Spørgsmål

Kan SKAT bekræfte, at følgende beløb indgår i det ordinære resultat for A ApS, og således i grundlaget for opgørelsen af det maksimale udbytte, som kan udloddes fra dette selskab til anpartshaverne, A ApS og C ApS uden at det medfører aktieavancebeskatning af anpartshaverne efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7:

1. Regnskabsmæssig fortjeneste ved salg af kapitalandele i tidligere datterselskaber, som regnskabsmæssigt indregnes i det ordinære resultat for A ApS?
2. Ordinært resultat før skat i A ApS' datterselskaber, som regnskabsmæssigt indregnes i det ordinære resultat for A ApS?
3. Værdireguleringer før skat vedrørende investeringsejendomme, som regnskabsmæssigt indregnes i det ordinære resultat for A ApS?

Svar

Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Faktum

A ApS var indtil 17. december 2007 ejet af X (50%) og Y (50%).

Den 17. december 2007 overdrog X og Y anparterne i A ApS til et nystiftet selskab, A II ApS. Overdragelsen blev gennemført som en skattefri aktieombytning uden tilladelse efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36A. Udlodninger fra A ApS til A II ApS er dermed omfattet af begrænsningsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7.

Umiddelbart efter aktieombytningen blev der med virkning pr. 17. december 2007 gennemført en skattefri ophørsspaltning af det nystiftede selskab til to nye selskaber, B ApS og C ApS, som hver kom til at eje 50% af anparterne i A ApS. B ApS ejes 100 % af Y og C ApS ejes 100% af X. Den skattefri ophørsspaltning blev gennemført uden tilladelse efter reglerne i fusionsskattelovens § 36A, stk. 7.

Som en følge heraf succederer B ApS og C ApS i vilkårene for den skattefri aktieombytning af anparterne i A ApS, herunder i udbyttebegrænsningsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7.

Aktieombytningen den 17. december 2007 vil dermed blive skattepligtig, hvis B ApS og C ApS i en periode på 3 år herefter modtager skattefri udbytter fra A ApS, der for hver af de to anpartshavere overstiger 50% af det ordinære resultat i den godkendte årsrapport for A ApS for det regnskabsår, som udlodningen vedrører.

Påtænkte dispositioner

A ApS har i regnskabsåret 2007 realiseret en regnskabsmæssig fortjeneste ved salg af kapitalandele i datterselskaber på 7.688.157 kr. Der henvises til vedlagte udkast til årsrapport for 2007 for A ApS, hvoraf det fremgår, at denne regnskabsmæssige fortjeneste indgår i selskabets ordinære resulatat.

Det fremgår desuden af udkastet, at ordinære resultater af kapitalandele i dattervirksomheder indregnes i det ordinære regnskabsmæssige resultat før skat med 4.705.257 kr.

Endelig fremgår det af udkastet til årsrapport, at værdiregulering af investeringsejendomme og tilhørende gæld indregnes i det ordinære resultat før skat med i alt 3.216.558 kr.

Det vil ske udlodning af skattefri udbytter fra A ApS til B ApS og C ApS på førstkommende ordinære eller efterfølgende generalforsamlinger, dvs. inden for den periode, som omfattes af udbyttebegrænsningen i aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7.

I udkastet til årsrapport for 2007 er der, ud af et samlet resultat efter skat på ca. 9,5 mio. kr., forudsat udloddet et udbytte på i alt 2 mio. kr. på en generalforsamling i løbet af foråret 2008.

Der ønskes derfor sikkerhed for, at der kan ske udlodning af skattefri udbytter baseret på det ordinære resultat for A ApS, hvori de ovenfor nævnte poster vil eller kan indgå, uden at dette vil medføre, at den foretagne aktieombytning den 17. december 2007 bliver anset som en skattepligtig afståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7, 1.pkt., at den skattefri aktieombytning uden tilladelse kun kan forblive skattefri, hvis de skattefri udbytter, som det erhvervende selskab modtager fra det erhvervende selskab i en periode på 3 år fra aktieombytningen ikke overstiger, "det erhvervende selskabs andel af det ordinære resultat i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører".

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 36A, skt. 7, fik sin gældende formulering med det ændringsforslag, som blev fremsat til L 110 (folketingsåret 2006/07) i betænkningen afgivet af skatteudvalget den 21. marts 2007. I bemærkningerne til ændringsforslaget er anført følgende:

Ændringsforslaget præciserer, at det er det erhvervende selskabs ordinære resultat, dvs. resultatet før skat og ekstraordinære poster, der er relevant ved bedømmelsen af, hvor stort et beløb der kan udloddes til det erhvervende selskab efter ombytningen. Det er således det erhvervende selskabs andel af det ordinære resultat i henhold til det erhvervede selskabs godkendte årsrapport, der kan udloddes til det erhvervende selskab i en periode på 3 år regnet fra ombytningstidspunktet (ombytningsdatoen)."

Det må herefter lægges til grund, at afgrænsningen af det ordinære resultat i forhold til ekstraordinære poster alene reguleres af de regnskabsmæssige regler, som er gældende for aflæggelse af det erhvervede selskabs årsrapport.

I den relevante lovbestemmelse i årsregnskabslovens § 30 er anført:

"indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, der ikke hører under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, skal klassificeres som ekstraordinære indtægter og omkostninger."

Omkostninger eller indtægter inden for engangsaktiviteter kan have en karakter, så de hører under ekstraordinære poster. Ud fra udviklingen i sondringen mellem ordinære og ekstraordinære posters klassifikation, må det forventes, at der kun i meget sjældne tilfælde vil være ekstraordinære poster. I bemærkningerne til årsregnskabslovens § 30 anføres:

"Eksempler på ekstraordinære poster kan være omkostninger, der er resultat af en naturkatastrofe i et område, hvor sådanne ikke normalt kan forventes, eller ekspropriation af aktiver. De pågældende forhold kan typisk ikke påvirkes af ledelsen, der netop ikke har kontrol over disse forhold."

Fortolkningen af ekstraordinære poster i årsregnskabslovens understøttes af RV (regnskabsvejledning) nr. 3. Regnskabsvejledninger er kun gældende for børsnoterede selskaber, men anses som generelt udtryk for god regnskabsskik.

I RV nr. 3, afsnit 4 anføres:

"ekstraordinære poster omfatter indtægter og omkostninger, herunder gevinster eller tab, der fremkommer som følge af begivenheder eller forhold, der klart adskiller sig fra resultatet af virksomhedens ordinære drift, og som derfor ikke forventes at forekomme ofte eller regelmæssigt."

"I henhold til definitionen i afsnit 4 er ekstraordinære poster karakteriseret ved, at de klart adskiller sig fra poster, affødt af virksomhedens ordinære drift. Herudover er ekstraordinære poster sædvanligvis kendetegnet ved, at de er forårsaget af begivenheder, som ligger uden for virksomhedens kontrol. De i afsnit 13 anførte forhold er eksempler på typer af begivenheder, som ikke kan kontrolleres af virksomhedens ledelse, mens risikoen for valutakurstab er et eksempel på et forhold, som kan kontrolleres af virksomhedens ledelse.

12. praktisk talt alle indtægter og omkostninger, herunder gevinster eller tab, som medgår ved opgørelsen af årets resultat, opstår som led i virksomhedens ordinære aktiviteter. Ekstraordinære poster opstår derfor kun i meget sjældne tilfælde.

13. eksempler på poster, der ofte vil være ekstraordinære, er indtægter eller omkostninger, herunder gevinster eller tab, opstået i forbindelse med:

• ekspropriation.
• orkan, oversvømmelser eller andre naturkatastrofer.

14. Eksempler på poster, som normalt er ordinære, er indtægter eller omkostninger, herunder gevinster eller tab, vedrørende:

a) Nedskrivning af varebeholdninger eller anlægsaktiver,

b) Omstrukturering af virksomhedens aktiviteter samt tilbageførsel af hensatte forpligtelser i forbindelse hermed.

c) Afhændelse af anlægsaktiver.

d) Ophørende aktiviteter.

e) Retssager.

f) Tilbageførsel af nedskrivninger og hensatte forpligtelser.

g) Bod, erstatninger, bøder mv. vedrørende overtrædelse af f.eks. miljø- eller konkurrencelovgivningen.

h) Fejl, der kan henføres til tidligere regnskabsår."

Af ovenstående fremgår det, at afhændelse af anlægsaktiver vil være en ordinær post. Det vil sige, at avancer eller tab på salg af eksempelvis goodwill, driftsmidler eller kapitalandele vil kategoriseres som ordinære.

At indregning af kapitalandele er en del af den ordinære drift understøttes yderligere i årsregnskabslovens bilag 2, hvoraf det fremgår, at bl.a. "indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder" indgår i resultat af ordinær drift:

Udover ovenstående vil værdireguleringer på investeringsejendomme ligeledes betegnes som ordinære. Dette fremgår af RV nr. 16, afsnit 45, hvori det anføres:

"Værdireguleringer af investeringsejendomme, der måles til dagsværdi, skal indregnes i resultatopgørelsen som en del af virksomhedens ordinære drift."

Det kan således konkluderes, at såvel regnskabsmæssig fortjeneste ved salg af kapitalandele i datterselskaber, som andel i resultatet for dattervirksomheder og værdiregulering af investeringsejendomme regnskabsmæssigt ikke kan anses som ekstraordinære indtægter, og derfor i det regnskabsmæssige ordinære resultat for virksomheden.

Alle tre poster indgår således i det ordinære regnskabsmæssige resultat for A ApS (det erhvervede selskab), som kan udloddes skattefrit til B ApS og C ApS (de erhvervende selskaber) uden at medføre, at aktieombytningen den 17. december 2007 skal anses som en skattepligtig aktieafståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7, 1. pkt.

SKATs indstilling og begrundelse

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7, at størrelse af udbytte skal vurderes i forhold til det ordinære resultat før skat og ekstraordinære poster i selskabets godkendte årsrapport. I henhold til SKM2008.278.SR må det betyde, at den regnskabsmæssige behandling skal følges, og det er begrebet ordinært resultat før skat og ekstraordinære poster i henhold til Årsregnskabsloven, som skal danne grundlag for vurderingen.

Posterne ekstraordinære indtægter og udgifter består, ifølge årsregnskabslovens § 30, af indtægter og udgifter, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under den ordinære drift. Og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende.

Ekstraordinære poster vil typisk være indtægter og udgifter, som ledelsen ikke har kontrol over, som det fremgår af den af rådgiver omtalte Regnskabsvejledning nr. 3.

Det følger af Anpartsselskabslovens § 45, stk. 2 (Aktieselskabslovens 110, stk. 1) hvilke beløb, som kan anvendes til ordinært udbytte. Heraf følger at der "alene kan uddeles overskuddet efter seneste godkendte årsregnskab, overført overskud fra tidligere år og reserver, der ikke er bundet efter lov eller selskabets vedtægter." Der sondres dermed mellem de såkaldte frie reserver og de bundne reserver.

Årsregnskabslovens § 38 indeholder til eksempel regler om værdireguleringen af investeringsaktiver, og af note 306 hertil i Karnov fremgår det, at værdireguleringerne bindes på egenkapitalen som en særlig reserve, der ikke kan benyttes til udbytte eller underskudsdækning. Værdireguleringerne vil dog fortsat være en del af det ordinære resultat før skat og ekstraordinære poster. Lov nr. 516 af 17. juni 2008 indeholder dog også ændring af denne bestemmelse.

Det har regnskabsteknisk været et tvivlsspørgsmål, hvorvidt resultat fra dattervirksomheder skal vises før eller efter skat i resultatopgørelsen. Erhvervs- og selskabsstyrelsen har telefonisk oplyst, at det teoretisk er korrekt at medtage resultat fra dattervirksomheder efter skat.

Ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 bliver dette spørgsmål præciseret i lovbemærkningerne til Årsregnskabslovens § 43a, hvorefter resultat fra dattervirksomheder skal vises efter skat.

Det pågældende selskab, A ApS, har ifølge de forelagte oplysninger et antal datterselskaber og derudover et antal investeringsejendomme.

De tre omtalte poster, fortjeneste ved salg af kapitalandele i datterselskaber, ordinært resultat fra datterselskaber samt værdireguleringer før skat vedrørende investeringsejendomme, kan udloddes i forhold til Aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7, såfremt det efter Årsregnskabsloven henhører under selskabets ordinære resultat henset til selskabets karakter.

SKAT indstiller derfor, under udtrykkelig forudsætning af at det ordinære resultat er opgjort korrekt efter den gældende Årsregnskabslov, at spørgsmålet besvares med "ja" efter den skattemæssige bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at Årsregnskabsloven er ændret med lov nr. 516 af 17. juni 2008 fra regnskabsår, der begynder den 1. september 2008 eller senere.

Der er ved besvarelsen ikke taget stilling til de selskabsretlige og regnskabsmæssige behandling af posterne i regnskabets ordinære resultat.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.