Parter

A
(advokat Kirsten Moesgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Rune Wold)

Afsagt af byretsdommer

Mariane Svendsen

Sagens baggrund

Sagen vedrører prøvelse af en afgørelse fra skatteankenævnet om afvisning af at behandle en klage vedrørende beskatning af den objektive udlejningsværdi ved at stille en ejendom til rådighed for medejer og om afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003.

Parternes påstande

Sagsøgeren, A, har påstået, at Landsskatterettens afgørelse af 28. maj 2008 ophæves.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

Sagsøgeren har overfor sagsøgtes afvisningspåstand påstået, at sagen skal undergives realitetsprøvelse, subsidiært hjemvises til behandling i Landsskatteretten.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har i kendelse af 28. maj 2008 dels afvist at behandle spørgsmålet om afvisning af As klage, dels stadfæstet skatteankenævnets afgørelse om ikke at genoptage As skatteansættelse for indkomståret 2003.

I kendelsen er under afsnittet om sagens oplysninger anført følgende

"...

Klageren erhvervede ejendommen ... i lige sameje med sin daværende samlever den 30. juni 1999.

Ejendommen blev afstået den 23. januar 2004 på tvangsauktion.

Skatteafdelingen forhøjede klagerens indkomst for indkomståret 2003 ved afgørelse af 4. oktober 2004.

Klagerens repræsentant påklagede afgørelsen ved brev af 12. november 2004, hvoraf det fremgår:

"Hermed påklages vedlagte afgørelse af 4. oktober 2004, truffet af skatteafdelingen vedrørende skatteyderen A.

Bemærkninger til sagsfremstillingen vil blive fremsendt snarest."

Skatteankenævnet bekræftede modtagelse af klagen ved brev af 16. november 2004, hvoraf det bl.a. fremgår:

"Skatteankenævnets sekretariat bekræfter at have modtaget Deres foreløbige klage den 16. november 2004.

Begrundet klage forventes modtaget senest den 1. december 2004.

I modsat fald vil sagen blive henlagt uden yderligere behandling efter reglerne i skattestyrelseslovens § 21."

Det fremgår af brev af den 20. november 2006 fra Skatteankenævnet, at sagen blev henlagt, da der ikke var modtaget en begrundet klage inden den angivne frist.

Repræsentanten anmodede ved brev af 5. marts 2007 SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for 2003.

SKAT behandlede anmodningen om genoptagelse ved afgørelse af 7. marts 2007, hvoraf det bl.a. fremgår:

"SKAT har behandlet din anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2003.

Behandlingen har ikke medført nogen ændring, fordi der ikke er kommet nye oplysninger, der kan danne grundlag for en ændret afgørelse."

Repræsentanten klagede til skatteankenævnet ved brev af 8. juni 2007.

Skatteankenævnet bekræftede ved brev af 12. juni 2007 at have modtaget klagerens klage.

Skatteankenævnet traf afgørelse i sagen den 27. november 2007.

..."

Det fremgår videre af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

"...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af den tidligere gældende skattestyrelseslov, lov nr. 381 af 2. juni 1999, § 21, stk. 1, 2. pkt., at klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelser skal være skriftlige og begrundede. Det fremgår ligeledes af lovens § 21, stk. 1, 3. pkt., at klagen skal være skatteankenævnet i hænde senest 1 måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Repræsentantens klage af 12. november 2004 må anses for en ubegrundet klage, og repræsentanten har, efter det oplyste, ikke indsendt begrundet klage inden for den angivne frist, hvorfor skatteankenævnet har haft hjemmel til at afvise klagen jf. skattestyrelseslovens § 21 og tidligere cirkulære nr. 113 af 18. juni 1990, pkt. 12.

Da den foretagne henlæggelse af sagen ikke er det rette retsmiddel i forhold til en ikke begrundet klage, finder retten, at klagesagen stadig må anses for at være verserende for skatteankenævnet og at klageren derfor har krav på at denne sag bliver behandlet i skatteankenævnet.

Landsskatteretten har ikke kompetence til at behandle en sag, der verserer for skatteankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens § 40.

For så vidt angår skatteankenævnets afgørelse af 27. november 2007 om nægtelse af genoptagelse fremgår det af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2:

"En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen."

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan medføre en ændret bedømmelse af sagen.

Der er herved lagt vægt på, at de faktiske oplysninger i sagen har været lagt til grund for den oprindelige afgørelse i skatteforvaltningen, ligesom en udokumenteret oplysning om, at klagerens samlever ikke har betalt terminsydelserne på ejendommen, ikke kan medføre en genoptagelse af sagen.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse om ikke at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003.

..."

Skatteankenævnet har ved afgørelse af 15. juli 2008 efter fornyet behandling af sagen afvist at behandle As klage under henvisning til skattestyrelseslovens § 21 samt hertil Landsskatterettens kendelse af 28. maj 2008.

I skatteankenævnets afgørelse er blandt andet anført følgende

"...

Skatteankenævnet er på baggrund af Landsskatterettens kendelse af 28. maj 2008, j.nr. 2-4-1841-1408 blevet opmærksom på, at der foreligger en uafsluttet klagesag, som klager har et krav på at Skatteankenævnet behandler.

Skatteankenævnet finder i lighed med Landsskatteretten, at det fremgår af skattestyrelseslovens § 21, stk. 1, at klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelse efter § 2 skal indgives til skatteankenævnet. Klagen skal herudover være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Sagen er anlagt den 15. september 2008.

..."

Sagens værdi er opgjort til 31.716,00 kr. Retten har ved kendelse af 16. oktober 2008 bestemt, at sagens videre behandling ved retten skal ske uden anvendelse af reglerne om småsager, jf. retsplejelovens § 402, stk. 1, nr. 1 og 2.

Retten har endvidere i medfør af retsplejelovens § 253 besluttet, at Skatteministeriets afvisningspåstand skal påkendes særskilt.

A har i sagen fremlagt en række bilag vedrørende korrespondance mellem As advokat og skattemyndighederne i perioden fra 9. maj 2006 til 27. november 2007.

Parternes synspunkter

A har til støtte for sin påstand gjort gældende

Skatteministeriet har til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende, at landsskatterettens kendelse af 28. maj 2008 ikke kan prøves af domstolene, idet sagsøgeren ikke har overholdt søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

Landsskatterettens kendelse af 28. maj 2008 blev sendt med behørig vejledning om sagsanlæg til sagsøgeren personligt og til hendes advokat, jf. bilag 1. Søgsmålsfristen ifølge skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, udløb således den 28. august 2008.

Det er ubestridt, at Byretten først modtog stævningen den 15. september 2008, dvs. 18 dage efter søgsmålsfristens udløb. Stævningen blev således indleveret for sent, hvilket efter praksis medfører afvisning.

Den af sagsøgeren påberåbte begrundelse for fristens overskridelse, herunder om det administrative forløb, fører ikke til, at der kan bortses fra den søgsmålsfrist, som gælder for indbringelse af den omhandlede Landsskatteretskendelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund, at Landsskatterettens kendelse af 28. maj 2008 er sendt til As advokat med behørig vejledning om sagsanlæg.

Det lægges videre til grund, at fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3 udløb den 28. august 2008, og at sagsøgerens stævning er modtaget i retten den 15. september 2008. Det må således konstateres, at stævningen er indleveret for sent.

Retten finder ikke, at der er grundlag for at regne fristen for sagsanlæg fra et senere tidspunkt end datoen for Landsskatterettens kendelse, uanset at Skatteankenævnet efterfølgende den 15. juli 2008 har truffet en afgørelse i sagen.

Retten lægger herved vægt på, at denne afgørelse fra Skatteankenævnet er foranlediget af Landsskatterettens præmisser om, at Skatteankenævnet har haft hjemmel til at afvise sagsøgerens klage af 12. november 2004, da denne klage måtte anses for en ubegrundet klage, men at Skatteankenævnets henlæggelse af sagen ikke var det rette retsmiddel i forhold til en ikke begrundet klage. Landsskatteretten fandt derfor, at klagesagen stadig måtte anses for at være verserende for Skatteankenævnet, hvorfor Landsskatteretten ikke havde kompetence til at behandle sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 40.

Herefter, og da det af A i øvrigt anførte ejheller kan medføre, at der kan bortses fra den absolutte frist i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, tages Skatteministeriets afvisningspåstand til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald pålægges det sagsøgeren at godtgøre sagsøgte sagsomkostninger med 6.846,00 kr. Heraf udgør 596 kr. sagsøgtes udgift til udarbejdelse af materialesamling, medens beløbet i øvrigt dækker sagsøgtes udgift til advokatomkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Denne sag afvises.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, i sagsomkostninger betale 6.846,00 kr.