Regel

Hvis den seneste frist for at indsende opgørelse og betale PAL-skat falder på en dansk helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

 

Ordninger i udenlandske penge- og pensionsinstitutter

Fristen forlænges til den følgende hverdag, hvis den seneste frist for at indsende opgørelse og betale  PAL-skat falder på en helligdag eller en lørdag i det land, hvor selskabet medvidere har hjemsted.

 

Dette gælder for udenlandske penge- og pensionsinstitutter uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som

  • er fuldt skattepligtige til Danmark efter KSL § 1, og
  • ikke anses for hjemmehørende i en anden stat end Danmark, på Færøerne eller i Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

 

Da udenlandske penge- og pensionsinstitutter skal leve op til frister efter danske regler og respektere danske helligdage mv., hvor finansvirksomheder normalt har lukket, er reglen indsat for at udenlandske finansvirksomheders normale lukkedage også respekteres.