Spørgsmål
Vil fysiske personers investering i produktet Råstoffer være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3?
Svar
Ja
Spørgers forslag
Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Baggrunden for anmodningen om et bindende svar er, at Bank A/S ønsker klarhed over de skattemæssige konsekvenser for de kunder, som investerer i produktet Råstoffer.
Bank A/S ønsker at tilbyde kunderne en mulighed for at investere i en obligation, hvis afkast beror på stigninger i prisen på kobber, olie og sojabønner.
Bank A/S er udsteder af obligationen, som udstedes i danske kroner. Obligationen noteres på børsen i London. Obligationen er sat sammen af en sikker investering i obligationsmarkedet og en investering i henholdsvis kobber, olie og sojabønner via finansielle instrumenter.
Fordelingen kunne se sådan ud ved investering på 103 kr. :
Banks etableringsomkostninger |
4 kr. |
|
|
Banks investerer |
99 kr. |
Placeret i fast rente |
83,94 kr. |
Investering i finansielle renter |
15,06 kr. |
|
|
Obligationen er kendetegnet ved, at det samlede afkast afhænger af stigninger i kursen på råvarerne kobber, olie og sojabønner.
Obligationen udbetales til minimum kurs 100, når den strukturerede obligation udløber. Sælges obligationen før tid, kan kursen være væsentligt under 100.
Den uforrentede obligation har en introduktionskurs på 103 og en løbetid på 4 år.
Obligationen indfries på udløbsdagen til et beløb, der beregnes som det nominelle beløb plus det positive afkast på råvarekurven gange deltagelsesgraden.
Er afkastet på råvarekurven negativt, udløber Råstoffer til kurs 100.
Afkastet på råvarekurven beregnes som gennemsnittet af den procentuelle udvikling i de tre råvarer, dog således, at hver råvare højst kan indgå i gennemsnittet med et afkast på 50 %.
Ved positivt afkast på råvarekurven beregnes afkastet således:
Udløbskurs = 100 + (Afkast på råvarekurv x deltagelsesgrad x 100)
Er alle tre råvarer steget mere end 50 % efter 4 år, fastsættes afkastet på alle tre råvarer til 50 %. Den endelige udløbskurs bliver i dette tilfælde 150
Er de tre råvarer steget med under 50 % ved udløb, sker der ingen justering af afkastene. Alle råvarerne indgår således med deres faktiske afkast.
Deltagelsesgraden er den andel i procent, som kunden får af det positive afkast på råvarekurven ved udløb. Deltagelsesgraden kan blive højere eller lavere end 100. Deltagelsesgraden fastlægges endeligt på handelsdagen d. 22. november. Der forventes en deltagelsesgrad på 100 %. Opnås der ikke en deltagelsesgrad på minimum 90 %, gennemføres udstedelsen ikke.
Startværdien for hver af de tre råvarer fastlægges d. 22. december 2009. De tilsvarende slutværdier beregnes som et gennemsnit af syv månedlige observationer af råvarekursen over de sidste seks måneder af løbetiden. Første gang d. 15. maj 2013 og sidste gang d. 15. november 2013. Metoden kan påvirke afkast både positivt og negativt, afhængigt af markedsværdien.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Obligationen skal anses for en fordring, omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt., da hovedstolen reguleres i forhold til kursudviklingen på råvarer og omfattes dermed af definitionen på strukturerede obligationer, som beskattes som finansielle instrumenter.
Obligationens afkast er knyttet til udviklingen i kurserne på de udvalgte råvarer, jf. ovenfor, via køb af en option. Obligationen reguleres således ikke udelukkende i forhold til valuta eller forbrugerprisindeks.
SKATs indstilling og begrundelse
Lovgivning og praksis
Finansielt afkast på fordringer opdeles traditionelt i renter og kursgevinster. Renterne er omfattet af statsskattelovens §§ 4, mens afkast, som ikke kan indeholdes i rentebegrebet, skal behandles som kursgevinster, hvis skattemæssige behandling bestemmes af reglerne i kursgevinstloven.
Finansielt afkast på fordringer anses for at være renter, hvis det er "en periodisk ydelse, der erlægges som vederlag for rådigheden over fremmedkapital, og som beregnes for en given periode som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld." Hvis afkastets størrelse først fastsættes efter den periode den vedrører, kvalificeres det, i henhold til praksis, ikke som en rente og afkastet beskattes i henhold til bestemmelserne i kursgevinstloven.
Fordringer med et afkast der har karakter af et finansielt instrument (strukturerede obligationer) beskattes som hovedregel efter reglerne for finansielle instrumenter jfr. kursgevinstlovens § 29 stk. 3. Strukturerede obligationer, hvis afkast udelukkende reguleres i forhold til valuta eller forbrugerprisindeks kan være undtaget.
Begrundelse
SKAT finder, at afkastet af obligationerne ikke kan anses for værende en rente, da dens størrelse først kan fastsættes ved obligationens udløb. Afkastet må kvalificeres som en kursgevinst, hvis skattemæssige behandling bestemmes af reglerne i kursgevinstloven.
Udgangspunktet i kursgevinstlovens § 29, stk. 3 er, at fordringer der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., omfattes af bestemmelsen og dermed beskattes som et finansielt instrument, når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt.
SKAT finder at den strukturerede obligation Råstoffer, hvis samlede afkast afhænger af stigninger i kursen på råvarerne kobber, olie og sojabønner må anses for omfattet af kursgevinstlovens § 29. stk. 3, da prisudviklingen på de pågældende råvarer er af en karakter som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Obligationen er endvidere ikke undtaget i henholdt til kursgevinstlovens § 29. stk. 3, 2. eller 3. punktum., idet obligationens afkast er knyttet til udviklingen i kurserne på de udvalgte råvarer, og således ikke udelukkende reguleres i forhold til valuta eller forbrugerprisindeks.
SKAT indstiller dermed at spørgsmålet besvares bekræftende.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.