Dato for udgivelse
23 Oct 2008 12:33
Resumé
I en artikel i 24timer i dag skriver avisen fejlagtigt, at borgerne kan se deres skattekort i e-boks. Det passer ikke. Forskudsopgørelsen og skattekortoplysningerne kan derimod ses i Skattemappen, som man finder på skat.dk. 

 


Som beskrevet i en artikel i avisen 24timer den 23. oktober får borgerne ikke længere automatisk tilsendt et skattekort. Papirskattekortet er nemlig blevet erstattet af det såkaldte eSkattekort - en ordning, hvor skatteborgerens trækoplysninger sendes elektronisk via systemet eIndkomst til arbejdsgiveren.

Fordelen er, at den enkelte borger ikke længere behøver at bekymre sig om sit skattekort og aflevere det til arbejdsgiver, A-kasse og andre. Oplysningerne går direkte til den, der skal udbetale løn.

Vil borgeren selv se sin trækprocent og skattekortsfradrag, står de øverst på forskudsopgørelsen. Disse oplysninger kan man se i Skattemappen på skat.dk og IKKE i e-boksen, som der står i artiklen. 

Læs mere her.