Dato for udgivelse
12 Mar 2009 08:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Jan 2009 12:58
SKM-nummer
SKM2009.175.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
305/2008
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arv og gaver + Dødsboer (skat)
Emneord
Arveafkald, boafgift, boopgørelse, fuldmagt, skiftefuldmagt
Resumé

Ved denne kendelse tager Højesteret stilling til, hvilke krav, der kan stilles til en meddelelse om arveafkald over for skifteretten i medfør af boafgiftslovens § 5, stk. 4, 1. pkt. og dødsboskiftelovens § 32, 1 pkt. Kendelsen er på flere punkter principiel.

Højesteret fastslår generelt, at en meddelelse om arveafkald til skifteretten kan gives særskilt eller i en boopgørelse. Ved en skriftlig meddelelse om arveafkald skal arvingens underskrift være anført, eller også skal der være vedlagt dokumentation for fuldmagt. En sædvanlig skiftefuldmagt giver ikke fuldmagt til på arvingens vegne at give arveafkald.

Vedrørende tidspunktet for meddelelse af et arveafkald fastslår Højesteret generelt, at et arveafkald skal være meddelt senest samtidig med indgivelse af boopgørelse eller ved udløbet af fristen for indgivelse af boopgørelse. Samtidig anføres, at ordet "indsendes" i dødsboskiftelovens § 32, 1. pkt. og boafgiftslovens § 10, stk. 1 ikke indeholder krav om, at boopgørelsen skal være afleveret (modtaget) på skifterettens kontor inden fristens udløb. Højesterets kendelse tilsidesætter herved UfR 2004, side 888 V, hvor landsretten omvendt fastslog, at boopgørelse - og dermed arveafkald - skulle være modtaget i skifteretten inden udløbet af fristen.

I den konkrete sag indeholdt boopgørelsen, der var underskrevet i henhold til sædvanlig skiftefuldmagt, meddelelse om arveafkald. Meddelelsen var ikke vedlagt nogen form for dokumentation vedrørende arveafkaldene. Der blev først efterfølgende fremsendt underskrevne erklæringer fra arvingerne om arveafkald, og fristen for meddelelse af arveafkald var derfor sprunget. Omvendt var selve boopgørelsen indsendt rettidigt, idet boopgørelsen var afsendt inden fristens udløb.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets kendelse af 27. juni 2008, men med en anden begrundelse, idet Vestre Landsret havde lagt vægt på, at boopgørelsen var modtaget for sent, jf. også ovennævnte UfR 2004, side 888 V.

Reference(r)

Boafgiftsloven § 5, stk. 4
Boafgiftsloven § 10, stk. 1
Dødsboskifteloven § 32

Parter

Døds- og fællesboet efter A
(advokat Mogens Gaarden)

mod

Skifteretten
(selv)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Børge Dahl og Jens Peter Christensen

----------

Byrettens kendelse af 19. marts 2008, SKS 74-60-10/2006

A afgik ved døden den 5. januar 2006. Arvingerne i boet var den efterlevende ægtefælle BA og fællesbørnene CA, DA og EA. Boet blev den 24. april 2006 udleveret til privat skifte.

Skifteretten modtog den 10. april 2007 boopgørelse i boet, hvor af det blandt andet fremgår, at livsarvingerne giver afkald på en del af deres arv, Skifteretten modtog arvingernes arveafkald den 9. juli 2007. Arveafkaldene fra CA og DA er dateret den 10. april 2007, mens arveafkaldet fra EA er dateret den 12. april 2007.

Skifteretten fremsendte den 5. december 2007 afgiftsberegning i sagen til boets kontaktperson KS. Efter afgiftsberegningen skal der betales 278.038,34 kr. i boafgift. I afgiftsberegningen blev det anført, at der ved beregningen af boafgiften var set bort fra arvingernes arveafkald, da disse ikke var meddelt inden boopgørelsen blev indsendt, jf. boafgiftsloven § 5, stk. 4.

KS har ved brev af 21. december 2007 klaget over afgiftsberegningen. KS har anført, at boafgiftslovens § 5, stk. 4, dels indeholder et meddelelseskrav dels en tidsmæssig betingelse. For så vidt angår meddelelseskravet så kan et arveafkald afgives både mundtligt og skriftligt. Det fremgår af boopgørelsen, hvor endvidere ordet "arveafkald' er anført, at børnene efter afdøde giver afkald på 65 % af arven. Der kan således ikke være tvivl om, at der er meddeIt et arveafkald. Hvis det skulle være en betingelse, for at et arveafkald kan anses for at være gyldigt, at det er skiftligt og underskrevet af arvingen, så burde det fremgå udtrykkeligt af lovbestemmelsen. Et arveafkald må anses for at være rettidigt, hvis det er meddelt samtidigt med, at den endelige boopgørelse indleveres, hvilket er i overensstemmelse med bestemmelsens formål. Beregningen af boafgiften skal således beregnes ud fra, at der er meddelt rettidigt arveafkald fra arvingerne.

Skifterettens bemærkninger

Et arveafkald på falden arv skal være meddelt over for skifteretten inden indlevering af den endelige boopgørelse af hensyn til afgiftsberegningen, jf. boafgiftslovens § 5, stk. 4.

Boopgørelsen er indleveret i skifteretten den 10. april, 2007, og arvingerne har ikke forinden meddelt særskilt arveafkald. Herefter og da den underskrevne boopgørelse efter sit indhold efter skifteretten opfattelse ikke kan træde i stedet for meddelse om arveafkald opretholdes skifterettens afgiftsberegning. Derfor

b e s t e m m e s

Skifterettens afgiftsberegning opretholdes.

----------

Vestre Landsrets kendelse af 27. juni 2008, B-0575-08

Den 19. marts 2008 har skifteretten afsagt kendelse om, at skifterettens afgiftsberegning opretholdes.

Døds- og fællesboet efter A og efterlevende ægtefælle BA kærer skifterettens kendelse om beregning af boafgift.

Landsretten afsagde kendelse

KS har i henhold til skiftefuldmagter fra boets arvinger underskrevet boopgørelsen, der indeholder udtrykkelig oplysning om de delvise arveafkald.

Det fremgår af forarbejderne til boafgiftslovens § 5, stk. 4, at den tidsmæssige betingelse for at meddele skifteretten oplysning om arveafkald er opfyldt, hvis meddelelsen gives samtidig med indleveringen af endelig boopgørelse.

Det må herved forudsættes, at indleveringen sker inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag, jf. dødsboskiftelovens § 32.

Da boopgørelsen er indleveret efter, at fristen herfor udløb, er de afgivne arveafkald ikke meddelt skifteretten i overensstemmelse med boafgiftslovens § 5, stk. 4, og landsretten tiltræder derfor med denne begrundelse, at skifteretten ikke har tillagt boopgørelsens oplysninger om arveafkaldene virkning ved beregningen af boafgift.

Da den subsidiære påstand om overgang til bobestyrerbehandling skal fremsættes over for skifteretten, stadfæster landsretten herefter kendelsen.

T h i   b e s t em m e s

Skifterettens kendelse stadfæstes.

Kæremålets omkostninger ophæves.

----------

Højesterets kendelse af 27. januar 2009, 305/2008

I tidligere instanser er afsagt kendelse af skifteretten den 19. marts 2008 og af Vestre Landsrets 13. afdeling den 27. juni 2008. Procesbevillingsnævnet har den 11. august 2008 meddelt tilladelse til, at kendelsen indbringes for Højesteret.

Påstande

Kærende, døds- og fællesboet efter A, har påstået landsrettens kendelse ophævet og arveafkaldene i boopgørelsen lagt til grund ved afgiftsberegningen. Boet har subsidiært påstået landsrettens kendelse ophævet og boet oversendt til skifteretten til bobestyrerbehandling.

SKAT, der er indtrådt i sagen for Højesteret, jf. dødsboskiftelovens § 80, stk. 3, har påstået stadfæstelse.

Landsretten har henholdt sig til kendelsen.

Supplerende sagsfremstilling

Det er ubestridt, at fremsendelsesskrivelsen af 3. april 2007 fra KS, R1 Landboforening, til skifteretten var vedlagt sædvanlige skiftefuldmagter.

Kærende har i kæreskriftet oplyst, at boopgørelsen blev afsendt til skifteretten tirsdag den 3. april 2007. Den 5. april var skærtorsdag, og første kontordag derefter var således tirsdag den 10. april 2007.

Det hedder i boopgørelsen bl.a.

"Børnene giver afkald på 65 % af arven og der udlægges herefter 719.130,60."

Boopgørelsen er underskrevet af KS "i h.t. skiftefuldmagter".

I de tre arveafkald, der er dateret hhv. den 10. april, den 10. april og den 12. april 2007, og som blev sendt til skifteretten med brev af 5. juli 2007, hedder det:

"Arveafkald

Undertegnede ... giver herved arvekald uden vederlag for 65 % af min arv i boet efter A.

Afkaldet gives til fordel for boet."

Anbringender

Boet har gjort gældende, at boopgørelsen er indsendt rettidigt, jf. boafgiftslovens § 5, stk. 4, og i hvert fald er afsendt så betids, at den burde være blevet modtaget af skifteretten den 4. april 2007. Arveafkaldene kan meddeles i boopgørelsen som sket, idet der ikke gælder noget formkrav til sådanne afkald. Endelig er det ikke en betingelse for rettidig meddelelse om arveafkald i en boopgørelse, at boopgørelsen er blevet indsendt rettidigt.

Boet har subsidiært anført, at det følger af dødsboskiftelovens § 30, stk. 1, nr. 3, at boet skal overgå til bobestyrerbehandling, såfremt boopgørelsen ikke er blevet indsendt rettidigt.

SKAT har gjort gældende, at boopgørelsen skulle være indgivet til skifteretten inden - eller i hvert fald senest - 3 måneder efter skæringsdagen den 5. januar 2007, jf. dødsboskiftelovens § 32, 1. pkt. Fristen for indsendelsen udløb den 4. april 2007, idet den 5. april var en helligdag, og boopgørelsen er således indgivet for sent. Meddelelse om arveafkald skal være givet til skifteretten inden indgivelsen af boopgørelsen og i hvert fald senest på det tidspunkt, hvor fristen for indgivelse af boopgørelsen udløb. I øvrigt kan arveafkaldene i denne sag først anses for at være blevet givet ved de skriftlige arveafkald af 10. og 12. april 2007.

SKAT har endelig anført, at boet ikke efter dødsboskiftelovens § 30, stk. 1, nr. 3, har et ubetinget krav på bobestyrerbehandling i tilfælde af for sent indgivet boopgørelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Meddelelse om arveafkald til skifteretten kan gives særskilt eller i boopgørelsen. En skriftlig meddelelse skal være underskrevet af den arving, som giver afkald, eller vedlagt dokumentation for den underskrivendes fuldmagt til at repræsentere arvingen i dette forhold. En sædvanlig skiftefuldmagt giver ikke fuldmagt til på arvingens vegne at give arveafkald.

Meddelelse om arveafkald til skifteretten skal ske senest samtidig med indgivelse af boopgørelsen eller udløbet af fristen for indgivelse af boopgørelsen, jf. boafgiftslovens § 5, stk. 4. I den foreliggende sag udløb fristen på 3-månedersdagen for skæringsdagen, dvs. den 5. april 2007, jf. dødsboskiftelovens § 32, 1. pkt. Efter ordlyden af denne bestemmelse er det, som skal foretages inden for fristen, at boopgørelsen "indsendes" til skifteretten. Tilsvarende hedder det i boafgiftslovens § 10, stk. 1, at boopgørelse "indsendes". På denne baggrund finder Højesteret, at der ikke kan stilles krav om aflevering på skifterettens kontor inden fristens udløb.

I den foreliggende sag indeholdt boopgørelsen, der var underskrevet i henhold til sædvanlige skiftefuldmagter, meddelelse om arveafkaldene. Meddelelsen var ikke vedlagt fornøden dokumentation for fuldmagt vedrørende arveafkaldene. Selv om boopgørelsen må anses for rettidigt indsendt, er behørig meddelelse først sendt til skifteretten med brev af 5. juli 2007. Fristen for meddelelse om arveafkaldene var da sprunget, og der kan derfor ikke tillægges arveafkaldene virkning ved beregningen af boafgift.

Med denne begrundelse og med bemærkning om, at en begæring om overgang til bobestyrerbehandling som anført af landsretten skal fremsættes over for skifteretten, stadfæster Højesteret landsrettens kendelse.

T h i   b e s t e m m e s

Landsrettens kendelse stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal døds- og fællesboet efter A inden 14 dage betale 15.000 kr. til SKAT. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.