Parter

A
(Selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Karina Egholm Elgaard)

Afsagt ad byretsdommer

Tonni L. Ochwat

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren A har krav på yderligere befordringsfradrag for indkomståret 2003.

A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for skatteåret 2003 nedsættes med yderligere 7.586 kr.

Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 10. oktober 2007 kendelse, hvorefter Skatteankenævnets afgørelse om, at As befordringsfradrag for indkomståret 2003, som han havde selvangivet til 78.874 kr., skulle nedsættes til 44.824 kr., blev stadfæstet. Af afgørelsen, der blev truffet efter forudgående møde og retsmøde med klagerens repræsentant, fremgår det bl.a.:

"...

Sagens oplysninger

Klageren har i indkomståret 2003 arbejdet for G1 A/S på virksomheden beliggende ...2. Virksomheden var beskæftiget med opdræt af .... Klagerens arbejde for G1 A/S er ophørt december 2004.

Ifølge Kraks vejviser er der en afstand på 396 km mellem bopælen i ...1 og arbejdspladsen. På grund af vejarbejde på strækningen mellem ... og ... er afstanden af klageren opgjort til 405 km hvilket er accepteret og lagt til grund af ligningsmyndigheden.

Klageren har ikke befordret sig hver dag men ofte overnattet på ...2 på grund af transporttiden.

Klageren har selvangivet befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C med 78.874 kr. for 108 befordringer mellem bopælen og arbejdspladsen tur/retur.

Skatteankenævnet har skønsmæssigt godkendt befordringsfradrag med 44.824 kr. for 65 befordringer tur/retur, hvorimod ligningsmyndigheden har godkendt fradrag for 31.032 kr. svarende til 45 befordringer tur/retur.

Der er ikke fremlagt dokumentation for kørslen i form af eksempelvis kørselsregnskab, der kunne have dokumenteret bilens totale kørsel for 2003, herunder kørsel hjem/arbejde samt privat kørsel.

Der er ej heller fremlagt dokumentation for samtlige brændstofsudgifter afholdt i indkomståret 2003.

Der er foretaget kilometeraflæsning på de køretøjer (varevogne ), klageren har benyttet:

Vedrørende Mercedes Benz (...) - solgt pr. 11. juni 2003

Aflæst	Kørt
05/11 2002	222.549 km
29/04 2003	248.178 km
28/05 2003	252.392 km
11/06 2003	260.000 km
Vedrørende Mercedes Benz (...) - anskaffet pr. 11 juni 2003
Aflæst	Kørt
11/06 2003	106.900 km
19/08 2003	116.363 km
22/12 2003	132.500 km
19/02 2004	134.512 km

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har kørt mellem bopælen og arbejdspladsen ...2 108 gange tur/retur svarende til 87.480 km. Skatteankenævnet har skønsmæssigt opgjort antallet af befordringer til 65 befordringer tur/retur.

Skatteankenævnet har opgjort klagerens befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C på følgende måde:

Kørsel i Mercedes Benz (...)
Oplyst kilometerantal den 05.11.2002	224.549 km
Oplyst kilometerantal den 11.06.2003	260.000 km
Kørte kilometer i perioden 05.11.2002 - 11.06.2003 (218 dage)	35.451 km
Kørsel i Mercedes Benz (...)
Oplyst kilometerantal den 11.06.2003	106.900 km
Oplyst kilometerantal den 22.12.2003	132.500 km
Kørte kilometer i perioden 11.06.2003 - 22.12.2003 (194 dage)	25.600 km

Der er efter disse oplyste kilometerantal således kørt i alt 65.051 km (35.451 + 25.600) i 412 dage (218 + 194).

Omregnet til helårlig kørsel
61.051 km x 365/412	54.086 km
Herfra fratrækkes privat kørsel, inklusive feriekørsel	-10.000 km
Hertil lægges kørsel i lånt bil, skønsmæssigt	8.100 km
Herefter godkendes rest til kørsel vedr. hjem/arbejde	52.186 km
Godkendte antal ture mellem hjem/arbejde tur/retur
52.186 km : 810 km =	65 ture

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at der for indkomståret 2003 skal godkendes befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C, med i alt 52.410 kr. svarende til 76 befordringer tur/retur.

Subsidiært skal der af Landsskatteretten skønsmæssigt godkendes fradrag med et beløb mindre end 52.410 kr. men større end 44.824 kr.

Klageren er kørt hjem til den sædvanlige bopæl, hver gang han har haft mulighed og overskud til dette, eftersom han fortsat havde sin familie på den sædvanlige bopæl.

Ifølge Kraks vejviser er afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen 396 km. På grund af vejarbejde på hovedlandevejen mellem ... og ..., har klagerne angivet afstanden til 405 km, hvilket er accepteret og lagt til grund af skatteankenævnet.

Der var fejl i klagerens selvangivne befordringsfradrag, idet der, var regnet med bundfradrag og høj takst fra 24 - 100 km begge retninger (kr. 364,80*216 ture). Befordringsfradraget burde rettelig være selvangivet til (kr. 689,60*108 ture) 74.477 kr. og ikke 78.874 kr.

Klageren har opgjort sin kørsel ud fra et skøn, der inkluderer en kilometeraflæsning pr. 28. november 2002. Denne kilometeraflæsning er dog højst sandsynlig forkert, hvorfor klageren kun burde have selvangivet et befordringsfradrag på i alt 52.410 kr. svarende til i alt 76 befordringer á 810 km tur/retur mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen.

Klageren har ikke i indkomståret 2003 ført kørselsregnskab, og han har ofte købt sin benzin kontant, hvorfor benzinindkøb ikke kan dokumenteres med kontoudtog. Imidlertid foreligger der ifølge praksis ved befordring over ekstra lange afstande et sandsynlighedskrav, der er skærpet i det tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der taler imod, at befordring rent faktisk har fundet sted.

Om end skatteankenævnet har giver klageren delvist medhold, er det repræsentantens opfattelse, at skatteankenævnet ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til antallet af kørte kilometer i i lånebiler, samt at nævnet har sat antallet af private kørte kilometer for højt samt medregnet perioden i december 2002, der var en særdeles stille periode, hvor klageren kun foretog meget få ture til arbejdspladsen.

Det er repræsentantens opfattelse, at det kan sandsynliggøres, at klageren har befordret sig i større omfang, end skatteankenævnet har godkendt.

1. halvdel af 2003

Kilometertælleren på bilen stod den 28. november 2002 på 220.392 km, jf. fremlagte faktura fra G2. Det må imidlertid formodes, at der er tale om en fejl i denne faktura, henset til de tre foregående aflæsninger:

07. oktober 2002	km 220.568
17. oktober 2002	km 220.662
05. november 2002	km 224.549
28. november 2002	km 220.392 ? = 230.392

Det forekommer sandsynligt, at der har været tale om en slåfejl ved indtastningen, og at der skulle have stået 230.392 i kilometertælleren pr. 28. november 2002. Dette er ligeledes bekræftet af afdelingsleder LT fra G2 A/S.

Denne og andre fejl er skyld i, at klageren oprindeligt selvangav et for stort fradrag.

Eftersom 2002 var en stille periode, blev der kun foretaget enkelte befordringer til arbejdspladsen. Der er fremlagt dokumentation for dette fra G1 A/S.

Det kan således lægges til grund, at kilometertælleren på klagerens bil pr. 1. januar 2003 har stået på ca. 232.000 km, hvilket svarer til to befordringer mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen i december måned 2002.

Klageren solgte sin bil den 11. juni 2003. Kilometertælleren viste på dette tidspunkt 260.000 km. Der er fremlagt købs- og salgskontrakt. Herfra skal trækkes privat kørsel, som ligningsmyndigheden har sat til 5.000 km pr. år, men senere hævet af skatteankenævnet til 10.000 km pr. år, da nævnet har været af den opfattelse, at klageren har kørt 6.500 km i sin sommerferie i 2003.

Skatteankenævnets udregning er baseret på et efterfølgende udfærdiget kørselsregnskab, som klageren har udfyldt for at illustrere sine mange tur mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. På den ene side er skatteankenævnet af den opfattelse, at kalenderen kan tilsidesættes for så vidt angår det angivne antal ture, men at kalenderen på den anden side godt kan bruges til at sandsynliggøre det helt ekstraordinært høje antal kørte kilometer i ferieperioden.

Klageren har ikke kørt 6.500 km. i løbet af en ferieperiode på 14 dage, da han kører rigeligt i dagligdagen. Det forekommer derfor mere korrekt, at anvende ligningsmyndighedens skøn, der lyder på 5.000 privat kørte kilometer om året.

Ud fra ovenstående oplysninger, kan der laves følgende udregning over kørsel i første halvdel af 2003:

Kilometertæller pr. 1. januar 2003 (skønnet)	232.000 km
Kilometertæller pr. 11. juni 2003	260.000 km
Antal kørte kilometer mellem 1/1-2003 og 10/6-2003	28.000 km
Antallet af dage fra den 1. januar 2003 til den 10. juni 2003 er 161
Fradrag for privat kørsel (5.000/365*161)	2.205 km
Tillæg for kørsel i lånt bil i tre perioder (skønnet 4 ture)	3.240 km
Antal kørte kilometer i alt mellem bopæl og arbejdsplads	29.035 km

2. halvdel af 2003

Ved køb af klagerens nye bil (med indregistreringsnummeret ...) den 11. juni 2003 jf. bilag 14) viste kilometertælleren 106.900 km. Den 22. december 2003 viste kilometertælleren 132.500 km. Det kan lægges til grund, at kilometertælleren har stået på omkring 133.400 km pr. 1. januar 2004. Bilen har således ud fra kilometertælleren fra 11. juni 2003 til den 31. december 2003 kørt ca. 26.500 km.

Der har været et betydeligt antal reparationer mv. på bilen, og klageren har således ikke kunne råde over den i 7½ uge ud af 33½, uger, han havde bilen i 2003. Klageren har fremlagt dokumentation for reparationer mv.

Ud fra ovenstående oplysninger, kan der laves følgende udregning over kørsel i andet halvår for 2003:

Kilometertæller pr. 11. juni 2003	106.900 km
Kilometertæller pr. 22. december 2003 (skønnet)	133.400 km
Antal kørte kilometer mellem 11/6-2003 og 22/12-2003	26.500 km
Antallet af dage mellem den 11. juni 2003 til den 22. december 2003 er 184.
Tillagt kørsel i lånt bil i 7½ uge (26.500 km/3*4)	35.333 km
Fradrag for privat kørsel (5.000/365*184)	2.795 km
Antal kørte kilometer i alt mellem bopæl og arbejdsplads	32.538 km

Det samlede antal kørte kilometer for hele indkomståret 2003 kan således opgøres til i alt 29.035 km + 32.538 km = 61.573 km svarende til i alt 76 ture af 810 km mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1 - 3, kan der gives fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel ud fra satser, der fastsættes af Skatterådet (tidligere Ligningsrådet). Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen foretages.

Efter praksis gives der kun fradrag i det omfang, hvor befordringen rent faktisk foretages. Der kan således ikke beregnes fradrag for sygedage og helligdage.

Er afstanden mellem bopæl og arbejdsplads usædvanlig lang, påhviler det efter praksis skatteyderen at dokumentere eller sandsynliggøre, at befordringen rent faktisk er foretaget. Dette kan ske ved fremlæggelse af arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer, billetter til offentlige transportmidler mv.

Klageren har ikke ført et kørselsregnskab, og da han ikke på anden måde har sandsynliggjort den påståede kørsel, og da der ikke i øvrigt er fremlagt materiale i sagen, der giver anledning til at ændre skatteankenævnets skøn over antallet af ture mellem bopæl og arbejdsstedet, stadfæstes den påklagede ansættelse.

..."

Efter en kalender som A har udfyldt, har han i 2003 kørt mellem bopælen og arbejdspladsen ca. 100 gange.

Af udskrift fra Hydro Texaco fremgår det, at A i perioden fra 8. december 2003 til den 25. december 2003 købte diesel for ca. 1.400 kr. De øvrige konteringer vedrører årene 2004 og 2005.

Det fremgår af slutseddel af 11. juni 2003 vedrørende køb af en ny bil, at bilen, som A benyttede sig af i første halvdel af 2003, og som blev solgt til forhandleren som led i handelen, havde kørt 260.000 kr. Ud fra en oversigt over service og reparationer af denne bil kan det ses, at det den 28. november 2002 var registreret, at bilen på dette tidspunkt havde kørt 220.392 km. Parterne er dog enige om, at dette rettelig skulle være 230.392 km.

Forklaringer

A har forklaret, at han udfyldte kalenderen efter sagens begyndelse. Han lavede ikke kørselsregnkab løbende men lavede det efter sin arbejdskalender og ud fra den elektroniske log, der var på virksomheden. Han var ansat på G1 A/S' virksomhed i ...2 som fiskemester gennem en årrække. Han bevarede i perioden sin bopæl i ...1. Hans arbejde bestod i nogle daglige rutiner med bl.a. at kontrollere temperatur og iltindholdet i vandet, hvor fiskene gik. Herudover skulle han sørge den daglige drift ved bl.a. at bestille foder og andet. I indkomståret 2003 solgte han sin bil og købte en ny hos Mercedes. Den nye bil var ikke klar med det samme, og han aftalte med forhandleren, at han bare kunne køre i den gamle bil, indtil den nye var klar. De lavede slutsedlen ud fra, at han stadig skulle køre i den gamle bil i en periode, og kilometerantallet blev derfor i den gamle bil skønnet til at være nået op på 260.000 km, inden han fik den nye bil. Da han afleverede bilen, havde han reelt kun kørt 255.000 km, hvilket dog ikke gav anledning til, at de ændrede slutsedlen. Han købte den nye bil den 3. juni 2003, og den blev leveret den 11. juni 2003.

BB har forklaret, at han tidligere har været medejer og direktør i G1 A/S. Selskabet er nu solgt. A blev ansat som mester på selskabets virksomhed i ...2, hvor der blev opdrættet .... A blev ansat 1 eller 2 år efter, at virksomheden var blevet etableret. A stod for den daglige drift sammen med 2 ansatte. De øvrige ansatte havde bopæl i nærheden af virksomheden, mens A havde sin bopæl i ...1. Der var døgnovervågning på fabrikken, og de daglige rutiner med at fodre fisk, kontrollere temperatur og iltindholdet i vandet, skifte vandet mv. skulle som regel gennemgås 4 gange i døgnet. De ansatte indgik i en rullende arbejdsplan, således at de hver især tog sig af de daglige rutiner, og således at der var en på virksomheden døgnet rundt alle ugens dage. A, der også var den daglige leder, havde flere vagter end de øvrige ansatte.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at antallet af ture mellem hans bopæl og arbejdspladsen skal fastsættes til 76. Ved afgørelsen skal hans arbejdskalender i det hele anvendes, hvorefter der ikke er grundlag for at lægge til grund, at han har kørt 6.500 km i sin sommerferie i 2003. Der er endvidere fremlagt bilag til dokumentation for, at han reelt har kørt mellem bopæl og arbejdsplads det påstået antal gange, hvorefter der skal gives fradrag for det fulde beløb svarende til, at han får yderligere fradrag for 7.586 kr. for indkomståret 2003.

Skatteministeriet har gjort gældende, at det er A, der har bevisbyrden for, at han har ret til et større befordringsfradrag end det, der er godkendt. Henset til den lange afstand mellem bopæl og arbejde og derved størrelsen af fradraget er bevisbyrden efter praksis skærpet. Efter de foreliggende oplysninger herunder oplysninger om brændstofkøb i 2003 ses bevisbyrden for, at A skulle have kørt 76 ture, i stedet for de af skattemyndighederne anerkendte 65 ture, ikke at være løftet. A har heller ikke godtgjort, at det ved fastsættelsen af befordringsfradraget udøvede skøn er klart forkert eller udøvet på et urigtigt grundlag. Den omstændighed, at As egen opfattelse af det rigtige antal ture ligger tæt op af det udøvede skøn, taler således imod en tilsidesættelse af skønnet. Endeligt er der ikke ud fra de korrigerede kilometerantal grundlag for at tilsidesætte den trufne afgørelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter ligningsloven § 9 C skal den, der anser sig for berettiget til et befordringsfradrag, bevise, at befordringen, der er selvangivet, rent faktisk har fundet sted. Efter praksis er der et skærpet beviskrav i tilfælde af, at afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen er ekstraordinær lang.

Uanset de fremlagte kvitteringer for køb af benzin og dokumenter vedrørende kilometerstanden på de biler som A benyttede i 2003, finder retten ikke, at det er godtgjort, at A har befordret sig 76 gange mellem bopælen i ...1 og arbejdspladsen i ...2, og ikke blot 65 gange som fastsat af skattemyndighederne.

Da det endvidere ikke er godtgjort, at det af skattemyndighederne udøvede skøn, herunder vedrørende As private kørsel, er forkert eller er foretaget på et forkert grundlag, frifindes Skatteministeriet.

Sagens omkostninger fastsættes som nedenfor anført, idet retten ved afgørelsen har lagt til grund, at A må anses for at have tabt sagen. Sagsomkostningerne dækker Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med kr. 12.500 kr.