Spørgsmål

Er en kompensation for gene og strålingsfare udbetalt i forbindelse med opsætning af mobiltelefonantenner skattepligtig?

Svar

Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger ejer i fællesskab med B ejendommen A.

Den 6. februar 2008 har spørger indgået lokalitetslejekontrakt med C om at opsætte max. 3 mikro panelantenner (placeret i position 0, 150 og 270 grader) på det eksisterende Tv-antenne bærerør, samt 2 teknik kabinetter. Bærerøret udskiftes i den forbindelse, og de eksisterende antenner til radio og Tv, der var i drift, genopsættes.

Det fremgår af kontraktens § 4, at den årlige leje udgør kr. 10.000 (eksl. moms). Endvidere betales et engangsbeløb på kr. 220.000. Leje reguleres første gang den 1. januar 2009.

Det fremgår yderligere af kontraktens § 5, pkt. 5.3, at lejemålet kan opsiges med 12 måneders varsel til den 1. i en måned. Lejemålet er dog uopsigeligt i 10 år fra ibrugtagningstidspunktet. Lejekontrakten kan dog opsiges med 6 måneders varsel fra udlejers side ved et evt. salg eller fraflytning af ejendomme, såfremt den nye udlejer/beboer ikke er interesseret i at bibeholde lejekontrakten.

Endvidere fremgår det af § 5, pkt. 5.14, at begge parter kan opsige lejemålet, hvis det opsatte udstyr medfører gener, herunder forstyrrelser på udlejers eller andres korrekt fungerede udstyr, og lejer ikke har afhjulpet disse inden en mellem parterne nærmere aftalt frist. For så vidt angår fristen, har udlejer dog ret til at fremsætte påkrav om fristens længde, såfremt der ikke opnås enighed om denne mellem parterne. Tidsfristen for, at lejer kan komme ud og se på evt. gener, er 48 timer.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger er af den opfattelse, at engangsbeløbet har karakter af en kompensation for sundhedsrisikoen ved udsættelse for strålingsfare fra mobilsignaler, samt gener ved opsætning og drift af antennerne, og derfor ikke bør anses for en skattepligtig indkomst.

For selve lejen modtages kvartalvis leje, som selvangives.

For så vidt angår kontrakten, har spørger anført, at han under forhandlingerne med C's repræsentanter har gjort gældende, at en aftale må tage højde for: 

• en rimelig leje for pladsen på spørgers gavl og antennerør til opsætning af C's teknikkabinetter og antenner. Denne leje skal også dække gener, der er påført spørger i forbindelse med arbejdet med opsættelse og vedligeholdelse af udstyret,
• en kompensation for, at spørgers hus skæmmes kosmetisk af de opsatte antenner og de to teknikkabinetter, som kan forårsage støjgener,
• en kompensation for den risiko, spørgers familie udsættes for i forbindelse med stråling fra antennesignaler. Dette skal komme alle familiens 5 medlemmer til gode, dvs. både spørger, hans ægtefælle B og parrets 3 børn.

SKATs indstilling og begrundelse

Der spørges om et engangsbeløb på 220.000 kr. udbetalt i forbindelse med opsætning af mobiltelefonantenner er skattepligtig.

Spørger har anført at beløbet bør betragtes som en kompensation for gener og strålingsfare som følge af opsætning af mobiltelefonantenner.

SKAT er derfor af den opfattelse, at det indledningsvis må afklares, hvorvidt det udbetalte engangsbeløb er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven eller reglerne i patientforsikringsloven inden beløbet kan kvalificeres i skattemæssige henseende.

Det fremgår det af ejendomsavancebeskatningslovens § 2, at erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. dog §§ 10 og 11. Ejendomsavancebeskatningslovens § 10 vedrører genanbringelse, mens § 11 vedrører ekspropriation. Ingen af disse bestemmelser er således anvendelige i den nærværende sag.

Udbetaling af erstatnings- og forsikringssummer forudsætter dernæst, at der er tale om skader på ejendommen.

Ifølge kontraktens § 2 kan lejer, dvs. C opsætte max. 3 mikroantenner på det eksisterende Tv-antenne bærerør. Bærerøret udskiftes, og de eksisterende antenner til radio og TV, der på nuværende tidspunkt er i drift, genopsættes.

Det fremgår af den vedhæftede skitse, at mikroantenner opsættes i 8 m højde. Derudover opsættes 2 teknikkabinetter på ejendommen. Antennerne og kabinetterne kan således fjernes fra ejendommen uden skade for ejendommens fysiske tilstand.

Det fremgår af kontraktens § 4, der bærer overskriften: "Lejen og dens regulering", at den årlige leje udgør 10.000 kr., samt at der endvidere betales et engangsbeløb på 220.000.

I kontrakten nævnes hverken, at dette engangsbeløb skal betragtes som kompensation, eller at beløbet skal betragtes som erstatning for gener og strålingsfare.

For så vidt angår gener fra anlægget er det derimod nævnt i kontraktens § 5, pkt. 5.14, at begge parter kan opsige lejemålet, hvis lejers udstyr medfører gener, herunder forstyrrelser på udlejers eller andres korrekt fungerede udstyr, når lejer ikke har afhjulpet disse gener inden en mellem parterne nærmere aftalt frist. For så vidt angår fristen, har udlejer dog ret til at fremsætte påkrav om fristen længde, såfremt der ikke opnås enighed om denne mellem parterne. Tidsfristen for at lejer kan komme ud og se på evt. gener er 48 timer.

SKAT vurderer således, at formålet med det udbetalte engangsbeløb ikke er en kompensation for gener, idet kontrakten udtrykkeligt bestemmer, at eventuelle gener skal afhjælpes.

Spørger har dernæst anført, at engangsbeløbet kan betragtes som en kompensation for en strålingsfare, opstået i forbindelse med opsætning af mobiltelefonantenner.

SKAT bemærker, at den skattemæssige kvalificering af erstatninger, der udbetales som følge af personskader som skattepligtig eller skattefri afhænger af, hvilket tab, der skal erstattes.

Såfremt der er tale om økonomisk kompensation udbetalt efter patientforsikringsloven, er løbende udbetalinger for tab af erhvervsevne altid skattepligtige, mens erstatninger, der udbetales som engangsbeløb er skattefri. Med andre ord betragtes erstatninger, der træder i stedet for lønindkomst, dvs. erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste som skattepligtig indkomst, mens erstatninger for varigt men er skattefri.

Reglerne er mere detaljeret beskrevet i Ligningsvejledningen 2009-1 A.B.4.4.1.

I den nærværende sag har spørger tilkendegivet, at beløbet bør anses for en kompensation for strålingsfare.

SKAT må således fremhæve, at der på tidspunktet for udbetaling af beløbet ikke findes beviser for sundhedsskader hos ejendommens beboer. Spørger selv anvender formulering: "kompensation for strålingsfare", hvilket indebærer, at det på nuværende tidspunkt ikke kan slås fast, om beboerne på et tidspunkt vil lide overlast, der kan føre til varigt mén.

SKAT må således konstatere, at det udbetalte engangsbeløb i overensstemmelse med kontrakten skal betragtes som betaling for leje.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål besvares bekræftende, dvs. at beløb er skattepligtig for ejendommens ejer.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.