Klagen angår fradrag for renteudgifter.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomstårene 2004 - 2005
Skattecentret har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med hhv. 1.090.373 kr. og 987.118 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Sagens oplysninger
H1 AB, Sverige, der ejes af G1 AB, Sverige, og G2 AB, Sverige, der ejes af G3 AB, Sverige, er interessenter i G4 I/S (herefter "interessentskabet"), hver med en ejerandel på 50 %. Selskaberne er via G4 I/S begrænset skattepligtige til Danmark i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b.
Interessentskabet blev stiftet den 14. oktober 2003 med det formål at erhverve ejendommen beliggende Y matr. nr. xxx (herefter "ejendommen") i Danmark helt eller delvis, samt at udvikle og videresælge ejendommen. Interessenterne indskød hver 100.000 kr. og forpligtede sig samtidig til hver især at indskyde lige store beløb i interessentskabet, enten som yderligere kapital eller som lån, i det omfang den indskudte kapital ikke er tilstrækkelig til at realisere formålet. De to interessenter hæfter for al gæld, der optages gennem interessentskabet.
Ved skøde dateret den 29. december 2003 erhvervede interessentskabet ejendommen fra G5 A/S for 58,5 mio. kr.
Om G5 A/S er oplyst, at selskabet ejes af G3 AB og af G1AB med 50 % til hver. På generalforsamlingsbeslutning den 7. juli 2004 blev besluttet at likvidere selskabet. Likvidationen blev afsluttet den 31. oktober 2007. Ultimo 2004 udgjorde egenkapitalen -45.194.967 kr., og den 31. oktober 2007 blev opnået gældseftergivelse på 49.323.868 kr.
Berigtigelsen af købesummen for ejendommen på 58,5 mio. kr. skete ved, at 5 mio. kr. blev deponeret ved skødets underskrivelse, idet den samlede købesum skulle forfalde til betaling, når der forelå endeligt skøde uden præjudicerende anmærkninger.
Berigtigelsen blev efterfølgende ændret, idet der i stedet blev udstedt to gældsbreve på tilsammen 53,5 mio. kr. til G5 A/S. Forrentningen af gældsbrevene er aftalt til 4 % p.a.
Gældsbrevene, der er enslydende, har følgende ordlyd:
"I forbindelse med køb af ejendommen matr. nr. xxx og matr. nr. yyy beliggende Y erklærer undertegnede, G4 I/S at skylde til G5 A/S DKK 26.750.000, skriver danske kroner
-totiseksmillionersyvhundredefemtitusinde- 00/100, hvilket beløb vi forpligter os til at forrente med 4 % p.a. fra 1. januar 2004 til betaling sker. Renten betales hver 1. januar og 1. juli, første gang 1. juli 2004 for det da forløbende tidsrum.
Gælden kan af debitor til enhver tid indfries helt eller delvist uden varsel, idet der ved indfrielse betales rente til indfrielsesdagen.
Fra kreditors side kan gælden forlanges indfriet helt eller delvist med 3 måneders forudgående skriftlig varsel.
I tilfælde af manglende rettidig betaling kan nærværende gældsbrev danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i henhold til Retsplejelovens § 478, stk. 1 nr. 5.
Göteborg, den 1 januari 2004
G4 I/S:
For H1 AB: For G2 AB:
KH SS"
Da G5 A/S og interessentskabet har samme ultimative ejerkreds ansås det for en omkostningskrævende og unødvendig proces at få tinglyst pantebreve på ejendommen. Gældsbrevene er derfor ikke tinglyst på ejendommen.
Den 1. juli 2004 overdrog G5 A/S de to gældsbreve inklusiv renter til henholdsvis G1 AB og G3 AB (de "svenske moderselskaber") til kurs 100, som delvis betaling for selskabets gæld til de svenske moderselskaber.
Overdragelsen til G1 AB lyder således, idet bemærkes, at overdragelsen til G3 AB er enslydende, bortset fra, at selskabet G1 AB er erstattet af selskabet G3 AB.
"GAELDSBREV
Dkk 26.750.000 från 1 januari 2004
Undertecknat bolag, G5 A/S, överlåter per 1. juli 2004 detta skuldebrev å DKK 26.750.000:- jämte rånta å DKK 539.478:-. till det underskrivande bolaget G1 AB.
Fordringen överlåtes till kurs 100.
Överlåtelsen sker för att delvis infria G1 AB's existerande fordran mot G5 A/S, således skall denna fordran nedsåttas med det överlåtna beloppet.
Underskrivande bolaget G1 AB förklarar sig ha fullgjort ovan nåmnda överlåtelse till fuilt belopp jåmte rånta.
Skattefärbehåll:
Båda parter anser att fordringen överlåtits tiil marknadsvärde och att överlåtelsen inte skall föranleda någon beskattning i G5 A/S. Om Skattemyndigheten påkallar en förhöjd skattepliktig inkomst för G5 A/S pga kursvårdet, kan parterna vålja att överlåta fordringen till den kurs som till slut faststålles av Skattemyndigheten.
Göteborg den 1. juli 2004
Överlåtande bofag
G5 A/S
KH SS
Övertagende bolag
G1 AB"
Gældsbrevene inklusive renter fra 1. juli til 31. december 2004 er senere ved transport den 31. december 2004 overdraget til datterselskaberne. Overdragelserne er sket vederlagsfrit.
Transporterklæringen til datterselskabet H1 AB lyder således, idet bemærkes, at transporterklæringen til datterselskabet G2 AB i det væsentlige er enslydende, bortset fra at selskaberne G1 AB og H1 AB er erstattet af henholdsvis selskabet G3 AB og selskabet G2 AB.:
"Ovanstående belopp, DKK 27.289.478, jåmte ränta å DKK 550.358 överlåtes per 31. december 2004 till H1 AB.
Göteborg 31. december 2004
Överlåtande bolag Övertagande bolag
G1 AB H1 AB
KH KH"
G4 I/S' gæld er efterfølgende reduceret til omkring 8 mio. kr. Nedbringelsen af gælden skyldes afdrag foretaget i forbindelse med et delvist salg af grundene. Ifølge repræsentanten er gælden på intet tidspunkt blevet eftergivet.
H1 AB og G2 AB har i indkomstårene 2004 og 2005 betalt henholdsvis 1.090.373 kr. og 987.118 kr. i renteudgifter på gældsbrevene.
Grenen H1 AB og G1 AB har indtægtsført renteindtægter for perioden 1. januar til 30. juni 2004 hos H1 AB, for perioden 1. juli til 31. december 2004 hos G1 AB og for 2005 hos H1 AB.
Grenen G2 AB og G3 AB har indtægtsført renteindtægter for 2004 hos G3 AB og for 2005 hos G2 AB.
Ifølge repræsentanten udlignes renteindtægterne af renteudgifterne, således at resultatet samlet set er 0.
Beløbene er i begge selskaber først indtægtsført i 2005, idet bogføringen for 2004 var afsluttet, da årsrapporten for 2004 var afsluttet, da årsrapporten for 2004 for interessentskabet lå klar.
Ifølge repræsentanten er renteindtægterne for perioden 1. januar - 1. juli 2004 tillige indtægtsført i G5 A/S. Selskabets skattepligtige indkomst for 2004 udgjorde efter fremførsel af underskud 0 kr. Herefter havde selskabet fortsat uudnyttet underskud til fremførsel på 525.303 kr.
Skattecentrets afgørelse
Skattecentret har ikke godkendt fradrag for renteudgifter for 2004 med 1.090.373 kr. og for 2005 med 987.118 kr.
Der er herved henvist til selskabsskattelovens § 9, hvorefter begrænset skattepligtige kun kan fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indkomster er skattepligtige.
Der er endvidere henvist til ligningsvejledningen 2004, punkt D.B.6.1m, hvoraf fremgår:
"80 %-reglen
Ved indkomstopgørelsen for begrænset skattepligtige ejere af fast ejendom her i landet kan godkendes fradrag for renter af almindelig prioritetsgæld samt af anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom indtil en samlet behæftelse på 80 % af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets udløb. Yderligere renteudgifter tillades ikke fradraget, medmindre den skattepligtige dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring. Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne, opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden for 80 % af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af rentefradraget. Fradragsretten for renter begrænses for det eller de sidste lån i prioritetsrækken."
Skattecentret har herefter nægtet fradrag for de pågældende renteudgifter med begrundelsen, at gælden ikke er tinglyst i ejendommen eller sikret ved ejerpant. Dette anses som en betingelse for fradrag, jf. herved også TfS 1998.402 og TfS 1995.643.
Efter skattecentrets opfattelse er det uden betydning, at disse afgørelser vedrører fysiske personer og ikke juridiske personer, da praksis også gælder juridiske personer. Reglerne er ens for fysiske og juridiske personer.
Selskabets påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at fradrag for renteudgifterne godkendes, subsidiært med et mindre beløb.
Repræsentanten har henvist til, at hverken statsskattelovens § 6 eller selskabsskattelovens § 9 indeholder hjemmel til i en situation som her at begrænse fradragsretten til kun at omfatte renteudgifter for pantsikret gæld.
Efter repræsentantens opfattelse har det aldrig været meningen, at 80 %-reglen skal anvendes på begrænset skattepligtige selskaber. Til støtte for anbringendet er henvist til Ligningsvejledning for 1979 og 1980, hvori 80 %-reglen omtales for første gang.
Det er anført, at baggrunden for indførelsen af 80 %-reglen ifølge en artikel i SU 1998, 185 af Bent Munch Pedersen, Told- og Skattestyrelsen, var at det i adskillige tilfælde havde været vanskeligt at fastslå, hvorvidt/i hvilket omfang et lån kunne siges at vedrøre den pågældende ejendom. Fra tiden før 80 %-reglens indførelse omtaler artiklen alene de to ovennævnte afgørelser vedrørende begrænset skattepligtige personer, som er omtalt i Ligningsvejledningen 1979. At 80 %-reglen stiller krav om, at lånet har sikkerhed i ejendommen skyldes ifølge artiklen, at det "... her i landet er sædvanligt (og let) at belåne fast ejendom, medens det i mange andre lande er normalt at handle ejendom kontant og klare finansieringen ved f.eks. banklån."
Reglen var med andre ord tiltænkt at skulle gælde i de tilfælde, hvor man sædvanligvis finansierede erhvervelsen af en fast ejendom ved optagelse af realkreditlån på op til 80 % af ejendommens værdi. En sådan belåning var og er ganske sædvanlig ved personers erhvervelse af fast ejendom til beboelse. I erhvervsforhold var og er en sådan belåning imidlertid ikke blot usædvanlig, men typisk også umulig. Af den dagældende realkreditlov (lovbekendtgørelse nr. 364 af 6. august 1980), § 10, stk. 2 og 3, fremgår, at der kun kunne ydes op til 80 % realkreditlån til erhvervelse af ejendomme til helårsbeboelse og lejeres overtagelse af udlejningsejendomme på andelsbasis.
Repræsentanten har herefter gennemgået ligningsvejledningerne fra 1980 til i dag og har derpå konstateret, at for begrænset skattepligtige selskaber stiller ligningsvejledningen ingen yderligere betingelser end at udgiften skal vedrøre den skattepligtige indkomstkilde og være fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler. Det konkluderes, at 80 %-reglen således var tiltænkt udelukkende at skulle anvendes på begrænset skattepligtige personers erhvervelse af fast ejendom i Danmark.
Repræsentanten har desuden henvist til, at Ligningsvejledningen 1980 i relation til 80 %-reglen anvender ordet "gælden", hvilket fra og med Ligningsvejledningen 1983 - formentlig utilsigtet - er ændret til "behæftelsen".
På forespørgsel om afgrænsningen mellem långivning og indskud i interessentskabet er henvist til den omstændighed, at der i forbindelse med overdragelsen af ejendommen fra G5 A/S til G4 I/S blev oprettet 2 gældsbreve. G5 A/S har ikke fået medejendomsret til interessentskabets formue, ligesom selskabet regnskabsmæssigt har behandlet forholdet som et gældsforhold. Endvidere er henvist til, at de svenske selskaber ligeledes har behandlet forholdene som låneforhold og medregnet indtægterne i deres skattepligtige indkomster. Herefter må der anses for at foreligge et låneforhold og ikke selskabsdeltagelse. Det faktum, at der efter den sidste transport i skattemæssig henseende opstår sammenfald mellem kreditor og debitor kan ikke medføre, at forholdet pludseligt kan anses for at have ændret karakter.
Civilretligt foreligger der ubestridt en gyldig og juridisk bindende låneaftale mellem G4 I/S og de to svenske selskaber. Der er herefter ikke hjemmel til at nægte interessenterne fradrag for deres forholdsmæssige andel af renteudgifterne. Der er herved henvist til, at parterne efter årsregnskabsloven har behandlet forholdet som et låneforhold. Endvidere er henvist til SKM2006.749.HR (Elevatorsagen). Der er desuden henvist til Noe Munck og Lars Hedegaard Kristensen, "Selskabsformerne - Lærebog i selskabsret" (5. udgave, 2007), side 106. og til Claus Molbech Bendtsen, "Interessentskabsretlige problemer" (1. udgave 2003), side 71.
Repræsentanten er herefter samlet af den opfattelse, da der er tale om renteudgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, og som vedrører den indkomstkilde, hvis indtægter selskabet er skattepligtig af, jf. selskabsskattelovens § 9, stk. 1, 1. pkt., at selskabet har et egentligt retskrav på at kunne fratrække de afholdte renteudgifter.
Repræsentanten har endelig, hvis Ligningsrådet anses for at have haft den fornødne hjemmel til at opstille en absolut regel, som afskærer begrænset skattepligtige selskabers fradrag for ikke-pantsat gæld, gjort gældende, at en sådan begrænsning af fradragsretten strider mod TEF artiklerne 43 og 56 om henholdsvis den fri etableringsret og kapitalens frie bevægelighed.
Til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM2008.524.LSR, hvori en person bosiddende i udlandet blev nægtet fradrag for renteudgifter på lån, der ikke var pantesikret i en ejendom her i landet, er bemærket, at afgørelsen, modsat situationen her i sagen, vedrører en fysisk person. Allerede af denne grund kan kendelsen ikke være afgørende for nærværende sag. Til det anførte om 80 %-reglens forenelighed med frihedsrettighederne i bl.a. TEF artiklerne 39 og 43 er henvist til EF-domstolens præmis 52 i de Saillant-sagen (sag C-9/02), hvor det i forhold til nogle franske fraflytningsbeskatningsregler bl.a. er udtalt, at der "... ikke, uden langt at gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde det forfulgte formål, [kan] opstilles en formodning for, at enhver skattepligtig, der flytter sit hjemsted fra Frankrig, har til hensigt at omgå den franske skattelovgivning". Overføres EF-Domstolens præmisser på nærværende problemstilling, synes det åbenlyst, at der bliver tale om uproportional - og dermed EU-stridig - ordning, hvis 80 %-reglens anvendelsesområde udstrækkes til også at omfatte situationer som den foreliggende, hvor der ikke er tale om, at udenlandsk gæld vilkårligt er placeret i Danmark, men hvor det tværtimod er hævet over enhver tvivl, at gældsforholdet vedrører den faste ejendom, som selskaberne beskattes af her i landet. Det er muligt, at anvendelsen af 80 %-reglen i tvivlstilfælde ikke er uproportional, men der må være mulighed for at tilsidesætte reglen på baggrund af en konkret bevisbedømmelse.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det lægges til grund, at de svenske selskaber, H1 AB og G2 AB ifølge selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, er begrænset skattepligtige til Danmark, idet de gennem interessentskabet G4 I/S, ejer ejendommen beliggende Y, hver med 50 %. Interessentskaber er efter dansk skatteret totalt transparente.
Det er oplyst, at det ved interessentskabets erhvervelse af ejendommen fra G5 A/S oprindeligt havde været meningen, at hele købesummen på 58,5 mio. kr. skulle forfalde til betaling, når der forelå endeligt skøde, men at berigtigelsen blev ændret, således at der den 1. januar 2004 i stedet blev udstedt 2 enslydende gældsbreve på hver 26.750.000 kr., som den 1. juli 2004 blev overdraget til hvert af moderselskaberne G1 AB og G3 AB som betaling for selskabernes tilgodehavender hos sælgeren G5 A/S. Gældsbrevene blev derefter og indenfor samme år, den 31. december 2004, overdraget vederlagsfrit til datterselskaberne (interessenterne).
Det er endvidere oplyst, at G5 A/S blev besluttet likvideret den 7. juli 2004, på hvilket tidspunkt selskabet havde store økonomiske problemer.
Interessenterne blev herefter ejere af hvert sit gældsbrev, der ikke er tinglyst på ejendommen, men er enslydende med samme hovedstol og forrentning og uden afdragsplan. Forrentningen for første halvår af 2004 er, uanset at denne angår G5 A/S, indtægtsført hos henholdsvis H1 AB og G3 AB, og for anden halvår af 2004 hos henholdsvis G1 AB og G3 AB, samtidig med at forrentningen sammen med hovedstolen efterfølgende er overført vederlagsfrit til de respektive datterselskaber (interessenterne). I de svenske selskaber har renteindtægterne og - udgifterne samlet set givet et resultat på 0 kr. Endvidere har selskaberne først indtægtsført renteindtægterne for 2004 i 2005 ved efterposteringer.
På denne baggrund findes det mest sandsynligt, at ændringen af berigtigelsen af købesummen ved udstedelse af gældsbreve skyldtes moderselskabernes muligheder for modregning med G5 A/S' gæld til dem, idet det må anses for forudsat, at gældsbrevene derefter skulle overdrages vederlagsfrit til datterselskaberne.
Interessentskabets modtagelse af midler anses under disse omstændigheder for tilskud, og ikke lån. De pågældende beløb er herefter ikke fradragsberettigede, da der ikke som forudsat for fradrag foreligger en gæld.
Landsskatteretten stadfæster med denne begrundelse skattecentrets afgørelse.