Dato for udgivelse
23 sep 2008 14:23
Resumé

SKAT har i dag hævet grænsen for hvornår der skal betales skat af julegaver fra arbejdsgiveren. Grænsen er hævet fra 500 til 700 kroner.


SKAT har i dag udsendt en ny meddelelse om beskatning af julegaver eller nytårsgaver fra arbejdsgiveren for 2008 og fremover. Det er 12 år siden beløbsgrænsen sidst blev ændret.

- I SKAT giver vi ikke julegaver, men vi har dog medvirket til at eventuelle gaver af mindre værdi fra arbejdsgiveren i anledning af jul eller nytår ikke beskattes. Fra og med julen 2008 har vi hævet beløbsgrænsen for beskatning af gaver i den anledning fra 500 til 700 kr., fortæller Lars Ahlbom fra SKAT.

Beløbsgrænsen hæves for gaver som for eksempel en julekurv eller andre ting. Består gaven af kontanter eller gavekort, skal modtageren som altid beskattes af det fulde beløb.

Beløbsgrænsen gælder også for såkaldte lejlighedsgaver fra arbejdsgiveren i anledning af eksempelvis fødselsdag eller bryllup.

Læs mere om de nye regler her.

Yderligere oplysninger: Journalister: 7237 0900; borgere og virksomheder: 7222 1818