Parter

A
(Advokat Gert Verner Jørgensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Thomas ThorupLarsen)

Afsagt af byretsdommer

Hanne Rasmussen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2001, 2002 og 2003. Skatteankenævnet forhøjede i en afgørelse af 14. oktober 2005 sagsøgerens indkomst for de pågældende år med 136.310 kr., 72.607 kr. og 70.766 kr. Sagsøgeren klagede til Landsskatteretten over afgørelsen, og den 31. juli 2006 stadfæstede Landsskatteretten afgørelsen med den ændring, at skatteansættelsen af indkomsten for 2003 skulle nedsættes med 5.938 kr til 64.828 kr.

Sagsøgeren, A, har den 7. februar 2007 indbragt sagen for retten. Han har principalt nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til skattemyndighederne til fornyet behandling. Subsidiært har han nedlagt påstand om, at der skal ske en nedsættelse af indkomsten for 2001 med 18.496,99 kr., for 2002 med 77.467,00 kr., og for 2003 med 62.806,00 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, frifindelse mod anerkendelse af, at forhøjelsen af sagsøgerens indkomst for 2003 skal nedsættes med 2.678 kr.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspIejelovens § 218 a, stk. 2.

Det er oplyst, at sagsøgeren den 1. juni 2001 startede en frisørforretning. Der blev ikke foretaget daglige kasseafstemninger i virksomheden. Sagsøgerens husstand bestod af ham og hans ægtefælle samt 2 børn. For indkomståret 2000 udgjorde det selvangivne privatforbrug 130.255 kr. og med tillæg af en forhøjelse på 64.000 kr. udgjorde privatforbruget herefter 194.255 kr. Skatteadministrationen opgjorde sagsøgerens kontante privatforbrug i indkomståret 2001 til 43.726 kr. Udgifterne til husleje udgjorde alene 58.000 kr. For indkomståret 2002 udgjorde det selvangivne privatforbrug 113.577 kr. og for 2003 134.416 kr. Skatteankenævnet har ikke fundet sagsøgerens regnskabsgrundlag egnet til at kunne danne grundlag for en betryggende opgørelse af de skattepligtige indkomster, idet bogføringsloven og skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1006 af 23. december 1999 ikke var opfyldte. Skatteansættelserne er herefter foretaget i henhold til skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 3 og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Skatteankenævnet har konstateret, at sagsøgeren løbende har indsat penge i banken, som ikke fremgår af bogføringen. Disse beløb er for de 3 indkomstår 25.710 kr., 71.607 kr. og 80.566 kr., hvilke beløb herefter er tillagt indkomsterne for de pågældende år. Ankenævnet har herefter fundet, at der forelå kontinuitet i privatforbruget i forhold til de øvrige år. Nævnet har ikke fundet dokumentation for indtægter i 2001, som kunne dække startudgifter til frisørvirksomheden på 12.908,49 kr. I relation til indkomståret 2002 er det nævnets opfattelse, at en postering på 52.467 kr. skal anses for hævet ud over et beløb på 44.000 kr., og at det ikke er dokumenteret, at der er plads til disse hævninger i det foreliggende bogføringsmateriale, hvorfor der må være tale om udeladt omsætning. Landsskatteretten har tilsluttet sig skatteankenævnets synspunkter og begrundelser, og har derfor stadfæstet skatteansættelserne for indkomstårene 2001 og 2001 [2002.red.SKAT]. I relation til skatteansættelsen for indkomståret 2003 fandt Landsskatteretten det dokumenteret, at en indsætning på sagsøgerens bankkonto den 2. januar 2003 på 5.937,50 kr. ikke vedrørte udeholdt omsætning, men tilbageført husleje, og skatteansættelsen nedsattes derfor med dette beløb.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at skattemyndighedernes skøn vedrørende de pågældende indkomstår 2001-2003 er udøvet på et delvist fejlagtigt grundlag, idet sagsøgte ikke har foretaget seriøse skøn vedrørende indkomstansættelserne for de nævnte år. For 2001 drejer det sig om et beløb på 5.687,50 kr. som er betalt i husleje for frisørforretningen i juni måned. Beløbet er overført fra sagsøgerens privatkonto i Arbejdernes Landsbank, og er medregnet under omsætningen. Endvidere drejer det sig om sagsøgerens startomkostninger på 12.809,49 kr. vedrørende frisørforretningen. Der er tale om egne midler og ikke udeholdt omsætning. For indkomståret 2002 drejer det sig om et beløb på 52.467 kr., som er dobbeltbogført. Hertil kommer 15.000 kr., som sagsøgeren har lånt af sin bror, og 10.000 kr., som er en del af de 12.000 kr., som sagsøgeren hævede på sin konto den 29. april 2002, idet beløbet er genindsat den 30. april 2002. Det for indkomståret 2003 kalkulerede privatforbrug på 200.000 kr. står i skarp kontrast til, at der er tale om en husstand med en meget beskeden levestandard. Der har slet ikke været midler til et forbrug af den angivne størrelse.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgerens regnskabsgrundlag for indkomstårene 2001-2003 kan tilsidesættes, og at sagsøgerens privatforbrug, særligt i 2001, har været uantageligt lavt. Skattemyndigehederne har af disse grunde været berettiget til at udøve et skøn over sagsøgerens skattepligtige indkomst, og dette skøn kan alene tilsidesættes, hvis sagsøgeren godtgør, at skønnet er udøvet på et klart forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden herfor, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Skattemyndighedernes skøn for 2001-2003 er udøvet med udgangspunkt i den bogførte omsætning med fradrag for de kontante betalinger af løn og regninger sammenholdt med de beløb, der er indsat på erhvervskontoen i Arbejdernes Landsbank. Det er herved konstateret, at der er indsat flere penge på kontoen, end den selvangivne omsætning gav mulighed for. Det har resulteret i forhøjelsen af sagsøgerens indkomst (med tillæg af et udokumenteret fradrag for udgift til rengøring) med 26.310 kr. i 2001, 72.607 kr. i 2002 og 64.828 kr. i 2003. Skattemyndighedernes skøn for 2001 er endvidere udøvet på baggrund af den af myndighederne opstillede privatforbrugsopgørelse for sagsøgeren. Denne viste, at sagsøgerens privatforbrug i 2001, efter den ovenfor anførte forhøjelse, var 69.436 kr. Sagsøgerens indkomst blev derfor forhøjet med yderligere 110.000 kr., så privatforbruget herefter udgjorde 179.436 kr. Privatforbruget kom herved på niveau med privatforbruget i 2000 på 194.255 kr., i 2002 på 185.184 kr. og i 2003 på 199.045 kr. Det anerkendes, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst for 2003 skal nedsættes med 2.678 kr., idet myndighederne har lavet en regnefejl vedrørende en Metroregning, som myndighederne fejlagtigt har medregnet med 2.975,75 kr., men som reelt er 297,75 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at skattemyndighederne har været berettigede til at tilsidesætte sagsøgerens regnskabsgrundlag og foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattemæssige indkomst for de omhandlede skatteår. Skattemyndighederne har udøvet dette skøn med udgangspunkt i den bogførte omsætning med fradrag for de kontante betalinger af regninger og løn, og har sammenholdt beløbene med de beløb, som er indsat på sagsøgerens erhverskonto, hvorved det er konstateret, at der er indsat flere penge på kontoen, end den selvangivne indkomst gav mulighed for. På den baggrund har myndighederne forhøjet indkomsterne med udgangspunkt i forskellen mellem indsættelserne på kontoen og den selvangivne omsætning. Herudover er der for skatteåret 2001 sket en forhøjelse med yderligere 110.000 kr. udfra et skøn af sagsøgerens privatforbrug i det pågældende år. Skattemyndighederne har herved anslået, at privatforbruget i 2001 var 179.436 kr., hvilket er en smule lavere end i 2000 samt 2002 og 2003. Sagsøgeren har anført, at der er fejl i det udøvede skøn, for så vidt angår forskellige nærmere specificerede beløb og har endvidere henvist til, at sagsøgerens husstand har en meget beskeden levestandard, men ingen af delene er ikke nærmere dokumenteret.

Under disse omstændigheder har sagsøgeren ikke godtgjort, at det skøn, som skattemyndighederne har udøvet, er sket på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren. Sagsøgtes påstand tages derfor til følge.

Med hensyn til sagsomkostninger bemærkes, at sagsøgte har afholdt udgift til materialesamling med 525 kr. + moms, hvilket beløb sagsøgerens skal betale sagsøgte tillige med 20.000 kr. til dækning af sagsøgtes advokatomkostninger, i alt 20.656,25 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, As skattemæssige indkomst for 2003 skal nedsættes med 2.678 kr. I øvrigt frifindes sagsøgte.

Inden 14 dage skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til sagsøgte med 20.656,25 kr.