Klagen vedrører pålæg om lønindeholdelse for diverse offentlig gæld.

Landsskatterettens afgørelse

Skattecentrets afgørelse ændres.

Sagens oplysninger

Klageren har to børn på henholdsvis 11 og 14 år. Barnet på 11 år bor hos sin mor, mens barnet på 14 år bor hos klageren.

Klageren bor i Y1. Han arbejder fuld tid som underviser hos G1 i Y2. Ifølge oplysning fra KRAK's hjemmeside er der 64,5 km. fra klagerens bopæl til hans arbejdsplads, og rejsetiden i bil udgør 36 min.

Ifølge oplysning fra www.rejseplanen.dk udgør rejsetiden med offentlig transport ca. 2 timer hver vej.

Klagerens gæld til det offentlige er pr. 1. august 2008 opgjort til i alt 499.040,18 kr. Gælden består af følgende restancer:

For meget udbetalt boligsikring 2005	14.216,00 kr.
Rykkergebyr vedr. boligsikring	500,00 kr.
Rykkergebyr vedr. boligsikring	750,00 kr.
A-skat vedr. tidligere virksomhed	103.776,18 kr.
Moms vedr. tidligere virksomhed	57.195,00 kr.
Renter vedr. tidligere virksomhed	211.225,00 kr.
Ledernes arbejdsløshedskasse	111.378,00 kr.
I alt	499.040,18 kr.

Efter at skattecentret ved afgørelse af 21. juli 2008 havde iværksat lønindeholdelse til dækning af den offentlige gæld, indsendte klageren et budgetskema.

Af budgetskemaet fremgår følgende om klagerens indtægter og udgifter:

Indtægter
Nettoløn	18.996 kr.
Udgifter:
Husleje	4.700 kr.
El/gas/varme/renovation	2.084 kr.
Brandforsikring	239 kr.
Bidragsforpligtelse	770 kr.
Fagforening/bidrag til efterløn	1.145 kr.
Udgifter til bil	5.755 kr.
I alt	14.693 kr.

Klageren oplyste herved, at udgiften til bil består af afdrag på billån, forsikring, vægtafgift, brændstof og uforudsete udgifter med henholdsvis 2.084 kr., 591 kr., 330 kr., 2.790 kr. og 500 kr.

Under sagens behandling for Landsskatteretten har klageren indsendt yderligere oplysninger om udgiften til bil. Af disse oplysninger fremgår følgende om den månedlige udgift til bil:

Afdrag på billån	2.096 kr.
Forsikring	414 kr.
Vægtafgift	301 kr.
Brændstof	2.100 kr.
Diverse, dæk, service, m.m. ca.	500 kr.
I alt	5.411 kr.

Udgiften til brændstof vedrører kørsel mellem hjem og arbejde og er opgjort som 220 arbejdsdage á 130 km, et brændstofforbrug på 12,5 km/l og en literpris på 11 kr., som herefter er omregnet til en månedlig udgift.

Skattecentret varslede den 1. august 2008 klageren om, at skattecentret ville iværksætte lønindeholdelse med 24 % af klagerens nettoløn til dækning af den offentlige gæld. Lønindeholdelsesprocenten var fastsat ud fra en betalingsevnevurdering foretaget på baggrund af det indsendte budgetskema.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har iværksat lønindeholdelse med 24 % af klagerens nettoløn til dækning af den offentlige gæld. Skattecentret har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt denne afgørelse.

Der er foretaget en vurdering af det indsendte budget, og klagerens betalingsevne udgør 4.153 kr. Betalingsevnen er opgjort således:

Indtægter pr. måned
Indkomst efter skat	18.996,00
Faste udgifter pr. måned
Husleje	4.700,00
El, gas, vand, varme, renovation mv.	2.084,00
Brandforsikring	239,00
Bidragsforpligtelse	770,00
Befordring	770,00
Underskud fra børnebudget	135,00
Fagforening/bidrag til efterløn	1.145,00
Rådighedsbeløb	5000,00
Udgifter i alt	14.843,00
Indtægter pr. måned	18.996,00
Faste udgifter pr. måned	14.843,00
Betalingsevne	4.153,00

Den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag, dvs. betalingsevnen, ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst reduceret med det månedlige fradragsbeløb. Lønindeholdelsesprocenten er herefter opgjort som 4.153*100/26.542-9.383 = 24,21 %, nedrundet til 24 %.

Udgiften til befordring er opgjort som differencen mellem prisen på et månedskort til ruten Y1 - Y2 på 1.380 kr. og de 610 kr., som skal afholdes af rådighedsbeløbet. Ifølge DSB's hjemmeside udgør rejsetiden mellem Y1 og Y2 70-90 min. Dertil kommer eventuelt transport fra stationerne og til henholdsvis arbejde og hjem. Denne tid skønnes ikke at være af en sådan størrelse, at det kan betegnes som en særlig grund i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3. At der forekommer forsinkelser på den offentlige transport er herved uden betydning.

Budgettet for klagerens ene barn er opgjort således:

Ordinært børnetilskud	379,67 kr.
Ekstraordinært børnetilskud	386,38 kr.
Børnefamilieydelse	839,00 kr.
Underholdsbidrag	770,00 kr.
I alt indtægt (afrundet)	2.375,00
Rådighedsbeløb	- 2.510,00 kr.
Over-/underskud	- 135,00 kr.

Udgifterne til ulykkesforsikring, telefon m.m. skal afholdes af rådighedsbeløbet, mens udgiften til f.eks. børnenes sport skal afholdes af barnets rådighedsbeløb.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at den iværksatte lønindeholdelse ophører.

Klageren kan ikke få hverdagen til at fungere, hvis der foretages lønindeholdelse med 24 %. Alene transportmuligheden kan klageren ikke acceptere, da togtiderne ikke er til at regne med.

Et dagligt forløb med offentlig transport vil starte med bybussen til banegården, tog til Y2 samt bybus til skolen og samme tur tilbage. Det vil sige 5-6 timer i transport inkl. normale ventetider, hvortil kommer DSB's forsinkelser.

Klageren er meget afhængig af, at han som underviser er der til tiden, idet han ikke kan tillade sig, at 16-20 elever skal vente på, at han kommer.

I opgørelsen af betalingsevnen skal udgifterne til ulykkesforsikringer, kontingent børnenes sport, telefon m.m. medregnes.

Endelig er det uansvarligt, at klageren skal af sted inden børnene vågner og måske først er hjemme efter aftenstid. Det er vigtigt, at klageren er der for sine børn og støtter dem.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klagerens restance i form af for meget udbetalt boligsikring i 2005 og gebyrer pålagt i forbindelse hermed kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, jf. boligstøttelovens § 49, stk. 2.

Klagerens restance til Ledernes arbejdsløshedskasse kan inddrives ved lønindeholdelse efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, jf. § 86 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring.

A-skat, moms og renter vedrørende klagerens tidligere virksomhed kan inddrives ved lønindeholdelse i henhold til reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, jf. opkrævningslovens § 14.

Skatteministeren kan ifølge kildeskattelovens § 73, stk. 3 og 4, fastsætte nærmere regler om betalingsevnevurdering, herunder rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del af nettolønnen, som maksimalt kan indeholdes, samt nærmere regler om sammenhængen mellem nettoindkomsten og indeholdelsesprocenten. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen).

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, skal der ved afgørelse om lønindeholdelse overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ganget med nettoindkomsten efter samme bestemmelse, divideret med en på grundlag af nettoindkomsten efter § 5, stk. 1, opgjort A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12, reduceret med fradragsbeløb opgjort på årsbasis efter skattekortet.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, fastsætter restanceinddrivelsesmyndigheden lønindeholdelsesprocenten efter reglerne i stk. 3 og § 5, stk. 1, jf. dog kapitel 6.

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan afdragsordninger fastsættes som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inkl. indtægter omfattet af § 12 og positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat. Det beløb, der skal afdrages eller indeholdes, fastsættes efter den opførte tabel i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, som efter bekendtgørelsens § 41, reguleres hvert år. Det således regulerede beløb for 2008 er offentliggjort i SKM2007.877.SKAT.

Hvis skyldneren indsender budgetskema, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden ifølge bekendtgørelsens § 8, stk. 7, om der, hvis lønindeholdelsen iværksættes, overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Vurderingen sker efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Viser vurderingen, at der ikke er betalingsevne, kan der bevilges henstand.

For så vidt angår fastsættelse af den maksimale lønindeholdelsesprocent efter en betalingsevnevurdering, fremgår følgende af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1 og 2, i kapitel 6:

"Den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12 reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skattekortet. Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan ikke overstige 100 procent. Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 1.-3. pkt., må antages at føre til væsentlig overdækning af gælden, kan der fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent.

Stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 14, med fradrag af følgende udgifter:

1) rimelige udgifter til bolig, jf. § 15,

2) nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 16,

3) udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 16-17,

4) bidragsforpligtelser, jf. § 18,

5) udgifter til særlige behov, jf. § 19,

6) udgifter til ganske særlige behov, jf. § 20,

7) et rådighedsbeløb, jf. § 21,

8) ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 22, og

9) ydelser på anden gæld, jf. § 23."

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3, kan der ved opgørelsen af nettoindkomsten fradrages rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 610 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.

Klagerens udgifter til bil afholdes til brug for transport mellem hjem og arbejde. Udgifterne afholdes således i forbindelse med klagerens erhvervelse af indkomsten.

Der foreligger endvidere særlige omstændigheder, der gør, at klageren ved opgørelsen af sin nettoindkomst er berettiget til at fradrage disse udgifter.

Der er herved henset til det oplyste om afstanden mellem klagerens hjem i Y1 og hans arbejde i Y2 og den estimerede rejsetid med offentlig transport henholdsvis ved transport i egen bil sammenholdt med, at klageren har et hjemmeboende barn på 14 år, og et barn på 11 år, som han antages at have samvær med også på arbejdsdage.

Udgiften til bil kan ved opgørelsen af nettoindkomsten fradrages med 4.911 kr., idet udgiften til brændstof alene vedrører kørsel mellem hjem og arbejde, og da udgiften på 500 kr. til uforudsete udgifter ikke kan medregnes.

Udgifterne til ulykkesforsikringer og telefon m.m. skal afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 og SKM2007.877.SKAT fastsatte rådighedsbeløb på 5.000 kr. pr. måned. Udgifter til kontingent til børnenes sport skal afholdes af det efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3, nr. 4, fastsatte rådighedsbeløb.

Klagerens betalingsevne kan herefter opgøres til 12 kr.

Der er derfor ikke mulighed for at foretage lønindeholdelse hos klageren, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1.

Skattecentrets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.