Parter

A
(advokat Eigil Lego Andersen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Børge Dahl, Poul Søgaard, Jytte Scharling og Michael Rekling.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 14. afdeling den 5. december 2006.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Tre dommere - Poul Søgaard, Jytte Scharling og Michael Rekling - udtaler:

Efter ordlyden af den dagældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 57, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med bestemmelsens placering i kapitlet om anpartsselskabers opløsning, tiltræder vi, at bestemmelsen må forstås således, at enhver udlodning til anpartshaverne efter likvidationens indtræden må anses for udlodning af likvidationsprovenu.

Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stemmer vi for at stadfæste dommen.

Dommerne Per Sørensen og Børge Dahl udtaler

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, 1. pkt., medregnes udbytte af anparter i et anpartsselskab ved opgørelsen af den almindelige indkomst, og det hedder i 2. pkt., at udbytte omfatter alt, hvad selskabet udlodder til anpartshaverne - dog med undtagelse af bl.a. "udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses".

Vedrørende regnskabsåret 1. april 2000 - 31. marts 2001 afholdt selskabet ordinær generalforsamling den 15. maj 2001, jf. herved anpartsselskabslovens § 29. Der blev på denne generalforsamling - inden for de i anpartsselskabslovens § 45 fastsatte rammer - truffet beslutning om uddeling af udbytte. Udbyttet blev udbetalt i umiddelbar forlængelse af generalforsamlingen efter indeholdelse af udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65.

På en ekstraordinær generalforsamling i selskabet den 31. marts 2001 var et forslag om selskabets likvidation blevet vedtaget, og der var endvidere valgt likvidator. Proklama blev som foreskrevet i anpartsselskabslovens § 56, stk. 1, indrykket i Statstidende den 19. maj 2001. Likvidationen blev gennemført med udbetaling af et likvidationsprovenu på 414.085 kr., og selskabets opløsning blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 18. december 2001.

Selskabet færdiggjorde således behandlingen af årsregnskabet for perioden 1. april 2000 - 31. marts 2001 efter anpartsselskabslovens regler i kapitel 6 om anpartshavernes beslutningsret og kapitel 8 om kapitalafgang m.v. samtidig med, at likvidationsprocessen efter bestemmelserne herom i anpartsselskabslovens kapitel 9 blev indledt med en beslutning om likvidation og valg af likvidator, og likvidationsprocessen blev senere afsluttet med en udlodning af likvidationsprovenu som angivet i anpartsselskabslovens § 57.

Det er Skatteministeriets standpunkt, at selskabet har handlet i strid med reglerne om likvidation i den dagældende anpartsselskabslov ved at foretage uddeling af udbytte som sket efter de ordinære regler herom. Selv om dette måtte blive lagt til grund, følger det imidlertid ikke uden videre heraf, at den foretagne udbytteuddeling skal anses for at være en udlodning af likvidationsprovenu. Der er således ikke oplyst omstændigheder, som kan begrunde en civilretlig tilsidesættelse af udbytteuddelingen.

Der foreligger på denne særlige baggrund efter vores opfattelse ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse den skete udlodning, som selskabet uden nogen risiko for skatteretlig omgåelse eller misbrug selskabsretligt har anset for og behandlet som uddeling af ordinært udbytte, for at være udlodning af likvidationsprovenu i den forstand, hvori dette udtryk - med baggrund i selskabslovgivningen - må anses for anvendt i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Vi stemmer herefter for at tage As påstand til følge.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 45.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.