Klagen skyldes, at SKAT som betingelse for registrering af virksomheden G1 for moms og A-skat m.v. (ansatte) har stillet krav om, at virksomheden stiller sikkerhed for et beløb på 334.000 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrer SKAT's afgørelse, således at kravet om sikkerhedsstillelse ophæves.
Sagens oplysninger
Klagerens fader, CS, har drevet rengøringsvirksomheden G2, beliggende Y1. Virksomhedens advokat afmeldte virksomheden fra samtlige registreringsforhold pr. 31. juli 2008, idet SKAT i forbindelse med inddrivelse af restancer i virksomheden havde meddelt, at der i modsat fald ville blive indgivet konkursbegæring. Virksomheden skylder SKAT beløb på over 50.000 kr.
Klageren var ansat i faderens virksomhed.
Ved ansøgning, der er underskrevet af klageren den 7. august 2008, har klageren anmodet om registrering af virksomheden G1, beliggende Y2. Ud over CVR-nr. er der på ansøgningsskemaet anmodet om registrering for moms pr. 1. august 2008 samt for ansatte (A-skat, AM-bidrag, ATP og udbetaling af B-indkomst) ligeledes pr. 1. august 2008. Som branche er angivet almindelig rengøring i bygninger.
SKAT anmodede den 18. august 2008 klageren om at indsende følgende yderligere oplysninger og materiale:
- Forventet omsætning i de første 12 måneder med kopi af budget og eventuel forretningsplan
- Hvorvidt kunderne er private eller virksomheder
- Kopi af allerede indgåede kontrakter
- Lejekontrakt vedrørende Y2.
- Ansættelseskontrakter på de ansatte
Til besvarelse heraf indsendte klagerens advokat ved brev af 20. august 2008 under overskriften "Vedr. G2" følgende:
- Forventet omsætning vil være 2.400.000,00 til 3 millioner. Vedlægger budget.
- Det er alle virksomheder, der bliver gjort rent for.
- Kopi af kontrakter kan ikke fremsendes, da virksomhederne afventer CVR-nr.
Kan prøve at få nogle til at skrive under på kontrakt, men vi skal jo have CVR-nr. ved fakturafremsendelse.
- Lejekontrakt vedlægges.
- De ansatte er [...]
Under ansatte er angivet tre navngivne personer med CPR-nr. Klagerens fader er ikke blandt navnene.
Af det fremlagte budget fremgår, at der forventes indtægter på 2.700.000 kr. og udgifter på 1.754.000 kr., hvorefter der fremkommer et overskud på 946.000 kr.
Af den fremlagte lejekontrakt fremgår, at der er indgået erhvervslejekontrakt mellem udlejer og klageren om lejemålet Y2, pr. 1. september 2008.
SKAT's afgørelse
SKAT har som betingelse for de omhandlede registreringer stillet krav om, at virksomheden stiller sikkerhed for et beløb på 334.000 kr.
Kravet er stillet i medfør af opkrævningslovens § 11, stk. 2.
Baggrunden for kravet er, at virksomheden anses for at være en direkte videreførelse af G2, hvor SKAT har et betydeligt usikret tilgodehavende.
Krav om forkortet afregning skønnes ikke at være tilstrækkeligt til sikring af rettidig indbetaling af tilsvar m.v., idet indehaveren i tidligere registreringsforhold har misligholdt sin pligt til at angive og betale skatter og afgifter mv., der opkræves efter opkrævningsloven.
Sikkerhedens størrelse fastsættes således:
| Forventet momstilsvar i 3 måneder |
170.000 kr. |
| Forventet A-skat, AM-bidrag i 3 måneder |
165.000 kr. |
| I alt |
335.000 kr. |
SKAT har over for Landsskatteretten korrigerende oplyst, at kravet om sikkerhedsstillelse er på 335.000 kr., idet ovennævnte beregning udgør de korrekte tal.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens advokat har fremsat påstand om, at de omhandlede registreringer imødekommes uden krav om sikkerhedsstillelse.
I SKAT's begrundelse er anført, at "indehaveren i tidligere registreringsforhold har misligholdt sin pligt til at angive og betale skatter og afgifter mv., der opkræves efter opkrævningsloven".
Der gøres opmærksom på, at klageren ikke har været ejer af nogen virksomhed før. Han har som konsekvens heraf heller ikke været insolvent eller påført SKAT tab. Han er derimod søn af indehaveren af G2, CS.
Klageren har således ikke misligholdt nogen former for pligter til at angive og betale skatter i tidligere registreringsforhold. Hans virksomhed er endvidere ikke en videreførelse af faderens firma, idet det er klageren, der er den ansvarlige ejer af virksomheden, og ikke faderen. Det er klageren, der reelt driver virksomheden, og der foreligger på ingen måde omgåelse. SKAT's skøn er usagligt og i strid med almindelige forvaltningsretlige principper.
SKAT's udtalelse
Det er korrekt, at klageren ikke tidligere har været registreret for personlig erhvervsvirksomhed med afregning af moms, A-skat og bidrag.
Det erkendes derfor, at begrundelsen fejlagtigt indeholder en henvisning til et tidligere misligholdt registreringsforhold.
Den korrekte begrundelse er, at klageren ved den nye virksomhed anses for at drive stråmandsvirksomhed for sin fader, CS.
Klageren har tidligere været ansat i sin faders virksomhed. Denne virksomhed skylder SKAT beløb på over 50.000 kr. Virksomheden blev afmeldt pr. 31. juli 2008.
Følgende forhold gør, at A efter SKAT's vurdering må antages at skulle drive faderens tidligere virksomhed videre i sit navn:
Klageren er 22 år og starter med et budget på 2,4 - 3 mio. kr. og 3 ansatte.
Den nye virksomhed ønskes registreret pr. 1. august 2008, dvs. dagen efter lukningen af faderens virksomhed.
Der er tale om samme branche.
I advokatens høringssvar af 20. august 2008 er henvist til G2.
En af kunderne i G2 har den 19. august 2008 over for SKAT oplyst, at betaling af en faktura til G2 blev returneret, fordi kontoen var lukket, men at kunden fortsat får gjort rent af virksomheden, der nu blot bærer et andet navn, måske G1.
Repræsentantens bemærkninger til SKAT's udtalelse
At der på det nævnte høringssvar er anført, at svaret vedrører G2, skyldes, at der er anvendt den rubricering, som SKAT under en telefonisk henvendelse oplyste, at sagen var registreret under hos SKAT. Dette stemmer også overens med SKAT's først angivne begrundelse om, at den nye virksomhed er en "direkte videreførelse af G2...", og idet "indehaveren i tidligere registreringsforhold har misligholdt sin pligt til at angive og betale skatter og afgifter mv. ..."
Til SKAT's nye begrundelse bemærkes, at alder ikke bør være en hindring for at kunne starte egen virksomhed. Endvidere er det ikke unaturligt, at der - på baggrund af erfaring samt erhvervsmiljøet - arbejdes i samme branche som forældrene, ligesom dette ikke bør være en hindring for start af ny virksomhed. Det er vel også naturligt, at kunderne fra faderens ophørte virksomhed "samles op" i klagerens virksomhed. Hvis ikke han optog kunderne, ville en anden gøre dette. I så fald ville SKAT formentlig ikke havde nogen indvendinger imod den pågældendes opstart af ny virksomhed.
Klageren ønsker at starte og drive egen virksomhed. SKAT's påpegning af, at klageren ikke reelt driver virksomheden, og at der alene er tale om stråmandsvirksomhed, er direkte magtfordrejning og udgør et brud på almindelige forvaltningsretlige principper.
Endvidere bør børn ikke lide på grund af forældrenes forhold. At faderen har kørt en virksomhed ned, bør derfor ikke forhindre sønnen i at drive selvstændig virksomhed.
Der må gælde de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder lighedsprincippet, også for klageren, således at klageren må have mulighed for at drive virksomhed på lige fod med andre. Først i tilfælde af, at han ikke overholder sine forpligtelser over for SKAT, kan der påføres ham sanktioner.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af opkrævningslovens § 11, stk. 2, fremgår:
"Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering mv. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at stille sikkerhed, såfremt en fysisk eller juridisk person, som er eller inden for de seneste 5 år har været ejer af en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved told- og skatteforvaltningen har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov,
-
er ejer af virksomheden,
-
reelt driver virksomheden, eller
-
er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion."
Af opkrævningslovens § 11, stk. 3, fremgår videre:
"Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt."
Endvidere fremgår af opkrævningslovens § 11, stk. 5:
"Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter mv., der opkræves efter denne lov, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode. Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle acontobetalinger."
Den omstændighed, at en person anmelder en virksomhed til registrering inden for samme branche, som et familiemedlem netop har ophørt virksomhed med efter krav fra SKAT, og hvor SKAT har lidt tab/har usikrede tilgodehavender, fører ikke til, at der allerede med henvisning hertil foreligger en situation, hvor det pågældende familiemedlem, der har ophørt virksomhed, anses for reelt at være den, der skal drive den anmeldte virksomhed, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2.
Der påhviler derfor SKAT en bevisbyrde for, at klagerens fader i det foreliggende tilfælde har en sådan rolle i G1, at han må anses for reelt at være den, der skal drive virksomheden.
Klageren har erhvervsmæssig erfaring inden for den branche, som virksomhedens aktiviteter består i. Endvidere agtes virksomheden drevet fra andre lokaler end faderens virksomhed. Til dokumentation herfor er fremlagt kopi af indgået erhvervslejekontrakt mellem klageren og udlejeren. Faderen er endvidere ikke angivet på den indsendte liste over medarbejdere i virksomheden.
Over for disse forhold har SKAT ikke fremlagt sådanne oplysninger, at bevisbyrden for, at faderen reelt er den, der skal drive virksomheden, er løftet.
Der er derfor ikke grundlag for at stille krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for de omhandlede registreringer, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 2.
Kravet om sikkerhedsstillelse som betingelse for de omhandlede registreringer ophæves derfor. Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.