Dato for udgivelse | 17 dec 2008 15:31 |
SKM-nummer | SKM2008.1003.SR |
Myndighed | Skatterådet |
Sagsnummer | 08-170222 |
Dokument type | Afgørelse |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten |
Emneord | Ejendomme |
Resumé | Skatterådet bekræfter, at tilskud på ... kr. fra ... fond til renovering af gobelinerne på ... Gods er skattefri. |
Reference(r) | Ligningsloven § 7 E, stk. 2 |
Henvisning | Ligningsvejledningen 2008-4 A.G.4.1 |
... har på vegne af godsejer ... anmodet om fritagelse for beskatning af tilskud på ... kr. fra ... til restaureringsarbejde på Hallens 4 gobeliner på … Gods.
Det fremgår af brev af 22. juni 2007 fra Kulturarvstyrelsen, at ... Gods er fredet.
Kulturarvstyrelsen har givet tilskud på i alt ... kr. til renovering af Hallens 4 gobeliner. Tilskuddet er bevilget i henhold til § 16, stk. 1 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Ifølge ligningslovens § 7 E, stk. 1 medregnes tilskud ydet i.h.t. § 16, stk.1 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål.
I følge ligningslovens § 7 E, stk. 2 kan Skatterådet tillade, at andre tilskud ligeledes ikke skal medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, hvis der til et bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet offentligt tilskud, der omfattes af ligningslovens § 7 E, stk. 1.
Der har været tidligere været en lignende sag hvor Ligningsrådet gav skattefritagelse for tilskud fra ... Fonden til restaureringsarbejde af riddersalens væglærred på ... Slot. Skov- og Naturstyrelsen havde støttet istandsættelsesprojektet.
Det indstilles, at Skatterådet imødekommer ansøgningen vedr. skattefrihed for tilskuddene fra ovennævnte fond til gobelinerne i Hallen på … Gods, da Kulturarvstyrelsen har givet tilsagn om tilskud til samme arbejde.
Skatterådet tiltrådte indstillingen.