Parter

A
(advokat Helle Portfelt, prøve)

B
(advokat Helle Porsfelt, prøve)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Andreas Medom Madsen)

Afsagt af landsdommerne

Nils Erik Jensen, Mikael Sjöberg og Anette Fogh (kst.)

Byrettens dom af 7. februar 2008 (BS 45C-1821/2007) er anket af A og B med påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at appellanterne hver især for indkomståret 2001 efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6A kan genplacere fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven 3.021.100 kr. hver eller i alt 6.042,200 kr. til sammen fra salget af ejendommen, H1, i anskaffelsessummen fra købet af ejendommen H2.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse, subsidiært at opgørelsen af As og Bs skattepligtige ejendomsavance ved salget i indkomståret 2000 af ejendommen "H1", hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt 3 bilag, der omhandler forespørgsel, tilbud og ordrebekræftelse på 2 forskellige arrangementer i 4. kvartal 2002 på H3. Af faktura af 30. april 2003 fra G2 Gas A/S fremgår endvidere, at H3s gaskomfur først da blev opstartet.

Af uddrag af årsrapporten 2003/2004 for H3 ApS fremgår det, at "selskabet har pr. 1. oktober 2004 solgt halvdelen af Restaurant H5".

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af B. Der er tillige afgivet forklaring af VT, SK og af JL.

B har supplerende forklaret blandt andet, at overdragelsen af H2 fra selskabet til ham og A skete ud fra driftsmæssige overvejelser. Revisoren anbefalede, at de købte restauranten, fordi der ikke var noget køkken på H3. De ønskede samtidig at gøre restauranten salgbar, da det var gået så hurtigt med salget af H1.

Forhandlingerne om VTs køb af restauranten påbegyndtes 2003, hvor der blev indgået en skriftlig lejeaftale. De lavede en standardaftale, så den ikke skulle ændres i forbindelse med salg af hverken ejendommen eller restauranten. Brugsretten var ikke omtalt, men VT kendte den. De var ikke interesserede i at sælge H2 sammen med restaurantdriften. Tanken var oprindeligt at sælge halvdelen af anpartsselskabet.

De havde hotelgæster fra juli/august 2002. Gæsterne betalte til H3 for den mad og vin, de nød på restauranten, med mindre de havde købt et week-end ophold. I de tilfælde betalte de for vinen på restauranten. Udover de arrangementer, der er omtalt i bilagene 20-22, var der 3-4 arrangementer. I 2005 fik de køkkenet godkendt og ansatte køkkenpersonale til H3.

VT har forklaret blandt andet, at hun blev ansat som køkkenchef i restauranten i maj/juni 2002. I 2004 købte hun ud fra begge parters ønske halvdelen af restaurantvirksomheden, frem for at købe halvdelen af anparterne. Hun var intet blevet stillet i udsigt herom ved sin ansættelse. Hun fik ved ansættelsessamtalen at vide, at køkkenet også blev brugt af B til H3s gæster. Ved handlen i 2004 blev det oplyst, at brugsretten fortsatte.

I 2002 var der på H3 en kaffemaskine og en lille ovn. Det udgjorde H3s anretterkøkken. Komfuret var ikke tilsluttet. Der var tilladelse fra levnedsmiddelkontrollen til, at H3s mad kunne produceres på H2 og køres i varmekasser til H3. Det var et krav, at madresterne blev smidt ud fra H3. Dette var anført i egenkontrolprogrammet. Hun fik konsulenthjælp i den anledning.

Der var også en pensionatsmenu på restauranten. Gæsterne betalte herfor til H3. Kun B lavede maden og leverede den til H3s gæster. Menuerne blev aldrig "kopieret" for at hjælpe på driften. H3s menu var mere "mormoragtig". Hun hjalp B med at indkøbe madvarer til H3. Gæsternes køb af vin og øl blev altid afregnet direkte til H3.

SK har forklaret blandt andet, at han arbejder som erhvervsmægler, herunder med hoteller. Han har i den forbindelse tidligere mødt B, men har aldrig solgt noget for eller til B.

I december 2002 var han kunde på H3. Han havde et julearrangement dér for sine og sin kærestes børn og børnebørn. De var 16 personer. Der var overnatning og middag lørdag. Der var opstillet juletræ, og de fik en jule-menu. Han ved ikke, hvem der var kok, men maden blev lavet nede på restauranten, og B leverede maden. H3 var i drift; men han ved ikke, hvor mange andre gæster der var.

JL har forklaret blandt andet, at hun var ansat fra juli 2002 til midten af februar 2003 som tjener og receptionist på H3, hvor hun igen er blevet ansat april 2008. Der var dengang arrangementer, bryllupper og julefrokoster. H3s eget køkken var lukket. H3 havde været lukket ned frem til november/december 2002, og da de skulle have et arrangement for SK, var oliefyret i stykker og H3 iskoldt. Til SKs julefrokost kom B med maden nede fra restauranten.

Til morgenmaden serverede de brød fra den lokale bager, yoghurt og kogte æg på to blus. Der var ingen lune retter. B tilberedte morgenmaden

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at appellanterne har bevisbyrden for, at ejendommen H2 blev benyttet erhvervsmæssigt, og at denne bevisbyrde er skærpet.

Salget af H1 fandt sted i 2000. Erhvervelsen af ejendommen H2 skete i oktober 2001. Ved erhvervelsen af ejendommen drev appellanterne ikke erhvervsmæssig virksomhed fra denne. Efter bevisførelsen for landsretten kan det lægges til grund, at dette først skete fra sommeren 2002. Årsagen hertil var ikke, at ejendommen var uegnet til erhvervsmæssigt formål.

Da de erhvervsmæssige aktiviteter først er opstået i sommeren 2002, er der ikke en sådan tidsmæssig sammenhæng med salget af H1, at betingelserne for at genplacere fortjenesten efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6A i ejendommen H2 er opfyldt.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten dommen.

Under hensyn til sagens udfald skal B og A i sagsomkostninger for landsretten hver betale til Skatteministeriet 45.000 kr., hvoraf 800 kr. er til dækning af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanterne B og A hver betale 45.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet..

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.