Dato for udgivelse
27 jun 2024 12:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 apr 2024 08:50
SKM-nummer
SKM2024.346.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-48647/2021-KBH, BS-48625/2021-KBH og BS-34505/2022-KBH
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder + Personlig indkomst + Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber + Indberetning, regulering og efterangivelse
Emneord
Fri lystbåd, hovedaktionær, formodningsregel, rådighed, udlejning
Resumé

De sambehandlede sager - der blev behandlet med deltagelse af tre dommere i byretten - angik spørgsmålet om, hvorvidt tre hovedaktionærer var skattepligtige af rådighed over fri lystbåd i indkomstårene 2012-2016 efter ligningslovens §§ 16 A, stk. 5 (i 2012: stk. 6) og 16, stk. 6. 

Retten fandt indledningsvist, at båden var omfattet af "lystbåds"-begrebet i ligningslovens § 16 A, stk. 5.  

Retten fandt videre, at hovedaktionærerne havde rådighed over lystbåden i 2012-2016 og lagde i den forbindelse på baggrund af en i sagen fremlagt logbog og forklaringerne vægt på, at de havde benyttet båden privat (i forskelligt omfang). Retten anførte, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at hovedaktionærerne også havde udført praktiske opgaver under deres ophold på båden. Retten lagde desuden vægt på, at det ikke var dokumenteret ved de fremlagte agentaftaler, at hovedaktionærerne var afskåret deres råderet over båden. Hovedaktionærernes rådighed over anden lystbåd kunne heller ikke føre til andet resultat. 

Hovedaktionærerne skulle derfor beskattes som, at de havde lystbåden til rådighed hele året i årene 2012-2016 (også i perioder, hvor båden var på værft) med fradrag for de perioder, hvor båden var udlejet til tredjemand.  

Retten fandt desuden, at beskatningen opgjort efter ligningslovens § 16, stk. 6, ikke udgjorde en krænkelse af artikel 1 i tillægsprotokollen til EMRK af 20. marts 1952 med henvisning til bl.a. bestemmelsens forarbejder. 

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet. 

Reference(r)

Ligningsloven §§ 16 A, stk. 5 og 16, stk. 6.

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, C.B.3.5.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-2, C.A.5.16.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, j.nr. 18-0020425 m.fl., ej offentliggjort

Senere instans: Byrettens dom er anket til Østre Landsret.

Appelliste

Sag BS-48625/2021-KBH

Parter

A

(advokat Arne Møllin Ottosen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard)

og

Sag BS-48647/2021-KBH

Parter

B

(advokat Arne Møllin Ottosen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard)

og

Sag BS-34505/2022-KBH

Parter

C

(advokat Arne Møllin Ottosen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard)

Denne afgørelse er truffet af dommer Grethe Jørgensen, KS Stausbøll og Cecilie Boel Winther.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne, der er anlagt den 17. december 2021, er sambehandlet i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1.

Sagerne drejer sig om, hvorvidt A, B og C i indkomstårene 2012 til 2016 skal beskattes af lystbåd (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til rådighed efter ligningsloven § 16 A stk. 5 (i 2012 stk. 6), og i bekræftende fald hvordan beskatningsgrundlaget skal opgøres.

Sagsøgerne, A, B og C har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at de i indkomstårene 2012 til 2016 ikke var skattepligtige af lystbåd til rådighed.

Sagsøgerne har subsidiært nedlagt påstand om, at de i indkomstårene 2012 til 2016 alene skal beskattes af et af retten fastsat mindre beløb end fastlagt ved Landsskatterettens kendelser af 12. oktober 2021.

Sagsøgerne har mere subsidiært påstået sagen hjemvist til Skattestyrelsen til opgørelse af de skattepligtige beløb.

Skatteministeriet har nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

A) Af Landsskatterettens kendelse af 12. oktober 2021 vedrørende B's skatteansættelse for 2012 fremgår følgende:

"...

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 7.463.537 kr. for værdi af fri båd til rådighed for indkomståret 2012.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at værdien af fri båd nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2012.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse omkring beskatningen, men ændrer den skattepligtige værdi af fri båd til 10.154.473 kr.

Møde m.v.

Der har været afholdt møde mellem repræsentanten og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom klageren og repræsentanten har udtalt sig ved et møde med Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Ejerforhold i koncernen G1-virksomhed

Klageren er medejer og bestyrelsesmedlem i selskabet G1-virksomhed, cvr. ...11 (herefter selskabet). Der er tale om et familiejet selskab, som ejes af klageren, (red.relation.nr.1.fjernet) og (red.relation.nr.2.fjernet).

Aktiekapitalen er fordelt således:

A, nominelt 267.000,  eller  53,4%
B, nominelt 122.500, eller 24,5%
C, nominelt 110.500, eller 22,1%
                                              i alt              500.000, i alt 100%

Udover ovenstående 3 ejere består bestyrelsen i selskabet desuden af IA. IA er gift med A.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren er udrejst til Y1-land den (red.dato.nr.1.fjernet), hvorved den fulde skattepligtig til Danmark er ophørt.

Selskabet er fuld skattepligtigt til Danmark og i den danske sambeskatning indgår følgende datterselskaber.

CVR ...12 G2-virksomhed Ejerandel 80,0%

CVR ...13 G3-virksomhed Ejerandel 98,2%

CVR ...14 G4-virksomhed Ejerandel 87,0%

CVR ...15 G5-virksomhed Ejerandel 100,0%

Herudover ejes nogle udenlandske selskaber, som ikke indgår i den danske sambeskatning. Af de udenlandske selskaber er det kun selskabet G6-virksomhed der inddrages i nærværende sag.

G6-virksomhed, cvr-nr. ...16 ejes 100% af selskabet.

Beskrivelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) anskaffes af G5-virksomhed den (red.dato.nr.4.fjernet) for 3.800.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). I handelsaftalen betegnes skibet som et "Passenger Ship with Cabins", men omtales i handelsaftalen som "the Vessel".

Skibet var indregistreret på Y2-land fra overdragelsen og indtil november 2013. Skattestyrelsen har oplyst, at skibet i årene 2012-2017 var forsikret hos G7-virksomhed.

Det fremgik af skibets tidligere hjemmeside (red.hjemmeside.nr.1.fjernet) at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) blev bygget i år 1982 i Y3-land på Y4-havneområde. Skibet har en længde på 53,5 meter og en brede på 7,70 meter og vejer 453 ton. Der er plads til 12 overnattende gæster i skibets 7 kabiner og besætningen udgjorde ca. 10 personer.

Skattestyrelsen har oplyst, at der på skibet har været en dansk kaptajn og en øvrig besætning bestående af 4-5 Y5-nationalitet i den periode hvor Skattestyrelsen har kontrolleret skibet.

Skattestyrelsen har oplyst, at skibet bl.a. indeholder: Tank deck. Main deck, Bridge deck, Sun deck. Dining room, Tea Room, Bar, English saloon samt 7 kabiner, herunder Master Suite, VIP Suites og Guestroom Suites.

Selskabets daværende revisor LP, R1-revision oplyste ved brev af 6. september 2007, at skibet er indrettet til passagertransport og har været anvendt erhvervsmæssigt fuldt ud af såvel den tidligere ejer, som den nuværende.

Det fremgår af aftalen mellem G5-virksomhed og G6-virksomhed, som er indgået den 30. november 2006, at skibet udlejes, og at den månedlige leje udgjorde 130.000 kr. LP oplyste ved samme lejlighed, at baggrunden for, at G6-virksomhed charter skibet er alene en risikomæssig afgrænsning i forhold til de eventuelle erstatningsmæssige forhold, der kunne være ved, at skibet sejler med Y6-nationalitet gæster.

Ved brev af 26. august 2013 anmodede G6-virksomhed om at blive momsregistreret i Danmark. I brevet oplyses følgende:

"Selskabet driver korttidsleje (lystfartøj) af skibe fra Y7-by til Y8-by. Fartøjet stilles til kundens rådighed i Danmark og selskabet er derfor forpligtet til at afregne moms i Danmark. Selskabets ultimative moderselskab er det danske selskab G1-virksomhed."

Ved aftale af 12. november 2013 ses det, at skibet blev registreret på Y9-land. Aftalen er indgået i Y10-by og underskrevet af A. Ved registreringen bliver skibet betegnet som (red.betegnelse.nr.9.fjernet) (Motor Yacht).

Selskabet har igennem ejerskabet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) forsøgt at udleje fartøjet bl.a. igennem agentaftaler.

Klagerens repræsentant har fremlagt en aftale mellem G6-virksomhed og agenten G10-virksomhed vedrørende udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Aftalens hovedpunkter ses herunder:

"It is hereby confirmed that G6-virksomhed, Owner of (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

(the Vessel), has appointed G10-virksomhed as Central Agent for the charter of the Vessel, commencing 1st June 2012 and that the central agency agreement incorporates the minimum points as set out in the Guidelines For Charter Central Agency Agreements issued by G8-virksomhed and attached hereto.

Under this Certificate of Appointment, the Owner agrees to permit the Central Agent to list the Vessel on (red.hjemmeside.nr.2.fjernet)/(red.hjemmeside.nr.3.fjernet) on an exclusive basis. "

Repræsentanten har herudover fremlagt en aftale mellem G6-virksomhed og G9-virksomhed. Aftalens hovedpunkter ses herunder:

"II-Charter management:

Central Agent is authorised to promote the Vessel to its clients and to other brokers whom its judges qualified to generate charters. The Central Agent is responsible for marketing, booking, signing the Charter Agreement and monitoring the charter activity. It will be the responsibility of the Owner to supply the Central Agent with photographs, brochures, plans and all the detailed information required for the best promotion of the Vessel in the charter market, as well as to provide the official documents of the Vessel, such as insurance and charter status in perfect order.

The Central Agent is authorised by the owner to make some periodic inspections of the vessel and the crew.

III-Exclusivity:

During the period of this agreement, it is understood that G9-virksomhed is the exclusive Agent for the Owner for the full charter of the complete vessel via any MYBA brokers or any other Brokers. All enquiries received directly by the Owner from prospective charterers or their MYBA agents or from other brokers, shall immediately be referred to the Central Agent.

It is hereby agreed between the parties that the yacht owner has the possibility of dealing directly with his own clients, and that in this circumstance he is not required to pay any commission to G9-virksomhed. "

På hjemmesiden for G10-virksomhed, Yacht Brokerage ses (red.lystbåd.nr.1.fjernet) omtalt således i forbindelse med selskabets bestræbelser på at udleje skibet:

"Den 24. januar 2012.

"We are pleased to inform you that motor yacht (red.lystbåd.nr.1.fjernet) is now based in Y11-by, Y12-landsdel. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) is a classic and elegant motor yacht. She is spacious, comfortable and can accommodate up to 12 guests in 6 cabins. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) also boasts a large number of different areas for different occasions, for example several living rooms, a bar, large dining room, a covered outdoor living area and a large top deck. These advantages make her ideal for corporate and event charters.

She is a very fuel efficient yacht and her charter fee has been carefully set by taking into account her size and capabilities.

Yacht Charter Rates:

High season 70.000 (red.valuta.nr.2.fjernet).

Low Season: 65.000 (red.valuta.nr.2.fjernet).

Fully available for the Summer charter season in the Y30-hav."

Den 16. maj 2012.

"(red.lystbåd.nr.1.fjernet) is pleased to announce the new season. Based in the Y12-landsdel she is ready to go wherever you wish. The (red.lystbåd.nr.1.fjernet) is perfect for long distances but also for coast hopping along the Y13-landskab. Spacious enough to accommodate 12 passengers in 7 double cabins (convertible either in 7 twin cabins) and yet able to make the journey intimate end enjoyable, this elegant classic Motor Yacht is a perfect base for both relaxation and activities whether it is in Port or at Sea. Her crew, under command of a Danish Captain and a Y14-nationalitet hostess is happy to welcome you on board and serve all your needs. Also available for day events like marriage, receptions or cocktail parties and special theme voyages like culture trips, tuna fishing, wine tastings or family events."

Den 29. maj 2013.

"We are glad to announce that the superyacht (red.lystbåd.nr.1.fjernet) is fully available for charter in the Y15-hav this summer. She recently arrived in Y7-by from Y30-hav, now offering an exciting new kind of charter holiday, giving guests the opportunity to discover the beauty of the Y15-hav. Motor yacht (red.lystbåd.nr.1.fjernet) is a fantastic, classic charter yacht ready to sail.High season, week, 70.000 (red.valuta.nr.2.fjernet).

Low season, week, 65.000 (red.valuta.nr.2.fjernet)."

Den 25. oktober 2016.

"Based in the Y15-hav, Denmark the (red.lystbåd.nr.1.fjernet) motor yacht is one of the few remaining truly traditional super yachts available on the market. Just as suited to coasthopping as she is to long distance cruises. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) is spacious enough to accommodate 12 passengers in 7 double cabins (convertible into 7 twin cabins). This elegant end classic motor yacht is a perfect base for both relaxation and activities, whether it is in port or at sea. Her crew, under the command of a Danish captain and a Y14-nationalitet passenger manager."

Den 2. juni 2017.

"The (red.lystbåd.nr.1.fjernet) motor yacht is one of the few remaining truly traditional super yachts available on the market. Just as suited to coast-hopping as she is too long distance cruises. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) is spacious enough to accommodate 12 passengers in a7 double cabins (convertible into 7 twin cabins).

This elegant and classic motor yacht is a perfect base for both relaxation and activities whether it is in port or at sea.

Summer 90.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) ex. VAT pr. week.

Summer 15.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) ex. VAT pr. day.

Winter 70.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) ex. VAT pr. week.

Winter 11.667 (red.valuta.nr.2.fjernet) ex. VAT pr. day."

Den 5. juli 2017, bilag 9-2:

"The (red.lystbåd.nr.1.fjernet) motor yacht is one of the few remaining truly traditional super yachts available on the market. Just as suited to coast-hopping as she is to long distance cruises. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) is spacious enough to accommodate 12 passengers in 7 double cabins (concertible into 7 twin cabins). This elegant and." classic motor yacht is a perfect base for both relaxation and activities, whether it is in port or at sea."

Det fremgik endvidere af hjemmesiden, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) betegnes som "Luxury Motor Yacht For Charter" og Luxury Motor Yacht for Sale".

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af skibets logbog for 2012 konstateret følgende aktivitet på skibet.

3.  januar               12.45 A onboard.

4.  januar               13.00 Der kommer gæster ombord.

6. januar                11.45 A disembark.

9. januar                Fresh water.

19. januar              07.30 XXX IE sign off.

25. januar              16.00 Loading fresh water.

1. februar               08.00 Loading fresh water.

8. februar               00.10 Capt. IG onboard.

11.00                     Loading fresh water.

15. februar            08.30 Loading fresh water.

22.  februar            08.30 Loading fresh water.

23.  februar            Capt. IG going home.

29. februar             09.00 Loading fresh water. 10.00 Agent IH show up & get new crewlist.

7. marts                10.00 Loading fresh water.

10. marts              05.00 IJ sign off. (ansat).

14. marts               10.00 Two chlor tablets to sewage tank.

16. marts               18.45 A and wife IA onboard.

20.  marts               12.00 Loading fresh water. 20.45 IE onboard.

21.  marts               12.00 A and wife IA go home.

23. marts               10.15 Chief office IK onboard.

2. april                    IL disembark. IM onboard / employed.

5. april                     B & family arrived late night.

10. april                   Capt. IN onboard. IO onboard (ansat).

15.  april                 B & his family disembark.

16.  april                 15.00 A onboard.

17.  april                 23.10 C onboard.

21. april                  A & C disembark. Capt. IN disembark.

27. april                  IO disembark (ansat).

30. april                  IE disembark.

1. maj                     IP went to Denmark.

3. maj                     IJ onboard.

7. maj                    00.20 A's friend onboard - 9 guest.

9. maj                    9 guest disembark.

15.  maj                 IE onboard.

16.  maj                IR onboard.

17.  maj                A & IA onboard.

18.  maj               IP onboard.

21. maj                A & IA disembark.

23. juni                 IS onboard.

15. juni                 IT employed.

24.  juni                6 guest onboard for dinner.

25.  juni               IS disembark.

27. juni                IE disembark.

2. juli                   IU & wife onboard.

5. juli                   IU & his wife disembark.

7. juli                   xxx & father visit the boat.

27.  juli               01.30 3 guest onboard.

28.  juli              13.45 1 guest onboard & stay.

30. juli               10.00 Tender fallon the water, 1 crew injured, 1 guest injured.

2.  august            A onboard.

3.  august            09.30 all guest disembark.

7. august 08.30 Start bunkering.10.30 Finished bunkering.
8. august 12.00 A disembark.
19. august IO disembark (ansat).
2. september 08.00 3 guest arrivel.
3. september 09.00 3 guest disembark.
7. september B onboard.
19. september IW onboard.
20. september Capt. Xxx & IE go home.
23. september 13.30 IW disembark.
18. oktober 08.00 Refill fresh water.
29. oktober 15.00 Fresh water refill.
1. november 23.00 IO onboard (ansat).
8. november Loading fresh water.
9. november KG XXX onboard.
14. november IO disembark.
15. november 08.30 KG XXX disembark.
19. november 10.00 Loading fresh water.
29. november 13.00 Loading fresh water.
10. december 13.00 Loading fresh water.
15. december IX & IR disembark (ansat).
24. december  10.00 Loading fresh water.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de personer, der har været ombord uden at betale herfor, kun kunne være ombord med koncernledelses accept og godkendelse.

Repræsentanten har gjort gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udelukkende er erhvervet med henblik på erhvervsmæssig udlejning, at der ikke er tale om et lystskib i henhold til ligningslovens bestemmelser, og at skibet ikke har været til rådighed for hovedaktionærerne, som sagen vedrører.

Repræsentanten har oplyst, at fartøjet er radiocertificeret under betegnelsen "cargo ship". Herudover er det supplerende oplyst, at Søfartsstyrelsen har registreret fartøjet som et "general cargo ship", og at det har været klassificeret sådan, siden (red.dato.nr.5.fjernet).

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan tage op til 12 passagerer, og vil derfor, med tilstrækkelig besætning, have ca. 20 personer om bord. Det følger af "manning certificates", der er udstedt af flaglandet, Y2-land, at der stilles specifikke krav til besætningen på fartøjet. Heraf følger det, at Y2-land fra 2006 og frem til fartøjet skifter flagland i november 2013 stillede krav om en bemanding på først 6 og senere 7 besætningsmedlemmer før det måtte sejle.

Y9-land stillede fra november 2013 og fremefter krav om 5 besætningsmedlemmer. Herudover blev der stillet krav til besætningsmedlemmernes uddannelsesmæssige kompetencer, herunder at der skulle være en maskinmester, en assistent til denne samt en kaptajn ("Master") ombord.

Repræsentanten gør derfor gældende, at fartøjet - på grund af sin størrelse og registreringsforhold ikke havde en stående besætning, der levede op til kravene i indkomståret 2012. I den forbindelse har repræsentanten fremlagt en detaljeret version af skibets logbog, som angiver besætningsmedlemmernes tilstedeværelse ombord. Repræsentanten oplyser, at aktionærerne, der er genstand for sagen, heller ikke kunne sejle skibet alene, idet disse ikke besidder de nødvendige kundskaber hertil.

Herudover har repræsentanten oplyst, at omkostningerne ved at drifte og vedligeholde et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er betragtelige, hvorfor det alene er egnet til kommerciel udnyttelse.

Endelig gør repræsentanten gældende, at klageren privat ejer et større fartøj ved navn (red.fartøj.nr.1.fjernet). Fartøjet anvendes til rekreation, og dækker til fulde denne (og de øvrige) aktionærers behov og ønsker. På det privatejede fartøj kan familien ferierer alene og uforstyrret og selv føre fartøjet, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræver en langt større besætning og en kaptajn.

Vedrørende udlejning of drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for årene 2012/2013 til 2015/2016.

Skattestyrelsen har oplyst, at man har gennemgået skibets logbog og herved konstateret, at logbogen giver et korrekt billede af, hvor fartøjet har befundet sig på et givet tidspunkt. Dette er sket ved sammenholdelse af udgifter til havneafgift, køb af el og vand og køb af proviant.

Det er ubestridt, at fartøjet har befundet sig i Y11-by, Y16-land i indkomståret 2012.

Skattestyrelsen har oplyst, at man ved gennemgangen af bogføringsbilagene hos G5-virksomhed har konstateret, at der i indkomstårene 2012/2013, 2014/2015 og 2015/2016 kun sker indtægtsføring af de beløb, der er faktureret til G6-virksomhed. Regnskabsperioden er fra 1. oktober til 30. september, og der er indtægtsført 1.560.000 kr. svarende til 130.000 kr. om måneden. Et tilsvarende beløb fradrages i indkomsten hos G6-virksomhed. Det er således konstateret, at der i koncernen G1-virksomhed er indtægtsført en omsætning på 1.560.000 kr. fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i indkomståret 2011/2012.

Selskabet G6-virksomhed er ikke skattepligtigt til Danmark, hvorved det ikke har været muligt for Skattestyrelsen at kontrollere, hvilke indtægter der har været fra tredje mand i indkomståret 2012.

Skattestyrelsen har oplyst følgende vedrørende udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet):

(red.udlejningsbilag.nr.1.fjernet)

Repræsentanten har oplyst, at der opstod en uoverensstemmelse med JB i forbindelse med charting af skibet. Det er oplyst, at uoverensstemmelserne opstod i månederne oktober og november 2011, hvorefter JB stoppede med betaling af andet afdrag i henhold til aftalen. JB angav selv, at ophævelsen skyldtes forhold omkring skibets skrogtykkelse. Det var selskabets opfattelse, at den bagvedliggende årsag formentlig var forhold i JB's privatliv.

(red.udlejningsbilag.nr.2.fjernet)

Afholdte omkostninger

Ved mail af 17. maj 2017 anmodede Skattestyrelsen selskabet, om at udlevere samtlige indgående kontrakter/aftaler vedrørende udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), eftersom udlejningen ikke ses at være dækkende for de udgifter, der afholdes på skibet.

Repræsentanten har oplyst, at et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke blot kan lukkes og forlades, men at det løbende skal vedligeholdes og "holdes i gang" med jævnlig brug af maskiner og motorer mv. ligesom fartøjet løbende skal rengøres.

"Med dette følger et naturligt forbrug af f.eks. el og vand, ligesom der kræves en vis bemanding for at foretage opgaverne. Det er dette - og ikke privat råden fra aktionærernes side - der afspejles i de afholdte omkostninger. "

Skattestyrelsen har oplyst, at der er betalt havneafgift flere steder i Danmark og udlandet, mens det er konstateret, at der er i flere perioder, betales el og vand i havnen i Y17-by. Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at der er afholdt betydelige lønudgifter, hvoraf flere af disse er afholdt af G5-virksomhed, som er skibets ejer, mens en del betales fra konti tilhørende G6-virksomhed.

Ved mail af 23. juni 2017 svarede selskabet således:

"Trods ihærdigt forsøg på udlejning er det ikke lykkedes selskabet at få væsentlige kontrakter - skibet har været lagt ud til agenter mv. med henblik på udlejning. "

Brændstof

I indkomståret 2012/2013 er der indkøbt 84.011 liter diesel. I indkomståret 2013/2014 er der indkøbt 49.881 liter diesel og i indkomståret 2014/2015 er der indkøbt 50.003 liter diesel.

I indkomståret 2011/2012 har G6-virksomhed afholdt udgifter til brændstof på 294.787 kr. I indkomståret 2012/2013, er der afholdt udgift til brændstof på 427.848 kr.

I den forbindelse har repræsentanten oplyst, at fartøjet kræver en given hvis mængde brændstof for at opfylde stabilitets- og ballasthensyn, hvorfor et brændstof forbrug ikke er ensbetydende med, at der er pågået egentligt sejlads med fartøjet.

"Det konkrete forbrug ved kaj går f.eks. til følgende apparater, med forbrug opgjort af fartøjets nuværende maskinmester:

•Varmtvandskedel, 15-20 liter/dag

•Varmtvandskedel og fyr, 40-50 liter/dag

•Havnegenerator, 5-10 liter/time

•Hovedgenerator, 15-20 liter/time

Til sammenligning bruges ved sejlads med begge hovedmotorer og generator ca. 120-130 liter/time.

Idet såvel varmt vand som elektricitet vil være en nødvendighed for den ombordværende besætning, er det naturligt, at én eller flere af de nævnte apparater er i brug uanset fartøjet ligger stille. Til brug herfor vil f.eks. kørsel med havnegenerator i et døgn således bruge ca. 180 liter eller ca. 0,2 kubikmeter brændstof, og dette forbrug har heller intet at gøre med anvendelse af eller rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Det er beregnet fra konkret forbrug, at der benyttes ca. 0,3 kubikmeter brændstof (eller ca. 300 liter) pr. dag, når (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger for kaj, mod 2,7 kubikmeter (eller ca. 2700 liter) pr. dag ved sejlads.

Det brændstofforbrug, som Skattestyrelsen henviser til, er således en helt naturlig følge af, at fartøjet ligger for kaj med en mindre besætning, der har brug for såvel varmt vand, som elektricitet og eventuelt også opvarmning."

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræver således ca. 65.700 liter (180 liter x 365 dage) brændstof ved at ligge for kaj om året.

Proviant

Skattestyrelsen har oplyst, at der er indkøbt proviant i indkomståret 2012 for samlet 142.303 kr. eller 11.858 kr. pr. måned.

Lønomkostninger

Skattestyrelsen har oplyst, at der har været samlede lønomkostninger på 1.196.193 kr. forbundet med drift af fartøjet i indkomståret 2012.

Repræsentanten har oplyst, at lønningerne er afholdt som led i den nødvendige minimumsbemanding under dettes ophold i Y11-by i 2012.

El og vandforbrug

Skattestyrelsen har oplyst, at man ud fra det fremsendte bilagsmateriale har opgjort det totale køb af el og vand op således:

Det totale forbrug af el i perioden 8. juli 2013 til 24. august 2016 har været 77.890 kWh.

Repræsentanten har oplyst, at et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) altid vil kræve et elforbrug, når det ligger for kaj. Forbruget er delvist teknisk betinget, idet radio og satellitkommunikation altid er strømført, ligesom en række pumper, ventilationer og belysning altid er tændt. Hertil oplyser repræsentanten, at det er opgjort, at fartøjet anvender ca. 4410 kWh med en besætning på mellem 2-5 mand om måneden, når skiber ligger for kaj.

Det totale forbrug af vand i perioden 15. maj 2013 til 24. august 2016 var 481 kubikmeter.

Søsikkerhedskursus og udlejningsforsøg

Skattestyrelsen har oplyst, at G5-virksomhed den 4. og 5 juni 2013 betalte for 7 personer, der har været på søsikkerhedskursus.

På kurset deltog følgende personer:

•JC

•IR

•IG

•C

•JD

•IT

•A

Skattestyrelsen har oplyst, at man den 27. juni 2017 talte med JE fra Y18-søfartsskole. Forespørgslen omhandlede, hvad der generelt lå bag et kursus i søfartssikkerhed. JE oplyste, at det er et grundlæggende kursus i søsikkerhed. Når et skib er over et vis størrelse (20 bruttotonnage), var dette et krav fra Søfartsstyrelsen.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er deres opfattelse, at årsagen til kurset formodes at være, at de opholder sig på fartøjet (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Kurset var alene obligatorisk for besætningsmedlemmer.

Den 19. april 2018 blev der afholdt et møde mellem selskabets repræsentanter og Skattestyrelsen. På mødet blev det oplyst, at den forretningsmæssige baggrund for anskaffelsen af skibet var, at det skulle drives som hotel med udlejning for øje.

Det blev oplyst, at skibet havde været i kartotek hos bl.a. G10-virksomhed som tidligere nævnt. På mødet blev også fremlagt en erklæring fra G10-virksomhed. Af erklæringen fremgår følgende:

"I, herafter named G10-virksomhed, Director of G10-virksomhed - (G10-virksomhed), a brokerage company established in Y16-land since 1995 with offices in Y16-land, Y19-land, Y20-land, Y21-land, Y22-land, Y23-land and Y24-land, and a (red.organisation.nr.2.fjernet), confirm that (G10-virksomhed) has been the central agent for the charter of the Vessel (red.lystbåd.nr.1.fjernet), registered in Y9-land with registration number ...17, since (red.dato.nr.2.fjernet).

At the same time, I hereby confirm that A and family at the time of the agreement also waived the right to use the ship privately.

Mr. A has never charted (red.lystbåd.nr.1.fjernet) nor has never cruised on her"

Herudover blev der på mødet udleveret et notat udfærdiget af C, der forklarer de bestræbelser, som selskabet har haft i forbindelse med udlejning af fartøjet.

Endelig blev der på mødet udleveret en oversigt over den korrespondance, der har været mellem G10-virksomhed og andre gennem årene. Oversigten dækker perioden 18. marts 2009 til 28. marts 2018.

Repræsentanten fremlagde en række underskrevne aftaler og kontrakter omkring chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for perioden 2009 til 2017 og forklarede, at dette underbygger erhvervsmæssigheden af den forretning, der har været omkring ejerskabet af skibet. Kontrakterne vedrørte følgende kunder:

•Kontrakt med G11-virksomhed af 17. juni 2009.

•Kontrakt med JF af 9. juni 2010.

•Kontrakt med JB af 1. juli 2011 (jf. også herom nedenfor).

•Kontrakt med JG af 18. juni 2013.

•Kontrakt med G2-virksomhed af 18. februar 2016.

•Kontrakt med JH af 16. august 2016.

•Kontrakt med JJ ang. samarbejde i august 2016.

•Kontrakt med JK af 1. august 2017.

Repræsentanten har forklaret, at charterbranchen er stærkt sæsonbenet, og kun strækker sig over sommermånederne. I sommeren 2011 indgik G10-virksomhed på vegne af selskabet en kontrakt med privatpersonen JB om chartring af fartøjet for perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012.

Det fremgår af kontrakten, at den samlede kontraktsum for JB's chartring var på 1,12 mio. (red.valuta.nr.2.fjernet). Kontrakten endte, som tidligere beskrevet med, at parterne ikke gennemførte aftalen grundet en tvist.

Repræsentanten har forklaret, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fra den 29. december 2011 til den 14. marts 2013 befandt sig i Y11-by i Y16-land. Y11-by ligger ca. 350 km øst for de traditionelle lystbådehavne i Y25-by og Y26-by. Begrundelsen for at placere fartøjet der var at holde havneomkostningerne nede. Mens fartøjet lå til kaj i Y11-by, afholdes der løbende møder med diverse agenter, herunder JM, der var ansat hos agenten G10-virksomhed. Dette fremgår af logbogen den 3. januar og den 7. juli 2012.

Repræsentanten har oplyst, at der i perioden fra marts til august 2012 foretages reparationer, klargøringer, brandøvelser og justering af skibets navigationsudstyr, hvorfor skibet i denne periode ikke er sejldygtigt. Samtidig var der ikke tilstrækkelig besætning om bord på skibet. Repræsentanten har fremlagt en korrespondance med G7-virksomhed af 13. november 2012. Det fremgår af bilaget, at skibet har ligget til oplægning i 334 dage, og at der sker tilbageføring af betalt præmie i denne periode.

Repræsentanten har oplyst, at den næste chartring derfor først sker i 2013 til JG, med hvem der indgås en kontrakt den 18. juni 2013. Kontraktsummen var på 87.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Kontrakten blev indgået via agenten G10-virksomhed og blev gennemført planmæssigt.

Skattestyrelsen har anset skibet for erhvervsmæssigt udlejet i perioden 21. juli til 26. juli 2013 og sat denne til en uge, hvorefter klageren beskattes i 51 uger i indkomståret 2013.

Repræsentanten har oplyst, at der i hele ejertiden fra 2006 og fremefter er udarbejdet et meget omfattende markedsføringsmateriale på dansk, Y27-nationalitet og Y28-nationalitet til anvendelse for potentielle virksomheder, rejsebureauer i Danmark, såvel som udlandet angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med det formål at opnå en rentabel drift med udlejning af skibet.

Repræsentanten har herefter fremlagt et meget omfangsrigt reklamemateriale som illustration for, den erhvervsmæssighed, der har været forbundet med erhvervelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Vedrørende indkomståret 2013

Ved brev af 7. august 2019, oplyser repræsentanten, at det vil kunne tiltrædes, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) delvist har været til rådighed for A's private rådighed, men betragtes som værende overgået fuldt ud til at udgøre et erhvervsmæssigt driftsaktiv med virkning fra januar 2014 og fremefter.

"Angående perioderne 2012 og 2013 må (red.lystbåd.nr.1.fjernet) betragtes som værende i hvert fald delvist et erhvervsmæssigt driftsaktiv med en deraf følgende reduktion i den skattepligtige rådighed.

Baseret på ovenstående punkter kan en samlet og endelig beskatning for 2012 og 2013 og de følgende år være, som anført herunder, idet der for årene 2014 og fremefter ikke foretages beskatning, da (red.lystbåd.nr.1.fjernet) herefter betragtes som et erhvervsmæssigt driftsaktiv. "

(red.beskatningsgrundlag.nr.1.fjernet)

Repræsentanten henviser i klagen for indkomståret 2013 til, at dette efter forudgående drøftelser og efter aftale med Skattestyrelsen var fremsendt uden præjudice som oplæg til et muligt forlig i sagen. Skattestyrelsen afviste dog i sidste ende at forlige sagen, og Skatteankestyrelsen kan i det hele bortse fra det anførte.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige værdi af fri båd til rådighed for indkomståret 2012 med 16.267.466 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført:

"Da det ikke i lovgivning er fastsat, hvad der skal til for at anse et skib for værende et "lystfartøj", må der tages udgangspunkt i det konkrete skib sammenholdt med praksis på området.

Det må konstateres, at flere steder, herunder ved registreringen på Y9-land, bilag 5-3, omtales (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som "yacht", hvilket efter det anførte af landsretten er klassificeringen for en lystbåd.

Det kan således konstateres, at G10-virksomhed ved udlejningen af skibet omtaler det som "Luxury Motor Yacht For Charter" og i forbindelse med salg omtaler det som "Luxury Motor Yacht For Sale", bilag 9-1 og 9-2.

Under omtalen den 29. maj 2013 og 5. juli 2017 omtales skibet som "superyacht", bilag 9-2.

Fra skibets hjemmeside, bilag 4-1 side 3 og 4, ses det også under omtalen af cabin 1 & 2, at skibet omtales som "yacht", ligesom det sker under afsnittet "Tenders", bilag 4-1 side 51.

I beskrivelsen af Master Cabin, bilag 4-1 side 32, fremgår der udtryk som "In this most comfortable and luxurious setting the host can truly relax i private, whilst still in full control of the journey".

Under beskrivelsen af Foredeck, bilag 4-1 side 25, anføres:

"-the rescue tender which can also be used for swimming trips to the shallow waters where the other boats cannot reach."

Under beskrivelsen om ture til de Y29-nationalitet fjorde, bilag 4-1 side 44, fremgår følgende:

"Of course you can also set your own course"

Under afsnittet "Inspirations & events" bilag 4-1 side 54 anføres:

"We invite you to contact us directly in order for us to fully discuss your plans and ideas, be it a private holiday, corporate entertainment or for a special occasion."

Videre under "Toys" nævnes følgende, bilag 4-1 side 56:

"There are several toys for you to use to have yourself a pleasant afternoon. The tenders for small trips to the shore or shallow water, the fishing gear to relax while trying catch a fish, the snorkels where you can explore the fish end sea life and the waterskies and the wake board if you are up for something a bit more exhilarating"

Hvilke andre fritidsaktiviteter der er ombord på skibet fremgår af hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.2.fjernet), bilag 9-3-3, der er refereret ovenfor, og bilag 9-4-2 hvor det også nævnes at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - make her the ideal charter yacht for socialising and entertaining with family and friends.

Efter Skattestyrelsens opfattelse indikerer ovenstående beskrivelser af skibet og af de muligheder der er ombord, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er et lystfartøj. Skibet omtales som værende en yacht, hvilket er betegnelsen for en lystbåd.

Der er mulighed for, at blive sejlet ind til steder hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke selv har mulighed for at sejle, og herunder få arrangeret picnicture helt privat.

For at det kan være relevant, må forudsætningen være, at det er den samme person / personkreds der har lejet hele skibet, da det ellers ikke giver nogen mening.

Det oplyses at det også er muligt, at fastlægge sine egne tur, hvilket kan formuleres således - du bestemmer, vi sejler.

Båden kan lejes til en hvilken som helst begivenhed, og udlejer hjælper gerne med at gennemføre arrangementet.

Der er flere muligheder for tidsfordriv ombord, og det er muligheder, der er til rådighed samtidig med leje af skibet.

Fra brochure på nettet, bilag 4-2, ses A at have noteret følgende:

"The height of luxury for me is to be sitting on deck, with a glass of my favourite whiskey onboard my beautiful classic yacht (red.lystbåd.nr.1.fjernet), watching the sun set over my favourite harbors and bays.

For a few years now I have been privileged in selecting destinations which are truly breathtaking. They have so far included the Y15-hav, Y1-land's coast, the Y30-hav and the Y31-hav and I am on the constant lookout for new and exciting gems of the world.

I would like to invite you to have the same memorable experiences onboard this stunning vessel as I, my family and friends have had. This brochure will positively wet Your appetite for yachting and show you why this classic lady makes the perfect venue form which to enjoy that discreet and valuable cruise.

You can feel confident that this stunning world wide going yacht will provide you with a once in a lifetime opportunity, each and every time!

Let my crew take care of you and your guests and allow my ship to take you to your favorite destinations, and just let go......... "

Denne beskrivelse indikerer, at der er tale om et lystskib.

Den der er ombord bestemmer selv turen, og kan på den måde sejle "for lyst", til den / de destinationer der måtte være interessante.

Den der har lejet skibet, bestemmer hvilke destinationerne der skal besøges.

At der er tale om et lystskib bekræftes også af artiklen i "G33-virksomhed" april 2016, bilag 10-1, hvorfra følgende kan citeres:

"I sommeren 2015 sejlede skibet en række eksklusive togter i danske og Y28-nationalitet farvande, hvor passagerne i store træk kunne vælge, hvor de ville sejle, og hvor de ville ligge til for at få landoplevelser. Kaptajnen udtaler at der var lagt en overordnet sejlads fra dag 1 til dag 6, men hvad der skete i de mellemliggende dage var sådan set op til gæsterne. Det blev f.eks. til en tur op ad Y32-fjord i Y33-by og en speciel udflugt til en ubeboet ø i det Y34-landsdel øhav.

Udflugten til den ubeboede ø var lidt af et kunststykke fordi en af gæsterne var handicappet, men da det jo var individuelt, fik vi også arrangeret at denne gæst kunne komme i land på lige fod med de øvrige gæster. Men ellers er det jo sådan at sejler vi forbi et sted, hvor gæsterne synes vi skal ind, ja, så sejler vi derind, hvor det ellers er muligt med henblik på sikker sejlads.

Det samme har været vilkårene for de gæster, som var om bord i de år, hvor skibet var i arbejde i Y35-hav. Her lå skibet i nogle år med basehavn i Y36-by på Y37-ø og senere i Y38-land og senest set i Y16-land.

Det er gæsternes lyster og ønsker, der bestemmer farten og kursen, udtaler kaptajnen".

Med henvisning til de beskrivelser der er i udlejningsbrochure, til omtalen af skibet og til den billeddokumentation der findes på nettet om (red.lystbåd.nr.1.fjernet) må det konkluderes, at skibet i skatte- og afgiftsmæssig henseende, må betegnes som værende et lystfartøj.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) må anses for, at høre under den form for skibe der anvendes i fritidsøjemed.

Fartøjet må i enhver henseende anses for at fremstå som et fritidsfartøj, henset til omtalen og til billeddokumentationen.

Forudsætningen for at anse et skib for omfattet af undtagelsen i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8 er, jf. præmis 13 i EU-afgørelsen, at lejeren af det pågældende fartøj anvender det til erhvervsmæssige aktiviteter. Det ses ikke at være tilfældet for (red.lystbåd.nr.1.fjernet), set i forholdt til omtalen og billeddokumentationen.

Med udgangspunkt i den brug og billeddokumentation der af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), må der også henvises til præmis 14 og 17, hvoraf det fremgår, at såfremt fartøjet udlejes til personer der har det som formål at benytte skibet til rekreative / private formål, er skibet ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen, og dermed ikke omfattet af den danske undtagelse i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8.

I SKM2010.61.VLD, bilag 12-1, kommer landsretten frem til, at begrebet "lystbåd" må bero på, om et fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål.

Landsretten lægger til grund, at det pågældende fartøj ud fra beskrivelser, specifikationer, tegninger, fotomateriale og markedsføringen anses for, at fremstår som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, hvorfor skibet må anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34 stk. 1 nr. 8.

Med henvisning til ovenstående må (red.lystbåd.nr.1.fjernet) anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8, hvilket medfører at den ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne.

Skibet må samtidig anses for, at være omfattet af begrebet lystbåd, som fremgår af ligningslovens § 16 stk. 6.

Til de fremførte bemærkninger under 2.2 kan anføres følgende:

Det at skibet ved registreringen på Y2-land, og af udskriften fra Søfartsstyrelsen, anføres som "cargo ship" kan ikke tillægges særskilt betydning.

Det må hertil anføres, at da skibet bliver registeret på Y9-land, bliver skibet registeret med betegnelsen "(red.betegnelse.nr.9.fjernet)", hvilket fremgår af bilag 5-3.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.3, under omtalen af SKM2010.61.VLD, nævnes det:

"Afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens forstand, må derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse af begrebet "lystfartøj" bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål."

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at uanset om (red.lystbåd.nr.1.fjernet) efter danske og udenlandske bestemmelser er klassificeret som et lastskib eller et passagerskib, så kan skibet benyttes til fritidsformål, hvorfor det betragtes som et lystskib.

Det fremføres at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke kan sejles af aktionærerne, men der skal en besætning til med de rette uddannelser.

Det argument, at aktionærerne ikke kan sejle skibet, er ikke ensbetydende med, at de ikke kan anses for at have skibet til rådighed, jf. ligningslovens § 16. stk. 6.

Der kan her også henvises til SKM2016.522.BR.

Det oplyses, at skibet i 2012 ikke havde en stående besætning og en kaptajn ombord.

Hertil må der henvises til afsnit 4.1 nedenfor, hvoraf det fremgår, at ved gennemgangen af regnskabet for G5-virksomhed, for året 2012/2013, er det konstateret, at der er udgift til proviant i månederne oktober - december med i alt 26.175.

Med udgangspunkt i det fremsendte bilag 55 kan udgiften til proviant for perioden 1. januar til 30. september 2012 opgøres til 116.128.41. (157.019,71 - 40.891,30)

Udgiften til proviant i året 2012 udgør i alt 142.303,41, eller 11.858,62 pr måned.

For året 2012/2013 er der udgiftsført løn med i alt 1.196.493.

For året 2011/2012 er der udgiftsført løn med i alt 1.196.193.

Hvorledes lønnen for 2012/2013 er specificeret på forskellige funktioner og konti fremgår nedenfor af pkt. 4.1.

Det må fastholdes, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i skatte- og afgiftsmæssig henseende må betegnes som værende et lystfartøj.

Der er således hverken i de fremsendte bemærkninger eller i de fremsendte bilag fremlagt oplysninger der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse heraf.

(....)

Det er Skattestyrelsens vurdering, at selvom der har været gjort forsøg på udlejning, i de fremsendte bemærkninger anføres "professionel udlejningsaktiviteter", så udelukker det ikke, at skibet samtidig anses for at være en lystbåd når der henses til bestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen.

Der kan i den forbindelse henvises til lov nr. 165 af 8. februar 2017 om afgift af lystfartøjsforsikringer, hvor det af § 1 fremgår:

"Afgift omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt."

Til de anførte udlejningsbestræbelser kan der anføres følgende:

Selvom der er fremlagt betydeligt materiale til dokumentation for, at der har været gjort forsøg på at udleje (red.lystbåd.nr.1.fjernet), må det konstateres, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at aktionærerne ikke har rådighed over skibet.

Det at der er indgået kontrakter med brokere om, at de må udleje skibet til 3. mand, hvis muligt, er ikke ensbetydende med, at aktionærerne ikke har bevaret rådigheden.

Ved bilag 6 side 3 er fremlagt en kontrakt med JB, som efter kontrakten skulle leje skibet i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012.

Som nævnt under pkt. 3.2 endte aftalen i en tvist.

Tvisten medførte, at der i G6-virksomhed, for året 2013/2014, indtægtsføres 1.744.247,81 kr.

I de indsendte bemærkninger henvises til det indsendte bilag 7, som er et brev fra G7-virksomhed, hvor der foretages ristorno (præmietilbagebetaling) for oplægning i 2011 - 2012.

Ved mail, af 31. oktober 2018, er oplyst følgende:

"I forbindelse med telefonsamtale af 24. oktober 2018 bad Skattestyrelsen om yderligere informationer angående uoverensstemmelsen med JB i forbindelse med dennes chartring af fartøjet (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Vi kan i den forbindelse oplyse Skattestyrelsen om, at uoverensstemmelsen angående lejeforholdet opstod i månederne oktober og november 2011.

JB udeblev, efter vores oplysninger, med betalingen af andet afdrag i henhold til den indgående aftale, med forfald 1. oktober 2011.

Ved e-mail af 4. november 2011 meddelte JB, at han ikke agtede at foretage yderligere betalinger i henhold til kontrakten, og ved e-mail af 7. november 2011 oplyste JB, at han anså kontrakten for ophævet med sin e-mail af 4. november 2011.

JB angav selv, at ophævelsen skyldtes forhold omkring (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skrogtykkelse. Det var opfattelsen hos vores klienter, at den bagvedliggende årsag formentlig var forhold i JB's privatliv."

Senere i de indsendte bemærkninger nævnes, under "Perioden 2012 til 2013", at der den 28. maj 2012, med virkning fra den 1. juni 2012, indgås kontrakt med broker G10-virksomhed. Der henvises her til bilag 40. Denne aftale indeholder ikke noget om, at aktionærerne fraskriver sig rådigheden over skibet.

Det fremgår derimod af aftalen at:

"The Owner will also ensure that the Vessel is run by a professionel full time crew and that the crew qualifications are appropriate to flag state regulations."

Det må med henvisning hertil formodes, at der er en stående besætning ombord på skibet.

På trods af de foretagne bestræbelser på udlejning af skibet må det fastholdes, at aktionærerne har haft rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i et sådant omfang, så det er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 stk. 6.

Som det ses, af SKM2002.229.HR, er der taget stilling til, at retten til at råde over et aktiv ikke er fraskrevet, fordi et bureau har det til udlejning til 3. mand.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke har betydning for beskatningen af rådigheden, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) også har været forsøgt udlejet til 3. mand og dermed benyttet erhvervsmæssigt. I den udstrækning skibet har været udlejet vil disse perioder fragå i den samlede rådighedsperiode for aktionærerne.

(...)

Med henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 4 stk. 2 anses du for hovedaktionær i moderselskabet G1-virksomhed, da du ejer 53,4%.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) må betegnes som værende en lystyacht / lystbåd i skatte- og momsmæssig henseende, og det er ikke et område, som det er naturligt for koncernen G1-virksomhed, at drive forretning inden for.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) må anses for anskaffet med det formål, at skibet bl.a. skulle være til rådighed for ledelsen af koncernen.

Den omstændighed, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været udlejet / forsøgt udlejet erhvervsmæssig, anses ikke at udelukke, at den har været til rådighed for privat anvendelse.

I de år som Skattestyrelsen har kontrolleret, har skibet i meget begrænset omfang / overhovedet ikke været udlejet til 3. mand, hvilket skal sammenholdes med at logbogen viser, at ejerne i stor omfang har disponeret over skibet.

Skibet har en meget stor del af året været til rådighed med en besætning, der kunne betjene skibet i det daglige herunder ved sejlads.

Udgiften til besætning og proviant, el og vand må anses for at være afholdt i aktionærernes interesse, da de ikke anses for afholdt af forretningsmæssig årsager.

Ejerkredsen er gennem hele året jævnligt ombord på skibet.

Skibet må derfor anses for at have været til rådighed for aktionærerne hele året.

Det er således uden betydning, at skibet i nogle perioder ikke bliver anvendt af aktionærerne.

Såfremt 3. mand opholder sig på skibet, uden at betale herfor, må det anses for at ske ved, at aktionærerne udnytter deres rådighed over skibet.

Udgiften til proviant udgør i 2012 i gennemsnit 11.858 pr. måned. Se ovenfor.

Skibet har hele året været beliggende Y11-by i Y16-land.

Med henvisning til den udbetalte løn og den førte logbog har der en stor del af året været besætning med kaptajn ombord, hvorved skibet efter formodningen har været klar for aktionærerne og til deres rådighed.

Erklæringen der blev udleveret på mødet, den 19. april 2018, fra G10-virksomhed, bilag 14-1, kan ikke tillægges nogen værdi, når rådigheden over skibet skal vurderes.

Henset til bemærkningerne i logbogen, må det konstateres, at ordlyden af erklæringen ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Som ovenfor anført anses logbogen for at være fyldestgørende m. h. t. skibets sejlads, hvorfor det også anses for korrekt, når det er anført hvem der har været ombord og hvornår.

At (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er udlejet af G5-virksomhed til G6-virksomhed ændrer ikke ved, at det maskerede udbytte må anses for at have passeret moderselskabet G1-virksomhed og dermed være modtaget fra denne.

Til de fremførte bemærkninger, af 20. juli 2018 og 8. oktober 2018, skal fremføres følgende:

Det nævnes i indledningen at samtidig med nærværende sager, om beskatning af aktionærerne i koncernen, har Skattestyrelsen rejst en sag om transfer pricing mellem de 2 involverede selskaber G5-virksomhed og G6-virksomhed.

Det må hertil siges, at den rejste sag om transfer pricing, mellem selskaberne, ikke har noget at gøre med, om aktionærerne skal beskattes af rådigheden.

Uanset hvilke varer eller ydelser der handles mellem interesseforbundne parter, og uanset om det er erhvervsmæssig virksomhed eller ej, skal der anvendes priser, som var aftalen indgået mellem uafhængige parter.

Det nævnes i de fremsendte bemærkninger, at fartøjsbegrebet kun er behandlet i en enkelt offentliggjort afgørelse, SKM 2014.682.SR.

Skattestyrelsen vil i den forbindelse henvise til afsnit 2.3, herunder til de afgørelser der er nævnt, C116/10, Bacino Charter Company SA og SKM 2010.61 VLD.

Det at der ejes et andet fartøj kan have indflydelse på den enkelte sag, men i nærværende sag kan det ikke tillægges betydning, da det ene skib ikke kan erstatte det andet.

Med udgangspunkt i den begrænsede omtale af skibet (red.fartøj.nr.1.fjernet), bilag 5, antages det, at den ikke på nogen måde kan erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Der tænkes her på de steder der kan sejles i de 2 skibe og på interiøret, indretningen og de aktivitetsmuligheder der er på (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Der henvises her til afsnit 2.1.

I de fremførte bemærkninger anføres det, at såfremt skibet er stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager, skal der ikke ske nogen beskatning, og der henvises i den forbindelse til SKM2001.363. DEP og til spørgsmål til skatteministeren ved fremsættelsen af L 237 spørgsmål 21. Bilag 15-8.

Ved en vurderingen af, hvornår der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, som fritager for en beskatning efter formodningsreglen / rådighedsbeskatningen skal der samtidig henvises til spørgsmål 22 ved fremsættelsen af L 237. Bilag 15-9.

Der kan herfra citeres følgende:

"Ændringsforslaget er begrundet i, at den foreslåede bestemmelse om fri lystbåd i L 237 i visse tilfælde kan indebære en urimelig beskatning af bådebyggere, der er ansatte hovedaktionærer eller er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, i virksomheder, der producerer lystbåde og dele til lystbåde. I modsætning til f.eks. en bådudlejningsvirksomhed, er bådebyggervirksomheder ligesom andre produktionsvirksomheder således afhængige af, at kunne råde over sine produkter med henblik på afprøvning og udvikling." (Skattestyrelsens understregning)

Ved behandlingen af L 237 blev ordlyden af ligningslovens § 16 stk. 6 ændret fra 1. til 2. behandling.

Der kan henvises til bilag 16, som indeholder skatteministerens ændringsforslag.

Bilag 15-10.

Fra bemærkningerne til ændringsforslagets pkt. 4 kan nævnes følgende:

"Den foreslåede ændring er begrundet i, at den foreslåede lystbåderegel for ansatte hovedaktionærer m.fl., i visse tilfælde kan indebære en urimelig beskatning af bådebyggere, der er ansatte hovedaktionærer eller er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, i virksomheder, der har det som hovederhverv at producere lystbåde og dele til lystbåde.

Såfremt en sådan bådebygger anvender virksomhedens lystbåd privat, vil vedkommende blive omfattet af den foreslåede formodningsregel for lystbåde i L 237 og vil derfor blive anset for at have båden til rådighed hele året. Dette findes ikke rimeligt, når der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at virksomheden har lystbåde til rådighed, og der er behov for, at lystbådene prøvesejles og testes af virksomhedens ansatte. I modsætning til f.eks. en bådudlejningsvirksomhed, er bådebyggervirksomheder ligesom andre produktionsvirksomheder således afhængige af at kunne råde over sine produkter med henblik på afprøvning og udvikling." (Skattestyrelsens understregning)

og

"Der er tale om en forholdsvis snæver undtagelsesbestemmelse. For at være omfattet af den foreslåede undtagelse skal 3 betingelser være opfyldt.

For det første skal der være tale om en arbejdsgiver, der har det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele til lystbåde. Arbejdsgiveren/virksomheden skal aktuelt og overvejende drive bådproduktion mv. Der vil normalt være tale om hovederhverv, når over 50 pct. af virksomhedens omsætning stammer fra produktion af lystbåde og dele hertil. Afkast af passiv kapitalanbringelse i f.eks. obligationer eller aktier i ikke-koncernforbundne selskaber medregnes ikke i omsætningen.

For det andet er det samtidig en forudsætning, at den ansatte direktør eller medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform overvejende er beskæftiget med at producere lystbåde eller dele heraf. Når den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender over 50 pct. af sin faktiske arbejdstid i virksomheden med bådproduktion m.v., vil beskæftigelseskravet normalt være opfyldt.

For det tredje skal virksomhedens produktion af enten lystbåde eller dele til lystbåde være afhængig af, at produkterne afprøves via test- eller prøvesejladser i virksomhedens lystbåde. Den sidste betingelse er bl.a. medtaget, fordi visse dele til lystbåde vil være så uvæsentlige og små, at det ikke er en vigtig forudsætning eller nødvendigt at teste dem på en lystbåd. Som eksempler på dele, hvor afprøvning via testsejladser må anses for nødvendige, kan nævnes sejl, skrog, master, skibsmotorer og lign." (Skattestyrelsens understregning)

Som det ses, af dels spørgsmålene til ministeren og det stillede ændringsforslag, er der ganske nøje taget stilling til, hvilke former for erhvervsmæssig virksomhed der fritager for beskatning efter formodningsreglen.

Det bliver direkte nævnt, at bådudlejningsvirksomhed ikke er at sammenligne med bådbyggevirksomhed, og det er kun de situationer, hvor der er tale om bådbyggevirksomhed man ønsker at fritage for formodningsreglen.

Aktiviteten med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) må anses for at falde ind under bådudlejningsvirksomhed.

I de fremførte bemærkninger henvises der til SKM2011.727.SR og der citeres følgende:

"Hvis det i øvrigt kan lægges til grund at Y driver en reel chartervirksomhed med udlejning af sejlbåde til tredjemand og X kun har adgang til at leje bådene på samme vilkår som øvrige kunder kan X ikke anses for at have lystbåd stillet til rådighed. Skatteministeriet indstiller derfor, at der svares "Nej" til at der vil ske beskatning af X efter reglerne i Ligningslovens §16, stk. 6 (rådighedsbeskatning af fri båd)". (Klagers understregning)

I den forbindelse skal det anføres, at som grundlag for det givne svar forudsætter skatterådet følgende:

"Skatteministeriet forudsætter, at X ikke er ansat i Y men alene er medlem af bestyrelsen. X opfylder dermed ikke den i ligningsvejledningen anførte betingelse om, at være ansat. X kan således ikke anses for omfattet af formodningsreglen."

Skatterådet har ved sit svar forudsat, at formodningsreglen ikke kan komme i betragtning, hvilket gør at det afgivne svar ikke kan anvendes i nærværende sag.

Der henvises også til SKM2008.20.SR.

Forholdet i sagen anses ikke for at være sammenlignelig med nærværende sag.

Skatterådet lægger i sit svar til grund, at de forsikringsmæssige forhold gør, at ikke-erhvervsmæssig anvendelse vil betyde, at båden ikke er dækket.

Der må også henses til, at der er tale om en katamaran uden kahyt- eller opbevaringsfaciliteter ombord, hvilket gør, at den ikke på nogen måde kan sammenlignes med (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

I de fremførte bemærkninger nævnes, at der ikke er belæg for den sammenholdelse, der er foretaget i forslaget mellem henholdsvis ligningsloven og momsloven.

Det nævnes også at det at udlejningen er omfattet af momsloven skulle tale for, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Til det første må det siges, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at såfremt (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er et lystskib / en lystbåd i h. t. en bestemmelse i skatte- og afgiftslovgivningen, så er den det i forhold til alle bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen.

Hovedreglen er at enhver handel med en vare eller en ydelse, er omfattet af momsloven med mindre den er omfattet af momslovens undtagelsesbestemmelser.

Det at der skal opkræves og betales moms af den udlejning der måtte være, kan ikke anvendes som løftestang til at anses (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for et erhvervsmæssigt skib, der ikke er omfattet af ligningslovens bestemmelser.

For kalenderåret 2012 har bogføringsmaterialet kun været gennemgået for årets 3 sidste måneder, da de indgår i regnskabsåret 2012/2013 for G5-virksomhed og for G6-virksomhed.

De notater der er gjort i logbogen nævnes kun til sandsynliggørelse af, at ejerkredsen af koncernen har været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). I visse tilfælde har familien været med.

Det kan desuden nævnes at i det skattemæssige regnskab for G6-virksomhed, for året 2012/2013, er der afholdt udgift til brændstof med 427.848. Af sammenligningstallene for året 2011/2012 fremgår det, at der her er købt for 294.787.

En vis aktivitet har der tilsyneladende været med/på skibet.

På trods af de fremførte bemærkninger må det fastholdes, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været til rådighed for aktionærerne i et sådant omfang, at bestemmelsen i ligningslovens § 16 stk. 6 finder anvendelse, hvorfor du er skattepligtig af rådigheden.

Det fremsendte forslag fastholdes i sin helhed.

Skibet må anses for at være til rådighed i 52 uger.

Beskatningen udgør 2% pr. uge, hvorved rådighedsbeskatningen kan opgøres til 2% af 29.291.789 eller 585.835 pr. uge.

Værdien for hele året er 52 uger af 585.835 eller 30.463.420.

Din andel af værdien af fri lystbåd kan opgøres til 24,5% af 30.463.420 eller 7.463.537.

(...)

Værdien af fri lystbåd anses for omfattet af kildeskattelovens § 2 stk. 1 nr. 6.

Da du ejer mere end 10% af aktiekapitalen i G1-virksomhed, udgør beskatningen 27%.

Det fremgår af dobbeltbeskatningsaftalens artikel 28, at Danmark, som kildeland, kun skal give nedslag såfremt indkomsten overføres til Y1-land og beskattes der.

I den foretagne beskatning forudsættes det, at der ikke er sket / foretaget beskatning i Y1-land.

"

Skattestyrelsen har den 16. oktober 2019 fremsendt følgende yderligere oplysninger:

"I Skatteankestyrelsens jr. nr. 18-0020427 A, 18-0020425 B og 18-0020429 C er der tale om, at en aktionærkreds er beskattet af værdien af fri lystbåd for 2012.

Ved fordelingen af værdien af fri lystbåd har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i aktionærernes ejerandel således, at A er beskattet af 53,4% af værdien, B er beskattet af 24,5% af værdien og C er beskattet af 22,1 % af værdien.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at Skattestyrelsen under den videre behandling af skatteyderne, for efterfølgende år, er kommet til den konklusion, at når der i ligningslovens § 16 stk. 6 er anført, at værdien skal fordeles "ligeligt", må det betyde, at hver ejer skal beskattes af 1/3 af værdien og ikke i forhold til deres ejerandel.

Skattestyrelsen fordeler således værdien af fri lystbåd efter ligningslovens § 16, stk. 6, ligeligt med 1/3 til hver af aktionærerne for de efterfølgende indkomstår.

Skattestyrelsen har den 12. december 2019 udtalt følgende i forbindelse med den supplerende klage af 15. oktober 2019:

"Under pkt. 2.2, side 6, omtales afgørelse fra Landsskatteretten af 6. juni 2018 jr. nr. 15-1261025.

Under sagsbehandlingen af indkomståret 2013 blev den samme afgørelse nævnt, og Skattestyrelsen havde i forbindelse hermed følgende kommentar:

"Der henvises til LSR15-1261025, i sagen var der tale om, at selskabet overtog og købte skibet i forbindelse med et tilgodehavende hos en kunde og satte det derefter til salg. Landsskatteretten konkluderede, at skibet blev anskaffet som et omsætningsaktiv med henblik på videresalg, og da selskabet i forvejen beskæftigede sig med køb og salg af fly, blev skibet anset for at være en del af selskabets handelsaktiviteter."

Afgørelsen anses derfor ikke at kunne tillægges afgørende betydning i denne sag, da sagerne ikke er sammenlignelige.

I LSR 15-1261025 blev skibet overtaget af selskabet for at udligne et tilgodehavende.

Nederst på side 8 omtales mødereferat, af 7. marts 2008. Der ses ikke i referatet at være holdepunkter for, hvorledes (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skal/kan klassificeres.

Videre nederst side 8 nævnes, at såvel G5-virksomhed og G6-virksomhed er momsregistreret i Danmark.

Det kan oplyses, at G5-virksomhed har været momsregistreret siden 1. juli 2006. G6-virksomhed har været momsregistreret fra 1. juni 2013.

Videre, nederst side 8, nævnes, at der er gjort forsøg på at sælge (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvorfor skibet i regnskabet for G5-virksomhed har været opført som et omsætningsaktiv.

Ved et opslag i årsregnskabet for G5-virksomhed, hos Erhvervsstyrelsen, ses det, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til den 30. september 2015 var opført som et anlægsaktiv, hvilket det har været siden anskaffelsen i 2006. Den 30. september 2016 bliver (red.lystbåd.nr.1.fjernet) opført som et omsætningsaktiv.

Skattestyrelsen har under sagsbehandlingen, pr. telefon, spurgt revisoren om, hvorfor skibet overgår fra anlægsaktiv til omsætningsaktiv og fik her den forklaring, at når et aktiv blev sat til salg skulle det optages som et omsætningsaktiv jf. årsregnskabsloven.

Under pkt. 3 omtales skibets registrering og nederst side 9 nævnes at registreringen blev ændret med det formål, at gøre skibet attraktivt for potentielle købere.

Tilsyneladende kan der ikke lægges vægt på skibets registrering, når det skal vurderes, hvilken form for skib der er tale om, da registreringen kan ændres, alt efter det formål registreringen måtte have på et givent tidspunkt.

Det at der er udfærdiget betydeligt markedsføringsmateriale er ikke ensbetydende med, at rådigheden for aktionærerne er fjernet.

Selvom der er gjort store bestræbelser på at udleje skibet, må det konstateres, at antallet af udlejninger har været ganske få fra 2009 og frem.

Skibet har således, stor set, været til aktionærernes rådighed året rundt.

På side 18 omtales forhold omkring forsikringen. Det at fartøjet, som udgangspunkt, kun er forsikret for 30 sejldage om året, siger ikke noget om, at aktionærerne ikke har fartøjet til deres rådighed. Der er jo ikke tale om, at den ikke er forsikret men kun om en regulering af præmien, hvis der sejles mere end 30 dage om året.

På side 21 nederst, oplyses det, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke blot kan lukkes, forlades og "lægges i mølposen". Derimod nævnes det, at skibet skal løbende vedligeholdes og "holdes i gang" med jævnlig brug af maskiner og motorer.

Her skal der henvises til de registreringer der er foretaget i logbogen, hvoraf der fremgår følgende:

I logbogen for 2014 nævnes den 18. november 2014 "Skibet lukkes ned og besætning holder ferie"

Logbogen føres igen den 26. februar 2015.

Skibet ligger således ubenyttet i godt 3 måneder i Y7-by.

Logbogen føres til den 21. december 2015, hvorefter der ikke foretages noteringer heri før den 5. februar 2016.

For 2016 slutter registreringerne i logbogen den 24. november 2016. Hvornår der sker registreringer i 2017 kendes ikke.

Nederst på side 22 anføres, at skattestyrelsen udtaler at såfremt 3. mand opholder sig på skibet uden at betale herfor, så er det ensbetydende med at aktionærerne udnytter deres rådighed over skibet.

Der henvises så til, at håndværkere, mekanikere og agenter, som i deres egenskab af driften af skibet er ombord.

Det er ikke den type af 3. mand skattestyrelsen henviser til.

Det er derimod de situationer, hvor familie, venner eller virksomheder og organisationer, som aktionærerne har en personlig interesse i, disponerer over skibet uden at betale herfor. Herved anses aktionærerne for at udnytte deres rådighed.

Der kan henvises til ændringerne af ligningsloven i år 2000, fremsat som L 237 af 29. marts 2000.

Der henvises til bemærkningerne til ændringslovens § 6 nr. 5."

Skattestyrelsen har den 22. september 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Skattestyrelsen har forhøjet klagers skattepligtige indkomst med værdi af fri båd til rådighed i indkomståret 2012-2016.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at afgørelsen stadfæstes vedrørende det materielle, og at den talmæssige opgørelse ændres for indkomståret 2012. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

En hovedaktionær, der modtager udbytte i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet, jf. dagældende ligningslovs § 9A, stk. 6. Højesteret har i SKM2005.219.HR slået fast, at det er rådigheden, og ikke den faktiske benyttelse, der beskattes.

Begrebet 'lystbåd'

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000, hvor bestemmelsen om fri båd blev sat ind, at "Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed.".

Desuden anså landsretten i SKM2010.61.VLR en luksusyacht for et lystfartøj, idet der blev henset til fartøjets konstruktion, indretning og fremtoning.

Skattestyrelsen fastholder, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er en lystbåd i ligningslovens forstand.

Dette er henset til indretningen, specifikationerne og anvendelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvilket er understøttet af det fremlagte foto- samt markedsføringsmateriale, hvor båden omtales og fremstår som en luksusyacht. Det forhold at båden efter søfartslovgivningen kvalificeres som et lastskib udelukker ikke, at båden skattemæssigt kvalificeres som en lystbåd.

Rådighed over båden

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager har haft rådighed over lystbåden.

Det fremgår af fartøjets logbog, at hovedaktionærerne løbende har været ombord både med og uden familie og øvrige gæster, ligesom at der har været andre ombord uden betaling herfor, hvilket må være sket med samtykke fra klager. Det forhold, at lystbåden har været forsøgt udlejet gennem forskellige agentbureauer ses ikke at afskære klagers rådighed.

Afslutningsvist bemærker Skattestyrelsen, at lystbåden ikke ses at have været udlejet i nævneværdigt omfang. Hertil bemærkes, at lystbåden ikke var udlejet indkomstårene 2012, 2014 og 2015, mens den alene var udlejet hhv. 1 uge i indkomståret 2013 og 4 uger i indkomståret 2016.

Lystbåden er stillet til rådighed for tre hovedaktionærer, hvorved den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 6 fordeles ligeligt. "

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den skattepligtige værdi af fri båd nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2012.

Til støtte for sin påstand har klageren anført følgende:

"Klager er anpartshaver i selskabet G5-virksomhed. Selskabets anpartshavere er således A og dennes (red.relation.nr.6.fjernet) B og C.

A ejer 53,4%, mens C og B ejer hhv. 24,5 % og 22,1 % af kapitalen i selskabet.

G5-virksomhed erhvervede i 2006 skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med henblik på erhvervsmæssig chartring af dette til betalende kunder.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen af 14. november 2018 anset Klager for at have skattepligtig privat rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) efter LL § 16 stk. 6.

Skattestyrelsen har dermed anset Klager og de øvrige anpartshavere i selskabet som skattepligtige i indkomståret 2012 af et udbytte beregnet som 2 % af fartøjets værdi pr. uge i 2012 og forholdsmæssigt fordelt efter anpartshavernes ejerandele i G5-virksomhed, jf. LL § 16 A. Der henvises indtil videre i det hele til sagsfremstillingen i bilag 1.

Påstand

Der nedlægges påstand om, at Klagers skattepligtige indkomst i 2012 hidrørende fra udbytte som følge af påstået rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skal nedsættes til kr. 0, subsidiært ansættes til et mindre beløb end sket ved Skattestyrelsens afgørelse.

Anbringender

Til støtte for påstanden gøres det væsentligst gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke omfattes af lystfartøjsbegrebet i bestemmelsen i LL §16, stk. 6, idet der er tale om et fartøj erhvervet med henblik på - og udelukkende anvendt til - erhvervsmæssig udlejning eller i bestræbelser herpå. Fartøjet har endvidere på intet tidspunkt været stillet til privat rådighed for Klager. Som følge heraf kan Skattestyrelsens afgørelse ikke opretholdes.

Der henvises i det hele til Klagers argumentation som gengivet i bilag 1, afsnit 2.2, 3.2 og 4.2, som gentages til støtte for Klagers påstande.

I indsigelserne gøres det overordnet gældende at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er erhvervet med henblik på erhvervsmæssig udlejning, og det gøres gældende at der ikke er tale om et lystskib i h. t. ligningslovens definition heraf, og at skibet ikke har været til rådighed for aktionærerne.

Ved breve, af 20. juli 2018 og 8. oktober 2018, fremsættes følgende bemærkninger.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er bygget i Y3-land på Y4-havneområde i 1982, med påbegyndt konstruktion (køllægning) i sommeren 1981.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har en længde på 53,45 meter og en bredde på 7,70 meter. Fartøjet drives af to motorer på hver 370 kW.

Ud over de af SKAT oplyste mål, der citeres fra fartøjets hjemmeside, har (red.lystbåd.nr.1.fjernet) en bruttotonnage på 453. Dette fremgår af SKAT's dokument "Registrering på Y2-land" bilag 1.

Dette bilag angår fartøjets internationale certificering, og det fremgår af samme bilags side 3, at fartøjet har modtaget sin radiocertificering under betegnelsen "cargo ship".

Tilsvarende fremgår det af SKAT's dokument "Oplysning om registrering fra Søfartsstyrelsen" bilag 2, at Søfartsstyrelsens søgeresultat (bilagets side 9) angiver (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som værende et "general cargo ship" og at det har været klassificeret sådan siden (red.dato.nr.5.fjernet).

Skibet betegnes altså både i sine certificeringer og i den database, som den danske søfartsstyrelse benytter, som værende et "cargo ship" og ikke et lystfartøj eller lignende.

Dette tillægges dog tilsyneladende ikke selvstændig betydning af SKAT i SKAT's vurdering af fartøjet, hvilket kan undre, når SKAT lader betegnelser af skibet fra mindre autoritative kilder som f.eks. salgsagenters hjemmesider vægte i sin afvejning.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan tage op til 12 passagerer og vil derfor, med tilstrækkelig besætning, have ca. 20 personer om bord.

Der følger direkte af de såkaldte "manning certificates", der udstedes af flaglandet, specifikke krav til besætningen af fartøjet.

Heri angives således præcist den nødvendige og tilstrækkelige besætning, der skal være til stede om bord, for at skibet lovligt kan sejle.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har indtil november 2013 været registreret på Y2-land. Af dokumenterne "Safe Manning Document", samlet i bilag 4 fremgår skibets registreringer på henholdsvis Y2-land og, fra november 2013, Y9-land.

Heraf følger at Y2-land fra 2006 og fremefter stillede krav om en bemanding på først 6 og siden 7 besætningsmedlemmer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), før dette måtte sejle. Y9-land stillede fra november 2013 og fremefter krav om 5 besætningsmedlemmer.

Fælles for registreringerne er, at der også stilles krav til det enkelte besætningsmedlems uddannelsesmæssige kompetencer.

Således fremgår f.eks. i registreringen fra Y2-land primo 2013, at der skal være såvel en maskinmester som en assistent til denne, og det angives ved fodnote, hvilke eksaminationer disse skal have.

Det er i den forbindelse indlysende, at der i alle tilfælde stilles krav om, at der er en kaptajn ("Master") ombord.

Sammenfattende kan og må (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - på grund af sin størrelse og registreringsforhold - derfor ikke sejles af et mindre antal mennesker end den påkrævede besætning jf. disse "manning certificates".

Dertil kommer, at denne besætning skal sammensættes, så de enkelte medlemmer besidder den nødvendige uddannelse.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har ikke - og havde ikke i året 2012, som er genstand for SKAT's foreslåede afgørelser - en stående besætning.

Der bilægges som bilag 3 en detaljeret version af skibets logbog, af hvilken ombordværende besætningsmedlemmer tillige angives. Det fremgår heraf, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i det meste af 2012 ikke havde kaptajn om bord og alene var delvist besat.

Bemanding af fartøjet er en tidskrævende proces, idet besætningsmedlemmer med de rette kvalifikationer først skal samles om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på det sted, hvor hun ligger.

Ofte kommer disse besætningsmedlemmer fra lande som f.eks. Y5-nationalitet, hvorfra rejser til Y106-kontinent er forbundet med visumkrav og indrejsetilladelser, hvilke kan være tidskrævende. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan - og kunne i 2012 - derfor ikke stævne ud med kort varsel.

Aktionærerne, der er genstand for de foreslåede afgørelser, kunne heller ikke sejle fartøjet alene, idet disse ikke besidder de nødvendige kundskaber hertil, ligesom de simpelthen ikke er nok til at bemande skibet behørigt.

Som fartøj var (red.lystbåd.nr.1.fjernet) derfor i 2012, og er fortsat, aldeles uegnet til privat, rekreativ benyttelse som "lystbåd" af et mindre antal personer.

Ved brev, af 8. oktober 2018, fremsættes følgende bemærkninger.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er generelt uegnet som privat "lystbåd".

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er erhvervet med erhvervsmæssig udlejning i selskabsregi for øje, og det fastholdes, at fartøjet ikke har stået eller står til privat rådighed for aktionærerne i ejerselskabet. Det fastholdes derfor også, at Skattestyrelsens forslag om beskatning af aktionærerne efter LL § 16, stk. 6 ikke kan opretholdes.

Som fartøj er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) aldeles uegnet til anvendelse som et privat lystfartøj, hvilket følger af såvel de driftsmæssige forhold omkring fartøjet såvel som af dets fysiske dimensioner og karakteristika.

Som det er Skattestyrelsen bekendt, så er omkostningerne ved at drifte og vedligeholde et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) betragtelige, og det er alene egnet til kommerciel udnyttelse, som er en nødvendighed for at undgå betydelige tab på fartøjet.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er af en sådan størrelse, at fartøjet simpelthen ikke kan gå ind i visse lystbådehavne, da det ikke ville kunne vende eller på anden måde manøvrere i disse havne. I visse farvande vil der endog skulle tages lods ombord for at kunne navigere lovligt.

Hertil kommer at ejerstrukturen for fartøjet er komplet uegnet og skattemæssigt helt uhensigtsmæssig og usædvanlig for et fartøj tiltænkt at stå til privat rådighed for aktionærerne.

Ejerskabet i selskabsform er derimod sædvanlig for netop erhvervsmæssige udlejningsforretninger med lystfartøjer, og ejerskabet i selskabsform underbygger derfor i sig selv også den erhvervsmæssige hensigt med erhvervelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er konkret uegnet for aktionærerne.

Betragtes fartøjet konkret i forhold til skatteyderne i ovennævnte sager, så er disse ikke i stand til at sejle fartøjet og har i øvrigt heller ikke interesse heri.

Hertil kommer aktionæren A's ejerskab af privat båd, der de facto benyttes til rekreation, og til fulde dækker denne (og de øvrige) aktionærers behov og ønsker, hvilket (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke gør. På det privatejede fartøj kan familien feriere alene og uforstyrret og selv føre fartøjet, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet), som det er Skattestyrelsen bekendt, kræver en større besætning.

Det af Skattestyrelsen anførte om, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke kan "erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet)" er derfor korrekt, idet der er tale om radikalt forskellige fartøjer, egnede til radikalt forskellige formål og anskaffet med helt forskellige formål for øje. Aktionærerne har ikke noget privat behov for eller ønske om et fartøj med (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s karakteristika.

Som anført i SKM2001.363.DEP, er ejerskab af privat lystbåd et moment, der taler imod privat råden over anden lystbåd efter LL § 16, stk. 6.

Der er intet krav om at de to fartøjer skal være identiske eller have samme egenskaber. Det kan f.eks. ikke være således, at ejerskab af en motorsejler ikke kan inddrages i vurderingen af et selskabs ejerskab af et sejlskib efter LL § 16, stk. 6 og vice versa.

Det relevante moment er, om de fritidsmæssige maritime interesser tilfredsstilles af det andet fartøj, og dette er utvivlsomt tilfældet for aktionærkredsen med ejerskabet af (red.fartøj.nr.1.fjernet). (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er ubrugelig for aktionærerne til rekreative formål, mens (red.fartøj.nr.1.fjernet) derimod dækker disse formål fuldt ud. Ejerskabet af (red.fartøj.nr.1.fjernet) bekræfter derfor utvivlsomt, at der ikke var eller er anden hensigt med G5-virksomhed's ejerskab af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) end erhvervsmæssig udlejning.

Fartøjsbegrebet

Skattestyrelsen henviser såvel i afgørelsesforslagene som i bemærkningerne af 17. september 2018 til momsretlig praksis angående lystfartøjsbegrebet.

Som redegjort for i afsnit 2 i indlæg af 20. juli 2018 gøres det grundlæggende gældende, at det ikke er kategoriseringen af et fartøj, men den konkrete anvendelse af dette, der bestemmer subsumption under LL § 16, stk. 6.

Det bestrides således, at der skulle være et generelt skatte-, moms- og afgiftsretligt lystfartøjsbegreb, sådan som Skattestyrelsen anfører i sine bemærkninger. Lovforarbejderne henviser alene til praksis angående lov om lystfartøjsforsikringer, hvilken er redegjort for i indlæg af 20. juli.

Foretages der ikke desto mindre en vurdering af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som fartøj, så gøres det gældende, at fartøjets registreringsforhold såvel som dets størrelse, karakter og egenskaber klart bringer det uden for, hvad der normalt ville betegnes som en "lystbåd", og hvad der efter LL § 16, stk. 6 må forstås ved et lystfartøj.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s klassificering som lastskib.

Det angives i juridisk vejledning afsnit D.A.10.1.3.1 angående undtagelsen i ML § 34, stk. 1, nr. 7, som Skattestyrelsen henviser til, at:

"Afgrænsningen må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret afgørelse af, om fartøjet fremstår som et lystfartøj eller ej.

Der kan lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering. Der kan også lægges vægt på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. I tvivlstilfælde vil anvendelsen vægte mere end de andre parametre. "

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) var i perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2011 klassificeret af G12-virksomhed, der er et førende international klassificeringsbureau, som et "General Cargo Ship" og altså ikke som et lystfartøj. Dette fremgår af certificeringsbevis af 6. februar 2007 vedlagt som bilag 52.

Denne certificering underbygges til fulde af sagens bilag 1, der udgøres af en række certificeringer angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udstedt af G12-virksomhed.

På side 2 i bilag 1 ses (red.lystbåd.nr.1.fjernet) internationale "load line certificate". Som fremgår øverst i dokumentet, er dette certifikat udstedt i medfør af the international convention on load lines af 5. april 1966.

Af artikel 5 i denne fremgår, at den ikke finder anvendelse på fartøjer under 24 meters længde, på fartøjer med en bruttotonnage under 150 eller på "pleasure yachts not engaged in trading".

På side 3 i bilag 1 ses (red.lystbåd.nr.1.fjernet) "Cargo Ship Radio Certificate", der er udstedt i medfør af the international convention for safety of life at sea fra 1974. Af bilag 2, litra (g) til denne konvention

fremgår, at "a cargo ship is any ship which is not a passenger ship". Af bilag 3 litra (v) fremgår at heller ikke denne konvention finder anvendelse på "pleasure yachts not engaged in trade".

Af disse dokumenter følger klart, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været klassificeret som, og i øvrigt betragtet som, et lastskib.

At fartøjet - hvis det alligevel og imod certificeringen betragtes som et "lystfartøj" - i øvrigt ikke har været til privat rådighed underbygges ydermere af, at de anvendelige regler for certificeringerne alene angår kommerciel drift af sådanne fartøjer.

I begge tilfælde er fartøjet således uden for lystbådsbegrebet og beskatningen i LL § 16, stk. 6.

Det bilag, som Skattestyrelsen henviser til som sit 5-3, angår udpegningen af en shippingagent i Y9-land og dermed et dokument indgået imellem to private parter. Dette kan således ikke i sig selv udgøre en klassificering af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som en lystbåd.

Under den senere registrering i Y9-land var (red.lystbåd.nr.1.fjernet) klassificeret som en "commercial yacht" benævnt "Ych". Som fremgår af side 2 i denne certificering vedlagt som bilag 53, er dette en "yacht engaged in commercial use carrying no cargo and not more than twelve passengers".

Der er således også her tale om en registrering med kommerciel anvendelse for øje.

Denne registrering blev aktivt søgt for at gøre fartøjet attraktivt for en potentiel køber, idet lastskibsregistreringen fordrede en række procedurer ved havneanløb og formalia i form af bl.a. obligatorisk ruteplan.

Ses der til de danske regler på området, er bekendtgørelse nr. 1866 af 28. december 2015 "Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr i skibe mv." vejledende. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om sikkerhed til søs.

Bekendtgørelsens afsnit A, Regel 1 definerer anvendelsesområdet. Her angives det, at:

"(a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette regelværk anvendelse på passagerskibe uanset størrelse i international fart og lastskibe med en længde (L) på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, uanset om de går i national eller i international fart, jf. dog undtagelserne i regel 3."

Dimensionstallet for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er i bekendtgørelsen defineret som længden gange bredden. En vejledende beregning for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) giver et dimensionstal på 411 (365 hvis målene fra certifikatet i Bilag 1 anvendes), hvilket bringer fartøjet i kategorien "lastskib", jf. ovenstående. Tilsvarende resultat ville i øvrigt allerede følge af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) længde.

Baseret på ovenstående følger det således af såvel de eksisterende certificeringer for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som af de danske regler, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er et lastskib i registreringsmæssig forstand og således også af denne årsag ikke kan udgøre en lystbåd efter LL § 16, stk. 6.

Som det fremgår af registreringen på Y9-land, så udgør (red.lystbåd.nr.1.fjernet) alternativt en yacht til erhvervsmæssig benyttelse, og er derfor heller ikke en "lystbåd".

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er usammenlignelig med øvrige fartøjer i praksis.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er 53,45 meter lang, 7,7 meter bred og har en bruttotonnage på 453 (jf. sagens bilag 1). Fartøjet har plads til 12 overnattende passagerer og kræver en uddannet besætning på mindst 6 mand for at være sødygtigt.

Skattestyrelsen anfører i relation til SKM2008.20.SR - hvor Skatterådet bedømte fartøjet efter LL § 16, stk. 6 - at det deri behandlede fartøj "ikke på nogen måde kan sammenlignes med (red.lystbåd.nr.1.fjernet)".

Det kan overordnet tiltrædes, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som fartøj er så væsensforskelligt fra den praksis, der måtte være på lystfartøjsområdet, at denne praksis ikke generelt kan være præjudicerende for den skattemæssige behandling af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Sammenholdes (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med den praksis angående lystfartøjer, der i øvrigt findes på skatte og afgiftsområdet, og med den praksis, som Skattestyrelsen anvender i sit afgørelsesforslag, fremgår det, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er komplet usammenlignelig med disse fartøjer.

Fartøjet i SKM2010.61.VLR var 23,72 meter langt, dvs. halvt så langt som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og havde en registreret tonnage på 71,67 dvs. ca. 1/6 af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Denne båd kunne tage 6 passagerer, dvs. halvdelen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og havde kapacitet til 2 besætningsmedlemmer dvs. 1/3 af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s besætning.

Fartøjet fremstod og blev anmeldt som en meget stor speedbåd med åben top, hvilket også forklarer dens betegnelse som "(red.betegnelse.nr.10.fjernet)". På internetsider som (red.hjemmeside.nr.2.fjernet) angives fartøjet at have en cruisehastighed på 25 knob, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) sejler ved ca. 12 knob, altså halvdelen.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er væsensforskellig fra et sådan fartøj på alle parametre, og vil slet ikke kunne benyttes til de samme rekreative formål, eller til den samme type af sejlads. Det er derfor vores opfattelse, at praksis angående fartøjer som det, der behandles i SKM2010.61.VLR ikke er præjudicerende for behandlingen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

I SKM2010.61.VLR henvises til Direktiv 94/25 EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer. I artikel 1 i dette direktiv defineres et fritidsfartøj som:

"Artikel 1

(...)

2. Ved fritidsfartøj forstås i dette direktiv alle typer fartøjer uanset fremdrivningsmidlet, med en skroglængde på mellem 2,5 m og 24 m målt efter den relevante harmoniserede standard, til sports og fritidsformål. Det forhold, at samme fartøj kan anvendes til udlejning og til oplæring i lystsejlads, betyder ikke, at det udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, hvis det markedsføres til rekreative formål."

Allerede som følge af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) dimensioner, med en længde på mere end det dobbelte af de 24 meter, som direktivet nævner, ville (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke have udgjort et lystfartøj efter dette direktiv. Også af denne grund kan SKM2010.61.VLR ikke anvendes med præjudice for (red.lystbåd.nr.1.fjernet), idet faktum omkring de to fartøjer - og dermed også regelanvendelsen - er forskellig.

I afgørelsen C-116/10, som Skattestyrelsen henviser til, angives der intet faktum om det pågældende fartøj, idet det i afgørelsens præmis 21 angives, at:

"21. På baggrund af ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 15, nr. 5), skal fortolkes således, at momsfritagelsen fastsat i denne bestemmelse ikke finder anvendelse på tjenesteydelser, der består i mod vederlag at stille et fartøj med besætning til rådighed for fysiske personer med henblik på disse personers anvendelse af fartøjet til rekreative formål i rum sø."

Der lægges således vægt på anvendelsen og ikke på fartøjets karakteristika. Heller ikke denne dom - som vedrører moms - er således præjudicerende for bedømmelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som værende en "lystbåd".

Dommen U.2005.2427.H angik ejerskabet af et lystfartøj i et aktieselskab ejet af to brødre. Fartøjets karakter var ikke selvstændigt problematiseret i sagen, men der var tale om et fartøj af typen "Impala 36 mk. ii", hvilket er et fartøj på 11 meter (altså ca. 1/5 af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) længde) med sejl. Også her er der således tale om et fartøj, der er helt væsensforskelligt fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Det bemærkes i relation til denne dom, at Højesteret anså anvendelse af fartøjet til personaleture for at begrænse aktionærernes rådighed. Det bemærkes også, at Højesteret hjemviste sagen til behandling hos skatteforvaltningen, idet der skulle ske en fordeling af rådigheden imellem de to hovedaktionærer baseret på, hvornår de faktisk havde haft fartøjet til rådighed, og ikke blot på deres aktiebesiddelser.

I SKM2011.451.SR spurgtes til forhold omkring beskatning af fri "husbåd". Her blev det vurderet, om husbåden kunne udgøre en "lystbåd" efter LL § 1 stk. 6. Husbåden havde en oplyst bruttotonnage på 40 ton, hvilket er ca. 1/10 af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s. Det bemærkes i det bindende svar, at:

"I forhold til personalegoderealerne i ligningslovens § 16 er begrebet "lystbåd" ikke defineret i praksis. Ifølge lovbemærkningerne til lov nr. 483, 1993 kan der hentes en vis vejledning i praksis efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, og ifølge lovbemærkningerne til lov nr. 459, 2000 skal der ved udtrykket "lystbåd" forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed.

(...) Ved lystbåd forstås ifølge en naturlig sproglig forklaring et fartøj, der bruges til fritids- og rekreative formål, fortrinsvis til mindre grupper af personer. Lystbåde anvendes til lystsejlads, dvs. kapsejlads og tursejlads, [kilde: "Wikipedia]''

Skatteministeriet angiver således, at der ikke på dette tidspunkt var en fast definition i praksis af lystbådsbegrebet, hvorfor Skatteministeriet anvender Wikipedia. Skatteministeriet lægger dog til grund, at der er tale om et fartøj til mindre grupper. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har kapacitet til 12 sovende gæster, men kan huse et væsentligt større antal f.eks. ved arrangementer til kajs. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan kendeligt ikke betegnes som et "mindre fartøj".

Dommen U.2006.3273H angik en skatteyders rådighed over en lystbåd. Karakteren af dette fartøj som en lystbåd var ikke selvstændigt problematiseret i sagen, der angik et forventningssynspunkt ang. myndighedernes tilkendegivelser om beskatning.

Der var i dommen tale om et fartøj af typen "(red.bådmodel.nr.1.fjernet)", der er en åben speedbåd med en længde på 21 fod, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er ca. 177 fod og dermed 8 gange længere. Det oplyses i dommen, at skatteyderen havde taget bevis, så han selv kunne sejle den, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræver en uddannet besætning af mindst 6 mennesker for at kunne sejles, og konkret ikke kan sejles af aktionærerne selv.

Lystbådsbegrebet i denne dom angår således også et fartøj, der er væsentligt mindre og helt væsensforskelligt fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Denne praksis kan derfor ikke være bestemmende for bedømmelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

U.2002.2016.H angik spørgsmålet om fradragsret for tab lidt ved erhvervsvirksomhed med bådudlejning. Her var der tale om et fartøj af mærket "Møn 331". En internetsøgning på denne bådtype viser, at der er tale om et fartøj i størrelsesordenen 33 fod med et sejl og en mindre motor. Igen adskiller dette fartøj sig væsentligt fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet), både i størrelsen og ved fremdriftsmåde.

I Ankenævnskendelsen i ANF1985.17.044, der angik et forsikringsspørgsmål, fandt nævnet, at en jolle på 12 fod udgjorde en lystbåd (og ikke et "trafikmiddel") i forsikringsmæssig henseende. Igen er forskellene til (red.lystbåd.nr.1.fjernet) evidente.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at såfremt der gælder et generelt skatteretligt "lystbådsbegreb" - hvilket bestrides - så falder (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kendeligt uden for dette, idet fartøjerne i ovennævnte praksis er radikalt forskellige fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet). (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan således ikke, med belæg i denne praksis, subsummeres som en "lystbåd" efter LL § 16, stk. 6.

Uagtet at begrebet lystbåd, som nævnt, ikke defineres i lov eller forarbejder til bestemmelsen i LL § 16, stk. 6, forekommer det, både gennem den ovenfor beskrevne praksis og af de øvrige fortolkningsbidrag på området, åbenlyst, at et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke er tiltænkt omfattet af lystbådsbegrebet.

Reglen i LL § 16, stk. 6 findes i forlængelse af reglerne om fri bil (stk. 3) og fri sommerbolig (stk. 4). Begge disse er goder, som kunne forventes erhvervet i privatsfæren, hvorfor bestemmelserne da også findes i netop LL § 16, der beskatter bl.a. sparet privatforbrug og værdien af personalegoder. I de generelle bemærkninger til L 237 af 29. marts 2000 angives om disse goder, at:

"Beskatningsprincipperne for fri lystbåd har stor lighed med beskatningsreglerne for fri sommerbolig. Dette er velbegrundet, i og med at goderne er luksusbetonede og anvendelsen af såvel lystbåd som sommerhus hovedsagligt er årstids- og fritidsbestemt."

Et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger uden for den almindelige forståelse af et "fritidsbestemt" anvendt gode, som kunne tænkes ejet privat for langt de fleste mennesker, herunder aktionærkredsen. Fartøjets størrelse og krav til bemanding og i øvrigt pris og generelle driftsomkostninger adskiller det væsentligt fra et gode til fritidsbenyttelse.

Specifikt om indarbejdelsen af ordlyden angående "bådebyggere", angiver skatteministeren i L 237, bilag 16, som også citeret af Skattestyrelsen, at reglen i visse tilfælde kan indebære en urimelig beskatning af "bådebyggere", hvor denne foreslås ændret.

Det bemærkes i den henseende, at ministeren nævner "bådebyggere" og ikke værfter. Det ligger implicit heri, at de fartøjer, som omfattes af reglen, er af en type og størrelse, som kan konstrueres i en bådebyggervirksomhed, hvilket må forstås som en virksomhed med konstruktion af mindre fartøjer.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er med sine dimensioner og stålskrog en åbenlys værftskonstruktion, og fartøjet er da netop også konstrueret på Y4-havneområde - og ikke i en bådebyggervirksomhed.

Sammenfattende falder (red.lystbåd.nr.1.fjernet) dermed uden for det tiltænkte og typiske anvendelsesområde for LL § 16, hvilket underbygges af ordlyden af LL § 16, stk. 6, bestemmelsens placering i ligningsloven, de autoritative fortolkningsbidrag og den praksis, der findes i medfør af bestemmelsen.

Konkrete udlejninger af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

SKAT angiver ovenfor under pkt. 3.1, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i meget begrænset omfang eller "overhovedet ikke" har været udlejet til tredjemand i "de kontrollerede år".

SKAT henviser tilsyneladende til årene 2012 til 2016, idet SKAT berører alle disse år i sin gennemgang jf. f.eks. SKAT's afgørelsesforslag, pkt. 3.

Det bemærkes, at SKAT's forslag til afgørelser angår indkomståret 2012, men at SKAT tilsyneladende inddrager faktum fra andre indkomstår i ligningen for dette år.

Der foreligger underskrevne aftaler om chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for perioden 2009 til 2017, og der vedlægges derfor, for fuldstændighedens skyld, samlet som bilag 6 følgende kontrakter angående udlejninger i denne periode:

•Kontrakt med G11-virksomhed af 17. juni 2009.

•Kontrakt med JF af 9. juni 2010.

•Kontrakt med JB af 1. juli 2011 (jf. også herom nedenfor).

•Kontrakt med JG af 18. juni 2013.

•Kontrakt med G2-virksomhed af 18. februar 2016.

•Kontrakt med JH af 16. august 2016.

•Kontrakt med JJ ang. samarbejde i august 2016.

•Kontrakt med JK af 1. august 2017.

Disse kontraktforhold viser tydeligt, at det ikke er korrekt, når SKAT angiver, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været genstand for udlejning til tredjemand i de angivne år.

Der er sket udlejning af fartøjet til en række parter, og dette underbygger erhvervsmæssigheden af den forretning, der har været omkring ejerskabet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

I tillæg hertil bemærkes, at charterbranchen er stærkt sæsonbetonet og at sæsonen er kort og alene strækker sig over sommermånederne.

En tilfredsstillende forretning med udlejning af et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) vil derfor ikke indebære, at fartøjet er udlejet hele året, men måske alene én til to gange pr. sæson. Et mindre antal udlejninger er derfor ikke usædvanligt og kan sagtens udgøre en forsvarlig erhvervsmæssig drift for et selskab i denne branche.

I det følgende redegøres for selskabets aktiviteter i perioden 2012-2013, som SKAT's foreslåede afgørelser angår.

Der indgås i sommeren 2011 via agenten G10-virksomhed (jf. om agenten nedenfor) kontrakt med privatpersonen JB om dennes chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012.

Den underskrevne kontrakt ses på side 3 i bilag 6.

Der anvendes den såkaldte MYBA Charter Agreement, der er et standarddokument udarbejdet af (red.organisation.nr.3.fjernet), som er en interesseorganisationen inden for yachtindustrien.

Dette professionelle standarddokument er anvendt i kontraheringen med en række lejere af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i perioden 2009 og fremefter, og derfor også i 2012 i kontraheringen med JB.

Af kontrakten fremgår, at den samlede kontraktsum for JB's chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var på 1,12 mio. (red.valuta.nr.2.fjernet). Altså et betydeligt beløb, der kunne have gjort driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) rentabel for den givne periode.

Kontraktforholdet med JB endte desværre, som også anført af SKAT, i en tvist mellem parterne.

Selskabets revisor har oplyst, at en indregning af kontraktsummen som en indtægt, ved en planmæssig gennemførsel af aftalen med JB, ville have givet G6-virksomhed et positivt resultat i 2012. Dette underbygger, at forretningsmodellen var potentielt rentabel.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå fra den 29. december 2011 frem til den 14. marts 2013 for kaj i Y11-by i Y16-land.

Y11-by ligger ca. 350 km øst for de traditionelle Y16-lands lystbådehavne i Y25-by og Y26-by. Y11-by er således ikke tilnærmelsesvist nær så attraktiv en "lystbådsdestination" som disse to byer, og havnen er primært en industrihavn.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger i Y11-by i denne periode primært for at holde havneomkostningerne nede, idet disse i Y11-by er lavere end i f.eks. Y25-by og Y26-by. Der er altså tale om forretningsmæssige betragtninger bag valget af denne havn.

Mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger for kaj i Y11-by foretages der møder med diverse agenter som JM, der var ansat hos agenten G10-virksomhed. Dette fremgår af indførsler i skibets logbog den 3. januar 2012 og igen den 7. juli 2012.

Der foretages diverse reparationer og klargøring til survey på fartøjet i perioden marts til april 2012, samt afholdelse af dette (jf. logbog for den 17. juli 2012), ligesom der foretages rednings- og brandøvelser og justering af navigationsudstyr (logbog for d. 3 august 2012).

Fartøjet har i denne periode ikke været sejlklart og har ikke haft tilstrækkelig besætning til at kunne sejle lovligt under sin registrering på Y2-land, jf. de ovenfor nævnte "manning certificates".

At (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke blev benyttet i perioden ses også af korrespondancen med G7-virksomhed af 13. november 2012, bilag 7. Her henvises derved fornyelse af forsikringen til "oplægning i 334 dage", ligesom der modtages tilbageførsel af betalt præmie for skibet i denne periode.

Den næste chartring af skibet sker derfor først i 2013 til JG, med hvem der indgås kontrakt den 18. juni 2013 jf. side 4 i bilag 6. Kontraktsummen er her på (red.valuta.nr.2.fjernet) 87.000. Denne kontrakt indgås tilsvarende via agenten G10-virksomhed og gennemføres planmæssigt.

Sammenfattende har der således i indkomståret 2012 - og i øvrigt - været professionel udlejningsaktivitet manifesteret gennem indgåelsen af egentlige kontrakter herom. Denne aktivitet har været tilvejebragt ved anvendelsen af professionelle agenter og under anvendelse af professionelle standardaftaler for branchen.

Dette underbygger klart den erhvervsmæssige anvendelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Markedsføring og udlejningsforsøg.

Skatteministeriets Departement lægger i SKM2001.363.DEP udtrykkelig vægt på salgs- og udlejningsbestræbelser i vurderingen af, om en råden over et fartøj har været erhvervsmæssig, og dermed ikke omfattet LL § 16 stk. 6.

Salgs- og udlejningsbestræbelserne angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er foregået igennem såvel anvendelsen af professionelle agenter som ved sideløbende bestræbelser i koncernregi udført af G1-virksomhed.

At disse foranstaltninger kun delvist har båret frugt, og at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været en rentabel forretning for ejerselskabet G5-virksomhed, er ikke af relevans for bedømmelsen af disse bestræbelser, og nævnes da heller ikke af Skatteministeriets departement.

Det bemærkes i tillæg hertil, at markedet for udlejning af fartøjer som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var væsentligt gunstigere omkring erhvervelsestidspunktet i 2006, der lå før den finansielle krise, end efterfølgende.

Det er således efterrationaliserende og irrelevant, når SKAT med henvisning til den senere udvikling i markedet anfører betragtninger om erhvervsmæssigheden af at søge ind på dette marked i årene før krisen.

Der er i hele ejertiden fra 2006 og fremefter udarbejdet et meget omfattende markedsføringsmateriale angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med det formål at opnå en rentabel drift med udlejning af fartøjet.

Med henblik på at bibringe SKAT det fulde billede af de omfattende og vedvarende foranstaltninger, der er truffet med henblik på at realisere den ønskede forretning med ejerskabet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), redegøres i det følgende for disse bestræbelser i hele perioden fra erhvervelsen og fremefter.

Først beskrives de generelle tiltag, som har været foretaget løbende og igennem hele ejertiden. Herefter foretages der i tre korte afsnit en kronologisk gennemgang af visse konkrete, illustrerende tiltag gennem ejertiden.

Generelle tiltag.

Der er løbende og over hele ejerperioden udarbejdet et meget omfattende reklamemateriale angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på dansk, Y27-nationalitet og Y28-nationalitet til anvendelse over for potentielle kunder, virksomheder og rejsebureauer i såvel Danmark som udlandet.

En række eksempler på dette materiale fremlægges som følgende bilag:

•En 12-siders illustreret brochure om (red.lystbåd.nr.1.fjernet), visende såvel aktiviteter som faciliteter om bord bilag 8.

•En mindre, énsides flyer med billeder af alle kahytter og angivelse af deres særskilte faciliteter bilag 9.

•En dansksproget brochure, i hvilken fem forskellige konceptture som f.eks. brandingtur, og VIP-cruise beskrives, angivende priser for de forskellige muligheder bilag 10.

•En Y27-nationalitet flyer angående fartøjet, hvor der gives relevante fakta og forslag til cruises i henholdsvis Y35-hav eller Y39-landområde og Y40-landområde bilag 11.

•Samme flyer på Y28-nationalitet bilag 12.

•Samme flyer på dansk bilag 13

•En 8 siders brochure med illustrationer af fartøjets forskellige dæk og rum med tilhørende billedtekster, bilag 14.

•Visitkort udarbejdet til A bilag 15 til brug for markedsføringsindsats angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

•Visitkort udarbejdet til C bilag 16 til brug for markedsføringsindsats angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

•Visitkort udarbejdet til JN bilag 17 til brug for markedsføringsindsats angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

•En Y27-nationalitetsproget énsides flyer med forslag til 3 forskellige konceptture med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) bilag 18.

•En tryksag udarbejdet af den professionelle eventarrangør JP angående mulighederne for at leje fartøjet til forskellige events bilag 19.

Dele af dette materiale fremgår indsat og beskrevet i dokumentet henvist til som "bilag 14-2-1 til 142-7" i SKAT's forslag til afgørelser.

Et andet gennemgående tiltag i markedsføringen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været udarbejdelsen af egentlig tur- og ruteforslag, som kunder kunne leje og benytte (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til, og som kunne tjene til inspiration for kundernes eventuelle egne turønsker.

En række eksempler på dette materiale fremlægges som følgende bilag:

•Forslag til 7-dages tur i farvandene omkring Danmark med indlagte forslag til seværdigheder bilag 20.

•Y27-nationalitetsproget 8-siders beskrivelse af fire ture (heraf to i Y41-land) med rutemarkering og dagsprogram bilag 21.

•Y28-nationalitetsproget 8-siders beskrivelse af 4 ture i Y41-land, med rutemarkeringer og dagsprogram bilag 22.

•Y27-nationalitetsproget 8-siders beskrivelse af 4 ture i Y41-land, med rutemarkeringer og dagsprogram bilag 23.

•Dansksproget 8-siders beskrivelse af 4 ture i Y41-land, med rutemarkeringer og dagsprogram bilag 24.

•Y27-nationalitetsproget turkalender for året 2016 for danmarkstur med angivelse af datoer, rute og priser i DKK og (red.valuta.nr.2.fjernet) bilag 25.

• Y27-nationalitetsproget turkalender for 2015 bilag 26.

•Y27-nationalitetsproget turkalender fra 2016 for ture i de Y29-nationalitet fjorde med angivelser af priser i DKK og (red.valuta.nr.2.fjernet) bilag 27.

•Y27-nationalitetsproget beskrivelse af grønlandstur med ruteangivelse og dagsprogrammer bilag 28.

•Dansk program for to danmarksture bilag 29.

•Y27-nationalitet program for danmarkstur bilag 30.

•Y28-nationalitet program for danmarkstur bilag 31.

•Dansksproget program for danmarkstur bilag 32.

•Y27-nationalitetsproget 72-siders detaljeret beskrivelse af og program for Y41-landstur med billedmateriale bilag 33.

Der har tillige været annonceret i dagspressen. I bilag 34 ses eksempel på en sådan annonce fra (red.avis.nr.1.fjernet).

En tilsvarende annonce fra (red.avis.nr.2.fjernet) ses i bilag 35.

Indsatsen har således både bestået i at markedsføre fartøjet som sådant og i at give eventuelle kunder konkret inspiration til ture og programmer mv.

Der har også været udarbejdet præsentationsbreve til yachtbrokere og til rejsebureauer og turarrangører mv. Den enkelte ordlyd af disse breve varierer i sagens natur, men kan eksemplificeres ved bilag 36 og tillige ved bilag 37.

Der er tale om Y27-nationalitetsprogede breve til fremsendelse sammen med diverse af de ovennævnte brochurer, i hvilke (red.lystbåd.nr.1.fjernet) beskrives, og hvor ønsket om et samarbejde udtrykkes. I brevene til yachtbrokere henvises endvidere til G10-virksomhed som central broker.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) søges også markedsført gennem deltagelse i internationale messer for rejsebranchen og ved afholdelse af åbent hus-arrangementer, ved hvilke agenter, brokere, rejseagenter mv. inviteres om bord til besigtigelse af fartøjet. Eksempler på sådanne invitationer på henholdsvis Y27-nationalitet og dansk ses i bilag 38 og bilag 39

Der opbygges også et større kartotek over relevante potentielle kunder og agenter, som henvendelse kan rettes til med henblik på markedsføring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Denne intensive markedsføring dokumenterer klart den erhvervsmæssige hensigt med ejerskabet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Det viser endvidere den seriøsitet, hvormed formålet om udlejning og opnåelse af en rentabel drift af fartøjet er forfulgt.

Hertil kommer, at det fuldstændig ville savne mening at lade dette omfattende materiale udarbejde, hvis hensigten med erhvervelsen af fartøjet havde været at stille det til privat rådighed for aktionærerne.

Udarbejdelsen af professionelt reklame- og markedsføringsmateriale både angående fartøjet og siden udbud af pakketure mv. sker konsekvent og vedvarende igennem hele perioden fra skibet erhverves og frem til i dag.

I de følgende afsnit beskrives illustrerende herfor en række konkrete tiltag i kronologisk sammenhæng.

Perioden 2006 til 2011.

Der blev i 2007 udarbejdet en hjemmeside om fartøjet, en senere udgave af hvilken SKAT også henviser til som SKAT's bilag 4-1. Hjemmesiden tilsigtede åbenlyst at fremstille skibet attraktivt for kunder mv. og understøtte udlejningen.

Hjemmesiden fremstod i det hele professionel, og som ses af bilaget, var der tydelig henvisning til muligheden for booking af fartøjet på de enkelte undersider af hjemmesiden.

Der blev i 2008 foretaget renoveringsarbejder på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og der blev i 2009 foretaget en professionel fotografering af fartøjet ved fotograf G13-virksomhed.

Der pågik i 2008-2009 også korrespondance med den professionelle yacht broker G10-virksomhed ved JM (med hvem, der senere indgås agentaftale) angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Denne agentaftale ses i bilag 40 og behandles nedenfor.

Indsatserne beskrives og underbygges også af vedlagte erklæring fra JN bilag 41. Her angiver JN, at hun som ansat i G3-virksomhed fra august 2007 til januar 2016 har været engageret i udlejningsindsatsen angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet), herunder på messer i ind- og udland.

Deltagelsen i sådanne messer underbygges i øvrigt af uddrag med forklaringer fra C's kalender for årene 2014-2015 og 2016, vedlagt som bilag 42, hvori ses møder fra messer i hhv. Y42-by og Y43-by.

Det angives også af JN, at fartøjet i perioden har været udlejet til tredjemand, og at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været benyttet privat i ferieøjemed af medlemmerne af familien (A, B, C og IA).

Perioden 2012 til 2013.

Der blev den 28. maj 2012, og med virkning fra 1. juni samme år, indgået aftale med G10-virksomhed - en professionel agent - hvorved dette selskab udpeges som "central agent" for chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (jf. bilag 40).

Kontakten med G10-virksomhed havde pågået i længere tid, og der var således korresponderet med agenten om (red.lystbåd.nr.1.fjernet) allerede i 2008, hvilket fremgår af bilag 43. Aftalen herom blev underskrevet for G10-virksomhed af JM.

Af kontrakten med G10-virksomhed fremgår også, at G10-virksomhed herefter kan markedsføre (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på dedikerede websteder så som (red.hjemmeside.nr.2.fjernet) og (red.hjemmeside.nr.3.fjernet).

Kontraheringen med G10-virksomhed var primært møntet på chartermarkedet i Y35-hav.

Den 27. november 2013 med virkning fra 1. december samme år indgås aftale med G9-virksomhed, der ligeledes er en professionel agent, baseret i Y3-land. Aftalen indgås med virkning fra 1. december 2013 og løber to år frem. Aftalen vedlægges som bilag 44.

G9-virksomhed fokuserede primært sin indsats på chartring til ture i Y39-landområde og Y40-landområde.

Der distribueres fra G9-virksomheds side et omfattende materiale angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med dette formål. Eksempler på dette materiale er fremlagt som billedindsatser i SKAT's bilag 14-2-1 til 14-2-7.

Sideløbende med disse agentaftaler blev der foretaget et omfattende markedsføringsarbejde i koncernen G1-virksomhed med henblik på at udleje (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

I slutningen af 2013 indledtes et samarbejde med JP, en professionel udbyder af oplevelser og arrangementer.

JP har i e-mail, af 18. juni 2018, bilag 45, til brug for denne sag angivet, at han i halvandet år fra 2013 og fremefter har deltaget i arbejdet om at markedsføre og gennemføre eventaktiviteter på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og at have udarbejdet salgsmateriale til dette formål.

JP beskriver samarbejdet til at angå "eventaktiviteter og sejladser på det danske marked", og henviser også til, hvordan (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er blevet fremvist til mulige samarbejdsparter.

JP henviser endvidere til konkrete målgrupper for disse bestræbelser i form af rejsebureauer, hoteller, og mere konkret kokkelandsholdet.

JP's tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er underbygget i skibets logbog ved anførsler fra den 18. september 2013 til den 1. oktober 2013, jf. den håndskrevne logbog fra SKAT's eget sagsmateriale.

JP udarbejdede tillige markedsføringsmateriale angående fartøjet. Eksempler på dette ses i bilag 19.

Perioden 2014 til 2018.

Primo 2014 gennemgår (red.lystbåd.nr.1.fjernet) en renovering i Y44-by, hvor gulve, tæpper, tapeter mv. fornyes. Der henvises til bilag 46.

At de foretagne arbejder betragtes som salgsfremmende ses tillige af, at agenten G9-virksomhed henviser til disse i sit materiale angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvilket ses i et af de indsatte billeder på side 4 i SKAT's bilag 14-2-1 til 14-2-7.

Den 21. maj 2015 indgås aftale med G14-virksomhed som agent med henblik på at opnå et kundegrundlag for ture i Y41-land. Aftalen er bilagt bilag 47.

Der indgås tillige aftale med G15-virksomhed, hvorefter dette udpeges som ikke-eksklusiv distributør af krydstogter med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i sæsonen 2015 til 2016. Aftalen er vedlagt som bilag 48.

Dette udmøntes bl.a. i annoncer for cruise i de Y29-nationalitet fjorde, hvilket også fremgår af SKAT's bilag 142-1 til 14-2-7.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) markedsføres også via en række andre kanaler, og præsenteres således f.eks. gennem annoncering i (red.avis.nr.2.fjernet), som angivet ovenfor.

Samtidigt med ovenstående fortsættes samarbejdet med G10-virksomhed, hvorved (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fortsat markedsføres til chartring og nu også til bortsalg.

En forudsætning for beskatning som foreslået af SKAT ville være, at G5-virksomhed's ejerskab af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke er erhvervsmæssigt begrundet, hvilket det utvivlsomt er.

Samtidig med de tre sager angående aktionærerne har SKAT også fremsat forslag til afgørelser angående G5-virksomhed og en række andre selskaber i samme koncern. Disse afgørelser foreslår korrektioner af interne afregningspriser (transfer pricing) selskaberne imellem.

Transfer pricing-korrektionerne vedrørende G5-virksomhed forudsætter i sagens natur, at der er tale om erhvervsmæssige transaktioner, hvorfor SKAT selv lægger til grund i forslagene vedrørende G5-virksomhed, at ejerskabet og udlejningen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er erhvervsmæssige.

Det bemærkes derfor, at SKAT's fremgangsmåde i forslagene angående henholdsvis aktionærer og koncernselskaber ikke er konsistent, idet SKAT tilsyneladende lægger en erhvervsmæssig anvendelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til grund i transfer pricing-sagerne, mens det modsatte er tilfældet i personskattesagerne.

Ligningslovens § 16, stk. 6 angår "lystbåde", og indeholder ikke en definition af, hvad der forstås ved en lystbåd.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 483 af 30. juni 1993 fremsat som L 286 af 19. maj 1993. Af de specifikke bemærkninger til lovforslagets § 1 fremgår - som også angivet af SKAT - at forståelsen af, hvad der udgør en lystbåd efter bestemmelsen fastsættes efter en "traditionel opfattelse af begrebet".

Det eneste fortolkningsbidrag, der her gives til hvilken type af fartøjer, der potentielt kan omfattes af reglen, er at:

"En vis vejledning kan dog hentes i praksis efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer jf lovbekendtgørelse nr. 165 af 31. marts 1993."

Lov om lystfartøjsforsikringer blev fremsat ved forslag nr. 267 af 17. august 1976 og indeholder i lovtekst eller forarbejder ingen definition af de omfattede fartøjer.

I de specifikke bemærkninger til forslagets § 1 bemærkes det blot, at:

"Det foreslås, at afgiften omfatter forsikringer af enhver art for lystfartøjer. Forsikringer for lystfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. lystfartøjer, der udlejes, omfattes også af afgiftspligten".

Selve fartøjsbegrebet ses kun behandlet i en enkelt offentliggjort afgørelse (SKM2014.682.SR), der angik et museumsskib, og derfor ikke er direkte anvendelig for nærværende sag. SKAT angiver i juridisk vejledning E.A.6.2.2, at husbåde og windsurfere også omfattes af begrebet "lystbåd", dog uden henvisning til den pågældende praksis.

Offentliggjort praksis angående fartøjsbegrebet, som forarbejderne til LL § 16 stk. 6 henviser til, er således ikke konkret relevant i nærværende sag.

Ligningslovens § 16, stk. 6 blev ændret ved § 6 nr. 3 i lov nr. 459 af 31. maj 2000 (fremsat som L 237 af 29. marts 2000). I de generelle bemærkninger til lovforslaget angives, at:

"Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed".

I forbindelse med det lovforberedende arbejde fremsatte Folketingets Skatteudvalg et spørgsmål til skatteministeren, der angik anvendelse af logbøger til afkræftelse af formodningsreglen om rådighed hos en hovedaktionær. I besvarelsen (L 237 bilag 21) angav skatteministeren, at:

"De foreslåede regler vedrørende beskatning af fri lystbåd forudsætter, at en ansat hovedaktionær m.fl. i et eller andet omfang råder over båden privat. Anvendes en virksomheds både kun erhvervsmæssigt, vil den ansatte hovedaktionær ikke blive omfattet af de foreslåede regler"

og:

"En ansat hovedaktionær kan anvende en korrekt ført logbog med specificerede angivelser af dagens sejladser i en logbog til at afkræfte, at formodningsreglen finder anvendelse i de ovenstående tilfælde. Af oplysningerne i logbogen skal tydeligt fremgå, om sejladsen er erhvervsmæssig eller privat. Viser disse registreringer alene erhvervsmæssig sejlads, har hovedaktionæren som udgangspunkt løftet bevisbyrden for, at lystbåden ikke bruges privat. Har skattemyndighederne omvendt beviser for, at båden reelt anvendes privat, vil der naturligvis ikke blive lagt vægt på logbogen i bevisvurderingen".

Der fokuseres således entydigt på den konkrete anvendelse af et fartøj i vurderingen af, hvorvidt reglerne i LL § 16 stk. 6 kan finde anvendelse.

Skatteministeriets Departement har i SKM2001.363.DEP redegjort nærmere for formodningsreglen i LL § 16 stk. 6. Det angives heri, at:

"Det er navnlig afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og privat rådighed over en lystbåd som uddybes"

Det angives også, at:

"Stiller en arbejdsgiver en lystbåd til rådighed for den ansatte, beskattes den ansatte af den private rådighed over båden" og, at:

"Beskatning af en ansat hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd forudsætter, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden".

Der sondres således grundlæggende mellem den erhvervsmæssige rådighed og den private rådighed. Det er alene ved den private rådighed, at LL § 16 stk. 6 kan bringes i anvendelse.

Det er således uden betydning, om der er tale om en "lystbåd" eller ej, hvis der alene rådes erhvervsmæssigt over det pågældende fartøj. Det er dog naturligvis modsætningsvist umuligt at komme ind i reglen i LL § 16 stk. 6 med et fartøj, der ikke i en eller anden form kan udgøre en "lystbåd".

Den samlede skønsmæssige afvejning, der skal foretages, er, om der foreligger en erhvervsmæssig begrundelse hos selskabet for at eje det pågældende fartøj, sammenholdt med aktionærernes forhold i øvrigt.

Til brug for vurderingen heraf - og altså om der overhovedet foreligger en privat rådighed, der kan bringe et fartøj ind i LL § 16 stk. 6 - lister Departementet en række momenter.

Der skal således hos aktionæren henses til, om der ejes en anden lystbåd privat, og om aktionæren når som helst har mulighed for at benytte det af selskabet ejede fartøj privat.

Hos selskabet henses til, om der er en erhvervsmæssig begrundelse for at eje lystbåden, idet det understreges:

"at et selskabs blotte ejerskab af lystbåden ikke medfører beskatning af hovedaktionæren".

Udlejning eller chartring af et fartøj - såvel som anden udnyttelse af dette med henblik på at opnå en økonomisk fordel af fartøjet - angives udtrykkeligt at udgøre en erhvervsmæssig benyttelse, idet det anføres, at:

"Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje eller salgsbestræbelser. hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes. “

Det væsentlige kriterium er således omfanget og intensiteten af udlejnings- eller salgsbestræbelserne, idet der ikke stilles krav om, i hvilket omfang bestræbelserne skal bære frugt.

Angående dokumentation for den erhvervsmæssige anvendelse angives det i SKM2001.363.DEP, at:

"En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der viser, at lystbåden udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt kan benyttes som demonstration".

Det følger derfor, at et fartøjs retvisende logbog bør anses for dokumentation for den erhvervsmæssige benyttelse.

Sammenfattende er det derfor bestemmende for, om (red.lystbåd.nr.1.fjernet) overhovedet kan omfattes af LL § 16 stk. 6, om fartøjet er anskaffet med salg eller udleje for øje eller til privat anvendelse.

Der kan her henvises til SKAT's begrundelse, som tiltrådt af Skatterådet i SKM2011.727.SR. Sagen angik bl.a. de skattemæssige implikationer for aktionærer med mindre end 25 % besiddelse i et selskab, der skulle eje en række eksklusive sejlbåde med henblik på udlejning af disse.

SKAT udtaler i vurderingen heraf, at:

"Hvis det i øvrigt kan lægges til grund at Y driver en reel chartervirksomhed med udlejning af sejlbåde til tredjemand og X kun har adgang til at leje bådene på samme vilkår som øvrige kunder kan X ikke anses for at have lystbåd stillet til rådighed. Skatteministeriet indstiller derfor, at der svares "Nej" til at der vil ske beskatning af X efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 6 (rådighedsbeskatning af fri båd)"

Der kan tillige henvises til Skatterådets bindende svar i SKM2008.20.SR, der omhandlede en højhastighedsbåd (en katamaran) til event og reklameformål.

Båden var - ifølge SKAT og tiltrådt af Skatterådet - ikke omfattet af LL § 16 stk. 6. SKAT anvendte netop SKM2001.363.DEP som udgangspunkt for sin vurdering angav, som led heri, at:

"Det er konstateret, at der er udfaldet udlejebestræbelser materialiseret ved hjemmesider og brochurer. Båden vil alene være forsikret mod skader og forlis mv. i forbindelse med erhvervsmæssig anvendelse."

Af ovenstående følger således, at chartervirksomhed med udlejning af både utvivlsomt er at anse som erhvervsmæssige aktiviteter, der bringer et fartøj uden for anvendelsesområdet af LL § 16 stk. 6.

Det følger også, at de salgs- og udlejningsbestræbelser, der beskrives i SKM2001.363.DEP, bl.a. kan udgøres af hjemmesider og brochurer.

I det følgende redegøres for, at fartøjet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er erhvervet af G5-virksomhed netop med henblik på en reel erhvervsmæssig drift i form af chartervirksomhed.

Der redegøres også for, hvordan der igennem hele ejertiden er foretaget omfattende, seriøse, alsidige og vedvarende forsøg på at udleje fartøjet professionelt og siden sælge dette, ligesom fartøjet de facto har været udlejet i perioder qua disse bestræbelser, ligesom fartøjet på intet tidspunkt er anvendt eller overhovedet påtænkt anvendt privat af aktionærerne.

Allerede som følge heraf omfattes fartøjet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) således ikke af LL § 16 stk. 6, hvorfor SKAT's forslag til afgørelser ikke kan opretholdes.

Som angivet indledningsvist, så gøres det grundlæggende gældende, at det er anvendelsen af et fartøj, der er bestemmende for, om dette fartøj udgør en "lystbåd", der omfattes af LL § 16 stk. 6.

Det er derfor ikke korrekt, at SKAT i afsnit 2.4 i afgørelsesforslagene lader beskrivelser af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i markedsføringsmateriale, brochurer og på hjemmesider hos agenter mv. være bestemmende for subsumptionen efter LL § 16, stk. 6.

Tværtimod må en markedsføring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som en "lystyacht" i sådant materiale være en grundlæggende forudsætning for, at der kan tiltrækkes kunder til fartøjet og dermed foretages erhvervsmæssig udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Dette lægges også klart til grund i SKM2001.363.DEP, hvor der netop tales om "udlejnings- eller salgsbestræbelser". En beskrivelse af fartøjet på anden måde ville ikke udgøre en seriøs bestræbelse på at udleje dette.

SKAT henviser i afgørelsesforslagenes afsnit 2.3 til momslovens fritagelsesbestemmelser for reparation og ombygning af skibe. SKAT anvender juridisk vejledning og praksis i relation hertil, som argumentation for, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skulle udgøre en lystbåd som omfattet af LL § 16 stk. 6.

Det bemærkes, at ligningsloven og momsloven er to væsensforskellige regelsæt, der angår henholdsvis direkte og indirekte beskatning. Fortolkningsbidrag med hensyn til det ene kan derfor ikke anvendes analogt angående det andet.

Der ses ikke at være holdepunkter i lovtekst, de af SKAT anvendte lovforarbejder eller i juridisk vejledning, til inddragelse af momsloven som fortolkningsbidrag.

Den af SKAT citerede passus fra juridisk vejledning på området bemærker da også, at ej heller momsloven indeholder en definition af lystbådsbegrebet. Tværtimod henvises der her til "anvendelsen af det pågældende fartøj".

SKAT henviser tillige til EU-retlig praksis angående 6. momsdirektivs artikel 15, hvorefter udlejningsydelser af fartøjer til sejlads i rum sø fritages for moms. Domstolen finder, at det er lejerens anvendelse, der er bestemmende for, hvorvidt fartøjet anvendes rekreativt eller ej, og at såfremt dette er tilfældet, så omfattes udlejningen ikke af fritagelsen.

Den logiske konsekvens heraf er, at udlejningen derfor er momspligtig. Efter 6. momsdirektiv (og den danske momslov), er der derfor definitorisk tale om selvstændig økonomisk virksomhed fra udlejers side. At en transaktion er momspligtig indebærer, at den er "erhvervsmæssig" jf. ordlyden af momslovens § 1 direkte.

I nærværende sag er det netop af relevans, om ejer af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har benyttet fartøjet erhvervsmæssigt i ligningslovens forstand i form af udlejning og udlejningsbestræbelser.

Hvis der her skulle henses til eventuelle betalende gæsters/lejeres anvendelse af fartøjet til rekreative formål, ville udlejning af både til rekreative formål aldrig kunne betragtes som erhvervsmæssigt, hvilket utvivlsomt ikke er korrekt.

Selve anvendelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til momspligtige formål har i øvrigt været "prøvet" i forbindelse med en foreslået momsopkrævning fra de Y1-nationalitet skattemyndigheder i 2008.

Denne opkrævning blev siden frafaldet, hvilket underbygger erhvervsmæssigheden af forretningen omkring fartøjet. Der henvises til SKAT's eget mødereferat af 7. februar 2008.

Det bemærkes i øvrigt, at såvel G5-virksomhed og G6-virksomhed er momsregistrerede i Danmark.

Erhvervsmæssige formål med ejerskabet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er erhvervet af G5-virksomhed med henblik på at drive forretning ved udlejning af fartøjet til betalende gæster. Som der redegøres for i det følgende, er dette formål løbende forfulgt af en række kanaler, herunder ved anvendelse af professionelle agenter og gennem udarbejdelse af et omfattende markedsføringsmateriale.

Som det ligeledes angives, har der de facto været udlejninger af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til betalende kunder/gæster, hvilket underbygger det erhvervsmæssige formål med erhvervelsen.

I forslagenes afsnit 4.2 angiver SKAT, at det ikke er "forretningsmæssigt begrundet", at G5-virksomhed erhverver (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og at det ikke er et "naturligt område" for koncernen G1-virksomhed at drive forretningen inden for.

Disse betragtninger er ikke relevante for bedømmelsen efter LL§ 16 stk. 6, der ikke anvender koncernbegrebet.

Det savner tillige mening at omtale et "naturligt område" for en koncern. Således kan selskaber i den samme koncern sagtens have ganske forskellige aktiviteter, uden at dette har skattemæssig relevans.

I koncernen G1-virksomhed er der rent faktisk såvel maritime aktiviteter som hoteldrift, hvorfor erhvervsmæssig udlejning af et skib til betalende passagerer falder naturligt i tråd med disse aktiviteter.

SKAT anfører videre, at koncernen ikke kan anses for at have "disponeret forretningsmæssigt korrekt". SKAT angiver ikke nogen hjemmel for relevansen af en standard for forretningsmæssig korrekthed eller hvad der nærmere ligger heri, og en bedømmelse ud fra denne standard da også i det hele uhjemlet og uunderbygget.

Det relevante kriterium er, om den rådighed, der udøves over fartøjet er erhvervsmæssig begrundet, hvilket den utvivlsomt er.

Selve den konkrete bedømmelse af, hvorvidt LL § 16 stk. 6 overhovedet kan anvendes på forholdene omkring (red.lystbåd.nr.1.fjernet), må ske under anvendelse af de momenter, som SKM2001.363.DEP opstiller.

Blandt de momenter, som Skatteministeriet fremhæver, er det private ejerskab af et lystfartøj hos den/de pågældende aktionærer.

A har siden 2004 i privat regi ejet båden "(red.fartøj.nr.1.fjernet)", som benyttes privat af ham selv og hans familie.

I bilag 5 ses fartøjet kort beskrevet, ligesom der ses billeder af dets indretning. Heraf fremgår tydeligt, hvordan der er tale om et mindre fartøj, der fuldt ud passer til en families feriebehov.

A har således allerede forud for erhvervelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) haft et fartøj, som han selv - og uden brug af professionelt mandskab - kan sejle til rekreative formål.

Det savner derfor mening, at A (og de øvrige aktionærer) skulle have erhvervet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - et meget stort fartøj, som kræver omfattende forberedelser, foranstaltninger og besætning for at sejle - med henblik på at stille fartøjet til rådighed for sig selv.

Det er således ikke korrekt, når SKAT angiver, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skulle være erhvervet med det formål at stå til rådighed for ejerkredsen i G1-virksomhed.

SKAT henviser til, at A og C har opholdt sig på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Ovenfor pkt. 3.1 under omtalen af søfartssikkerhedskurset.

Det angives hverken i lovtekst eller forarbejder til ligningslovens § 16 stk. 6, at ophold ombord på det pågældende fartøj i sig selv udløser beskatning efter LL § 16 stk. 6.

Dette underbygges af SKM2001.363.DEP, der netop angiver, at f.eks. demonstration af og sejlads med en båd kan være erhvervsmæssig og derfor falde uden for anvendelsesområdet for LL § 16 stk. 6.

Aktionærernes tilstedeværelse er således ikke af relevans for bedømmelsen, såfremt denne tilstedeværelse sker som led i fartøjets erhvervsmæssige drift.

Det bemærkes i tillæg hertil, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i 2012, som allerede anført, lå for kaj i Y11-by. Dette svækker yderligere SKAT's betragtninger om, at fartøjet skulle have været til aktionærernes private rådighed.

Aktionærerne skulle i så fald have udnyttet denne rådighed ved at opholde sig på et fartøj, der lå for kaj i en Y127-nationalitet havn. Alt andet lige må en privat råden forventes i det mindste at manifestere sig i privat sejlads med fartøjet, hvilket notorisk ikke er sket her.

SKAT henviser til 39 separate noteringer fra fartøjets logbog, der angår forskellige personers tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Disse, såvel som øvrige noteringer fra 2012, kommenteres særskilt herunder ved bemærkninger indhentet fra medlemmer af familien (A, B, C og IA):

Dato SKAT's angivelser Fam. (A, B, C og IA's)

Bemærkninger

03012012  A onboard. Agenten G10-virksomhed og Charter Manager JM om bord.

04012012  Der kommer og går nogle. Reparationsarbejder foretages. Gæster

05012012  Diverse reparations- og test arbejder

06012012  A. disembark

09012012  Fresh water. Test main engine.

10012012  Test water. Test tender...

25012012  Fresh water. Test start.

01022012  Fresh water. Plus andet, Black out generator.

08022012  Cpt. IG Pensioneret skipper holder øje onboard med fartøjet. Fresh water. G10-virksomhed onboard

23022012  Cpt. IG going home.

02032012  Agent IH deliver navigation watch alarm system.

08032012  Harbour electrician on board.

10032012  IJ sigh off

16032012  A and wife IA onboard

19032012  Møde med G16-virksomhed about painting etc.

20032012  Møde med agent IH.

21-03-2012  Mr. A and wife IA go home

02042012  IL disembark IM onboard / employed.

05042012 B & family arrived. Preparation for survey plus Late night warriors maintenance jobs (problems with fuel supply for the tender boat)

06042012  Klargøring til survey, diverse vedligehold.

10042012  Capt. IN IO / maskinchef om bord. Onboard. IO onboard

11042012  Kontrol tender

12042012  Møde med IN

15042015 B & his familydisembark

16042012  A onboard. Forberedelser til surveyforetages.

17042012  C  G12-virksomhed om bord til Onboard survey.             

18042012  Møde ved BG hos dem, Gennemgang af salgsapp.

19042012  Survey, redningsudstyr.

21042012   A & C disembark. Capt. IN disembark.

01052012   IP went to Denmark

07052012  A's friend onboard - 9 A's friends 4 gæster.

09052012  9 guests disembark A's friends 4 guest leave.

15052012  IE onboard

17052012  A & IA onboard

18052012  IP onboard. Medarbejdersamtale og salgs- planlægning samt snak om vedligehold.

23062012  IS onboard. Køkkenchef skal oplæres og er på SWTC kursus i Y16-land.

24062012  6 guest onboard forIP inviterer RS og JT, dinner JU and JV, JW and JX. Lokale personer der har noget at gøre med events i byen og kan give vigtig reklame for (red.lystbåd.nr.1.fjernet). RS har også hjulpet med logo, brevhoved og tekst til diverse salgsmateriale.

25062012  IS disembark

27062012  IE disembark

02072012  IU and wife onboard. IU er Y127-nationalitet korrespondent,

leverer jetski, instruerer og oplærer mandskabet heri.

05072012  IU and wifedisembark

07072012  JM & father visit the boat.

08072012  Møde med vores agent.

27072012  3 guests onboard Invitation af kunstner KA og ejer af G17-virksomhed m.fl.

ombord for at få PR, fotomate- riale forefindes.

28072012  1 guest onboard and stay

30072012  Tender falder med kunstner og IP.

02082012  A onboard. A kaldes ombord for at besigtige skade og sea trial.

03082012 Compass adjuster French custom onboard and
onboard. All guests Pilot onboard
   disembark. Alle engine
   standby.
04082012    Sea trials, flyttes dra Depart Y45-område
       til Y46-område.
08082012 A disembark
10082012    Testing all the machinering 16.00
      Standby for departure 16.20. Pilot
      onboard Depart Y46-område
      16.55 Arrivel Y47-område 17.00 Pilot off.
02092012 3 guests arrivel
03092012 3 guest disembark
07092012 Test af tender plud thruster.
onboard              Recording chief engineer's main
   jobs onbord, which was recorded
   om iPad with location, time and
   date. This can be shown if  requested.
08092012 Testing M.E XXX General vedligehold.
19092012 IW onboard
23092012 IW disembark
27092012 Der sker flere ting Diverse reparationer / test af
      tender, generator EVAC.
31102012 IO onboardIO er elektriker og lavede alt
                                elektronik m. m.
01112012 IO onboard
09112012 KG XXX onboard
15112012 KG XXX disembark

Som det fremgår ovenfor, er der grundlæggende tale om, at de pågældende aktionærers tilstedeværelse har været begrundet i den erhvervsmæssige drift, hvorfor møder med f.eks. agenter eller potentielle lejere mv. har været nødvendige.

Hertil kommer den almindelige drift af fartøjet og besigtigelser af dette ved konkrete begivenheder som f.eks. skader og reparationer. Det bemærkes igen, at der ikke i forbindelse med de aflagte besøg har været tale om sejlads med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ud over flytning af fartøjet fra én kaj til en anden.

Det er således unuanceret og ukorrekt, når SKAT anvender ovenstående logbogsindførsler til at begrunde en privat rådighed for de tre aktionærer i G1-virksomhed.

Til støtte for den påståede private rådighed fremhæver SKAT forbrug af el- og vand ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Se pkt. 3.1.

Hertil bemærkes for det første, at ikke ét af de el- eller vandkøb, som SKAT fremhæver, angår indkomståret 2012, som SKAT's foreslåede afgørelser angår, og derfor ikke kan tjene til konkret at underbygge en korrektion angående netop dette indkomstår.

Derudover og væsentligst bemærkes, at fartøjet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skal holdes såvel opvarmet som rent af vedligeholdelsesmæssige hensyn.

Når fartøjet ligger for kaj, foretages opvarmningen med elektricitet fra land, og denne opvarmning vil udgøre det primære elforbrug og vil ikke være betinget af, hvorvidt der befinder sig personer ombord og/eller om disse "råder privat" over fartøjet.

Rengøring af fartøjet er nødvendigt af vedligeholdelseshensyn og naturligvis også ved fremvisninger for potentielle kunder.

Saltvand er stærkt korrosivt og kan derfor ikke tjene til vask i alle henseender. En stor del af ferskvandsforbruget på et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) medgår til at rense fartøjet. Det er oplyst, at der skal foretages vask ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) to til tre gange pr. uge.

Heller ikke dette vandforbrug er derfor betinget af personers tilstedeværelse om bord og dokumenterer derfor heller ikke privat rådighed.

SKAT henviser konkret til A og C's deltagelse på et søsikkerhedskursus. Dette kursus rettes netop mod personer med tilknytning til skibets besætning, hvilket også er oplyst SKAT af Søfartsstyrelsen, jf. pkt. 3.1.

Der er dermed ikke tale om et kursus som betalende passagerer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - der udnytter skibet som en chartret yacht - tager eller skal tage.

At C og A har taget det pågældende kursus underbygger derfor blot deres erhvervsmæssige tilknytning til (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og ikke - som SKAT tilsyneladende lægger til grund - at fartøjet er til privat rådighed.

C har således også sejlet med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som kok, imens skibet var chartret af betalende kunder på det togt, der er dokumenteret i SKAT's eksemplar af den håndskrevne logbog, jf. indførslerne fra logbog for den 19. juli 2013 og de følgende dage.

SKAT tillægger det tilsyneladende afgørende betydning for en privat, og ikke-erhvervsmæssig brug af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), at der i en bruchure for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er formuleret et udsagn af A i førsteperson (jf. SKAT's bilag 4-2).

Der er helt åbenbart ikke tale om en erklæring angående faktisk privat brug af eller rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) af A, men om et markedsføringstiltag.

Teksten er udarbejdet i reklameøjemed for at fremstille de kvaliteter og muligheder, man ønsker at fremhæve ved (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og som potentielle kunder vil finde attraktive, samt for at give den potentielle kunde en fornemmelse af "personlighed". Dette gøres naturligt ved et udsagn i 1. person, og det er naturligt, at dette udsagn tillægges A som direktør.

Udsagnet hænger nøje sammen med det øvrige markedsføringsmateriale, der blev udarbejdet for fartøjet, der netop skulle bibringe modtageren en fornemmelse af "egen yacht".

Det siger sig selv, at et sådan konstrueret udsagn til reklameformål ikke kan tillægges nogen betydning.

I udsagnet beskrives (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i øvrigt også som "my beatiful classic superyacht", uanset det kendeligt - og ubestridt af SKAT - er G5-virksomhed, og ikke A, der ejer fartøjet. SKAT adresser ikke denne uoverensstemmelse, og vælger blot at tillægge resten af udsagnet betydning i sammenhæng med A's påståede brug.

SKAT bortser også fuldstændigt fra den underskrevne erklæring fra G10-virksomhed i SKAT's bilag 14-1, fremlagt som bilag 49, der netop underbygger erhvervsmæssigheden af ejerskab og råden over fartøjet.

Den faktiske rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

SKAT angiver, pkt. 4.4, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været til rådighed med en besætning, der kunne betjene skibet og at "skibet en stor del af året har været med besætning og kaptajn ombord", og derfor klar for aktionærerne og til deres rådighed.

SKAT's udsagn må forstås derhen, at SKAT i sin rådighedsvurdering efter LL § 16 stk. 6 tillægger det betydning, hvorvidt (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har haft fornøden besætning til legalt at kunne sejle.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har indtil november 2013 været registreret på Y2-land. Af bilag 3 fremgår skibets registreringer på henholdsvis Y2-land og fra november 2013 Y9-land.

Af bilaget kan, som tidligere angivet, læses at Y2-land fra 2006 og fremefter stillede krav om en behørigt uddannet bemanding på først 6 og siden 7 besætningsmedlemmer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), før dette måtte sejle.

I hele 2012 befandt (red.lystbåd.nr.1.fjernet) sig for kaj i Y11-by i Y16-land. Dette angives også af SKAT under pkt. 4.1.

Som tillige angivet ovenfor i afsnit 3.3.1 (indsat i denne afgørelse afsnit 3.2) var (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke bemandet til sejlads hele den periode, hvor fartøjet lå for kaj i Y11-by. F.eks. var fartøjet uden kaptajn, ligesom den øvrige besætning ikke opfyldt kravene i skibets certificering.

Dette underbygges tillige af forsikringsdokumentet fra G7-virksomhed, der netop henviser til "oplægning" i 2011-2012.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har således ikke været til rådighed for aktionærerne i 2012, som forudsat af SKAT, idet fartøjet reelt var oplagt i Y11-by uden tilstrækkelig bemanding til sejlads.

Sammenfatning

Det gøres overordnet gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er erhvervet af G5-virksomhed med henblik på erhvervsmæssig udlejning, og ikke kan betragtes som havende været til privat rådighed for aktionærerne i dette selskabs moderselskab G1-virksomhed.

Skatteministeriet lægger i SKM2001.363.DEP vægt på, om der er en erhvervsmæssig begrundelse for at eje fartøjet, og om aktionæren selv ejer en lystbåd. Som godtgjort ovenfor opfyldes begge disse betingelser af henholdsvis G5-virksomhed og A.

For så vidt angår den privatejede båd, så kan denne sejles af A uden besætning, hvilket (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke kan, den er de facto anvendt af A og de øvrige aktionærer til rekreativ sejlads, hvilket (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke er, og den er tilmed erhvervet privat før (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Alt dette underbygger, at dette fartøj fuldt ud dækker de rekreative behov hos aktionærerne.

At dette behov reelt er meget begrænset underbygges endvidere af udsagn fra B bilag 50, i hvilket han netop angiver at hverken han eller C har maritime fritidsinteresser.

Hertil kommer, at der fra C's side alene har været tale om berøring med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i forbindelse med et meget omfattende arbejde for at opnå en rentabel drift med udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Dette arbejde er beskrevet for SKAT af C (A, B, C og IA) på møde d. 26. juni 2018. C's eget talepapir fra dette møde er bilagt som bilag 51.

Skatteministeriet anfører, at den udelukkende erhvervsmæssige anvendelse af et fartøj bevirker, at der ikke kan ske beskatning af hovedaktionæren efter LL § 16 stk. 6.

Skatteministeriet angiver tillige, at såfremt den erhvervsmæssige anvendelse er salg eller udleje, ses der på, om fartøjet forsøges udnyttet til økonomisk fordel og om der træffes tilstrækkelige salgs- eller udlejningsbestræbelser.

Som det fremgår af ovenstående, har der været truffet særdeles omfattende foranstaltninger med henblik på at udnytte fartøjet til økonomisk fordel gennem udlejning.

Der er kontraheret med flere professionelle agenter og eventvirksomheder, der er udarbejdet omfattende markedsføringsmateriale i form af fotoserier, brochurer og turforslag, der er taget kontakt til rejsebureauer mv., der er afholdt events, der har været deltagelse i messer og der har været annonceret i dagspressen og på Internettet. Markedsføringen er endvidere foretaget på flere forskellige sprog og har været rettet mod en række forskellige markeder.

Hertil kommer, at der reelt har været indgået kontrakter om chartring og anden kommerciel brug af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i ejertiden, hvilket naturligvis yderligere underbygger erhvervsmæssigheden.

Skatteministeriet nævner anvendelsen af en logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger som dokumentation for den erhvervsmæssige anvendelse. Der er ført logbog for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for hele perioden, og SKAT har anerkendt denne som værende retvisende og endog selv anvendt den som kilde i sine forslag til afgørelser.

Sammenfattende opfylder forholdene omkring G5-virksomhed's ejerskab af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) dermed alle de kriterier, der opstilles af Skatteministeriet til støtte for, at der ikke er tale om en "fri lystbåd" efter LL § 16 stk. 6 for aktionærerne i G1-virksomhed.

Der er derfor heller intet grundlag for at opretholde SKAT's forslag til afgørelser over for aktionærerne A, B og C.

Ved brev, af 8. oktober 2018, fremsættes følgende bemærkninger.

Ren erhvervsmæssig benyttelse udelukker beskatning efter LL § 16, stk. 6.

Det gøres i indlæg af 20. juli 2018 gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været stillet til aktionærernes rådighed, hverken erhvervsmæssigt eller privat. Det gøres gældende, at aktionærernes færden på fartøjet til fulde har været begrundet i den erhvervsmæssige drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i selskabsregi.

Den sondring, der omtales i indlæg af 20. juli 2018 (side 4) (indsat i sagsfremstillingen side 50) angår således situationen, hvor en aktionær frit kan benytte et lystfartøj (den private råden, der beskattes), og situationen, hvor aktionæren deltager i den erhvervsmæssige drift af erhvervsvirksomheden omkring bådens udlejning (der ikke beskattes).

Skattestyrelsen mener tilsyneladende, at erhvervsmæssig benyttelse af et fartøj kun kan bringe dette ud af rådighedsformodningen i LL § 16, stk. 6, i de tilfælde, hvor der er tale om bådebyggeri.

Dette er forkert.

En udelukkende erhvervsmæssig benyttelse af en lystbåd betyder, at hovedaktionæren ikke beskattes, også selvom der ikke er tale om en bådebyggervirksomhed. Dette fremgår klart af lovforarbejder og senere retskilder.

I bilag 21 til udvalgsbehandlingen af L 237 af 29. marts 2001, spørgsmål 3, stilles ministeren følgende spørgsmål:

"Ministeren bedes oplyse, om det vil være muligt at anvende den såkaldte logbog, som er lovpligtig og underlagt Søfartsstyrelsens kontrol, til at afkræfte formodningsreglen om, at hovedaktionæren har fri båd til rådighed."

Ministeren svarer (med vores understregning), at:

"De foreslåede regler vedrørende beskatning af fri lystbåd forudsætter, at en ansat hovedaktionær m.fl. i et eller andet omfang råder privat over båden. Anvendes en virksomheds både kun erhvervsmæssigt vil den ansatte hovedaktionær ikke blive omfattet af de foreslåede regler. Anvender en ansat hovedaktionær derimod en virksomheds båd privat foreslås indført en formodningsregel, hvorefter ved kommende under nærmere omstændigheder bliver anset for at have lystbåden til rådighed hele året. (...)"

Det følger videre af samme ministersvar, at:

"En ansat hovedaktionær kan anvende en korrekt ført logbog med specificerede angivelser af dagens sejladser i en logbog til at afkræfte, at formodningsreglen finder anvendelse i de ovenstående tilfælde. Af oplysningerne i logbogen skal tydeligt fremgå, om sejladsen er erhvervsmæssig eller privat. Viser disse registreringer alene erhvervsmæssig sejlads, har hovedaktionæren som udgangspunkt løftet bevisbyrden for, at lystbåden ikke bruges privat. Har skattemyndighederne omvendt beviser for, at båden reelt anvendes privat, vil der naturligvis ikke blive lagt vægt på logbogen i bevisvurderingen."

Det fremgår dermed klart, at såfremt et fartøj alene anvendes erhvervsmæssigt, kan dette afkræfte formodningsreglen.

Dette svar må notorisk angå andre erhverv end bådebyggerne, der netop blev undtaget direkte fra formodningsreglen og i øvrigt blev behandlet særskilt af ministeren i spørgsmål 4 (forarbejdernes bilag 22).

Det er således heller ikke korrekt, når Skattestyrelsen anfører, at logbogen ikke kan anvendes for andre typer af virksomheder end bådebyggervirksomheder. Af det ovenfor citerede fremgår udtrykkeligt, at logbogen kan anvendes som dokumentation for erhvervsmæssig anvendelse generelt.

At ren erhvervsmæssig benyttelse af et fartøj til brug for salg eller udlejning udelukker beskatning efter LL § 16, stk. 6 bekræftes også af SKM2001.363.DEP, hvoraf fremgår: "Det vil samtidigt blive tillagt vægt, om der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at et selskab ejer en lystbåd. Er der tale om en bådforhandlervirksomhed er der naturligvis en god grund til at eje lystbåde, idet kernen i sådanne virksomheder netop er fremvisning og afsætning af både. I en bådforhandlervirksomhed er det er også naturligt, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender selskabets både i forbindelse med fremvisning og afsætning af bådene. Såfremt anvendelsen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd."

...og

"Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v."

Det gøres derfor gældende, at både bådforhandlere og virksomheder der erhverver en lystbåd med udleje for øje kan falde uden for beskatningen efter LL § 16, stk. 6, såfremt deres aktiviteter med fartøjet er erhvervsmæssigt begrundede.

Det modsatte synspunkt ville indebære, at enhver hovedaktionær i et selskab med bådudlejningsvirksomhed skulle rådighedsbeskattes i det tilfælde, hvor selskabet selv forestår udlejningen.

Dette er ikke tilfældet i praksis - og ville have overordentligt store konsekvenser for dette erhverv - hvilket fremgår direkte af SKM2001.363.DEP, hvor det angives:

"Det skal understreges, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en lystbåd, ikke i sig selv medfører, at den ansatte hovedaktionær m.fl. i kraft af sin position bliver beskattet heraf.

Der skal noget mere til, der viser, at vedkommende kan råde privat over lystbåden"

Det bemærkes i relation hertil, at den sammenkobling, der er imellem lov om afgift af lystfartøjsforsikringer og LL § 16, stk. 6 alene angår selve fartøjsbegrebet, og ikke de to loves respektive anvendelsesområder, sådan som Skattestyrelsen tilsyneladende gør gældende.

Det følger direkte af forarbejderne til LL § 16, stk. 6 (L 286 af 19. maj 1993), at:

"Begrebet lystbåd må fastsættes i overensstemmelse med en traditionel opfattelse af begrebet. En vis vejledning kan og hentes i praksis efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 31. marts 1993."

Lystbådsforsikringsafgiftslovens eventuelle afgiftsbelægning af forsikringer af erhvervsmæssigt benyttede lystfartøjer har intet at gøre med, hvad der udgør et lystfartøj efter LL § 16, stk. 6, og bevirker navnlig ikke en adgang til at beskatte alle erhvervsmæssigt benyttede lystfartøjer efter denne bestemmelse. Skattestyrelsens bemærkninger i denne retning kan derfor ikke tiltrædes.

Der er således ikke hjemmel til en beskatning af aktionærerne i G5-virksomhed alene som følge af dette selskabs ejerskab af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med henblik på erhvervsmæssig udlejning af fartøjet, som det ellers tilsyneladende gøres gældende af Skattestyrelsen.

Bådebyggerundtagelsen angår kun rådighedsformodningen.

Det fremgår klart af de af Skattestyrelsen citerede lovforarbejder og af SKM2001.363.DEP, at såvel "bådebyggerundtagelsen" som "personalebådsundtagelsen" er undtagelser til formodningsreglen og ikke generelt til beskatningen efter LL § 16, stk. 6.

Undtagelsen består i, at denne gruppe ikke skal afkræfte en formodning om, at en eventuel privat råden har varet hele året.

Det gælder generelt, at et lystfartøj, der er erhvervet af et selskab med henblik på erhvervsmæssig udlejning, og over hvilket der alene rådes af aktionærerne som led i denne virksomhed, ikke er genstand for beskatning hos aktionærerne efter LL § 16 stk. 6.

Som udførligt underbygget i indlæg af 20. juli 2018, og som tilsyneladende anerkendt af Skattestyrelsen, så er der truffet væsentlige, omfattende og professionelle foranstaltninger med henblik på at opnå en erhvervsmæssig udledning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), ligesom fartøjet kendeligt har været udlejet.

G5-virksomheds ejerskab af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) opfylder dermed betingelserne om erhvervsmæssighed i sit ejerskab og den eventuelle råden, og dette selskabs aktionærer kan derfor ikke beskattes med hjemmel i LL § 16, stk. 6.

Afholdte omkostninger.

I det følgende redegøres for afholdte omkostninger til brændstof, proviant, lønninger og diverse forbrug af el og vand. Det bemærkes overordnet angående disse omkostninger, at de korrekt indikerer, at der har været aktivitet på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), men at de netop ikke påviser en privat råden over fartøjet.

Et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan ikke blot lukkes og forlades, men skal løbende vedligeholdes og "holdes i gang" med jævnlig brug af maskiner og motorer mv., ligesom fartøjet løbende skal rengøres.

Med dette følger et naturligt forbrug af f.eks. el og vand, ligesom der kræves en vis bemanding for at foretage opgaverne. Det er dette - og ikke en privat råden fra aktionærernes side - der afspejles i de afholdte omkostninger.

Brændstof.

Skattestyrelsen henviser til en brændstofomkostning i 2012 på DKK 294.787. Det kan oplyses at disse beløb knytter sig til to leverancer af brændstof af henholdsvis den 3. og 14. august 2012.

Der vedlægges som bilag 54 specifikation for konto "X15-bankkonto" og de underliggende bilag for disse leverancer.

Grundlæggende kan det oplyses, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til enhver tid skal have en given mængde brændstof ombord, idet fartøjet er konstrueret således, at brændstoftankene også opfylder stabilitets- og ballasthensyn.

At der på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er et brændstofforbrug, er heller ikke ensbetydende med, at der har pågået egentlig sejlads med fartøjet. Fartøjet bruger brændstof uagtet det ligger for kaj, således som det var tilfældet i 2012.

Det konkrete forbrug ved kaj går f.eks. til følgende apparater, med forbrug opgjort af fartøjets nuværende maskinmester:

•Varmtvandskedel, 15-20 liter/dag

•Varmtvandskedel og fyr, 40-50 liter/dag

•Havnegenerator, 5-10 liter/time

•Hovedgenerator, 15-20 liter/time

Til sammenligning bruges ved sejlads med begge hovedmotorer og generator ca. 120-130 liter/time.

Idet såvel varmt vand som elektricitet vil være en nødvendighed for den ombordværende besætning, er det naturligt, at én eller flere af de nævnte apparater er i brug uanset fartøjet ligger stille.

Til brug herfor vil f.eks. kørsel med havnegenerator i et døgn således bruge ca. 180 liter eller ca. 0,2 kubikmeter brændstof, og dette forbrug har heller intet at gøre med anvendelse af eller rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Det er beregnet fra konkret forbrug, at der benyttes ca. 0,3 kubikmeter brændstof (eller ca. 300 liter) pr. dag, når (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger for kaj, mod 2,7 kubikmeter (eller ca. 2700 liter) pr. dag ved sejlads.

Det brændstofforbrug, som Skattestyrelsen henviser til, er således en helt naturlig følge af, at fartøjet ligger for kaj med en mindre besætning, der har brug for såvel varmt vand, som elektricitet og eventuelt også opvarmning.

Brændstofforbruget underbygger således på ingen måde sejlads med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og ej heller en privat råden over fartøjet, idet der ville være et brændstofforbrug som en nødvendig del af fartøjets almindelige drift i havn. En privat råden kan simpelthen ikke dokumenteres med brændstofforbrug.

Proviant.

Skattestyrelsen henviser i sine bemærkninger til et proviantkøb i årene 2011/2012 med DKK 352.369. Det kan oplyses, at dette tal udgør summen af konti for henholdsvis proviant og rejseomkostninger for besætning, hvorfor den faktiske proviantomkostning er væsentligt mindre end antaget af Skattestyrelsen.

Af vedlagte bilag 55 fremgår på siderne 1 til 4 specifikationen af konto "X1-bankkonto". Her ses det, at proviant for 2012 alene udgør DKK 157.019,71.

Det ses også af de enkelte specifikationer, at der er tale om mindre indkøb - typisk supermarkedsindkøb - i størrelsesordenen under DKK 3.000. Skattestyrelsen kan få udleveret bilag 1 til 118 for denne konto, hvis det ønskes.

Af side 5 til 6 i bilag 53 fremgår konto "X2-bankkonto", hvoraf ses at rejseomkostningerne for den besætning, der har været tilknyttet skibet, har udgjort DKK 195.348,61.

Totalt fremkommer de DKK 352,369, som Skattestyrelsen henviser til ved summering af konto X2-bankkonto og konto X1-bankkonto.

Udgifterne til proviant er afholdt til forplejning af den mindre bemanding, der har været af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) imens dette reelt lå lagt op i Y11-by. Denne bemanding har været nødvendig af pasnings- og vedligeholdelsesmæssige årsager, men ikke været tilstrækkelig til at sejle (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Karakteren af disse omkostninger underbygger også klart, at der ikke har været tale om "luksusforbrug" eller i øvrigt forbrug, der underbygger privat ophold af rekreativ karakter.

Lønomkostninger og bemanding.

Skattestyrelsen henviser til lønomkostninger på DKK 1.196.193.

Af vedlagte bilag 56 specificeres tre lønkonti, der tilsammen udgør det beløb, som Skattestyrelsen henviser til.

Kontoen "X3-bankkonto" angår løn til B for dennes aktiviteter ombord. B har været engageret i generel vedligehold af mekanik på fartøjet, såvel som med tilsyn med den udenlandske besætning. B har herfor oppebåret, hvad der svarer til en løn på ca. GBP 3.000 pr. måned.

Det bemærkes, at dette forhold til fulde underbygger den erhvervsmæssige karakter af B's færden på fartøjet i perioden, og afkræfter, at der på nogen måde skulle have været tale om privat rådighed.

Af samme bilag fremgår yderligere specifikation for "X4-bankkonto", der angår den Y5-nationalitet besætning og konto "X5-bankkonto", der angår de maskinmestre, der har været ombord.

Lønningerne er således afholdt som led i den nødvendige minimumsbemanding af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til at vedligeholde og passe skibet, under dettes ophold i Y11-by i 2012.

Som udførligt redegjort for i indlæg af 20. juli 2018, så har (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke - og havde heller ikke i 2012 - en stående besætning, der ville være i stand til at sejle skibet.

Dette fremgår da også af såvel logbog, som modsætningsvist af de nævnte lønomkostninger, idet der f.eks. ikke betales løn til kaptajn, hvis tilstedeværelse naturligvis ville være en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, forudsætning for, at fartøjet kunne sejle i overensstemmelse med betingelserne i sine registreringer.

Skattestyrelsen henviser i denne forbindelse til et uddrag af clause 4 fra sagens bilag 40. Her anføres det blot, at fartøjet skal drives ("is run by") et professionelt mandskab.

Konkret opfyldtes dette krav ved at bemande skibet overensstemmende hermed i forbindelse med konkrete chartringer, og ikke ved at holde en sådan stående bemanding på fartøjet hele tiden.

Der står intet om, at en sådan bemanding skal være stående, og sådan har bestemmelsen heller ikke været fortolket i praksis.

Sammenfattende kan de afholdte omkostninger til, og forbrug på, fartøjet i 2012 til fulde dokumenteres ligesom disse kan begrundes i den erhvervsmæssige drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Omkostningernes karakter underbygger endvidere, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været genstand for aktionærkredsens private råden.

Elforbrug.

Skattestyrelsen henviser i sine forslag til afgørelser (sagsfremstillingen side 31) til forbrug af elektricitet på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i andre år end 2012, som afgørelsesforslagene angår.

På et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) vil der altid være et elforbrug, når fartøjet ligger for kaj. Dette forbrug er delvist teknisk betinget, idet radio og satellitkommunikation altid er strømført, ligesom en række pumper, ventilationer og belysning altid er tændt.

Hertil kommer det forbrug, der kan knyttes til den tilstedeværende besætning i form af større apparater som toiletpumpe og evt. varme og køling, samt forbrug i almindelige husholdningsapparater. Det er for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) opgjort, at der på en måned (under klargøring i Y10-by i 2016) benyttedes 4410 kWh med en besætning på mellem 2 og 5 mand, hvilket illustrerer det konstante forbrug der er på fartøjet. De bemærkes, at størrelsen af dette forbrug er nogenlunde overensstemmende med det, Skattestyrelsen henviser til i sine forslag til afgørelser.

Sammenfattende vil der således altid være et elforbrug på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som følge af dets løbende vedligehold og nødvendige minimumsbemanding. Et elforbrug på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), imens hun ligger for kaj, dokumenterer eller underbygger derfor ikke en privat råden fra aktionærernes side.

Forsikringsdækning for begrænset sejlads.

Skattestyrelsen omtaler i sine bemærkninger den reduktion af forsikringspræmien, der er sket for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i 2012.

Det kan herom oplyses, at forsikringsvilkårene for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er således, at fartøjet i udgangspunktet kun er forsikret for 30 sejldage om året. For de resterende 355 dage ydes tilbagebetaling på 55 % af den årlige forsikringspræmie. Sejlads ud over de 30 dage er modsætningsvist genstand for ekstra præmiebetaling.

Dette følger direkte af Clause 3201 i forsikringspolice nr. (red.forsikringspolice.nr.1.fjernet) vedlagt som bilag 57.

Denne ordning er forhandlet med forsikringsselskabet under hensyn til den desværre svigtende udlejning af fartøjet. Der er således sket tilbagebetaling for alle år siden 2006, og herunder konkret de (red.valuta.nr.2.fjernet) 22.997, der fremgår af sagens bilag 7.

Disse forhold omkring forsikring underbygger, at aktionærerne ikke har haft en hensigt om privat benyttelse eller rådighed over fartøjet, idet forsikringen netop er søgt tilpasset til den lave opnåede udlejnings-aktivitet omkring fartøjet. Havde aktionærerne agtet at have rådighed over fartøjet i øvrigt, ville en sådan forsikringsdækning ikke have været hensigtsmæssig.

Kontrakt med JB.

Kontraktforholdet med JB er også beskrevet i indlæg af 20. juli 2018 (sagsfremstillingen side 35) og kontrakten med denne fremgår af side 3 i sagens bilag 6.

Som oplyst er kontrakten indgået for perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012, hvilket fremgår direkte af punktet "Charter Particulars".

Det er derfor ikke korrekt, når Skattestyrelsen i bemærkningerne af 17. september 2018 anfører at kontrakten er indgået for en kortere periode (maj 2011 til april 2012), idet Skattestyrelsen tilsyneladende dermed henviser til sæsonangivelserne i kontrakten.

Det fremgår af kontrakten, at kontraktsummen var 36 uger á 20.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) for lavsæsonen og 16 uger á 25.000 i højsæsonen og dermed total (red.valuta.nr.2.fjernet) 1.120.000. Som også fremgår skulle denne kontraktsum betales i fem afdrag på hhv. (red.valuta.nr.2.fjernet) 280t, (red.valuta.nr.2.fjernet) 280t, (red.valuta.nr.2.fjernet) 230t, (red.valuta.nr.2.fjernet) 230t og (red.valuta.nr.2.fjernet) l00t.

JB ønskede efter kontraktens indgåelse aftræde tilbage fra denne. Ønsket om dette var angiveligt begrundet i forhold i JB's privatliv. Der opstod tvist imellem parterne om kontraktforholdet, hvilket resulterede i en voldgiftssag. Sagen blev afsluttet ved forlig, der indebar JB's betaling af et beløb til G6-virksomhed.

Kontraheringen med JB bevirkede naturligvis, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke kunne udlejes til anden side eller på anden måde benyttes i kontraktperioden, og særligt ikke så længe kontraktforholdet var genstand for tvist imellem parterne. Dette kunne potentielt have været opfattet som en misligholdelse af kontrakten fra G5-virksomheds side, hvilket kunne have forringet selskabets retsstilling over for JB.

Som følge heraf kunne der for det første ikke rådes over fartøjet i perioden som kontrakten med JB omfattede, hvilket i året 2012 vil sige frem til den 30. juni. Dette afkræfter tillige den formodning Skattestyrelsen opstiller for privat råden over fartøjet i denne periode.

For det andet, så dokumenterer selve indgåelsen af kontrakten klart, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kunne udlejes kommercielt og til priser der - havde der været flere sådanne kunder - ville gøre driften rentabel, hvilket illustrerer de forretningsmæssige potentiale G5-virksomhed's ejerskab af fartøjet.

Ved mail, af 31. oktober 2018, er supplerende oplyst følgende:

"I forbindelse med telefonsamtale af 24. oktober 2018 bad Skattestyrelsen om yderligere informationer angående uoverensstemmelsen med JB i forbindelse med dennes chartring af fartøjet (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Vi kan i den forbindelse oplyse Skattestyrelsen om, at uoverensstemmelsen angående lejeforholdet opstod i månederne oktober og november 2011.

JB udeblev, efter vores oplysninger, med betalingen af andet afdrag i henhold til den indgående aftale, med forfald 1. oktober 2011.

Ved e-mail af 4. november 2011 meddelte JB, at han ikke agtede at foretage yderligere betalinger i henhold til kontrakten, og ved e-mail af 7. november 2011 oplyste JB, at han anså kontrakten for ophævet med sin e-mail af 4. november 2011.

JB angav selv, at ophævelsen skyldtes forhold omkring (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s skrogtykkelse. Det var opfattelsen hos vores klienter, at den bagvedliggende årsag formentlig var forhold i JB's privatliv. "

Repræsentanten har ved mail af 15. oktober fremsendt uddybende indlæg som varslet i klageskrivelserne af 22. november 2018.

(...)

6. Ekspropriativ beskatning

6.1 Beskatning i strid med Menneskerettighedskonventionen

Danmark har tiltrådt, og er således forpligtet til at overholde, konventionen om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder ("Menneskerettighedskonventionen").

Danske borgere, der påvirkes direkte og personligt af et givent forhold, kan indbringe dette forhold for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når alle anke- og klagemuligheder i Danmark er udtømt.

Denne adgang omfatter således også klagerne i nærværende sag, ligesom skatteforhold kan omfattes af Menneskerettighedskonventionens anvendelsesområde.

Opretholdelse af den ekstremt byrdefulde beskatning, der foretages af aktionærerne i nærværende sager, vil udgøre en krænkelse af disse aktionærers rettigheder efter menneskerettighedskonventionen og tillægsprotokoller hertil.

Artikel 1 i tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Menneskerettighedskonventionen har følgende ordlyd:

"Beskyttelse af ejendom

1. Enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til uforstyrret nydelse af sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de ved lov og folkerettens almindelige principper fastsatte betingelser.

2. Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde gøre indgreb i statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder."

En beskatning kan udgøre et indgreb omfattet af - og i strid med - artikel 1, hvilket også er lagt til grund i righoldig praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.

I sin dom af 14. maj 2013 N.K.M mod Ungarn, fandt domstolen således, at en ordning, hvorefter en tidligere offentligt ansat blev beskattet med en marginalsats på 98 % af sin fratrædelsesgodtgørelse var i strid med artikel 1. Domstolens vurdering blev i øvrigt gentaget i yderligere to domme angående samme beskatning (Gáll mod Ungarn og R.Sz. mod Ungarn).

I dommen af 14. maj 2013 lagde domstolen til grund, at beskatningen udgjorde en forstyrrelse af ejendomsretten, hvilket i øvrigt var ubestridt af den ungarske regering.

Den praktiske "test" efter artikel 1 af et givent indgreb er, om indgrebet er lovhjemlet, om det forfølger et anerkendelsesværdigt formål, og om der i indgrebet foreligger en rimelig balance imellem samfundets og individets interesser (jf. f.eks. KS Elo Rytter, "Individets grundlæggende rettigheder", 3. udgave, Karnov Group 2019, side 417 ff.).

Menneskerettighedsdomstolen fandt i ovennævnte dom, at betingelserne om lovhjemmel og formål var opfyldt, men fandt dog ikke desto mindre beskatningen uproportional, og dermed i strid med artikel 1.

Domstolen anførte i den forbindelse følgende om skattesatsen i sin proportionalitetsvurdering:

" 67. In the instant case, the Court takes into consideration in the proportionality analysis that the tax rate applied exceeds considerably the rate applicable to all other revenues, including severance paid in the private sector, without determining in abstracto whether or not the tax burden was, quantitatively speaking, confiscatory in nature."

Og

"68. (...) It does not appear that any other revenue originating from the public purse was subjected to similarly high tax."

Domstolen bemærkede også, i forhold til den pågældende beskatnings formål om at imødegå svig og omgåelse, at:

"69. the Court is satisfied that there is nothing in the case file to corroborate such assumption of abuse in the case of the applicant." Domstolen udtalte i sin konklusion, at:

"72. Against this background, the Court finds that the measure complained of entailed an excessive and individual burden on the applicant's side."

Domstolen inddrog således skattesatsen og strukturen af beskatningen i sin vurdering af proportionaliteten, ligesom det blev taget i betragtning, hvorvidt der forelå svig mv. fra skatteydernes side. I sidste ende var det den voldsomme økonomiske byrde, som den konkrete skat indebar for skatteyderen, der ledte domstolen til sin konklusion om, at skatten var i strid med artikel 1.

Ovennævnte forhold er sammenlignelige med nærværende sag.

6.2 Ekspropriationslignende beskatning af aktionærerne

Beskatningen i nærværende sager er ikke baseret på en indkomst, der er tilgået aktionærerne. Aktionærerne formuebeskattes derimod årligt af et grundlag svarende til 104 % af skibets værdi. Denne beskatning er utvivlsomt en forstyrrelse af aktionærernes ejendomsret.

Der er konkret tale om et aktiv, fartøjet (red.lystbåd.nr.1.fjernet), med en meget høj købspris, der siden har vist sig meget vanskeligt at afhænde på grund af konjunkturforhold, som notorisk ligger uden for aktionærernes kontrolsfære. Det er ubestridt ikke tale om svig fra aktionærernes side.

Beskatningen er baseret på en formodning som - hvis den først er etableret af skattemyndighederne - reelt skal afkræftes af aktionærerne, eller afbrydes effektivt af disse ved afhændelse eller lignende dispositioner i det ejende selskab. Lykkes dette ikke, medfører det en beskatning for et fuldt indkomstår, og formentlig også i de derpå følgende indkomstår ved uændret faktum.

Effekten bliver altså reelt, at aktionærerne stilles og beskattes, som om de hvert år havde udloddet et skib til sig selv.

Aktionærerne fastholdes på den måde i en situation, hvorefter værdien af fartøjet vil være udhulet i deres private økonomi løbet af få år - eller rettere, at aktivets værdi inddrages af staten ved ekspropriativ beskatning. Potentielt (og i denne sag reelt) kan beskatningen således have direkte personligt ruinerende virkning for aktionærerne.

Konsekvenserne for aktionærerne kan illustreres ved nedenstående grafiske fremstilling af beskatning efter LL § 16, stk. 6 i en situation med tre hovedaktionærer under antagelse af en personlig skattesats på 42 %.

Det fremgår af figuren, hvordan der efter ca. 2 år er sket en samlet beskatning svarende til skibets værdi. Det fremgår også, at efter ca. 7 år vil hver af de tre aktionærer have betalt skibets værdi i skat.

(red.beskatnings.bilag.nr.1.fjernet)

Betalingen af skatten sker vel at mærke og nødvendigvis i sig selv med beskattede midler, idet beskatningen netop ikke baseres på en tilført likviditet, og aktionærerne kan således de facto være nødsaget til at afstå ejendom for at kunne honorere skattebetalingerne.

Beskatningen har dermed egentlig ekspropriativ karakter.

Ovenstående indebærer selvsagt en betydelig og ødelæggende likviditetsbyrde for aktionærerne, og denne byrde er konkret uproportional og dermed i strid med artikel 1 som redegjort for ovenfor.

Også af denne årsag kan Skattestyrelsens afgørelsesforslag ikke opretholdes. "

Repræsentanten har den 28. juni 2020 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

"Vi har modtaget Skatteankestyrelsens forslag af 4. februar 2020 til afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013 vedr. A, B og C og har følgende bemærkninger, idet vores argumentation fra den uddybende klage af 15. oktober 2019 i det hele fastholdes.

I den uddybende klage har vi særligt påvist, at:

•(red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke er en "lystbåd" iflg. LL § 16 stk. 6 (se s. 9-11)

•(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er anskaffet og alene anvendt erhvervsmæssigt (se s. 11-18)

• Ejernes tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udelukkende har været erhvervsmæssigt betinget (s. 19-21)

•Privat ejes og anvendes lystbåden (red.fartøj.nr.1.fjernet) (s. 19-20)

•Skattestyrelsen udelukkende baserer sin afgørelse på i) reklamemateriale for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (s. 21), ii) udgifter til forbrug og lønninger til besætning (s. 21-22) og iii) angivelser i skibets logbog (s. 22-26)

•Beskatningen udgør ekspropriativ beskatning i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention (s. 26-29).

Bilag fremlagt med dette indlæg er nummereret fortløbende fra vores uddybende klage af 15. oktober 2019.

Erhvervsmæssig drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er udelukkende anskaffet og har været drevet som en erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed. Allerede derfor kan A, C og B ikke rådighedsbeskattes efter LL § 16 stk. 6, jf. LL § 16 A stk. 5.

På s. 11-18 i vores uddybende klage af 15. oktober 2019 er der redegjort for og fremlagt omfattende dokumentation for den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed. Der henvises i det hele dertil og til følgende bilag:

Bilag 6: Kontrakter angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Bilag 8-19: Markedsføringsmateriale

Bilag 20-33: Tur- og ruteforslag

Bilag 34-35: Annoncer fra (red.avis.nr.1.fjernet) og (red.avis.nr.2.fjernet)

Bilag 36-37: Præsentationsbreve til agenter mv.

Bilag 38-39: Invitationer til åbent hus på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Bilag 40: Agentaftale med G10-virksomhed

Bilag 41: Erklæring fra JN

Bilag 42: Uddrag fra C's kalender

Bilag 43: Korrespondance med JM

Bilag 44: Agentaftale med G9-virksomhed

Bilag 45: E-mail fra JP

Bilag 47: Aftale med G18-virksomhed

Bilag 48: Aftale med G15-virksomhed

Bilag 49: Erklæring G10-virksomhed

Bilag 50: Erklæring fra B

Bilag 51: C's talepapir fra møde med SKAT d. 26. juni 2018

Bilag A: Beskrivelse fra JP ang, samarbejde (agterskrivelse af 7. august 2019)

Bilag B: Mails fra JP til forretningsforbindelser (agterskrivelse af 7. august 2019)

Bilag C: Invitation til arrangement afholdt af (red.fond.nr.1.fjernet) (agterskrivelse af 7. august 2019)

Bilag D: Invitation til (red.arrangement.nr.1.fjernet) i Y48-by (agterskrivelse af 7. august 2019)

Bilag E: Invitation til Y49-landsdel Kaffebord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (agterskrivelse af 7. august 2019)

Bilag F: Oplæg til KC (agterskrivelse af 7. august 2019)

Skattestyrelsen har i skrivelse af 12. december 2019 anerkendt, at A, C og B har udarbejdet et betydeligt markedsføringsmateriale til brug for udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet):

"Det at der er udfærdiget betydeligt markedsføringsmateriale er ikke ensbetydende med, at rådigheden for aktionærerne er fjernet."

Det følger imidlertid klart af Skatteministeriets meddelelse SKM 2001.363 DEP, at der ved vurdering af rådigheden lægges særlig vægt på, om der er udfoldet tilstrækkelige udlejnings- eller salgsbestræbelser:

"Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v."

Herudover kan henvises til SKM2008.20.SR, hvor Skatterådet som grundlag for ikke at foretage rådighedsbeskatning udtalte:

"Det er konstateret, at der er udfoldet udlejebestræbelser materialiseret ved hjemmesider og brochurer."

Med det meget betydelige markedsføringsmateriale er det også godtgjort, at A, C og B har foretaget omfattende bestræbelser på at udnytte skibet til selskabets økonomiske fordel ("udlejebestræbelser", jf. SKM 2008.20.SR).

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det i sagens natur ikke kan lægges A, C og B til last, at det viste sig, at efterspørgslen efter leje af skibe som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var stærkt faldende (se pkt. 5.5).

For yderligere at dokumentere den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fremlægges hermed følgende bilag, som yderligere bekræfter, at der igennem hele perioden har været en aktiv erhvervsmæssig drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og ihærdige forsøg på at udleje skibet:

Markedsførings- og salgsmateriale

Bilag 61: Brev vedr. udlejning

Bilag 62: Brev vedr. udlejning (Y28-nationalitet)

Bilag 63: Brev vedr. udlejning 2 (Y28-nationalitet)

Bilag 64: Brev vedr. udlejning 3 (Y28-nationalitet)

Bilag 65: Brev vedr. udlejning 4 (Y28-nationalitet)

•Bilag 66: Flyer med Danmarkstur

Bilag 67: Flyer med Y50-ø-Y51-by

Bilag 68: Flyer med Danmarkstur 2

Bilag 69: Oversigt over telefonsalg

Bilag 70: Præsentation af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Bilag 71: Y27-nationalitet flyer

Bilag 72: Y27-nationalitet flyer 2 Bilag Y28-nationalitet flyer

Bilag 74: Y39-landområde Tour

Bilag 75: Flyer med Y41-landtur

Bilag 76: Flyer med arrangementforslag

Bilag 77: Velgørenhedsaften

E-mails vedr. udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Bilag 78: Mail vedr. udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Bilag 79: Mail vedr. agent JP's fulde råderet

Bilag 80: Mail vedr. udleje til G19-virksomhed

Bilag 81: Mail med budgetter fra JP

Bilag 82: Mail vedr. Tøjmessen i Y7-by

Bilag 83: Mail med tilbud på leje

Bilag 84: Mail vedr. landskampsarrangement

Bilag 85: Mail fra kommunikationsbureau

Bilag 86: Mail med invitation til åbent skib

Bilag 87: Korrespondance med broker

Bilag 88: Mail med tilbud på arrangement

Bilag 89: Mail med tilbud på arrangement

Bilag 90: Mail vedr. whiskysmagning på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Bilag 91: Mail med tilbud på kursafholdelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Bilag 92: Mail vedr. hjemmesideoprettelse

Bilag 93: Mail vedr. netværksarrangement

Bilag 94: Mail med invitation til åbent hus på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Bilag 95: Mail med tilbud på leje af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Bilag 96: Mail vedr. fremvisning

Bilag 97: Mail vedr. udleje af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Bilag 98: Mail til 2000 potentielle Y59-nationalitet lejere

Bilag 99: Mail til bookingbureau

Bilag 100: Mail til bookingbureau

Bilag 101: Mails til rejsebureau

Bilag 102: Mail vedr. messer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Bilag 103: Mail til rejsebureau

Bilag 104: Mails fra agent JP

Bilag 105: Mails ang. agent JP's salgsindsats

Bilag 106: Mail med tidsplan for udlejning

Bilag 107: Malls ang. JP's salgsindsats

•Bilag 108: Mails fra G20-virksomhed

Bilag 109: Korrespondance med G21-virksomhed

Sejlplaner

Bilag 110: Sejlplan fra Y52-by til Y53-by

Bilag 111: Sejlplan for Danmarkstur

Bilag 112: Sejlplan for fjordtur i Y41-land

Bilag 113: Sejlplan for Y54-by og Y55-ø

Bilag 114: Sejlplan for Y56-landsdel mm.

Eksempler på samarbejder

Bilag 115: Samarbejdsaftale med charterer JJ

Bilag 116: Samarbejde med G22-virksomhed

Eksempler på reservationer

Bilag 117: Eksempel på reservation

Bilag 118: Eksempel på reservation 2

Bilag 119: Eksempler på reservationer

Eksempler på arrangementer

Bilag 120: (red.arrangement.nr.2.fjernet) på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Brug af bookingportaler

          •Bilag 121-122: G23-virksomhed

Bilag 123: G24-virksomhed

Bilag 124-125: G25-virksomhed

Bilag 126-127: G26-virksomhed

Andet

  •Bilag 128: Statement fra G9-virksomhed

  •Bilag 129: G27-virksomhed

  •Bilag 130-131: Mailfolders i Outlook

Der er yderligere gennemført interviews med JN (salgs- og marketingassistent for G3-virksomhed og (red.lystbåd.nr.1.fjernet)), KD (bogholder for G3-virksomhed og (red.lystbåd.nr.1.fjernet)) og IN (kaptajn på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)), se nærmere nedenfor i pkt. 10.

2 GPS-Tracking

Aktionærerne har tillige købt GPS-data for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fra G28-virksomhed, som indsamler GPS-data for over 150.000 skibe hver dag. Disse data, som er indsamlet fra GPS om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), viser autoritativt, hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har befundet sig på et hvilket som helst tidspunkt i perioden 2012-2013.

Bilag 132 visualiserer (red.lystbåd.nr.1.fjernet) placering fra 1. januar 2012 til 21. maj 2013.

Bilag 133 visualiserer (red.lystbåd.nr.1.fjernet) placering fra 22. maj 2013 til 15. juni 2013.

Bilag 134 visualiserer (red.lystbåd.nr.1.fjernet) placering fra 16. juni 2013 til 31. december 2013.

Skematisk kan (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s placeringer opgøres som følger:

(red.GPS.skema.nr.1.fjernet)

GPS-dataene bekræfter således, at den førte logbog på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) passer 100 % med (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s placering og sejladser i perioden, hvilket er et moment der kan afkræfte rådighed jf. SKM 2001.363 DER:

"En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der viser, at lystbåden udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, kan benyttes som dokumentation"

Fra d. 1. januar 2012 til d. 14. maj 2013 er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) beliggende i Y11-by og Y57-by, hvor skibet ligger i dok, og der får foretaget diverse reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Der henvises i det hele til nedenstående pkt. 8.

Herefter sejler skibet til Danmark, Y58-by og Y59-land for at opfylde charteraftale som fremlagt i bilag 6 til vores uddybende klage af 15. oktober 2019 og overgå til agent JP's fulde rådighed, idet JP forsøger at arrangere en række arrangementer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (Bilag 78 s. 3)

I forhold til at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) d. 27. juli 2013 efter endt charter med JG befandt sig i Y60-by og sejlede mod Y48-by, skal det oplyses, at man håbede på at kunne afholde en række arrangementer i Y59-land i sensommeren, da agent JP havde været i kontakt med flere Y59-nationalitet virksomheder og turistbureauer (se Bilag 98 nederst og Bilag 154). Hvis dette skulle blive aktuelt og booket, var det nødvendigt, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) befandt sig i umiddelbar nærhed heraf.

Den 13. august 2013 lykkedes det at afholde et arrangement for firmaet G29-virksomhed i Y54-by Havn (se bilag 89) (datoen ændres fra d. 15. august til d. 13. august). Herudover afholdes d. 8. december 2013 et åbent bådarrangement med pensionistforeninger i Y17-by og omegn, hvor der forsøges at sælge ophold på G3-virksomhed.

Efter endt sæson med forsøg på at holde en række arrangementer sejles (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til Y17-by for at fungere som hotelskib i tilknytning til G3-virksomhed.

3 Udelukkende ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som led i den erhvervsmæssige drift

A, C og B har udelukkende været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som led i den erhvervsmæssige drift.

Skatteministeriet har i meddelelsen SKM 2001.363 DEP fastslået, at:

"Er der tale om en bådforhandlervirksomhed er der naturligvis en god grund til at eje lystbåde, idet kernen i sådanne virksomheder netop er fremvisning og afsætning af både. I en bådforhandlervirksomhed er det er også naturligt, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender selskabets både i forbindelse med fremvisning og afsætning af bådene. Såfremt anvendelsen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd."

En virksomhed med chartring af eksklusive pakketure på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er fuldt sammenlignelig med en bådforhandlervirksomhed, hvor det som anført af Departementet er naturligt, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender selskabets både i forbindelse med fremvisning og afsætning af bådene.

Prisen for at leje (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var (red.valuta.nr.2.fjernet) 40.000-70.000 pr. uge (ca. DKK 298.224 - 521.892) (Bilag 72), hvilket er mere, end hvad mange både koster at købe. Der er intet grundlag for forskellig behandling af bådforhandlingsvirksomheder og eksklusive bådchartringsvirksomheder som (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Det er således også naturligt, at en hovedaktionær i en eksklusiv bådchartringsvirksomhed anvender selskabets både til fremvisning og præsentation.

Det er åbenlyst, at ingen ønsker at betale en så høj pris for chartring, uden først at have besigtiget og fået en præsentation af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Hertil kommer, at de agenter, der skulle stå for udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), selvfølgelig også har haft behov for at se og inspicere skibet for at bistå med udlejningsvirksomheden.

Det følger også generelt af ovenstående meddelelse fra Skatteministeriet, at demonstrations- og testsejladser, fremvisninger etc. ikke medfører privat rådighed:

"Anvender den ansatte hovedaktionær m.fl. udelukkende lystbåden erhvervsmæssigt - eksempelvis til demonstrations- og testsejladser, fremvisning på bådudstillinger o.lign. bliver vedkommende ikke beskattet af fri lystbåd."

Herudover fremgår det også direkte, at demonstration for en udlejer, gennemgang af fejl/mangler eller klargøring til udleje er erhvervsmæssig og ikke medfører privat rådighed:

"Demonstration af en båd for en potentiel køber eller udlejer er naturligvis erhvervsmæssig, ligesom testsejladser, hvor båden gennemgås for eventuelle fejl/mangler, eller klargøres til salg/udleje."

Det er også åbenlyst, at et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med en længde 53,45 meter, bredde på 7,70 meter og bruttotonage på 453t, der drives af to motorer på hver 370 kW i et komplekst maskinrum, kræver omfattende renoverings- og vedligeholdelsesarbejde. Til sammenligning har (red.færge.nr.1.fjernet) en bruttotonnage på 428t.

Til dokumentation for (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s kompleksitet vedlægges (Bilag 135-137):

i)                    Oversigtstegning,

ii)                  survey program samt

iii)                video af bådens motorrum.

Det er derfor i vidt omfang påkrævet, at A, C og B er til stede på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for at fremvise og præsentere samt udføre renoverings- og vedligeholdelsesarbejde, som klart hører til den erhvervsmæssige drift, da disse er en forudsætning for overhovedet at drive udlejningsvirksomhed.

Som det ses af logbogen beskrevet nedenfor i pkt. 5.1, har A, C og B kun været ombord 9 gange i hele 2012 og 18 gange i hele 2013 og udelukkende for at varetage fremvisning, præsentation samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejde.

C har som travl direktør for G3-virksomhed kun 2 ugers ferie om året (som bekræftet af JN i bilag 148) og følgelig ikke tid til at benytte virksomhedens driftsmidler til ferieformål. Det samme gælder de øvrige aktionærer.

4. Formodningsreglen i LL § 16 stk. 6, 2. pkt finder ikke anvendelse

Formodningsreglen finder ikke anvendelse, da Skattestyrelsen ikke har bevist og ej heller har sandsynliggjort, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er blevet anvendt privat af A, C og B.

A, C og B har som beskrevet i pkt. 3 kun været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som led i den erhvervsmæssige drift.

Skatteankestyrelsen skriver i sit forslag af 4. februar 2020 til afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013, at:

“derfor hovedaktionærer er indført en formodningsregel, hvorefter en hovedaktionær, der får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have lystbåden til rådighed hele året jf. ligningslovens § 16 stk. 6, 2. pkt."

Formodningsreglen medfører en omvendt bevisbyrde for, at skatteyder ikke har haft lystbåd til rådighed hele året, hvilket følger af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 1999-2000 1. samling:

"Ligesom ved sommerbolig foreslås, at formodningsreglen om, at hovedaktionæren m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, ikke finder anvendelse, såfremt der er tale om en personalelystbåd -dvs. en båd, der udlejes 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i sommersæsonen (dvs. i ugerne 22-34), af andre ansatte, der ikke er nærtstående og som ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform."

Denne omvendte bevisbyrde kan kun indtræde, hvis Skattestyrelsen først har bevist, at lystbåden faktuelt anvendes privat (overhovedet er til rådighed).

Formodningsreglen kan ikke udstrækkes til, at Skattestyrelsen blot kan formode, at en lystbåd har været til privat rådighed hele året, hvis en erhvervsmæssig drift senere viser sig urentabel, hvilket Skattestyrelsen forsøger i denne sag.

I de specielle bemærkninger til § 16 stk. 6 (lovforslag nr. 237 1999-2000 1. samling) fremgår følgende:

"Det foreslås, at såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over båden."

Til fortolkning af, hvad der konkret ligger i udtrykket “råder privat over båden" er det afgørende, hvad Skatteministeriet har fastslået i lovgivningsprocessen.

I Skatteministeriets svar på spørgsmål 3 af 12. april 2000 (bilag 21 til lovforslag nr. 237 1999-2000 1. samling) fastslår Skatteministeriet, at der skal være sket privat anvendelse af en lystbåd, før formodningsreglen finder anvendelse:

"De foreslåede regler vedrørende beskatning af fri lystbåd forudsætter, at en ansat hovedaktionær m.fl. i et eller andet omfang råder privat over båden. Anvendes en virksomheds både kun erhvervsmæssigt, vil den ansatte hovedaktionær ikke blive omfattet af de foreslåede regler. Anvender en ansat hovedaktionær derimod en virksomheds båd privat foreslås indført en formodningsregel, hvorefter vedkommende under nærmere omstændigheder bliver anset for at have lystbåden til rådighed hele året."

At der skal være sket privat anvendelse, før formodningsreglen kan anvendes, er ligeledes bekræftet af Skatteministeriet i Skatteministeriets kommentar til henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer af 4. maj 2000 (bilag 27 til lovforslag nr. 237 1999-2000 1. samling):

"Med hensyn til beskatning af fri lystbåd vil jeg bemærke, at beskatningen af en ansat hovedaktionær, der anses for at have båden til rådighed hele året, er forholdsvis hård, fordi jeg ligesom ved beskatning af fri sommerbolig ikke synes, at der er en fornuftig erhvervsmæssig begrundelse for, at et selskab stiller en lystbåd til rådighed udelukkende for den ansatte hovedaktionærs m.fl. 's private benyttelse.

Ligesom ved beskatning af fri sommerbolig forudsættes det, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender båden privat, ligesom der er foreslået tilsvarende nedslagsregler og mulighed for at afkræfte formodningsreglen, når der er tale om en personale-lystbåd."

Efter lovens vedtagelse meddelte Skatteministeriet i SKM 2001.363.DER, at:

"Beskatning af en ansat hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd forudsætter, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden. Med anvendelsen af begrebet "rådighed" sigtes til en bredere anvendelse af reglen end begrebet "anvendelse".

Det er klart, at lovens forarbejder har retskildemæssig forrang for en senere meddelelse, og at en senere meddelelse derfor ikke kan medføre, at LL § 16 stk. 6 fortolkes imod formålet med loven som udtrykt ved lovens forarbejder. Til dette kræves en lovændring og ikke en meddelelse fra Skatteministeriet.

Skatteministeriets meddelelse må derfor forstås på den måde, at der i visse tilfælde kan være så stærke indicer på, at en lystbåd anvendes privat, at formodningsreglen bliver anvendelig, selvom der ikke faktuelt er bevist privat anvendelse. Da beskatning efter LL § 16 stk. 6 er særdeles indgribende og ekspropriativ som illustreret på s. 26-29 i vores uddybende klage af 15. oktober 2019, må beskatning på grundlag af indicer forbeholdes til særtilfælde, hvor indicierne reelt må sidestilles med dokumenteret privat anvendelse.

Dette er også anerkendt af Skatteministeriet i meddelelsen SKM 2001.363.DER:

"Det skal understreges, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en lystbåd, ikke i sig selv medfører, at den ansatte hovedaktionær m.fl. i kraft af sin position bliver beskattet heraf. Der skal noget mere til, der viser, at vedkommende kan råde privat over lystbåden." "Såfremt anvendelsen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd"

Herudover bekræfter Skatteministeriet også i SKM 2001.363.DER, at det er den klare hovedregel, at der skal være bevist privat anvendelse, før formodningsreglen kan anvendes:

"Det vurderes således, om en lystbåd inddrages i privatsfæren for den ansatte hovedaktionær m.fl. Har den ansatte hovedaktionær m.fl. eksempelvis sin familie med på sejladser, og/eller sejles der uden for arbejdstid og i weekender, uden at sejladserne kan siges at have en erhvervsmæssig begrundelse, er der en formodning for, at vedkommende råder privat over lystbåden."

Det ses da også af retspraksis om rådighedsbeskatning, at Skattestyrelsen/Skatteministeriet har bevisbyrden for privat anvendelse, jf. SKM 2009.93.ØLR:

"Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af den øvrige bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer, finder landsretten, at Skatteministeriet i tilstrækkelig grad har bevist, at lejligheden i den omhandlede periode fra 1. maj 2002 til og med indkomståret 2004 har været stillet til A's private rådighed, og at A har benyttet lejligheden i privat øjemed i et ikke ubetydeligt omfang. Dette gælder, selv om A i den omhandlede periode havde en helårsbolig til rådighed på ..2."

5. Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens grundlag for at konkludere rådighedsbeskatning

For at vurdere om Skattestyrelsen har dokumenteret eller sandsynliggjort privat anvendelse i tilstrækkelig grad til, at formodningsreglen finder anvendelse, må der ses på, hvad Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen lægger vægt på. Som grundlag for Skattestyrelsens afgørelse om privat rådighed, lægger Skattestyrelsen afgørende vægt på:

1.  Fartøjets logbog,

2.  besætning til rådighed,

3.  el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger.

Skatteankestyrelsen skriver i sin indstilling om privat rådighed, at der er lagt særlig vægt på:

1.  Fartøjets logbog,

2.  aftalegrundlaget mellem selskabet og agentbureauer afskærer ikke klagers rådighed,

3.  det forretningsmæssige setup i selskabet ikke forekommer rentabelt.

5.1 Fartøjets logbog

Skattestyrelsen anerkender på s. 28 i afgørelsen for 2012 og s. 29 i afgørelsen for 2013, at logbogen giver et korrekt billede:

"Efter at have gennemgået logbogen, bilag 13-1, og sammenholdt denne med de bestemmelsessteder der fremgår af bilagsmaterialet, må det konstateres, at logbogen giver et korrekt billede af, hvor skibet har befundet sig på et givet tidspunkt."

Det fremgår også af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at der er lagt særlig vægt på fartøjets logbog:

"Landsskatteretten lægger særligt vægt på fartøjets logbog"

Som beskrevet af Skatteministeriet i SKM 2001.363 DER kan en korrekt ført logbog anvendes som dokumentation for erhvervsmæssig anvendelse:

"En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der viser, at lystbåden udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, kan benyttes som dokumentation."

Det er ovenfor i pkt. 2 bekræftet med GPS data, at logbogen er korrekt ført.

Logbogen viser, at A, C og B kun har været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) 9 gange i hele 2012, jf.  s. 46-47 i Skattestyrelsens afgørelse vedr. 2012 og 18 gange i hele 2013, jf. s. 51-53 i Skattestyrelsens afgørelse vedr. 2013. Al tilstedeværelse har været nødvendig for at varetage fremvisning, præsentation samt renovering og vedligeholdelse som nævnt i pkt.

(red.logbog.nr.1.fjernet)

Det ses af ovenstående, at Skattestyrelsen har lavet 2 meget store fejl ved aflæsning af den originale logbog, da de får angivelsen "(red.angivelse.nr.1.fjernet)" til "C" (9. juli), og "(red.angivelse.nr.2.fjernet)" til "C & Family" (2. november). Disse fejl kunne potentielt have været afgørende for sagen og medført indgribende rådigheds-beskatning af A, C og B. Landsskatteretten bør ved deres vurdering inddrage denne fejl i deres vurdering, da det underbygger, at grundlaget er alt for spinkelt og usikkert til at rådighedsbeskatte aktionærerne.

Ud over at C arbejder som (red.profession.nr.1.fjernet) på en charter i Y58-by og Y59-land, har aktionærerne ikke været på sejlads med (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Som det ses af sammenstillingen af logbog og GPS-data, ligger (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i havn på de tidspunkter, hvor A, C eller B er til stede, og dette bekræfter, at tilstedeværelsen er sket for som anført at holde møde, fremvise båden eller udføre vedligeholdelses- og reparationsarbejde som led i driften.

Skattestyrelsen henviser i sin afgørelse for 2013 på s. 74 til, at A opholder sig på skibet med sin (red.relation.nr.3.fjernet) og et vennepar i nytåret 2013/2014:

"Nytåret 2013 / 2014 opholder IA og A sig på skibet, sammen med venner. Det oplyste om, at det var havnemyndighederne i Y17-by, der anmodede om, at der var nogen ombord nytåret over kan ikke ændre ved, at opholdet må betegnes som værende udnyttelsen af rådigheden, også henset til at der var venner med. Der købes også ind op til nytåret. Bilag 18-6."

Som også anerkendt af Skattestyrelsen opholdt A og (red.relation.nr.3.fjernet) sig på skibet, udelukkende fordi havnemyndigheden i Y17-by havde anmodet om, at der var nogen ombord på skibet i nytårsdagene af frygt for hærværk.

Det fremgår af pkt. 2.4 i forsikringsbetingelserne for forsikring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (Bilag 138), at skibet ikke ville have været forsikringsdækket i tilfælde af tyveri eller hærværk, hvis der ikke var folk tilstede på skibet til at holde opsyn:

"2.4 Theft during laying-up.

During laying-up and port call, this insurance does not cover theft of parts of the machinery, spare gear, furniture or cabin equipment unless there is a permanent watchman onboard. One watchman may attend to two vessels moored alongside each other."

I denne situation, hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke ville have været forsikringsdækket i tilfælde af hærværk eller tyveri, er det klart, at ejerne ønsker at beskytte skibet - også når de konkret er oplyst af havnemyndigheden i Y17-by om, at der er nærliggende risiko for hærværk. Alt andet er ikke forsvarligt for den erhvervsmæssige drift, da ejerne ellers kan komme til at hæfte for millionstore udbedringsomkostninger.

5.2 Besætning til rådighed

Det er selvforklarende, at der for at drive udlejningsvirksomhed med et skib så stort og komplekst som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræves en uddannet besætning, som står til rådighed, når skibet udlejes.

Der kan ikke drives udlejningsvirksomhed med et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvis der først skal findes en uddannet besætning i stand til at sejle (red.lystbåd.nr.1.fjernet), når udlejningsaftale med en kunde er indgået. En egnet og uddannet besætning er ikke sådan at finde med kort varsel, hvorfor der er behov for, at der løbende er besætning ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) var indregistreret på Y2-land fra overtagelsesdagen (red.dato.nr.4.fjernet) til 15. september 2014, hvorefter skibet var og er indregistreret i Y9-land. Y2-land var derfor flagstat for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fra (red.dato.nr.4.fjernet) til 15. september 2014, og fra 15. september 2014 til nu har Y9-land været flagstat (Bilag 139). Af vedlagte Safe Manning Documents fra Y2-land (Bilag 140) fremgår følgende:

The above ship is considered to be safely manned and in compliance with the Principles of

Safe Manning adopted by the International Maritime Organization in Resolution

A.890(21) as amended, if, when it proceeds to sea, it carries not less than the number and grades/capacities of personnel specified below:

(red.personale.bilag.nr.1.fjernet)

Tilsvarende følger det af vedlagte Safe Manning Documents fra Y9-land (Bilag 141):

"The ship named in this document is considered to be safely manned if, when it proceeds to sea, it carries not less than the number and grades/capacities of personnel specified in the tables below:

(red.personale.bilag.nr.2.fjernet)

Både Y2-land og Y9-land stiller altså krav til antallet af besætningsmedlemmer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og deres uddannelsesmæssige kompetencer. Kravene til deres uddannelsesmæssige kompetencer medfører især, at der ikke kan findes en egnet besætning på kort tid, hvorfor der er behov for at have en stående besætning klar ombord på skibet.

Safe manning krav som formuleret af Y2-land og Y9-land har hjemmel i United Nations Convention on the Law of the Sea ("Havretskonventionen"). Artikel 94 (2)(b) foreskriver, at skibets flagstat har jurisdiktion over skibet fsva. krav til besætning. I tilknytning hertil fremgår det af Artikel 94 (3)(b), at flagstaten skal træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for sikkerheden på havet, med hensyn til bemandingen af skibe, arbejdsvilkår og besætningers uddannelse. Disse foranstaltninger skal sikre, at besætningen i henseende til kvalifikationer og antal er passende til det pågældende skibs type, størrelse, maskineri og udrustning jf. Artikel 94 (4)(b).

Traktaten er ratificeret af Danmark ved bekendtgørelse af De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 tillige med den dertil knyttede aftale af 28. juli 1994 om anvendelse af konventionens kapitel XI (BKI nr 17 af 21/07/2005).

Skattestyrelsen har i væsentlig grad baseret sin afgørelse på, at der var besætning ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet):

"Skibet har en meget stor del af året været til rådighed med en besætning der kunne betjene skibet i det daglige herunder ved sejlads."

Udgiften til besætning og proviant, el og vand må anses for at være afholdt i aktionærernes interesse, da de ikke anses for afholdt af forretningsmæssig årsager.

Med henvisning til den udbetalte løn og den førte logbog har der en stor del af året været besætning med kaptajn ombord, hvorved skibet efter formodningen har været klar for aktionærerne og til deres rådighed.

(Se f.eks. Skattestyrelsens afgørelse for 2012 vedr. A af 2. oktober 2019 s. 71-72)

***

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har, for året 2013, været til rådighed med en besætning, der kunne betjene skibet i det daglige herunder ved sejlads.

Udgiften til besætning og proviant, el og vand anses at være afholdt i aktionærernes interesse, da udgifterne ikke anses for afholdt af forretningsmæssige årsager.

Med henvisning til den udbetalte løn og den førte logbog har der i 2013 været besætning med kaptajn ombord, hvorved skibet efter formodningen har været klar for aktionærerne og til deres rådighed.

(Se f.eks. Skattestyrelsens afgørelse af 2. oktober 2019 for 2013 vedr. A, s. 70)

Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen kan ikke basere rådighedsbeskatning af A, C og B på, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) havde besætning til rådighed, når der er offentligretlig pligt til at have besætning på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - som anført følger denne pligt direkte af flagstatens regler i henhold til en traktat, som Danmark har ratificeret.

En dansk særdeles økonomisk bebyrdende rådighedsbeskatning efter LL § 16 stk. 6, jf. LL § 16 A stk. 5 baseret på, at der er besætning til rådighed på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), ville i praksis afholde ejerne fra at overholde flagstaternes (hhv. Y2-land og Y9-land) krav til besætning som hjemlet i Havretskonventionen.

Dansk rådighedsbeskatning baseret på, at der er besætning til rådighed, er i direkte modstrid med det almindelige folkeretlige princip om pligt til at opfylde traktatretlige forpligtelser i god tro. Danmark har ved ratifikation af traktaten accepteret, at flagstaten har jurisdiktion mht. besætning, og kan således ikke med indgribende rådighedsbeskatning modvirke, at A, C og B overholder flagstatens lovgivning.

I tillæg hertil ville (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke have været forsikringsdækket i tilfælde af skade, hvis (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke var bemandet i overensstemmelse med Y2-lands og Y9-lands regler, hvormed der ville kunne rettes millionstore erstatningskrav mod ledelsen i G5-virksomhed, ligesom A, C og B personligt ville risikere millionstore tab som følge af skader på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Se i denne forbindelse pkt. 4.5, 4.6 og 4.7 i forsikringsbetingelserne for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som gengivet herunder (Bilag 138):

"4.5. Unseaworthiness.

This insurance does not cover loss or damage due to the fact that the vessel at departure from last port or place was not seaworthy, properly equipped and manned, provided with the required documents regarding vessel and cargo and properly loaded unless it can be assumed that the Assured neither knew or should have known the existence of the fault. "

"4.6 Laying-up

This insurance does not cover loss or damage due to the fact that the vessel during laying-up is not in a proper condition, properly laid-up or under proper supervision unless no blame herefore can be attached to the Assured."

"4.7. Breach of safety regulations.

In the event of the Assured's breach of safety regulations given by Danish or foreign public authorities or by internationally recognized organisations in respect of loading, transportation and discharge of cargo, or the Assured can be blamed for others having breached such safety regulations, the Assured shall only be entitled to claim compensation to the extent that it can be established that such breach had no influence on the occurrence of the insurance event and the extent of the damage"

Det er sammenfattende helt uholdbart, at Skattestyrelsen baserer rådighedsbeskatning af A, C og B på, at der har været bemanding ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), når dette faktuelt er sket for at overholde flagstatens regler og gældende forsikringsvilkår.

5.3 El-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger

El- vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger kan tilskrives det faktum, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har haft lovmæssig og forsikringsmæssig pligt til at have besætning ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som beskrevet i pkt. 5.2. Rådighedsbeskatning af A, C og B kan derfor ikke baseres på el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger.

Det ses også af GPS-data og logbogen, at el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger i vidt omfang kan tilskrives, at skibet har ligget i havn, hvor der som gentagne gange oplyst af os er løbende el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger, da et skib så stort og komplekst som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke bare kan lukkes og forlades.

Skattestyrelsens påstand om, at el- vand og proviantforbrug samt lønomkostninger skulle indikere sejlads i videre omfang, end hvad der følger af logbogen, kan klart afvises.

5.4 Aftalegrundlaget mellem selskabet og agentbureauer afskærer ikke klagers rådighed

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse lægger særlig vægt på, at:

"aftalegrundlaget mellem selskabet og de forskellige agentbureauer ikke afskære[r..) klagerens rådighed over fartøjet."

Af SKM 2009.558 HR ses det, at Landsrettens mindretal udtalte:

"Det forhold, at selskabet ikke overfor udlejningsbureauet havde fraskrevet sig retten til at benytte lejligheden, kan ikke i sig selv medføre, at lejligheden kan anses for at være stillet til A's rådighed."

Mindretallets præmis er ikke fraveget af flertallet, og Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse af de grunde, der var anført af Landsretten. Landsrettens udtalelse er dermed gældende ret, som Landsskatteretten har pligt til at følge.

Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen kan derfor ikke bruge som argument for rådighedsbeskatning, at aftalegrundlaget mellem G6-virksomhed og agentbureauer ikke afskærer A's, C's og B's rådighed.

Dette støttes yderligere af, at Skatteministeriet ved SKM 2001.363 DEP har meddelt, at:

"Det skal understreges, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en lystbåd, ikke i sig selv medfører, at den ansatte hovedaktionær m.fl. i kraft af sin position bliver beskattet heraf.

Der skal noget mere til, der viser, at vedkommende kan råde privat over lystbåden."

Dette "noget mere" kan selvsagt ikke være, at A, C og B har indgået en udlejningsaftale med et agentbureau, hvor der ikke er eksplicitte bestemmelser om, at de ikke må anvende (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (se i denne forbindelse til eksempel bilag 79 om agent JD's fulde råderet).

I sagen SKM 2009.558 HR var der konkret tale om, at udlejningsaftalerne indeholdt konkrete bestemmelser om, at ejerne forbeholdt sig retten til selv at anvende ferielejligheden i et nærmere bestemt omfang:

"Det må lægges til grund, at selskabet, der ikke i øvrigt drev udlejningsvirksomhed, erhvervede en enkelt hotellejlighed på vilkår, der må anses for udformet med henblik på at sikre adgang til en vis privat brug for ejeren. Selskabets forpligtelse til udlejning var således ved begge de af ejerforeningen indgåede udlejningsaftaler begrænset af bestemmelser om forbehold af en ret for ejeren af den enkelte ejerlejlighed til selv at benytte ferielejligheden i et nærmere beskrevet omfang."

Af denne årsag fandt Landsrettens flertal og Højesteret, at ferielejligheden havde stået til rådighed for hovedaktionæren.

Ovennævnte præmis, tiltrådt af Højesteret, vedrører derimod den situation, hvor der ikke er eksplicitte bestemmelser om ret til anvendelse af aktivet, hvor manglende fraskrivelse af rådighed altså ikke i sig selv kan indebære rådighedsbeskatning.

Hverken i udlejningsaftalerne vedr. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) eller i aftalegrundlaget med agentbureauer vedr. udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) findes der bestemmelser, der forbeholder ret for A, C og B til selv at benytte (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - helt i overensstemmelse med, at formålet med at eje og drive (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i det hele var og er erhvervsmæssigt.

5.5 Forretningsmæssige setup forekommer ikke rentabelt

Skatteankestyrelsen fokuserer i sit forslag til afgørelse særskilt på, at:

"det forretningsmæssige setup i selskabet ikke forekommer rentabelt."

Skatteankestyrelsen fokus på rentabilitet savner enhver støtte i forarbejderne til LL § 16 stk. 6 og LL § 16 A stk. 5 eller praksis efter nævnte bestemmelser.

Som nævnt anskaffede A, C og B (red.lystbåd.nr.1.fjernet) d. (red.dato.nr.4.fjernet), da A kunne se en nedadgående økonomisk trend i offshore branchen og derfor ville investere i et forretningsområde med udlejning af skibe til feriegæster, der kunne understøtte og fungere i sammenhæng med G3-virksomhed.

Set i bagklogskabens klare lys var det et ekstremt uheldigt tidspunkt at investere i den eksklusive charter-branche som følge af den verdensomspændende finansielle krise startende d. 26. februar 2007. I perioden 2012 og 2013 oplevede dansk og europæisk økonomi en ny tilbagegang, der sendte de bedre takter fra 2010 til 2011 på retræte1:

"Den seneste udvikling i dansk økonomi ser også anderledes ud. Med de gamle tal var væksten i BNP 0,4 pet. i 2013, men nu lyder tallet pludselig på 0,1 pct. lavere. Også 2012 var dårligere end først antaget med et fald i BNP på 0,8 pct. mod et fald på 0,4 pct.

Det betyder, at Danmarks økonomi har haft to år i streg med tilbagegang.

- Man kan nærmest tale om en krise i krisen i de to år, hvor de bedre takter i 2010-2011 blev vendt på hovedet igen. Forklaringen var især fornyet afmatning i Y106-kontinent, men også med de nye tal kan vi se, at det hjemlige privatforbrug kun voksede beskedent, siger han."

Dansk og europæisk økonomi var derfor i 2012 og 2013 stadig inde i en alvorlig recession. Det ses af nedenstående, at privatforbruget i 2012 og 2013 var på samme niveau som under den største globale finanskrise nogensinde:

(red.privatforbrug.bilag.nr.1.fjernet)

Som nævnt var priserne for at chartre (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på (red.valuta.nr.2.fjernet) 40.000-70.000 pr. uge som fastsat af agent G10-virksomhed. Det er klart, at en udlejningsvirksomhed med så høj en prissætning som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er ekstremt følsom over for recessioner med faldende privatforbrug.

Det kan derfor ikke undre, at udlejningsvirksomheden med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var urentabel i perioden 2012-2013.1 dette lys kan urentabilitet ikke tjene som argument for at rådighedsbeskatte A, C og B efter LL § 16 stk. 6 og LL § 16 A stk. 5, ligesom det som nævnt savner støtte i forarbejderne og praksis hertil.

Skatteministeriet har i SKM 2001.363 DER anført, at der skal lægges vægt på, om der er en erhvervsmæssig begrundelse med selskabets ejerskab:

"Det vil samtidigt blive tillagt vægt, om der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at et selskab ejer en lystbåd."

At drive udlejningsvirksomhed med et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvor gæster kan overnatte og opholde sig i deres ferier, ligger i naturlig forlængelse af driften af G3-virksomhed. Der er naturlige synergieffekter mellem hotellet og (red.lystbåd.nr.1.fjernet), da begge vedrører servicering af feriegæster, og det var tanken, at ophold på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i vidt omfang kunne sælges til hotellets gæster.

Som eksempel på, at integration af hotelvirksomhed og skibsudlejning er almindeligt forekommende kan henvises til G30-virksomhed Hotel, der også tilbyder deres gæster at benytte G31-virksomhed til møder, ture og bespisning. Herudover købte Hotel G32-virksomhed i 1997 skibet (red.skib.nr.2.fjernet), som kunne lejes af hotellets gæster.

Hertil skal tillægges, at A er uddannet (red.uddannelse.nr.1.fjernet) og hele sit liv har været beskæftiget inden for (red.branchebeskrivelse.nr.2.fjernet). I denne forbindelse vedlægges en beskrivelse af A's liv og karriere, hvoraf ses at A hele sit liv har arbejdet med skibsfart (Bilag 142). Der er således en meget nærliggende erhvervsmæssig begrundelse for at eje skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og drive udlejningsvirksomhed hermed.

Som nævnt i pkt. 1 anerkender Skattestyrelsen, at der er udarbejdet et betydeligt markedsføringsmateriale for at udleje (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Skatteministeriets betingelse om at forsøge at udnytte båden til økonomisk fordel er derfor også opfyldt:

"Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v." (Skatteministeriet i SKM 2001.363 DEP)

Skatteministeriets beskrivelse af, at der skal ses på, om selskabet forsøger at udnytte båden til økonomisk fordel, underbygger at Skatteankestyrelsens fokus på rentabilitet er uhjemlet, da Skatteankestyrelsen lægger vægt på de økonomiske resultater og ikke på forsøget på at opnå disse.

Herudover kan henvises til Skatterådets praksis som formuleret i SKM 2008.20 SR, hvor fokus også var på "udlejebestræbelser":

"Det er konstateret, at der er udfoldet udlejebestræbelser materialiseret ved hjemmesider og brochurer."

Som beskrevet under pkt. 1 er denne betingelse opfyldt, da Skattestyrelsen allerede har anerkendt, at markedsføringsmaterialet vedr. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er "betydeligt".

6. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er "lystbåd" jf. LL § 16 a stk. 5

Der henvises i det hele til s. 9-11 i den uddybende klage af 15. oktober 2019, hvor det dokumenteres, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke kan klassificeres som en "lystbåd".

7. (red.fartøj.nr.1.fjernet) kan ikke erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Skatteankestyrelsen anfører, at:

"Det forhold, at klageren privat ejer og råder over fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) som også kan anvendes i fritidsøjemed ses ikke at kunne erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet)".

Skatteankestyrelsen anerkender, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) kan anvendes i fritidsøjemed, men lægger vægt på, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke kan "erstatte" (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Som beskrevet i vores uddybende klage på s. 20 er det relevante moment, om de fritidsmæssige interesser tilfredsstilles af (red.fartøj.nr.1.fjernet). Det afgørende er ikke, om fartøjerne udgør en 1:1 erstatning for hinanden.

Til belysning af at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i vidt omfang har været anvendt af A, C og B til opfyldelse af deres fritidsmæssige interesser fremlægges dokumentet (red.fartøj.nr.1.fjernet) - familiens feriebåd (Bilag 143) og en række fotos fra familiens ferier på (red.fartøj.nr.1.fjernet) (Bilag 144), hvor de er afbilledet i feriemæssige situationer i udlandet. Billederne underbygger således, at aktionærernes fritidsmæssige interesser til fulde er tilfredsstillet med (red.fartøj.nr.1.fjernet).

Hertil skal bemærkes, at A's (red.relation.nr.3.fjernet) IA ikke bryder sig om havsejlads, da hun hurtigt bliver søsyg (se Bilag 150 nedenfor). Derfor er (red.fartøj.nr.1.fjernet), som netop er beregnet til flodsejlads, langt mere anvendelig for familien (A, B, C og IA).

8. Renoverings- og vedligeholdelsesarbejde i y11-by og y57-by

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) befandt sig fra den 29. december 2011 til den 18. marts 2013 i Y11-by i Y16-land, hvor der blev foretaget diverse reparationsarbejder på skibet. Derfra sejlede skibet til Y57-by i Y20-land for at ligge i dok og der få foretaget yderligere reparationsarbejde, hvorefter (red.lystbåd.nr.1.fjernet) d. 14. maj 2013 sejlede mod Y58-by for at opfylde en charteraftale og overgå til agent JP's fulde råderet.

Til eksemplificering af de foretagne reparationer vedlægges en række fakturaer for reparations- og vedligeholdelsesarbejde (Bilag 145) samt fotos af skibet i dok i Y57-by (Bilag 146). Herudover fremlægges en oversigt over skader på skroget (Bilag 147).

At skibet lå i Y11-by er anerkendt af Skattestyrelsen i Skattestyrelsens afgørelse for 2012 s. 42: "Med udgangspunkt i logbogen har (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i hele året lagt til kaj i Y11-by, Y16-land."

Endvidere er det anerkendt af Skattestyrelsen for 1. januar 2013 til 17. marts 2013 i Skattestyrelsens afgørelse for 2013 s. 55:

"Fra 1. januar til 17. marts 2013, er skibet beliggende i Y11-by, Y16-land."

Skatteankestyrelsen konkluderer i denne forbindelse, at:

"Det forhold, at fartøjet efter det oplyste, har ligget til kaj i Y11-by i indkomståret 2012, og at klageren hverken kunne eller måtte sejle fartøjet ses ikke at afskære klagerens rådighed overfartøjet".

Skatteankestyrelsen anerkender altså, at A, C og B hverken kunne eller måtte sejle (red.lystbåd.nr.1.fjernet), men at det ikke har afskåret deres rådighed, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå for kaj i Y11-by i Y16-land fra 29. december 2011 til d. 17. marts 2013 og i Y57-by til d. 14. maj 2013, hvor skibet fik foretaget reparations- og vedligeholdelsesarbejde.

A har i alle perioder, som Skattestyrelsen har truffet afgørelser for, haft bopæl i Y61-land. Det samme gælder B. C har tilsvarende haft bopæl i Danmark.

Alle var således bosat i helt andre lande, end hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå i ovennævnte perioder og havde derfor følgelig ikke umiddelbar adgang til skibet.

I SKM2003.181 LR udtalte det daværende Ligningsråd med henvisning til Østre Landsrets dom SKM2003.126.0LD:

"I den ovenfor omtalte dom fra Østre Landsret (SKM2003.126.0LD) blev den pågældende motorcykel kun anset for at være til rådighed den del af året, hvor den ikke havde været "opstaldet".

Landsretten tiltrådte i SKM 2003.126 ØLD Landsskatterettens tidligere afgørelse, hvor perioder med opstaldning var fratrukket ved opgørelse af værdien af den fri motorcykel:

"For så vidt angår den skattemæssige værdiansættelse af motorcyklen, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som udøvet på urigtigt grundlag eller som åbenbart urimeligt, hvorfor skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge."

"Opstaldningen" bestod konkret i, at motorcyklen var parkeret i en speciel boks på ejerens arbejdsplads kun 10 km fra ejerens bopæl, og ejeren kunne frit hente motorcyklen, når han skulle bruge den.

Hermed havde ejeren væsentligt lettere adgang til motorcyklen, end A, C og B havde over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i perioden, hvor skibet undergik vedligeholdelses- og reparationsarbejde i Y11-by og Y57-by. Hertil skal tillægges, at A, C og B hverken kunne eller måtte sejle (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som anerkendt af Skatteankestyrelsen.

Endvidere udtalte byretten i SKM 2016.522 BR, at:

"Sunseeker 64'eren var hjemmehørende i Y2-by Havn 6 km fra A's daværende bopæl Y5. A var interesseret i både og uddannet yachtskipper af 3. grad og kunne dermed selv sejle båden. Det fremgår af de fremlagte forsikringsbetingelser for båden, at skader opstået ved udlejning ikke var omfattet af forsikringsdækningen. Af en oversigt over udlejning af båden i 2007 fremgår, at udlejningsfrekvensen var meget lav, hvilket TL har bekræftet under sin forklaring. Under disse omstændigheder er der en formodning for, at båden var stillet til rådighed for A's private benyttelse, og det påhviler herefter A at sandsynliggøre, at båden ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat sejlads.

Byretten tillagde altså bådens korte fysiske afstand fra aktionæren vægt som et moment, der talte for rådighed. Modsat må den lange fysiske afstand mellem (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og A, C samt B tale imod, at de skulle have rådighed over skibet, ligesom at skibet var konkret uanvendeligt pga. omfattende reparations- og renoveringsarbejde, hvilket skal tale imod rådighed. Det fremgår i øvrigt også af afgørelsen, at der lægges vægt på, at aktionæren selv kunne sejle båden, hvilket A, B eller C faktuelt ikke kunne eller måtte jf. ovenfor i pkt. 5.2 om kravene til sejlads med (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

For yderligere at dokumentere og underbygge den erhvervsmæssige drift, der hele perioden har været med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fremlægges resumé af et forretningsmøde i Y11-by d. 26. maj 2012 (Bilag 155) og den langsigtede strategi for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som formuleret i Y11-by (Bilag 156).

Det er derfor ikke overensstemmende med retspraksis om rådighedsbeskatning, når Skatteankestyrelsen finder, at A, C og B har haft rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) beliggende i Y11-by og Y57-by fra 1. januar 2012 til 14. maj 2013.

9. Forsikringsmæssige forhold

I SKM2008.20.SR fastlagde Skatterådet, at:

"På baggrund af en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder er det skønsmæssigt vurderet, at det ikke kan formodes, at A vil have rådighed over båden. Der er herved bl.a. lagt vægt på at de forsikringsmæssige forhold synes at afkræfte en formodning om rådighed. Således vil en skade opstået ved ikke-erhvervsmæssig anvendelse ikke være forsikringsmæssigt dækket, hvilket efter selskabslovene medfører, at en sådan ikke erhvervsmæssig anvendelse for den pågældende ville kunne medføre et betydeligt personligt erstatningsansvar overfor selskabet henholdsvis dets kreditorer eller et tilsvarende regreskrav fra selskabets forsikringsselskab"

Fokus på de forsikringsmæssige forhold har fået fornyet vægt, idet Skatterådet i den nyligt afsagte afgørelse SKM 2019.461 SR direkte henviste til SKM 2008.20.SR som argument for, at de forsikringsmæssige forhold afkræftede rådighed:

"I afgørelse fra Skatterådet, SKM2008.20.SR fremgik, at der også blev lagt vægt på, at de forsikringsmæssige forhold synes at afkræfte en formodning for rådighed."

Det gøres gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke var forsikret til privat brug, da den forsikrede part er G5-virksomhed (Bilag 138 s. 1) og ikke A, C eller B. Forsikringsaftalen dækker erhvervsmæssig brug af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - ikke aktionærernes private brug, hvilket også fremgår af s. 3 i forsikringsbetingelserne:

"Trading area - overseas:

"IN ALL CASES THE VESSEL'S TRADING AREA SHALL BE SUBJECT TO THE FOLLOWING LIMITATIONS"

"WITHIN THE SPECIFIED LIMITS NO TRADING SHALL BE ALLOWED:"

Endvidere følger det af pkt. 4.1, at forsikringen ikke omfatter driftstab, hvilket klart understøtter, at forsikringen dækker erhvervsmæssig drift og ikke privat anvendelse:

"4.1 Loss of earnings etc.

This insurance does not cover loss of earnings, loss of market or increase of ordinary costs caused by delay or similar losses or expenditures."

Endelig kan henvises til pkt. 7.3. i forsikringsbetingelserne:

"7.3. Trading warranty.

This insurance covers navigation within the trading area specified in this Policy." Sammenfattende må også den manglende forsikringsdækning til privat anvendelse føre til, at A, B og C ikke har haft rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet), jf. SKM2008.20.SR jf. SKM 2019.461 SR

10. Interviews

For yderligere at belyse den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har vi foretaget videointerviews med:

•JN (salgs- og marketing assistent for G3-virksomhed og (red.lystbåd.nr.1.fjernet)) (Bilag 148)

•KD (bogholder for G3-virksomhed og (red.lystbåd.nr.1.fjernet)) (Bilag 149)

•IN (kaptajn for (red.lystbåd.nr.1.fjernet)) (Bilag 150)

Salg- og marketingassistent JN afkræfter, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været anvendt privat af eller i øvrigt stået til rådighed for A, C eller B. Herudover bekræfter JN, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) blev anskaffet for at udvide A's forretning med skibsfart. JN beskriver også sit arbejde med opsøgende salg og marketing for (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvor hun ved spidsbelastning kunne anvende helt op til 80-90 % af sin arbejdstid i forsøget på at udleje (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Bogholder KD afkræfter, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været anvendt privat af eller i øvrigt stået til rådighed for A, C eller B. Hun beskriver desuden, at familien anvendte (red.fartøj.nr.1.fjernet) til feriebrug - ikke (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Endelig omtaler hun synergieffekterne mellem udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og hoteldriften på G3-virksomhed, ligesom hun omtaler sit arbejde som bogholder for driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Kaptajn IN afkræfter, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været anvendt privat af eller i øvrigt stået til rådighed for A, C eller B. IN bekræfter det store vedligeholdelses- og reparationsarbejde, der er på et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og beskriver de forretningsmæssige planer A, C og B havde for (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Vi henviser i øvrigt til de fremlagte interviews.

11. Udlejning i sommeren 2020

Som yderligere eksempel på, at der stedse har været tale om erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed med (red.lystbåd.nr.1.fjernet), skal desuden nævnes, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i sommeren 2020 sejler betalende gæster rundt i det Y34-landsdel ø-hav (Bilag 151-153). "

Klagerens repræsentant har den 9. oktober 2020 udtalelse følgende til Skattestyrelsens erklæringsbrev:

"Som bemærkninger til jeres henvendelser "foreløbig vurdering af sagen" af 25. og 28. september henviser vi i det hele til vores tidligere afgivne indlæg i sagen.

Herudover skal det gentages, at aktionærernes tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været nødvendig for at varetage fremvisning, præsentation samt renovering og vedligeholdelse. Herudover har tilstedeværelsen ikke været i et omfang, der på nogen måde overstiger, hvad der er nødvendigt for at varetage en erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed af et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet). "

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde klagerens repræsentant påstand og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Herudover fremviste repræsentanten ved retsmødet en video, hvor tre af selskabets tidligere ansatte besvarede spørgsmål vedrørende aktionærernes anvendelse af den omhandlede båd. Klagerens (red.relation.nr.4.fjernet) og (red.relation.nr.5.fjernet) fremførte begge et indlæg for rettens medlemmer, vedrørende anvendelsen af båden.

Skattestyrelsen indstillede, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

En hovedaktionær der modtager udbytte i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet. Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5). For hovedaktionærer er der indført en formodningsregel, hvorefter en hovedaktionær, der får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have lystbåden til rådighed hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 6, 2. pkt. Værdien beregnes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 6. Der er tale om personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 2.

Det er rådigheden over båden og ikke den faktiske benyttelse, der beskattes, jf. Højesterets dom af 17. maj 2005, offentliggjort som SKM2005.219HR, hvor Højesteret fastslog, at den skattepligtige værdi af selskabets både skulle opgøres ud fra rådigheden og ikke den faktiske benyttelse.

Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer en lystbåd, medfører, at en hovedaktionær m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørelsen af, om en hovedaktionær m.fl. har rådighed over en lystbåd, beror på en konkret skønsmæssig vurdering.

Ved vurderingen af, om der foreligger rådighed, tillægges det bl.a. vægt, hvorvidt båden anvendes privat, og om der foreligger en erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet ejer en båd. Der henses også til hovedaktionærens levevis, herunder om hovedaktionæren eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejlkundskaber, fritidsinteresser m.v., jf. skatteministeriets meddelelse af 19. september 2001, offentliggjort som SKM2001.363.DEP.

Det anføres endvidere i skatteministeriets meddelelse af 19. september 2001, at:

" [...] Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v. [...]"

Bestemmelsen om fri båd blev fremsat ved lovforslag nummer 237 af 29. marts 2000. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremhæves det om definitionen af en lystbåd, at:

"Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed."

I Vestre Landsrets dom af 21. december 2009, offentliggjort som SKM2010.61.VLR, anså retten en luksusyacht for et lystfartøj, da retten henså til fartøjets konstruktion, indretning og fremtoning.

Af Landsretten begrundelse fremgår blandt andet følgende:

"Der er ikke i loven eller i lovens forarbejder nogen nærmere definition af, hvad der skal forstås ved "skibe" og "lystfartøjer". Afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens forstand, må derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse af begrebet "lystfartøj" bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål. "

I Landsskatterettens afgørelse af 6. juli 2020, offentliggjort i Afgørelsesdatabasen (http://afgoerelsesdatabasen. dk) med journalnummer 16-0483000, fandt Landsskatteretten, at den omhandlende båd skulle anses for en lystbåd, og at aftalegrundlaget mellem selskabet og de forskellige agentbureauer ikke afskar klagerens rådighed over båden.

Landsskatteretten finder, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i ligningslovens forstand skal anses som en lystbåd. Landsskatteretten lægger særligt vægt på, at bådens indretning, specifikationer, fotomateriale, markedsføringsmateriale og anvendelse gør, at fartøjet fremstår bestemt til fritids- og lystformål. Det forhold, fartøjet efter søfartslovgivningen kvalificeres som et lastskib udelukker ikke, at fartøjet skattemæssigt kvalificeres som en lystbåd. Herudover bemærkes, at selskabet i forbindelse med både udlejning og salg omtaler fartøjet som en luksusyacht, som er betegnelsen for en lystbåd jf. SKM2010.61.VLD.

Desuagtet, at fartøjet er erhvervet til erhvervsmæssige formål finder Landsskatteretten, efter en konkret vurdering, at klageren i det indklagede år har haft rådighed over fartøjet. Landsskatteretten lægger særligt vægt på fartøjets logbog, og at aftalegrundlaget mellem selskabet og de forskellige agentbureauer ikke afskærer klagerens rådighed over fartøjet. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at det forretningsmæssige setup i selskabet, ikke forekommer rentabelt, og at fartøjet ikke har været udlejet i det indklagede indkomstår, hvorefter der ikke kan ske nedslag i beskatningen.

Det forhold, at fartøjet efter det oplyste, har ligget til kaj i Y11-by i indkomståret 2012, og at klageren hverken kunne eller måtte sejle fartøjet ses ikke at afskærer klagerens rådighed over fartøjet.

Det forhold, at klagerens (red.relation.nr.2.fjernet) privat ejer fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) som også kan anvendes i fritidsøjemed ses ikke at kunne erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Hvis en lystbåd er stillet til rådighed for flere hovedaktionærer, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når flere hovedaktionærer har rådighed over den samme lystbåd, beskattes de hver ligeligt af lystbådens skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 6.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at fordelingen af værdien af fri lystbåd skal opgøres til 1/3 af fartøjets værdi, og ikke tage udgangspunkt i hovedaktionærernes nominelle ejerandele som Skattestyrelsen oprindeligt havde fastsat beskatningsgrundlaget til.

Landsskatteretten finder derfor, at der skal ske beskatning af fri lystbåd efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Repræsentantens bemærkninger om, at beskatningen ses at være i strid med Menneskerettighedskonventionen kan ikke føre til et andet resultat. Herved er henset til, at beregningsgrundlaget fastsættes efter ligningsloven og skatteberegningen efter personskatteloven.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår det materielle og tiltræder den nye beløbsmæssige opgørelse...."

B) Af Landsskatterettens kendelse af 12. oktober 2021 vedrørende B skatteansættelse for 2013 fremgår:

"...

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 9.959.195 kr. for værdi af fri båd til rådighed for indkomståret 2013.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at værdien af fri båd nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2013.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem repræsentanten og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig ved et møde med Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Ejerforhold i koncernen G1-virksomhed

...

Beskrivelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

...

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af skibets logbog for 2013 konstateret følgende aktivitet på skibet:

Ved en gennemgang af logbogen, bilag 17-1, ses følgende:

14. januar Loading fresh water.

18. januar A & KE onboard.

20. januar A & KE leave the boat.

26. januar A & KE aboard. Loading fresh water.

28.  januar A friend onboard.

29.  januar A & KE was home.

12.  februar IJ onboard (ansat) KF onboard (ansat). Loading fresh water.

13.  februar IJ, disembark (ansat).

27. februar Loading fresh water.

2. marts IO onboard (ansat).

14.  marts Mr. IO left the boat to pick.up Mr. A.

15.  marts  A, IG and KG onboard.

23. marts  A er anført.

27.  marts  Mr. A disembark too Denmark.

28.  marts  IG disembark too Denmark.

4. april   IO og IT disembark (ansat).

6.  april KH onboard. Loading fresh water.

7.  april MP XXX show up.

18. april A and IG and ?? onboard.

22. april Loading fresh water.

24. april Capt. JC onboard.

26.  april  A nævnes.

27.  april Loading fresh water.

2.  maj KI onboard.

3.  maj KI, disembark.

5. maj Loading fresh water

7. maj IG onboard

12.  maj IG onboard Captain KJ onboard

13.  maj Loading fresh water

14.  maj IT (ansat)

27. maj Capt. KL sign off.

29. maj Capt. JC off to home.

12. juni  Stewardess KF sign-on (ansat)

18. juni  Capt. JC on board

20. juni A & KM onboard

23.  juni Stewadess MB onboard (ansat)

24.  juni A & KM onboard

25.  juni C / XXX disembark

28. juni  KN / IP onborad

1. juli  KN, disembark.

6. juli  Capt. KO, onboard

7. juli  IG onboard

8. juli  Capt. JC, showed up. Engeenering KP, disembark

9. juli  C show-up   

10. juli IG Disenbark. C onboard too shop.

13. juli Capt. JC, onboard

14. juli A & IA onboard

15. juli XXX Carpenter onboard

18. juli  A & IA disembark

23. juli Loading fresh water

25. juli C disembark

26. juli IG onboard

2. august  loading fresh water

8. august   Stewardess KR, disembark. Capt. JC, disembark.

11. august  KI, onboard

13. august  KI, disembark C and XXXX onboard

14.  august A & IA disembark

16. august C & XXXXX disembark too Y62-ø

22. august  Capt. KS showed up

26. august  Capt. KS

07.00 Dep. Y54-by, 9 personer

12.15 Dep. Y7-by, 22 personer

14.10 Arrivel Y7-by

5. September Loading fresh water
10. September 14.00 Arrivel Y54-by, S. K. onboard
                        JP show up
                        Capt. KS showed up.
17. september Loading fresh water
27. september Loading fresh water
1. oktober JP showed up / one guest
2. oktober Capt. KS showed up  
5. oktober Loading fresh water
12. oktober KT showed up
13. oktober Capt. KS showed up
23. oktober A & XX onboard
25. oktober IA onboard
27. oktober IG / friends onboard
28. oktober A/IA & IG/friends disembark
2. november KU & friends, C & family
5. november A / friends onboard
9. november 10.00 Dep. Y10-by. 13 guest onboard
12. november Capt. KS disembark
15. november Loading Fresh water
20. november C / XXX onboard
21. november C / XXX disembark
25. november Loading fresh water
27. november C / XXX onboard
                        C / XXX disembark
8. december 11.00 KV onboard / some guest, 13.00 disenbark
14. december 15.00 Two guest onboard from G2-virksomhed
15. december 10.30 Two guest, disembark
19. december 10.00 IN onboard / 16.00 IN disembark
                        13.00 KS / wife onboard
20. december 10.00 KS / wife, disembark
23. december Loading fresh water
24. december 12.30 A and guest onboard and 15.00 disembark
28. december 18.00 XXX and girlfriend onboard
30. december 16.30 A / IA, 18.00 KW and wife onboard
1. januar 2014 10.30 KW and wife, 15.00 A and IA, XXX and
                        Girlfriend disembark.

XXX = ikke læseligt.

Skattestyrelsen har oplyst, at skibets aktiviteter med udgangspunkt i logbogen kan opstilles således:

Fra                      Til                        Aktivitet

01-01-2013   17-03-2013         Beliggende Y11-by, Y16-land

18-03-2013   21-03-2013        Sejlads Y11-by til Y57-by, Y20-land

22-03-2018   13-05-2013        Beliggende Y57-by

14-05-2013   23-05-2013        Sejlads Y57-by til Y63-by, Y1-land

24-05-2013   24-08-2013         Sejlads Y63-by til Y64-by

25-05-2013   14-06-2013         Beliggende Y64-by

15-06-2013   17-06-2013         Sejlads Y64-by til Y7-by

18-06-2013   06-07-2013         Beliggende Y7-by

07-07-2013   08-07-2013          Sejlads Y7-by til Y65-by

09-07-2013   12-07-2013          Beliggende Y65-by

13-07-2013   14-07-2013          Sejlads Y65-by til Y66-by

15-07-201318-07-2013            Beliggende Y66-by

19-07-201321-07-2013            Sejlads Y66-by til Y67-by,Y58-by.

23-07-2013   23-07-2013         Beliggende Y58-by

24-07-2013   25-07-2013         Sejlads Y58-by til Y68-by

26-07-2013   28-07-2013         Beliggende Y68-by

29-07-2013   29-07-2013         Sejlads Y68-by til Y69-by

30-07-2013   31-07-2013         Sejlads fra Y69-by til Y48-by

01-08-2013   01-08-2013        Beliggende Y48-by

02-08-2013   03-08-2013        Sejlads Y48-by til Y70-by

04-08-2013   04-08-2013        Sejlads Y70-by til Y71-by

05-08-2013   05-08-2013        Sejlads Y71-by til Y68-by

06-08-2013   06-08-2013        Sejlads Y68-by til Y72-ø

07-08-2013   07-08-2013        Beliggende Y72-ø

08-08-2013   08-08-2013        Sejlads Y72-ø til Y54-by

09-08-2013   25-08-2013        Beliggende Y54-by

26-08-201326-08-2013           Sejlads Y54-by til Y7-by

27-08-2013    09-09-2013       Beliggende Y7-by

10-09-2013   10-09-2013        Sejlads Y7-by til Y54-by

11-09-2013   18-10-2013        Beliggende Y54-by

19-10-2013   19-10-2013        Sejlads Y54-by til Y73-by

20-10-2013   04-11-2013        Beliggende Y73-by

05-11-2013   05-11-2013        Sejlads Y73-by til Y74-by

06-11-2013   06-11-2013        Sejlads Y74-by til Y10-by

07-11-2013   08-11-2013        Beliggende Y10-by

09-11-2013   09-11-2013        Sejlads Y10-by til Y17-by

10-11-2013   27-06-2014        Beliggende Y17-by

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de personer, der har været ombord uden at betale herfor, kun kunne være ombord med koncernledelses accept og godkendelse.

Repræsentanten har gjort gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udelukkende er erhvervet med henblik på erhvervsmæssig udlejning, at der ikke er tale om et lystskib i henhold til ligningslovens bestemmelser, og at skibet ikke har været til rådighed for hovedaktionærerne, som sagen vedrører.

Repræsentanten har oplyst, at skibet er radiocertificeret under betegnelsen "cargo ship". Herudover er det supplerende oplyst, at Søfartsstyrelsen har registreret skibet som et "general cargo ship", og at det har været klassificeret sådan, siden (red.dato.nr.5.fjernet).

Skibet kan tage op til 12 passagerer, og vil derfor, med tilstrækkelig besætning, have ca. 20 personer om bord. Det følger af "manning certificates", der er udstedt af flaglandet, Y2-land, at der stilles specifikke krav til besætningen på skibet. Heraf følger det, at Y2-land fra 2006 og frem til skibet skifter flagland i november 2013 stillede krav om en bemanding på først 6 og senere 7 besætningsmedlemmer før det måtte sejle.

Y9-land stillede fra november 2013 og fremefter krav om minimum 5 besætningsmedlemmer. Herudover blev der stillet krav til besætningsmedlemmernes uddannelsesmæssige kompetencer, herunder at der skulle være en maskinmester, en assistent til denne samt en kaptajn ("Master") ombord.

Repræsentanten gør derfor gældende, at skibet - på grund af sin størrelse og registreringsforhold ikke havde en stående besætning, der levede op til kravene i indkomståret 2013.1 den forbindelse har repræsentanten fremlagt en detaljeret version af skibets logbog, som angiver besætningsmedlemmernes tilstedeværelse ombord. Repræsentanten oplyser, at aktionærerne, der er genstand for sagen, heller ikke kunne sejle skibet alene, idet disse ikke besidder de nødvendige kundskaber hertil.

Herudover har repræsentanten oplyst, at omkostningerne ved at drifte og vedligeholde et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er betragtelige, hvorfor det alene er egnet til kommerciel udnyttelse.

Endelig gør repræsentanten gældende, at klageren privat ejer et større fartøj ved navn (red.fartøj.nr.1.fjernet). Fartøjet anvendes til rekreation, og dækker til fulde denne, og de øvrige aktionærers behov og ønsker. På det privatejede fartøj kan familien ferierer alene og uforstyrret og selv føre fartøjet, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræver en langt større besætning og en kaptajn.

Vedrørende udlejning og drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for årene 2012/2013 til 2015/2016.

Skattestyrelsen har oplyst, at man har gennemgået skibets logbog og konstateret, at logbogen giver et korrekt billede af, hvor skibet har befundet sig på et givet tidspunkt. Dette er sket ved sammenholdelse af udgifter til havneafgift, køb af el og vand og køb af proviant.

Det er ubestridt, at skibet har befundet sig i Y11-by, Y16-land i indkomståret 2012.

Skattestyrelsen har oplyst, at man ved gennemgangen af bogføringsbilagene hos G5-virksomhed har konstateret, at der i indkomstårene 2012/2013, 2014/2015 og 2015/2016 kun sker indtægtsføring af de beløb der er faktureret til G6-virksomhed. Regnskabsperioden er fra 1. oktober til 30. september og der er indtægtsført 1.560.000 kr. svarende til 130.000 kr. om måneden. Et tilsvarende beløb fradrages i indkomsten hos G6-virksomhed. Det er således konstateret, at der i koncernen G1-virksomhed er indtægtsført en omsætning på 1.560.000 kr. fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i indkomståret 2011/2012.

Skattestyrelsen har oplyst følgende vedrørende udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet):

(red.indkomstår.bilag.nr.1.fjernet)

Beløbet på 130.310,25 er en indbetaling fra G10-virksomhed, som efter bogføring bilag 47 har charteret skibet ud til JG i perioden 21. juli til 26. juli 2013. Betalingen modtages på konto i F1-bank den 17. juli 2013.

Beløbet på 148.533,18 modtages den 2. september 2013 på konto i F1-bank.

På kontoudtoget er anført "charter". Af bilag 47 fremgår, at beløbet på 19.941,89 (red.valuta.nr.2.fjernet), er identisk med "Charter fee 2. afdrag", som indbetaling fra aftalen med JG.

Beløbet på 130.000 er fra G3-virksomhed.

Det debiteres på mellemregningen, konto X8-bankkonto.

(red.indkomstår.bilag.nr.2.fjernet)

Indtægten på 1.744.247,81 indgår på konto i F2-bank den 13. juni 2014.

Der er tale om indbetaling på en uoverensstemmelse ved udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) tilbage i 2011.

Udgiften på 186.677,50 er betaling til IC, "Commission charter (red.lystbåd.nr.1.fjernet) par JB."

Udgiften på 402.000 er en efterpostering, hvor modposten sker på konto X6-bankkonto "Debitorer i alt u/moms."

Det må konstateres, at der i indkomståret 2013/2014 ikke er nogen indtægt fra 3. mand.

Repræsentanten har oplyst, at der opstod en uoverensstemmelse med JB i forbindelse med charting af skibet. Det er oplyst, at uoverensstemmelserne opstod i månederne oktober og november 2011, hvorefter JB stoppede med betaling af andet afdrag i henhold til aftalen. JB angav selv, at ophævelsen skyldtes forhold omkring skibets skrogtykkelse. Det var selskabets opfattelse, at den bagvedliggende årsag formentlig var forhold i JB's privatliv.

(red.indkomstår.bilag.nr.3.fjernet)

Indtægten på 186.193 er efterposteret ved årets udgang.

Modposten hertil er debitering på konto X7-bankkonto med 61.102. Der er ikke fundet dokumentation for denne postering.

Desuden sker der debitering på konto X8-bankkonto" med 125.091.

Der er ikke fundet dokumentation for denne postering.

Bogføringsmæssigt overføres beløbet til 2015/2016, da det indtægtsføres igen i dette år. Der sker dog samtidig en udgiftsførsel, hvorved indtægten forbliver beskattet i 2014/2015.

Reelt må det konstateres, at der i indkomståret 2014/2015 ikke er nogen indtægt fra 3. mand.

(red.indkomstår.bilag.nr.4.fjernet)

Note 1: 2 uger for 90.000 (red.valuta.nr.2.fjernet)

Note 2:4 uger a 50.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Lejen er fra søsterselskabet G2-virksomhed.

Note 3: Flere personer har været ombord på skibet.

I regnskabet føres konto X9-bankkonto, hvoraf følgende fremgår:

(regnskab.bilag.nr.1.fjernet)

Det må konstateres, at skibet i de kontrollerede år, i meget begrænset omfang / overhovedet ikke har været udlejet til 3. mand."

Afholdte omkostninger

Ved mail af 17. maj 2017 anmodede Skattestyrelsen, selskabet om at udlevere samtlige indgående kontrakter vedrørende udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) eftersom udlejningen ikke ses, at være dækkende for de udgifter der afholdes på skibet.

Repræsentanten har oplyst, at et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke blot kan lukkes og forlades, men at det løbende skal vedligeholdes og "holdes i gang" med jævnlig brug af maskiner og motorer mv. ligesom skibet løbende skal rengøres.

"Med dette følger et naturligt forbrug af f.eks. el og vand, ligesom der kræves en vis bemanding for at foretage opgaverne. Det er dette - og ikke privat råden fra aktionærernes side - der afspejles i de afholdte omkostninger. "

Skattestyrelsen har oplyst, at er der betalt havneafgift flere steder i Danmark og udlandet, mens det er konstateret, at der er i flere perioder, betales el og vand i havnen i Y17-by. Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at der er afholdt betydelige lønudgifter, hvoraf flere af disse er afholdt af G5-virksomhed, som er skibets ejer, mens en del betales fra konti tilhørende G6-virksomhed.

Ved mail af 23. juni 2017 svarede selskabet således:

"Trods ihærdigt forsøg på udlejning er det ikke lykkedes selskabet at få væsentlige kontrakter - skibet har været lagt ud til agenter mv. med henblik på udlejning. "

(red.brændstof.bilag.nr.1.fjernet)

Idet såvel varmt vand som elektricitet vil være en nødvendighed for den ombordværende besætning, er det naturligt, at én eller flere af de nævnte apparater er i brug uanset fartøjet ligger stille.

Til brug herfor vil f.eks. kørsel med havnegenerator i et døgn således bruge ca. 180 liter eller ca. 0,2 kubikmeter brændstof, og dette forbrug har heller intet at gøre med anvendelse af eller rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Det er beregnet fra konkret forbrug, at der benyttes ca. 0,3 kubikmeter brændstof

(eller ca. 300 liter) pr. dag, når (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger for kaj, mod 2,7 kubikmeter (eller ca. 2700 liter) pr. dag ved sejlads.

Det brændstofforbrug, som Skattestyrelsen henviser til, er således en helt naturlig følge af, at fartøjet ligger for kaj med en mindre besætning, der har brug for såvel varmt vand, som elektricitet og eventuelt også opvarmning."

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræver således ca. 65.700 liter (180 liter x 365 dage) brændstof ved at ligge for kaj om året.

Proviant

Skattestyrelsen har oplyst, at der er indkøbt proviant i indkomståret 2013 for samlet 159.553 kr.

Lønomkostninger

Skattestyrelsen har oplyst, at der har været samlede lønomkostninger på 1.196.193 kr. forbundet med drift af skibet fra oktober 2012 til september 2013.

(red.lønomkostninger.bilag.nr.1.fjernet)

Skattestyrelsen har oplyst, at der løbende over året er afholdt lønninger til crew.

Repræsentanten har oplyst, at lønningerne er afholdt som led i den nødvendige minimumsbemanding.

El og vandforbrug

Skattestyrelsen har oplyst, at man ud fra det fremsendte bilagsmateriale har opgjort det totale køb af el og vand op således:

Det totale forbrug af el i perioden 8. juli 2013 til 24. august 2016 har været 77.890 kWh.

Repræsentanten har oplyst, at et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) altid vil kræve et elforbrug, når det ligger for kaj. Forbruget er delvist teknisk betinget, idet radio og satellitkommunikation altid er strømført, ligesom en række pumper, ventilationer og belysning altid er tændt. Hertil oplyser repræsentanten, at det er opgjort, at skibet anvender ca. 4410 kWh med en besætning på mellem 2-5 mand om måneden når skiber ligger for kaj.

Det totale forbrug af vand i perioden 15. maj 2013 til 24. august 2016 var 481 kubikmeter.

(red.indkomstår.bilag.nr.5.fjernet)

Søsikkerhedskursus

Skattestyrelsen har oplyst, at G5-virksomhed den 4. og 5 juni 2013 betalte for 7 personer der har været på søsikkerhedskursus.

På kurset deltog følgende personer:

•JC

•IR

•IG

•C

•JD

•IT

•A

Skattestyrelsen har oplyst, at man den 27. juni 2017 talte med JE fra Y18-søfartsskole. Forespørgslen omhandlede hvad der generelt lå bag et kursus i søfartssikkerhed. JE oplyste, at det er et grundlæggende kursus i søsikkerhed. Når et skib er over et vis størrelse (20 bruttotonnage), var dette et krav fra Søfartsstyrelsen.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er deres opfattelse, at årsagen til kurset formodes at være, at de opholder sig på skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Kurset var alene obligatorisk for besætningsmedlemmer.

Udlejningsforsøg

Den 19. april 2018 blev der afholdt et møde mellem selskabets repræsentanter og Skattestyrelsen. På mødet blev det oplyst, at den forretningsmæssige baggrund for anskaffelsen af skibet var, at det skulle drives som hotel med udlejning for øje.

Det blev oplyst, at skibet havde været i kartotek hos bl.a. G10-virksomhed som tidligere nævnt. På mødet blev der også fremlagt en erklæring fra G10-virksomhed Af erklæringen fremgår følgende:

"I, herafter named G10-virksomhed, Director of G10-virksomhed - (G10-virksomhed), a brokerage company established in Y16-land since 1995 with offices in Y16-land, Y19-land, Y20-land, Y21-land, Y22-land, Y23-land and Y24-land, and (red.organisation.nr.2.fjernet), confirm that (G10-virksomhed) has been the central agent for the charter of the Vessel (red.lystbåd.nr.1.fjernet), registered in Y9-land with registration number ...17, since (red.dato.nr.2.fjernet).

At the same time, I hereby confirm that A and family at the time of the agreement also waived the right to use the ship privately.

Mr. A has never charted (red.lystbåd.nr.1.fjernet) nor has never cruised on her"

Herudover blev der på mødet udleveret et notat udfærdiget af C der forklarer de bestræbelser som selskabet har haft i forbindelse med udlejning af skibet.

Endelig blev der på mødet udleveret en oversigt over den korrespondance der har været mellem G10-virksomhed og andre gennem årene. Oversigten dækker perioden 18. marts 2009 til 28. marts 2018.

Repræsentanten fremlagde en række underskrevne aftaler og kontrakter omkring chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for perioden 2009 til 2017 og forklarede, at dette underbygger erhvervsmæssigheden af den forretning, der har været omkring ejerskabet af skibet. Kontrakterne vedrørte følgende kunder:

•Kontrakt med G11-virksomhed af 17. juni 2009.

•Kontrakt med JF af 9. juni 2010.

•Kontrakt med JB af 1. juli 2011 (jf. også herom nedenfor).

•Kontrakt med JG af 18. juni 2013.

•Kontrakt med G2-virksomhed af 18. februar 2016.

•Kontrakt med JH af 16. august 2016.

•Kontrakt med JJ ang. samarbejde i august 2016.

•Kontrakt med JK af 1. august 2017.

Repræsentanten har forklaret, at charterbranchen er stærkt sæsonbenet og kun strækker sig over sommermånederne. I sommeren 2011 indgik G10-virksomhed på vegne af selskabet en kontrakt med privatpersonen JB om chartring af skibet for perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012.

Det fremgår af kontrakten, at den samlede kontraktsum for JB's chartring var på 1,12 mio. (red.valuta.nr.2.fjernet). Kontrakten endte som tidligere beskrevet med at parterne ikke gennemførte aftalen grundet en tvist.

Repræsentanten har derefter forklaret, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fra den 29. december 2011 til den 14. marts 2013 befandt sig i Y11-by i Y16-land. Y11-by ligger ca. 350 km øst for de traditionelle lystbådehavne i Y25-by og Y26-by. Begrundelsen for at placere skibet dér var, at holde havneomkostningerne nede. Mens skibet lå for kaj i Y11-by afholdes der løbende møder med diverse agenter, herunder JM der var ansat hos agenten G10-virksomhed. Dette fremgår af logbogen den 3. januar og den 7. juli 2012.

Repræsentanten har oplyst, at der i perioden fra marts til august 2012 foretages reparationer, klargøringer, brandøvelser og justering af skibets navigationsudstyr, hvorfor skibet i denne periode ikke er sejldygtigt. Samtidig var der ikke tilstrækkelig besætning om bord på skibet. Repræsentanten har fremlagt en korrespondance med G7-virksomhed af 13. november 2012. Det fremgår af bilaget, at skibet har ligget til oplægning i 334 dage, og at der sker tilbageføring af betalt præmie i denne periode.

Repræsentanten har oplyst, at den næste chartring derfor først sker i 2013 til JG, med hvem der indgås en kontrakt den 18. juni 2013 varende fra 21. juli til den 26. juli 2013. Kontraktsummen var på 87.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Kontrakten blev indgået via agenten G10-virksomhed og blev gennemført planmæssigt.

Skattestyrelsen har anset skibet for erhvervsmæssigt udlejet i perioden 21. juli til 26. juli 2013 og sat denne til en uge, hvorefter klageren beskattes i 51 uger i indkomståret 2013.

Repræsentanten har oplyst, at der i hele ejertiden fra 2006 og fremefter er udarbejdet et meget omfattende markedsføringsmateriale på dansk, Y27-nationalitet og Y28-nationalitet til anvendelse for potentielle virksomheder, rejsebureauer i Danmark såvel som udlandet angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med det formål, at opnå en rentabel drift med udlejning af skibet.

Repræsentanten har herefter fremlagt et meget omfangsrigt reklamemateriale som illustration for, den erhvervsmæssighed der har været forbundet med erhvervelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Ved brev af 7. august 2019 oplyser repræsentanten, at det vil kunne tiltrædes, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) delvist har været til rådighed for A's private rådighed men betragtes som værende overgået fuldt ud til at udgøre et erhvervsmæssigt driftsaktiv med virkning fra januar 2014 og fremefter:

"Angående perioderne 2012 og 2013 må (red.lystbåd.nr.1.fjernet) betragtes som værende i hvert fald delvist et erhvervsmæssigt driftsaktiv med en deraf følgende reduktion i den skattepligtige rådighed.

Baseret på ovenstående punkter kan en samlet og endelig beskatning for 2012 og 2013 og de følgende år være, som anført herunder, idet der for årene 2014 og fremefter ikke foretages beskatning, da (red.lystbåd.nr.1.fjernet) herefter betragtes som et erhvervsmæssigt driftsaktiv. "

(red.beskatningsgrudlag.nr.2.fjernet)

Repræsentanten henviser i nærværende klage til, at dette efter forudgående drøftelser og efter aftale med Skattestyrelsen var fremsendt uden præjudice som oplæg til et muligt forlig i sagen. Skattestyrelsen afviste dog i sidste ende at forlige sagen, og Skatteankestyrelsen kan i det hele bortse fra det anførte.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige værdi af fri båd til rådighed for indkomståret 2013 med 9.959.195 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført:

"Da det ikke i lovgivning er fastsat, hvad der skal til for at anse et skib for værende et "lystfartøj", må der tages udgangspunkt i det konkrete skib sammenholdt med praksis på området.

Det må konstateres, at flere steder, herunder ved registreringen på Y9-land, bilag 5-3, omtales (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som "yacht", hvilket efter det anførte af landsretten er klassificeringen for et lystfartøj.

Det ses også, at G10-virksomhed ved udlejningen af skibet omtaler det som "Luxury Motor Yacht For Charter" og i forbindelse med salg omtaler det som "Luxury Motor Yacht For Sale", bilag 9-1 og 9-2. Under omtalen den 29. maj 2013 og 5. juli 2017 omtales skibet som "superyacht", bilag 9-2.

Fra skibets hjemmeside, bilag 4-1 side 3 og 4, ses det også under omtalen af cabin 1 & 2, at skibet omtales som "yacht", ligesom det sker under afsnittet "Tenders", bilag 4-1 side 51.

I beskrivelsen af Master Cabin, bilag 4-1 side 32, fremgår der udtryk som "In this most comfortable and luxurious setting the host can truly relax i private, whilst still in full control of the journey".

Under beskrivelsen af Foredeck, bilag 4-1 side 25, anføres:

"-the rescue tender which can also be used for swimming trips to the shallow waters where the other boats cannot reach."

Under beskrivelsen om ture til de Y29-nationalitet fjorde, bilag 4-1 side 44, fremgår følgende:

"Of course you can also set your own course"

Under afsnittet "Inspirations & events" bilag 4-1 side 54 anføres:

"We invite you to contact us directly in order for us to fully discuss your plans and ideas, be it a private holiday, corporate entertainment or for a special occasion."

Videre under "Toys" nævnes følgende, bilag 4-1 side 56:

"There are several toys for you to use to have yourself a pleasant afternoon. The tenders for small trips to the shore or shallow water, the fishing gear to relax while trying catch a fish, the snorkels where you can explore the fish end sea life and the waterskies and the wake board if you are up for something a bit more exhilarating"

Hvilke andre fritidsaktiviteter der er ombord på skibet fremgår af hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.2.fjernet), bilag 9-3-3, der er refereret ovenfor, og bilag 9-4-2 hvor det også nævnes at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - make her the ideal charter yacht for socialising and entertaining with family and friends.

Efter Skattestyrelsens opfattelse indikerer ovenstående beskrivelser af skibet og af de muligheder der er ombord, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er et lystfartøj. Skibet omtales som værende en yacht, hvilket er betegnelsen for en lystbåd.

Der er mulighed for, at blive sejlet ind til steder hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke selv har mulighed for at sejle, og herunder få arrangeret picnicture helt privat.

For at det kan være relevant, må forudsætningen være, at det er den samme person / personkreds der har lejet hele skibet, da det ellers ikke giver nogen mening.

Det oplyses at det også er muligt, at fastlægge sine egne ture, hvilket kan formuleres således - du bestemmer, vi sejler.

Båden kan lejes til en hvilken som helst begivenhed, og udlejer hjælper gerne med at gennemføre arrangementet.

Der er flere muligheder for tidsfordriv ombord, og det er muligheder, der er til rådighed samtidig med leje af skibet.

Fra brochure på nettet, bilag 4-2, ses A at have noteret følgende:

"The height of luxury for me is to be sitting on deck, with a glass of my favourite whiskey onboard my beautiful classic yacht (red.lystbåd.nr.1.fjernet), watching the sun set over my favourite harbors and bays.

For a few years now I have been privileged in selecting destinations which are truly breathtaking. They have so far included the Y15-hav, Y1-land's coast, the Y30-hav and the Y31-hav and I am on the constant lookout for new and exciting gems of the world.

I would like to invite you to have the same memorable experiences onboard this stunning vessel as I, my family and friends have had. This brochure will positively wet Your appetite for yachting and show you why this classic lady makes the perfect venue form which to enjoy that discreet and valuable cruise.

You can feel confident that this stunning world wide going yacht will provide you with a once in a lifetime opportunity, each and every time!

Let my crew take care of you and your guests and allow my ship to take you to your favorite destinations, and just let go.................... "

Denne beskrivelse indikerer, at der er tale om et lystskib.

Den der er ombord bestemmer selv turen, og kan på den måde sejle "for lyst", til den / de destinationer der måtte være interessante.

Den der har lejet skibet, bestemmer hvilke destinationerne der skal besøges.

At der er tale om et lystskib bekræftes også af artiklen i "G33-virksomhed" april 2016, bilag 10-1, hvorfra følgende kan citeres:

"I sommeren 2015 sejlede skibet en række eksklusive togter i danske og Y28-nationalitet farvande, hvor passagerne i store træk kunne vælge, hvor de ville sejle, og hvor de ville ligge til for at få landoplevelser.

Kaptajnen udtaler at der var lagt en overordnet sejlads fra dag 1 til dag 6, men hvad der skete i de mellemliggende dage var sådan set op til gæsterne. Det blev f.eks. til en tur op ad Y32-fjord i Y33-by og en speciel udflugt til en ubeboet ø i det Y34-landsdel øhav.

Udflugten til den ubeboede ø var lidt af et kunststykke fordi en af gæsterne var handicappet, men da det jo var individuelt, fik vi også arrangeret at denne gæst kunne komme i land på ligefod med de øvrige gæster. Men ellers er det jo sådan at sejler vi forbi et sted, hvor gæsterne synes vi skal ind, ja, så sejler vi derind, hvor det ellers er muligt med henblik på sikker sejlads.

Det samme har været vilkårene for de gæster, som var om bord i de år, hvor skibet var i arbejde i Y35-hav. Her lå skibet i nogle år med basehavn i Y36-by på Y37-ø og senere i Y38-land og senest set i Y16-land.

Det er gæsternes lyster og ønsker, der bestemmer farten og kursen, udtaler kaptajnen".

Med henvisning til de beskrivelser der er i udlejningsbrochure, til omtalen af skibet og til den billeddokumentation der findes på nettet om (red.lystbåd.nr.1.fjernet) må det konkluderes, at skibet i skatte- og afgiftsmæssig henseende, må betegnes som værende et lystfartøj.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) må anses for, at høre under den form for skibe der anvendes i fritidsøjemed.

Fartøjet må i enhver henseende anses for at fremstå som et fritidsfartøj henset til omtalen og til billeddokumentationen.

Forudsætningen for at anse et skib for omfattet af undtagelsen i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8 er, jf. præmis 13 i EU-afgørelsen, at lejeren af det pågældende fartøj anvender det til erhvervsmæssige aktiviteter. Det ses ikke at være tilfældet for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) set i forholdt til omtalen og billeddokumentationen.

Med udgangspunkt i den brug og billeddokumentationen der af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), må der også henvises til præmis 14 og 17, hvoraf det fremgår, at såfremt fartøjet udlejes til personer der har det som formål at benytte skibet til rekreative / private formål, er skibet ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen, og dermed ikke omfattet af den danske undtagelse i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8.

I SKM2010.61.VLD, bilag 12-1, kommer landsretten frem til, at begrebet "lystfartøj" må bero på, om et fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål.

Landsretten lægger til grund, at det pågældende fartøj ud fra beskrivelser, specifikationer, tegninger, fotomateriale og markedsføringen anses for, at fremstår som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, hvorfor skibet må anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34 stk. 1 nr. 8.

Til de fremførte bemærkninger under 2.2 kan anføres følgende:

Det at skibet ved registreringen på Y2-land, og af udskriften fra Søfartsstyrelsen, anføres som "cargo ship" kan ikke tillægges særskilt betydning.

Det må hertil anføres, at da skibet bliver registeret på Y9-land, bliver skibet registeret med betegnelsen "(red.betegnelse.nr.9.fjernet)", hvilket fremgår af bilag 5-3.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.3, under omtalen af SKM2010.61.VLD, nævnes det:

"Afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens for stand, må derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse af begrebet "lystfartøj" bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål."

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at uanset om (red.lystbåd.nr.1.fjernet) efter danske og udenlandske bestemmelser er klassificeret som et lastskib eller et passagerskib, så kan skibet benyttes til fritidsformål, hvorfor det betragtes som et lystskib.

Det fremføres at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke kan sejles af aktionærerne, men der skal en besætning til med de rette uddannelser.

Det argument, at aktionærerne ikke kan sejle skibet, er ikke ensbetydende med, at de ikke kan anses for at have skibet til rådighed, jf. ligningslovens § 16. stk. 6.

Der kan her også henvises til SKM2016.522.BR. Bilag 15-11.

Til de fremførte bemærkninger, brev af 7. august 2019, skal anføres følgende:

Skattestyrelsen er enig i, at der ikke i lovgivningen er en direkte definition af, hvornår et skib kan / skal betegnes som værende en lystbåd / et lystskib.

I den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.10.1.3.1, anføres at afgrænsningen må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret afgørelse af, om fartøjet fremstår som et lystfartøj eller ej.

Som nævnt ovenfor under dette punkt må (red.lystbåd.nr.1.fjernet) anses for, at høre under den form for skibe der anvendes i fritidsøjemed.

Der er her henset til beskrivelser i udlejningsbrochure, omtalen af skibet og den billeddokumentation der er fundet på nettet.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på grund af sin karakter og størrelse falder uden for lystbådsbegrebet. Sådan som skibet fremstår og markedsføres, henvender det sig netop til personer, som vil have et rekreativt ophold og sejle rundt efter egne ønsker.

At skibet er registreret, som "cargo ship" kan ikke føre til et andet resultat, da registreringen ikke er afgørende for vurderingen, og det kan ikke tillægges afgørende betydning, at skibet, ud fra sin størrelse, adskiller sig, fra den praksis der ligger.

Som nævnt nedenfor, pkt. 4.4, kan tilstedeværelsen af (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke tillægges afgørende betydning, da de 2 skibe ikke kan erstatte hinanden.

Som beskrevet ovenfor, under pkt. 2.3, nævnes det ved ændringen af ligningsloven, lov nr. 483 af 30. juni 1993, at når det skal vurderes, om et skib er et lystfartøj, kan der hentes vejledning i praksis efter lov om lystfartøjsforsikringer.

Det ses heraf, at der fra lovgivningen er lagt op til, at der er en vis sammenhæng mellem direkte skatter og indirekte skatter.

At der ikke kun henvises til afgørelser omfattet af momsloven ses af SKM.2016.522.BR, pkt. 4.3, hvor spørgsmålet var beskatning efter ligningslovens regler.

Med henvisning til ovenstående må det fastholdes (red.lystbåd.nr.1.fjernet) anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8, hvilket medfører at den ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne.

Ligeledes må de fastholdes at skibet anses for, at være omfattet af begrebet lystbåd, som fremgår af ligningslovens § 16 stk. 6.

(...)

Det er Skattestyrelsens vurdering, at selvom der har været gjort forsøg på udlejning, i de fremsendte bemærkninger anføres "professionel udlejningsaktiviteter", så udelukker det ikke, at skibet samtidig anses for at være et lystfartøj når der henses til bestemmelserne i skatte- og afgiftslovgivningen.

Der kan i den forbindelse henvises til lov nr. 165 af 8. februar 2017 om afgift af lystfartøjsforsikringer, hvor det af § 1 fremgår:

"Afgift omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt."

Til de anførte udlejningsbestræbelser kan der anføres følgende:

Selvom der er fremlagt betydeligt materiale til dokumentation for, at der har været gjort forsøg på at udleje (red.lystbåd.nr.1.fjernet), må det konstateres, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at aktionærerne ikke har rådighed over skibet.

Det at der er indgået kontrakter med brokere om, at de må udleje skibet til 3 mand, hvis muligt, er ikke ensbetydende med, at aktionærerne ikke har bevaret rådigheden.

Ved bilag 6 side 3 er fremlagt en kontrakt med JB, som efter kontrakten skulle leje skibet i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012.

Som nævnt under pkt. 3.2 endte aftalen i en tvist.

Tvisten medførte, at der i G6-virksomhed, for året 2013/2014, indtægtsføres 1.744.247,81 kr.

I de indsendte bemærkninger henvises til det indsendte bilag 7, som er et brev fra G7-virksomhed, hvor der foretages ristorno (præmietilbagebetaling) for oplægning i 2011 - 2012.

Ved mail, af 31. oktober 2018, er oplyst følgende:

"I forbindelse med telefonsamtale af 24. oktober 2018 bad Skattestyrelsen om yderligere informationer angående uoverensstemmelsen med JB i forbindelse med dennes chartring af fartøjet (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Vi kan i den forbindelse oplyse Skattestyrelsen om, at uoverensstemmelsen angående lejeforholdet opstod i månederne oktober og november 2011.

JB udeblev, efter vores oplysninger, med betalingen af andet afdrag i henhold til den indgående aftale, med forfald 1. oktober 2011.

Ved e-mail af 4. november 2011 meddelte JB, at han ikke agtede at foretage yderligere betalinger i henhold til kontrakten, og ved e-mail af 7. november 2011 oplyste JB, at han anså kontrakten for ophævet med sin e-mail af 4. november 2011.

JB angav selv, at ophævelsen skyldtes forhold omkring (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s skrogtykkelse. Det var opfattelsen hos vores klienter, at den bagvedliggende årsag formentlig var forhold i JB's privatliv."

Senere i de indsendte bemærkninger nævnes, under "Perioden 2012 til 2013", at der den 28. maj 2012, med virkning fra den 1. juni 2012, indgås kontrakt med broker G10-virksomhed. Der henvises her til bilag 40. Denne aftale indeholder ikke noget om, at aktionærerne fraskriver sig rådigheden over skibet.

Det fremgår derimod af aftalen at:

"The Owner will also ensure that the Vessel is run by a professionel full time crew and that the crew qualifications are appropriate to flag state regulations."

Det må med henvisning hertil formodes, at der er en stående besætning ombord på skibet.

På trods af de foretagne bestræbelser på udlejning af skibet må det fastholdes, at aktionærerne har haft rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i et sådant omfang, så det er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 stk. 6.

Som det ses, af SKM2002.229.HR, bilag 15-12, er der taget stilling til, at retten til at råde over et aktiv ikke er fraskrevet, fordi et bureau har det til udlejning til 3. mand.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke har betydning for beskatningen af rådigheden, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) også har været forsøgt udlejet til 3. mand og dermed benyttet erhvervsmæssigt.

I den udstrækning skibet har været udlejet vil disse perioder fragå i den samlede rådighedsperiode for aktionærerne.

Til de fremførte bemærkninger, brev af 7. august 2019, skal anføres følgende:

Skattestyrelsen er enig i, at skibet har været udlejet i 2013. Udlejningen har været 1 uge. Det er der også taget hensyn til ved fastsættelsen af værdien, da aktionærerne ikke har kunnet råde over skibet i denne uge.

At (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i 1 uge har været udlejet til 3. mand kan ikke betyde, at skibet anses for at være anvendt "strengt erhvervsmæssig" og dermed uden rådighed for aktionærerne.

Som anført i de fremsendte bemærkninger er der ved lov, nr. 1728 af 27. december 2018, foretaget ændringer i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven.

I bemærkningerne til lovforslaget, bemærkninger til § 13 nr. 2, nævnes, at "ændringen vil derfor ikke medføre materielle ændringer af gældende praksis".

Som det nævnes i bemærkningerne er formålet med lovændringen, at foretage en præcisering af hvornår et skib kan / skal anses for at være omfattet af regelsættet.

Det må fastholdes, at anvendelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været udelukkende erhvervsmæssigt, da 1 uges udlejning ikke kan anses for, at være tilstrækkelig til at opfylde dette begreb.

(....)

Med henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 4 stk. 1 og 2 anses du for hovedaktionær i moderselskabet G1-virksomhed, da du ejer 24,5% og din (red.relation.nr.2.fjernet) A ejer 53,4%.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) må betegnes som værende en lystyacht / lystbåd i skatte- og momsmæssig henseende, og det er ikke et område, som det er naturligt for koncernen G1-virksomhed, at drive forretning inden for.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) må anses for anskaffet med det formål, at skibet bl.a. skulle være til rådighed for ledelsen af koncernen.

Den omstændighed, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været udlejet / forsøgt udlejet erhvervsmæssigt, anses ikke at udelukke, at den har været til rådighed for aktionærernes anvendelse.

I de år som Skattestyrelsen har kontrolleret, har skibet i meget begrænset omfang været udlejet til 3. mand, hvilket skal sammenholdes med, at logbogen viser, at aktionærerne af koncernen har disponeret over skibet.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har, for året 2013, været til rådighed med en besætning, der kunne betjene skibet i det daglige herunder ved sejlads.

Udgiften til besætning og proviant, el og vand anses at være afholdt i aktionærernes interesse, da udgifterne ikke anses for afholdt af forretningsmæssige årsager.

Aktionærerne er gennem året jævnligt ombord på skibet.

Det er således uden betydning, at skibet i nogle perioder ikke bliver anvendt af aktionærerne.

Hvis aktionærerne stiller skibet til rådighed for 3. mand, uden 3. mand skal betaler for benyttelsen, er det ensbetydende med, at aktionærerne udnytter deres rådighed.

Med henvisning til den udbetalte løn og den førte logbog har der i 2013 været besætning med kaptajn ombord, hvorved skibet efter formodningen har været klar for aktionærerne og til deres rådighed.

Erklæringen der blev udleveret på mødet, den 19. april 2018, fra G10-virksomhed, bilag 14-1, kan ikke tillægges nogen værdi, når rådigheden over skibet skal vurderes, idet bemærkningerne i logbogen indikerer, at ordlyden af erklæringen ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Som ovenfor anført anses logbogen for at være fyldestgørende m. h. t. skibets sejlads, hvorfor det også anses for korrekt, når det er anført, hvem der har været ombord og hvornår.

At (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er udlejet af G5-virksomhed til G6-virksomhed ændrer ikke ved, at det maskerede udbytte må anses for at have passeret moderselskabet G1-virksomhed og dermed modtaget fra denne.

Ved korrektionen af indkomståret 2012 er der fremført bemærkninger ved brev, af 20. juli 2018 og 8. oktober 2018, og der kan hertil fremføres følgende:

Det nævnes i indledningen at samtidig med nærværende sager, om beskatning af aktionærerne i koncernen, har Skattestyrelsen rejst en sag om transfer pricing mellem de 2 involverede selskaber G5-virksomhed og G6-virksomhed.

Det må hertil siges, at den verserende sag om transfer pricing, mellem selskaberne, ikke har noget at gøre med, om aktionærerne skal beskattes af rådigheden.

Uanset hvilke varer eller ydelser der handles mellem interesseforbundne parter, og uanset om det er erhvervsmæssig virksomhed eller ej, skal der anvendes priser, som var aftalen indgået mellem uafhængige parter.

Det nævnes i de fremsendte bemærkninger, at fartøjsbegrebet kun er behandlet i en enkelt offentliggjort afgørelse, SKM 2014.682.SR.

Skattestyrelsen vil i den forbindelse henvise til afsnit 2.3, herunder til de afgørelser der er nævnt, C116/10, Bacino Charter Company SA og SKM 2010.61 VLD.

Det at der ejes et andet fartøj kan have indflydelse på den enkelte sag, men i nærværende sag kan det ikke tillægges betydning, da det ene skib ikke kan erstatte det andet.

Med udgangspunkt i den begrænsede omtale af skibet (red.fartøj.nr.1.fjernet), bilag 5, antages det, at den ikke på nogen måde kan erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Der tænkes her på de steder der kan sejles i de 2 skibe og på interiøret, indretningen og de aktivitetsmuligheder der er på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Der henvises hertil afsnit 2.1.

I de fremførte bemærkninger anføres det, at såfremt skibet er stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager, skal der ikke ske nogen beskatning, og der henvises i den forbindelse til SKM2001.363. DEP, bilag 15-1, og til spørgsmål til skatteministeren ved fremsættelsen af L 237 spørgsmål 21. Bilag 15-8.

Ved en vurdering af, hvornår der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, som fritager for en beskatning efter formodningsreglen / rådighedsbeskatningen skal der samtidig henvises til spørgsmål 22 ved fremsættelsen af L 237. Bilag 15-9.

Der kan herfra citeres følgende:

"Ændringsforslaget er begrundet i, at den foreslåede bestemmelse om fri lystbåd i L 237 i visse tilfælde kan indebære en urimelig beskatning af bådebyggere, der er ansatte hovedaktionærer eller er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, i virksomheder, der producerer lystbåde og dele til lystbåde. I modsætning til f.eks. en bådudlejningsvirksomhed, er bådebyggervirksomheder ligesom andre produktionsvirksomheder således afhængige af, at kunne råde over sine produkter med henblik på afprøvning og udvikling."

Ved behandlingen af L 237 blev ordlyden af ligningslovens § 16 stk. 6 ændret fra 1. til 2. behandling. Det fremgår af bilag 16 til ændringsforslaget. Bilag 15-10.

Fra bemærkningerne til ændringsforslagets pkt. 4 kan nævnes følgende:

"Den foreslåede ændring er begrundet i, at den foreslåede lystbåderegel for ansatte hovedaktionærer m.fl., i visse tilfælde kan indebære en urimelig beskatning af bådebyggere, der er ansatte hovedaktionærer eller er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, i virksomheder, der har det som hovederhverv at producere lystbåde og dele til lystbåde.

Såfremt en sådan bådebygger anvender virksomhedens lystbåd privat, vil vedkommende blive omfattet af den foreslåede formodningsregel for lystbåde i L 237 og vil derfor blive anset for at have båden til rådighed hele året. Dette findes ikke rimeligt, når der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at virksomheden har lystbåde til rådighed, og der er behov for, at lystbådene prøvesejles og testes af virksomhedens ansatte. I modsætning til f.eks. en bådudlejningsvirksomhed, er bådebyggervirksomheder ligesom andre produktionsvirksomheder således afhængige af at kunne råde over sine produkter med henblik på afprøvning og udvikling."

og

"Der er tale om en forholdsvis snæver undtagelsesbestemmelse. For at være omfattet af den foreslåede undtagelse skal 3 betingelser være opfyldt.

For det første skal der være tale om en arbejdsgiver, der har det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele til lystbåde. Arbejdsgiveren/virksomheden skal aktuelt og overvejende drive bådproduktion mv. Der vil normalt være tale om hovederhverv. når over 50 pct. af virksomhedens omsætning stammer fra produktion af lystbåde og dele hertil. Afkast af passiv kapitalanbringelse i f.eks. obligationer eller aktier i ikke-koncernforbundne selskaber medregnes ikke i omsætningen.

For det andet er det samtidig en forudsætning, at den ansatte direktør eller medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform overvejende er beskæftiget med at producere lystbåde eller dele heraf. Når den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender over 50 pct. af sin faktiske arbejdstid i virksomheden med bådproduktion m.v., vil beskæftigelseskravet normalt være opfyldt.

For det tredje skal virksomhedens produktion af enten lystbåde eller dele til lystbåde være afhængig af, at produkterne afprøves via test- eller prøvesejladser i virksomhedens lystbåde. Den sidste betingelse er bl.a. medtaget, fordi visse dele til lystbåde vil være så uvæsentlige og små, at det ikke er en vigtig forudsætning eller nødvendigt at teste dem på en lystbåd. Som eksempler på dele, hvor afprøvning via testsejladser må anses for nødvendige, kan nævnes sejl, skrog, master, skibsmotorer og lign."

Som det ses, af dels spørgsmålene til ministeren og det stillede ændringsforslag, er der ganske nøje taget stilling til, hvilke former for erhvervsmæssig virksomhed der fritager for beskatning efter formodningsreglen.

Det bliver direkte nævnt, at bådudlejningsvirksomhed ikke er at sammenligne med bådbyggevirksomhed, og det er kun de situationer, hvor der er tale om bådbyggervirksomhed man ønsker at fritage for formodningsreglen.

Aktiviteten med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) må anses for at falde ind under bådudlejningsvirksomhed.

I de fremførte bemærkninger henvises der til SKM2011.727.SR og der citeres følgende:

"Hvis det i øvrigt kan lægges til grund at Y driver en reel chartervirksomhed med udlejning af sejlbåde til tredjemand og X kun har adgang til at leje bådene på samme vilkår som øvrige kunder kan X ikke anses for at have lystbåd stillet til rådighed. Skatteministeriet indstiller derfor, at der svares "Nej" til at der vil ske beskatning af X efter reglerne i Ligningslovens §16, stk. 6 (rådighedsbeskatning af fri båd)".

I den forbindelse skal det anføres, at som grundlag for det givne svar forudsætter skatterådet følgende:

"Skatteministeriet forudsætter, at X ikke er ansat i Y men alene er medlem af bestyrelsen. X opfylder dermed ikke den i ligningsvejledningen anførte betingelse om, at være ansat. X kan således ikke anses for omfattet af formodningsreglen."

Skatterådet har ved sit svar forudsat, at formodningsreglen ikke kan komme i betragtning, hvilket gør at det afgivne svar ikke kan anvendes i nærværende sag.

Der henvises også til SKM2008.20.SR.

Forholdet i sagen anses ikke for at være sammenlignelig med nærværende sag.

Skatterådet lægger i sit svar til grund, at de forsikringsmæssige forhold gør, at ikke-erhvervsmæssig anvendelse vil betyde, at båden ikke er dækket.

Der må også henses til, at der er tale om en katamaran uden kahyt- eller opbevaringsfaciliteter ombord, hvilket gør, at den ikke på nogen måde kan sammenlignes med (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

I de fremførte bemærkninger nævnes, breve af 20. juli 2018 og 8. oktober 2018, at der ikke er belæg for den sammenholdelse, der er foretaget i forslaget mellem henholdsvis ligningsloven og momsloven.

Det nævnes også, at det at udlejningen er omfattet af momsloven skulle tale for, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Til det første må det siges, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at såfremt (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er et lystskib / en lystbåd i h. L en bestemmelse i skatte- og afgiftslovgivningen, så er den det i forhold til alle bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen.

Hovedreglen i momsloven er, at erhvervsmæssig levering af varer eller ydelser i Danmark, er omfattet af momsloven, med mindre den er omfattet af momslovens undtagelsesbestemmelser.

Det at der skal opkræves og betales moms af den udlejning der måtte ske, medfører ikke at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skal anses for et erhvervsmæssigt skib, der ikke er omfattet af ligningslovens bestemmelser.

Beskatning for indkomståret 2013.

Skibet er i starten af året beliggende i Y11-by, Y16-land.

Den 18. marts 2013 sejles til Y57-by, Y20-land, hvor den er på værft. Den 14. maj 2013 forlader skibet Y57-by og sejler over Y63-by, Y1-land, for den 24. maj 2013, at lægge til i Y64-by.

Herefter sejler den resten af året enten rundt i Danmark eller tæt på Danmark.

Da der ikke finder en udlejning sted, må skibet også anses for at være til aktionærernes rådighed i den periode, hvor den er i dok. Aktionærerne bestemmer selv tidspunktet herfor, og opholdet i dok må formodes at ske, for at skibet kan være i funktionsdygtig stand for aktionærernes brug.

•Af bilag 17-6 "Konto X10-bankkonto ses det, at der hele året udbetales løn til crew.

•Af ordlyden af mail af 2. august 2013, bilag 17-8, fremgår det, at A er på skibet

•Af bilag 17-9 og 17-10 fremgår det, at der udbetales løn til kaptajn for månederne oktober, november og december.

•Noteringer i logbogen viser, at aktionærerne af koncernen med jævne mellemrum er på skibet.

•Det ses også af det førte kasseregnskab, at aktionærerne med jævne mellemrum er på skibet. Bilag 17-5.

•Der er fratrukket rejseudgifter til det sted, hvor skibet har ligget. Bilag 17-11.

Det at skibet stilles vederlagsfrit til rådighed for andre sidestilles med koncernejernes egen benyttelse af skibet, når der henses til det skattemæssige rådighedsbegreb.

Nytåret 2013 / 2014 opholder IA og A sig på skibet, sammen med venner.

Det oplyste om, at det var havnemyndighederne i Y17-by, der anmodede om, at der var nogen ombord nytåret over kan ikke ændre ved, at opholdet må betegnes som værende udnyttelsen af rådigheden, også henset til at der var venner med.

Der købes også ind op til nytåret. Bilag 18-6.

Udgiften til proviant er fordelt over hele året og må siges at være betydelig. Der er leveret 83 kubikmeter brændstof til skibet.

Skibet anses for udlejet i perioden 21. juli til 26. juli 2013, som sættes til en uge.

Der er ikke fundet oplysninger om, den indtægtsførte lejeindtægt fra G1-virksomhed, hvorfor der ikke tages hensyn hertil ved vurderingen af rådighedsperioden.

Til de fremførte bemærkninger, brev af 7. august 2019, skal anføres følgende:

At der gøres bestræbelser på at udleje skibet er ikke ensbetydende med, at aktionærerne ikke har den til rådighed, når der henses til bestemmelsen i ligningslovens § 16 stk. 6.

I det fremsendte bilag A er ikke anført noget om, at aktionærerne fraskriver sig retten til at benytte skibet. Der er tale om en rammeaftale for samarbejdet med JD og, som det anføres i bemærkningerne, hans visioner herom.

At JD udsender mails til sine kontakter ændre ikke ved det faktum, at skibet kun er udlejet 1 uge i 2013 og det kan dermed konstateres, at markedsføringsbestræbelserne ikke har ført til nogen udlejning af skibet.

Så uanset omfanget af udsendte mails og markedsføringsmateriale må aktionærerne, i skattemæssig henseende, anses for at have bevaret rådigheden over skibet.

Om gennemgangen af logbogen henvises der til pkt. 4.1 ovenfor, og det konstateres, at det kun er nogle af datoerne der kommenteres i bemærkningerne.

Omkring forbruget af fuel, vand og el må det siges, at udgifterne hertil er med til at bestyrke, at skibet har været til rådighed, da udgifterne ikke ene og alene kan anses for anvendt i forbindelse med udlejninger.

Der henvises til LSR 15-1261025.1 sagen var der tale om, at selskabet overtog / købte skibet i forbindelse med et tilgodehavende hos en kunde og satte det derefter til salg.

Landsskatteretten konkluderede, at skibet blev anskaffet som et omsætningsaktiv med henblik på videresalg, og da selskabet i forvejen beskæftigede sig med køb og salg af fly, blev skibet anset for at være en del af selskabets handelsaktiviteter.

Til de fremførte bemærkninger, brev af 28. august 2019, skal anføres følgende:

På trods af de fremførte bemærkninger i ovenstående brev, må det fastholdes, at værdien af fri lystbåd beskattes ligeligt mellem de 3 hovedaktionærer.

Det er ikke muligt bagudrettet at anvende praksis med, at en eller flere aktionærer kan undgå en beskatning ved, at have fraskrevet sig rådigheden over (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Selvom en rådighedsfraskrivelse forelå, ville det også kræve, at kontrollen viste, at en eller flere aktionærer ikke havde haft skibet til sin rådighed.

At værdien skal fordeles ligeligt kan udledes at bemærkningerne til lovforslag LEF 237 2000, hvor der anføres følgende:

"Det foreslås, at værdiansættelsen af udbytte i form af, at der stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed for en hovedaktionær, skal følge de foreslåede værdiansættelsesregler for personalegoderne efter henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9. Efter det foreslåede vil der ikke være forskel på, hvilken værdi en ansat direktør mv. eller en ikke ansat hovedaktionær bliver beskattet af, hvis de modtager en bolig mv. som hhv. løn eller udbytte."

og videre:

"Med de foreslåede ændringer opnås en ensartet beskatning af en ansat direktør mv. med væsentlig indflydelse på egen aflønning og en ikke ansat hovedaktionær. Ydermere skabes der sikkerhed for beskatningsformen for en ansat hovedaktionær, samt det sikres, at et selskab og dets hovedaktionær ikke vilkårligt kan indrette deres indbyrdes overførsler på den for dem skattemæssigt gunstigste måde."

Når der henses til, at ligningslovens § 16 A, stk. 5, vedrørende ansættelsen af værdien af udbytte i form af fri lystbåd, henviser til ligningslovens § 16, stk. 6, i sin helhed, og at det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at man ønskede en ensartet beskatning af en ansat direktør mv. og en ikke ansat hovedaktionær, er det Skattestyrelsens vurdering, at ligningslovens § 16, stk. 6, 3. pkt., også finder anvendelse, når flere hovedaktionærer har rådighed over samme lystbåd.

Har flere hovedaktionærer en båd til rådighed og skal beskattes af værdien heraf, skal den skattepligtige værdi således efter ligningslovens § 16, stk. 6, 3. punktum, fordeles ligeligt imellem dem, dvs. med 1/3 til hver, hvis der er tre hovedaktionærer. Dette gælder uanset, at aktionærernes ejerandele er forskellige.

Skibet må derfor anses for at være til rådighed i 51 af årets 52 uger.

Det må således fastholdes at beskatningen udgør 2% pr. uge, hvorved rådighedsbeskatningen kan opgøres til 2% af 29.291.789 eller 585.835 pr. uge.

Værdien udgør for året 51 uger af 585.835 eller 29.877.585.

Da værdien efter ligningslovens § 16 stk. 6 skal fordeles ligeligt udgør din andel 1/3 af 29.877.585 eller 9.959.195.

(...)

Værdien af fri lystbåd anses for omfattet af kildeskattelovens § 2 stk. nr. 6.

Da du ejer mere end 10% af aktiekapitalen i G1-virksomhed, udgør beskatningen 27%.

Det fremgår af dobbeltbeskatningsaftalens artikel 28, at Danmark, som kildeland, kun skal give nedslag såfremt indkomsten overføres til Y1-land og beskattes der.

I den foretagne beskatning forudsættes det, at der ikke er sket / foretaget beskatning i Y1-land.

(...)

Med henvisning til ovenstående bestemmelser er der hjemmel til at varsle en ændring af indkomsten for 2013, til og med 1. maj 2019.

Afgørelsen træffes inden den 6. oktober 2019, hvorved ansættelsesfristen i h. t. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1 er overholdt.

(...)"

Skattestyrelsen har den 12. december 2019 udtalt følgende i forbindelse med den supplerende klage af 15. oktober 2019:

"Under pkt. 2.2, side 6, omtales afgørelse fra Landsskatteretten af 6. juni 2018 jr. nr. 15-1261025.

Under sagsbehandlingen af indkomståret 2013 blev den samme afgørelse nævnt, og Skattestyrelsen havde i forbindelse hermed følgende kommentar:

"Der henvises til LSR15-1261025.1 sagen var der tale om, at selskabet overtog I købte skibet i forbindelse med et tilgodehavende hos en kunde og satte der derefter til salg. Landsskatteretten konkluderede, at skibet blev anskaffet som et omsætningsaktiv med henblik på videresalg, og da selskabet i forvejen beskæftigede sig med køb og salg af fly, blev skibet anset for at være en del af selskabets handelsaktiviteter."

Afgørelsen anses derfor ikke at kunne tillægges afgørende betydning i denne sag, da sagerne ikke er sammenlignelige.

I LSR 15-1261025 blev skibet overtaget af selskabet for at udligne et tilgodehavende.

Nederst på side 8 omtales mødereferat, af 7. marts 2008. Der ses ikke i referatet at være holdepunkter for, hvorledes (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skal/kan klassificeres.

Videre nederst side 8 nævnes, at såvel G5-virksomhed og G6-virksomhed er momsregistreret i Danmark.

Det kan oplyses, at G5-virksomhed har været momsregistreret siden 1. juli 2006. G6-virksomhed har været momsregistreret fra 1. juni 2013.

Videre, nederst side 8, nævnes, at der er gjort forsøg på at sælge (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvorfor skibet i regnskabet for G5-virksomhed har været opført som et omsætningsaktiv.

Ved et opslag i årsregnskabet for G5-virksomhed, hos Erhvervsstyrelsen, ses det, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til den 30. september 2015 var opført som et anlægsaktiv, hvilket det har været siden anskaffelsen i 2006. Den 30. september 2016 bliver (red.lystbåd.nr.1.fjernet) opført som et omsætningsaktiv.

Skattestyrelsen har under sagsbehandlingen, pr. telefon, spurgt revisoren om, hvorfor skibet overgår fra anlægsaktiv til omsætningsaktiv og fik her den forklaring, at når et aktiv blev sat til salg skulle det optages som et omsætningsaktiv jf. årsregnskabsloven.

Under pkt. 3 omtales skibets registrering og nederst side 9 nævnes at registreringen blev ændret med det formål, at gøre skibet attraktivt for potentielle købere.

Tilsyneladende kan der ikke lægges vægt på skibets registrering, når det skal vurderes, hvilken form for skib der er tale om, da registreringen kan ændres, alt efter det formål registreringen måtte have på et givent tidspunkt.

Det at der er udfærdiget betydeligt markedsføringsmateriale er ikke ensbetydende med, at rådigheden for aktionærerne er fjernet.

Selvom der er gjort store bestræbelser på at udleje skibet, må det konstateres, at antallet af udlejninger har været ganske få fra 2009 og frem.

Skibet har således, stor set, været til aktionærernes rådighed året rundt.

På side 18 omtales forhold omkring forsikringen. Det at fartøjet, som udgangspunkt, kun er forsikret for 30 sejldage om året, siger ikke noget om, at aktionærerne ikke har fartøjet til deres rådighed.

Der er jo ikke tale om, at den ikke er forsikret men kun om en regulering af præmien, hvis der sejles mere end 30 dage om året.

På side 21 nederst, oplyses det, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke blot kan lukkes, forlades og "lægges i mølposen". Derimod nævnes det, at skibet skal løbende vedligeholdes og "holdes i gang" med jævnlig brug af maskiner og motorer.

Her skal der henvises til de registreringer der er foretaget i logbogen, hvoraf der fremgår følgende:

I logbogen for 2014 nævnes den 18. november 2014. "Skibet lukkes ned og besætning holder ferie". Logbogen føres igen den 26. februar 2015. Skibet ligger således ubenyttet i godt 3 måneder i Y7-by.

Logbogen føres til den 21. december 2015, hvorefter der ikke foretages noteringer heri før den 5. februar 2016.

For 2016 slutter registreringerne i logbogen den 24. november 2016. Hvornår der sker registreringer i 2017 kendes ikke.

Nederst på side 22 anføres, at skattestyrelsen udtaler at såfremt 3. mand opholder sig på skibet uden at betale herfor, så er det ensbetydende med at aktionærerne udnytter deres rådighed over skibet.

Der henvises så til, at håndværkere, mekanikere og agenter, som i deres egenskab af driften af skibet er ombord.

Det er ikke den type af 3. mand skattestyrelsen henviser til.

Det er derimod de situationer, hvor familie, venner eller virksomheder og organisationer, som aktionærerne har en personlig interesse i, disponerer over skibet uden at betale herfor. Herved anses aktionærerne for at udnytte deres rådighed.

Der kan henvises til ændringerne af ligningsloven i år 2000, fremsat som L 237 af 29. marts 2000.

Der henvises til bemærkningerne til ændringslovens § 6 nr. 5."

Skattestyrelsen har den 22. september 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Skattestyrelsen har forhøjet klagers skattepligtige indkomst med værdi af fri båd til rådighed i indkomståret 2012-2016.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at afgørelsen stadfæstes vedrørende det materielle, og at den talmæssige opgørelse ændres for indkomståret 2012. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

En hovedaktionær, der modtager udbytte i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet, jf. dagældende ligningslovs § 9 A, stk. 6. Højesteret har i SKM2005.219.HR slået fast, at det er rådigheden, og ikke den faktiske benyttelse, der beskattes.

Begrebet 'lystbåd'

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000, hvor bestemmelsen om fri båd blev sat ind, at "Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed.".

Desuden anså landsretten i SKM2010.61.VLR en luksusyacht for et lystfartøj, idet der blev henset til fartøjets konstruktion, indretning og fremtoning.

Skattestyrelsen fastholder, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er en lystbåd i ligningslovens forstand. Dette er henset til indretningen, specifikationerne og anvendelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvilket er understøttet af det fremlagte foto- samt markedsføringsmateriale, hvor båden omtales og fremstår som en luksusyacht. Det forhold at båden efter søfartslovgivningen kvalificeres som et lastskib udelukker ikke, at båden skattemæssigt kvalificeres som en lystbåd.

Rådighed over båden

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager har haft rådighed over lystbåden.

Det fremgår af fartøjets logbog, at hovedaktionærerne løbende har været ombord både med og uden familie og øvrige gæster, ligesom at der har været andre ombord uden betaling herfor, hvilket må være sket med samtykke fra klager.

Det forhold, at lystbåden har været forsøgt udlejet gennem forskellige agentbureauer ses ikke at afskære klagers rådighed.

Afslutningsvist bemærker Skattestyrelsen, at lystbåden ikke ses at have været udlejet i nævneværdigt omfang. Hertil bemærkes, at lystbåden ikke var udlejet indkomstårene 2012, 2014 og 2015, mens den alene var udlejet hhv. 1 uge i indkomståret 2013 og 4 uger i indkomståret 2016.

Lystbåden er stillet til rådighed for tre hovedaktionærer, hvorved den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 6 fordeles ligeligt. "

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den skattepligtige værdi af fri båd nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2013.

Til støtte for sin påstand har klageren anført følgende:

"Hermed påklages Skattestyrelsens afgørelse af 2. oktober 2019 (Bilag 1) angående B ("Klager").

Den påklagede afgørelse angår udbyttebeskatning af Klager som følge af påstået privat rådighed over skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Sagens baggrund

Klager er aktionær i selskabet G1-virksomhed. Selskabets aktionærer er A og dennes (red.relation.nr.6.fjernet) C og B. A ejer 53,4 %, mens C og B ejer hhv. 24,5 og 22,1 % af kapitalen i selskabet. G1-virksomhed er eneanpartshaver i selskabet G5-virksomhed.

G5-virksomhed erhvervede i 2006 skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med henblik på erhvervsmæssig chartring af dette til betalende kunder.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen af 2. oktober 2019 anset Klager for at have skattepligtig privat rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) efter LL § 16, stk. 6. Skattestyrelsen har samtidig truffet identiske afgørelser vedrørende de øvrige aktionærer i G1-virksomhed.

Skattestyrelsen har dermed anset Klager og de øvrige aktionærer i G1-virksomhed som skattepligtige i indkomståret 2013 af et udbytte beregnet som 2 % af fartøjets værdi pr. uge i 51 uger af 2013, ligeligt fordelt mellem aktionærerne, jf. LL § 16 A.

Der henvises indtil videre i det hele til sagsfremstillingen i bilag 1.

Påstand

Der nedlægges påstand om, at Klagers skattepligtige indkomst i 2013 hidrørende fra udbytte som følge af påstået rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skal nedsættes til kr. O, subsidiært ansættes til et mindre beløb end sket ved Skattestyrelsens afgørelse.

Anbringender

Til støtte for påstanden gøres det væsentligst gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke omfattes af lystfartøjsbegrebet i LL §16, stk. 6, idet der er tale om et fartøj erhvervet med henblik på og udelukkende anvendt til erhvervsmæssig udlejning eller i bestræbelser herpå. Fartøjet har på intet tidspunkt været til privat rådighed for Klager. Som følge heraf kan Skattestyrelsens afgørelse ikke opretholdes.

Der henvises i det hele til Klagers argumentation som gengivet i bilag 1 og som gentages til støtte for Klagers påstande.

For så vidt angår det i afsnit 4.2 nævnte indlæg af 28. august 2019 bemærkes, at dette efter forudgående drøftelser og efter aftale med Skattestyrelsen var fremsendt uden præjudice som oplæg til et muligt forlig i sagen. Skattestyrelsen afviste dog i sidste ende at forlige sagen, og Skatteankestyrelsen kan i det hele bortse fra det anførte.

Der verserer i forvejen klagesager vedrørende Skattestyrelsens tilsvarende afgørelser for indkomståret 2012, jf. Skatteankestyrelsens jr. nr. 18-0020427, 18-0020429 og 18-0020425, og klagernes argumentation anført i disse sager gøres tilsvarende gældende vedrørende indkomståret 2013.

(...)

Der indgives samtidigt med denne klage enslydende klager vedrørende Skattestyrelsens afgørelser for de øvrige aktionærer i G1-virksomhed. Der anmodes om, at alle klagerne behandles samlet og klagerne tillige behandles sammen med de ovennævnte klager vedrørende indkomståret 2012, jf. Skatteankestyrelsens jr. nr. 18-0020427, 18-0020429 og 18-0020425. "

Repræsentanten henviser i det hele til argumentationen og bemærkningerne i afgørelsen.

"Ved breve, af 20. juli 2018 og 8. oktober 2018, er der ved klagebehandlingen af indkomståret 2012 fremkommen nedenstående bemærkninger omkring skibet. Da disse bemærkninger også anses for at være relevante for efterfølgende år gengives de her. Der fremføres følgende:

I indsigelserne gøres det overordnet gældende at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er erhvervet med henblik på erhvervsmæssig udlejning, og det gøres gældende at der ikke er tale om et lystskib i h. t. ligningslovens definition heraf, og at skibet ikke har været til rådighed for aktionærerne.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er bygget i Y3-land på Y4-havneområde i 1982, med påbegyndt konstruktion (køllægning) i sommeren 1981.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har en længde på 53,45 meter og en bredde på 7,70 meter. Fartøjet drives af to motorer på hver 370 kW.

Ud over de af SKAT oplyste mål, der citeres fra fartøjets hjemmeside, har (red.lystbåd.nr.1.fjernet) en bruttotonnage på 453. Dette fremgår af SKAT's dokument "Registrering på Y2-land" bilag 1.

Dette bilag angår fartøjets internationale certificering, og det fremgår af samme bilags side 3, at fartøjet har modtaget sin radiocertificering under betegnelsen "cargo ship".

Tilsvarende fremgår det af SKAT's dokument "Oplysning om registrering fra Søfartsstyrelsen" bilag 2, at Søfartsstyrelsens søgeresultat (bilagets side 9) angiver (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som værende et "general cargo ship" og at det har været klassificeret sådan siden (red.dato.nr.5.fjernet).

Skibet betegnes altså både i sine certificeringer og i den database, som den danske søfartsstyrelse benytter, som værende et "cargo ship" og ikke et lystfartøj eller lignende.

Dette tillægges dog tilsyneladende ikke selvstændig betydning af skat i SKAT's vurdering af fartøjet, hvilket kan undre, når SKAT lader betegnelser af skibet fra mindre autoritative kilder som f.eks. salgsagenters hjemmesider vægte i sin afvejning.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan tage op til 12 passagerer og vil derfor, med tilstrækkelig besætning, have ca. 20 personer om bord.

Der følger direkte af de såkaldte "manning certificates", der udstedes af flaglandet, specifikke krav til besætningen af fartøjet.

Heri angives således præcist den nødvendige og tilstrækkelige besætning, der skal være til stede om bord, for at skibet lovligt kan sejle.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har indtil november 2013 været registreret på Y2-land. Af dokumenterne "Safe Manning Document", samlet i bilag 4 fremgår skibets registreringer på henholdsvis Y2-land og, fra november 2013, Y9-land.

Heraf følger at Y2-land fra 2006 og fremefter stillede krav om en bemanding på først 6 og siden 7 besætningsmedlemmer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), før dette måtte sejle. Y9-land stillede fra november 2013 og fremefter krav om 5 besætningsmedlemmer.

Fælles for registreringerne er, at der også stilles krav til det enkelte besætningsmedlems uddannelsesmæssige kompetencer.

Således fremgår f.eks. i registreringen fra Y2-land primo 2013, at der skal være såvel en maskinmester som en assistent til denne, og det angives ved fodnote, hvilke eksaminationer disse skal have. Det er i den forbindelse indlysende, at der i alle tilfælde stilles krav om, at der er en kaptajn ("Master") ombord.

Sammenfattende kan og må (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - på grund af sin størrelse og registreringsforhold - derfor ikke sejles af et mindre antal mennesker end den påkrævede besætning jf. disse "manning certificates".

Dertil kommer, at denne besætning skal sammensættes, så de enkelte medlemmer besidder den nødvendige uddannelse.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har ikke - og havde ikke i året 2012, som er genstand for SKAT's foreslåede afgørelser - en stående besætning.

Der bilægges som bilag 3 en detaljeret version af skibets logbog, af hvilken ombordværende besætningsmedlemmer tillige angives. Det fremgår heraf, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i det meste af 2012 ikke havde kaptajn om bord og alene var delvist besat.

Bemanding af fartøjet er en tidskrævende proces, idet besætningsmedlemmer med de rette kvalifikationer først skal samles om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på det sted, hvor hun ligger.

Ofte kommer disse besætningsmedlemmer fra lande som f.eks. Y5-nationalitet, hvorfra rejser til Y106-kontinent er forbundet med visumkrav og indrejsetilladelser, hvilke kan være tidskrævende. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan - og kunne i 2012 - derfor ikke stævne ud med kort varsel.

Aktionærerne, der er genstand for de foreslåede afgørelser, kunne heller ikke sejle fartøjet alene, idet disse ikke besidder de nødvendige kundskaber hertil, ligesom de simpelthen ikke er nok til at bemande skibet behørigt.

Som fartøj var (red.lystbåd.nr.1.fjernet) derfor i 2012, og er fortsat, aldeles uegnet til privat, rekreativ benyttelse som "lystbåd" af et mindre antal personer.

Ved brev, af 8. oktober 2018, fremsættes følgende bemærkninger.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er generelt uegnet som privat "lystbåd".

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er erhvervet med erhvervsmæssig udlejning i selskabsregi for øje, og det fastholdes, at fartøjet ikke har stået eller står til privat rådighed for aktionærerne i ejerselskabet. Det fastholdes derfor også, at Skattestyrelsens forslag om beskatning af aktionærerne efter LL § 16, stk. 6 ikke kan opretholdes.

Som fartøj er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) aldeles uegnet til anvendelse som et privat lystfartøj, hvilket følger af såvel de driftsmæssige forhold omkring fartøjet såvel som af dets fysiske dimensioner og karakteristika.

Som det er Skattestyrelsen bekendt, så er omkostningerne ved at drifte og vedligeholde et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) betragtelige, og det er alene egnet til kommerciel udnyttelse, som er en nødvendighed for at undgå betydelige tab på fartøjet.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er af en sådan størrelse, at fartøjet simpelthen ikke kan gå ind i visse lystbådehavne, da det ikke ville kunne vende eller på anden måde manøvrere i disse havne. I visse farvande vil der endog skulle tages lods ombord for at kunne navigere lovligt.

Hertil kommer at ejerstrukturen for fartøjet er komplet uegnet og skattemæssigt helt uhensigtsmæssig og usædvanlig for et fartøj tiltænkt at stå til privat rådighed for aktionærerne.

Ejerskabet i selskabsform er derimod sædvanlig for netop erhvervsmæssige udlejningsforretninger med lystfartøjer, og ejerskabet i selskabsform underbygger derfor i sig selv også den erhvervsmæssige hensigt med erhvervelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er konkret uegnet for aktionærerne.

Betragtes fartøjet konkret i forhold til skatteyderne i ovennævnte sager, så er disse ikke i stand til at sejle fartøjet og har i øvrigt heller ikke interesse heri.

Hertil kommer aktionæren A's ejerskab af privat båd, der de facto benyttes til rekreation, og til fulde dækker denne (og de øvrige) aktionærers behov og ønsker, hvilket (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke gør. På det privatejede fartøj kan familien feriere alene og uforstyrret og selv føre fartøjet, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet), som det er Skattestyrelsen bekendt, kræver en større besætning.

Det af Skattestyrelsen anførte om, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke kan "erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet)" er derfor korrekt, idet der er tale om radikalt forskellige fartøjer, egnede til radikalt forskellige formål og anskaffet med helt forskellige formål for øje. Aktionærerne har ikke noget privat behov for eller ønske om et fartøj med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) karakteristika.

Som anført i SKM2001.363.DEP, er ejerskab af privat lystbåd et moment, der taler imod privat råden over anden lystbåd efter LL § 16, stk. 6.

Der er intet krav om at de to fartøjer skal være identiske eller have samme egenskaber. Det kan f.eks. ikke være således, at ejerskab af en motorsejler ikke kan inddrages i vurderingen af et selskabs ejerskab af et sejlskib efter LL § 16, stk. 6 og vice versa.

Det relevante moment er, om de fritidsmæssige maritime interesser tilfredsstilles af det andet fartøj, og dette er utvivlsomt tilfældet for aktionærkredsen med ejerskabet af (red.fartøj.nr.1.fjernet). (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er ubrugelig for aktionærerne til rekreative formål, mens (red.fartøj.nr.1.fjernet) derimod dækker disse formål fuldt ud. Ejerskabet af (red.fartøj.nr.1.fjernet) bekræfter derfor utvivlsomt, at der ikke var eller er anden hensigt med G5-virksomhed's ejerskab af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) end erhvervsmæssig udlejning.

Fartøjsbegrebet.

Skattestyrelsen henviser såvel i afgørelsesforslagene som i bemærkningerne af 17. september 2018 til momsretlig praksis angående lystfartøjsbegrebet.

Som redegjort for i afsnit 2 i indlæg af 20. juli 2018 gøres det grundlæggende gældende, at det ikke er kategoriseringen af et fartøj, men den konkrete anvendelse af dette, der bestemmer subsumption under LL § 16, stk. 6.

Det bestrides således, at der skulle være et generelt skatte-, moms- og afgiftsretligt lystfartøjsbegreb, sådan som Skattestyrelsen anfører i sine bemærkninger. Lovforarbejderne henviser alene til praksis angående lov om lystfartøjsforsikringer, hvilken er redegjort for i indlæg af 20. juli.

Foretages der ikke desto mindre en vurdering af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som fartøj, så gøres det gældende, at fartøjets registreringsforhold såvel som dets størrelse, karakter og egenskaber klart bringer det uden for, hvad der normalt ville betegnes som en "lystbåd", og hvad der efter LL § 16, stk. 6 må forstås ved et lystfartøj.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) klassificeringsom lastskib.

Det angives i juridisk vejledning afsnit D.A.10.1.3.1 angående undtagelsen i ML § 34, stk. 1, nr. 7, som Skattestyrelsen henviser til, at:

"Afgrænsningen må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret afgørelse af, om fartøjet fremstår som et lystfartøj eller ej.

Der kan lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering. Der kan også lægges vægt på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. I tvivlstilfælde vil anvendelsen vægte mere end de andre parametre. "

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) var i perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2011 klassificeret af G12-virksomhed, der er et førende international klassificeringsbureau, som et "General Cargo Ship" og altså ikke som et lystfartøj. Dette fremgår af certificeringsbevis af 6. februar 2007 vedlagt som bilag 52.

Denne certificering underbygges til fulde af sagens bilag 1, der udgøres af en række certificeringer angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udstedt af G12-virksomhed. På side 2 i bilag 1 ses (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s internationale "load line certificate". Som fremgår øverst i dokumentet, er dette certifikat udstedt i medfør af the international convention on load lines af 5. april 1966.

Af artikel 5 i denne fremgår, at den ikke finder anvendelse på fartøjer under 24 meters længde, på fartøjer med en bruttotonnage under 150 eller på "pleasure yachts not engaged in trading".

På side 3 i bilag 1 ses (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s "Cargo Ship Radio Certificate", der er udstedt i medfør af the international convention for safety of life at sea fra 1974. Af bilag 2, litra (g) til denne konvention fremgår, at "a cargo ship is any ship which is not a passenger ship". Af bilag 3 litra (v) fremgår at heller ikke denne konvention finder anvendelse på "pleasure yachts not engaged in trade".

Af disse dokumenter følger klart, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været klassificeret som, og i øvrigt betragtet som, et lastskib.

At fartøjet - hvis det alligevel og imod certificeringen betragtes som et "lystfartøj" - i øvrigt ikke har været til privat rådighed underbygges ydermere af, at de anvendelige regler for certificeringerne alene angår kommerciel drift af sådanne fartøjer.

I begge tilfælde er fartøjet således uden for lystbådsbegrebet og beskatningen i LL § 16, stk. 6.

Det bilag, som Skattestyrelsen henviser til som sit 5-3, angår udpegningen af en shippingagent i Y9-land og dermed et dokument indgået imellem to private parter. Dette kan således ikke i sig selv udgøre en klassificering af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som en lystbåd.

Under den senere registrering i Y9-land var (red.lystbåd.nr.1.fjernet) klassificeret som en "commercial yacht" benævnt "Ych". Som fremgår af side 2 i denne certificering vedlagt som bilag 53, er dette en "yacht engaged in commercial use carrying no cargo and not more than twelve passengers".

Der er således også her tale om en registrering med kommerciel anvendelse for øje.

Denne registrering blev aktivt søgt for at gøre fartøjet attraktivt for en potentiel køber, idet lastskibsregistreringen fordrede en række procedurer ved havneanløb og formalia i form af bl.a. obligatorisk ruteplan.

Ses der til de danske regler på området, er bekendtgørelse nr. 1866 af 28. december 2015 "Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr i skibe mv." vejledende. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om sikkerhed til søs.

Bekendtgørelsens afsnit A, Regel 1 definerer anvendelsesområdet. Her angives det, at:

"(a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette regelværk anvendelse på passagerskibe uanset størrelse i international fart og lastskibe med en længde (L) på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, uanset om de går i national eller i international fart, jf. dog undtagelserne i regel 3."

Dimensionstallet for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er i bekendtgørelsen defineret som længden gange bredden. En vejledende beregning for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) giver et dimensionstal på 411 (365 hvis målene fra certifikatet i Bilag 1 anvendes), hvilket bringer fartøjet i kategorien "lastskib", jf. ovenstående. Tilsvarende resultat ville i øvrigt allerede følge af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) længde.

Baseret på ovenstående følger det således af såvel de eksisterende certificeringer for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som af de danske regler, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er et lastskib i registreringsmæssig forstand og således også af denne årsag ikke kan udgøre en lystbåd efter LL § 16, stk. 6.

Som det fremgår af registreringen på Y9-land, så udgør (red.lystbåd.nr.1.fjernet) alternativt en yacht til erhvervsmæssig benyttelse, og er derfor heller ikke en "lystbåd".

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er usammenlignelig med øvrige fartøjer i praksis.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er 53,45 meter lang, 7,7 meter bred og har en bruttotonnage på 453 (jf. sagens bilag 1). Fartøjet har plads til 12 overnattende passagerer og kræver en uddannet besætning på mindst 6 mand for at være sødygtigt.

Skattestyrelsen anfører i relation til SKM2008.20.SR - hvor Skatterådet bedømte fartøjet efter LL § 16, stk. 6 - at det deri behandlede fartøj "ikke på nogen måde kan sammenlignes med (red.lystbåd.nr.1.fjernet)".

Det kan overordnet tiltrædes, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som fartøj er så væsensforskelligt fra den praksis, der måtte være på lystfartøjsområdet, at denne praksis ikke generelt kan være præjudicerende for den skattemæssige behandling af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Sammenholdes (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med den praksis angående lystfartøjer, der i øvrigt findes på skatte og afgiftsområdet, og med den praksis, som Skattestyrelsen anvender i sit afgørelsesforslag, fremgår det, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er komplet usammenlignelig med disse fartøjer.

Fartøjet i SKM2010.61.VLR var 23,72 meter langt, dvs. halvt så langt som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og havde en registreret tonnage på 71,67 dvs. ca. 1/6 af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Denne båd kunne tage 6 passagerer, dvs. halvdelen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og havde kapacitet til 2 besætningsmedlemmer dvs. 1/3 af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s besætning.

Fartøjet fremstod og blev anmeldt som en meget stor speedbåd med åben top, hvilket også forklarer dens betegnelse som "(red.betegnelse.nr.10.fjernet)". På internetsider som (red.hjemmeside.nr.2.fjernet) angives fartøjet at have en cruisehastighed på 25 knob, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) sejler ved ca. 12 knob, altså halvdelen.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er væsensforskellig fra et sådan fartøj på alle parametre, og vil slet ikke kunne benyttes til de samme rekreative formål, eller til den samme type af sejlads. Det er derfor vores opfattelse, at praksis angående fartøjer som det, der behandles i SKM2010.61.VLR ikke er præjudicerende for behandlingen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

I SKM2010.61.VLR henvises til Direktiv 94/25 EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer. I artikel 1 i dette direktiv defineres et fritidsfartøj som:

"Artikel 1

(...)

2. Ved fritidsfartøj forstås i dette direktiv alle typer fartøjer uanset fremdrivningsmidlet, med en skroglængde på mellem 2.5 m oa 24m målt efter den relevante harmoniserede standard, til sports og fritidsformål. Det forhold, at samme fartøj kan anvendes til udlejning og til oplæring i lystsejlads, betyder ikke, at det udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, hvis det markedsføres til rekreative formål."

Allerede som følge af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s dimensioner, med en længde på mere end det dobbelte af de 24 meter, som direktivet nævner, ville (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke have udgjort et lystfartøj efter dette direktiv. Også af denne grund kan SKM2010.61.VLR ikke anvendes med præjudice for (red.lystbåd.nr.1.fjernet), idet faktum omkring de to fartøjer - og dermed også regelanvendelsen - er forskellig.

I afgørelsen C-116/10, som Skattestyrelsen henviser til, angives der intet faktum om det pågældende fartøj, idet det i afgørelsens præmis 21 angives, at:

"21. På baggrund af ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 15, nr. 5), skal fortolkes således, at momsfritagelsen fastsat i denne bestemmelse ikke finder anvendelse på tjenesteydelser, der består i mod vederlag at stille et fartøj med besætning til rådighed for fysiske personer med henblik på disse personers anvendelse af fartøjet til rekreative formål i rum sø."

Der lægges således vægt på anvendelsen og ikke på fartøjets karakteristika. Heller ikke denne dom - som vedrører moms - er således præjudicerende for bedømmelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som værende en "lystbåd".

Dommen U.2005.2427.H angik ejerskabet af et lystfartøj i et aktieselskab ejet af to brødre. Fartøjets karakter var ikke selvstædigt problematiseret i sagen, men der var tale om et fartøj af typen "Impala 36 mk. ii", hvilket er et fartøj på 11 meter (altså ca. 1/5 af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) længde) med sejl. Også her er der således tale om et fartøj, der er helt væsensforskelligt fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Det bemærkes i relation til denne dom, at Højesteret anså anvendelse af fartøjet til personaleture for at begrænse aktionærernes rådighed. Det bemærkes også, at Højesteret hjemviste sagen til behandling hos skatteforvaltningen, idet der skulle ske en fordeling af rådigheden imellem de to hovedaktionærer baseret på, hvornår de faktisk havde haft fartøjet til rådighed, og ikke blot på deres aktiebesiddelser.

I SKM2011.451.SR spurgtes til forhold omkring beskatning af fri "husbåd". Her blev det vurderet, om husbåden kunne udgøre en "lystbåd" efter LL § 1 stk. 6. Husbåden havde en oplyst bruttotonnage på 40 ton, hvilket er ca. 1/10 af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Det bemærkes i det bindende svar, at:

"I forhold til personalegodereglerne i ligningslovens § 16 er begrebet "lystbåd" ikke defineret i praksis. Ifølge lovbemærkningerne til lov nr. 483,1993 kan der hentes en vis vejledning i praksis efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, og ifølge lovbemærkningerne til lov nr. 459, 2000 skal der ved udtrykket "lystbåd" forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed.

(...) Ved lystbåd forstås ifølge en naturlig sproglig forklaring et fartøj, der bruges til fritids- og rekreative formål, fortrinsvis til mindre grupper af personer. Lystbåde anvendes til lystsejlads, dvs. kapsejlads og tursejlads, [kilde: "Wikipedia]"

Skatteministeriet angiver således, at der ikke på dette tidspunkt var en fast definition i praksis af lystbådsbegrebet, hvorfor Skatteministeriet anvender Wikipedia. Skatteministeriet lægger dog til grund, at der er tale om et fartøj til mindre grupper. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har kapacitet til 12 sovende gæster, men kan huse et væsentligt større antal f.eks. ved arrangementer til kajs. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan kendeligt ikke betegnes som et "mindre fartøj".

Dommen U.2006.3273H angik en skatteyders rådighed over en lystbåd. Karakteren af dette fartøj som en lystbåd var ikke selvstændigt problematiseret i sagen, der angik et forventningssynspunkt ang. myndighedernes tilkendegivelser om beskatning.

Der var i dommen tale om et fartøj af typen "(red.bådmodel.nr.1.fjernet)", der er en åben speedbåd med en længde på 21 fod, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er ca. 177 fod og dermed 8 gange længere. Det oplyses i dommen, at skatteyderen havde taget bevis, så han selv kunne sejle den, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræver en uddannet besætning af mindst 6 mennesker for at kunne sejles, og konkret ikke kan sejles af aktionærerne selv.

Lystbådsbegrebet i denne dom angår således også et fartøj, der er væsentligt mindre og helt væsensforskelligt fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Denne praksis kan derfor ikke være bestemmende for bedømmelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

U.2002.2016.H angik spørgsmålet om fradragsret for tab lidt ved erhvervsvirksomhed med bådudlejning. Her var der tale om et fartøj af mærket "Møn 331". En internetsøgning på denne bådtype viser, at der er tale om et fartøj i størrelsesordenen 33 fod med et sejl og en mindre motor. Igen adskiller dette fartøj sig væsentligt fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet), både i størrelsen og ved fremdriftsmåde.

I Ankenævnskendelsen i ANF1985.17.044, der angik et forsikringsspørgsmål, fandt nævnet, at en jolle på 12 fod udgjorde en lystbåd (og ikke et "trafikmiddel") i forsikringsmæssig henseende. Igen er forskellene til (red.lystbåd.nr.1.fjernet) evidente.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at såfremt der gælder et generelt skatteretligt "lystbådsbegreb" - hvilket bestrides - så falder (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kendeligt uden for dette, idet fartøjerne i ovennævnte praksis er radikalt forskellige fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet). (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan således ikke, med belæg i denne praksis, subsummeres som en "lystbåd" efter LL § 16, stk. 6.

Uagtet at begrebet lystbåd, som nævnt, ikke defineres i lov eller forarbejder til bestemmelsen i LL § 16, stk. 6, forekommer det, både gennem den ovenfor beskrevne praksis og af de øvrige fortolkningsbidrag på området, åbenlyst, at et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke er tiltænkt omfattet af lystbådsbegrebet.

Reglen i LL § 16, stk. 6 findes i forlængelse af reglerne om fri bil (stk. 3) og fri sommerbolig (stk. 4). Begge disse er goder, som kunne forventes erhvervet i privatsfæren, hvorfor bestemmelserne da også findes i netop LL § 16, der beskatter bl.a. sparet privatforbrug og værdien af personalegoder. I de generelle bemærkninger til L 237 af 29. marts 2000 angives om disse goder, at:

"Beskatningsprincipperne for fri lystbåd har stor lighed med beskatningsreglerne for fri sommerbolig. Dette er velbegrundet, i og med at goderne er luksusbetonede og anvendelsen af såvel lystbåd som sommerhus hovedsagligt er årtids- og fritidsbestemt."

Et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger uden for den almindelige forståelse af et "fritidsbestemt" anvendt gode, som kunne tænkes ejet privat for langt de fleste mennesker, herunder aktionærkredsen. Fartøjets størrelse og krav til bemanding og i øvrigt pris og generelle driftsomkostninger adskiller det væsentligt fra et gode til fritidsbenyttelse.

Specifikt om indarbejdelsen af ordlyden angående "bådebyggere", angiver skatteministeren i L 237, bilag 16, som også citeret af Skattestyrelsen, at reglen i visse tilfælde kan indebære en urimelig beskatning af "bådebyggere", hvor denne foreslås ændret.

Det bemærkes i den henseende, at ministeren nævner "bådebyggere" og ikke værfter. Det ligger implicit heri, at de fartøjer, som omfattes af reglen, er af en type og størrelse, som kan konstrueres i en bådebyggervirksomhed, hvilket må forstås som en virksomhed med konstruktion af mindre fartøjer.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er med sine dimensioner og stålskrog en åbenlys værftskonstruktion, og fartøjet er da netop også konstrueret på Y4-havneområde - og ikke i en bådebyggervirksomhed.

Sammenfattende falder (red.lystbåd.nr.1.fjernet) dermed uden for det tiltænkte og typiske anvendelsesområde for LL § 16, hvilket underbygges af ordlyden af LL § 16, stk. 6, bestemmelsens placering i ligningsloven, de autoritative fortolkningsbidrag og den praksis, der findes i medfør af bestemmelsen.

Ved brev, af 7. august 2019, fremføres der følgende til det fremsendte forslag.

Det gøres gældende, at udtrykket "lystfartøj" i Ligningslovens § 16, stk. 6 bestemmes af det pågældende fartøjs anvendelse, hvorfor der ikke kan opstilles et generelt lystfartøjsbegreb, som påstået af Skattestyrelen. En fuldt ud erhvervsmæssig erhvervelseshensigt med, og anvendelse af, et fartøj, som det er tilfældet med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) vil udelukke beskatning efter LL § 16, stk. 6.

Såfremt der findes et egentligt lystfartøjsbegreb i skattelovgivningen - hvilket altså bestrides - så omfattes (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke af dette, idet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) qua sin karakter og størrelse mv. falder uden for lystbådsbegrebet.

Sidstnævnte underbygges af fartøjets registreringer, der dels har betegnet dette som et cargo ship og alle har erhvervsmæssig karakter, ligesom (red.lystbåd.nr.1.fjernet) helt evident adskiller sig fra de fartøjer, der i øvrigt har været behandlet i dansk praksis angående LL 16, stk. 6.

Grundet sin størrelse, sine krav til bemanding og de høje omkostninger omkring drift mv. er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) generelt uegnet som privat lystfartøj, ligesom det konkret har været uegnet for aktionærerne som et sådan.

Dette underbygges bl.a. af A's private ejerskab af fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet), der de facto anvendes som privat lystfartøj af A. Den af Skattestyrelsen citerede e-mail fra KY angår netop dette ejerskab og illustrerer således realitet og aktivitet omkring dette.

Selvom Skattestyrelsens fremgangsmåde på side 24 i afgørelsesforslagene følges, hvorefter der foretages en bedømmelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) efter praksis, vil dette heller ikke føre til, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan betegnes som et "lystfartøj" efter LL § 16, stk. 6.

De af Skattestyrelsen påberåbte fortolkningsbidrag og afgørelser om lystfartøjsbegrebet angår bestemmelserne i momslovens § 34 om lystbåde. Der findes hverken i forarbejderne til LL § 16 eller til momsloven belæg for at anvende momsloven som fortolkningsgrundlag for bestemmelserne i LL § 16, stk. 6. Dette fremgår da heller ikke af Skattestyrelsens egen juridiske vejledning.

Ligningsloven og momsloven er to væsensforskellige regelsæt, der angår henholdsvis direkte og indirekte beskatning. Fortolkningsbidrag med hensyn til det ene kan derfor ikke anvendes analogt angående det andet.

At momsloven ikke udgør et relevant fortolkningsbidrag underbygges i øvrigt i praksis. Således fremgår følgende af SKM2011.451.SR, hvor SKAT foretager en vurdering angående husbåde efter LL § 16:

"Derimod er der taget stilling til, at husbåde anses som skibe i afskrivningslovens forstand og som lystbåde i momslovens forstand. Herefter anføres: "I forhold til Personalegodereglerne i ligningslovens § 16 er begrebet "lystbåd" ikke defineret i praksis."

SKAT lægger således i denne afgørelse klart til grund, at afklaringen i momsmæssig praksis ikke kan overføres til ligningsloven og anvender i øvrigt dernæst forarbejderne til ligningsloven og online leksikonet Wikipedia som fortolkningsbidrag.

(....)

Ved behandlingen af indkomståret 2012 er der fremsat bemærkninger ved breve af 20. juli 2018 og 8. oktober 2018. Efter disse bemærkninger er indsat bemærkninger ved brev af 7. august 2019.

Der fremføres følgende:

Udlejning, benyttelse og drift i 2012.

Konkrete udlejninger af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

SKAT angiver ovenfor under pkt. 3.1, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i meget begrænset omfang eller "overhovedet ikk" har været udlejet til trejdemand i "de konkrete år". SKAT henviser tilsyneladende til årene 2012 til 2016, idet SKAT berører alle disse år i sin gennemgang jf. f.eks. SKAT's afgørelsesforslag, pkt. 3.

Det bemærkes, at SKAT's forslag til afgørelser angår indkomståret 2012, men at SKAT tilsyneladende inddrager faktum fra andre indkomstår i ligningen for dette år.

Der foreligger underskrevne aftaler om chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for perioden 2009 til 2017, og der vedlægges derfor, for fuldstændighedens skyld, samlet som bilag 6 følgende kontrakter angående udlejninger i denne periode:

•Kontrakt med G11-virksomhed af 17. juni 2009.

•Kontrakt med JF af 9. juni 2010.

•Kontrakt med JB af 1. juli 2011 (jf. også herom nedenfor).

•Kontrakt med JG af 18. juni 2013.

•Kontrakt med G2-virksomhed af 18. februar 2016.

•Kontrakt med JH af 16. august 2016.

•Kontrakt med JJ ang. samarbejde i august 2016.

•Kontrakt med JK af 1. august 2017.

Disse kontraktforhold viser tydeligt, at det ikke er korrekt, når SKAT angiver, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været genstand for udlejning til tredjemand i de angivne år.

Der er sket udlejning af fartøjet til en række parter, og dette underbygger erhvervsmæssigheden af den forretning, der har været omkring ejerskabet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

I tillæg hertil bemærkes, at charterbranchen er stærkt sæsonbetonet og at sæsonen er kort og alene strækker sig over sommermånederne.

En tilfredsstillende forretning med udlejning af et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) vil derfor ikke indebære, at fartøjet er udlejet hele året, men måske alene én til to gange pr. sæson. Et mindre antal udlejninger er derfor ikke usædvanlig og kan sagtens udgøre en forsvarlig erhvervsmæssig drift for et selskab i denne branche.

I det følgende redegøres for selskabets aktiviteter i perioden 2012-2013, som SKAT's foreslåede afgørelser angår.

Der indgås i sommeren 2011 via agenten G10-virksomhed (jf. om agenten nedenfor) kontrakt med privatpersonen JB om dennes chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012.

Den underskrevne kontrakt ses på side 3 i bilag 6.

Der anvendes den såkaldte MYBA Charter Agreement, der er et standarddokument udarbejdet af (red.organisation.nr.3.fjernet), som er en interesseorganisationen inden for yachtindustrien.

Dette professionelle standarddokument er anvendt i kontraheringen med en række lejere af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i perioden 2009 og fremefter, og derfor også i 2012 i kontraheringen med JB.

Af kontrakten fremgår, at den samlede kontraktsum for JB's chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var på 1,12 mio. (red.valuta.nr.2.fjernet). Altså et betydeligt beløb, der kunne have gjort driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) rentabel for den givne periode.

Kontraktforholdet med JB endte desværre, som også anført af SKAT, i en tvist mellem parterne.

Selskabets revisor har oplyst, at en indregning af kontraktsummen som en indtægt, ved en planmæssig gennemførsel af aftalen med JB, ville have givet G6-virksomhed et positivt resultat i 2012. Dette underbygger, at forretningsmodellen var potentielt rentabel.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå fra den 29. december 2011 frem til den 14. marts 2013 for kaj i Y11-by i Y16-land.

Y11-by ligger ca. 350 km øst for de traditionelle Y16-lands lystbådehavne i Y25-by og Y26-by. Y11-by er således ikke tilnærmelsesvist nær så attraktiv en "lystbådsdestination" som disse to byer, og havnen er primært en industrihavn.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger i Y11-by i denne periode primært for at holde havneomkostningeme nede, idet disse i Y11-by er lavere end i f.eks. Y25-by og Y26-by. Der er altså tale om forretningsmæssige betragtninger bag valget af denne havn.

Mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger for kaj i Y11-by foretages der møder med diverse agenter som JM, der var ansat hos agenten G10-virksomhed. Dette fremgår af indførsler i skibets logbog den 3. januar 2012 og igen den 7. juli 2012.

Der foretages diverse reparationer og klargøring til survey på fartøjet i perioden marts til april 2012, samt afholdelse af dette (jf. logbog for den 17. juli 2012), ligesom der foretages rednings- og brandøvelser og justering af navigationsudstyr (logbog for d. 3 august 2012).

Fartøjet har i denne periode ikke været sejlklar og har ikke haft tilstrækkelig besætning til at kunne sejle lovligt under sin registrering på Y2-land, jf. de ovenfor nævnte "manning certificates".

At (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke blev benyttet i perioden ses også af korrespondancen med G7-virksomhed af 13. november 2012, bilag 7. Her henvises der ved fornyelse af forsikringen til "oplægning i 334 dage", ligesom der modtages tilbageførsel af betalt præmie for skibet i denne periode.

Den næste chartring af skibet sker derfor først i 2013 til JG, med hvem der indgås kontrakt den 18. juni 2013 jf. side 4 i bilag 6. Kontraktsummen er her på (red.valuta.nr.2.fjernet) 87.000. Denne kontrakt indgås tilsvarende via agenten G10-virksomhed og gennemføres planmæssigt.

Sammenfattende har der således i indkomståret 2012 - og i øvrigt - været professionel udlejningsaktivitet manifesteret gennem indgåelsen af egentlige kontrakter herom. Denne aktivitet har været tilvejebragt ved anvendelsen af professionelle agenter og under anvendelse af professionelle standardaftaler for branchen.

Dette underbygger klart den erhvervsmæssige anvendelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Markedsføring og udlejningsforsøg.

Skatteministeriets Departement lægger i SKM2001.363.DEP udtrykkelig vægt på salgs- og udlejningsbestræbelser i vurderingen af, om en råden over et fartøj har været erhvervsmæssig, og dermed ikke omfattet LL § 16 stk. 6.

Salgs- og udlejningsbestræbelserne angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er foregået igennem såvel anvendelsen af professionelle agenter som ved sideløbende bestræbelser i koncernregi udført af G1-virksomhed.

At disse foranstaltninger kun delvist har båret frugt, og at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været en rentabel forretning for ejerselskabet G5-virksomhed, er ikke af relevans for bedømmelsen af disse bestræbelser, og nævnes da heller ikke af Skatteministeriets departement.

Det bemærkes i tillæg hertil, at markedet for udlejning af fartøjer som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var væsentligt gunstigere omkring erhvervelsestidspunktet i 2006, der lå før den finansielle krise, end efterfølgende.

Det er således efterrationaliserende og irrelevant, når SKAT med henvisning til den senere udvikling i markedet anfører betragtninger om erhvervsmæssigheden af at søge ind på dette marked i årene før krisen.

Der er i hele ejertiden fra 2006 og fremefter udarbejdet et meget omfattende markedsføringsmateriale angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med det formål at opnå en rentabel drift med udlejning af fartøjet.

Med henblik på at bibringe SKAT det fulde billede af de omfattende og vedvarende foranstaltninger, der er truffet med henblik på at realisere den ønskede forretning med ejerskabet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), redegøres i det følgende for disse bestræbelser i hele perioden fra erhvervelsen og fremefter.

Først beskrives de generelle tiltag, som har været foretaget løbende og igennem hele ejertiden. Herefter foretages der i tre korte afsnit en kronologisk gennemgang af visse konkrete, illustrerende tiltag gennem ejertiden.

Generelle tiltag.

Der er løbende og over hele ejerperioden udarbejdet et meget omfattende reklamemateriale angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på dansk, Y27-nationalitet og Y28-nationalitet til anvendelse over for potentielle kunder, virksomheder og rejse bureauet i såvel Danmark som udlandet.

En række eksempler på dette materiale fremlægges som følgende bilag:

•En 12-siders illustreret brochure om (red.lystbåd.nr.1.fjernet), visende såvel aktiviteter som faciliteter om bord bilag 8.

•En mindre, énsides flyer med billeder af alle kahytter og angivelse af deres særskilte faciliteter bilag 9.

•En dansksproget brochure, i hvilken fem forskellige konceptture som f.eks. brandingtur, og VIP-cruise beskrives, angivende priser for de forskellige muligheder bilag 10.

•En Y27-nationalitet flyer angående fartøjet, hvor der gives relevante fakta og forslag til cruises i henholdsvis Y35-hav eller Y39-landområde og Y40-landområde bilag 11.

•Samme flyer på Y28-nationalitet bilag 12.

•Samme flyer på dansk bilag 13

•En 8 siders brochure med illustrationer af fartøjets forskellige dæk og rum med tilhørende billedtekster, bilag 14.

•Visitkort udarbejdet til A bilag 15 til brug for markedsføringsindsats angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

•Visitkort udarbejdet til C bilag 16 til brug for markedsføringsindsats angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

•Visitkort udarbejdet til JN bilag 17 til brug for markedsføringsindsats angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

•En Y27-nationalitetsproget énsides flyer med forslag til 3 forskellige konceptture med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) bilag 18.

•En tryksag udarbejdet af den professionelle eventarrangør

JD angående mulighederne for at leje fartøjet til forskellige events bilag 19.

Dele af dette materiale fremgår indsat og beskrevet i dokumentet henvist til som "bilag 14-2-1 til 142- 7" i SKAT's forslag til afgørelser.

Et andet gennemgående tiltag i markedsføringen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været udarbejdelsen af egentlig tur- og ruteforslag, som kunder kunne leje og benytte (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til, og som kunne tjene til inspiration for kundernes eventuelle egne turønsker.

En række eksempler på dette materiale fremlægges som følgende bilag:

•Forslag til 7-dages tur i farvandene omkring Danmark med indlagte forslag til seværdigheder bilag 20.

•Y27-nationalitetsproget 8-siders beskrivelse af fire ture (heraf to i Y41-land) med rutemarkering og dagsprogram bilag 21.

•Y28-nationalitetsproget 8-siders beskrivelse af 4 ture i Y41-land, med rutemaekeringer og dagsprogram bilag 22.

•Y27-nationalitetsproget 8-siders beskrivelse af 4 ture i Y41-land, med rutemarkeringer og dagsprogram bilag 23.

•Dansksproget 8-siders beskrivelse af 4 ture i Y41-land, med rutemarkeringer og dagsprogram bilag 24.

•Y27-nationalitetsproget turkalender for året 2016 for danmarkstur med angivelse af datoer, rute og priser i DKK og (red.valuta.nr.2.fjernet) bilag 25.

• Y27-nationalitetsproget turkalender for 2015 bilag 26.

•Y27-nationalitetsproget turkalender fra 2016 for ture i de Y29-nationalitet fjorde med angivelser af priser i DKK og (red.valuta.nr.2.fjernet) bilag 27.

•Y27-nationalitetsproget beskrivelse af grønlandstur med ruteangivelse og dagsprogrammer bilag 28.

•Dansk program for to danmarksture bilag 29.

•Y27-nationalitet program for danmarkstur bilag 30.

•Y28-nationalitet program for danmarkstur bilag 31.

•Dansksproget program for danmarkstur bilag 32.

•Y27-nationalitetsproget 72-siders detaljeret beskrivelse af og program for Y41-landstur med billedmateriale bilag 33.

Der har tillige været annonceret i dagspressen. I bilag 34 ses eksempel på en sådan annonce fra (red.avis.nr.1.fjernet).

En tilsvarende annonce fra (red.avis.nr.2.fjernet) ses i bilag 35.

Indsatsen har således både bestået i, at markedsføre fartøjet som sådant og i at give eventuelle kunder konkret inspiration til ture og programmer mv.

Der har også været udarbejdet præsentationsbreve til yachtbrokere og til rejsebureauer og turarrangører mv. Den enkelte ordlyd af disse breve varierer i sagens natur, men kan eksemplificeres ved bilag 36 og tillige ved bilag 37.

Der er tale om Y27-nationalitetsprogede breve til fremsendelse sammen med diverse af de ovennævnte brochurer, i hvilke (red.lystbåd.nr.1.fjernet) beskrives, og hvor ønsket om et samarbejde udtrykkes. I brevene til yachtbrokere henvises endvidere til G10-virksomhed som central broker.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) søges også markedsført gennem deltagelse i internationale messer for rejsebranchen og ved afholdelse af åbent hus-arrangementer, ved hvilke agenter, brokere, rejseagenter mv. inviteres om bord til besigtigelse af fartøjet. Eksempler på sådanne invitationer på henholdsvis Y27-nationalitet og dansk ses i bilag 38 og bilag 39

Der opbygges også et større kartotek over relevante potentielle kunder og agenter, som henvendelse kan rettes til med henblik på markedsføring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Denne intensive markedsføring dokumenterer klart den erhvervsmæssige hensigt med ejerskabet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Det viser endvidere den seriøsitet, hvormed formålet om udlejning og opnåelse af en rentabel drift af fartøjet er forfulgt.

Hertil kommer, at det fuldstændig ville savne mening at lade dette omfattende materiale udarbejde, hvis hensigten med erhvervelsen af fartøjet havde været at stille det til privat rådighed for aktionærerne.

Udarbejdelsen af professionelt reklame- og markedsføringsmateriale både angående fartøjet og siden udbud af pakketure mv. sker konsekvent og vedvarende igennem hele perioden fra skibet erhverves og frem til i dag.

I de følgende afsnit beskrives illustrerende herfor en række konkrete tiltag i kronologisk sammenhæng.

Perioden 2006 til 2011.

Der blev i 2007 udarbejdet en hjemmeside om fartøjet, en senere udgave af hvilken SKAT også henviser til som SKAT's bilag 4-1. Hjemmesiden tilsigtede åbenlyst at fremstille skibet attraktivt for kunder mv. og understøtte udlejningen.

Hjemmesiden fremstod i det hele professionel, og som ses af bilaget, var der tydelig henvisning til muligheden for booking af fartøjet på de enkelte undersider af hjemmesiden.

Der blev i 2008 foretaget renoveringsarbejder på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og der blev i 2009 foretaget en professionel fotografering af fartøjet ved fotograf G13-virksomhed.

Der pågik i 2008-2009 også korrespondance med den professionelle yacht broker G10-virksomhed ved JM (med hvem, der senere indgås agentaftale) angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Denne agentaftale ses i bilag 40 og behandles nedenfor.

Indsatserne beskrives og underbygges også af vedlagte erklæring fra JN, bilag 41. Her angiver JN, at hun som ansat i G3-virksomhed fra august 2007 til januar 2016 har været engageret i udlejningsindsatsen angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet), herunder på messer i ind og udland.

Deltagelsen i sådanne messer underbygges i øvrigt af uddrag med forklaringer fra C's kalender for årene 2014-2015 og 2016, vedlagt som bilag 42, hvori ses møder fra messer i hhv. Y42-by og Y43-by.

Det angives også af JN, at fartøjet i perioden har været udlejet til tredjemand, og at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været benyttet privat i ferieøjemed af medlemmerne af familien (A, B, C og IA).

Ved brev, af 7. august 2019, fremføres der følgende til det fremsendte forslag.

Det må - under henvisning til det anførte i indlæg af 20. juli 2018 og 8. oktober 2018 - anses for godtgjort, at der har været seriøse, vedvarende og alsidige forsøg på erhvervsmæssig udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i hele ejertiden, og herunder i indkomståret 2013.

Disse bestræbelser underbygges da også af, at fartøjet netop har været udlejet i indkomståret 2013, som også anført af Skattestyrelsen.

Ejerskabet og udnyttelsen af fartøjet har således i hele forløbet været strengt erhvervsmæssig, hvorfor Aktionærerne ikke kan beskattes af en privat råderet, idet en sådan simpelthen ikke består.

Skattestyrelsen henviser til forarbejderne til lov om afgift af lystfartøjsforsikring som støtte for, at der kan foretages beskatning uagtet en strengt erhvervsmæssig anvendelse. Dette bestrides.

Lov om afgift af lystfartøjsforsikringers § 1 er ændret ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, hvor der blev indsat en egentlig definition i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2. Herefter skal et lystfartøj efter denne lov nu forstås som: "(...) ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål".

Af forarbejderne til bestemmelsen (LFF nr. 103 af 14. november 2018) henvises til den praksis, der er udviklet efter bestemmelsen, idet lystfartøjer skal anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål for at være omfattet af afgiftspligten.

Ændringen angives derfor at være en præcisering, der bringer bestemmelsen overnes med den nuværende praksis. Der er således ikke tale om en ændring med fremadrettet virkning, men en præcisering af den allerede gældende retstilstand.

Det angives dermed udtrykkeligt, at anvendelse af et fartøj til erhvervsmæssige formål udelukker afgift af dette fartøjs forsikring, ligesom det udtrykkeligt angives, at levering af tjenesteydelser med fartøjet mod vederlag er at anse som et erhvervsmæssigt formål.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er netop erhvervet med erhvervsmæssigt formål for øje og har alene været anvendt til strengt erhvervsmæssige formål. Fartøjet omfattes således hverken af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer og ej heller af LL § 16, stk. 6 jf. ovenfor og de af Skattestyrelsen refererede lovforarbejder hertil.

(...)

Ved brev, af 7. august 2019, fremføres der følgende til det fremsendte forslag.

Skattestyrelsen henviser i afgørelsesforslagenes afsnit 4 til Aktionærernes færden på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Skattestyrelsen anvender som dokumentation herfor fartøjets logbog.

Det gøres grundlæggende gældende, at aktionærernes tilstedeværelse om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke i sig selv påviser en skattepligtig privat råderet over fartøjet, idet en sådan tilstedeværelse sagtens kan være begrundet i driften af den erhvervsvirksomhed, som fartøjet udgør.

Som redegøres for i det følgende havde aktiviteterne omkring (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i 2013 netop til hensigt at opnå en rentabel erhvervsmæssig drift af fartøjet.

Markedsføringstiltag i 2013.

Der blev i 2013 truffet omfattende foranstaltninger for at markedsføre (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kommercielt.

Bestræbelserne centredes i denne periode omkring det danske eventmarked og JD var i 2013 engageret i den kommercielle markedsføring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til dette formål. Der henvises herom til erklæringen fra JD tidligere fremlagt som sagens bilag 45 og beskrevet i indlæg af 20. juli 2018, side 16.

JD foretog således i 2013 store bestræbelser for at markedsføre (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til betalende gæster, bl.a. gennem udarbejdelse af markedsføringsmateriale og e-mails til sit omfattende netværk. Hensigten med samarbejdet ses illustreret ved bilag A, i hvilken JD henviser til samarbejdet omkring udlejning af fartøjet og nærmere beskriver sine visioner.

At dette blev fulgt aktivt op dokumenteres f.eks. ved bilag B. Her ses hvordan der fra starten af 2013 blev taget kontakt til en lang række virksomheder mv. med henblik på at afholde arrangementer ombord.

Det bemærkes i den henseende, at JD i dette bilag foreslår en række datoer til sine forbindelser over sommeren 2013, hvor fartøjet befandt sig i Y7-by. Dette understøtter, at Aktionærerne ikke skulle have haft hverken ønske, hensigt eller mulighed for at råde privat over fartøjet i denne sæson.

Konkret udmøntede JD's bestræbelser sig f.eks. i et arrangement med frokost og sejlads med (red.fond.nr.1.fjernet) d. 23. august 2013 under fartøjets ophold i Y7-by jf. invitationen hertil, der fremlægges som bilag C.

Skattestyrelsen fremhæver selv, at (red.boldklub.nr.1.fjernet) har holdt en afslutning på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Boldklubben benyttede netop (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som en attraktiv lokation for et arrangement, hvilket også fint illustrerer det marked man forsøgte at udnytte og til dels fik udnyttet.

JD søgte også at få (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fremvist under hendes ophold i Y48-by ultimo juli 2013 bl.a. ved at invitere virksomheder ombord til besigtigelse (jf. som eksempel herpå bilag D). Opholdet i Y48-by fremgår af skibets logbog, men ikke af Skattestyrelsens gennemgang i afgørelsesforslagene.

JD holdt - efter det oplyste - også møder på fartøjet bl.a. med en Y59-nationalitet agent, MA, angiveligt under opholdet i Y54-by omkring den 9. august, hvilket dog ikke fremgår af skibets logbog.

Det bemærkes i øvrigt, at fartøjet lå i Y54-by fra den 9. til 25. august 2013 for at holde omkostningerne omkring fartøjet nede. JD havde fået en gunstig pris for en kajplads i Y54-by, som man benyttede sig af. Opholdet var således begrundet af økonomiske hensyn.

Der blev i tillæg til det ovennævnte også truffet foranstaltninger på den kommercielle udnyttelse af fartøjet i regi af G3-virksomhed f.eks. ved deltagelse i rejsemesser o.l. for at promovere fartøjet. Her kan konkret og som eksempel nævnes deltagelse rejselivsmesse i Y75-by d. 2. ti! 3. februar 2013.

I forbindelse med skibets ophold i Y7-by fra den 18. juni til 6. juli 2013 blev der - via invitationer til busoperatører og vognmænd - afholdt pensionistarrangement i form af Y49-landsdel pølsebord ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) d. 24. og 25. juni 2013. Der henvises til bilag E, som viser den fremsendte invitation.

Bemærkninger til aktiviteter med og på (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Skattestyrelsen foretager en kronologisk gennemgang af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s ophold i 2013. Aktionærernes bemærkninger til det af Skattestyrelsen anføres herunder på skemaform i relation til de enkelte datoer.

Som det fremgår, har der været tale om aktiviteter mv., der kan begrundes i driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som erhvervsaktiv:

18. januar: KY & A var ombord til møder med skibsagent og KY assisterede konkret i relation til leverandører med sit kendskab til Y127-nationalitet.

28. marts: Y57-by IG, der her nævnes, assisterede som styrmand.

2. maj: Y57-by KI er elektriker, og befinder sig om bord for at udføre el-arbejder.

Dokophold i Y57-by Når "CL" er ombord er dette er G12-virksomhed, der inspicerer fartøjet.

24. maj: Sejlads til Y64-by. Fartøj flyttes til Danmark som led i det forretningsfremstød, der planlægges med JD (jf. ovenfor).

24. juni: Y7-by Aktionærerne er til stede som led i afholdelse af pensionistarrangement med Y49-landsdel Pølsebord (jf. ovenfor).

21.. til 26. juli Charting, som anerkendt af Skattestyrelsen. C sejler med som del af bemanding (som kok).

9. juli -10. juli: Y65-by Det bestrides at C skulle have været ombord. Dette fremgår heller ikke af logbog.

25. juli: Y68-by C går fra borde efter at have arbejdet ombord i relation til chartring i Y58-by.

30. - 31. juli Y48-by som led i markedsføringstiltag med JD jf. ovenfor.

11.-13. august: KI, der som anført er elektriker, er ombord.

13. august: Y54-by Aktionærerne afholdt møde med KC ang. arrangement, se bilag F der viser oplægget for dette arrangement. C serverer ved arrangementet.

2. november: Y73-by Det bestrides, at C skulle have været ombord. Anførsel i logbogen fremstår utydelig.

10. november fremefter (red.lystbåd.nr.1.fjernet) benyttes som hotelskib for betalende gæster i Y44-by.

20. til 27. november: Y44-by Kahytter ombord var udlejet til betalende gæster og C var ombord for at monitorere aktiviteterne.

8. december: Y44-by Der afholdes "åben båd" for en Y28-nationalitet gruppe i regi af G3-virksomhed.

Angående forbrug af fuel, vand og el mv.

Skattestyrelsen henviser til indkøb af fuel og vand og til og omkostninger til besætning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i 2013.

Skattestyrelsen konkluderer, at disse udgifter er afholdt i aktionærernes interesse og ikke af forretningsmæssige årsager. Skattestyrelsen angiver endvidere, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) dermed skulle have været "klar for aktionærerne og til deres rådighed".

Dette er ikke korrekt.

Som udførligt redegjort for i vores indlæg af 8. oktober 2018 så kan større motorfartøjer som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke blot lukkes og forlades, idet de løbende skal vedligeholdes og "holdes i gang" selvom de ikke sejler.

Dette fordrer jævnlig brug af maskiner og motorer mv., ligesom fartøjet løbende skal rengøres. Disse oplysninger har Skattestyrelsen tilsyneladende ikke taget i betragtning i afgørelsesforslagene.

På (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og tilsvarende større fartøjer er der derfor altid et naturligt forbrug af f.eks. el og vand, ligesom der kræves en vis bemanding for at foretage opgaverne med vedligehold af fartøjet. Denne bemanding og aktivitet fordrer selvsagt også proviantering.

Et forbrug som det Skattestyrelsen henviser til i afgørelsesforslagenes afsnit 4 kan derfor ikke anvendes til at dokumentere en privat råden eller råderet fra Aktionærernes side, allerede fordi der ville være et sådant forbrug uanset hvem fartøjet står til rådighed for eller hvordan og af hvem fartøjet anvendes.

Det er således et nødvendigt forbrug til vedligeholdelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som et erhvervsaktiv - og ikke en privat råderet fra aktionærernes side - der afspejles i de afholdte omkostninger.

I relation til brændstofforbrug bemærkes konkret, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) konstrueret således, at brændstoftankene også opfylder stabilitets- og ballasthensyn. Fartøjet skal således være tanket i et vist omfang for at være stabilt i vandet.

Hertil kommer, at en række nødvendige apparater om bord som f.eks. generatorer og varmtvandskedler mv. drives af skibets motorer og derfor medfører et forbrug af brændstof. Skibets hovedgenerator kan til illustration anvende ca. 15-20 liter fuel i timen.

I relation til elektricitetsforbrug bemærkes, at når fartøjet er i havn vil der benyttes el fra land evt. sammen med el genereret på skibets mindre havnegenerator. Denne elektricitet vil benyttes til de samme apparater som angives ovenfor, såvel som til at drive radio, satellitkommunikation, pumper, ventilatorer og belysning af fartøjet. Dette forbrug af el påviser således heller ikke en privat råderet for Aktionærerne.

I relation til forbrug af ferskvand kan det bemærkes, at afvaskning af fartøjet foretages med ferskvand (idet saltvand er korrosivt) og at besætningen selvsagt også vil have et behov for adgang til ferskvand. Et vandforbrug kan derfor heller ikke anvendes til dokumentation eller sandsynliggørelse af, hvorvidt der rådes privat eller erhvervsmæssigt over et fartøj.

At fartøjet i øvrigt måtte være, eller hurtigt kan gøres, sejlklart bevirker, at fartøjet er klar til erhvervsmæssig udlejning til kunder, hvilket er en naturlig del af den forretning, der er søgt opbygget omkring (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Skattestyrelsen har således ikke ved det fremførte påvist, at der skulle foreligge en privat råderet over fartøjet for Aktionærerne.

Der henvises i øvrigt til fulde til vores indlæg af 8. oktober 2018 angående de ovennævnte forhold.

Skattestyrelsens begrundelse.

Skattestyrelsen anfører, at det alene er bådbyggere, der undtages for den formodningsregel, der opstilles i LL § 16, stk. 6.

Det bemærkes, at "formodningsreglen" opstiller en formodning om at en privat råderet har været til stede hele året, men at formodningsreglen først anvendes når der er påvist en sådan privat råderet.

Formodningsreglen opstiller ikke en formodning for at en sådan privat råderet foreligger, men angår altså alene varigheden af en påvist råderet.

Dette følger da også direkte af ordlyden af bestemmelsen i LL § 16, stk. 6, hvor det angives:

"Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året."

En erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed som den, der har været, og fortsat består, omkring (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan således sagtens falde uden for anvendelsesområdet af LL § 16, stk. 6.

Dette er også udtrykkeligt anerkendt i Landsskatteretspraksis i form af Landsskatterettens afgørelse af 6. juni 2018 (Jnr. 15-1261025).

Afgørelsen angik et selskabs ejerskab af en sejlbåd indkøbt med henblik på videresalg. Købet af båden havde ingen relation til hovedaktionærens interesser i øvrigt, idet indkøbet af båden blev set som en naturlig forlængelse af det pågældende selskabs forretningsområde. Båden blev markedsført, men det viste sig vanskeligt at realisere et salg, som følge af nedgang i markedet på grund af finanskrisen.

Skattestyrelsen var i denne sag af den opfattelse, at de pågældende salgsbestræbelser ikke havde antaget et sådan omfang, at båden kunne klassificeres som et omsætningsaktiv. Som følge heraf mente Skattestyrelsen, at der var tale om et anlægsaktiv, der havde stået til hovedaktionærens private rådighed, hvilken rådighed var skattepligtig efter LL § 16, stk. 6.

Landsskatteretten udtalte i sin kendelse følgende:

"Ved vurderingen af om der foreligger rådighed, tillægges det bl.a. vægt, hvorvidt båden anvendes privat, og om der foreligger en erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet ejer en båd. Der henses også til hovedaktionærens levevis, herunder om hovedaktionæren eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejlkundskaber, fritidsinteresser m.v., jf.

SKM2001.363.DEP.

[Klageren] købte båden i maj 2007, hvorefter klageren annoncerede i diverse medier, herunder selskabets hjemmeside, diverse bådsider på internettet og dagbladet [avis1].

I de indklagede år er der alene fremkommet dokumentation for, at båden markedsføres ved de eksisterende annoncer på selskabets hjemmeside pa bådsider på internettet.

(...)

"Landsskatteretten finder det tilstrækkeligt godtgjort, at båden blev anskaffet som et omsætningsaktiv med henblik på videresalg som en del af selskabets erhvervsmæssige aktivitet, hvilket SKAT også har tiltrådt på retsmødet. Landsskatteretten finder ikke, at det er påvist, at båden efterfølgende på grund af nedgang i annoncering må anses for at have ændret skattemæssig status, hvorefter den ikke længere var et omsætningsaktiv, men var stillet til hovedaktionærens private rådighed. Landsskatteretten finder derfor ikke, at der skal ske beskatning af fri båd efter ligningslovens § 16. stk. 6."

Landsskatteretten anvender klart momenterne i SKM2001.363.DEP som fortolkningsbidrag i bedømmelsen efter LL § 16, stk. 6, herunder ejerskabet af privat lystbåd ved siden af det omhandlede fartøj.

Det fremgår ganske tydeligt af afgørelsen, at Landsskatteretten anser det bestemmende moment for at være, hvorvidt der er tale om en båd, er anskaffes som led i selskabets erhvervsmæssige aktivitet. Det fremgår også, at en sådan erhvervsmæssig aktivitet ikke behøver at være succesfuld (båden i afgørelsen blev ikke solgt), når blot den er forfulgt effektivt og vedholdende.

Afgørelsen underbygger således, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - der akkurat som fartøjet i afgørelsen er erhvervet med henblik på erhvervsmæssig aktivitet i form af udlejning - ikke kan udløse en beskatning i indkomståret 2013 hos aktionærerne, som foreslået af Skattestyrelsen.

Ved brev, af 28. august 2019, fremsendes der nedenstående oplæg til beskatning af fri lystbåd.

Skattestyrelsen traf den 15. november 2018 afgørelser for aktionærkredsen for indkomståret 2012. Disse afgørelser er påklaget til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsen har oplyst os om, at Skattestyrelsen agter at træffe tilsvarende afgørelser for aktionærkredsen for de efterfølgende indkomstår. Der er endnu ikke fremsendt endelige afgørelser for disse år.

Vi skal i det følgende fremkomme med forslag til, hvordan beskatningen under ét kan foretages for indkomstårene 2012 til 2017 baseret på sagens faktuelle forhold.

I det følgende opstilles først de retningslinjer, som vi ser basis for at anvende i beskatningen, og dernæst foretages en opgørelse af beskatningen baseret på disse retningslinjer.

Det i dette dokument anførte afgives uden præjudice.

1.  Retningslinjer

Udgangspunktet er, at den skattepligtige værdi af en privat råderet over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fordeles "ligeligt" de tre aktionærer imellem jf. LL § 16, stk. 6, 3. punktum.

Skattestyrelsen har, den 30. januar 2019, telefonisk oplyst, at én eller flere aktionærer vil kunne fraskrive sig en privat råderet over (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Der ses ikke at være egentlige formkrav til en sådan fraskrivelse.

Dette har den effekt, at den/de resterende aktionærer, som ikke har fraskrevet sig deres private rådighed, da også beskattes af den resterende del, således at fartøjets fulde værdi forsat kommer til beskatning, men kun hos den/de resterende aktionærer.

1.1 Alene A kan antages at have haft privat rådighed.

Det har på intet tidspunkt har været tilsigtet, at aktionærerne skulle have en privat rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Dette gælder også aktionærerne A (bør læses som B) og C. Disse aktionærers fritidsinteresser, privatliv og professionelle virker underbygger til fulde, at disse aktionærer ej heller har ønsket en privat rådighed.

Det er ej heller gennem logbogsindførsler eller på anden vis konkret dokumenteret, at der faktisk skulle være udøvet en privat råden fra disse aktionærers side i perioden, hvor G5-virksomhed har ejet (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Den eventuelle tilstedeværelse af disse aktionærer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været begrundet i erhvervsvirksomheden omkring fartøjet.

Disse aktionærer har således reelt, fra erhvervelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i 2006, ønsket, at være afskåret fra, og i praksis ageret som om de havde frasagt sig, enhver privat råden over fartøjet. Dette må i det konkrete tilfælde, og under hensyntagen til sagens faktum, kunne betragtes som en egentlig rådighedsfraskrivelse.

En eventuel beskatning af værdien af en privat rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) vil derfor alene kunne foretages hos den resterende aktionær A.

1.2 Beskatning under hensyntagen til fartøjets status som driftsaktiv.

Det følger af Landsskatteretten i afgørelse af 6. juni 2018 (J.nr. 15-1261025), at såfremt en lystbåd er erhvervet som led i et selskabs erhvervsmæssige aktivitet og ikke har ændret skattemæssig status f.eks. ved at blive stillet til privat rådighed for selskabets aktionærer, kan der ikke ske beskatning af en privat rådighed hos disse aktionærer.

Der er således ikke hjemmel til at beskatte fuldt ud erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler efter LL § 16, stk. 6.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er erhvervet med henblik på erhvervsmæssig anvendelse som driftsaktiv i G5-virksomhed, hvilket underbygges af de konkrete forhold omkring ejerskabet af skibet, herunder i form af veldokumenterede udlejningsbestræbelser og markedsføring, engageringen af agenter og de udlejninger til tredjemænd, der faktisk har været.

1.2.1 Delvis erhvervsmæssig benyttelse.

En gennemgang af logbogen for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) viser for 2013, at A har været til stede om bord ca. 10 gange og at denne frekvens falder væsentligt i årene efter til 6 gange i 2014,1 gang i 2015 og 1 gang i 2016.

Det vurderes derfor, at der fra 2014 og fremefter har været en ændring i den konkrete adfærd omkring skibet og dets status.

Dette bør sammenholdes med de talrige bevismomenter for de utvivlsomt erhvervsmæssige og seriøse tiltag angående fartøjets drift, såvel som de reelle udlejninger mv., der rent faktisk har været foretaget af fartøjet i hele ejertiden.

Sammenfattende er der i sagen ingen tvivl om den fulde erhvervsmæssighed af de bestræbelser, der har været med henblik på kommerciel udnyttelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) gennem udlejning mv.

Der er derimod en reel tvivl om, hvorvidt (red.lystbåd.nr.1.fjernet) faktisk har været til privat rådighed for aktionæren. Denne tvivl bestyrkes, efter vores vurdering, jo længere frem i ejerperioden der ses.

2. Oplæg

Et driftsaktiv kan skatteretligt skifte status fra og til at være et driftsaktiv, ligesom der principielt kan ske en opdeling i en erhvervsmæssig- og private benyttelse. Dette sidste følger f.eks. direkte af afskrivningslovens § 11, der tillader en delvis afskrivning af blandet benyttede aktiver.

Det vil kunne tiltrædes, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) delvist har været til A's private rådighed men betragtes som værende overgået fuldt ud til at udgøre et erhvervsmæssigt driftsaktiv med virkning fra januar 2014 og fremefter, sådan at der for 2014 og de efterfølgende år ikke foretages beskatning af aktionærkredsen af en privat rådighed.

Angående perioderne 2012 og 2013 må (red.lystbåd.nr.1.fjernet) betragtes som værende i hvert fald delvist et erhvervsmæssigt driftsaktiv med en deraf følgende reduktion i den skattepligtige rådighed.

Baseret på ovenstående punkter kan en samlet og endelig beskatning for 2012 og 2013 og de følgende år være, som anført herunder, idet der for årene 2014 og fremefter ikke foretages beskatning, da (red.lystbåd.nr.1.fjernet) herefter betragtes som et erhvervsmæssigt driftsaktiv.

(red.beskatningsgrundlag.nr.3.fjernet)

Repræsentanten har ved mail af 15. oktober fremsendt uddybende indlæg som varslet i klageskrivelserne af 22. november 2018.

(...)

6. Ekspropriativ beskatning

6.1 Beskatning i strid med Menneskerettighedskonventionen

Danmark har tiltrådt, og er således forpligtet til at overholde, konventionen om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder ("Menneskerettighedskonventionen").

Danske borgere, der påvirkes direkte og personligt af et givent forhold, kan indbringe dette forhold for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når alle anke- og klagemuligheder i Danmark er udtømt.

Denne adgang omfatter således også klagerne i nærværende sag, ligesom skatteforhold kan omfattes af Menneskerettighedskonventionens anvendelsesområde.

Opretholdelse af den ekstremt byrdefulde beskatning, der foretages af aktionærerne i nærværende sager, vil udgøre en krænkelse af disse aktionærers rettigheder efter menneskerettighedskonventionen og tillægsprotokoller hertil. Artikel 1 i tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Menneskerettighedskonventionen har følgende ordlyd:

"Beskyttelse af ejendom

1.                                       Enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til uforstyrret nydelse af sin ejendom. Ingen må berøve s sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de ved lov og folkerettens almindelige principper fastsatte betingelser.

2.                                       Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde gøre indgreb i statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder."

En beskatning kan udgøre et indgreb omfattet af - og i strid med - artikel 1, hvilket også er lagt til grund i righoldig praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.

I sin dom af 14. maj 2013 N.K.M mod Ungarn, fandt domstolen således, at en ordning, hvorefter en tidligere offentligt ansat blev beskattet med en marginalsats på 98 af sin fratrædelsesgodtgørelse var i strid med artikel 1. Domstolens vurdering blev i øvrigt gentaget i yderligere to domme angående samme beskatning (Gáll mod Ungarn og R.Sz. mod Ungarn)

I dommen af 14. maj 2013 lagde domstolen til grund, at beskatningen udgjorde en forstyrrelse af ejendomsretten, hvilket i øvrigt var ubestridt af den ungarske regering.

Den praktiske "test" efter artikel 1 af et givent indgreb er, om indgrebet er lovhjemlet, om det forfølger et anerkendelsesværdigt formål, og om der i indgrebet foreligger en rimelig balance imellem samfundets og individets interesser (jf. f.eks. KS Elo Rytter, "Individets grundlæggende rettigheder", 3. udgave, Karnov Group 2019, side 417 ff.).

Menneskerettighedsdomstolen fandt i ovennævnte dom, at betingelserne om lovhjemmel og formål var opfyldt, men fandt dog ikke desto mindre beskatningen uproportional, og dermed i strid med artikel 1.

Domstolen anførte i den forbindelse følgende om skattesatsen i sin proportionalitetsvurdering:

67. In the instant case, the Court takes into consideration in the proportionality analysis that the tax rate applied exceeds considerably the rate applicable to all other revenues, including severance paid in the private sector, without determining in abstracto whether or not the tax burden was, quantitatively speaking, confiscatory in nature."

og

"68. (...) It does not appear that any other revenue originating from the public purse was subjected to similarly high tax."

Domstolen bemærkede også, I forhold til den pågældende beskatnings formål om at imødegå svig og omgåelse, at:

"69. the Court is satisfied that there is nothing in the case file to corroborate such assumption of abuse in the case of the applicant."

Domstolen udtalte I sin konklusion, at:

"72. Against this background, the Court finds that the measure complained of entailed an excessive and individual burden on the applicant's side."

Domstolen inddrog således skattesatsen og strukturen af beskatningen i sin vurdering af proportionaliteten, ligesom det blev taget i betragtning, hvorvidt der forelå svig mv. fra skatteyderenes side. I sidste ende var det den voldsomme økonomiske byrde, som den konkrete skat indebar for skatteyderen, der ledte domstolen til sin konklusion om, at skatten var i strid med artikel 1.

Ovennævnte forhold er sammenlignelige med nærværende sag.

6.2 Ekspropriationslignende beskatning af aktionærerne

Beskatningen i nærværende sager er ikke baseret på en indkomst, der er tilgået aktionærerne. Aktionærerne formuebeskattes derimod årligt af et grundlag svarende til 104 % af skibets værdi. Denne beskatning er utvivlsomt en forstyrrelse af aktionærernes ejendomsret.

Der er konkret tale om et aktiv, fartøjet (red.lystbåd.nr.1.fjernet), med en meget høj købspris, der siden har vist sig meget vanskeligt at afhænde på grund af konjunkturforhold, som notorisk ligger uden for aktionærernes kontrolsfære. Det er ubestridt ikke tale om svig fra aktionærernes side.

Beskatningen er baseret på en formodning som - hvis den først er etableret af skattemyndighederne - reelt skal afkræftes af aktionærerne, eller afbrydes effektivt af disse ved afhændelse eller lignende dispositioner i det ejende selskab. Lykkes dette ikke, medfører det en beskatning for et fuldt indkomstår, og formentlig også i de derpå følgende indkomstår ved uændret faktum.

Effekten bliver altså reelt, at aktionærerne stilles og beskattes, som om de hvert år havde udloddet et skib til sig selv.

Aktionærerne fastholdes på den måde i en situation, hvorefter værdien af fartøjet vil være udhulet i deres private økonomi løbet af få år - eller rettere, at aktivets værdi inddrages af staten ved ekspropriativ beskatning. Potentielt (og i denne sag reelt) kan beskatningen således have direkte personligt ruinerende virkning for aktionærerne.

Konsekvenserne for aktionærerne kan illustreres ved nedenstående grafiske fremstilling af beskatning efter LL § 16, stk. 6 i en situation med tre hovedaktionærer under antagelse af en personlig skattesats på 42 %.

Det fremgår af figuren, hvordan der efter ca. 2 år er sket en samlet beskatning svarende til skibets værdi. Det fremgår også, at efter ca. 7 år vil hver af de tre aktionærer have betalt skibets værdi i skat.

Betalingen af skatten sker vel at mærke og nødvendigvis i sig selv med beskattede midler, idet beskatningen netop ikke baseres på en tilført likviditet, og aktionærerne kan således de facto være nødsaget til at afstå ejendom for at kunne honorere skattebetalingerne.

Beskatningen har dermed egentlig ekspropriativ karakter.

Ovenstående indebærer selvsagt en betydelig og ødelæggende likviditetsbyrde for aktionærerne, og denne byrde er konkret uproportional og dermed i strid med artikel 1 som redegjort for ovenfor.

Også af denne årsag kan Skattestyrelsens afgørelsesforslag ikke opretholdes. " Repræsentanten har den 28. juni 2020 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

"Vi har modtaget Skatteankestyrelsens forslag af 4. februar 2020 til afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013 vedr. A, B og C og har følgende bemærkninger, idet vores argumentation fra den uddybende klage af 15. oktober 2019 i det hele fastholdes.

I den uddybende klage har vi særligt påvist, at:

•(red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke er en "lystbåd" iflg. LL § 16 stk. 6 (se s. 9-11)

•(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er anskaffet og alene anvendt erhvervsmæssigt (se s. 11-18)

• Ejernes tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udelukkende har været erhvervsmæssigt betinget (s. 19-21)

•Privat ejes og anvendes lystbåden (red.fartøj.nr.1.fjernet) (s. 19-20)

•Skattestyrelsen udelukkende baserer sin afgørelse på i) reklamemateriale for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (s. 21), ii) udgifter til forbrug og lønninger til besætning (s. 21-22) og iii) angivelser i skibets logbog (s. 22-26)

•Beskatningen udgør ekspropriativ beskatning i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention (s. 26-29).

Bilag fremlagt med dette indlæg er nummereret fortløbende fra vores uddybende klage af 15. oktober 2019.

Erhvervsmæssig drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er udelukkende anskaffet og har været drevet som en erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed. Allerede derfor kan A, C og B ikke rådighedsbeskattes efter LL § 16 stk. 6, jf. LL § 16 A stk. 5.

På s. 11-18 i vores uddybende klage af 15. oktober 2019 er der redegjort for og fremlagt omfattende dokumentation for den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed. Der henvises i det hele dertil og til følgende bilag:

•Bilag 6: Kontrakter angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 8-19: Markedsføringsmateriale

•Bilag 20-33: Tur-og ruteforslag

•Bilag 34-35: Annoncer fra (red.avis.nr.1.fjernet) og (red.avis.nr.2.fjernet)

•Bilag 36-37: Præsentationsbreve til agenter mv.

•Bilag 38-39: Invitationer til åbent hus på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 40: Agentaftale med G10-virksomhed

•Bilag 41: Erklæring fra JN

•Bilag 42: Uddrag fra C's kalender

•Bilag 43: Korrespondance med JM

•Bilag 44: Agentaftale med G9-virksomhed

•Bilag 45: E-mail fra JD

•Bilag 47: Aftale med G18-virksomhed

•Bilag 48: Aftale med G15-virksomhed

•Bilag 49: Erklæring G10-virksomhed

•Bilag 50: Erklæring fra B

•Bilag 51: C's talepapir fra møde med SKAT d. 26. juni 2018

•Bilag A: Beskrivelse fra JD ang. samarbejde (agterskrivelse af 7. august 2019)

•Bilag B: Mails fra JD til forretningsforbindelser (agterskrivelse af 7. august 2019)

•Bilag C: Invitation til arrangement afholdt af (red.fond.nr.1.fjernet) (agterskrivelse af 7. august 2019)

•Bilag D: Invitation til (red.arrangement.nr.1.fjernet) i Y48-by (agterskrivelse af 7. august 2019)

•Bilag E: Invitation til Y49-landsdel Kaffebord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (agterskrivelse af 7. august 2019)

• Bilag F: Oplæg til KC (agterskrivelse af 7. august 2019)

Skattestyrelsen har i skrivelse af 12. december 2019 anerkendt, at A, C og B har udarbejdet et betydeligt markedsføringsmateriale til brug for udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet):

"Det at der er udfærdiget betydeligt markedsføringsmateriale er ikke ensbetydende med, at rådigheden for ankionærerne er fjernet."

Det følger imidlertid klart af Skatteministeriets meddelelse SKM 2001.363 DEP, at der ved vurdering af rådigheden lægges særlig vægt på, om der er udfoldet tilstrækkelige udlejnings- eller salgsbestræbelser:

"Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v."

Herudover kan henvises til SKM2008.20.SR, hvor Skatterådet som grundlag for ikke at foretage rådighedsbeskatning udtalte:

"Det er konstateret, at der er udfoldet udlejebestræbelser materialiseret med hjemmesider og brochurer."

Med det meget betydelige markedsføringsmateriale er det også godtgjort, at A, C og B har foretaget omfattende bestræbelser på at udnytte skibet til selskabets økonomiske fordel ("jf. SKM 2008.20.SR).

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det i sagens natur ikke kan lægges A, C og B til last, at det viste sig, at efterspørgslen efter leje af skibe som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var stærkt faldende (se pkt. 5.5).

For yderligere at dokumentere den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fremlægges hermed følgende bilag, som yderligere bekræfter, at der igennem hele perioden har været en aktiv erhvervsmæssig drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og ihærdige forsøg på at udleje skibet:

Markedsførings- og salgsmateriale

•Bilag 61: Brev vedr. udlejning

•Bilag 62: Brev vedr. udlejning (Y28-nationalitet)

•Bilag 63: Brev vedr. udlejning 2 (Y28-nationalitet)

•Bilag 64: Brev vedr. udlejning 3 (Y28-nationalitet)

•Bilag 65 Brev vedr. udlejning 4 (Y28-nationalitet)

•Bilag 66: Flyer med Danmarkstur

•Bilag 67: Flyer med Y50-ø-Y51-by

•Bilag 68: Flyer med Danmarkstur 2

•Bilag 69: Oversigt over telefonsalg

•Bilag 70: Præsentation af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 71: Y27-nationalitet flyer

•Bilag 72: Y27-nationalitet flyer 2 Bilag 73: Y28-nationalitet flyer

•Bilag 74: Y39-landområde Tour

•Bilag 75: Flyer med Y41-landtur

•Bilag 76: Flyer med arrangementforslag

•Bilag 77: Velgørenhedsaften

E-mails vedr. udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 78: Mail vedr. udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 79: Mail vedr. agent JD's fulde råderet

•Bilag 80: Mail vedr. udleje til G19-virksomhed

•Bilag 81: Mail med budgetter fra JD

•Bilag 82: Mail vedr. Tøjmessen i Y7-by

•Bilag 83: Mail med tilbud på leje

•Bilag 84: Mail vedr. landskampsarrangement

•Bilag 85: Mail fra kommunikationsbureau

•Bilag 86: Mail med invitation til åbent skib

•Bilag 87: Korrespondance med broker

•Bilag 88: Mail med tilbud på arrangement

•Bilag 89: Mail med tilbud på arrangement

•Bilag 90: Mail vedr. whiskysmagning på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 91: Mail med tilbud på kursafholdelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 92: Mail vedr. hjemmesideoprettelse

•Bilag 93: Mail vedr. netværksarrangement

•Bilag 94: Mail med invitation til åbent hus på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 95: Mail med tilbud på leje af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 96: Mail vedr. fremvisning

•Bilag 97: Mail vedr. udleje af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 98: Mail til 2000 potentielle Y59-nationalitet lejere

•Bilag 99: Mail til bookingbureau

•Bilag 100: Mail til bookingbureau

•Bilag 101: Mails til rejsebureau

•Bilag 102: Mail vedr. messer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 103: Mail til rejsebureau

•Bilag 104: Mails fra agent JD

•Bilag 105: Mails ang. agent JD's salgsindsats

•Bilag 106: Mail med tidsplan for udlejning

•Bilag 107: Mails ang. JD's salgsindsats

•Bilag 108: Mails fra G20-virksomhed

•Bilag 109: Korrespondance med G21-virksomhed

sejlplaner

•Bilag 110: Sejlplan fra Y52-by til Y53-by

•Bilag 111: Sejlplan for Danmarkstur

•Bilag 112: Sejlplan for fjordtur i Y41-land

•Bilag 113: Sejlplan for Y54-by og Y55-ø

•Bilag 114: Sejlplan for Y56-landsdel mm.

Eksempler på samarbejder

•Bilag 115: Samarbejdsaftale med charterer JJ

•Bilag 116: Samarbejde med G22-virksomhed

Eksempler på reservationer

•Bilag 117: Eksempel på reservation

•Bilag 118: Eksempel på reservation 2

•Bilag 119: Eksempler på reservationer

Eksempler på arrangementer

•Bilag 120: (red.arrangement.nr.2.fjernet) på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Brug af bookingportaler

•Bilag 121-122: G23-virksomhed

•Bilag 123: G24-virksomhed

•Bilag 124-125: G25-virksomhed

•Bilag 126-127: G26-virksomhed

Andet

Bilag 128: Statement fra G9-virksomhed

Bilag 129: G27-virksomhed

Bilag 130-131: Mailfolders I Outlook

Der er yderligere gennemført interviews med JN (salgs- og marketingassistent for G3-virksomhed og (red.lystbåd.nr.1.fjernet)), KD (bogholder for G3-virksomhed og (red.lystbåd.nr.1.fjernet)) og IN (kaptajn på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)), se nærmere nedenfor i pkt. 10.

2. GPS-Tracking

Aktionærerne har tillige købt GPS-data for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fra (red.hjemmeside.nr.3.fjernet), som indsamler GPS-data for over 150.000 skibe hver dag. Disse data, som er indsamlet fra GPS om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), viser autoritativt, hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har befundet sig på et hvilket som helst tidspunkt i perioden 2012/2013.

•Bilag 132 visualiserer (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s placering fra 1. januar 2012 til 21. maj 2013.

•Bilag 133 visualiserer (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s placering fra 22. maj 2013 til 15. juni 2013.

• Bilag 134 visualiserer (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s placering fra 16. juni 2013 til 31. december 2013.

Skematisk kan (red.lystbåd.nr.1.fjernet) placeringer opgøres som følger:

(red.placering.bilag.nr.1.fjernet)

GPS-dataene bekræfter således, at den førte logbog på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) passer 100 med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) placering og sejladser i perioden, hvilket er et moment der kan afkræfte rådighed jf. SKM 2001.363 DEP:

"En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der viser, at lystbåden udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, kan benyttes som dokumentation".

Fra d. 1. januar 2012 til d. 14. maj 2013 er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) beliggende i Y11-by og Y57-by, hvor skibet ligger i dok, og der får foretaget diverse reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Der henvises i det hele til nedenstående pkt. 8.

Herefter sejler skibet til Danmark, Y58-by og Y59-land for at opfylde charteraftale som fremlagt i bilag 6 til vores uddybende klage af 15. oktober 2019 og overgå til agent JD's fulde rådighed, idet JD forsøger at arrangere en række arrangementer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (Bilag 78 s. 3)

I forhold til at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) d. 27. juli 2013 efter endt charter med JG befandt sig i Y60-by og sejlede mod Y48-by, skal det oplyses, at man håbede på at kunne afholde en række arrangementer i Y59-land i sensommeren, da agent JD havde været i kontakt med flere Y59-nationalitet virksomheder og turistbureauer (se Bilag 98 nederst og Bilag 154). Hvis dette skulle blive aktuelt og booket, var det nødvendigt, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) befandt sig i umiddelbar nærhed heraf.

Den 13. august 2013 lykkedes det at afholde et arrangement for firmaet G29-virksomhed i Y54-by Havn (se bilag 89) (datoen ændres fra d. 15. august til d. 13. august). Herudover afholdes d. 8. december 2013 et åbent bådarrangement med pensionistforeninger i Y17-by og omegn, hvor der forsøges at sælge ophold på G3-virksomhed.

Efter endt sæson med forsøg på at holde en række arrangementer sejles (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til Y17-by for at fungere som hotelskib i tilknytning til G3-virksomhed.

3. Udelukkende ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som led i den erhvervsmæssige drift

A, C og B har udelukkende været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som led i den erhvervsmæssige drift.

Skatteministeriet har i meddelelsen SKM 2001.363 DER fastslået, at: Er der tale om en bådforhandlervirksomhed er der naturligvis en god grund til at eje lystbåde, idet kernen i sådanne virksomheder netop er fremvisning og afsætning af både. I en bådforhandlervirksomhed er det er også naturligt, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender selskabets både i forbindelse med fremvisning og afsætning af bådene. Såfremt anvendelsen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd".

En virksomhed med chartring af eksklusive pakketure på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er fuldt sammenlignelig med en bådforhandlervirksomhed, hvor det som anført af Departementet er naturligt, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender selskabets både i forbindelse med fremvisning og afsætning af bådene.

Prisen for at leje (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var (red.valuta.nr.2.fjernet) 40.000-70.000 pr. uge (ca. DKK 298.224 - 521.892) (Bilag 72), hvilket er mere, end hvad mange både koster at købe. Der er intet grundlag for forskellig behandling af bådforhandlingsvirksomheder og eksklusive bådchartringsvirksomheder som (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Det er således også naturligt, at en hovedaktionær i en eksklusiv bådchartringsvirksomhed anvender selskabets både til fremvisning og præsentation.

Det er åbenlyst, at ingen ønsker at betale en så høj pris for chartring, uden først at have besigtiget og fået en præsentation af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Hertil kommer, at de agenter, der skulle stå for udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), selvfølgelig også har haft behov for at se og inspicere skibet for at bistå med udlejningsvirksomheden.

Det følger også generelt af ovenstående meddelelse fra Skatteministeriet, at demonstrations- og testsejladser, fremvisninger etc. ikke medfører privat rådighed:

"Anvender den ansatte hovedaktionær m.fl. udelukkende lystbåden erhvervsmæssigt - eksempelvis til demonstrations- og testsejladser, fremvisning på bådudstillinger o.lign. bliver vedkommende ikke beskattet af fri lystbåd".

Herudover fremgår det også direkte, at demonstration for en udlejer, gennemgang af fejl/mangler eller klargøring til udleje er erhvervsmæssig og ikke medfører privat rådighed:

"Demonstration af en båd for en potentiel køber eller udlejer er naturligvis erhvervsmæssig, ligesom testsejladser, hvor båden gennemgås for eventuelle fejl/mangler, eller klargøres til salg/udleje".

Det er også åbenlyst, at et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med en længde 53,45 meter, bredde på 7,70 meter og bruttotonage på 453t, der drives af to motorer på hver 370 kW i et komplekst maskinrum, kræver omfattende renoverings- og vedligeholdelsesarbejde. Til sammenligning har (red.færge.nr.1.fjernet) en bruttotonnage på 428t.

Til dokumentation for (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s kompleksitet vedlægges (Bilag 135-137):

i)  Oversigtstegning,

ii)  survey program samt

iii)  video af bådens motorrum.

Det er derfor i vidt omfang påkrævet, at A, C og B er til stede på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for at fremvise og præsentere samt udføre renoverings- og vedligeholdelsesarbejde, som klart hører til den erhvervsmæssige drift, da disse er en forudsætning for overhovedet at drive udlejningsvirksomhed.

Som det ses af logbogen beskrevet nedenfor i pkt. 5.1, har A, C og B kun været ombord 9 gange i hele 2012 og 18 gange i hele 2013 og udelukkende for at varetage fremvisning, præsentation samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejde.

C har som travl direktør for G3-virksomhed kun 2 ugers ferie om året (som bekræftet af JN i bilag 148) og følgelig ikke tid til at benytte virksomhedens driftsmidler til ferieformål. Det samme gælder de øvrige aktionærer.

4. Formodningsreglen i LL § 16 stk. 6, 2. pkt finder ikke anvendelse

Formodningsreglen finder ikke anvendelse, da Skattestyrelsen ikke har bevist og ej heller har sandsynliggjort, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er blevet anvendt privat af A, C og B.

A, C og B har som beskrevet i pkt. 3 kun været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som led i den erhvervsmæssige drift.

Skatteankestyrelsen skriver i sit forslag af 4. februar 2020 til afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013, at:

"Der for hovedaktionærer er indført en formodningsregel, hvorefter en hovedaktionær, der får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have lystbåden til rådighed hele året jf. ligningslovens § 16 tk. 6, 2. pkt".

Formodningsreglen medfører en omvendt bevisbyrde for, at skatteyder ikke har haft lystbåd til rådighed hvilket følger af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 1999-2000 1. samling:

"Ligesom ved sommerbolig foreslås, at formodningsreglen om, at hovedaktionæren m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, ikke finder anvendelse, såfremt der er tale om en personalelystbåd -dvs. en båd, der udlejes 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i sommersæsonnen (dvs. i ugerne 22-34), af andre ansatte, der ikke er nærtstående og som ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform."

Denne omvendte bevisbyrde kan kun indtræde, hvis Skattestyrelsen først har bevist, at lystbåden faktuelt anvendes privat (overhovedet er til rådighed).

Formodningsreglen kan ikke udstrækkes til, at Skattestyrelsen blot kan formode, at en lystbåd har været til privat rådighed hele året, hvis en erhvervsmæssig drift senere viser sig urentabel, hvilket Skattestyrelsen forsøger i denne sag.

I de specielle bemærkninger til § 16 stk. 6 (lovforslag nr. 237 1999-2000 1. samling) fremgår følgende: råder privat over båden."

"Det foreslås, at såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang "råder privat over båden"

Til fortolkning af, hvad der konkret ligger i udtrykket "råder privat over båden" er det afgørende, hvad Skatteministeriet har fastslået i lovgivningsprocessen.

I Skatteministeriets svar på spørgsmål 3 af 12. april 2000 (bilag 21 til lovforslag nr. 237 1999-2000 1. samling) fastslår Skatteministeriet, at der skal være sket privat anvendelse af en lystbåd, før formodningsreglen finder anvendelse:

"De foreslåede regler vedrørende beskatning af fri lystbåd forudsætter, at en ansat hovedaktionær m.fl. i et eller andet omfang råder privat over båden. Anvendes en virksomheds både kun erhvervsmæssigt,

Vil den ansatte hovedaktionær ikke blive omfattet af de foreslåede regler. Anvender en ansat hovedaktionær derimod en virksomheds båd privat foreslås indført en formodningsregel, hvorefter vedkommende under nærmere omstændigheder bliver anset for at have lystbåden til rådighed hele året."

At der skal være sket privat anvendelse, før formodningsreglen kan anvendes, er ligeledes bekræftet af Skatteministeriet i Skatteministeriets kommentar til henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer af 4. maj 2000 (bilag 27 til lovforslag nr. 237 1999-2000 1. samling):

"Med hensyn til beskatning af fri lystbåd vil jeg bemærke, at beskatningen af en ansat hovedaktionær, der anses for at have båden til rådighed hele året, er forholdsvis hård, fordi jeg ligesom ved beskatning af fri sommerbolig ikke synes, at der er en fornuftig erhvervsmæssig begrundelse for, at et selskab stiller en lystbåd til rådighed udelukkende for den ansatte hovedaktionærs m.fl.'s private benyttelse.

Ligesom ved beskatning af fri sommerbolig forudsættes det, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender båden privat, ligesom der er foreslået tilsvarende nedslagsregler og mulighed for at afkræfte formodningsreglen, når der er tale om en personale-DEP, "Beskatning af en ansat hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd forudsætter, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden. Med anvendelsen af begrebet "rådighed" sigtes til en bredere anvendelse af reglen end begrebet "anvendelse".

Skatteministeriets meddelelse må derfor forstås på den måde, at der i visse tilfælde kan være så stærke indicer på, at en lystbåd anvendes privat, at formodningsreglen bliver anvendelig, selvom der ikke faktuelt er bevist privat anvendelse. Da beskatning efter LL § 16 stk. 6 er særdeles indgribende og ekspropriativ som illustreret på s. 26-29 i vores uddybende klage af 15. oktober 2019, må beskatning på grundlag af indicer forbeholdes til særtilfælde, hvor indicierne reelt må sidestilles med dokumenteret privat anvendelse.

Dette er også anerkendt af Skatteministeriet i meddelelsen SKM 2001.363.DER:

"Det skal understreges, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en lystbåd, ikke i sig selv medfører, at den ansatte hovedaktionær m.fl. i kraft af sin position bliver beskattet heraf. Der skal noget mere til, der viser, at vedkommende kan råde privat over lystbåden." "Såfremt anvendelsen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd"

Herudover bekræfter Skatteministeriet også i SKM 2001.363.DER, at det er den klare hovedregel, at der skal være bevist privat anvendelse, før formodningsreglen kan anvendes:

"Det vurderes således, om en lystbåd inddrages i privatsfæren for den ansatte hovedaktionær m.fl. har den ansatte hovedaktionær m.fl. eksempelvis sin familie med på sejladser, og/eller sejles der uden for arbejdstid og i weekender, uden at sejladserne kan siges at have en erhvervsmæssig begrundelse, er der en formodning for, at vedkommende råder privat over lystbåden."

Det ses da også af retspraksis om rådighedsbeskatning, at Skattestyrelsen/Skatteministeriet har bevisbyrden for privat anvendelse, jf. SKM 2009.93.ØLR:

"Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af den øvrige bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer, finder landsretten, at Skatteministeriet i tilstrækkelig grad har bevist, at lejligheden i den omhandlede periode fra 1. maj 2002 til og med indkomståret 2004 har været stillet til A's private rådighed, og at A har benyttet lejligheden i privat øjemed i et ikke ubetydeligt omfang. Dette gælder, selv om A i den omhandlede periode havde en helårsbolig til rådighed på ..2."

5. Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens grundlag for at konkludere rådighedsbeskatning

For at vurdere om Skattestyrelsen har dokumenteret eller sandsynliggjort privat anvendelse i tilstrækkelig grad til, at formodningsreglen finder anvendelse, må der ses på, hvad Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen lægger vægt på. Som grundlag for Skattestyrelsens afgørelse om privat rådighed, lægger Skattestyrelsen afgørende vægt på:

1.  Fartøjets logbog,

2.  besætning til rådighed,

3.  el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger.

Skatteankestyrelsen skriver i sin indstilling om privat rådighed, at der er lagt særlig vægt på:

1.  Fartøjets logbog,

2.  aftalegrundlaget mellem selskabet og agentbureauer afskærer ikke klagers rådighed,

3.  det forretningsmæssige setup i selskabet ikke forekommer rentabelt.

5.1 Fartøjets logbog

Skattestyrelsen anerkender på s. 28 i afgørelsen for 2012 og s. 29 i afgørelsen for 2013, at logbogen giver et korrekt billede:

"Efter at have gennemgået logbogen, bilag 13-1, og sammenholdt denne med de bestemmelsessteder der fremgår af bilagsmaterialet, må det konstateres, at logbogen giver et korrekt billede af, hvor skibet har befundet sig på et givet tidspunkt."

Det fremgår også af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at der er lagt særlig vægt på fartøjets logbog:

"Landsskatteretten lægger særligt vægt på fartøjets logbog"

Som beskrevet af Skatteministeriet i SKM 2001.363 DER kan en korrekt ført logbog anvendes som dokumentation for erhvervsmæssig anvendelse:

"En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der viser, at lystbåden udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, kan benyttes som dokumentation."

Det er ovenfor i pkt. 2 bekræftet med GPS data, at logbogen er korrekt ført.

Logbogen viser, at A, C og B kun har været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) 9 gange i hele 2012, jf. s. 46-47 i Skattestyrelsens afgørelse vedr. 2012 og 18 gange i hele 2013, jf. s. 51-53 i Skattestyrelsens afgørelse vedr. 2013. Al tilstedeværelse har været nødvendig for at varetage fremvisning, præsentation samt renovering og vedligeholdelse som nævnt i pkt.

(red.placering.bilag.nr.2.fjernet)

Det ses af ovenstående, at Skattestyrelsen har lavet 2 meget store fejl ved aflæsning af den originale logbog, da de får angivelsen "(red.angivelse.nr.1.fjernet)" til "C" (9. juli), og "(red.angivelse.nr.2.fjernet)" til "C & Family" (2. november). Disse fejl kunne potentielt have været afgørende for sagen og medført indgribende rådigheds-beskatning af A, C og B. Landsskatteretten bør ved deres vurdering inddrage denne fejl i deres vurdering, da det underbygger, at grundlaget er alt for spinkelt og usikkert til at rådighedsbeskatte aktionærerne.

Ud over at C arbejder som (red.profession.nr.1.fjernet) på en charter til Y58-by og Y59-land, har aktionærerne ikke været på sejlads med (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Som det ses af sammenstillingen af logbog og GPS-data, ligger (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i havn på de tidspunkter, hvor A, C eller B er til stede, og dette bekræfter, at tilstedeværelsen er sket for som anført at holde møde, fremvise båden eller udføre vedligeholdelses- og reparationsarbejde som led i driften.

Skattestyrelsen henviser i sin afgørelse for 2013 på s. 74 til, at A opholder sig på skibet med sin (red.relation.nr.3.fjernet) og et vennepar i nytåret 2013/2014:

"Nytåret 2013 /2014 opholder IA og A sig på skibet, sammen med venner. Det oplyste om, at det var havnemyndighederne i Y17-by, der anmodede om, at der var nogen ombord nytåret over kan ikke ændre ved, at opholdet må betegnes som værende udnyttelsen af rådigheden, også henset til at der var venner med. Der købes også ind op til nytåret. Bilag 18-6."

Som også anerkendt af Skattestyrelsen opholdt A og (red.relation.nr.3.fjernet) sig på skibet, udelukkende fordi havnemyndigheden i Y17-by havde anmodet om, at der var nogen ombord på skibet i nytårsdagene af frygt for hærværk.

Det fremgår af pkt. 2.4 i forsikringsbetingelserne for forsikring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (Bilag 138), at skibet ikke ville have været forsikringsdækket i tilfælde af tyveri eller hærværk, hvis der ikke var folk tilstede på skibet til at holde opsyn:

“2.4 Theft during laying-up.

During laying-up and port call, this insurance does not cover theft of parts of the machinery, spare gear, furniture or cabin equipment unless there is a permanent watchman onboard. One watchman may attend to two vessels moored alongside each other."

I denne situation, hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke ville have været forsikringsdækket i tilfælde af hærværk eller tyveri, er det klart, at ejerne ønsker at beskytte skibet - også når de konkret er oplyst af havnemyndigheden i Y17-by om, at der er nærliggende risiko for hærværk. Alt andet er ikke forsvarligt for den erhvervsmæssige drift, da ejerne ellers kan komme til at hæfte for millionstore udbedringsomkostninger.

5.2 Besætning til rådighed

Det er selvforklarende, at der for at drive udlejningsvirksomhed med et skib så stort og komplekst som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræves en uddannet besætning, som står til rådighed, når skibet udlejes.

Der kan ikke drives udlejningsvirksomhed med et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvis der først skal findes en uddannet besætning i stand til at sejle (red.lystbåd.nr.1.fjernet), når udlejningsaftale med en kunde er indgået. En egnet og uddannet besætning er ikke sådan at finde med kort varsel, hvorfor der er behov for, at der løbende er besætning ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) var indregistreret på Y2-land fra overtagelsesdagen d. 29.

november 2006 til 15. september 2014, hvorefter skibet var og er indregistreret i Y9-land. Y2-land var derfor flagstat for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fra (red.dato.nr.4.fjernet) til 15. september 2014, og fra 15. september 2014 til nu har Y9-land været flagstat (Bilag 139). Af vedlagte Safe Manning Documents fra Y2-land (Bilag 140) fremgår følgende:

The above ship is considered to be safely manned and in compliance with the Principles of Safe Manning adopted by the International Maritime Organization in Resolution A.890(21) as amended, if, when it proceeds to sea, it carries not less than the number and grades/capacities of personal specified below:

(red.personale.bilag.nr.3.fjernet)

Tilsvarende følger det af vedlagte Safe Manning Documents fra Y9-land (Bilag 141):

"The ship named in this document is considered to be safely manned if, when it proceeds to sea, it carries not less than the number and grades/capacities of personnel specified in the tables below:

(red.personale.bilag.nr.4.fjernet)

Både Y2-land og Y9-land stiller altså krav til antallet af besætningsmedlemmer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og deres uddannelsesmæssige kompetencer. Kravene til deres uddannelsesmæssige kompetencer medfører især, at der ikke kan findes en egnet besætning på kort tid, hvorfor der er behov for at have en stående besætning klar ombord på skibet.

Safe manning krav som formuleret af Y2-land og Y9-land har hjemmel i United Nations Convention on the Law of the Sea ("Havretskonventionen"). Artikel 94 (2)(b) foreskriver, at skibets flagstat har jurisdiktion over skibet fsva. krav til besætning. I tilknytning hertil fremgår det af Artikel 94 (3)(b), at flagstaten skal træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for sikkerheden på havet, med hensyn til bemandingen af skibe, arbejdsvilkår og besætningers uddannelse. Disse foranstaltninger skal sikre, at besætningen i henseende til kvalifikationer og antal er passende til det pågældende skibs type, størrelse, maskineri og udrustning jf. Artikel 94 (4)(b).

Traktaten er ratificeret af Danmark ved bekendtgørelse af De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 tillige med den dertil knyttede aftale af 28. juli 1994 om anvendelse af konventionens kapitel XI (BKI nr 17 af 21/07/2005).

Skattestyrelsen har i væsentlig grad baseret sin afgørelse på, at der var besætning ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet):

Skattestyrelsen har i væsentlig grad baseret sin afgørelse på, at der var besætning ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet):

"Skibet har en meget stor del af året været til rådighed der kunne betjene skibet i det daglige herunder ved sejlads."

Udgifter til besætning og proviant, el og vand må anses for at være afholdt i aktionærenes interesse, da de ikke anses for afholdt af forretningsmæsig årsager.

Med henvisning til den udbetalte løn og den førte logbog har der en stor del af året været besætning med kaptajn ombord, hvorved skibet efter formodningen har været klar for aktionærerne og til deres rådighed.

(Se f.eks. Skattestyrelsens afgørelse for 2012 vedr. A af 2. oktober 2019 s. 71-72)

***

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har, for året 2013, været til rådighed med en besætning der kunne betjene skibet i det daglige herunder ved sejlads.

Udgiften til besætning og proviant, el og vand må anses for at være afholdt i aktionærernes interesse, da de ikke anses for afholdt af forretningsmæssig årsager.

Med henvisning til den udbetalte løn og den førte logbog har der en stor del af året været besætning med kaptajn ombord, hvorved skibet efter formodningen har været klar for aktionærerne og til deres rådighed.

(Se f.eks. Skattestyrelsens afgørelse af 2. oktober 2019 for 2013 vedr. A, s. 70)

Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen kan ikke basere rådighedsbeskatning af A, C og B på, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) havde besætning til rådighed, når der er offentligretlig pligt til at have besætning på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - som anført følger denne pligt direkte af flagstatens regler i henhold til en traktat, som Danmark har ratificeret.

En dansk særdeles økonomisk bebyrdende rådighedsbeskatning efter LL § 16 stk. 6, jf. LL § 16 A stk. 5 baseret på, at der er besætning til rådighed på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), ville i praksis afholde ejerne fra at overholde flagstaternes (hhv. Y2-land og Y9-land) krav til besætning som hjemlet i Havretskonventionen.

Dansk rådighedsbeskatning baseret på, at der er besætning til rådighed, er i direkte modstrid med det almindelige folkeretlige princip om pligt til at opfylde traktatretlige forpligtelser i god tro. Danmark har ved ratifikation af traktaten accepteret, at flagstaten har jurisdiktion mht. besætning, og kan således ikke med indgribende rådighedsbeskatning modvirke, at A, C og B overholder flagstatens lovgivning.

I tillæg hertil ville (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke have været forsikringsdækket i tilfælde af skade, hvis (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke var bemandet i overensstemmelse med Y2-lands og Y9-lands regler, hvormed der ville kunne rettes millionstore erstatningskrav mod ledelsen i G5-virksomhed, ligesom A, C og B personligt ville risikere millionstore tab som følge af skader på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Se i denne forbindelse pkt. 4.5, 4.6 og 4.7 i forsikringsbetingelserne for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som gengivet herunder (Bilag 138):

"4.5. Unseaworthiness.

This insurance does not cover loss or damage due to the fact that the vessel at departure from last port or place was not seaworthy, properly equipped and provided with the required documents regarding vessel and cargo and properly loaded unless it can be assumed that the Assured neither knew or should have known the existence of the fault. "

“4.6 Laying-up

This insurance does not cover loss or damage due to the fact that the vessel during laying-up is not in a proper condition, properly laid-up or under proper supervision unless no blame herefore can be attached to the Assured."

"4.7. Breach of safety regulations.

In the event of the Assured's breach of safety regulations given by Danish or foreign public authorities or by internationally recognized organisations in respect of loading, transportation and discharge of cargo, or the Assured can be blamed for others having breached such safety regulations, the Assured shall only be entitled to claim compensation to the extent that it can be established that such breach had no influence on the occurrence of the insurance event and the extent of the damage"

Det er sammenfattende helt uholdbart, at Skattestyrelsen baserer rådighedsbeskatning af A, C og B på, at der har været bemanding ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), når dette faktuelt er sket for at overholde flagstatens regler og gældende forsikringsvilkår.

5.3 El-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger

El- vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger kan tilskrives det faktum, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har haft lovmæssig og forsikringsmæssig pligt til at have besætning ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som beskrevet i pkt. 5.2. Rådighedsbeskatning af A, C og B kan derfor ikke baseres på el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger.

Det ses også af GPS-data og logbogen, at el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger i vidt omfang kan tilskrives, at skibet har ligget i havn, hvor der som gentagne gange oplyst af os er løbende el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger, da et skib så stort og komplekst som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke bare kan lukkes og forlades.

Skattestyrelsens påstand om, at el- vand og proviantforbrug samt lønomkostninger skulle indikere sejlads i videre omfang, end hvad der følger af logbogen, kan klart afvises.

5.4 Aftalegrundlaget mellem selskabet og agentbureauer afskærer ikke klagers rådighed

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse lægger særlig vægt på, at:

"aftalegrundlaget mellem selskabet og de forskellige agentbureauer ikke afskære[r..] klagerens rådighed overfartøjet."

Af SKM 2009.558 HR ses det, at Landsrettens mindretal udtalte:

"Det forhold, at selskabet ikke overfor udlejningsbureauet havde fraskrevet sig retten til at benytte lejligheden, kan ikke i sig selv medføre, at lejligheden kan anses for at være stillet til A's rådighed."

Mindretallets præmis er ikke fraveget af flertallet, og Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse af de grunde, der var anført af Landsretten. Landsrettens udtalelse er dermed gældende ret, som Landsskatteretten har pligt til at følge.

Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen kan derfor ikke bruge som argument for rådighedsbeskatning, at aftalegrundlaget mellem G6-virksomhed og agentbureauer ikke afskærer A's, C's og B's rådighed.

Dette støttes yderligere af, at Skatteministeriet ved SKM 2001.363 DEP har meddelt, at:

"Det skal understreges, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en lystbåd, ikke i sig selv medfører, at den ansatte hovedaktionær m.fl. i kraft af sin position bliver beskattet heraf. Der skal noget mere til, der viser, at vedkommende kan råde privat over lystbåden."

Dette "noget mere" kan selvsagt ikke være, at A, C og B har indgået en udlejningsaftale med et agensbureau, hvor der ikke er eksplicitte bestemmelser om, om de ikke må anvende (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (se i denne forbindelse til eksempel bilag 79 om agent JP's fulde råderet).

I sagen SKM 2009.558 HR var der konkret tale om, at udlejningsaftalerne indeholdt konkrete bestemmelser om, at ejerne forbeholdt sig retten til selv at anvende ferielejligheden i et nærmere bestemt omfang:

"Det må lægges til grund, at selskabet, der ikke i øvrigt drev udlejningsvirksomhed, erhvervede en enkelt hotellejlighed på vilkår, der må anses for udformet med henblik på at sikre adgang til en vis privat brug for ejeren. Selskabets forpligtelse til udlejning var således ved begge de af ejerforeningens indgåede udlejningsaftaler begrænset af bestemmelser om forbehold af en ret for ejeren af den enkelte ejerlejlighed til selv at benytte ferielejligheden i et nærmere beskrevet omfang."

Af denne årsag fandt Landsrettens flertal og Højesteret, at ferielejligheden havde stået til rådighed for hovedaktionæren.

Ovennævnte præmis, tiltrådt af Højesteret, vedrører derimod den situation, hvor der ikke er eksplicitte bestemmelser om ret til anvendelse af aktivet, hvor manglende fraskrivelse af rådighed altså ikke i sig selv kan indebære rådighedsbeskatning.

Hverken i udlejningsaftalerne vedr. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) eller i aftalegrundlaget med agentbureauer vedr. udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) findes der bestemmelser, der forbeholder ret for A, C og B til selv at benytte (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - helt i overensstemmelse med, at formålet med at eje og drive (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i det hele var og er erhvervsmæssigt.

5.5 Forretningsmæssige setup forekommer ikke rentabelt

Skatteankestyrelsen fokuserer i sit forslag til afgørelse særskilt på, at:

"det forretningsmæssige setup i selskabet ikke forekommer rentabelt." Skatteankestyrelsen fokus på rentabilitet savner enhver støtte i forarbejderne til LL § 16 stk. 6 og LL § 16 A stk. 5 eller praksis efter nævnte bestemmelser.

Som nævnt anskaffede A, C og B (red.lystbåd.nr.1.fjernet) d. (red.dato.nr.4.fjernet), da A kunne se en nedadgående økonomisk trend i offshore branchen og derfor ville investere i et forretningsområde med udlejning af skibe til feriegæster, der kunne understøtte og fungere i sammenhæng med G3-virksomhed.

Set i bagklogskabens klare lys var det et ekstremt uheldigt tidspunkt at investere i den eksklusive charter-branche som følge af den verdensomspændende finansielle krise startende d. 26. februar 2007. I perioden 2012 og 2013 oplevede dansk og europæisk økonomi en ny tilbagegang, der sendte de bedre takter fra 2010 til 2011 på retræte1:

"Den seneste udvikling i dansk økonomi ser også anderledes ud. Med de gamle tal var væksten i BNP 0,4 pct. i 2013, men nu lyder tallet pludselig på 0,1 pct. lavere. Også 2012 var dårligere end først antaget med et fald i BNP på 0,8 pct. mod et fald på 0,4 pct.

Det betyder, at Danmarks økonomi har haft to år i streg med tilbagegang.

- Man kan nærmest tale om en krise i krisen i de to år, hvor de bedre takter i 2010-2011 blev vendt på hovedet igen. Forklaringen var især fornyet afmatning i Y106-kontinent, men også med de nye tal kan vi se, at det hjemlige privatforbrug kun voksede beskedent, siger han."

Dansk og europæisk økonomi var derfor i 2012 og 2013 stadig inde i en alvorlig recession. Det ses af nedenstående, at privatforbruget i 2012 og 2013 var på samme niveau som under den største globale finanskrise nogensinde:

(red.privatforbrug.bilag.nr.2.fjernet)

Som nævnt var priserne for at chartre (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på (red.valuta.nr.2.fjernet) 40.000-70.000 pr. uge som fastsat af agent G10-virksomhed. Det er klart, at en udlejningsvirksomhed med så høj en prissætning som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er ekstremt følsom over for recessioner med faldende privatforbrug.

Det kan derfor ikke undre, at udlejningsvirksomheden med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var urentabel i perioden 2012-2013.1 dette lys kan urentabilitet ikke tjene som argument for at rådighedsbeskatte A, C og B efter LL § 16 stk. 6 og LL § 16 A stk. 5, ligesom det som nævnt savner støtte i forarbejderne og praksis hertil.

Skatteministeriet har i SKM 2001.363 DEP anført, at der skal lægges vægt på, om der er en erhvervsmæssig begrundelse med selskabets ejerskab:

"Det vil samtidigt blive tillagt vægt, om der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at et selskab ejer en lystbåd."

At drive udlejningsvirksomhed med et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvor gæster kan overnatte og opholde sig i deres ferier, ligger i naturlig forlængelse af driften af G3-virksomhed. Der er naturlige synergieffekter mellem hotellet og (red.lystbåd.nr.1.fjernet), da begge vedrører servicering af feriegæster, og det var tanken, at ophold på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i vidt omfang kunne sælges til hotellets gæster. Som eksempel på, at integration af hotelvirksomhed og skibsudlejning er almindeligt forekommende kan henvises til G30-virksomhed Hotel, der også tilbyder deres gæster at benytte G31-virksomhed til møder, ture og bespisning. Herudover købte Hotel G32-virksomhed i 1997 skibet (red.skib.nr.2.fjernet), som kunne lejes af hotellets gæster.

Hertil skal tillægges, at A er uddannet (red.uddannelse.nr.1.fjernet) og hele sit liv har været beskæftiget inden for (red.branchebeskrivelse.nr.2.fjernet). I denne forbindelse vedlægges en beskrivelse af A's liv og karriere, hvoraf ses at A hele sit liv har arbejdet med skibsfart (Bilag 142). Der er således en meget nærliggende erhvervsmæssig begrundelse for at eje skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og drive udlejningsvirksomhed hermed.

Som nævnt i pkt. 1 anerkender Skattestyrelsen, at der er udarbejdet et betydeligt markedsføringsmateriale for at udleje (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Skatteministeriets betingelse om at forsøge at udnytte båden til økonomisk fordel er derfor også opfyldt:

"Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v." (Skatteministeriet i SKM 2001.363 DEP)

Skatteministeriets beskrivelse af, at der skal ses på, om selskabet forsøger at udnytte båden til økonomisk fordel, underbygger at Skatteankestyrelsens fokus på rentabilitet er uhjemlet, da Skatteankestyrelsen lægger vægt på de økonomiske resultater og ikke på forsøget på at opnå disse.

Herudover kan henvises til Skatterådets praksis som formuleret i SKM 2008.20 SR, hvor fokus også var på "udlejebestræbelser".

Som beskrevet under pkt. 1 er denne betingelse opfyldt, da Skattestyrelsen allerede har anerkendt, at markedsføringsmaterialet vedr. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er "betydeligt".

6. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er "lystbåd" jf. LL § 16 a stk. 5

Der henvises i det hele til s. 9-11 i den uddybende klage af 15. oktober 2019, hvor det dokumenteres, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke kan klassificeres som en "lystbåd".

7. (red.fartøj.nr.1.fjernet) kan ikke erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Skatteankestyrelsen anfører, at:

"Det forhold, at klageren privat ejer og råder over fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) som også anvendes i fritidsøjemed ses ikke at kunne erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet)".

Skatteankestyrelsen anerkender, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) kan anvendes i fritidsøjemed, men lægger vægt på, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke kan "erstatte" (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Som beskrevet i vores uddybende klage på s. 20 er det relevante moment, om de fritidsmæssige interesser tilfredsstilles af (red.fartøj.nr.1.fjernet). Det afgørende er ikke, om fartøjerne udgør en 1:1 erstatning for hinanden.

Til belysning af at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i vidt omfang har været anvendt af A, C og B til opfyldelse af deres fritidsmæssige interesser fremlægges Dokumentet (red.fartøj.nr.1.fjernet) - familiens feriebåd (Bilag 143) og en række fotos fra familiens ferier på (red.fartøj.nr.1.fjernet) (Bilag 144), hvor de er afbilledet i feriemæssige situationer i udlandet. Billederne underbygger således, at aktionærernes fritidsmæssige interesser til fulde er tilfredsstillet med (red.fartøj.nr.1.fjernet).

Hertil skal bemærkes, at A's (red.relation.nr.3.fjernet) IA ikke bryder sig om havsejlads, da hun hurtigt bliver søsyg (se Bilag 150 nedenfor). Derfor er (red.fartøj.nr.1.fjernet), som netop er beregnet til flodsejlads, langt mere anvendelig for familien (A, B, C og IA).

8. Renoverings- og vedligeholdelsesarbejde i Y11-by og Y57-by

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) befandt sig fra den 29. december 2011 til den 18. marts 2013 i Y11-by i Y16-land, hvor der blev foretaget diverse reparationsarbejder på skibet. Derfra sejlede skibet til Y57-by i Y20-land for at ligge i dok og der få foretaget yderligere reparationsarbejde, hvorefter (red.lystbåd.nr.1.fjernet) d. 14. maj 2013 sejlede mod Y58-by for at opfylde en charteraftale og overgå til agent JD's fulde råderet.

Til eksemplificering af de foretagne reparationer vedlægges en række fakturaer for reparations- og vedligeholdelsesarbejde (Bilag 145) samt fotos af skibet i dok i Y57-by (Bilag 146). Herudover fremlægges en oversigt over skader på skroget (Bilag 147).

At skibet lå i Y11-by er anerkendt af Skattestyrelsen i Skattestyrelsens afgørelse for 2012 s. 42:

"Med udgangspunkt i logbogen har (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i hele året lagt til kaj i Y11-by, Y16-land."

Endvidere er det anerkendt af Skattestyrelsen for 1. januar 2013 til 17. marts 2013 i Skattestyrelsens afgørelse for 2013 s. 55:

"fra 1. januar til 17. marts 2013, er skibet beliggende i Y11-by, Y16-land." Skatteankestyrelsen konkluderer i denne forbindelse, at:

"Det forhold, at fartøjet efter det oplyste, har ligget til kaj i Y11-by i indkomståret 2012, og at klageren hverken kunne eller måtte sejle fartøjet ses ikke at afskærer klagerens rådighed over fartøjet".

Skatteankestyrelsen anerkender altså, at A, C og B hverken kunne eller måtte sejle (red.lystbåd.nr.1.fjernet), men at det ikke har afskåret deres rådighed, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå for kaj i Y11-by i Y16-land fra 29. december 2011 til d. 17. marts 2013 og i Y57-by til d. 14. maj 2013, hvor skibet fik foretaget reparations- og vedligeholdelsesarbejde.

A har i alle perioder, som Skattestyrelsen har truffet afgørelser for, haft bopæl i Y61-land. Det samme gælder B. C har tilsvarende haft bopæl i Danmark.

Alle var således bosat i helt andre lande, end hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå i ovennævnte perioder og havde derfor følgelig ikke umiddelbar adgang til skibet.

I SKM2003.181 LR udtalte det daværende Ligningsråd med henvisning til Østre Landsrets dom SKM2003.126.0LD:

"Det forhold, at fartøjet efter det oplyste, har ligget til kaj i Y11-by i indkomståret 2012, og at klageren hverken kunne eller måtte sejle fartøjet ses ikke at afskærer klagerens rådighed overfartøjet".

Skatteankestyrelsen anerkender altså, at A, C og B hverken kunne eller måtte sejle (red.lystbåd.nr.1.fjernet), men at det ikke har afskåret deres rådighed, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå for kaj i Y11-by i Y16-land fra 29. december 2011 til d. 17. marts 2013 og i Y57-by til d. 14. maj 2013, hvor skibet fik foretaget reparations- og vedligeholdelsesarbejde.

A har i alle perioder, som Skattestyrelsen har truffet afgørelser for, haft bopæl i Y61-land. Det samme gælder B. C har tilsvarende haft bopæl i Danmark.

Alle var således bosat i helt andre lande, end hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå i ovennævnte perioder og havde derfor følgelig ikke umiddelbar adgang til skibet.

I SKM2003.181 LR udtalte det daværende Ligningsråd med henvisning til Østre Landsrets dom SKM2003.126.0LD:

"I den ovenfor omtalte dom fra Østre Landsret (SKM2003.126.ØLD) blev den pågældende motorcykel kun anset for at være til rådighed den del af året, hvor den ikke havde været "opstaldet".

Landsretten tiltrådte i SKM 2003.126 ØLD Landsskatterettens tidligere afgørelse, hvor perioder med opstaldning var fratrukket ved opgørelse af værdien af den fri motorcykel:

"Opstaldningen" bestod konkret i, at motorcyklen var parkeret i en speciel boks på ejerens arbejdsplads kun 10 km fra ejerens bopæl, og ejeren kunne frit hente motorcyklen, når han skulle bruge den.

Hermed havde ejeren væsentligt lettere adgang til motorcyklen, end A, C og B havde over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i perioden, hvor skibet undergik vedligeholdelses- og reparationsarbejde i Y11-by og Y57-by. Hertil skal tillægges, at A, C og B hverken kunne eller måtte sejle (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som anerkendt af Skatteankestyrelsen.

Endvidere udtalte byretten i SKM 2016.522 BR, at:

"Sunseeker 64'eren var hjemmehørende i Y2-by Havn 6 km fra A's daværende bopæl Y5. A var interesseret i både og uddannet yachtskipper af 3. grad og kunne dermed selv sejle båden. Det fremgår af de fremlagte forsikringsbetingelser for båden, at skader opstået ved udlejning ikke var omfattet af forsikringsdækningen. Af en oversigt over udlejning af båden i 2007 fremgår, at udlejningsfrekvensen var meget lav, hvilket TL har bekræftet under sin forklaring. Under disse omstændigheder er der en formodning for, at båden var stillet til rådighed for A's private benyttelse, og det påhviler herefter A at sandsynliggøre, at båden ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat sejlads.

Byretten tillagde altså bådens korte fysiske afstand fra aktionæren vægt som et moment, der talte for rådighed. Modsat må den lange fysiske afstand mellem (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og A, C samt B tale imod, at de skulle have rådighed over skibet, ligesom at skibet var konkret uanvendeligt pga. omfattende reparations- og renoveringsarbejde, hvilket skal tale imod rådighed. Det fremgår i øvrigt også af afgørelsen, at der lægges vægt på, at aktionæren selv kunne sejle båden, hvilket A, B eller C faktuelt ikke kunne eller måtte jf. ovenfor i pkt. 5.2 om kravene til sejlads med (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

For yderligere at dokumentere og underbygge den erhvervsmæssige drift, der hele perioden har været med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fremlægges resumé af et forretningsmøde i Y11-by d. 26. maj 2012 (Bilag 155) og den langsigtede strategi for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som formuleret i Y11-by (Bilag 156).

Det er derfor ikke overensstemmende med retspraksis om rådighedsbeskatning, når Skatteankestyrelsen finder, at A, C og B har haft rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) beliggende i Y11-by og Y57-by fra 1. januar 2012 til 14. maj 2013.

9. Forsikringsmæssige forhold

I SKM2008.20.SR fastlagde Skatterådet, at:

"På baggrund af en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder er det skønsmæssigt vurderet, at det ikke kan formodes, at A vil have rådighed over båden. Der er herved bl.a. lagt vægt på at de forsikringsmæssige forhold synes at afkræfte en formodning om rådighed. Således vil en skade opstået ved ikke-erhvervsmæssig anvendelse ikke være forsikringsmæssigt dækket, hvilket efter selskabslovene medfører, at en sådan ikke erhvervsmæssig anvendelse for den pågældende ville kunne medføre et betydeligt personligt erstatningsansvar overfor selskabet henholdsvis dets kreditorer eller et tilsvarende regreskrav fra selskabets forsikringsselskab"

Fokus på de forsikringsmæssige forhold har fået fornyet vægt, idet Skatterådet i den nyligt afsagte afgørelse SKM 2019.461 SR direkte henviste til SKM 2008.20.SR som argument for, at de forsikringsmæssige forhold afkræftede rådighed:

"I afgørelse fra Skatterådet, SKM2008.20.SR fremgik, at der også blev lagt vægt på, at de forsikringsmæssige forhold synes at afkræfte en formodning for rådighed."

Det gøres gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke var forsikret til privat brug, da den forsikrede part er G5-virksomhed (Bilag 138 s. 1) og ikke A, C eller B. Forsikringsaftalen dækker erhvervsmæssig brug af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - ikke aktionærernes private brug, hvilket også fremgår af s. 3 i forsikringsbetingelserne:

"Trading area - overseas:

"IN ALL CASES THE TRADING AREAS SHALL BE SUBJECT TO THE FOLLOWING LIMITATIONS"

"WITHIN THE SPECIFIED LIMITS NO TRADING SHALL BE ALLOWED:"

Endvidere følger det af pkt. 4.1, at forsikringen ikke omfatter driftstab, hvilket klart understøtter, at forsikringen dækker erhvervsmæssig drift og ikke privat anvendelse:

"4.1 Loss of earnings etc.

This insurance does not cover loss of earnings, loss of market or increase of ordinary costs caused by delay or similar losses or expenditures."

Endelig kan henvises til pkt. 7.3. i forsikringsbetingelserne:

"7.3. Trading Warranty.

This cover navigaion within the trading area specified in this Policy."

Sammenfattende må også den manglende forsikringsdækning til privat anvendelse føre til, at A, B og C ikke har haft rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet), jf. SKM2008.20.SR jf. SKM2019.461 SR

10. Interviews

For yderligere at belyse den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har vi foretaget videointerviews med:

•JN (salgs- og marketing assistent for G3-virksomhed og (red.lystbåd.nr.1.fjernet)) (Bilag 148)

•KD (bogholder for G3-virksomhed og (red.lystbåd.nr.1.fjernet)) (Bilag 149)

•IN (kaptajn for (red.lystbåd.nr.1.fjernet)) (Bilag 150)

Salg- og marketingassistent JN afkræfter, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været anvendt privat af eller i øvrigt stået til rådighed for A, C eller B. Herudover bekræfter JN, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) blev anskaffet for at udvide A's forretning med skibsfart. JN beskriver også sit arbejde med opsøgende salg og marketing for (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvor hun ved spidsbelastning kunne anvende helt op til 80-90 % af sin arbejdstid i forsøget på at udleje (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Bogholder KD afkræfter, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været anvendt privat af eller i øvrigt stået til rådighed for A, C eller B. Hun beskriver desuden, at familien anvendte (red.fartøj.nr.1.fjernet) til feriebrug - ikke (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Endelig omtaler hun synergieffekterne mellem udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og hoteldriften på G3-virksomhed, ligesom hun omtaler sit arbejde som bogholder for driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Kaptajn IN afkræfter, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været anvendt privat af eller i øvrigt stået til rådighed for A, C eller B. IN bekræfter det store vedligeholdelses- og reparationsarbejde, der er på et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og beskriver de forretningsmæssige planer A, C og B havde for (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Vi henviser i øvrigt til de fremlagte interviews.

11. Udlejning i sommeren 2020

Som yderligere eksempel på, at der stedse har været tale om erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed med (red.lystbåd.nr.1.fjernet), skal desuden nævnes, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i sommeren 2020 sejler betalende gæster rundt i det Y34-landsdel ø-hav (Bilag 151-153). "

Klagerens repræsentant har den 9. oktober 2020 udtalelse følgende til Skattestyrelsens erklæringsbrev:

"Som bemærkninger til jeres henvendelser "foreløbig vurdering af sagen" af 25. og 28. september henviser vi i det hele til vores tidligere afgivne indlæg i sagen.

Herudover skal det gentages, at aktionærernes tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været nødvendig for at varetage fremvisning, præsentation samt renovering og vedligeholdelse. Herudover har tilstedeværelsen ikke været i et omfang, der på nogen måde overstiger, hvad der er nødvendigt for at varetage en erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed af et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet). "

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde klagerens repræsentant påstand og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Herudover fremviste repræsentanten ved retsmødet en video, hvor tre af selskabets tidligere ansatte besvarede spørgsmål vedrørende aktionærernes anvendelse af den omhandlede båd. Klagerens (red.relation.nr.4.fjernet) og (red.relation.nr.5.fjernet) fremførte begge et indlæg for rettens medlemmer, vedrørende anvendelsen af båden.

Skattestyrelsen indstillede, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

En hovedaktionær der modtager udbytte i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet. Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5). For hovedaktionærer er der indført en formodningsregel, hvorefter en hovedaktionær, der får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have lystbåden til rådighed hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 6, 2. pkt. Værdien beregnes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 6. Der er tale om personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 2.

Det er rådigheden over båden og ikke den faktiske benyttelse, der beskattes, jf. Højesterets dom af 17. maj 2005, offentliggjort som SKM2005.219HR, hvor Højesteret fastslog, at den skattepligtige værdi af selskabets både skulle opgøres ud fra rådigheden og ikke den faktiske benyttelse. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer en lystbåd, medfører, at en hovedaktionær m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørelsen af, om en hovedaktionær m.fl. har rådighed over en lystbåd, beror på en konkret skønsmæssig vurdering.

Ved vurderingen af, om der foreligger rådighed, tillægges det bl.a. vægt, hvorvidt båden anvendes privat, og om der foreligger en erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet ejer en båd. Der henses også til hovedaktionærens levevis, herunder om hovedaktionæren eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejlkundskaber, fritidsinteresser m.v., jf. skatteministeriets meddelelse af 19. september 2001, offentliggjort som SKM2001.363.DEP.

Det anføres endvidere i skatteministeriets meddelelse af 19. september 2001, at:

" [...] Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v. [...]"

Bestemmelsen om fri båd blev fremsat ved lovforslag nummer 237 af 29. marts 2000.1 de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremhæves det om definitionen af en lystbåd, at:

"Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed. "

I Vestre Landsrets dom af 21. december 2009, offentliggjort som SKM2010.61.VLR, anså retten en luksusyacht for et lystfartøj, da retten henså til fartøjets konstruktion, indretning og fremtoning. Af Landsretten begrundelse fremgår blandt andet følgende:

"Der er ikke i loven eller i lovens forarbejder nogen nærmere definition af, hvad der skal forstås ved "skibe" og "lystfartøjer". Afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens forstand, må derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse af begrebet "lystfartøj" bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt ti! fritids- og lystformål. "

I Landsskatterettens afgørelse af 6. juli 2020, offentliggjort i Afgørelsesdatabasen (http://afgoerelsesdatabasen.dk) med journalnummer 160483000, fandt Landsskatteretten, at den omhandlende båd skulle anses for en lystbåd, og at aftalegrundlaget mellem selskabet og de forskellige agentbureauer ikke afskar klagerens rådighed over båden.

Landsskatteretten finder, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i ligningslovens forstand skal anses som en lystbåd. Landsskatteretten lægger særligt vægt på, at bådens indretning, specifikationer, fotomateriale, markedsføringsmateriale og anvendelse gør, at fartøjet fremstår bestemt til fritids- og lystformål. Det forhold, fartøjet efter søfartslovgivningen kvalificeres som et lastskib udelukker ikke, at fartøjet skattemæssigt kvalificeres som en lystbåd. Herudover bemærkes, at selskabet i forbindelse med både udlejning og salg omtaler fartøjet som en luksusyacht, som er betegnelsen for en lystbåd jf. SKM2010.61.VLD.

Desuagtet, at fartøjet er erhvervet til erhvervsmæssige formål finder Landsskatteretten, efter en konkret vurdering, at klageren i det indklagede år har haft rådighed over fartøjet. Landsskatteretten lægger særligt vægt på fartøjets logbog, og at aftalegrundlaget mellem selskabet og de forskellige agentbureauer ikke afskærer klagerens rådighed over fartøjet. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at det forretningsmæssige setup i selskabet, ikke forekommer rentabelt, og at fartøjet blot har været udlejet en uge i det indklagede indkomstår, hvorefter der ikke kan ske yderligere nedslag i beskatningen.

Det forhold, at klageren privat ejer fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) som også kan anvendes i fritidsøjemed ses ikke at kunne erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Hvis en lystbåd er stillet til rådighed for flere hovedaktionærer, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når flere hovedaktionærer har rådighed over den samme lystbåd, beskattes de hver ligeligt af lystbådens skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 6.

Landsskatteretten finder derfor, at der skal ske beskatning af fri lystbåd efter ligningslovens § 16, stk. 5 svarende til 51 uger af årets 52 uger.

Repræsentantens bemærkninger om, at beskatningen ses at være i strid med Menneskerettighedskonventionen kan ikke føre til et andet resultat. Herved er henset til, at beregningsgrundlaget fastsættes efter ligningsloven og skatteberegningen efter personskatteloven.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår det materielle og tiltræder den beløbsmæssige opgørelse."

C) Af Landsskatterettens afgørelse af 12. oktober 2021 vedrørende skatteansættelse af B's indkomst for årene 2014, 2015 og 2016, fremgår følgende:

"...

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 10.154.473 kr., 10.349.751 kr. og 9.373.360 kr. for værdi af fri båd til rådighed for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at værdien af fri båd nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem repræsentanten og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig ved et møde med Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger

Ejerforhold i koncernen G1-virksomhed

...

Beskrivelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Vedrørende indkomstårene 2014, 2015 og 2016

Indkomståret 2014

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af skibets logbog for 2014 konstateret følgende aktivitet på skibet:

Ved en gennemgang af logbogen, bilag 18-1, ses følgende:

28. december        18.00 XXX and girlfriend onboard.

30. december        16.30 A / IA, 18.00 KW and wife onboard.

1. januar 2014       10.30 KW and wife, 15.00 A and IA, XXX and girlfriend disembark.

4. januar 10.30      A/IA with 2 guest onboard. 13.00 disembark.

8. januar 22.30      B onboard.

10. januar             MB / IJ sign off (ansat).

2. februar              MC onboard (ansat).

6. marts                IJ /MB onboard (ansat).

25-28. marts         G34-virksomhed har repareret motor.

1. april                  IR onboard (ansat).

5. april                  A onboard. Test af pumpe.

7. april                  IO onboard (ansat).

17. april                IO disembark (ansat)

22. april                Loading fresh water.

24. april                23.00 Mr. XXX onboard.

3.  maj                  Capt. KS onboard.

4.  maj                  19.00 MD / ME onboard.

6. maj                   12.00 MD / ME off.

12. maj                 A onboard.

22.  maj                A disembark too UK / IW onboard.

23.  maj               15.40 MF / A disembark.

24.  maj                12.00 IG onboard.

25.  maj               07.00 IW / IG disembark

3.  juni                 XXX showed up.

4.  juni                  KV / friends showed up.

7. juni                  Capt KS onboard.

9.  juni                 10.45 Capt KS disembark.

10. juni                A / IA showed up. Loading fresh water.

11. juni                C showed up.

13. juni                2 guest onboard.

15. juni                10.30 Guest disembark

17. juni                A showed up.

22. juni                A disembark too Y64-by. 24. juni         Nordic & XXX personal onboard.

25. juni                Loading fresh water.

28.  juni                8 gæster ombord. 09.30 Afgang Y17-by.

29.  juni              29 gæster ombord. 19.00 Arrive! Y76-by.

3. juli                 15.00 Capt. KS disembark til Y7-by.

6. juli                  07.00 Y77-by. Drydock. 7. juli         NID personel onboard

8. juli                 Capt. KS onboard.

9. juli                 16.00 Depart Y77-by to Y17-by. 17.20 Arrivel Y78-by. 18.00 Deaprt Y78-by 10 pass, onboard. 22.35 Arrivel Y17-by.

10.  juli              Capt. KS disembark. Loading fresh water.

16. juli               KY onboard.

18.  juli              MN XXX showed up.

19.  juli              KY & family disembark

21. juli               KV / friends showed up. C XXX

23. juli               JP showed up.

24. juli MG visit.
1. august IJ to dentist (ansat).
5. august Capt. KS onboard.
12. august Loading fresh water.IJ to doctor - dentist.
13. august IN onboard.
24. august 19.40 Departure Y17-by, 9 pass, onboard.
25. august 18.10 Along side Y52-by21.15 Departure Y52-by to Y79-by.
26. august 18.10 Longside Y79-by port.
27. august 18.30 Depart Y79-by to Y75-by port.21.00 Arrived Y75-by port.22.50 Depart to Y79-by.23.50 Arrived Y79-by.
28. august 18.25 Depart Y79-by to Y80-by.
29. august 07.35 Mooring Y80-by.
30. august 12.05 Departure Y80-by to Y81-by.
31. august 21.30 Mooring Y81-by.
2. september 16.25 Departure Y81-by 5 guest.18.20 Mooring Y82-by.20.20 Departure Y82-by.
3. september 08.00 Mooring Y7-by.
8. september 14.30 Departure Y7-by.
9. september 16.00 Y128-havn, Y83-by.
16. september 06.00 Departure, (Y83-by).11.00 longside Y17-by.
19. september A onboard.
25. september Loading fresh water.
10. oktober Loading fresh water.
11. oktober 07.00 Departure Y17-by 5 crew / guest.23.45 Arrivel Y7-by
28. oktober Fresh water
31. oktober XXX disembark
7. november C / XXX onboard.
8. november Pick up 2 guest Y84-by.
9. november C / XXX disembark
18. november Skibet lukkes ned - crew on vacation.

XXX = Ikke læseligt.

Skattestyrelsen har oplyst, at skibets aktiviteter med udgangspunkt i logbogen kan opstilles således:

(red.logbog.nr.2.fjernet)

Skattestyrelsen har oplyst, at det af logbogen ses, at skibet:

"Lørdag den 28. juni 2014 kl. 09.30, sejler fra Y17-by til Y76-by for at lægge til kaj i Y76-by kl. 18.08.

Søndag den 29. juni 2014, noteres i logbogen. "Kl. 11.10; 29 passengers onboard. "Herefter sejler skibet en tur fra 13.00 til 19.00, hvor der igen lægges til kaj i Y76-by.

Mandag den 30. juni 2014 bliver (red.lystbåd.nr.1.fjernet) sejlet i dok i Y77-by.

Tirsdag den (red.dato.nr.2.fjernet) har A fødselsdag

Nytåret 2013/2014 opholder IA og A sig på skibet, sammen med venner."

Indkomståret 2015

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af skibets logbog for 2015 konstateret følgende aktivitet på skibet:

Ved en gennemgang af logbogen, bilag 19-1, ses følgende:

26. februar           Officer IR and MC onboard (ansat).

8. marts               14.00 Depart Y7-by to Y17-by

9. marts               08.00 Arrival Y17-by.

8. marts               Capt. KS onboard.

11. marts             A & IA and capt KS going home.

23. marts             B shows up.

9.  april                C ??

10.  april              Capt. KS too DK / A

20. april              Loading fresh water.

29. april               Capt. KS onboard.

1. maj                  07.15 Depart Y17-by to Y7-by.

6. maj                  02.45 Arrival Y7-by.

9. maj                   13.30 Depart Y7-by to Y54-by. 15.45 Arrival Y54-by.

12.  maj                14.00 Depart Y54-by to Y85-by.

13.  maj                00.15 Arrival Y85-by. 20.30 Depart Y85-by.

14.  maj                09.20 Alongside Y86-by

15.  maj                15.15 Depart Y86-by

17. maj                 09.50 Arrival Y17-by

22. maj                MR, A's friend on visit 29. maj. C XXX onboard

6.  juni                 C ??

7.  juni                 A / XXX

10. juni                Loading fresh water

4. juli                  11.00 provision from C.

6.  juli                 08.30 Depart Y17-by

7.  juli                 06.00 Arrival Y7-by

18. juli                21.00 Depart Y7-by.

19. juli                09.50 Longside Y82-by

22.  juli               Depart Y82-by 4 guest - 5 crew. Arrival Y81-by.

23.  juli               07.00 Depart Y81-by 7 pass. 10.45 -11.00 Arrival - depart Y87-by - 4 pass. 21.00 Y64-by

24.  juli               Guest onboard.

28.  juli               19.25 Depart Y64-by to Y88-by.

29.  juli               00.30 Y88-by, 16.50 Y88-by to Y52-by.

31. juli                05.20 Depart Y52-by 5 guest + 3 crew aboard.

2.  august            09.00 Depart Y52-by 8 crew + 6 pass.20.00 Depart Y89-ø.

3.  august            11.45 Arrival Y90-by Port.

4.  august            04.45 Depart Y90-by. 09.30 Arrival Y76-by. 21.30 Depart Y76-by

5.  august            08.00 Arrival Y91-by.

6.  august            06.25 Depart Y91-by - 4 pass. 08.30 Arrival Y92-by. 10.30 Depart Y92-by to Y93-by 14.20 Arrival Y93-by

7.  august            17.20 Depart Y93-by.

8. august  12.20 Depart Y10-by.
9. august  18.00 Depart Y10-by 6 crew + 6 pass.
10. august  07.00 Arrival Y94-by13.45 Depart Y94-by 8 pass.18.10 Arrival Y90-by.
11. august  05.45 Depart Y90-by.09.15 7 pass shore in Tinder, Y95-by.12.55 Tinder onboard.15.45 Arrival Y76-by 18.20 Depart Y76-by.23.35 Arrival Y96-by
12. august  Gaest in shore Tinder.11.50 Depart Y96-by.12.35 Arrival Y97-ø Port 16.00 Depart Y97-ø Port.19.10 Arrival Y91-by.
13. august  12.00 Depart Y91-by.13.25 Arrival Y98-ø. Gaest in shore Tinder Gaest and Tinder onboard.18.30 Depart (Arrival) Y10-by
15. august  06.00 Depart Y10-by.11.55 Arrival Y17-by.
17. august  C vil pick up.
19. august  07.00 C XXX 12 bottle whisky from XXX
24. august  Loading fresh water
26. august  XXX onboard.
2. september  C onboard
12. september  IN onboard
16. september  Loading fresh water.
22. september  C onboard XXX
15. oktober  Loading fresh water.
8. november  21.30 Master onboard
9. november  14.00 Master sign off

12.  november til 20. december. Der er mange gæster kortvarig ombord.

13.  november      19.30 C

20.  december      Depart Y17-by.

21.  december      09.45 Alongside Y99-by port, Y7-by.

Skattestyrelsen har oplyst, at skibets aktiviteter med udgangspunkt i logbogen kan opstilles således:

(red.logbog.nr.3.fjernet)

Skattestyrelsen har oplyst, at det af logbogen fremgår, at aktionærerne med jævne mellemrum har været på skibet, mens det ligeledes fremgår, at skibet i store dele af året befandt sig i danske farvande og i danske havne med afstikkere til Y44-by.

Indkomståret 2016

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af skibets logbog for 2016 konstateret følgende aktivitet på skibet:

Ved en gennemgang af logbogen, bilag 20-1, ses følgende:

5.  februar Crew KS, MH, MI, MJ.

11.30 Depart Y7-by.

6.  februar 11.10 Arrival Y100-by.

9. februar Crew IR, MC onboard (ansat).

16. februarOut dock

                              13.30 Depart Y100-by

                        20.30 Arrival Y64-by
22. februar  Loading fuel oil.
23. februar  MK, ML, XXX onboard
29. februar  Crew IJ onboard, (ansat).
1. marts  IN onboard.
10. marts  7 guest onboard16.15 Depart Y64-by.
12. marts  07.15 Arrival Y101-by.14.15 Skift i havnen.14.50-2 pass.17.30 6 pass. Onboard
23. marts  07.30 Arrival Y102-by.Loading fresh water 23 kbm.
15. april  Fresh water.
19. april  A & IA onboard
20. april  guest
24. april  A & IA off.
20. maj  Loading fresh water 23 kbm.
2. juni  MB onboard (ansat).
16. juni  Loading fresh water 15 kbm.
20. juni  2 pass.18.00 Depart Y102-by.23.00 In -out Y64-by +1 pass.
21. juni  14.45 Arrival Y82-by.
22. juni  07.00 Depart Y82-by.18.20 Arrival Y103-by.
23. juni 06.30  Depar Y103-by.12.15 Arrival Y91-by.
24. juni  07.00 Depart Y91-by.11.45 Arrival Y17-by.
5. juli  Loading fresh water.
19. juli KS on.
28. juli  Loading fresh water
31. juli  4 guest
2. august  06.15 Depart Y17-by 3 pass.11.00 Arrival Y104-by.13.10 Depart Y104-by + 3 pass.17.00 Arrival Y91-by.
3. august  14.20 Depart Y91-by 11 pass.
4. august  07.30 Arrival Y85-by.
7. august  5 guest19.55 Depart Y85-by.
8. august  14.15 Arrival Y10-by.
10. august  08.40 Depart Y10-by 10 pass.
14.15 Arrival Y66-by.
11. august  14.00 Depart Y66-by, 7 pass
                        16.50 Arrival Y17-by.
18. august  C arrived, pick up XXX
22. august  Loading fresh water.
24. august  14.40 Depart Y17-by.22.50 Arrival Y76-by.
25. august  Loading fresh water, 40 kbm.19.50 Depart Y76-by.
28. august  14.20 Y75-by 3 pass. + 3 staff.
29. august  14.30 Longside. Party-dinner 14 pass.
1. september  03.00 Depart Y75-by 12.30 Arrival Y80-by, -pass14.20 Depart Y80-by.
3. september  21.10 Arrival Y17-by.
14. september  Loading fresh water.
21. september Loading fresh water.
17. september  2 guest onboard
18. september  guest off. 17.00 C onboard
24. september  8 guest onboard
25. september  10.15 guest check out
1. oktober 2 guest onboard
4. oktober  Loading fresh water.
8. oktober  C onboard

9. oktober            14.10Depart Y17-by, 5 guest

13. oktober           Port Y105-by, 7 guest onboard.

14. oktober           10.20 Depart Y105-by, 5 guest.

16. oktober            09.45 Y17-by.

20. oktober           guest on (Owners cabin)

22. oktober           guest off

5.  november        guest on 6. nobember  guest off

7.  november        Loading fresh water.

11.  november       guest on

12.  november      guest off

13.  november      guest off 18. november  guest on

19.  november      guest off

20.  november      guest off

23. november logbogen føres ikke mere i 2016.

Skibets aktiviteter kan med udgangspunkt i logbogen opstilles således:

(red.logbog.nr.4.fjernet)

Skattestyrelsen har oplyst, at det af logbogen fremgår, at aktionærerne med jævne mellemrum har været på skibet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de personer, der har været ombord uden at betale herfor, kun kunne være ombord med koncernledelses accept og godkendelse.

Vedrørende aktionærernes tilstedeværelse har repræsentanten forklaret følgende:

"Det bemærkes grundlæggende, at aktionærernes tilstedeværelse om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke i sig selv påviser en skattepligtig privat råderet over fartøjet, idet en sådan tilstedeværelse sagtens kan være nødvendig og begrundet i den daglige drift af den erhvervsvirksomhed, som fartøjet udgør."

Repræsentanten har gjort gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udelukkende er erhvervet med henblik på erhvervsmæssig udlejning, at der ikke er tale om et lystskib i henhold til ligningslovens bestemmelser, og at skibet ikke har været til rådighed for hovedaktionærerne, som sagen vedrører.

Repræsentanten har oplyst, at skibet er radiocertificeret under betegnelsen "cargo ship". Herudover er det supplerende oplyst, at Søfartsstyrelsen har registreret skibet som et "general cargo ship", og at det har været klassificeret sådan, siden (red.dato.nr.5.fjernet).

Skibet kan tage op til 12 passagerer, og vil derfor, med tilstrækkelig besætning, have ca. 20 personer om bord. Det følger af "manning certificates", der er udstedt af flaglandet, Y2-land, at der stilles specifikke krav til besætningen på skibet. Heraf følger det, at Y2-land fra 2006 og frem til skibet skifter flagland i november 2013 stillede krav om en bemanding på først 6 og senere 7 besætningsmedlemmer før det måtte sejle.

Y9-land stillede fra november 2013 og fremefter krav om minimum 5 besætningsmedlemmer. Herudover blev der stillet krav til besætningsmedlemmernes uddannelsesmæssige kompetencer, herunder at der skulle være en maskinmester, en assistent til denne samt en kaptajn ("Master") ombord.

Repræsentanten oplyser, at aktionærerne, der er genstand for sagen, heller ikke kunne sejle skibet alene, idet disse ikke besidder de nødvendige kundskaber hertil. Herudover har repræsentanten oplyst, at omkostningerne ved at drifte og vedligeholde et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er betragtelige, hvorfor det alene er egnet til kommerciel udnyttelse.

Endelig gør repræsentanten gældende, at klageren privat ejer et større fartøj ved navn (red.fartøj.nr.1.fjernet). Fartøjet anvendes til rekreation, og dækker til fulde denne, og de øvrige aktionærers behov og ønsker. På det privatejede fartøj kan familien ferierer alene og uforstyrret og selv føre fartøjet, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræver en langt større besætning og en kaptajn.

Vedrørende udlejning og drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for årene 2013/2014 til 2015/2016

Skattestyrelsen har oplyst, at man har gennemgået skibets logbog og konstateret, at logbogen giver et korrekt billede af, hvor skibet har befundet sig på et givet tidspunkt. Dette er sket ved sammenholdelse af udgifter til havneafgift, køb af el og vand og køb af proviant.

Skattestyrelsen har oplyst, at man ved gennemgangen af bogføringsbilagene hos G5-virksomhed har konstateret, at der i indkomstårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016 kun sker indtægtsføring af de beløb der er faktureret til G6-virksomhed. Regnskabsperioden er fra 1. oktober til 30. september og der er indtægtsført 1.560.000 kr. svarende til 130.000 kr. om måneden. Et tilsvarende beløb fradrages i indkomsten hos G6-virksomhed. Det er således konstateret, at der i koncernen G1-virksomhed er indtægtsført en omsætning på 1.560.000 kr. fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i indkomstårene 2014-2016.

Skattestyrelsen har oplyst følgende vedrørende udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet):

"Fra bogføringen kan der konstateres følgende for 2013/2014.

(red.bogføring.bilag.nr.1.fjernet)

Indtægten på 1.744.247,81 indgår på konto i F2-bank den 13. juni 2014.

Udgiften på 186.677,50 er betaling til IC, "Commission charter (red.lystbåd.nr.1.fjernet) par JB."

Udgiften på 402.000 er en efterpostering, hvor modposten sker på konto X6-bankkonto "Debitorer i alt u/moms."

Det må konstateres, at der i indkomståret 2013/2014 ikke er nogen indtægt fra 3. mand.

Repræsentanten har oplyst, at der opstod en uoverensstemmelse med JB i forbindelse med charting af skibet. Det er oplyst, at uoverensstemmelserne opstod i månederne oktober og november 2011, hvorefter JB stoppede med betaling af andet afdrag i henhold til aftalen. JB angav selv, at ophævelsen skyldtes forhold omkring skibets skrogtykkelse. Det var selskabets opfattelse, at den bagvedliggende årsag formentlig var forhold i JB's privatliv.

(red.indkomstår.bilag.nr.6.fjernet)

Afholdte omkostninger

Ved mail af 17. maj 2017 anmodede Skattestyrelsen, selskabet om at udlevere samtlige indgående kontrakter vedrørende udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) eftersom udlejningen ikke ses, at være dækkende for de udgifter der afholdes på skibet.

Repræsentanten har oplyst, at et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke blot kan lukkes og forlades, men at det løbende skal vedligeholdes og "holdes i gang" med jævnlig brug af maskiner og motorer mv. ligesom skibet løbende skal rengøres.

"Med dette følger et naturligt forbrug af f.eks. el og vand, ligesom der kræves en vis bemanding for at foretage opgaverne. Det er dette - og ikke privat råden fra aktionærernes side - der afspejles i de afholdte omkostninger. "

Skattestyrelsen har oplyst, at er der betalt havneafgift flere steder i Danmark og udlandet. Herudover har Skattestyrelsen oplyst, at der er afholdt betydelige lønudgifter, hvoraf flere af disse er afholdt af G5-virksomhed, som er skibets ejer, mens en del betales fra konti tilhørende G6-virksomhed.

Ved mail af 23. juni 2017 svarede selskabet således:

"Trods ihærdigt forsøg på udlejning er det ikke lykkedes selskabet at få væsentlige kontrakter - skibet har været lagt ud til agenter mv. med henblik på udlejning. "

Brændstof

I indkomståret 2013/2014 er der indkøbt 49.881 liter diesel for 304.274 kr., som blev leveret i Y44-by. I indkomståret 2014/2015 er der indkøbt 50.003 liter diesel for 284.517 kr., som blev leveret i Y85-by, mens der i indkomståret 2015/2016 er indkomst 50.093 liter diesel for 159.295 kr. som blev leveret i Y64-by.

I den forbindelse har repræsentanten oplyst, at skibet kræver en vis mængde brændstof for at opfylde stabilitets- og ballasthensyn, hvorfor et brændstof forbrug ikke er ensbetydende med, at der er pågået egentligt sejlads med skibet.

"Det konkrete forbrug ved kaj går f.eks. til følgende apparater, med forbrug opgjort af fartøjets nuværende maskinmester:

•Varmtvandskedel, 15-20 liter/dag

•Varmtvandskedel og fyr, 40-50 liter/dag

•Havnegenerator, 5-10 liter/time

•Hovedgenerator, 15-20 liter/time

Til sammenligning bruges ved sejlads med begge hovedmotorer og generator ca. 120-130 liter/time.

Idet såvel varmt vand som elektricitet vil være en nødvendighed for den ombordværende besætning, er det naturligt, at én eller flere af de nævnte apparater er i brug uanset fartøjet ligger stille.

Til brug herfor vil f.eks. kørsel med havnegenerator i et døgn således bruge ca. 180 liter eller ca. 0,2 kubikmeter brændstof, og dette forbrug har heller intet at gøre med anvendelse af eller rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Det er beregnet fra konkret forbrug, at der benyttes ca. 0,3 kubikmeter brændstof (eller ca. 300 liter) pr. dag, når (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger for kaj, mod 2,7 kubikmeter (eller ca. 2700 liter) pr. dag ved sejlads.

Det brændstofforbrug, som Skattestyrelsen henviser til, er således en helt naturlig følge af, at fartøjet ligger for kaj med en mindre besætning, der har brug for såvel varmt vand, som elektricitet og eventuelt også opvarmning."

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræver således ca. 65.700 liter (180 liter x 365 dage) brændstof ved at ligge for kaj om året.

Proviant

Skattestyrelsen har oplyst, at der er indkøbt proviant for henholdsvis 143.855 kr., 79.895 kr. og 90.138 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

(red.proviant.bilag.nr.1.fjernet)

Lønomkostninger

Skattestyrelsen har oplyst, at der har været samlede lønomkostninger på henholdsvis 927.818 kr., 954.162 kr. og 1.336.917 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 forbundet med driften af skibet.

(red.lønomkostninger.bilag.nr.2.fjernet)

Skattestyrelsen har oplyst, at der løbende over året er afholdt lønninger til crew.

Repræsentanten har oplyst, at lønningerne er afholdt som led i den nødvendige minimumsbemanding.

El og vandforbrug

Skattestyrelsen har oplyst, at man ud fra det fremsendte bilagsmateriale har opgjort det totale køb af el og vand op således:

Det totale forbrug af el i perioden 8. juli 2013 til 24. august 2016 har været 77.890 kWh.

Repræsentanten har oplyst, at et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) altid vil kræve et elforbrug, når det ligger for kaj. Forbruget er delvist teknisk betinget, idet radio og satellitkommunikation altid er strømført, ligesom en række pumper, ventilationer og belysning altid er tændt. Hertil oplyser repræsentanten, at det er opgjort, at skibet anvender ca. 4410 kWh med en besætning på mellem 2-5 mand om måneden når skiber ligger for kaj.

Det totale forbrug afvand i perioden 15. maj 2013 til 24. august 2016 var 481 kubikmeter.

Skattestyrelsen har oplyst, at der i indkomståret 2014 er købt vand og el med følgende mængder:

(red.vand/el.bilag.nr.1.fjernet)

For indkomståret 2015 er der købt vand og el med følgende mængder:

(red.vand/el.bilag.nr.2.fjernet)

For indkomståret 2016 er der købt vand og el med følgende mængder:

(red.vand/el.bilag.nr.3.fjernet)

Vedrørende besætning, brændstof, el, vand og proviant har repræsentant oplyst følgende:

"At fartøjet eventuelt måtte være, eller hurtigt kan gøres, sejlklart bevirker i øvrigt blot, at fartøjet er klar til erhvervsmæssig udlejning til kunder, hvilket er en naturlig del af den forretning, der er søgt opbygget omkring (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Det af Skattestyrelsen påpegede forbrug, eller tilstedeværelsen af en besætning, kan derfor ikke anvendes som dokumenation for en privat råderet for aktionærerne. "

Søsikkerhedskursus

Skattestyrelsen har oplyst, at G5-virksomhed den 4. og 5 juni 2013 betalte for 7 personer der har været på søsikkerhedskursus.

På kurset deltog følgende personer:

•JC

•IR

•IG

•C

•JD

•IT

•A

Skattestyrelsen har oplyst, at man den 27. juni 2017 talte med JE fra Y18-søfartsskole. Forespørgslen omhandlede hvad der generelt lå bag et kursus i søfartssikkerhed. JE oplyste, at det er et grundlæggende kursus i søsikkerhed. Når et skib er over en vis størrelse (20 bruttotonnage), var dette et krav fra Søfartsstyrelsen.

Skattestyrelsen har oplyst, at det er deres opfattelse, at årsagen til kurset formodes at være, at de opholder sig på skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Kurset var alene obligatorisk for besætningsmedlemmer.

Udlejningsforsøg

Den 19. april 2018 blev der afholdt et møde mellem selskabets repræsentanter og Skattestyrelsen. På mødet blev det oplyst, at den forretningsmæssige baggrund for anskaffelsen af skibet var, at det skulle drives som hotel med udlejning for øje.

Det blev oplyst, at skibet havde været i kartotek hos bl.a. G10-virksomhed som tidligere nævnt. På mødet blev der også fremlagt en erklæring fra G10-virksomhed. Af erklæringen fremgår følgende:

"I, herafter named G10-virksomhed, Director of G10-virksomhed - (G10-virksomhed), a brokerage company established in Y16-land since 1995 with offices in Y16-land, Y19-land, Y20-land, Y21-land, Y22-land, Y23-land and Y24-land, and a (red.organisation.nr.2.fjernet), confirm that (G10-virksomhed) has been the central agent for the charter of the Vessel (red.lystbåd.nr.1.fjernet), registered in Y9-land with registration number ...17, since (red.dato.nr.2.fjernet).

At the same time, I hereby confirm that A and family at the time of the agreement also waived the right to use the ship privately.

Mr. A has never charted (red.lystbåd.nr.1.fjernet) nor has never cruised on her"

Herudover blev der på mødet udleveret et notat udfærdiget af C der forklarer de bestræbelser som selskabet har haft i forbindelse med udlejning af skibet.

Endelig blev der på mødet udleveret en oversigt over den korrespondance der har været mellem G10-virksomhed og andre gennem årene. Oversigten dækker perioden 18. marts 2009 til 28. marts 2018.

Repræsentanten fremlagde en række underskrevne aftaler og kontrakter omkring chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for perioden 2009 til 2017 og forklarede, at dette underbygger erhvervsmæssigheden af den forretning, der har været omkring ejerskabet af skibet. Kontrakterne vedrørte følgende kunder:

•Kontrakt med G11-virksomhed af 17. juni 2009.

•Kontrakt med JF af 9. juni 2010.

•Kontrakt med JB af 1. juli 2011 (jf. også herom nedenfor).

•Kontrakt med JG af 18. juni 2013.

•Kontrakt med G2-virksomhed af 18. februar 2016.

•Kontrakt med JH af 16. august 2016.

•Kontrakt med JJ ang. samarbejde i august 2016.

•Kontrakt med JK af 1. august 2017.

Repræsentanten har forklaret, at charterbranchen er stærkt sæsonbenet og kun strækker sig over sommermånederne. I sommeren 2011 indgik G10-virksomhed på vegne af selskabet en kontrakt med privatpersonen JB om chartring af skibet for perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012.

Det fremgår af kontrakten, at den samlede kontraktsum for JB's chartring var på 1,12 mio. (red.valuta.nr.2.fjernet). Kontrakten endte som tidligere beskrevet med at parterne ikke gennemførte aftalen grundet en tvist.

Repræsentanten har oplyst, at den næste chartring derfor først sker i 2013 til JG, med hvem der indgås en kontrakt den 18. juni 2013 varende fra 21. juli til den 26. juli 2013. Kontraktsummen var på 87.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Kontrakten blev indgået via agenten G10-virksomhed og blev gennemført planmæssigt.

Skibet ses ikke udlejet i indkomstårene 2014 og 2015. Den næste chartring sker herefter i indkomståret 2016, hvor skibet udlejes til søsterselskabet G2-virksomhed, for 50.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) pr. uge for 4 ugers leje. Skattestyrelsen har i disse 4 uger anset skibet for at være til rådighed for hovedaktionæren, da der ikke er tale om udlejning til tredje part.

Senere i indkomståret 2016 udlejes skibet i 2 uger til JH for 90.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Skattestyrelsen har anset skibet for udlejet i 4 af årets 52 uger på baggrund udlejning til JH samt af faktura nr. 24 af 30. september 2016 idet der indtægtsføres en leje som "Hotel skib" for perioden 17. - 30. september svarende til 2 uger.

Repræsentanten har oplyst, at der i hele ejertiden fra 2006 og fremefter er udarbejdet et meget omfattende markedsføringsmateriale på dansk, Y27-nationalitet og Y28-nationalitet til anvendelse for potentielle virksomheder, rejsebureauer i Danmark såvel som udlandet angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med det formål, at opnå en rentabel drift med udlejning af skibet.

Repræsentanten har herefter fremlagt et meget omfangsrigt reklamemateriale som illustration for, den erhvervsmæssighed der har været forbundet med erhvervelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige værdi af fri båd til rådighed for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 10.154.473 kr., 10.349.751 kr. og 9.373.360 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført:

"Da det ikke i lovgivning er fastsat, hvad der skal til for at anse et skib for værende et "lystfartøj", må der tages udgangspunkt i det konkrete skib sammenholdt med praksis på området.

Det må konstateres, at flere steder, herunder ved registreringen på Y9-land, bilag 5-3, omtales (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som "yacht", hvilket efter det anførte af landsretten er klassificeringen for et lystfartøj.

Det ses også, at G10-virksomhed ved udlejningen af skibet omtaler det som "Luxury Motor Yacht For Charter" og i forbindelse med salg omtaler det som "Luxury Motor Yacht For Sale", bilag 9-1 og 9-2.

Under omtalen den 29. maj 2013 og 5. juli 2017 omtales skibet som "superyacht", bilag 9-2.

Fra skibets hjemmeside, bilag 4-1 side 3 og 4, ses det også under omtalen af cabin 1 & 2, at skibet omtales som "yacht", ligesom det sker under afsnittet "Tenders", bilag 4-1 side 51.

I beskrivelsen af Master Cabin, bilag 4-1 side 32, fremgår der udtryk som "In this most comfortable and luxurious setting the host can truly relax i private, whilst still in full control of the journey".

Under beskrivelsen af Foredeck, bilag 4-1 side 25, anføres:

"-the rescue tender which can also be used for swimming trips to the shallow waters where the other boats cannot reach."

Under beskrivelsen om ture til de Y29-nationalitet fjorde, bilag 4-1 side 44, fremgår følgende:

"Of course you can also set your own course"

Under afsnittet "Inspirations & events" bilag 4-1 side 54 anføres:

"We invite you to contact us directly in order for us to fully discuss your plans and ideas, be it a private holiday, corporate entertainment or for a special occasion."

Videre under "Toys" nævnes følgende, bilag 4-1 side 56:

"There are several toys for you to use to have yourself a pleasant afternoon. The tenders for small trips to the shore or shallow water, the fishing gear to relax while trying catch a fish, the snorkels where you can explore the fish end sea life and the waterskies and the wake board if you are up for something a bit more exhilarating"

Hvilke andre fritidsaktiviteter der er ombord på skibet fremgår af hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.2.fjernet), bilag 9-3-3, der er refereret ovenfor, og bilag 9-4-2 hvor det også nævnes at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - make her the ideal charter yacht for socialising and entertaining with family and friends.

Efter Skattestyrelsens opfattelse indikerer ovenstående beskrivelser af skibet og af de muligheder der er ombord, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er et lystfartøj.

Skibet omtales som værende en yacht, hvilket er betegnelsen for en lystbåd.

Der er mulighed for, at blive sejlet ind til steder hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke selv har mulighed for at sejle, og herunder få arrangeret picnicture helt privat.

For at det kan være relevant, må forudsætningen være, at det er den samme person / personkreds der har lejet hele skibet, da det ellers ikke giver nogen mening.

Det oplyses at det også er muligt, at fastlægge sine egne ture, hvilket kan formuleres således - du bestemmer, vi sejler.

Båden kan lejes til en hvilken som helst begivenhed, og udlejer hjælper gerne med at gennemføre arrangementet.

Der er flere muligheder for tidsfordriv ombord, og det er muligheder, der er til rådighed samtidig med leje af skibet.

Fra brochure på nettet, bilag 4-2, ses A at have noteret følgende:

"The height of luxury for me is to be sitting on deck, with a glass of my favourite whiskey onboard my beautiful classic yacht (red.lystbåd.nr.1.fjernet), watching the sun set over my favourite harbors and bays.

For a few years now I have been privileged in selecting destinations which are truly breathtaking.

They have so far included the Y15-hav, Y1-land's coast, the Y30-hav and the Y31-hav and I am on the constant lookout for new and exciting gems of the world.

I would like to invite you to have the same memorable experiences onboard this stunning vessel as I, my family and friends have had. This brochure will positively wet Your appetite for yachting and show you why this classic lady makes the perfect venue form which to enjoy that discreet and valuable cruise.

You can feel confident that this stunning world wide going yacht will provide you with a once in a lifetime opportunity, each and every time!

Let my crew take care of you and your guests and allow my ship to take you to your favorite destinations, and just let go........................"

Denne beskrivelse indikerer, at der er tale om et lystskib.

Den der er ombord bestemmer selv turen, og kan på den måde sejle "for lyst", til den / de destinationer der måtte være interessante.

Den der har lejet skibet, bestemmer hvilke destinationerne der skal besøges.

At der er tale om et lystskib bekræftes også af artiklen i "G33-virksomhed" april 2016, bilag 10-1, hvorfra følgende kan citeres:

"I sommeren 2015 sejlede skibet en række eksklusive togter i danske og Y28-nationalitet farvande, hvor passagerne i store træk kunne vælge, hvor de ville sejle, og hvor de ville ligge til for at få landoplevelser.

Kaptajnen udtaler at der var lagt en overordnet sejlads fra dag 1 til dag 6, men hvad der skete i de mellemliggende dage var sådan set op til gæsterne. Det blev f.eks. til en tur op ad Y32-fjord i Y33-by og en speciel udflugt til en ubeboet ø i det Y34-landsdel øhav.

Udflugten til den ubeboede ø var lidt af et kunststykke fordi en af gæsterne var handicappet, men da det jo var individuelt, fik vi også arrangeret at denne gæst kunne komme i land på lige fod med de øvrige gæster. Men ellers er det jo sådan at sejler vi forbi et sted, hvor gæsterne synes vi skal ind, ja, så sejler vi derind, hvor det ellers er muligt med henblik på sikker sejlads.

Det samme har været vilkårene for de gæster, som var om bord i de år, hvor skibet var i arbejde i Y35-hav. Her lå skibet i nogle år med basehavn i Y36-by på Y37-ø og senere i Y38-land og senest i Set i Y16-land.

Det er gæsternes lyster og ønsker, der bestemmer farten og kursen, udtaler kaptajnen".

Med henvisning til de beskrivelser der er i udlejningsbrochure, til omtalen af skibet og til den billeddokumentation der findes på nettet om (red.lystbåd.nr.1.fjernet) må det konkluderes, at skibet i skatte- og afgiftsmæssig henseende, må betegnes som værende et lystfartøj.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) må anses for, at høre under den form for skibe der anvendes i fritidsøjemed.

Fartøjet må i enhver henseende anses for at fremstå som et fritidsfartøj henset til omtalen og til billeddokumentationen.

Forudsætningen for at anse et skib for omfattet af undtagelsen i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8 er, jf. præmis 13 i EU-afgørelsen, at lejeren af det pågældende fartøj anvender det til erhvervsmæssige aktiviteter. Det ses ikke at være tilfældet for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) set i forholdt til omtalen og billeddokumentationen.

Med udgangspunkt i den brug og billeddokumentationen der af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), må der også henvises til præmis 14 og 17, hvoraf det fremgår, at såfremt fartøjet udlejes til personer der har det som formål at benytte skibet til rekreative / private formål, er skibet ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen, og dermed ikke omfattet af den danske undtagelse i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8.

I SKM2010.61.VLD kommer landsretten frem til, at begrebet "lystfartøj" må bero på, om at fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål.

Landsretten lægger til grund, at det pågældende fartøj ud fra beskrivelser, specifikationer, tegninger, fotomateriale og markedsføringen anses for, at fremstår som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, hvorfor skibet må anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34 stk. 1 nr. 8.

Til de fremførte bemærkninger under 2.2 kan anføres følgende:

Det at skibet ved registreringen på Y2-land, og af udskriften fra Søfartsstyrelsen, anføres som "cargo ship" kan ikke tillægges særskilt betydning.

Det må hertil anføres, at da skibet bliver registeret på Y9-land, bliver skibet registeret med betegnelsen "(red.betegnelse.nr.9.fjernet)", hvilket fremgår af bilag 5-3.

Som nævnt ovenfor under pkt. 2.3, under omtalen af SKM2010.61.VLD, nævnes det:

"Afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens for stand, må derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse af begrebet "lystfartøj" bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål."

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at uanset om (red.lystbåd.nr.1.fjernet) efter danske og udenlandske bestemmelser er klassificeret som et lastskib eller et passagerskib, så kan skibet benyttes til fritidsformål, hvorfor det betragtes som et lystskib.

Det fremføres at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke kan sejles af aktionærerne, men der skal en besætning til med de rette uddannelser.

Det argument, at aktionærerne ikke kan sejle skibet, er ikke ensbetydende med, at de ikke kan anses for at have skibet til rådighed, jf. ligningslovens § 16. stk. 6.

Der kan her også henvises til SKM2016.522.BR.

Til de fremførte bemærkninger, brev af 7. august 2019, skal anføres følgende:

Skattestyrelsen er enig i, at der ikke i lovgivningen er en direkte definition af, hvornår et skib kan / skal betegnes som værende en lystbåd / et lystskib.

I den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.10.1.3.1, anføres at afgrænsningen må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret afgørelse af, om fartøjet fremstår som et lystfartøj eller ej.

Som nævnt ovenfor under dette punkt må (red.lystbåd.nr.1.fjernet) anses for, at høre under den form for skibe der anvendes i fritidsøjemed.

Der er her henset til beskrivelser i udlejningsbrochure, omtalen af skibet og den billeddokumentation der er fundet på nettet.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på grund af sin karakter og størrelse falder uden for lystbådsbegrebet. Sådan som skibet fremstår og markedsføres, henvender det sig netop til personer, som vil have et rekreativt ophold og sejle rundt efter egne ønsker.

At skibet er registreret, som "cargo ship" kan ikke føre til et andet resultat, da registreringen ikke er afgørende for vurderingen, og det kan ikke tillægges afgørende betydning, at skibet, ud fra sin størrelse, adskiller sig, fra den praksis der ligger.

Som nævnt nedenfor, pkt. 4.4, kan tilstedeværelsen af (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke tillægges afgørende betydning, da de 2 skibe ikke kan erstatte hinanden.

Som beskrevet ovenfor, under pkt. 2.3, nævnes det ved ændringen af ligningsloven, lov nr. 483 af 30. juni 1993, at når det skal vurderes, om et skib er et lystfartøj, kan der hentes vejledning i praksis efter lov om lystfartøjsforsikringer.

Det ses heraf, at der fra lovgivningen er lagt op til, at der er en vis sammenhæng mellem direkte skatter og indirekte skatter.

At der ikke kun henvises til afgørelser omfattet af momsloven ses af SKM.2016.522.BR, pkt. 4.3, hvor spørgsmålet var beskatning efter ligningslovens regler.

Med henvisning til ovenstående må det fastholdes (red.lystbåd.nr.1.fjernet) anses for omfattet af begrebet lystfartøj i momslovens § 34 stk. 1 nr. 7 og 8, hvilket medfører at den ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne.

Ligeledes må det fastholdes at skibet anses for, at være omfattet af begrebet lystbåd i.h.t. ligningslovens § 16 stk. 6.

I de fremsendte bemærkninger, af 13. januar 2020, fremføres der ikke oplysninger, der giver grundlag for at frafalde opfattelsen af, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er en lystbåd i h. t. af ligningslovens § 16 stk. 6.

2. Forhold konstateret ved udlejningen og driften for årene 2012/2013 til 2015/2016.

2.1. De faktiske forhold

G5-virksomhed anskaffede lystskibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) den (red.dato.nr.4.fjernet), bilag 3-1.

Ved aftale, af 30. november 2006, bilag 7-1, er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udlejet af G5-virksomhed til G6-virksomhed.

Om skibets indretning og størrelse henvises til afsnit 2 ovenfor, hvor skibet beskrives.

Efter at have gennemgået logbogen, 2014 bilag 18-1, 2015 bilag 19-1 og 2016 bilag 20-1, og sammenholdt denne med de bestemmelsessteder der fremgår af bilagsmaterialet, må det konstateres, at logbogen giver et korrekt billede af, hvor skibet har befundet sig på et givet tidspunkt.

Der er især sket sammenholdes til udgifter til havneafgift, køb af el og vand og køb af proviant. Ved en gennemgang af bogføringen hos G5-virksomhed kan det konstateres, at der i indkomstårene 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016 kun sker indtægtsføring af de beløb, der er faktureret til G6-virksomhed. Regnskabsperioden er fra 1. oktober til 30. september.

Der indtægtsføres i hvert af årene 1.560.000 Dkr.

Et tilsvarende beløb fradrages i indkomsten hos G6-virksomhed.

Hos G6-virksomhed er der for de samme indkomstår bogført følgende indtægter:

Indkomståret oktober 2012 til september 2013.

Indkomståret oktober 2012 til september 2013.

(red.indkomstår.nr.6.fjernet)

Beløbet på 130.310,25 er en indbetaling fra G10-virksomhed, som efter bogføringbilag 47 har charteret skibet ud til JG i perioden 21. juli til 26. juli 2013. Betalingen modtages på konto i F1-bank den 17. juli 2013.

Beløbet på 148.533,18 modtages den 2. september 2013 på konto i F1-bank.

På kontoudtoget er anført "charter". Af bilag 47 fremgår, at beløbet på 19.941,89 (red.valuta.nr.2.fjernet), er identisk med "Charter fee 2. afdrag", som indbetaling fra aftalen med JG.

Beløbet på 130.000 er fra G1-virksomhed.

Det debiteres på mellemregningen, konto X8-bankkonto.

Indkomståret oktober 2013 til september 2014.

(red.indkomstår.nr.7.fjernet)

Indtægten på 1.744.247,81 indgår på konto i F2-bank den 13. juni 2014.

Der er tale om indbetaling på en uoverensstemmelse ved udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) tilbage i 2011. Bilag 18-2 og 18-3.

Efter bogføringsbilag 62 for G6-virksomhed er udgiften på 186.677,50 betaling til IC, Teksten på bilaget er "Commission charter (red.lystbåd.nr.1.fjernet) par JB."

Udgiften på 402.000 er en efterpostering, hvor modposten sker på konto X6-bankkonto "Debitorer i alt u/moms."

Det må konstateres, at der i indkomståret 2013/2014 ikke er nogen lejeindtægt fra 3. mand, som kan henføres til (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Indkomståret oktober 2014 til september 2015.

(red.indkomstår.nr.8.fjernet)

Indtægten på 186.193 er efterposteret ved årets udgang.

Modposten hertil er debitering på konto X7-bankkonto med 61.102. Der er ikke fundet dokumentation for denne postering.

Desuden sker der debitering på konto X8-bankkonto" med 125.091.

Der er ikke fundet dokumentation for denne postering.

Bogføringsmæssigt overføres beløbet til 2015/2016, da det indtægtsføres igen i dette år. Der sker dog samtidig en udgiftsførsel, hvorved indtægten forbliver beskattet i 2014/2015.

Reelt må det konstateres, at der i indkomståret 2014/2015 ikke er nogen lejeindtægt fra 3. mand, som kan henføres til (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Indkomståret oktober 2015 til september 2016.

(red.indkomstår.nr.9.fjernet)

I skatteregnskabet for G6-virksomhed opføres en omsætning på 2.247.372.

Differencen på 220.887 (2.247.372 - 2.026.485) er et beløb der udgiftsføres, som "Omkostninger udleje af skib".

Note 1: 2 uger for 90.000 (red.valuta.nr.2.fjernet), bilag 20-10.

Note 2: 4 uger a 50.000 (red.valuta.nr.2.fjernet). Lejen er fra søsterselskabet G2-virksomhed.

Note 3: Flere personer har været ombord på skibet, (2 uger).

I regnskabet føres konto X9-bankkonto, hvoraf følgende fremgår:

(red.indkomstår.nr.10.fjernet)

Det må konstateres, at skibet i de kontrollerede år, i meget begrænset omfang / overhovedet ikke har været udlejet til 3. mand.

I brev, af 17. maj 2017, spørger SKAT om følgende:

"I brev af 28. oktober 2016 blev der anmodet om samtlige indgåede kontrakter/aftaler vedr. udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Ved en gennemgang af det indsendte materiale ses der ikke, at være indsendt de kontrakter der måtte være indgået.

Således er der kun for 2013 indsendt en enkelt kontrakt, hvor der opføres beløb på konto X11-bankkonto.

Med de udgifter der afholdes på skibet, ses det ikke at være dækkende, for de indtægter der måtte være.

Der kan her nævnes, at der i året 12/13 købes 84.011 liter diesel.

I året 13/14 købes der 49.881 liter diesel og i 14/15 købes 50.003 liter diesel.

Der er betalt havneafgift ved anløb flere steder i Danmark og i udlandet.

Det er konstateret, at der i flere perioder betales el og vand til havnen i Y17-by.

Det er konstateret, at der afholdes betydelige lønudgifter. Heraf afholdes flere af G5-virksomhed, som er skibets ejer. En ikke uvæsentlig del betales fra konti tilhørende G6-virksomhed.

Det er SKAT's opfattelse, at der må være flere kontrakter om udlejning end dem der fremgår af det indsendte materiale.

Hvis ikke der er flere kontrakter anmodes selskabet om, at give en redegørelse for hvem der har benyttet skibet under dets sejlads".

Ved mail, af 23. juni 2017, svares der således herpå:

"Trods ihærdigt forsøg på udlejning er det ikke lykkedes selskabet at få væsentlige kontrakter-skibet har været lagt ud til agenter mv. med henblik på udlejning".

I brev, af 16. august 2017, spørger SKAT om følgende:

"Som i brev af 28. oktober 2016 og 17. maj 2017 spørges der igen efter indgåede kontrakter for udlejningen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Har skibet slet ikke været udlejet, I de år der er udtaget til kontrol?

I brev, af 17. maj 2017, spørges til hvem udgiften på konto "X1-bankkonto" er afholdt til fordel for.

Der svares hertil, at den er afholdt til kunder / besætning.

Det tilkendegives herved, at skibet har været udlejet.

Det fremgår også af svaret, at skibet har været lagt ud til agenter med henblik på udlejning.

De aftaler der er indgået med agenterne bedes indsendt."

Ved mail af 4. oktober 2017 svares der således herpå:

"Skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) lejes ud til G6-virksomhed se vedlagte aftale.

G6-virksomhed driver udlejning med skibet når der er gæster der chartrer skibet. Skibet har kunnet chartres hele året, men har kun været udlejet i kortere perioder de seneste år.

G3-virksomhed har lejet skibet i december måned 2015 og videreudlejet skibet til selskabets /hotellets gæster.

Indtægten fra G3-virksomhed er indtægtsført i G6-virksomhed.

Lejekontrakter til slutkunderne er indgået af G3-virksomhed.

Kontrakterne kan rekvireres her såfremt SKAT ønsker det".

Der er således ikke modtaget dokumentation på, at skibet har været udlejet.

Om konto "X1-bankkonto" oplyses følgende:

"Vi har fået oplyst at proviant er til besætningsmedlemmer og gæster"

Ved brev, af 16 august 2017, til G6-virksomhed spørges der efter følgende:

"Med det der tidligere er oplyst overfor SKAT, spørges der igen til de indtægter der måtte være opnået ved udlejningen.

Der henvises til brev af 26. august 2013 til Erhvervsstyrelsen og mail af il. oktober 2013. Begge vedlægges.

Efter det der er oplyst heri, er det uforståeligt, at der ikke har fundet udlejning sted siden selskabet blev momsregistreret.

Det sammenholdes med skibets hjemmeside, hvoraf det fremgår, at skibet kan lejes for 90.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) for en uge.

Det skal også sammenholdes med, at der på nettet er fundet kommentar fra personer, der har været ombord og overnattet på skibet."

Ved mail, af 4. oktober 2017, svares der således på ovenstående:

"Skibet blev i 2013 momsregistreret i Danmark med det formål, at kunne leje skibet ud i Danmark.

Ledelsen har oplyst, at der ikke har været udlejning omfattet af dansk moms."

Ud fra bilagsmaterialet kan der opstilles følgende over køb af el og vand:

(red.vand/el.bilag.nr.4.fjernet)

Det totale forbrug af el i perioden 8. juli 2013 til 24. august 2016 har været 77.890 KWH.

Det totale forbrug afvand i perioden 15. maj 2013 til 24. august 2016 har været 481 kubikmeter.

Fuelolie er købt med følgende mængder:

(red.fuelolie.bilag.nr.1.fjernet)

At skibet også har været anvendt af ejerkredsen ses bl. a. af brochuren for skibet, hvoraf følgende fremgår:

"The height of luxury for me is to be sitting on deck, with a glass of my favourite whiskey onboard my beautiful classic super yacht (red.lystbåd.nr.1.fjernet), watching the sun set over my favourite harbors and bays.

For a few years now, I have been privileged in selecting destinations, which are truly breathtaking.

They have so far included the Y15-hav, Y1-land's coast, the Y30-hav and the Y31-hav and I am on the constant lookout for new and exciting gems of the world.

I would like to invite you to have the same memorable experiences onboard this stunning vessel as I, my family and friends have had. This brochure will positively wet your appetite for yachting and show you why this classic lady makes the perfect venue form which to enjoy that discreet and valuable cruise.

You can feel confident that this stunning world wide going yacht will provide you with a once in a lifetime opportunity, each and every time!

Let my crew take care of you and your guests and allow my ship to take you to your favorite destinations, and just let go.........................

Bets regards

A

Master Mariner, Owner of (red.lystbåd.nr.1.fjernet)"

Af bogføringsbilag 107 i regnskabsåret 2012/2013 hos G5-virksomhed fremgår det, at der er betalt for 7 personer der har været på søsikkerhedskursus den 4. og 5. juni 2013. Bilag 5-4.

Deltagerne i kurset var:

JC.

IR.

IG.

C.

JD.

IT.

A.

Den 27. juni 2017 har SKAT talt med JE, Y18-søfartsskole.

Det blev generelt spurgt til, hvad der lå bag et kursus i søfartssikkerhed. EJ oplyste, at det er et grundlæggende kursus i søsikkerhed. Når skibene blev over en vis størrelse, vist nok 20 bt., var det et krav fra Søfartsstyrelsen. Kurset omhandler redning af besætning og andre, og henvender sig til folk med tilknytning til besætningen. Det er et internationalt kursus, hvor der efter afsluttet kursus udstedes et bevis på dansk og Y27-nationalitet. Tidligere sømænd som vil genoptage erhvervet skal også igennem kurset.

Den 19. april 2018 blev der holdt et møde mellem repræsentanter for koncernen G1-virksomhed og SKAT.

Repræsentanterne var revisorer fra R1-revision og koncernens økonomiske rådgiver.

Det blev på mødet oplyst, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var anskaffet i 2006 med det formål, at skibet skulle drives som hotel med udlejning for øje.

I mange år havde A drevet hotel og sommerland på Y62-ø, og (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skulle indgå som et led heri.

Det var den forretningsmæssige baggrund for at anskaffet skibet.

Det blev oplyst, at skibet havde været i kartoteket hos G10-virksomhed.

På mødet blev udleveret erklæring fra G10-virksomhed, bilag 14-1:

"To who it may concern.

I, herafter named G10-virksomhed, Director of G10-virksomhed - (G10-virksomhed), a brokerage company established in Y16-land since 1995 with offices in Y16-land, Y19-land, Y20-land, Y21-land, Y22-land, Y23-land and Y24-land, and (red.organisation.nr.2.fjernet), confirm that (G10-virksomhed) has been the central agent for the charter of the Vessel (red.lystbåd.nr.1.fjernet), registered in Y9-land with registration number ...17, since (red.dato.nr.2.fjernet).

At the same time, I hereby confirm that A and family at the time of the agreement also waived the right to use the ship privately.

Since this day, I further declare that A has never chartered (red.lystbåd.nr.1.fjernet) nor has never cruised on her.

MS, 7th April 2018."

Der blev udleveret notat, udfærdiget at C, som skulle vise, hvilke bestræbelser der havde været gjort for at udleje skibet. Bilag 14-2.

Der blev udleveret oversigt over den korrespondance, der har været mellem G10-virksomhed og andre gennem årene. Oversigten dækker perioden 18. marts 2009 til 28. marts 2018.

Bilag 14-3.

(...)

Med henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 4 stk. 2 anses du for hovedaktionær i moderselskabet G1-virksomhed, da du ejer 53,4%. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) må betegnes som værende en lystyacht / lystbåd i skatte- og afgiftsmæssig henseende, og det er ikke et område, som det er naturligt for koncernen G1-virksomhed, at drive forretning inden for.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) må anses for anskaffet med det formål, at skibet bl.a. skulle være til rådighed for ledelsen af koncernen.

Den omstændighed, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været udlejet / forsøgt udlejet erhvervsmæssigt, anses ikke at udelukke, at den har været til rådighed for privat anvendelse.

I de år som Skattestyrelsen har kontrolleret, har skibet i meget begrænset omfang været udlejet til 3. mand, hvilket skal sammenholdes med, at logbogen viser, at aktionærerne af koncernen har disponeret over skibet.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har, for årene 2014 - 2016, været til rådighed med en besætning, der kunne betjene skibet i det daglige herunder ved sejlads.

Udgiften til besætning og proviant, el og vand anses hovedsageligt for, at være afholdt i aktionærernes interesse, da de ikke anses for afholdt af forretningsmæssige årsager.

Aktionærerne er gennem årene jævnligt ombord på skibet.

Det er således uden betydning, at skibet i nogle perioder ikke bliver anvendt af aktionærerne.

Hvis aktionærerne stiller skibet til rådighed for 3. mand, uden 3. mand skal betaler for benyttelsen, er det ensbetydende med, at aktionærerne udnytter deres rådighed.

Med henvisning til den udbetalte løn og den førte logbog har der i årene 2014 - 2016 været besætning med kaptajn ombord, hvorved skibet efter formodningen har været klar for aktionærerne og til deres rådighed.

Erklæringen der blev udleveret på mødet, den 19. april 2018, fra G10-virksomhed, bilag 14-1, kan ikke tillægges nogen værdi, når rådigheden over skibet skal vurderes, idet bemærkningerne i logbogen indikerer, at ordlyden af erklæringen ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Som ovenfor anført anses logbogen for at være fyldestgørende m. h. t. skibets sejlads, hvorfor det også anses for korrekt, når det er anført, hvem der har været ombord og hvornår.

At (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er udlejet af G5-virksomhed til G6-virksomhed ændrer ikke ved, at det maskerede udbytte må anses for at have passeret moderselskabet G1-virksomhed og dermed modtaget fra denne.

Ved korrektionen af indkomståret 2012 er der fremført bemærkninger ved breve, af 20. juli 2018 og 8. oktober 2018, og der kan hertil fremføres følgende:

Det nævnes i indledningen at samtidig med nærværende sager, om beskatning af aktionærerne i koncernen, har Skattestyrelsen rejst en sag om transfer pricing mellem de 2 involverede selskaber G5-virksomhed og G6-virksomhed.

Det må hertil siges, at den rejste sag om transfer pricing, mellem selskaberne, ikke har noget at gøre med, om aktionærerne skal beskattes af rådigheden.

Uanset hvilke varer eller ydelser der handles mellem interesseforbundne parter, og uanset om det er erhvervsmæssig virksomhed eller ej, skal der anvendes priser, som var aftalen indgået mellem uafhængige parter.

Det nævnes i de fremsendte bemærkninger, at fartøjsbegrebet kun er behandlet i en enkelt offentliggjort afgørelse, SKM 2014.682.SR.

Skattestyrelsen vil i den forbindelse henvise til afsnit 2.3, herunder til de afgørelser der er nævnt, C116/10, Bacino Charter Company SA og SKM 2010.61 VLD.

Det at der ejes et andet fartøj kan have indflydelse på den enkelte sag, men i nærværende sag kan det ikke tillægges betydning, da det ene skib ikke kan erstatte det andet. Med udgangspunkt i den begrænsede omtale af skibet (red.fartøj.nr.1.fjernet), bilag 5, antages det, at den ikke på nogen måde kan erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Der tænkes her på de steder der kan sejles i de 2 skibe og på interiøret, indretningen og de aktivitetsmuligheder der er på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Der henvises her til afsnit 2.1.

I de fremførte bemærkninger anføres det, at såfremt skibet er stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager, skal der ikke ske nogen beskatning, og der henvises i den forbindelse til SKM2001.363. DER, og til spørgsmål til skatteministeren ved fremsættelsen af L 237 spørgsmål 21.

Ved en vurdering af, hvornår der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, som fritager for en beskatning efter formodningsreglen / rådighedsbeskatningen skal der samtidig henvises til spørgsmål 22 ved fremsættelsen af L 237.

Der kan herfra citeres følgende:

"Ændringsforslaget er begrundet i, at den foreslåede bestemmelse om fri lystbåd i L 237 i visse tilfælde kan indebære en urimelig beskatning af bådebyggere, der er ansatte hovedaktionærer eller er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, i virksomheder, der producerer lystbåde og dele til lystbåde. I modsætning til f.eks. en bådudlejningsvirksomhed, er bådebyggervirksomheder ligesom andre produktionsvirksomheder således afhængige af, at kunne råde over sine produkter med henblik på afprøvning og udvikling."

Ved behandlingen af L 237 blev ordlyden af ligningslovens § 16 stk. 6 ændret fra 1. til 2. behandling.

Der kan henvises til bilag 16, som indeholder skatteministerens ændringsforslag.

Bilag 15-10.

Fra bemærkningerne til ændringsforslagets pkt. 4 kan nævnes følgende:

"Den foreslåede ændring er begrundet i, at den foreslåede lystbåderegel for ansatte hovedaktionærer mfl., i visse tilfælde kan indebære en urimelig beskatning af bådebyggere, der er ansatte hovedaktionærer eller er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, i virksomheder, der har det som hovederhverv at producere lystbåde og dele til lystbåde.

Såfremt en sådan bådebygger anvender virksomhedens lystbåd privat, vil vedkommende blive omfattet af den foreslåede formodningsregel for lystbåde i L 237 og vil derfor blive anset for at have båden til rådighed hele året. Dette findes ikke rimeligt, når der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at virksomheden har lystbåde til rådighed, og der er behov for, at lystbådene prøvesejles og testes af virksomhedens ansatte. I modsætning til f.eks. en bådudlejningsvirksomhed, er bådebyggervirksomheder ligesom andre produktionsvirksomheder således afhængige af at kunne råde over sine produkter med henblik på afprøvning og udvikling."

og

"Der er tale om en forholdsvis snæver undtagelsesbestemmelse. For at være omfattet af den foreslåede undtagelse skal 3 betingelser være opfyldt.

For det første skal der være tale om en arbejdsgiver, der har det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele til lystbåde. Arbejdsgiveren/virksomheden skal aktuelt og overvejende drive bådproduktion mv. Der vil normalt være tale om hovederhverv, når over 50 pct af virksomhedens omsætning stammer fra produktion af lystbåde og dele hertil. Afkast af passiv kapitalanbringelse i f.eks. obligationer eller aktier i ikke-koncernforbundne selskaber medregnes ikke i omsætningen.

For det andet er det samtidig en forudsætning, at den ansatte direktør eller medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform overvejende er beskæftiget med at producere lystbåde eller dele heraf. Når den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender over 50 pct af sin faktiske arbejdstid i virksomheden med bådproduktion m.v., vil beskæftigelseskravet normalt være opfyldt.

For det tredje skal virksomhedens produktion af enten lystbåde eller dele til lystbåde være afhængig af, at produkterne afprøves via test- eller prøvesejladser i virksomhedens lystbåde. Den sidste betingelse er bl.a. medtaget, fordi visse dele til lystbåde vil være så uvæsentlige og små, at det ikke er en vigtig forudsætning eller nødvendigt at teste dem på en lystbåd. Som eksempler på dele, hvor afprøvning via testsejladser må anses for nødvendige, kan nævnes sejl, skrog, master, skibsmotorer og lign."

Som det ses, af dels spørgsmålene til ministeren og det stillede ændringsforslag, er der ganske nøje taget stilling til, hvilke former for erhvervsmæssig virksomhed der fritager for beskatning efter formodningsreglen.

Det bliver direkte nævnt, at bådudlejningsvirksomhed ikke er at sammenligne med bådbyggevirksomhed, og det er kun de situationer, hvor der er tale om bådbyggevirksomhed man ønsker at fritage for formodningsreglen.

Aktiviteten med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) må anses for at falde ind under bådudlejningsvirksomhed.

I de fremførte bemærkninger henvises der til SKM2011.727.SR og der citeres følgende:

"Hvis det i øvrigt kan lægges til grund at Y A/S driver en reel chartervirksomhed med udlejning af sejlbåde til tredjemand oa X kun har adgang til at leie bådene på samme vilkår som øvrige kunder kan X ikke anses for at have lystbåd stillet til rådighed. Skatteministeriet indstiller derfor, at der svares "Nej" til at der vil ske beskatning af X efter reglerne i Ligningslovens §16, stk. 6 (rådighedsbeskatning af fri båd)".

I den forbindelse skal det anføres, at som grundlag for det givne svar forudsætter skatterådet følgende:

"Skatteministeriet forudsætter, at X ikke er ansat i / A/S men alene er medlem af bestyrelsen. X opfylder dermed ikke den i ligningsvejledningen anførte betingelse om, at være ansat. X kan således ikke anses for omfattet af formodningsreglen."

Skatterådet har ved sit svar forudsat, at formodningsreglen ikke kan komme i betragtning, hvilket gør at det afgivne svar ikke kan anvendes i nærværende sag.

Der henvises også til SKM2008.20.SR.

Forholdet i sagen anses ikke for at være sammenlignelig med nærværende sag.

Skatterådet lægger i sit svar til grund, at de forsikringsmæssige forhold gør, at ikke-erhvervsmæssig anvendelse vil betyde, at båden ikke er dækket.

Der må også henses til, at der er tale om en katamaran uden kahyt- eller opbevaringsfaciliteter ombord, hvilket gør, at den ikke på nogen måde kan sammenlignes med (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

I de fremførte bemærkninger nævnes, breve af 20. juli 2018 og 8. oktober 2018, at der ikke er belæg for den sammenholdelse, der er foretaget i forslaget mellem henholdsvis ligningsloven og momsloven.

Det nævnes også at det at udlejningen er omfattet af momsloven skulle tale for, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Til det første må det siges, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at såfremt (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er et lystskib / en lystbåd i h.t. en bestemmelse i skatte- og afgiftslovgivningen, så er den det i forhold til alle bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen.

Hovedreglen i momsloven er, at erhvervsmæssig levering af varer eller ydelser i Danmark, er omfattet af momsloven, med mindre den er omfattet af momslovens undtagelsesbestemmelser.

Det at der skal opkræves og betales moms af den udlejning der måtte ske, medfører ikke at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skal anses for et erhvervsmæssigt skib, der ikke er omfattet af ligningslovens bestemmelser.

Beskatning for indkomståret 2014.

En gennemgang af bogføringen viser, at der ikke er lejeindtægt fra 3. mand i 2014.

Den indtægt der bogføres vedrører afslutningen på en uoverensstemmelse omkring udlejning i 2011. Bilag 18-2.

Der købes 49 kubikmeter brændstof. Bilag 18-4.

Logbogen viser, at skibet indtil juni måned er beliggende i Y17-by. Herefter sejler den meget rundt i danske farvande med afstikkere til Y75-by, Y83-by, Y17-by for at slutte af i Y7-by.

Udgiften til proviant er fordelt for hele året og må siges at være betydelig. Bilag 18-5.

Til oplysning om hvad der er købt henvises til de vedlagte, bilag 18-6 til 18-14.

Bilag 18-15 viser, at aktionærerne afholder udgifter i det område, hvor skibet er beliggende.

Det ses også af det førte kasseregnskab, at aktionærerne med jævne mellemrum er på skibet. Bilag 18-16.

•Noteringer i logbogen viser, at aktionærerne af koncernen med jævne mellemrum er på skibet.

•Af bilag 18-17 "X12-bankkonto" ses det, at der hele året udbetales løn til crew.

• Der er fratrukket rejseudgifter til det sted, hvor skibet har ligget. Bilag 18-17.

Det at skibet stilles vederlagsfrit til rådighed for andre er ensbetydende med koncernejernes egen benyttelse af skibet, når der henses til det skattemæssige rådighedsbegreb.

Af logbogen ses, at skibet, lørdag den 28. juni 2014 kl. 09.30, sejler fra Y17-by til Y76-by for at lægge til kaj i Y76-by kl. 18.08.

Søndag den 29. juni 2014, noteres i logbogen. "kl. 11.10; 29 passengers onboard." Herefter sejler skibet en tur fra 13.00 til 19.00, hvor der igen lægges til kaj i Y76-by.

Mandag den 30. juni 2014 bliver (red.lystbåd.nr.1.fjernet) sejlet i dok i Y77-by.

Tirsdag den (red.dato.nr.2.fjernet) har A fødselsdag

Nytåret 2013 / 2014 opholder IA og A sig på skibet, sammen med venner.

Det oplyste om, at det var havnemyndighederne i Y17-by, der anmodede om, at der var nogen ombord nytåret over kan ikke ændre ved, at opholdet må betegnes som værende udnyttelsen af rådigheden, også henset til at der var venner med.

Efter noteringer i logbogen lukkes skibet ned i Y7-by den 18. november 2014.

Ved vurderingen af aktionærernes rådighed kan der ikke ses bort fra den periode, hvor skibet ligger lukket ned i Y7-by.

Aktionærerne bestemmer selv, hvornår skibet igen skal være funktionsdygtig med besætning og brændstof m.m.

Desuden kan aktionærerne til enhver tid gøre brug af deres rådighed, ved at gå ombord og benytte skibets faciliteter.

Beskatningen udgør 2% pr. uge, hvorved rådighedsbeskatningen kan opgøres til 2% af 29.291.789 eller 585.835 pr. uge.

Skibet har ikke været udlejet og værdien udgør for året 52 uger af 585.835 eller 30.463.420.

Da værdien efter ligningslovens § 16 stk. 6 skal fordeles ligeligt udgør din andel 1/3 af 30.463.420 eller 10.154.473.

Beskatning for indkomståret 2015.

En gennemgang af bogføringen viser, at der ikke er nogen lejeindtægt fra 3. mand i 2015.

Efterposteringen, den 30. september 2015, kan ikke anses for udlejning, når der henses til beskrivelserne af bogføringen i 2014 og 2015.

Der købes 50 kubikmeter brændstof. Bilag 19-2.

Skibet køber 29.994 kwh. strøm.

Logbogen viser, at skibet i store dele af året befinder sig i danske farvande og ligger til i danske havne med afstikkere til Y17-by.

Udgiften til proviant er fordelt for hele året og må siges at være betydeligt. Bilag 19-3.

Til oplysning om hvad der er købt henvises til vedlagte, bilag 19-4 til 19-6.

Det ses også af det førte kasseregnskab, at aktionærerne har været på skibet. Bilag 19-7.

Noteringer i logbogen viser, at aktionærerne af koncernen med jævne mellemrum er på skibet.

Af bilag l9-8 "X13-bankkonto" ses det, at der hele året udbetales løn til crew.

Det at skibet stilles vederlagsfrit til rådighed for andre sidestilles med koncernejernes egen benyttelse af skibet, når der henses til det skattemæssige rådighedsbegreb.

Efter noteringer i logbogen er skibet lukket ned til den 25. februar 2015.

Skibet lukkes ned igen i Y7-by den 22. december 2015.

Ved vurderingen af aktionærernes rådighed kan der ikke ses bort fra den periode, hvor skibet ligger lukket ned i Y7-by.

Aktionærerne bestemmer selv, hvornår skibet igen skal være funktionsdygtig med besætning og brændstof m. m.

Desuden kan aktionærerne til enhver tid udnytte deres rådighed, ved at gå ombord og benytte skibets faciliteter.

Beskatningen udgør 2% pr. uge, hvorved rådighedsbeskatningen kan opgøres til af 29.291.789 eller 585.835 pr. uge.

Værdien udgør for året 53 uger af 585.835 eller 31.049.255.

Da værdien efter ligningslovens § 16 stk. 6 skal fordeles ligeligt udgør din andel 1/3 af 31.049.255 eller 10.349.751.

Beskatning for indkomståret 2016.

Logbogen føres fra den 5. februar 2016.

Efterfølgende sejles der til Y63-by og Y43-by.

Lejen herfor kommer fra søsterselskabet G2-virksomhed, som er den del af koncernen.

Da G2-virksomhed er en del af koncernen, må den også anses for at være til aktionærernes rådighed i denne periode, da der ikke er tale om udlejning til 3. part.

Herefter ligger skibet ca. 3 måneder i Y102-by, hvorefter der sejles rundt i danske farvande og lægges til kaj i danske havne.

Over en periode på 8 måneder er der udgift til proviant på 90.138. Bilag 20-3.

Til oplysning om hvad der er købt henvises til vedlagte, bilag 20-4 til 20-6.

Under opholdet i Y102-by havn leveres der 10.528 kWh. og 61 kubikmeter vand.

Der er ikke indtægtsført leje for perioden.

Der købes 90 kubikmeter brændstof. Bilag 20-2.

Af bilag 20-9 "X14-bankkonto" ses det, at der hele året udbetales løn til crew.

Noteringer i logbogen viser, at aktionærerne i koncernen med jævne mellemrum er på skibet.

Det at skibet stilles vederlagsfrit til rådighed for andre er ensbetydende med koncernejernes egen benyttelse af skibet, når der henses til det skattemæssige rådighedsbegreb.

Ved vurderingen af aktionærernes rådighed kan der ikke ses bort fra den periode hvor skibet ligger lukket ned i Y7-by.

Aktionærerne bestemmer selv, hvornår skibet igen skal være funktionsdygtig med besætning og brændstof m.m.

Desuden kan aktionærerne til enhver tid udnytte deres rådighed, ved at gå ombord og benytte skibets faciliteter.

Efter faktura, nr. 24 af 30. september 2016, anses skibet for udlejet i 2 uger og der indtægtsføres en leje som "Hotel skib" for perioden 17. - 30. september.

Med udgangspunkt heri anses skibet for udlejet i 4 af årets 52 uger.

Beskatningen udgør 2% pr. uge, hvorved rådighedsbeskatningen kan opgøres til 2% af 29.291.789 eller 585.835 pr. uge.

Værdien udgør for året 48 uger af 585.835 eller 28.120.080.

Da værdien efter ligningslovens § 16 stk. 6 skal fordeles ligeligt udgør din andel 1/3 af 28.120.080 eller 9.373.360.

Til de fremførte bemærkninger, i brev af 13. januar 2020, skal anføres følgende:

Skattestyrelsen må fastholde, at forudsætningen for at foretage en beskatning af aktionærerne er, om de har rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i et sådant omfang, at begrebet er opfyldt i h. t. ordlyden og praksis for anvendelsen af ligningslovens § 16 stk. 6.

Det må fastholdes, at denne rådighed er opfyldt selvom det oplyses, at der har været gjort såvel effektive og vedholdende forsøg på at udleje skibet.

I bemærkningerne henvises til Landsskatterettens afgørelse af 6. juni 2018 jr. 15-1261025.

Som refereret i afgørelsen for 2013, af 2.oktober 2019, er der i sagen tale om, at et selskab overtager / køber skibet i forbindelse med et tilgodehavende hos en kunde og efterfølgende sætter det til salg.

Som begrundelse for at undlade beskatning nævner Landsskatteretten at det findes tilstrækkelig godtgjort, at båden blev anskaffet som et omsætningsaktiv med henblik på videresalg, som en del af selskabets erhvervsmæssige aktivitet. Selskabet havde som formål at købe og sælge fly. Det at annonceringen havde været nedgående medførte ikke, at båden skiftede skattemæssig status, hvorfor den ikke blev anset for at være til rådighed for hovedaktionæren.

G5-virksomhed anskaffede (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i 2006, hvilket betyder at skibet må anses for at være et anlægsaktiv for G5-virksomhed og skibet er heller ikke anskaffet som led i selskabets øvrige erhvervsmæssige aktivitet.

Det at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skal holdes vedlige med vask, motorstart m.m. ses ikke at kræve en flere mands stor besætning, som er tilstede på skibet hele tiden.

Iflg. logbogen kan skibet også lukkes ned fuldstændig, hvilket er sket i perioderne 18. november 2014 til 26. februar 2015 og fra 21. december 2015 til 5. februar 2016 og fra 23. november 2016 og resten af året. Tidspunktet for hvornår den åbnes i 2017 kendes ikke, da logbogen ikke har været indkaldt. "

Skattestyrelsen har den 12. december 2019, i forbindelse med klagesagerne for indkomstårene 2012 og 2013, udtalt følgende i forbindelse med den supplerende klage af 15. oktober 2019:

"Under pkt. 2.2, side 6, omtales afgørelse fra Landsskatteretten af 6. juni 2018 jr. nr. 15-1261025.

Under sagsbehandlingen af indkomståret 2013 blev den samme afgørelse nævnt, og Skattestyrelsen havde i forbindelse hermed følgende kommentar:

"Der henvises til LSR15-1261025.1 sagen var der tale om, at selskabet overtog I købte skibet i forbindelse med et tilgodehavende hos en kunde og satte der derefter til salg. Landsskatteretten konkluderede, at skibet blev anskaffet som et omsætningsaktiv med henblik på videresalg, og da selskabet i forvejen beskæftigede sig med køb og salg af fly, blev skibet anset for at være en del af selskabets handelsaktiviteter."

Afgørelsen anses derfor ikke at kunne tillægges afgørende betydning i denne sag, da sagerne ikke er sammenlignelige.

I LSR 15-1261025 blev skibet overtaget af selskabet for at udligne et tilgodehavende.

Nederst på side 8 omtales mødereferat, af 7. marts 2008. Der ses ikke i referatet at være holdepunkter for, hvorledes (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skal/kan klassificeres.

Videre nederst side 8 nævnes, at såvel G5-virksomhed og G6-virksomhed er momsregistreret i Danmark.

Det kan oplyses, at G5-virksomhed har været momsregistreret siden 1. juli 2006. G6-virksomhed har været momsregistreret fra 1. juni 2013.

Videre, nederst side 8, nævnes, at der er gjort forsøg på at sælge (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvorfor skibet i regnskabet for G5-virksomhed har været opført som et omsætningsaktiv.

Ved et opslag i årsregnskabet for G5-virksomhed, hos Erhvervsstyrelsen, ses det, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til den 30. september 2015 var opført som et anlægsaktiv, hvilket det har været siden anskaffelsen i 2006. Den 30. september 2016 bliver (red.lystbåd.nr.1.fjernet) opført som et omsætningsaktiv.

Skattestyrelsen har under sagsbehandlingen, pr. telefon, spurgt revisoren om, hvorfor skibet overgår fra anlægsaktiv til omsætningsaktiv og fik her den forklaring, at når et aktiv blev sat til salg skulle det optages som et omsætningsaktiv jf. årsregnskabsloven.

Under pkt. 3 omtales skibets registrering og nederst side 9 nævnes at registreringen blev ændret med det formål, at gøre skibet attraktivt for potentielle købere.

Tilsyneladende kan der ikke lægges vægt på skibets registrering, når det skal vurderes, hvilken form for skib der er tale om, da registreringen kan ændres, alt efter det formål registreringen måtte have på et givent tidspunkt.

Det at der er udfærdiget betydeligt markedsføringsmateriale er ikke ensbetydende med, at rådigheden for aktionærerne er fjernet.

Selvom der er gjort store bestræbelser på at udleje skibet, må det konstateres, at antallet af udlejninger har været ganske få fra 2009 og frem.

Skibet har således, stor set, været til aktionærernes rådighed året rundt. På side 18 omtales forhold omkring forsikringen. Det at fartøjet, som udgangspunkt, kun er forsikret for 30 sejldage om året, siger ikke noget om, at aktionærerne ikke har fartøjet til deres rådighed.

Der er jo ikke tale om, at den ikke er forsikret men kun om en regulering af præmien, hvis der sejles mere end 30 dage om året.

På side 21 nederst, oplyses det, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke blot kan lukkes, forlades og "lægges i mølposen". Derimod nævnes det, at skibet skal løbende vedligeholdes og "holdes i gang" med jævnlig brug af maskiner og motorer.

Her skal der henvises til de registreringer der er foretaget i logbogen, hvoraf der fremgår følgende:

I logbogen for 2014 nævnes den 18. november 2014 "Skibet lukkes ned og besætning holder ferie"

Logbogen føres igen den 26. februar 2015.

Skibet ligger således ubenyttet i godt 3 måneder i Y7-by.

Logbogen føres til den 21. december 2015, hvorefter der ikke foretages noteringer heri før den 5. februar 2016.

For 2016 slutter registreringerne i logbogen den 24. november 2016.

Hvornår der sker registreringer i 2017 kendes ikke.

Nederst på side 22 anføres, at skattestyrelsen udtaler at såfremt 3. mand opholder sig på skibet uden at betale herfor, så er det ensbetydende med at aktionærerne udnytter deres rådighed over skibet.

Der henvises så til, at håndværkere, mekanikere og agenter, som i deres egenskab af driften af skibet er ombord.

Det er ikke den type af 3. mand skattestyrelsen henviser til.

Det er derimod de situationer, hvor familie, venner eller virksomheder og organisationer, som aktionærerne har en personlig interesse i, disponerer over skibet uden at betale herfor. Herved anses aktionærerne for at udnytte deres rådighed.

Der kan henvises til ændringerne af ligningsloven i år 2000, fremsat som L 237 af 29. marts 2000.

Der henvises til bemærkningerne til ændringslovens § 6 nr. 5."

Skattestyrelsen har den 22. september 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Skattestyrelsen har forhøjet klagers skattepligtige indkomst med værdi af fri båd til rådighed i indkomståret 2012-2016.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at afgørelsen stadfæstes vedrørende det materielle, og at den talmæssige opgørelse ændres for indkomståret 2012. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

En hovedaktionær, der modtager udbytte i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet, jf. dagældende ligningslovs § 9 A, stk. 6. Højesteret har i SKM2005.219.HR slået fast, at det er rådigheden, og ikke den faktiske benyttelse, der beskattes.

Begrebet 'lystbåd'

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000, hvor bestemmelsen om fri båd blev sat ind, at "Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed.",

Desuden anså landsretten i SKM2010.61.VLR en luksusyacht for et lystfartøj, idet der blev henset til fartøjets konstruktion, indretning og fremtoning.

Skattestyrelsen fastholder, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er en lystbåd i ligningslovens forstand.

Dette er henset til indretningen, specifikationerne og anvendelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvilket er understøttet af det fremlagte foto- samt markedsføringsmateriale, hvor båden omtales og fremstår som en luksusyacht. Det forhold at båden efter søfartslovgivningen kvalificeres som et lastskib udelukker ikke, at båden skattemæssigt kvalificeres som en lystbåd.

Rådighed over båden

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager har haft rådighed over lystbåden.

Det fremgår af fartøjets logbog, at hovedaktionærerne løbende har været ombord både med og uden familie og øvrige gæster, ligesom at der har været andre ombord uden betaling herfor, hvilket må være sket med samtykke fra klager.

Det forhold, at lystbåden har været forsøgt udlejet gennem forskellige agentbureauer ses ikke at afskære klagers rådighed.

Afslutningsvist bemærker Skattestyrelsen, at lystbåden ikke ses at have været udlejet i nævneværdigt omfang. Hertil bemærkes, at lystbåden ikke var udlejet indkomstårene 2012, 2014 og 2015, mens den alene var udlejet hhv. 1 uge i indkomståret 2013 og 4 uger i indkomståret 2016.

Lystbåden er stillet til rådighed for tre hovedaktionærer, hvorved den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 6 fordeles ligeligt."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den skattepligtige værdi af fri båd skal nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Til støtte for sin påstand har klageren anført følgende:

"Hermed påklages Skattestyrelsens afgørelse af 11. februar 2020 (Bilag 1) angående A, CPR-nr. ...18 ("Klager").

Den påklagede afgørelse angår udbyttebeskatning af Klager i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 som følge af påstået privat rådighed over skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Sagens baggrund og kontekst

Klager er anpartshaver i selskabet G5-virksomhed. Selskabets anpartshavere er således A og dennes (red.relation.nr.6.fjernet) B og C. A ejer 53,4%, mens C og B ejer hhv. 24,5 % og 22,1 af kapitalen i selskabet.

G5-virksomhed erhvervede i 2006 skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med henblik på erhvervsmæssig chartring af dette til betalende kunder.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen af 11. februar 2020 anset Klager for at have skattepligtig privat rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) efter LL § 16 stk. 6.

Skattestyrelsen har dermed anset Klager og de øvrige anpartshavere i selskabet som skattepligtige i indkomstårene 2014-2016 af et udbytte beregnet som 2 % af fartøjets værdi pr. uge og forholdsmæssigt fordelt efter anpartshavernes ejerandele i G5-virksomhed, jf. LL § 16 A.

Der henvises i det hele til sagsfremstillingen i Bilag 1.

Påstand

Der nedlægges påstand om, at Klagers skattepligtige indkomst i 2014, 2015 og 2016 hidrørende fra udbytte som følge af påstået rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skal nedsættes til kr. 0, subsidiært ansættes til et mindre beløb end sket ved Skattestyrelsens afgørelse.

Anbringender

Til støtte for påstanden gøres det væsentligst gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke omfattes af lystfartøjsbegrebet i bestemmelsen i LL § 16, stk. 6, idet der er tale om et fartøj erhvervet med henblik på - og udelukkende anvendt til - erhvervsmæssig udlejning eller i bestræbelser herpå. Fartøjet har endvidere på intet tidspunkt været stillet til privat rådighed for Klager. Som følge heraf kan Skattestyrelsens afgørelse ikke opretholdes.

Der henvises i det hele til Klagers argumentation som gengivet i Bilag 1 og til Klagers argumentation i klagesagen verserende som Skatteankestyrelsens 18-0020429 og 19-0088431 om den tilsvarende problematik for indkomstårene 2012- 2013, som gentages til støtte for Klagers påstande."

Repræsentanten henviser i det hele til argumentationen og bemærkningerne i afgørelsen.

"Ved breve, af 20. juli 2018 og 8. oktober 2018, er der ved klagebehandlingen af indkomståret 2012 fremkommen nedenstående bemærkninger omkring skibet. Da disse bemærkninger også anses for at være relevante for efterfølgende år gengives de her. Der fremføres følgende:

I indsigelserne gøres det overordnet gældende at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er erhvervet med henblik på erhvervsmæssig udlejning, og det gøres gældende at der ikke er tale om et lystskib i h. t. ligningslovens definition heraf, og at skibet ikke har været til rådighed for aktionærerne.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er bygget i Y3-land på Y4-havneområde i 1982, med påbegyndt konstruktion (køllægning) i sommeren 1981.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har en længde på 53,45 meter og en bredde på 7,70 meter. Fartøjet drives af to motorer på hver 370 kW.

Ud over de af SKAT oplyste mål, der citeres fra fartøjets hjemmeside, har (red.lystbåd.nr.1.fjernet) en bruttotonnage på 453. Dette fremgår af SKAT's dokument "Registrering på Y2-land" bilag 1.

Dette bilag angår fartøjets internationale certificering, og det fremgår af samme bilags side 3, at fartøjet har modtaget sin radiocertificering under betegnelsen "cargo ship".

Tilsvarende fremgår det af SKAT's dokument "Oplysning om registrering fra Søfartsstyrelsen" bilag 2, at Søfartsstyrelsens søgeresultat (bilagets side 9) angiver (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som værende et "general cargo ship" og at det har været klassificeret sådan siden (red.dato.nr.5.fjernet).

Skibet betegnes altså både i sine certificeringer og i den database, som den danske søfartsstyrelse benytter, som værende et "cargo ship" og ikke et lystfartøj eller lignende.

Dette tillægges dog tilsyneladende ikke selvstændig betydning af SKAT i SKAT's vurdering af fartøjet, hvilket kan undre, når SKAT lader betegnelser af skibet fra mindre autoritative kilder som f.eks. salgsagenters hjemmesider vægte i sin afvejning.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan tage op til 12 passagerer og vil derfor, med tilstrækkelig besætning, have ca. 20 personer om bord.

Der følger direkte af de såkaldte "manning certificates", der udstedes af flaglandet, specifikke krav til besætningen af fartøjet.

Heri angives således præcist den nødvendige og tilstrækkelige besætning, der skal være til stede om bord, for at skibet lovligt kan sejle.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har indtil november 2013 været registreret på Y2-land. Af dokumenterne "Safe Manning Document", samlet i bilag 4 fremgår skibets registreringer på henholdsvis Y2-land og, fra november 2013, Y9-land.

Heraf følger at Y2-land fra 2006 og fremefter stillede krav om en bemanding på først 6 og siden 7 besætningsmedlemmer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), før dette måtte sejle. Y9-land stillede fra november 2013 og fremefter krav om 5 besætningsmedlemmer.

Fælles for registreringerne er, at der også stilles krav til det enkelte besætningsmedlems uddannelsesmæssige kompetencer.

Således fremgår f.eks. i registreringen fra Y2-land primo 2013, at der skal være såvel en maskinmester som en assistent til denne, og det angives ved fodnote, hvilke eksaminationer disse skal have.

Det er i den forbindelse indlysende, at der i alle tilfælde stilles krav om, at der er en kaptajn ("Master") ombord.

Sammenfattende kan og må (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - på grund af sin størrelse og registreringsforhold - derfor ikke sejles af et mindre antal mennesker end den påkrævede besætning jf. disse "manning certificates".

Dertil kommer, at denne besætning skal sammensættes, så de enkelte medlemmer besidder den nødvendige uddannelse.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har ikke - og havde ikke i året 2012, som er genstand for SKAT's foreslåede afgørelser - en stående besætning.

Der bilægges som bilag 3 en detaljeret version af skibets logbog, af hvilken ombordværende besætningsmedlemmer tillige angives. Det fremgår heraf, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i det meste af 2012 ikke havde kaptajn om bord og alene var delvist besat.

Bemanding af fartøjet er en tidskrævende proces, idet besætningsmedlemmer med de rette kvalifikationer først skal samles om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på det sted, hvor hun ligger.

Ofte kommer disse besætningsmedlemmer fra lande som f.eks. Y5-nationalitet, hvorfra rejser til Y106-kontinent er forbundet med visumkrav og indrejsetilladelser, hvilke kan være tidskrævende. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan - og kunne i 2012 - derfor ikke stævne ud med kort varsel.

Aktionærerne, der er genstand for de foreslåede afgørelser, kunne heller ikke sejle fartøjet alene, idet disse ikke besidder de nødvendige kundskaber hertil, ligesom de simpelthen ikke er nok til at bemande skibet behørigt.

Som fartøj var (red.lystbåd.nr.1.fjernet) derfor i 2012, og er fortsat, aldeles uegnet til privat, rekreativ benyttelse som "lystbåd" af et mindre antal personer.

Ved brev, af 8. oktober 2018, fremsættes følgende bemærkninger.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er generelt uegnet som privat "lystbåd".

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er erhvervet med erhvervsmæssig udlejning i selskabsregi for øje, og det fastholdes, at fartøjet ikke har stået eller står til privat rådighed for aktionærerne i ejerselskabet. Det fastholdes derfor også, at Skattestyrelsens forslag om beskatning af aktionærerne efter LL § 16, stk. 6 ikke kan opretholdes.

Som fartøj er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) aldeles uegnet til anvendelse som et privat lystfartøj, hvilket følger af såvel de driftsmæssige forhold omkring fartøjet såvel som af dets fysiske dimensioner og karakteristika.

Som det er Skattestyrelsen bekendt, så er omkostningerne ved at drifte og vedligeholde et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) betragtelige, og det er alene egnet til kommerciel udnyttelse, som er en nødvendighed for at undgå betydelige tab på fartøjet.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er af en sådan størrelse, at fartøjet simpelthen ikke kan gå ind i visse lystbådehavne, da det ikke ville kunne vende eller på anden måde manøvrere i disse havne. I visse farvande vil der endog skulle tages lods ombord for at kunne navigere lovligt.

Hertil kommer at ejerstrukturen for fartøjet er komplet uegnet og skattemæssigt helt uhensigtsmæssig og usædvanlig for et fartøj tiltænkt at stå til privat rådighed for aktionærerne.

Ejerskabet i selskabsform er derimod sædvanlig for netop erhvervsmæssige udlejningsforretninger med lystfartøjer, og ejerskabet i selskabsform underbygger derfor i sig selv også den erhvervsmæssige hensigt med erhvervelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er konkret uegnet for aktionærerne.

Betragtes fartøjet konkret i forhold til skatteyderne i ovennævnte sager, så er disse ikke i stand til at sejle fartøjet og har i øvrigt heller ikke interesse heri.

Hertil kommer aktionæren A's ejerskab af privat båd, der de facto benyttes til rekreation, og til fulde dækker denne (og de øvrige) aktionærers behov og ønsker, hvilket (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke gør. På det privatejede fartøj kan familien feriere alene og uforstyrret og selv føre fartøjet, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet), som det er Skattestyrelsen bekendt, kræver en større besætning.

Det af Skattestyrelsen anførte om, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke kan "erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet)" er derfor korrekt, idet der er tale om radikalt forskellige fartøjer, egnede til radikalt forskellige formål og anskaffet med helt forskellige formål for øje. Aktionærerne har ikke noget privat behov for eller ønske om et fartøj med (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s karakteristika.

Som anført i SKM2001.363.DEP, er ejerskab af privat lystbåd et moment, der taler imod privat råden over anden lystbåd efter LL § 16, stk. 6.

Der er intet krav om at de to fartøjer skal være identiske eller have samme egenskaber. Det kan f.eks. ikke være således, at ejerskab af en motorsejler ikke kan inddrages i vurderingen af et selskabs ejerskab af et sejlskib efter LL § 16, stk. 6 og vice versa.

Det relevante moment er, om de fritidsmæssige maritime interesser tilfredsstilles af det andet fartøj, og dette er utvivlsomt tilfældet for aktionærkredsen med ejerskabet af (red.fartøj.nr.1.fjernet). (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er ubrugelig for aktionærerne til rekreative formål, mens (red.fartøj.nr.1.fjernet) derimod dækker disse formål fuldt ud.

Ejerskabet af (red.fartøj.nr.1.fjernet) bekræfter derfor utvivlsomt, at der ikke var eller er anden hensigt med G5-virksomhed' ejerskab af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) end erhvervsmæssig udlejning.

Fartøjsbegrebet.

Skattestyrelsen henviser såvel i afgørelsesforslagene som i bemærkningerne af 17. september 2018 til momsretlig praksis angående lystfartøjsbegrebet.

Som redegjort for i afsnit 2 i indlæg af 20. juli 2018 gøres det grundlæggende gældende, at det ikke er kategoriseringen af et fartøj, men den konkrete anvendelse af dette, der bestemmer subsumption under LL § 16, stk. 6.

Det bestrides således, at der skulle være et generelt skatte-, moms- og afgiftsretligt lystfartøjsbegreb, sådan som Skattestyrelsen anfører i sine bemærkninger. Lovforarbejderne henviser alene til praksis angående lov om lystfartøjsforsikringer, hvilken er redegjort for i indlæg af 20. juli.

Foretages der ikke desto mindre en vurdering af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som fartøj, så gøres det gældende, at fartøjets registreringsforhold såvel som dets størrelse, karakter og egenskaber klart bringer det uden for, hvad der normalt ville betegnes som en "lystbåd", og hvad der efter LL § 16, stk. 6 må forstås ved et lystfartøj.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s klassificering som lastskib.

Det angives i juridisk vejledning afsnit D.A.10.1.3.1 angående undtagelsen i ML § 34, stk. 1, nr. 7, som Skattestyrelsen henviser til, at:

"Afgrænsningen må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret afgørelse af, om fartøjet fremstår som lystfartøj eller ej.

Der kan lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsregistrering. Der kan også lægges vægt på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. I tvivlstilfælde vil anvendelsen vægte mere end de andre parametre."

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) var i perioden fra 1. april 2006 til 31. marts 2011 klassificeret af G12-virksomhed, der er et førende international klassificeringsbureau, som et "General Cargo Ship" og altså ikke som et lystfartøj. Dette fremgår af certificeringsbevis af 6. februar 2007 vedlagt som bilag 52.

Denne certificering underbygges til fulde af sagens bilag 1, der udgøres af en række certificeringer angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udstedt af G12-virksomhed. På side 2 i bilag 1 ses (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s internationale "load line certificate". Som fremgår øverst i dokumentet, er dette certifikat udstedt i medfør af the international convention on load lines af 5. april 1966.

Af artikel 5 i denne fremgår, at den ikke finder anvendelse på fartøjer under 24 meters længde, på fartøjer med en bruttotonnage under 150 eller på "pleasure yachts not engaged in trading".

På side 3 i bilag 1 ses (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s "Cargo Ship Radio Certificate", der er udstedt i medfør af the international convention for safety of life at sea fra 1974. Af bilag 2, litra (g) til denne konvention fremgår, at "a cargo ship is any ship which is not a passenger ship". Af bilag 3 litra (v) fremgår at heller ikke denne konvention finder anvendelse på "pleasure yachts not engaged in trade".

Af disse dokumenter følger klart, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været klassificeret som, og i øvrigt betragtet som, et lastskib.

Der kan lægges vægt på fartøjets klassificering efter reglerne om skibsreaistrerina. Der kan også lægges vægt på fartøjets konstruktion, indretning og anvendelse. I tvivlstilfælde vil anvendelsen vægte mere end de andre parametre. "

At fartøjet - hvis det alligevel og imod certificeringen betragtes som et "lystfartøj" - i øvrigt ikke har været til privat rådighed underbygges ydermere af, at de anvendelige regler for certificeringerne alene angår kommerciel drift af sådanne fartøjer.

I begge tilfælde er fartøjet således uden for lystbådsbegrebet og beskatningen i LL § 16, stk. 6.

Det bilag, som Skattestyrelsen henviser til som sit 5-3, angår udpegningen af en shippingagent i Y9-land og dermed et dokument indgået imellem to private parter. Dette kan således ikke i sig selv udgøre en klassificering af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som en lystbåd.

Under den senere registrering i Y9-land var (red.lystbåd.nr.1.fjernet) klassificeret som en "commercial yacht" benævnt "Ych". Som fremgår af side 2 i denne certificering vedlagt som bilag 53, er dette en "yacht engaged in commercial use carrying no cargo and not more than twelve passengers".

Der er således også her tale om en registrering med kommerciel anvendelse for øje.

Denne registrering blev aktivt søgt for at gøre fartøjet attraktivt for en potentiel køber, idet lastskibsregistreringen fordrede en række procedurer ved havneanløb og formalia i form af bl.a. obligatorisk ruteplan.

Ses der til de danske regler på området, er bekendtgørelse nr. 1866 af 28. december 2015 "Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, skibes bygning og udstyr i skibe mv." vejledende. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om sikkerhed til søs.

Bekendtgørelsens afsnit A, Regel 1 definerer anvendelsesområdet. Her angives det, at:

"(a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette regelværk anvendelse på passagerskibe uanset størrelse i international fart og lastskibe med en længde (L) på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, uanset om de går i national eller i international fart, jf. dog undtagelserne i regel 3."

Dimensionstallet for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er i bekendtgørelsen defineret som længden gange bredden. En vejledende beregning for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) giver et dimensionstal på 411 (365 hvis målene fra certifikatet i Bilag 1 anvendes), hvilket bringer fartøjet i kategorien "lastskib", jf. ovenstående. Tilsvarende resultat ville i øvrigt allerede følge af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) længde.

Baseret på ovenstående følger det således af såvel de eksisterende certificeringer for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som af de danske regler, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er et lastskib i registreringsmæssig forstand og således også af denne årsag ikke kan udgøre en lystbåd efter LL § 16, stk. 6.

Som det fremgår af registreringen på Y9-land, så udgør (red.lystbåd.nr.1.fjernet) alternativt en yacht til erhvervsmæssig benyttelse, og er derfor heller ikke en "lystbåd".

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er usammenlignelig med øvrige fartøjer i praksis.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er 53,45 meter lang, 7,7 meter bred og har en bruttotonnage på 453 (jf. sagens bilag 1). Fartøjet har plads til 12 overnattende passagerer og kræver en uddannet besætning på mindst 6 mand for at være sødygtigt.

Skattestyrelsen anfører i relation til SKM2008.20.SR - hvor Skatterådet bedømte fartøjet efter LL § 16, stk. 6 - at det deri behandlede fartøj "ikke på nogen måde kan sammenlignes med (red.lystbåd.nr.1.fjernet)".

Det kan overordnet tiltrædes, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som fartøj er så væsensforskelligt fra den praksis, der måtte være på lystfartøjsområdet, at denne praksis ikke generelt kan være præjudicerende for den skattemæssige behandling af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Sammenholdes (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med den praksis angående lystfartøjer, der i øvrigt findes på skatte og afgiftsområdet, og med den praksis, som Skattestyrelsen anvender i sit afgørelsesforslag, fremgår det, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er komplet usammenlignelig med disse fartøjer.

Fartøjet i SKM2010.61.VLR var 23,72 meter langt, dvs. halvt så langt som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og havde en registreret tonnage på 71,67 dvs. ca. 1/6 af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Denne båd kunne tage 6 passagerer, dvs. halvdelen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og havde kapacitet til 2 besætningsmedlemmer dvs. 1/3 af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s besætning.

Fartøjet fremstod og blev anmeldt som en meget stor speedbåd med åben top, hvilket også forklarer dens betegnelse som "(red.betegnelse.nr.10.fjernet)". På internetsider som (red.hjemmeside.nr.2.fjernet) angives fartøjet at have en cruisehastighed på 25 knob, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) sejler ved ca. 12 knob, altså halvdelen.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er væsensforskellig fra et sådan fartøj på alle parametre, og vil slet ikke kunne benyttes til de samme rekreative formål, eller til den samme type af sejlads. Det er derfor vores opfattelse, at praksis angående fartøjer som det, der behandles i SKM2010.61.VLR ikke er præjudicerende for behandlingen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

I SKM2010.61.VLR henvises til Direktiv 94/25 EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer. I artikel 1 i dette direktiv defineres et fritidsfartøj som:

(...)

"Artikel 1

(....)

2. Ved fritidsfartøj forstås i dette direktiv alle typer fartøjer uanset fremdrivningsmidlet, med en skroglængde på mellem 2.5 m og 24 m målt efter den relevante harmoniserede standard, til sports og fritidsformål. Det forhold, at samme fartøj kan anvendes til udlejning og til oplæring i lystsejlads, betyder ikke, at det udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, hvis det markedsføres til rekreative formål."

Allerede som følge af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s dimensioner, med en længde på mere end det dobbelte af de 24 meter, som direktivet nævner, ville (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke have udgjort et lystfartøj efter dette direktiv. Også af denne grund kan SKM2010.61.VLR ikke anvendes med præjudice for (red.lystbåd.nr.1.fjernet), idet faktum omkring de to fartøjer - og dermed også regelanvendelsen - er forskellig.

I afgørelsen C-116/10, som Skattestyrelsen henviser til, angives der intet faktum om det pågældende fartøj, idet det i afgørelsens præmis 21 angives, at:

"21. På baggrund af ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 15, nr. 5), skal fortolkes således, at momsfritagelsen fastsat i denne bestemmelse ikke finder anvendelse på tjenesteydelser, der består i mod vederlag at stille et fartøj med besætning til rådighed for fysiske personer med henblik på disse personers anvendelse af fartøjet til rekreative formål i rum sø."

Der lægges således vægt på anvendelsen og ikke på fartøjets karakteristika. Heller ikke denne dom - som vedrører moms - er således præjudicerende for bedømmelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som værende en "lystbåd".

Dommen U.2005.2427.H angik ejerskabet af et lystfartøj i et aktieselskab ejet af to brødre. Fartøjets karakter var ikke selvstændigt problematiseret i sagen, men der var tale om et fartøj af typen "Impala 3366 mk. ii", hvilket er et fartøj på 11 meter (altså ca. 1/5 af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s længde) med sejl. Også her er der således tale om et fartøj, der er helt væsensforskelligt fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Det bemærkes i relation til denne dom, at Højesteret anså anvendelse af fartøjet til personaleture for at begrænse aktionærernes rådighed. Det bemærkes også, at Højesteret hjemviste sagen til behandling hos skatteforvaltningen, idet der skulle ske en fordeling af rådigheden imellem de to hovedaktionærer baseret på, hvornår de faktisk havde haft fartøjet til rådighed, og ikke blot på deres aktiebesiddelser.

I SKM2011.451.SR spurgtes til forhold omkring beskatning af fri "husbåd". Her blev det vurderet, om husbåden kunne udgøre en "lystbåd" efter LL § 1 stk. 6. Husbåden havde en oplyst bruttotonnage på 40 ton, hvilket er ca. 1/10 af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Det bemærkes i det bindende svar, at:

"I forhold til personalegode reglerne i ligningslovens § 16 er begrebet "lystbåd" ikke defineret i praksis. Ifølge lovbemærkningerne til lov nr. 483,1993 kan der hentes en vis vejledning i praksis efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, og ifølge lovbemærkningerne til lov nr. 459, 2000 skal der ved udtrykket "lystbåd" forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed.

(...) Ved lystbåd forstås ifølge en naturlig sproglig forklaring et fartøj, der bruges til fritids- og rekreative formål, fortrinsvis til mindre grupper af personer. Lystbåde anvendes til lystsejlads, dvs. kapsejlads og tursejlads, [kilde: "WikipediaJ"

Skatteministeriet angiver således, at der ikke på dette tidspunkt var en fast definition i praksis af lystbådsbegrebet, hvorfor Skatteministeriet anvender Wikipedia. Skatteministeriet lægger dog til grund, at der er tale om et fartøj til mindre grupper. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har kapacitet til 12 sovende gæster, men kan huse et væsentligt større antal f.eks. ved arrangementer til kajs. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan kendeligt ikke betegnes som et "mindre fartøj".

Dommen U.2006.3273H angik en skatteyders rådighed over en lystbåd. Karakteren af dette fartøj som en lystbåd var ikke selvstændigt problematiseret i sagen, der angik et forventningssynspunkt ang. myndighedernes tilkendegivelser om beskatning.

Der var i dommen tale om et fartøj af typen "(red.bådmodel.nr.1.fjernet)", der er en åben speedbåd med en længde på 21 fod, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er ca. 177 fod og dermed 8 gange længere. Det oplyses i dommen, at skatteyderen havde taget bevis, så han selv kunne sejle den, mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræver en uddannet besætning af mindst 6 mennesker for at kunne sejles, og konkret ikke kan sejles af aktionærerne selv.

Lystbådsbegrebet i denne dom angår således også et fartøj, der er væsentligt mindre og helt væsensforskelligt fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Denne praksis kan derfor ikke være bestemmende for bedømmelsen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

U.2002.2016.H angik spørgsmålet om fradragsret for tab lidt ved erhvervsvirksomhed med bådudlejning. Her var der tale om et fartøj af mærket "Møn 331". En internetsøgning på denne bådtype viser, at der er tale om et fartøj i størrelsesordenen 33 fod med et sejl og en mindre motor. Igen adskiller dette fartøj sig væsentligt fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet), både i størrelsen og ved fremdriftsmåde.

I Ankenævnskendelsen i ANF1985.17.044, der angik et forsikringsspørgsmål, fandt nævnet, at en jolle på 12 fod udgjorde en lystbåd (og ikke et "trafikmiddel") i forsikringsmæssig henseende. Igen er forskellene til (red.lystbåd.nr.1.fjernet) evidente.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at såfremt der gælder et generelt skatteretligt "lystbådsbegreb" - hvilket bestrides - så falder (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kendeligt uden for dette, idet fartøjerne i ovennævnte praksis er radikalt forskellige fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet). (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan således ikke, med belæg i denne praksis, subsummeres som en "lystbåd" efter LL § 16, stk. 6.

Uagtet at begrebet lystbåd, som nævnt, ikke defineres i lov eller forarbejder til bestemmelsen i LL § 16, stk. 6, forekommer det, både gennem den ovenfor beskrevne praksis og af de øvrige fortolkningsbidrag på området, åbenlyst, at et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke er tiltænkt omfattet af lystbådsbegrebet.

Reglen i LL § 16, stk. 6 findes i forlængelse af reglerne om fri bil (stk. 3) og fri sommerbolig (stk. 4).

Begge disse er goder, som kunne forventes erhvervet i privatsfæren, hvorfor bestemmelserne da også findes i netop LL § 16, der beskatter bl.a. sparet privatforbrug og værdien af personalegoder.

I de generelle bemærkninger til L 237 af 29. marts 2000 angives om disse goder, at:

"Beskatningsprincipperne for fri lystbåd har stor lighed med beskatningsreglerne for fri sommerbolig.

Dette er velbegrundet, i og med at goderne er luksusbetonede og anvendelsen af såvel lystbåd som sommerhus hovedsagligt er årstids- og fritidsbestemt."

Et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger uden for den almindelige forståelse af et "fritidsbestemt" anvendt gode, som kunne tænkes ejet privat for langt de fleste mennesker, herunder aktionærkredsen. Fartøjets størrelse og krav til bemanding og i øvrigt pris og generelle driftsomkostninger adskiller det væsentligt fra et gode til fritidsbenyttelse.

Specifikt om indarbejdelsen af ordlyden angående "bådebyggere", angiver skatteministeren i L 237, bilag 16, som også citeret af Skattestyrelsen, at reglen i visse tilfælde kan indebære en urimelig beskatning af "bådebyggere", hvor denne foreslås ændret.

Det bemærkes i den henseende, at ministeren nævner "bådebyggere" og ikke værfter. Det ligger implicit heri, at de fartøjer, som omfattes af reglen, er af en type og størrelse, som kan konstrueres i en bådebyggervirksomhed, hvilket må forstås som en virksomhed med konstruktion af mindre fartøjer.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er med sine dimensioner og stålskrog en åbenlys værftskonstruktion, og fartøjet er da netop også konstrueret på Y4-havneområde - og ikke i en bådebyggervirksomhed.

Sammenfattende falder (red.lystbåd.nr.1.fjernet) dermed uden for det tiltænkte og typiske anvendelsesområde for LL § 16, hvilket underbygges af ordlyden af LL § 16, stk. 6, bestemmelsens placering i ligningsloven, de autoritative fortolkningsbidrag og den praksis, der findes i medfør af bestemmelsen.

Ved brev, af 7. august 2019, fremføres der følgende til det fremsendte forslag.

Det gøres gældende, at udtrykket "lystfartøj" i Ligningslovens § 16, stk. 6 bestemmes af det pågældende fartøjs anvendelse, hvorfor der ikke kan opstilles et generelt lystfartøjsbegreb, som påstået af Skattestyrelen. En fuldt ud erhvervsmæssig erhvervelseshensigt med, og anvendelse af, et fartøj, som det er tilfældet med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) vil udelukke beskatning efter LL § 16, stk. 6.

Såfremt der findes et egentligt lystfartøjsbegreb i skattelovgivningen - hvilket altså bestrides - så omfattes (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke af dette, idet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) qua sin karakter og størrelse mv. falder uden for lystbådsbegrebet.

Sidstnævnte underbygges af fartøjets registreringer, der dels har betegnet dette som et cargo ship og alle har erhvervsmæssig karakter, ligesom (red.lystbåd.nr.1.fjernet) helt evident adskiller sig fra de fartøjer, der i øvrigt har været behandlet i dansk praksis angående LL 16, stk. 6.

Grundet sin størrelse, sine krav til bemanding og de høje omkostninger omkring drift mv. er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) generelt uegnet som privat lystfartøj, ligesom det konkret har været uegnet for aktionærerne som et sådan.

Dette underbygges bl.a. af A's private ejerskab af fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet), der de facto anvendes som privat lystfartøj af A. Den af Skattestyrelsen citerede e-mail fra KY angår netop dette ejerskab og illustrerer således realitet og aktivitet omkring dette.

Selvom Skattestyrelsens fremgangsmåde på side 24 i afgørelsesforslagene følges, hvorefter der foretages en bedømmelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) efter praksis, vil dette heller ikke føre til, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan betegnes som et "lystfartøj" efter LL § 16, stk. 6.

De af Skattestyrelsen påberåbte fortolkningsbidrag og afgørelser om lystfartøjsbegrebet angår bestemmelserne i momslovens § 34 om lystbåde. Der findes hverken i forarbejderne til LL § 16 eller til momsloven belæg for at anvende momsloven som fortolkningsgrundlag for bestemmelserne i LL § 16, stk. 6. Dette fremgår da heller ikke af Skattestyrelsens egen juridiske vejledning.

Ligningsloven og momsloven er to væsensforskellige regelsæt, der angår henholdsvis direkte og indirekte beskatning. Fortolkningsbidrag med hensyn til det ene kan derfor ikke anvendes analogt angående det andet.

At momsloven ikke udgør et relevant fortolkningsbidrag underbygges i øvrigt i praksis. Således fremgår følgende af SKM2011.451.SR, hvor SKAT foretager en vurdering angående husbåde efter LL § 16:

"Derimod er der taget stilling til, at husbåde anses som skibe i afskrivningslovens forstand og som lystbåde i momslovens forstand". "I forhold til personalegodereglerne i ligningslovens § 16 er begrebet "lystbåd" ikke defineret i praksis."

SKAT lægger således i denne afgørelse klart til grund, at afklaringen i momsmæssig praksis ikke kan overføres til ligningsloven og anvender i øvrigt dernæst forarbejderne til ligningsloven og online leksikonet Wikipedia som fortolkningsbidrag.

Ved brev, af 13. januar 2020, fremføres der følgende til det fremsendte forslag for 2014 - 2016.

Det gøres gældende, at udtrykket "lystfartøj" i Ligningslovens § 16, stk. 6 bestemmes af det pågældende fartøjs anvendelse, hvorfor der ikke kan opstilles et generelt lystfartøjsbegreb, som påstået af Skattestyrelen. En fuldt ud erhvervsmæssig erhvervelseshensigt med, og anvendelse af, et fartøj, som det er tilfældet med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) vil udelukke beskatning efter LL § 16, stk. 6.

Såfremt der findes et egentligt lystfartøjsbegreb i skattelovgivningen - hvilket altså bestrides - så omfattes (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke af dette, idet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) qua sin karakter og størrelse mv. falder uden for lystbådsbegrebet.

Sidstnævnte underbygges at fartøjets registreringer, der dels har betegnet dette som et cargo ship og alle har erhvervsmæssig karakter, ligesom (red.lystbåd.nr.1.fjernet) helt evident adskiller sig fra de fartøjer, der i øvrigt har været behandlet i dansk praksis angående LL 16, stk. 6.

Grundet sin størrelse, sine krav til bemanding og de høje omkostninger omkring drift mv., er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) generelt uegnet som privat lystfartøj, ligesom det konkret har været uegnet for aktionærerne som et sådan.

Dette underbygges bl.a. af A's private ejerskab af fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet), der de facto anvendes som privat lystfartøj af A.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i vores bemærkninger af 7. august 2019.

(...)

Ved behandlingen af indkomståret 2012 er der fremsat bemærkninger ved breve af 20. juli 2018 og 8. oktober 2018. Efter disse bemærkninger er indsat bemærkninger ved brev af 7. august 2019.

Der fremføres følgende:

Udlejning, benyttelse og drift i 2012.

Konkrete udlejninger af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

SKAT angiver ovenfor under pkt. 3.1, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i meget begrænset omfang eller "overhovedet ikke" har været udlejet til tredjemand i "de kontrollerede år".

SKAT henviser tilsyneladende til årene 2012 til 2016, idet SKAT berører alle disse år i sin gennemgang jf. f.eks. SKAT's afgørelsesforslag, pkt. 3.

Det bemærkes, at SKAT's forslag til afgørelser angår indkomståret 2012, men at SKAT tilsyneladende inddrager faktum fra andre indkomstår i ligningen for dette år.

Der foreligger underskrevne aftaler om chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for perioden 2009 til 2017, og der vedlægges derfor, for fuldstændighedens skyld, samlet som bilag 6 følgende kontrakter angående udlejninger i denne periode:

•Kontrakt med G11-virksomhed af 17. juni 2009.

•Kontrakt med JF af 9. juni 2010.

•Kontrakt med JB af 1. juli 2011 (jf. også herom nedenfor).

•Kontrakt med JG af 18. juni 2013.

•Kontrakt med G2-virksomhed af 18. februar 2016.

•Kontrakt med JH af 16. august 2016.

•Kontrakt med JJ ang. samarbejde i august 2016.

•Kontrakt med JK af 1. august 2017.

Disse kontraktforhold viser tydeligt, at det ikke er korrekt, når SKAT angiver, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været genstand for udlejning til tredjemand i de angivne år.

Der er sket udlejning af fartøjet til en række parter, og dette underbygger erhvervsmæssigheden af den forretning, der har været omkring ejerskabet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

I tillæg hertil bemærkes, at charterbranchen er stærkt sæsonbetonet og at sæsonen er kort og alene strækker sig over sommermånederne.

En tilfredsstillende forretning med udlejning af et fartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) vil derfor ikke indebære, at fartøjet er udlejet hele året, men måske alene én til to gange pr. sæson. Et mindre antal udlejninger er derfor ikke usædvanlig og kan sagtens udgøre en forsvarlig erhvervsmæssig drift for et selskab i denne branche.

I det følgende redegøres for selskabets aktiviteter i perioden 2012-2013, som SKAT's foreslåede afgørelser angår.

Der indgås i sommeren 2011 via agenten G10-virksomhed (jf. om agenten nedenfor) kontrakt med privatpersonen JB om dennes chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012.

Den underskrevne kontrakt ses på side 3 i bilag 6.

Der anvendes den såkaldte MYBA Charter Agreement, der er et standarddokument udarbejdet af (red.organisation.nr.3.fjernet), som er en interesseorganisationen inden for yachtindustrien.

Dette professionelle standarddokument er anvendt i kontraheringen med en række lejere af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i perioden 2009 og fremefter, og derfor også i 2012 i kontraheringen med JB.

Af kontrakten fremgår, at den samlede kontraktsum for JB's chartring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var på 1,12 mio. (red.valuta.nr.2.fjernet). Altså et betydeligt beløb, der kunne have gjort driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) rentabel for den givne periode.

Kontraktforholdet med JB endte desværre, som også anført af SKAT, i en tvist mellem parterne.

Selskabets revisor har oplyst, at en indregning af kontraktsummen som en indtægt, ved en planmæssig gennemførsel af aftalen med JB, ville have givet G6-virksomhed et positivt resultat i 2012. Dette underbygger, at forretningsmodellen var potentielt rentabel.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå fra den 29. december 2011 frem til den 14. marts 2013 for kaj i Y11-by i Y16-land.

Y11-by ligger ca. 350 km øst for de traditionelle Y16-lands lystbådehavne i Y25-by og Y26-by. Y11-by er således ikke tilnærmelsesvist nær så attraktiv en "lystbådsdestination" som disse to byer, og havnen er primært en industrihavn.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger i Y11-by i denne periode primært for at holde havneomkostningerne nede, idet disse i Y11-by er lavere end i f.eks. Y25-by og Y26-by. Der er altså tale om forretningsmæssige betragtninger bag valget af denne havn.

Mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ligger for kaj i Y11-by foretages der møder med diverse agenter som JM, der var ansat hos agenten G10-virksomhed. Dette fremgår af indførsler i skibets logbog den 3. januar 2012 og igen den 7. juli 2012.

Der foretages diverse reparationer og klargøring til survey på fartøjet i perioden marts til april 2012, samt afholdelse af dette (jf. logbog for den 17. juli 2012), ligesom der foretages rednings- og brandøvelser og justering af navigationsudstyr (logbog for d. 3 august 2012).

Fartøjet har i denne periode ikke været sejlklar og har ikke haft tilstrækkelig besætning til at kunne sejle lovligt under sin registrering på Y2-land, jf. de ovenfor nævnte "manning certificates".

At (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke blev benyttet i perioden ses også af korrespondancen med G7-virksomhed af 13. november 2012, bilag 7. Her henvises derved fornyelse af forsikringen til "oplægning i 334 dage", ligesom der modtages tilbageførsel af betalt præmie for skibet i denne periode.

Den næste chartring af skibet sker derfor først i 2013 til JG, med hvem der indgås kontrakt den 18. juni 2013 jf. side 4 i bilag 6. Kontraktsummen er her på (red.valuta.nr.2.fjernet) 87.000. Denne kontrakt indgås tilsvarende via agenten G10-virksomhed og gennemføres planmæssigt.

Sammenfattende har der således i indkomståret 2012 - og i øvrigt - været professionel udlejningsaktivitet manifesteret gennem indgåelsen af egentlige kontrakter herom. Denne aktivitet har været tilvejebragt ved anvendelsen af professionelle agenter og under anvendelse af professionelle standardaftaler for branchen.

Dette underbygger klart den erhvervsmæssige anvendelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Markedsføring og udlejningsforsøg.

Skatteministeriets Departement lægger i SKM2001.363.DEP udtrykkelig vægt på salgs- og udlejningsbestræbelser i vurderingen af, om en råden over et fartøj har været erhvervsmæssig, og dermed ikke omfattet LL § 16 stk. 6.

Salgs- og udlejningsbestræbelserne angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er foregået igennem såvel anvendelsen af professionelle agenter som ved sideløbende bestræbelser i koncernregi udført af G1-virksomhed.

At disse foranstaltninger kun delvist har båret frugt, og at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været en rentabel forretning for ejerselskabet G5-virksomhed, er ikke af relevans for bedømmelsen af disse bestræbelser, og nævnes da heller ikke af Skatteministeriets departement.

Det bemærkes i tillæg hertil, at markedet for udlejning af fartøjer som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var væsentligt gunstigere omkring erhvervelsestidspunktet i 2006, der lå før den finansielle krise, end efterfølgende.

Det er således efterrationaliserende og irrelevant, når SKAT med henvisning til den senere udvikling i markedet anfører betragtninger om erhvervsmæssigheden af at søge ind på dette marked i årene før krisen.

Der er i hele ejertiden fra 2006 og fremefter udarbejdet et meget omfattende markedsføringsmateriale angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med det formål at opnå en rentabel drift med udlejning af fartøjet.

Med henblik på at bibringe SKAT det fulde billede af de omfattende og vedvarende foranstaltninger, der er truffet med henblik på at realisere den ønskede forretning med ejerskabet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), redegøres i det følgende for disse bestræbelser i hele perioden fra erhvervelsen og fremefter.

Først beskrives de generelle tiltag, som har været foretaget løbende og igennem hele ejertiden. Herefter foretages der i tre korte afsnit en kronologisk gennemgang af visse konkrete, illustrerende tiltag gennem ejertiden.

Generelle tiltag.

Der er løbende og over hele ejerperioden udarbejdet et meget omfattende reklamemateriale angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på dansk, Y27-nationalitet og Y28-nationalitet til anvendelse over for potentielle kunder, virksomheder og rejse bureauet i såvel Danmark som udlandet.

En række eksempler på dette materiale fremlægges som følgende bilag:

•En 12-siders illustreret brochure om (red.lystbåd.nr.1.fjernet), visende såvel aktiviteter som faciliteter om bord bilag 8.

•En mindre, énsides flyer med billeder af alle kahytter og angivelse af deres særskilte faciliteter bilag 9.

•En dansksproget brochure, i hvilken fem forskellige konceptture som f.eks. brandingtur, og VIP-cruise beskrives, angivende priser for de forskellige muligheder bilag 10.

•En Y27-nationalitet flyer angående fartøjet, hvor der gives relevante fakta og forslag til cruises i henholdsvis Y35-hav eller Y39-landområde og Y40-landområde bilag 11.

•Samme flyer på Y28-nationalitet bilag 12.

•Samme flyer på dansk bilag 13

•En 8 siders brochure med illustrationer af fartøjets forskellige dæk og rum med tilhørende billedtekster, bilag 14.

•Visitkort udarbejdet til A bilag 15 til brug for markedsføringsindsats angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

•Visitkort udarbejdet til C bilag 16 til brug for markedsføringsindsats angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

•Visitkort udarbejdet til JN bilag 17 til brug for markedsføringsindsats angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

•En Y27-nationalitetsproget énsides flyer med forslag til 3 forskellige konceptture med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) bilag 18.

•En tryksag udarbejdet af den professionelle eventarrangør JD angående mulighederne for at leje fartøjet til forskellige events bilag 19.

Dele af dette materiale fremgår indsat og beskrevet i dokumentet henvist til som "bilag 14-2-1 til 142-7" i SKAT's forslag til afgørelser.

Et andet gennemgående tiltag i markedsføringen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været udarbejdelsen af egentlig tur- og ruteforslag, som kunder kunne leje og benytte (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til, og som kunne tjene til inspiration for kundernes eventuelle egne turønsker.

En række eksempler på dette materiale fremlægges som følgende bilag:

•Forslag til 7-dages tur i farvandene omkring Danmark med indlagte forslag til seværdigheder bilag 20.

•Y27-nationalitetsproget 8-siders beskrivelse af fire ture (heraf to i Y41-land) med rutemarkering og dagsprogram bilag 21.

•Y28-nationalitetsproget 8-siders beskrivelse af 4 ture i Y41-land, med rutemarkeringer og dagsprogram bilag 22.

•Y27-nationalitetsproget 8-siders beskrivelse af 4 ture i Y41-land, med rutemarkeringer og dagsprogram bilag 23.

•Dansksproget 8-siders beskrivelse af 4 ture i Y41-land, med rutemarkeringer og dagsprogram bilag 24.

•Y27-nationalitetsproget turkalender for året 2016 for danmarkstur med angivelse af datoer, rute og priser i DKK og (red.valuta.nr.2.fjernet) bilag 25.

•Y27-nationalitetsproget turkalender for 2015 bilag 26.

•Y27-nationalitetsproget turkalender fra 2016 for ture i de Y29-nationalitet fjorde med angivelser af priser i DKK og (red.valuta.nr.2.fjernet) bilag 27.

•Y27-nationalitetsproget beskrivelse af grønlandstur med ruteangivelse og dagsprogrammer bilag 28.

•Dansk program for to danmarksture bilag 29.

•Y27-nationalitet program for danmarkstur bilag 30.

•Y28-nationalitet program for danmarkstur bilag 31.

•Dansksproget program for danmarkstur bilag 32.

•Y27-nationalitetsproget 72-siders detaljeret beskrivelse af og program for Y41-landstur med billedmateriale bilag 33.

Der har tillige været annonceret i dagspressen. I bilag 34 ses eksempel på en sådan annonce fra (red.avis.nr.1.fjernet).

En tilsvarende annonce fra (red.avis.nr.2.fjernet) ses i bilag 35.

Indsatsen har således både bestået i, at markedsføre fartøjet som sådant og i at give eventuelle kunder konkret inspiration til ture og programmer mv.

Der har også været udarbejdet præsentationsbreve til yachtbrokere og til rejsebureauer og turarrangører mv. Den enkelte ordlyd af disse breve varierer i sagens natur, men kan eksemplificeres ved bilag 36 og tillige ved bilag 37.

Der er tale om Y27-nationalitetsprogede breve til fremsendelse sammen med diverse af de ovennævnte brochurer, i hvilke (red.lystbåd.nr.1.fjernet) beskrives, og hvor ønsket om et samarbejde udtrykkes. I brevene til yachtbrokere henvises endvidere til G10-virksomhed som central broker.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) søges også markedsført gennem deltagelse i internationale messer for rejsebranchen og ved afholdelse af åbent hus-arrangementer, ved hvilke agenter, brokere, rejseagenter mv. inviteres om bord til besigtigelse af fartøjet. Eksempler på sådanne invitationer på henholdsvis Y27-nationalitetsprogede og dansk ses i bilag 38 og bilag 39

Der opbygges også et større kartotek over relevante potentielle kunder og agenter, som henvendelse kan rettes til med henblik på markedsføring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Denne intensive markedsføring dokumenterer klart den erhvervsmæssige hensigt med ejerskabet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Det viser endvidere den seriøsitet, hvormed formålet om udlejning og opnåelse af en rentabel drift af fartøjet er forfulgt.

Hertil kommer, at det fuldstændig ville savne mening at lade dette omfattende materiale udarbejde, hvis hensigten med erhvervelsen af fartøjet havde været at stille det til privat rådighed for aktionærerne.

Udarbejdelsen af professionelt reklame- og markedsføringsmateriale både angående fartøjet og siden udbud af pakketure mv. sker konsekvent og vedvarende igennem hele perioden fra skibet erhverves og frem til i dag.

I de følgende afsnit beskrives illustrerende herfor en række konkrete tiltag i kronologisk sammenhæng.

Perioden 2006 til 2011.

Der blev i 2007 udarbejdet en hjemmeside om fartøjet, en senere udgave af hvilken SKAT også henviser til som SKAT's bilag 4-1. Hjemmesiden tilsigtede åbenlyst at fremstille skibet attraktivt for kunder mv. og understøtte udlejningen.

Hjemmesiden fremstod i det hele professionel, og som ses af bilaget, var der tydelig henvisning til muligheden for booking af fartøjet på de enkelte undersider af hjemmesiden.

Der blev i 2008 foretaget renoveringsarbejder på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og der blev i 2009 foretaget en professionel fotografering af fartøjet ved fotograf G13-virksomhed.

Der pågik i 2008-2009 også korrespondance med den professionelle yacht broker G10-virksomhed ved JM (med hvem, der senere indgås agentaftale) angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Denne agentaftale ses i bilag 40 og behandles nedenfor.

Indsatserne beskrives og underbygges også af vedlagte erklæring fra JN bilag 41. Her angiver JN, at hun som ansat i G3-virksomhed fra august 2007 til januar 2016 har været engageret i udlejningsindsatsen angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet), herunder på messer i ind og udland.

Deltagelsen i sådanne messer underbygges i øvrigt af uddrag med forklaringer fra C's kalender for årene 2014-2015 og 2016, vedlagt som bilag 42, hvori ses møder fra messer i hhv. Y42-by og Y43-by.

Det angives også af JN, at fartøjet i perioden har været udlejet til tredjemand, og at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været benyttet privat i ferieøjemed af medlemmerne af familien (A, B, C og IA).

Ved brev, af 7. august 2019, fremføres der følgende til det fremsendte forslag.

Det må - under henvisning til det anførte i indlæg af 20. juli 2018 og 8. oktober 2018 - anses for godtgjort, at der har været seriøse, vedvarende og alsidige forsøg på erhvervsmæssig udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i hele ejertiden, og herunder i indkomståret 2013.

Disse bestræbelser underbygges da også af, at fartøjet netop har været udlejet i indkomståret 2013, som også anført af Skattestyrelsen.

Ejerskabet og udnyttelsen af fartøjet har således i hele forløbet været strengt erhvervsmæssig, hvorfor Aktionærerne ikke kan beskattes af en privat råderet, idet en sådan simpelthen ikke består.

Skattestyrelsen henviser til forarbejderne til lov om afgift af lystfartøjsforsikring som støtte for, at der kan foretages beskatning uagtet en strengt erhvervsmæssig anvendelse. Dette bestrides.

Lov om afgift af lystfartøjsforsikringers § 1 er ændret ved lov nr. 1728 af 27. december 2018, hvor der blev indsat en egentlig definition i lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 1, stk. 2. Herefter skal et lystfartøj efter denne lov nu forstås som:

"(...) ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål".

Af forarbejderne til bestemmelsen (LFF nr. 103 af 14. november 2018) henvises til den praksis, der er udviklet efter bestemmelsen, idet lystfartøjer skal anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål for at være omfattet af afgiftspligten.

Ændringen angives derfor at være en præcisering, der bringer bestemmelsen overnes med den nuværende praksis. Der er således ikke tale om en ændring med fremadrettet virkning, men en præcisering af den allerede gældende retstilstand.

Det angives dermed udtrykkeligt, at anvendelse af et fartøj til erhvervsmæssige formål udelukker afgift af dette fartøjs forsikring, ligesom det udtrykkeligt angives, at levering af tjenesteydelser med fartøjet mod vederlag er at anse som et erhvervsmæssigt formål.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er netop erhvervet med erhvervsmæssigt formål for øje og har alene været anvendt til strengt erhvervsmæssige formål. Fartøjet omfattes således hverken af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer og ej heller af LL § 16, stk. 6 jf. ovenfor og de af Skattestyrelsen refererede lovforarbejder hertil.

Ved brev, af 13. januar 2020, fremføres der følgende ved behandlingen af indkomståret 2014 - 2016.

Det må - under henvisning til det anførte i indlæg at 20. juli 2018 og 8. oktober 2018 - anses for godtgjort, at der har været seriøse, vedvarende og alsidige forsøg på erhvervsmæssig udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i hele ejertiden, og herunder også i indkomstårene 2014 til 2016.

Disse bestræbelser underbygges da også af, at fartøjet netop har været udlejet i indkomståret 2016, som også anført af Skattestyrelsen (afgørelsesforslagenes side 31 og side 44).

Ejerskabet og udnyttelsen af fartøjet har således i hele forløbet været strengt erhvervsmæssig, hvorfor aktionærerne ikke kan beskattes at en privat råderet, idet en sådan simpelthen ikke består.

(...)

Ved brev, af 13 januar 2020, fremføres der følgende ved behandlingen af indkomstårene 2014 - 2016.

Skattestyrelsens afgørelsesforslag er for alle tre indkomstår opbygget efter samme systematik og argumentation.

Det gøres således af Skattestyrelsen gældende,

i) at der har været begrænset udlejningsaktivitet, ii) at der har været afholdt omkostninger til fuel og proviant mv., og iii) at logbogen angiver, at aktionærerne på visse tidspunkter har været til stede på fartøjet.

Det bestrides, at Skattestyrelsen derved skulle have påvist en skattepligtig privat råderet for aktionærerne.

Angående udlejningsaktiviteter.

Det er ikke en betingelse for at en aktivitet udgør erhvervsmæssig virksomhed, at denne virksomhed er succesfuld.

Dette er fuldt ud lagt til grund i Landsskatterettens afgørelse af 6. juni 2018 (Jnr. 15-1261025), der behandles indgående i vores bemærkninger af 7. august 2019.

Det fremgår af denne afgørelse, at Landsskatteretten anser det bestemmende moment for at være, hvorvidt der er tale om en båd, der er anskaffet som led i selskabets erhvervsmæssige aktivitet. Og det fremgår videre, at den pågældende erhvervsmæssige aktivitet ikke behøver at være succesfuld - idet båden i afgørelsen netop blev solgt - når blot den pågældende aktivitet er forfulgt effektivt og vedholdende.

Udlejningsaktiviteterne angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er utvivlsomt forfulgt effektivt og vedholdende.

Angående besætning, fuel, el, vand og proviant.

I relation de omkostninger, der i perioderne har været afholdt til fuel og proviant mv., henvises i det hele til vores indlæg af 8. oktober 2018 og til afsnit 4.3 i vores indlæg af 7. august 2019.

Heraf fremgår, hvordan det for fartøjer som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er en nødvendighed, at fartøjet løbende "holdes i gang" ved vask, motorstart og andet vedligehold. Dette kræver endvidere også en vis besætning, til at udføre de nødvendige aktiviteter, hvilket naturligt afføder et behov for proviantering og forplejning.

At fartøjet eventuelt måtte være, eller hurtigt kan gøres, sejlklart bevirker i øvrigt blot, at fartøjet er klar til erhvervsmæssig udlejning til kunder, hvilket er en naturlig del af den forretning, der er søgt opbygget omkring (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Det af Skattestyrelsen påpegede forbrug, eller tilstedeværelsen af en besætning, kan derfor ikke anvendes til dokumentation for en privat råderet for aktionærerne.

Angående aktionærernes tilstedeværelse og afholdelse af omkostninger.

Skattestyrelsen henviser i afgørelsesforslagenes afsnit 4 til aktionærernes færden på (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Det bemærkes grundlæggende, at aktionærernes tilstedeværelse om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke i sig selv påviser en skattepligtig privat råderet over fartøjet, idet en sådan tilstedeværelse sagtens kan være nødvendig og begrundet i den daglige drift af den erhvervsvirksomhed, som fartøjet udgør. Skattestyrelsen anvender (side 48) et udsagn fra en brochure udarbejdet til anprisning og markedsføring af skibets kvaliteter til dokumentation for aktionæren A's private benyttelse.

Der er helt åbenlyst ikke tale om en egentlig erklæring om fartøjets benyttelse fra aktionærernes side, hvorfor dette naturligvis ikke kan eller bør anvendes som dokumentation for en sådan anvendelse i skatteretlig henseende.

I relation til de øvrige aktionærer bemærkes, at disse begge - og som udførligt angivet i vores tidligere indlæg - har været engagerede i den erhvervsmæssige drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og på intet tidspunkt har anvendt, eller har haft ret til at anvende, fartøjet rekreativt.

I brev, af 13. januar 2020, henvises dertil det fremførte, i brev af 7. august 2019, omkring Landsskatterettens afgørelse af 6. juni 2018 jr. 15-1261025.

Bemærkningerne der fremføres er følgende:

En erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed som den, der har været, og fortsat består, omkring (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kan således sagtens falde uden for anvendelsesområdet af LL § 16, stk. 6.

Dette er også udtrykkeligt anerkendt i Landsskatteretspraksis i form af Landsskatterettens afgørelse af 6. juni 2018 (Jnr. 15-1261025).

Afgørelsen angik et selskabs ejerskab af en sejlbåd indkøbt med henblik på videresalg. Købet af båden havde ingen relation til hovedaktionærens interesser i øvrigt, idet indkøbet af båden blev set som en naturlig forlængelse af det pågældende selskabs forretningsområde. Båden blev markedsført, men det viste sig vanskeligt at realisere et salg, som følge af nedgang i markedet på grund af finanskrisen.

Skattestyrelsen var i denne sag af den opfattelse, at de pågældende salgsbestræbelser ikke havde antaget et sådan omfang, at båden kunne klassificeres som et omsætningsaktiv. Som følge heraf mente

Skattestyrelsen, at der var tale om et anlægsaktiv, der havde stået til hovedaktionærens private rådighed, hvilken rådighed var skattepligtig efter LL § 16, stk. 6.

Landsskatteretten udtalte i sin kendelse følgende:

"Ved vurderingen af om der foreligger rådighed, tillægges det bl.a. vægt, hvorvidt båden anvendes privat, og om der foreligger en erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet ejer en båd. Der henses også til hovedaktionærens levevis, herunder om hovedaktionæren eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejlkundskaber, fritidsinteresser m.v., jf.

SKM2001.363.DEP.

[Klageren] købte båden i maj 2007, hvorefter klageren annoncerede i diverse medier, herunder selskabets hjemmeside, diverse bådsider på internettet og dagbladet [avis1]. I de indklagede år er der alene fremkommet dokumentation for, at båden markedsføres ved de eksisterende annoncer på selskabets hjemmeside og bådsider på internettet.

(...) "Landsskatteretten finder det tilstrækkeligt godtgjort, at båden blev anskaffet som et omsætningsaktiv med henblik på videresalg som en del af selskabets erhvervsmæssige aktivitet, hvilket SKAT også har tiltrådt på retsmødet. Landsskatteretten finder ikke, at det er påvist, at båden efterfølgende på grund af nedgang i annoncering må anses for at have ændret skattemæssig status, hvorefter den ikke længere var et omsætningsaktiv, men var stillet til hovedaktionærens private rådighed.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at der skal ske beskatning af fri båd efter ligningslovens § 16, stk. 6."

Landsskatteretten anvender klart momenterne i SKM2001.363.DEP som fortolkningsbidrag i bedømmelsen efter LL § 16, stk. 6, herunder ejerskabet af privat lystbåd ved siden af det omhandlede fartøj.

Det fremgår ganske tydeligt af afgørelsen, at Landsskatteretten anser det bestemmende moment for at være, hvorvidt der er tale om en båd, er anskaffes som led i selskabets erhvervsmæssige aktiviteter.

Det fremgår også, at en sådan erhvervsmæssig aktivitet ikke behøver at være succesfuld (båden i afgørelsen blev ikke solgt), når blot den er forfulgt effektivt og vedholdende.

Afgørelsen underbygger således, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - der akkurat som fartøjet i afgørelsen er erhvervet med henblik på erhvervsmæssig aktivitet i form af udlejning - ikke kan udløse en beskatning i indkomståret 2013 hos aktionærerne, som foreslået af Skattestyrelsen. "

Repræsentanten har ved mail af 15. oktober fremsendt uddybende indlæg som varslet i klageskrivelserne af 22. november 2018.

(...)

6. Ekspropriativ beskatning

6.1 Beskatning i strid med Menneskerettighedskonventionen

Danmark har tiltrådt, og er således forpligtet til at overholde, konventionen om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder ("Menneskerettighedskonventionen").

Danske borgere, der påvirkes direkte og personligt af et givent forhold, kan indbringe dette forhold for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når alle anke- og klagemuligheder i Danmark er udtømt.

Denne adgang omfatter således også klagerne i nærværende sag, ligesom skatteforhold kan omfattes af Menneskerettighedskonventionens anvendelsesområde.

Opretholdelse af den ekstremt byrdefulde beskatning, der foretages af aktionærerne i nærværende sager, vil udgøre en krænkelse af disse aktionærers rettigheder efter menneskerettighedskonventionen og tillægsprotokoller hertil. Artikel 1 i tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Menneskerettighedskonventionen har følgende ordlyd:

"Beskyttelse af ejendom

1.       Enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til uforstyret nydelse af sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de ved lov og folkerettens almindelige principper fastsatte betingelser.

2.       Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde gøre indgreb i statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overstensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder.

En beskatning kan udgøre et indgreb omfattet af - og i strid med - artikel 1, hvilket også er lagt til grund i righoldig praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.

I sin dom af 14. maj 2013 N.K.M mod Ungarn fandt domstolen således, at en ordning, hvorefter en tidligere offentligt ansat blev beskattet med en marginalsats på 98 % af sin fratrædelsesgodtgørelse var i strid med artikel 1. Domstolens vurdering blev i øvrigt gentaget i yderligere to domme angående samme beskatning

(Gàll mod Ungarn og R. Sz. Mod Ungarn)

I dommen af 14. maj 2013 lagde domstolen til grund, at beskatningen udgjorde en forstyrrelse af ejendomsretten, hvilket i øvrigt var ubestridt af den ungarske regering.

Den praktiske "test" efter artikel 1 af et givent indgreb er, om indgrebet er lovhjemlet, om det forfølger et anerkendelsesværdigt formål, og om der i indgrebet foreligger en rimelig balance imellem samfundets og individets interesser (jf. f.eks. KS Elo Rytter, "Individets grundlæggende rettigheder", 3. udgave, Karnov Group 2019, side 417 ff.).

Menneskerettighedsdomstolen fandt i ovennævnte dom, at betingelserne om lovhjemmel og formål var opfyldt, men fandt dog ikke desto mindre beskatningen uproportional, og dermed i strid med artikel 1.

Domstolen anførte i den forbindelse følgende om skattesatsen i sin proportionalitetsvurdering:

67. In the instant case, the Court takes into consideration in the proportionality analysis that the tax rate applied exceeds considerably the rate applicable to all other revenues, including severance paid in the private sector, without determining in abstracto whether or not the tax burden was, quantitatively speaking, confiscatory in nature."

Og

"68. (...) It does not appear that any other revenue originating from the public purse was subjected to similarly high tax."

Domstolen bemærkede også, I forhold til den pågældende beskatnings formål om at imødegå svig og omgåelse, at

"69. the Court is satisfied that there is nothing in the case file to corroborate such assumption of abuse in the case of the applicant."Domstolen udtalte I sin konklussion, at:

"72. Against this background, the Court finds that the measure complained of entailed an excessive and individual burden on the applicant's side."

Domstolen inddrog således skattesatsen og strukturen af beskatningen i sin vurdering af proportionaliteten, ligesom det blev taget i betragtning, hvorvidt der forelå svig mv. fra skatteydernes side. I sidste ende var det den voldsomme økonomiske byrde, som den konkrete skat indebar for skatteyderen, der ledte domstolen til sin konklusion om, at skatten var i strid med artikel 1.

Ovennævnte forhold er sammenlignelige med nærværende sag.                                 

6.2 Ekspropriationslignende beskatning af aktionærerne

Beskatningen i nærværende sager er ikke baseret på en indkomst, der er tilgået aktionærerne. Aktionærerne formuebeskattes derimod årligt af et grundlag svarende til 104 % af skibets værdi. Denne beskatning er utvivlsomt en forstyrrelse af aktionærernes ejendomsret.

Der er konkret tale om et aktiv, fartøjet (red.lystbåd.nr.1.fjernet), med en meget høj købspris, der siden har vist sig meget vanskeligt at afhænde på grund af konjunkturforhold, som notorisk ligger uden for aktionærernes kontrolsfære. Det er ubestridt ikke tale om svig fra aktionærernes side.

Beskatningen er baseret på en formodning som - hvis den først er etableret af skattemyndighederne - reelt skal afkræftes af aktionærerne, eller afbrydes effektivt af disse ved afhændelse eller lignende dispositioner i det ejende selskab. Lykkes dette ikke, medfører det en beskatning for et fuldt indkomstår, og formentlig også i de derpå følgende indkomstår ved uændret faktum.

Effekten bliver altså reelt, at aktionærerne stilles og beskattes, som om de hvert år havde udloddet et skib til sig selv.

Aktionærerne fastholdes på den måde i en situation, hvorefter værdien af fartøjet vil være udhulet i deres private økonomi løbet af få år - eller rettere, at aktivets værdi inddrages af staten ved ekspropriativ beskatning. Potentielt (og i denne sag reelt) kan beskatningen således have direkte personligt ruinerende virkning for aktionærerne.

Konsekvenserne for aktionærerne kan illustreres ved nedenstående grafiske fremstilling af beskatning efter LL § 16, stk. 6 i en situation med tre hovedaktionærer under antagelse af en personlig skattesats på 42 %.

Det fremgår af figuren, hvordan der efter ca. 2 år er sket en samlet beskatning svarende til skibets værdi. Det fremgår også, at efter ca. 7 år vil hver af de tre aktionærer have betalt skibets værdi i skat.

(red.beskatnings.bilag.nr.1.fjernet)

Betalingen af skatten sker vel at mærke og nødvendigvis i sig selv med beskattede midler, idet beskatningen netop ikke baseres på en tilført likviditet, og aktionærerne kan således de facto være nødsaget til at afstå ejendom for at kunne honorere skattebetalingerne.

Beskatningen har dermed egentlig ekspropriativ karakter.

Ovenstående indebærer selvsagt en betydelig og ødelæggende likviditetsbyrde for aktionærerne, og denne byrde er konkret uproportional og dermed i strid med artikel 1 som redegjort for ovenfor.

Også af denne årsag kan Skattestyrelsens afgørelsesforslag ikke opretholdes. "

Repræsentanten har den 28. juni 2020 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

"Vi har modtaget Skatteankestyrelsens forslag af 4. februar 2020 til afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013 vedr. A, B og C og har følgende bemærkninger, idet vores argumentation fra den uddybende klage af 15. oktober 2019 i det hele fastholdes.

I den uddybende klage har vi særligt påvist, at:

•(red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke er en "lystbåd" iflg. LL § 16 stk. 6 (se s. 9-11)

•(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er anskaffet og alene anvendt erhvervsmæssigt (se s. 11-18)

•Ejernes tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udelukkende har været erhvervsmæssigt betinget (s. 19-21)

•Privat ejes og anvendes lystbåden (red.fartøj.nr.1.fjernet) (s. 19-20)

•Skattestyrelsen udelukkende baserer sin afgørelse på i) reklamemateriale for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (s. 21), li) udgifter til forbrug og lønninger til besætning (s. 21-22) og iii) angivelser i skibets logbog (s. 22-26)

•Beskatningen udgør ekspropriativ beskatning i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention (s. 26-29).

Bilag fremlagt med dette indlæg er nummereret fortløbende fra vores uddybende klage af 15. oktober 2019.

Erhvervsmæssig drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er udelukkende anskaffet og har været drevet som en erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed. Allerede derfor kan A, C og B ikke rådighedsbeskattes efter LL § 16 stk. 6, jf. LL § 16 A stk. 5.

På s. 11-18 i vores uddybende klage af 15. oktober 2019 er der redegjort for og fremlagt omfattende dokumentation for den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed. Der henvises i det hele dertil og til følgende bilag:

•Bilag 6: Kontrakter angående (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 8-19: Markedsføringsmateriale

•Bilag 20-33: Tur-og ruteforslag

•Bilag 34-35: Annoncer fra (red.avis.nr.1.fjernet) og (red.avis.nr.2.fjernet)

•Bilag 36-37: Præsentationsbreve til agenter mv.

•Bilag 38-39: Invitationer til åbent hus på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 40: Agentaftale med G10-virksomhed

•Bilag 41: Erklæring fra JN

•Bilag 42: Uddrag fra C's kalender

•Bilag 43: Korrespondance med JM

•Bilag 44: Agentaftale med G9-virksomhed

•Bilag 45: E-mail fra JD

•Bilag 47: Aftale med G18-virksomhed

•Bilag 48: Aftale med G15-virksomhed

•Bilag 49: Erklæring G10-virksomhed

•Bilag 50: Erklæring fra B

•Bilag 51: C's talepapir fra møde med SKAT d. 26. juni 2018

•Bilag A: Beskrivelse fra JD ang. samarbejde (agterskrivelse af 7. august 2019)

•Bilag B: Mails fra JD til forretningsforbindelser (agterskrivelse af 7. august 2019)

•Bilag C: Invitation til arrangement afholdt af (red.fond.nr.1.fjernet) (agterskrivelse af 7. august 2019)

•Bilag D: Invitation til (red.arrangement.nr.1.fjernet) i Y48-by (agterskrivelse af 7. august 2019)

•Bilag E: Invitation til Y49-landsdel Kaffebord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (agterskrivelse af 7. august 2019)

• Bilag F: Oplæg til KC (agterskrivelse af 7. august 2019)

Skattestyrelsen har i skrivelse af 12. december 2019 anerkendt, at A, C og B har udarbejdet et betydeligt markedsføringsmateriale til brug for udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet):

"Det at der er udfærdiget betydeligt markedsføringsmateriale er ikke ensbetydende med, at rådigheden for aktionærerne er fjernet."

Det følger imidlertid klart af Skatteministeriets meddelelse SKM 2001.363 DEP, at der ved vurdering af rådigheden lægges særlig vægt på, om der er udfoldet tilstrækkelige udlejnings- eller salgsbestræbelser:

"Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v."

Herudover kan henvises til SKM2Q08.20.SR, hvor Skatterådet som grundlag for ikke at foretage rådighedsbeskatning udtalte:

"Det er konstateret, at der er udfaldet udlejebestræbelser materialiseret ved hjemmesider og brochurer."

Med det meget betydelige markedsføringsmateriale er det også godtgjort, at A, C og B har foretaget omfattende bestræbelser på at udnytte skibet til selskabets økonomiske fordel ("udlejebestræbelser", jf. SKM 2008.20.SR).

Det skal i den forbindelse fremhæves, at det i sagens natur ikke kan lægges A, C og B til last, at det viste sig, at efterspørgslen efter leje af skibe som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var stærkt faldende (se pkt. 5.5).

For yderligere at dokumentere den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fremlægges hermed følgende bilag, som yderligere bekræfter, at der igennem hele perioden har været en aktiv erhvervsmæssig drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og ihærdige forsøg på at udleje skibet:

Markedsførings- og salgsmateriale

•Bilag 61: Brev vedr. udlejning

•Bilag 62: Brev vedr. udlejning (Y28-nationalitet)

•Bilag 63: Brev vedr. udlejning 2 (Y28-nationalitet)

•Bilag 64: Brev vedr. udlejning 3 (Y28-nationalitet)

•Bilag 65 Brev vedr. udlejning 4 (Y28-nationalitet)

•Bilag 66: Flyer med Danmarkstur

•Bilag 67: Flyer med Y50-ø-Y51-by

•Bilag 68: Flyer med Danmarkstur 2

•Bilag 69: Oversigt over telefonsalg

•Bilag 70: Præsentation af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 71: Y27-nationalitet flyer

•Bilag 72: Y27-nationalitet flyer 2 Bilag 73: Y28-nationalitet flyer

•Bilag 74: Y39-landområde Tour

•Bilag 75: Flyer med Y41-landtur

•Bilag 76: Flyer med arrangementforslag

•Bilag 77: Velgørenhedsaften

E-mails vedr. udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 78: Mail vedr. udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 79: Mail vedr. agent JD's fulde råderet

•Bilag 80: Mail vedr. udleje til G19-virksomhed

•Bilag 81: Mail med budgetter fra JD

•Bilag 82: Mail vedr. Tøjmessen i Y7-by

•Bilag 83: Mail med tilbud på leje

•Bilag 84: Mail vedr. landskampsarrangement

•Bilag 85: Mail fra kommunikationsbureau

•Bilag 86: Mail med invitation til åbent skib

•Bilag 87: Korrespondance med broker

•Bilag 88: Mail med tilbud på arrangement

•Bilag 89: Mail med tilbud på arrangement

•Bilag 90: Mail vedr. whiskysmagning på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 91: Mail med tilbud på kursafholdelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 92: Mail vedr. hjemmesideoprettelse

•Bilag 93: Mail vedr. netværksarrangement

•Bilag 94: Mail med invitation til åbent hus på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 95: Mail med tilbud på leje af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 96: Mail vedr. fremvisning

•Bilag 97: Mail vedr. udleje af (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 98: Mail til 2000 potentielle Y59-nationalitet lejere

•Bilag 99: Mail til bookingbureau

•Bilag 100: Mail til bookingbureau

•Bilag 101: Mails til rejsebureau

•Bilag 102: Mail vedr. messer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

•Bilag 103: Mail til rejsebureau

•  Bilag 104: Mails fra agent JD

•Bilag 105: Mails ang. agent JD's salgsindsats

•Bilag 106: Mail med tidsplan for udlejning

•Bilag 107: Mails ang. JD's salgsindsats

•Bilag 108: Mails fra G20-virksomhed

•Bilag 109: Korrespondance med G21-virksomhed

Sejlplaner

•Bilag 110: Sejlplan fra Y52-by til Y53-by

•Bilag 111: Sejlplan for Danmarkstur

•Bilag 112: Sejlplan for fjordtur i Y41-land

•Bilag 113: Sejlplan for Y54-by og Y55-ø

•Bilag 114: Sejlplan for Y56-landsdel mm.

Eksempler på samarbejder

•Bilag 115: Samarbejdsaftale med charterer JJ

•Bilag 116: Samarbejde med G22-virksomhed

Eksempler på reservationer

•Bilag 117: Eksempel på reservation

•Bilag 118: Eksempel på reservation 2

•Bilag 119: Eksempler på reservationer

Eksempler på arrangementer

•Bilag 120: (red.arrangement.nr.2.fjernet) på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Brug af bookingportaler

•Bilag 121-122: G23-virksomhed

•Bilag 123: G24-virksomhed

•Bilag 124-125: G25-virksomhed

•Bilag 126-127: G26-virksomhed

Andet

Bilag 128: Statement fra G9-virksomhed

Bilag 129: G27-virksomhed

Bilag 130-131: Mailfoiders i Outlook

Der er yderligere gennemført interviews med JN (salgs- og marketingassistent for G3-virksomhed og (red.lystbåd.nr.1.fjernet)), KD (bogholder for G3-virksomhed og (red.lystbåd.nr.1.fjernet)) og IN (kaptajn på (red.lystbåd.nr.1.fjernet)), se nærmere nedenfor i pkt. 10.

2. GPS-tracking

Aktionærerne har tillige købt GPS-data for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fra G28-virksomhed, som indsamler GPS-data for over 150.000 skibe hver dag. Disse data, som er indsamlet fra GPS om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), viser autoritativt, hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har befundet sig på et hvilket som helst tidspunkt i perioden 2012-2013.

•Bilag 132 visualiserer (red.lystbåd.nr.1.fjernet) placering fra 1. januar 2012 til 21. maj 2013.

•Bilag 133 visualiserer (red.lystbåd.nr.1.fjernet) placering fra 22. maj 2013 til 15. juni 2013.

•Bilag 134 visualiserer (red.lystbåd.nr.1.fjernet) placering fra 16. juni 2013 til 31. december 2013.

Skematisk kan (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s placeringer opgøres som følger:

(red.logbog.nr.5.fjernet)

GPS-dataene bekræfter således, at den førte logbog på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) passer 100 med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) placering og sejladser i perioden, hvilket er et moment der kan afkræfte rådighed jf. SKM 2001.363 DEP:

"En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der viser, at lystbåden udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, kan benyttes som dokumentation"

Fra d. 1. januar 2012 til d. 14. maj 2013 er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) beliggende i Y11-by og Y57-by, hvor skibet ligger i dok, og der får foretaget diverse reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Der henvises i det hele til nedenstående pkt. 8.

Herefter sejler skibet til Danmark, Y58-by og Y59-land for at opfylde charteraftale som fremlagt i bilag 6 til vores uddybende klage af 15. oktober 2019 og overgå til agent JD's fulde rådighed, idet JD forsøger at arrangere en række arrangementer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (Bilag 78 s. 3)

I forhold til at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) d. 27. juli 2013 efter endt charter med JG befandt sig i Y60-by og sejlede mod Y48-by, skal det oplyses, at man håbede på at kunne afholde en række arrangementer i Y59-land i sensommeren, da agent JD havde været i kontakt med flere Y59-nationalitet virksomheder og turistbureauer (se Bilag 98 nederst og Bilag 154). Hvis dette skulle blive aktuelt og booket, var det nødvendigt, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) befandt sig i umiddelbar nærhed heraf.

Den 13. august 2013 lykkedes det at afholde et arrangement for firmaet G29-virksomhed i Y54-by Havn (se bilag 89) (datoen ændres fra d. 15. august til d. 13. august). Herudover afholdes d. 8. december 2013 et åbent bådarrangement med pensionistforeninger i Y17-by og omegn, hvor der forsøges at sælge ophold på G3-virksomhed.

Efter endt sæson med forsøg på at holde en række arrangementer sejles (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til Y17-by for at fungere som hotelskib i tilknytning til G3-virksomhed.

3. Udelukkende ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som led i den erhvervsmæssige drift

A, C og B har udelukkende været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som led i den erhvervsmæssige drift.

Skatteministeriet har i meddelelsen SKM 2001.363 DEP fastslået, at:

"Er der tale om en bådforhandlervirksomhed er der naturligvis en god grund til at eje lystbåde, idet kernen i sådanne virksomheder netop er fremvisning og afsætning af både. I en bådforhandlervirksomhed er det er også naturligt, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender selskabets både i forbindelse med fremvisning og afsætning af bådene. Såfremt anvendelsen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd."

En virksomhed med chartring af eksklusive pakketure på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er fuldt sammenlignelig med en bådforhandlervirksomhed, hvor det som anført af Departementet er naturligt, at den ansatte hovedaktionær m.fl. anvender selskabets både i forbindelse med fremvisning og afsætning af bådene.

Prisen for at leje (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var (red.valuta.nr.2.fjernet) 40.000-70.000 pr. uge (ca. DKK 298.224 - 521.892) (Bilag 72), hvilket er mere, end hvad mange både koster at købe. Der er intet grundlag for forskellig behandling af bådforhandlingsvirksomheder og eksklusive bådchartringsvirksomheder som (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Det er således også naturligt, at en hovedaktionær i en eksklusiv bådchartringsvirksomhed anvender selskabets både til fremvisning og præsentation.

Det er åbenlyst, at ingen ønsker at betale en så høj pris for chartring, uden først at have besigtiget og fået en præsentation af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Hertil kommer, at de agenter, der skulle stå for udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), selvfølgelig også har haft behov for at se og inspicere skibet for at bistå med udlejningsvirksomheden.

Det følger også generelt af ovenstående meddelelse fra Skatteministeriet, at demonstrations- og testsejladser, fremvisninger etc. ikke medfører privat rådighed:

"Anvender den ansatte hovedaktionær m.fl. udelukkende lystbåden erhvervsmæssigt - eksempelvis til demonstrations- og testsejladser, fremvisning på bådudstillinger o.lign. bliver vedkommende ikke beskattet af fri lystbåd."

Herudover fremgår det også direkte, at demonstration for en udlejer, gennemgang af fejl/mangler eller klargøring til udleje er erhvervsmæssig og ikke medfører privat rådighed:

"Demonstration af en båd for en potentiel køber eller udlejer er naturligvis erhvervsmæssig, ligesom testsejladser, hvor båden gennemgås for eventuelle fejl/mangler, eller klargøres til salg/udleje."

Det er også åbenlyst, at et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med en længde 53,45 meter, bredde på 7,70 meter og bruttotonage på 453t, der drives af to motorer på hver 370 kW i et komplekst maskinrum, kræver omfattende renoverings- og vedligeholdelsesarbejde. Til sammenligning har (red.færge.nr.1.fjernet) en bruttotonnage på 428t.

Til dokumentation for (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s kompleksitet vedlægges (Bilag 135-137):

i) Oversigtstegning,

ii) survey program samt

iii) video af bådens motorrum.

Det er derfor i vidt omfang påkrævet, at A, C og B er til stede på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for at fremvise og præsentere samt udføre renoverings- og vedligeholdelsesarbejde, som klart hører til den erhvervsmæssige drift, da disse er en forudsætning for overhovedet at drive udlejningsvirksomhed.

Som det ses af logbogen beskrevet nedenfor i pkt. 5.1, har A, C og B kun været ombord 9 gange i hele 2012 og 18 gange i hele 2013 og udelukkende for at varetage fremvisning, præsentation samt renoverings- og vedligeholdelsesarbejde.

C har som travl direktør for G3-virksomhed kun 2 ugers ferie om året (som bekræftet af JN i bilag 148) og følgelig ikke tid til at benytte virksomhedens driftsmidler til ferieformål. Det samme gælder de øvrige aktionærer.

4. Formodningsreglen i LL § 16 stk. 6, 2. pkt finder ikke anvendelse

Formodningsreglen finder ikke anvendelse, da Skattestyrelsen ikke har bevist og ej heller har sandsynliggjort, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er blevet anvendt privat af A, C og B.

A, C og B har som beskrevet i pkt. 3 kun været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som led i den erhvervsmæssige drift.

Skatteankestyrelsen skriver i sit forslag af 4. februar 2020 til afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013, at:

“derfor hovedaktionærer er indført en formodningsregel, hvorefter en hovedaktionær, der får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have lystbåden til rådighed hele året jf. ligningslovens § 16 stk. 6, 2. pkt."

Formodningsreglen medfører en omvendt bevisbyrde for, at skatteyder ikke har haft lystbåd til rådighed hvilket følger af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 1999-2000 1. samling:

"Ligesom ved sommerbolig foreslås, at formodningsreglen om, at hovedaktionæren m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, ikke finder anvendelse, såfremt der er tale om en personalelystbåd -dvs. en båd, der udlejes 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i sommersæsonnen (dvs. i ugerne 22-34), af andre ansatte, der ikke er nærtstående og som ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform."

Denne omvendte bevisbyrde kan kun indtræde, hvis Skattestyrelsen først har bevist, at lystbåden faktuelt anvendes privat (overhovedet er til rådighed).

Formodningsreglen kan ikke udstrækkes til, at Skattestyrelsen blot kan formode, at en lystbåd har været til privat rådighed hele året, hvis en erhvervsmæssig drift senere viser sig urentabel, hvilket Skattestyrelsen forsøger i denne sag.

I de specielle bemærkninger til § 16 stk. 6 (lovforslag nr. 237 1999-2000 1. samling) fremgår følgende:

"Det foreslås, at såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang "råder privat over båden"

Til fortolkning af, hvad der konkret ligger i udtrykket er det afgørende, hvad Skatteministeriet har fastslået i lovgivningsprocessen.

I Skatteministeriets svar på spørgsmål 3 af 12. april 2000 (bilag 21 til lovforslag nr. 237 1999-2000 1. samling) fastslår Skatteministeriet, at der skal være sket privat anvendelse af en lystbåd, før formodningsreglen finder anvendelse:

"De foreslåede regler vedrørende beskatning af fri lystbåd forudsætter, at en ansat hovedaktionær m.fl. i et eller andet omfang råder privat over båden. Anvender en ansat hovedaktionær derimod en virksomheds båd privat foreslås en formodningsregel, hvorefter vedkommende under nærmere omstændigheder bliver anset for at have lystbåden til rådighed hele året."

At der skal være sket privat anvendelse, før formodningsreglen kan anvendes, er ligeledes bekræftet af Skatteministeriet i Skatteministeriets kommentar til henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer af 4. maj 2000 (bilag 27 til lovforslag nr. 237 1999-2000 1. samling):

"Med hensyn til beskatning af fri lystbåd vil jeg bemærke, at beskatningen af en ansat hovedaktionær, der anses for at have båden til rådighed hele året, er forholdsvis hård, fordi jeg ligesom ved beskatning af fri sommerbolig ikke synes, at der er en fornuftig erhvervsmæssig begrundelse for, at et selskab stiller en lystbåd til rådighed udelukkende for den ansatte hovedaktionærs m.fl. 's private benyttelse.

Ligesom ved beskatning af fri sommerbolig forudsættes det, at den ansatte hovedaktionær m.fl. båden privat, ligesom der er foreslået tilsvarende nedslagsregler og mulighed for at afkræfte formodningsreglen, når der er tale om en personale-lystbåd."

Efter lovens vedtagelse meddelte Skatteministeriet i SKM 2001.363.DER, at:

"Beskatning af en ansat hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd forudsætter, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden. Med anvendelsen af begrebet "rådighed" sigtes til en bredere anvendelse af reglen end begrebet "anvendelse".

Det er klart, at lovens forarbejder har retskildemæssig forrang for en senere meddelelse, og at en senere meddelelse derfor ikke kan medføre, at LL § 16 stk. 6 fortolkes imod formålet med loven som udtrykt ved lovens forarbejder. Til dette kræves en lovændring og ikke en meddelelse fra Skatteministeriet.

Skatteministeriets meddelelse må derfor forstås på den måde, at der i visse tilfælde kan være så stærke indicer på, at en lystbåd anvendes privat, at formodningsreglen bliver anvendelig, selvom der ikke faktuelt er bevist privat anvendelse. Da beskatning efter LL § 16 stk. 6 er særdeles indgribende og ekspropriativ som illustreret på s. 26-29 i vores uddybende klage af 15. oktober 2019, må beskatning på grundlag af indicer forbeholdes til særtilfælde, hvor indicierne reelt må sidestilles med dokumenteret privat anvendelse.

Dette er også anerkendt af Skatteministeriet i meddelelsen SKM 2001.363.DER:

"Det skal understreges, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en lystbåd, ikke i sig selv medfører, at den ansatte hovedaktionær m.fl. i kraft af sin position bliver beskattet heraf.

Der skal noget mere til, der viser, at vedkommende kan råde privat over lystbåden."

"Såfremt anvendelsen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd"

Herudover bekræfter Skatteministeriet også i SKM 2001.363.DER, at det er den klare hovedregel, at der skal være bevist privat anvendelse, før formodningsreglen kan anvendes:

"Det vurderes således, om en lystbåd inddrages i privatsfæren for den ansatte hovedaktionær m.fl. Har den ansatte hovedaktionær m.fl. eksempelvis sin familie med på sejladser, og/eller sejles der uden for arbejdstid og i weekender, uden at sejladserne kan siges at have en erhvervsmæssig begrundelse, er der en formodning for, at vedkommende råder privat over lystbåden."                     

Det ses da også af retspraksis om rådighedsbeskatning, at Skattestyrelsen/Skatteministeriet har bevisbyrden for privat anvendelse, jf. SKM 2009.93.ØLR:

"Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af den øvrige bevisførelse, herunder de forklaringer, finder landsretten, at Skatteministeriet i tilstrækkelig grad har bevist, at lejligheder, i omhandlede periode fra 1. maj 2002 til og med indkomståret 2004 har været stillet til A's rådighed, og at A har benyttet lejligheden i privat øjemed i et ikke ubetydeligt omfang. Dette selv om A i den omhandlede periode havde en helårsbolig til rådighed på ..2."

5. Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens grundlag for at konkludere rådighedsbeskatning

For at vurdere om Skattestyrelsen har dokumenteret eller sandsynliggjort privat anvendelse i tilstrækkelig grad til, at formodningsreglen finder anvendelse, må der ses på, hvad Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen lægger vægt på. Som grundlag for Skattestyrelsens afgørelse om privat rådighed, lægger Skattestyrelsen afgørende vægt på:

1.       Fartøjets logbog,

2.       besætning til rådighed,

3.       el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger,

Skatteankestyrelsen skriver i sin indstilling om privat rådighed, at der er lagt særlig vægt på:

1.       Fartøjets logbog,

2.       aftalegrundlaget mellem selskabet og agentbureauer afskærer ikke klagers rådighed,

3.       det forretningsmæssige setup i selskabet ikke forekommer rentabelt.

5.2 Fartøjets logbog

Skattestyrelsen anerkender på s. 28 i afgørelsen for 2012 og s. 29 i afgørelsen for 2013, at logboden giver et korrekt billede:

Efter have gennemgået logbogen, bilag 13-1, og sammenholdt denne med de bestemmelsessteder der fremgår af bilagsmaterialet, må det konstateres, at logbogen giver et korrekt billede af, hvor skibet befundet sig på et givet tidspunkt."

Det fremgår også af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at der er lagt særlig vægt på fartøjets logbog:

"Landsskatteretten lægger særligt vægt på fartøjets logbog"

Som beskrevet af Skatteministeriet i SKM 2001.363 DER kan en korrekt ført logbog anvendes som dokumentation for erhvervsmæssig anvendelse:

"En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der lystbåden udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, kan benyttes som dokumentation."

Det er ovenfor i pkt. 2 bekræftet med GPS data, at logbogen er korrekt ført.

Det ses da også af retspraksis om rådighedsbeskatning, at Skattestyrelsen/Skatteministeriet har bevisbyrden for privat anvendelse, jf. SKM 2009.93.ØLR:

"Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af den øvrige bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer, finder landsretten, at Skatteministeriet i tilstrækkelig grad har bevist, at lejligheden i den omhandlede periode fra 1. maj 2002 til og med indkomståret 2004 har været stillet til A's private rådighed, og at A har benyttet lejligheden i privat øjemed i et ikke ubetydeligt omfang. Dette gælder, selv om A i den omhandlede periode havde en helårsbolig til rådighed på ..2."

5. Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens grundlag for at konkludere rå-dighedsbeskatning

For at vurdere om Skattestyrelsen har dokumenteret eller sandsynliggjort privat anvendelse i tilstrækkelig grad til, at formodningsreglen finder anvendelse, må der ses på, hvad Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen lægger vægt på. Som grundlag for Skattestyrelsens afgørelse om privat rådighed, lægger Skattestyrelsen afgørende vægt på:

1.  Fartøjets logbog,

2.  besætning til rådighed,

3.  el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger.

Skatteankestyrelsen skriver i sin indstilling om privat rådighed, at der er lagt særlig vægt på:

1.  Fartøjets logbog,

2.  aftalegrundlaget mellem selskabet og agentbureauer afskærer ikke klagers rådighed,

3.  det forretningsmæssige setup i selskabet ikke forekommer rentabelt.

5.1 Fartøjets logbog

Skattestyrelsen anerkender på s. 28 i afgørelsen for 2012 og s. 29 i afgørelsen for 2013, at logbogen giver et korrekt billede:

"Efter at have gennemgået logbogen, bilag 13-1, og sammenholdt denne med de bestemmelsessteder der fremgår af bilagsmaterialet, må det konstateres, at logbogen giver et korrekt billede af, hvor skibet har befundet sig på et givet tidspunkt."

Det fremgår også af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at der er lagt særlig vægt på fartøjets logbog:

"Landsskatteretten lægger særligt vægt på fartøjets logbog"

Som beskrevet af Skatteministeriet i SKM 2001.363 DER kan en korrekt ført logbog anvendes som dokumentation for erhvervsmæssig anvendelse:

"En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der viser, at lystbåden udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, kan benyttes som dokumentation."

Det er ovenfor i pkt. 2 bekræftet med GPS data, at logbogen er korrekt ført.

Logbogen viser, at A, C og B kun har været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) 9 gange i hele 2012, jf. s. 46-47 i Skattestyrelsens afgørelse vedr. 2012 og 18 gange i hele 2013, jf. s. 51-53 i Skattestyrelsens afgørelse vedr. 2013. Al tilstedeværelse har været nødvendig for at varetage fremvisning, præsentation samt renovering og vedligeholdelse som nævnt i pkt.

(red.logbog.nr.6.fjernet)

Det ses af ovenstående, at Skattestyrelsen har lavet 2 meget store fejl ved aflæsning af den originale logbog, da de får angivelsen "(red.angivelse.nr.1.fjernet)" til "C" (9. juli), og "(red.angivelse.nr.2.fjernet)" til "C & Family" (2. november). Disse fejl kunne potentielt have været afgørende for sagen og medført indgribende rådigheds-beskatning af A, C og B.

Landsskatteretten bør ved deres vurdering inddrage denne fejl i deres vurdering, da det underbygger, at grundlaget er alt for spinkelt og usikkert til at rådighedsbeskatte aktionærerne.

Ud over at C arbejder som (red.profession.nr.1.fjernet) på en charter til Y58-by og Y59-land, har aktionærerne ikke været på sejlads med (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Som det ses af sammenstillingen af logbog og GPS-data, ligger (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i havn på de tidspunkter, hvor A, C eller B er til stede, og dette bekræfter, at tilstedeværelsen er sket for som anført at holde møde, fremvise båden eller udføre vedligeholdelses- og reparationsarbejde som led i driften.

Skattestyrelsen henviser i sin afgørelse for 2013 på s. 74 til, at A opholder sig på skibet med sin (red.relation.nr.3.fjernet) og et vennepar i nytåret 2013/2014:

"Nytåret 2013/2014 opholder IA og A sig på skibet, sammen med venner. Det oplyste om, at det var havnemyndighederne i Y17-by, der anmodede om, at der var nogen ombord nytåret over kan ikke ændre ved, at opholdet må betegnes som værende udnyttelsen af rådigheden,også henset til at der var venner med. Der købes også ind op til nytåret. Bilag 18-6."

Som også anerkendt af Skattestyrelsen opholdt A og (red.relation.nr.3.fjernet) sig på skibet, udelukkende fordi havnemyndigheden i Y17-by havde anmodet om, at der var nogen ombord på skibet i nytårsdagene af frygt for hærværk.

Det fremgår af pkt. 2.4 i forsikringsbetingelserne for forsikring af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (Bilag 138), at skibet ikke ville have været forsikringsdækket i tilfælde af tyveri eller hærværk, hvis der ikke var folk tilstede på skibet til at holde opsyn:

"2.4 Theft during laying-up.

During laying-up and port call, this insurance does not cover theft of parts of the machinery, spare gear, furniture or cabin equipment unless there is a permanent watchman onboard. One watchman may attend to two vessels moored alongside each other."

I denne situation, hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke ville have været forsikringsdækket i tilfælde af hærværk eller tyveri, er det klart, at ejerne ønsker at beskytte skibet - også når de konkret er oplyst af havnemyndigheden i Y17-by om, at der er nærliggende risiko for hærværk. Alt andet er ikke forsvarligt for den erhvervsmæssige drift, da ejerne ellers kan komme til at hæfte for millionstore udbedringsomkostninger.

5.2 Besætning til rådighed

Det er selvforklarende, at der for at drive udlejningsvirksomhed med et skib så stort og komplekst som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræves en uddannet besætning, som står til rådighed, når skibet udlejes.

Der kan ikke drives udlejningsvirksomhed med et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvis der først skal findes en uddannet besætning i stand til at sejle (red.lystbåd.nr.1.fjernet), når udlejningsaftale med en kunde er indgået. En egnet og uddannet besætning er ikke sådan at finde med kort varsel, hvorfor der er behov for, at der løbende er besætning ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) var indregistreret på Y2-land fra overtagelsesdagen d. (red.dato.nr.4.fjernet) til 15. september 2014, hvorefter skibet var og er indregistreret i Y9-land. Y2-land var derfor flagstat for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fra (red.dato.nr.4.fjernet) til 15. september 2014, og fra 15. september 2014 til nu har Y9-land været flagstat (Bilag 139). Af vedlagte Safe Manning Documents fra Y2-land (Bilag 140) fremgår følgende:

The above ship is considered to be safely manned and in compliance with the Principles of

Safe Manning adopted by the International Maritime Organization in Resolution

A.890(21) as amended, if, when it proceeds to sea, it carries not less than the number and grades/Capacities of personel specified below:

(red.personale.bilag.nr.3.fjernet)

Tilsvarende følger det af vedlagte Safe Manning Documents fra Y9-land (Bilag 141):

“The ship named in this document is considered to be safely manned if, when it proceeds to sea, it carries not less than the number and grades/Capacities of personnel specified in the tables below:

(red.personale.bilag.nr.4.fjernet)

Både Y2-land og Y9-land stiller altså krav til antallet af besætningsmedlemmer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og deres uddannelsesmæssige kompetencer. Kravene til deres uddannelsesmæssige kompetencer medfører især, at der ikke kan findes en egnet besætning på kort tid, hvorfor der er behov for at have en stående besætning klar ombord på skibet.

Safe manning krav som formuleret af Y2-land og Y9-land har hjemmel i United Nations Convention on the Law of the Sea ("Havretskonventionen"). Artikel 94 (2)(b) foreskriver, at skibets flagstat har jurisdiktion over skibet fsva. krav til besætning. I tilknytning hertil fremgår det af Artikel 94 (3)(b), at flagstaten skal træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for sikkerheden på havet, med hensyn til bemandingen af skibe, arbejdsvilkår og besætningers uddannelse. Disse foranstaltninger skal sikre, at besætningen i henseende til kvalifikationer og antal er passende til det pågældende skibs type, størrelse, maskineri og udrustning jf. Artikel 94 (4)(b).

Traktaten er ratificeret af Danmark ved bekendtgørelse af De Forenede Nationers Havretskonvention af 10. december 1982 tillige med den dertil knyttede aftale af 28. juli 1994 om anvendelse af konventionens kapitel XI (BKI nr 17 af 21/07/2005).

Skattestyrelsen har i væsentlig grad baseret sin afgørelse på, at der var besætning ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet):

"Skibet har en meget stor del af året været til rådighed med en besætning der kunne betjene skibet i det daglige herunder ved sejlads."

Udgiften til besætning og proviant, el og vand må anses for at være afholdt i aktionærernes interesse, da de ikke anses for afholdt af forretningsmæssig årsager.

Med henvisning til den udbetalte løn og den førte logbog har der en stor del af året været besætning med kaptajn ombord, hvorved skibet efter formodningen har været klar for aktionærerne og til deres rådighed.

(Se f.eks. Skattestyrelsens afgørelse for 2012 vedr. A af 2. oktober 2019 s. 71-72) ***

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har, for året 2013, været til rådighed med en besætning, der kunne betjene skibet i det daglige herunder ved sejlads

Udgiften til besætning og proviant, el og vand anses at være afholdt i aktionærernes interesse, da udgifterne ikke anses for afholdt af forretningsmæssige årsager.

Med hensyn til den udbetalte løn og den førte logbog har der i 2013 været besætning med kaptajn ombord, hvorved skibet efter formodningen har været klar for aktionærerne og til deres rådighed.

(Se f.eks. Skattestyrelsens afgørelse af 2. oktober 2019 for 2013 vedr. A, s. 70)

Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen kan ikke basere rådighedsbeskatning af A, C og B på, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) havde besætning til rådighed, når der er offentligretlig pligt til at have besætning på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - som anført følger denne pligt direkte af flagstatens regler i henhold til en traktat, som Danmark har ratificeret.

En dansk særdeles økonomisk bebyrdende rådighedsbeskatning efter LL § 16 stk. 6, jf. LL § 16 A stk. 5 baseret på, at der er besætning til rådighed på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), ville i praksis afholde ejerne fra at overholde flagstaternes (hhv. Y2-land og Y9-land) krav til besætning som hjemlet i Havretskonventionen.

Dansk rådighedsbeskatning baseret på, at der er besætning til rådighed, er i direkte modstrid med det almindelige folkeretlige princip om pligt til at opfylde traktatretlige forpligtelser i god tro. Danmark har ved ratifikation af traktaten accepteret, at flagstaten har jurisdiktion mht. besætning, og kan således ikke med indgribende rådighedsbeskatning modvirke, at A, C og B overholder flagstatens lovgivning.

I tillæg hertil ville (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke have været forsikringsdækket i tilfælde af skade, hvis (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke var bemandet i overensstemmelse med Y2-lands og Y9-lands regler, hvormed der ville kunne rettes millionstore erstatningskrav mod ledelsen i G5-virksomhed, ligesom A, C og B personligt ville risikere millionstore tab som følge af skader på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Se i denne forbindelse pkt. 4.5, 4.6 og 4.7 i forsikringsbetingelserne for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som gengivet herunder (Bilag 138):

"4.5. Unseaworthiness.

This insurance does not cover loss or damage due to the fact that the vessel at departure from last port or place was not seaworthy, properly equipped and provided with the required documents regarding vessel and cargo and properly loaded unless it can be assumed that the Assured neither knew or should have known the existence of the fault."

“4.6 Laying-up

This insurance does not cover loss or damage due to the fact that the vessel during laying-up is not in a proper condition, properly laid-up or under unless no blame herefore can be attached to the Assured."

"4.7. Breach of safety regulations.

In the event of the Assured's breach of safety regulations given by Danish or foreign public authorities or by internationally recognized organisations in respect of loading, transportation and discharge of cargo, or the Assured can be blamed for others having breached such safety regulations, the Assured shall only be entitled to claim compensation to the extent that it can be established that such breach had no influence on the occurrence of the insurance event and the extent of the damage"

Det er sammenfattende helt uholdbart, at Skattestyrelsen baserer rådighedsbeskatning af A, C og B på, at der har været bemanding ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), når dette faktuelt er sket for at overholde flagstatens regler og gældende forsikringsvilkår.

5.3 El-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger

El- vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger kan tilskrives det faktum, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har haft lovmæssig og forsikringsmæssig pligt til at have besætning ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som beskrevet i pkt. 5.2. Rådighedsbeskatning af A, C og B kan derfor ikke baseres på el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger.

Det ses også af GPS-data og logbogen, at el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger i vidt omfang kan tilskrives, at skibet har ligget i havn, hvor der som gentagne gange oplyst af os er løbende el-, vand- og proviantforbrug samt lønomkostninger, da et skib så stort og komplekst som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke bare kan lukkes og forlades.

Skattestyrelsens påstand om, at el- vand og proviantforbrug samt lønomkostninger skulle indikere sejlads i videre omfang, end hvad der følger af logbogen, kan klart afvises.

5.4 Aftalegrundlaget mellem selskabet og agentbureauer afskærer ikke klagers rådighed

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse lægger særlig vægt på, at:

"aftalegrundlaget mellem selskabet og de forskellige agentbureauer ikke afskære[r..J klagerens rådighed overfartøjet."

Af SKM 2009.558 HR ses det, at Landsrettens mindretal udtalte:

"Det forhold, at selskabet ikke overfor udlejningsbureauet havde fraskrevet sig retten til at benytte lejligheden, kan ikke i sig selv medføre, at lejligheden kan anses for at være stillet til A's rådighed."

Mindretallets præmis er ikke fraveget af flertallet, og Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse af de grunde, der var anført af Landsretten. Landsrettens udtalelse er dermed gældende ret, som Landsskatteretten har pligt til at følge.

Skatteankestyrelsen eller Skattestyrelsen kan derfor ikke bruge som argument for rådighedsbeskatning, at aftalegrundlaget mellem G6-virksomhed og agentbureauer ikke afskærer A's, C's og B's rådighed.

Dette støttes yderligere af, at Skatteministeriet ved SKM 2001.363 DER har meddelt, at:

Det skal understreges, at det forhold, at et selskab ejer/lejer en lystbåd, ikke i sig selv medfører, at den ansatte hovedakionær m.fl. i kraft af sin position bliver beskattet heraf. Der skal noget mere til, der viser, at vedkommende kan råde privat over lystbåden."

Dette "noget mere" kan selvsagt ikke være, at A, C og B har indgået en udlejningsaftale med et agentbureau, hvor der ikke er eksplicitte bestemmelser om, at de ikke må anvende (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (se i denne forbindelse til eksempel bilag 79 om agent JP's fulde råderet).

I sagen SKM 2009.558 HR var der konkret tale om, at udlejningsaftalerne indeholdt konkrete bestemmelser om, at ejerne forbeholdt sig retten til selv at anvende ferielejligheden i et nærmere bestemt omfang:

"Det må lægges til grund, at selskabet, der ikke i øvrigt drev udlejningsvirksomhed, erhvervede en enkelt hotellejlighed på vilkår, der må anses for udformet med henblik på at sikre adgang til en vis privat brug for ejeren. Selskabets forpligtelse til udlejning var således ved begge de af ejerforeningen indgåede udlejningsaftaler begrænset af bestemmelser om forbehold af en ret for ejeren af den enkelte ejerlejlighed til selv at benytte ferielejligheden i et nærmere beskrevet omfang."

Af denne årsag fandt Landsrettens flertal og Højesteret, at ferielejligheden havde stået til rådighed for hovedaktionæren.

Ovennævnte præmis, tiltrådt af Højesteret, vedrører derimod den situation, hvor der ikke er eksplicitte bestemmelser om ret til anvendelse af aktivet, hvor manglende fraskrivelse af rådighed altså ikke i sig selv kan indebære rådighedsbeskatning.

Hverken i udlejningsaftalerne vedr. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) eller i aftalegrundlaget med agentbureauer vedr. udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) findes der bestemmelser, der forbeholder ret for A, C og B til selv at benytte (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - helt i overensstemmelse med, at formålet med at eje og drive (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i det hele var og er erhvervsmæssigt.

5.5 Forretningsmæssige setup forekommer ikke rentabelt

Skatteankestyrelsen fokuserer i sit forslag til afgørelse særskilt på, at:

"det forretningsmæssige setup i selskabet ikke forekommer rentabelt."

Skatteankestyrelsen fokus på rentabilitet savner enhver støtte i forarbejderne til LL § 16 stk. 6 og LL § 16 A stk. 5 eller praksis efter nævnte bestemmelser.

Som nævnt anskaffede A, C og B (red.lystbåd.nr.1.fjernet) d. (red.dato.nr.4.fjernet), da A kunne se en nedadgående økonomisk trend i offshore branchen og derfor ville investere i et forretningsområde med udlejning af skibe til feriegæster, der kunne understøtte og fungere i sammenhæng med G3-virksomhed.

Set i bagklogskabens klare lys var det et ekstremt uheldigt tidspunkt at investere i den eksklusive charter-branche som følge af den verdensomspændende finansielle krise startende d. 26. februar 2007. I perioden 2012 og 2013 oplevede dansk og europæisk økonomi en ny tilbagegang, der sendte de bedre takter fra 2010 til 2011 på retrætel:

"Den seneste udvikling i dansk økonomi ser også anderledes ud. Med de gamle tal var væksten i BNP 0,4 pct. i 2013, men nu lyder tallet pludselig på 0,1 pct. lavere. Også 2012 var dårligere end først antaget med et fald i BNP på 0,8 pct. mod et fald på 0,4 pct.

Det betyder, at Danmarks økonomi har haft to år i streg med tilbagegang.

- Man kan nærmest tale om en krise i krisen i de to år, hvor de bedre takter i 2010-2011 blev vendt på hovedet igen. Forklaringen var især fornyet afmatning i Y106-kontinent, men også med de nye tal kan vi se, at det hjemlige privatforbrug kun voksede beskedent, siger han." Dansk og europæisk økonomi var derfor i 2012 og 2013 stadig inde i en alvorlig recession. Det ses af nedenstående, at privatforbruget i 2012 og 2013 var på samme niveau som under den største globale finanskrise nogensinde:

(red.privatforbrig.bilag.nr.2.fjernet)

Som nævnt var priserne for at chartre (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på (red.valuta.nr.2.fjernet) 40.000-70.000 pr. uge som fastsat af agent G10-virksomhed. Det er klart, at en udlejningsvirksomhed med så høj en prissætning som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er ekstremt følsom over for recessioner med faldende privatforbrug.

Det kan derfor ikke undre, at udlejningsvirksomheden med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var urentabel i perioden 2012-2013. I dette lys kan urentabilitet ikke tjene som argument for at rådighedsbeskatte A, C og B efter LL § 16 stk. 6 og LL § 16 A stk. 5, ligesom det som nævnt savner støtte i forarbejderne og praksis hertil.

Skatteministeriet har i SKM 2001.363 DEP anført, at der skal lægges vægt på, om der er en erhvervsmæssig begrundelse med selskabets ejerskab:

"Det vil samtidigt blive tillagt vægt, om der er en erhvervsmæssig begrundelse for, at et selskab ejer en lystbåd."

At drive udlejningsvirksomhed med et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvor gæster kan overnatte og opholde sig i deres ferier, ligger i naturlig forlængelse af driften af G3-virksomhed. Der er naturlige synergieffekter mellem hotellet og (red.lystbåd.nr.1.fjernet), da begge vedrører servicering af feriegæster, og det var tanken, at ophold på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i vidt omfang kunne sælges til hotellets gæster. Som eksempel på, at integration af hotelvirksomhed og skibsudlejning er almindeligt forekommende kan henvises til G30-virksomhed Hotel, der også tilbyder deres gæster at benytte G31-virksomhed til møder, ture og bespisning. Herudover købte Hotel G32-virksomhed i 1997 skibet (red.skib.nr.2.fjernet), som kunne lejes af hotellets gæster.

Hertil skal tillægges, at A er uddannet (red.uddannelse.nr.1.fjernet) og hele sit liv har været beskæftiget inden for (red.branchebeskrivelse.nr.2.fjernet). I denne forbindelse vedlægges en beskrivelse af A's liv og karriere, hvoraf ses at A hele sit liv har arbejdet med skibsfart (Bilag 142). Der er således en meget nærliggende erhvervsmæssig begrundelse for at eje skibet (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og drive udlejningsvirksomhed hermed.

Som nævnt i pkt. 1 anerkender Skattestyrelsen, at der er udarbejdet et betydeligt markedsføringsmateriale for at udleje (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Skatteministeriets betingelse om at forsøge at udnytte båden til økonomisk fordel er derfor også opfyldt:

"Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v." (Skatteministeriet i SKM 2001.363 DEP)

Skatteministeriets beskrivelse af, at der skal ses på, om selskabet forsøger at udnytte båden til økonomisk fordel, underbygger at Skatteankestyrelsens fokus på rentabilitet er uhjemlet, da Skatteankestyrelsen lægger vægt på de økonomiske resultater og ikke på forsøget på at opnå disse.

Herudover kan henvises til Skatterådets praksis som formuleret i SKM 2008.20 SR, hvor fokus også var på "udlejebestræbelser":

Som beskrevet under pkt. 1 er denne betingelse opfyldt, da Skattestyrelsen allerede har anerkendt, at markedsføringsmaterialet vedr. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er "betydeligt".

6. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er "lystbåd" jf. LL § 16 a stk. 5

Der henvises i det hele til s. 9-11 i den uddybende klage af 15. oktober 2019, hvor det dokumenteres, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke kan klassificeres som en "lystbåd".

7. (red.fartøj.nr.1.fjernet) kan ikke erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Skatteankestyrelsen anfører, at:

"Det forhold, at klageren privat ejer og råder over fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) som også kan anvendes i fritidsøjemed ses ikke at kunne erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet)".

Skatteankestyrelsen anerkender, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) kan anvendes i fritidsøjemed, men lægger vægt på, at (red.fartøj.nr.1.fjernet) ikke kan erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Som beskrevet i vores uddybende klage på s. 20 er det relevante moment, om de fritidsmæssige interesser tilfredsstilles af (red.fartøj.nr.1.fjernet). Det afgørende er ikke, om fartøjerne udgør en 1:1 erstatning for hinanden.

Til belysning af at (red.fartøj.nr.1.fjernet) i vidt omfang har været anvendt af A, C og B til opfyldelse af deres fritidsmæssige interesser fremlægges Dokumentet (red.fartøj.nr.1.fjernet) - familiens feriebåd (Bilag 143) og en række fotos fra familiens ferier på (red.fartøj.nr.1.fjernet) (Bilag 144), hvor de er afbilledet i feriemæssige situationer i udlandet. Billederne underbygger således, at aktionærernes fritidsmæssige interesser til fulde er tilfredsstillet med (red.fartøj.nr.1.fjernet).

Hertil skal bemærkes, at A's (red.relation.nr.3.fjernet) IA ikke bryder sig om havsejlads, da hun hurtigt bliver søsyg (se Bilag 150 nedenfor). Derfor er (red.fartøj.nr.1.fjernet), som netop er beregnet til flodsejlads, langt mere anvendelig for familien (A, B, C og IA).

8. Renoverings- og vedligeholdelsesarbejde i Y11-by og Y57-by

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) befandt sig fra den 29. december 2011 til den 18. marts 2013 i Y11-by i Y16-land, hvor der blev foretaget diverse reparationsarbejder på skibet. Derfra sejlede skibet til Y57-by i Y20-land for at ligge i dok og der få foretaget yderligere reparationsarbejde, hvorefter (red.lystbåd.nr.1.fjernet) d. 14. maj 2013 sejlede mod Y58-by for at opfylde en charteraftale og overgå til agent JD's fulde råderet.

Til eksemplificering af de foretagne reparationer vedlægges en række fakturaer for reparations- og vedligeholdelsesarbejde (Bilag 145) samt fotos af skibet i dok i Y57-by (Bilag 146). Herudover fremlægges en oversigt over skader på skroget (Bilag 147).

At skibet lå i Y11-by er anerkendt af Skattestyrelsen i Skattestyrelsens afgørelse for 2012 s. 42:

"med udgangspunkt i logbogen har (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i hele året lagt til kaj i Y11-by, Y16-land."

Endvidere er det anerkendt af Skattestyrelsen for 1. januar 2013 til 17. marts 2013 i Skattestyrelsens afgørelse for 2013 s. 55:

"Fra 1. januar til 17. marts 2013, er skibet beliggende i Y11-by, Y16-land." Skatteankestyrelsen konkluderer i denne forbindelse, at:

"Det forhold, at fartøjet efter det oplyste, har ligget til kaj i Y11-by i indkomståret 2012, og at klageren hverken kunne eller måtte sejle fartøjet ses ikke at afskærer klagerens rådighed over fartøjet".

Skatteankestyrelsen anerkender altså, at A, C og B hverken kunne eller måtte sejle (red.lystbåd.nr.1.fjernet), men at det ikke har afskåret deres rådighed, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå for kaj i Y11-by i Y16-land fra 29. december 2011 til d. 17. marts 2013 og i Y57-by til d. 14. maj 2013, hvor skibet fik foretaget reparations- og vedligeholdelsesarbejde.

A har i alle perioder, som Skattestyrelsen har truffet afgørelser for, haft bopæl i Y61-land. Det samme gælder B. C har tilsvarende haft bopæl i Danmark.

Alle var således bosat i helt andre lande, end hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå i ovennævnte perioder og havde derfor følgelig ikke umiddelbar adgang til skibet.

I SKM2003.181 LR udtalte det daværende Ligningsråd med henvisning til Østre Landsrets dom SKM2003.126.0LD:

"I den ovenfor omtalte dom fra Østre Landsret (SKM2003.126.0LD) blev den pågældende motorcykel kun anset for at være til rådighed den del af året, hvor den ikke havde været "opstaldet".

Landsretten tiltrådte i SKM 2003.126 ØLD Landsskatterettens tidligere afgørelse, hvor perioder med opstaldning var fratrukket ved opgørelse af værdien af den fri motorcykel:

"For så vidt angår den skattemæssige værdiansættelse af motorcyklen, finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som udøvet på urigtigt grundlag eller som åbenbart urimeligt, hvorfor skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge."

"opstaldningen" bestod konkret i, at motorcyklen var parkeret i en speciel boks på ejerens arbejdsplads kun 10 km fra ejerens bopæl, og ejeren kunne frit hente motorcyklen, når han skulle bruge den.

Hermed havde ejeren væsentligt lettere adgang til motorcyklen, end A, C og B havde over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i perioden, hvor skibet undergik vedligeholdelses- og reparationsarbejde i Y11-by og Y57-by. Hertil skal tillægges, at A, C og B hverken kunne eller måtte sejle (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som anerkendt af Skatteankestyrelsen.

Endvidere udtalte byretten i SKM 2016.522 BR, at:

"Sunseeker 64'eren var hjemmehørende i Y2-by Havn 6 km fra A's daværende bopæl Y5. A var interesseret i både og uddannet yachtskipper af 3. grad og kunne dermed selv sejle båden. Det fremgår af de fremlagte forsikringsbetingelser for båden, at skader opstået ved udlejning ikke var omfattet af forsikringsdækningen. Af en oversigt over udlejning af båden i 2007 fremgår, at udlejningsfrekvensen var meget lav, hvilket TL har bekræftet under sin forklaring. Under disse omstændigheder er der en formodning for, at båden var stillet til rådighed for A's private benyttelse, og det påhviler herefter A at sandsynliggøre, at båden ikke var stillet til rådighed for ham og ikke blev anvendt til privat sejlads.

Byretten tillagde altså bådens korte fysiske afstand fra aktionæren vægt som et moment, der talte for rådighed. Modsat må den lange fysiske afstand mellem (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og A, C samt B tale imod, at de skulle have rådighed over skibet, ligesom at skibet var konkret uanvendeligt pga. omfattende reparations- og renoveringsarbejde, hvilket skal tale imod rådighed. Det fremgår i øvrigt også af afgørelsen, at der lægges vægt på, at aktionæren selv kunne sejle båden, hvilket A, B eller C faktuelt ikke kunne eller måtte jf. ovenfor i pkt. 5.2 om kravene til sejlads med (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

For yderligere at dokumentere og underbygge den erhvervsmæssige drift, der hele perioden har været med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fremlægges resumé af et forretningsmøde i Y11-by d. 26. maj 2012 (Bilag 155) og den langsigtede strategi for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som formuleret i Y11-by (Bilag 156).

Det er derfor ikke overensstemmende med retspraksis om rådighedsbeskatning, når Skatteankestyrelsen finder, at A, C og B har haft rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) beliggende i Y11-by og Y57-by fra 1. januar 2012 til 14. maj 2013.

9. Forsikringsmæssige forhold

I SKM2008.20.SR fastlagde Skatterådet, at:

"På baggrund af en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder er det skønsmæssigt vurderet, at det ikke kan formodes, at A vil have rådighed over båden. Der er herved bl.a. lagt vægt på at de forsikringsmæssige forhold synes at afkræfte en formodning om rådighed. Således vil en skade opstået ved ikke-erhvervsmæssig anvendelse ikke være forsikringsmæssigt dækket, hvilket efter selskabslovene medfører, at en sådan ikke erhvervsmæssig anvendelse for den pågældende ville kunne medføre et betydeligt personligt erstatningsansvar overfor selskabet henholdsvis dets kreditorer eller et tilsvarende regreskrav fra selskabets forsikringsselskab"

Fokus på de forsikringsmæssige forhold har fået fornyet vægt, idet Skatterådet i den nyligt afsagte afgørelse SKM 2019.461 SR direkte henviste til SKM 2008.20.SR som argument for, at de forsikringsmæssige forhold afkræftede rådighed:

"I afgørelse fra Skatterådet, SKM2008.20.SR fremgik, at der også blev lagt vægt på, at de forsikringsmæssige forhold synes at afkræfte en formodning for rådighed."

Det gøres gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke var forsikret til privat brug, da den forsikrede part er G5-virksomhed (Bilag 138 s. 1) og ikke A, C eller B. Forsikringsaftalen dækker erhvervsmæssig brug af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - ikke aktionærernes private brug, hvilket også fremgår af s. 3 i forsikringsbetingelserne:

"Trading area - overseas:

"IN ALL CASES THE VESSEL'S TRADING AREA SHALL BE SUBJECT TO THE

FOLLOWING LIMITATIONS"

" WITHIN THE SPECIFIED LIMITS NO TRADING SHALL BE ALLOWED:"

Endvidere følger det af pkt. 4.1, at forsikringen ikke omfatter driftstab, hvilket klart understøtter, at forsikringen dækker erhvervsmæssig drift og ikke privat anvendelse:

"4.1 Loss of earnings etc.

This insurance does not cover loss of earnings, loss of market or increase of ordinary costs caused by delay or similar losses or expenditures."

Endelig kan henvises til pkt. 7.3. i forsikringsbetingelserne:

"7.3. Trading warranty.

This insurance covers navigation within the trading area specified in this Policy." Sammenfattende må også den manglende forsikringsdækning til privat anvendelse føre til, at A, B og C ikke har haft rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet), jf. SKM2008.20.SR jf. SKM 2019.461 SR

10. Interviews

For yderligere at belyse den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har vi foretaget videointerviews med:

•JN (salgs- og marketing assistent for G3-virksomhed og

(red.lystbåd.nr.1.fjernet)) (Bilag 148)

•KD (bogholder for G3-virksomhed og (red.lystbåd.nr.1.fjernet)) (Bilag 149)

•IN (kaptajn for (red.lystbåd.nr.1.fjernet)) (Bilag 150)

Salg- og marketingassistent JN afkræfter, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været anvendt privat af eller i øvrigt stået til rådighed for A, C eller B. Herudover bekræfter JN, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) blev anskaffet for at udvide A's forretning med skibsfart. JN beskriver også sit arbejde med opsøgende salg og marketing for (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvor hun ved spidsbelastning kunne anvende helt op til 80-90 af sin arbejdstid i forsøget på at udleje (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Bogholder KD afkræfter, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været anvendt privat af eller i øvrigt stået til rådighed for A, C eller B. Hun beskriver desuden, at familien anvendte (red.fartøj.nr.1.fjernet) til feriebrug - ikke (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Endelig omtaler hun synergieffekteme mellem udlejning af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og hoteldriften på G3-virksomhed, ligesom hun omtaler sit arbejde som bogholder for driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Kaptajn IN afkræfter, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været anvendt privat af eller i øvrigt stået til rådighed for A, C eller B.

IN bekræfter det store vedligeholdelses- og reparationsarbejde, der er på et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og beskriver de forretningsmæssige planer A, C og B havde for (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Vi henviser i øvrigt til de fremlagte interviews.

11. Udlejning i sommeren 2020

Som yderligere eksempel på, at der stedse har været tale om erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed med (red.lystbåd.nr.1.fjernet), skal desuden nævnes, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i sommeren 2020 sejler betalende gæster rundt i det Y34-landsdel ø-hav (Bilag 151153). "

Klagerens repræsentant har den 9. oktober 2020 udtalelse følgende til Skattestyrelsens erklæringsbrev:

"Som bemærkninger til jeres henvendelser "foreløbig vurdering af sagen" af 25. og 28. september henviser vi i det hele til vores tidligere afgivne indlæg i sagen.

Herudover skal det gentages, at aktionærernes tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været nødvendig for at varetage fremvisning, præsentation samt renovering og vedligeholdelse. Herudover har tilstedeværelsen ikke været i et omfang, der på nogen måde overstiger, hvad der er nødvendigt for at varetage en erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed af et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet). "

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde klagerens repræsentant påstand og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Herudover fremviste repræsentanten ved retsmødet en video, hvor tre af selskabets tidligere ansatte besvarede spørgsmål vedrørende aktionærernes anvendelse af den omhandlede båd. Klagerens (red.relation.nr.4.fjernet) og (red.relation.nr.5.fjernet) fremførte begge et indlæg for rettens medlemmer, vedrørende anvendelsen af båden.

Skattestyrelsen indstillede, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

En hovedaktionær der modtager udbytte i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet. Det fremgår af den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5). For hovedaktionærer er der indført en formodningsregel, hvorefter en hovedaktionær, der får stillet en lystbåd til rådighed, anses for at have lystbåden til rådighed hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 6, 2. pkt. Værdien beregnes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 6. Der er tale om personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 2.

Det er rådigheden over båden og ikke den faktiske benyttelse, der beskattes, jf. Højesterets dom af 17. maj 2005, offentliggjort som SKM2005.219HR, hvor Højesteret fastslog, at den skattepligtige værdi af selskabets både skulle opgøres ud fra rådigheden og ikke den faktiske benyttelse. Dette er ikke ensbetydende med, at det forhold, at et selskab ejer en lystbåd, medfører, at en hovedaktionær m.fl. bliver beskattet heraf. Afgørelsen af, om en hovedaktionær m.fl. har rådighed over en lystbåd, beror på en konkret skønsmæssig vurdering.

Ved vurderingen af om der foreligger rådighed, tillægges det bl.a. vægt, hvorvidt båden anvendes privat, og om der foreligger en erhvervsmæssig begrundelse for, at selskabet ejer en båd. Der henses også til hovedaktionærens levevis, herunder om hovedaktionæren eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejlkundskaber, fritidsinteresser m.v., jf. skatteministeriets meddelelse af 19. september 2001, offentliggjort som SKM2001.363.DEP.

Det anføres endvidere i skatteministeriets meddelelse af 19. september 2001, at:

" [...]Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes m.v. [...]"

Bestemmelsen om fri båd blev fremsat ved lovforslag nummer 237 af 29. marts 2000.1 de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremhæves det om definitionen af en lystbåd, at:

"Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed. "

I Vestre Landsrets dom af 21. december 2009, offentliggjort som SKM2010.61.VLR, anså retten en luksusyacht for et lystfartøj, da retten henså til fartøjets konstruktion, indretning og fremtoning. Af Landsretten begrundelse fremgår blandt andet følgende:

"Der er ikke i loven eller i lovens forarbejder nogen nærmere definition af, hvad der skal forstås ved "skibe" og "lystfartøjer". Afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens forstand, må derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse af begrebet "lystfartøj" bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål. "

I Landsskatterettens afgørelse af 6. juli 2020, offentliggjort i Afgørelsesdatabasen (http://afgoerelsesdatabasen.dk) med journalnummer 160483000, fandt Landsskatteretten, at den omhandlende båd skulle anses for en lystbåd, og at aftalegrundlaget mellem selskabet og de forskellige agentbureauer ikke afskar klagerens rådighed over båden.

Landsskatteretten finder, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i ligningslovens forstand skal anses som en lystbåd. Landsskatteretten lægger særligt vægt på, at bådens indretning, specifikationer, fotomateriale, markedsføringsmateriale og anvendelse gør, at fartøjet fremstår bestemt til fritids- og lystformål. Det forhold, fartøjet efter søfartslovgivningen kvalificeres som et lastskib udelukker ikke, at fartøjet skattemæssigt kvalificeres som en lystbåd. Herudover bemærkes, at selskabet i forbindelse med både udlejning og salg omtaler fartøjet som en luksusyacht, som er betegnelsen for en lystbåd jf. SKM2010.61.VLD.

Desuagtet, at fartøjet er erhvervet til erhvervsmæssige formål finder Landsskatteretten, efter en konkret vurdering, at klageren i det indklagede år har haft rådighed overfartøjet. Landsskatteretten lægger særligt vægt på fartøjets logbog, og at aftalegrundlaget mellem selskabet og de forskellige agentbureauer ikke afskærer klagerens rådighed overfartøjet. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at det forretningsmæssige setup i selskabet, ikke forekommer rentabelt, idet fartøjet har været begrænset udlejet i de indklagede indkomstår.

Det forhold, at klageren privat ejer fartøjet (red.fartøj.nr.1.fjernet) som også kan anvendes i fritidsøjemed ses ikke at kunne erstatte (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Hvis en lystbåd er stillet til rådighed for flere hovedaktionærer, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når flere hovedaktionærer har rådighed over den samme lystbåd, beskattes de hver ligeligt af lystbådens skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 6.

Landsskatteretten anser ikke fartøjet for erhvervsmæssigt udlejet i indkomstårene 2014 og 2015. Fartøjet anses for udlejet i 4 uger af indkomståret 2016.

Landsskatteretten finder derfor, at der skal ske beskatning af fri lystbåd efter ligningslovens § 16, stk. 6 svarende til henholdsvis 52 uger, 53 uger og 48 uger i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Repræsentantens bemærkninger om, at beskatningen ses at være i strid med Menneskerettighedskonventionen kan ikke føre til et andet resultat. Herved er henset til, at beregningsgrundlaget fastsættes efter ligningsloven og skatteberegningen efter personskatteloven.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår det materielle og tiltræder den beløbsmæssige opgørelse. ..."

D) Landsskatteretten har den 12. oktober 2021 truffet de samme afgørelser for så vidt angår A og C vedrørende indkomstårene 2012-2016, som Landsskatteretten traf den 12. oktober 2021 overfor B.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af C, B, IN og JN.

C har forklaret blandt andet, at hun er uddannet som (red.professionstitel.nr.4.fjernet) inden for (red.uddannelse.nr.3.fjernet). Hun er direktør for G3-virksomhed på Y62-ø og har derudover ansvaret for driften af en (red.ansvarsområde.nr.1.fjernet) og et (red.ansvarsområde.nr.2.fjernet). Hendes (red.relation.nr.2.fjernet) A er i dag (red.alder.nr.5.fjernet) år og så syg og svag, at han ikke kan møde i retten. A, der startede som matros og blev uddannet som kaptajn, har hele sit liv beskæftiget sig med søfart. Han har gennem årene købt mange skibe og blandt andet bygget dem om til andre formål, blandt andet til forsyningsskibe til den voksende olieindustri i Y107-hav. Hverken A eller hun har nogensinde interesseret sig for sejlads med lystbåde, herunder lystyachter. Det var A, der på egen hånd i november 2006 traf beslutningen om at købe (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og hun blev først underrettet om købet, efter det var sket. Hun ved, at han købte (red.lystbåd.nr.1.fjernet), fordi turismeindustrien var i vækst, og han regnede med, at der var et marked for chartersejlads med meget velhavende kunder i Y35-hav. A lyttede til sin mavefornemmelse, og der blev ikke lavet en forretningsplan inden købet. Det var A og hendes bror B, der i starten tog sig af de praktiske forhold med hensyn til (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og chartervirksomheden blev startet op i 2008 eller 2009 på Y50-ø. Det gik ikke så godt, og samtidig med at hun passede sit arbejde som leder af G3-virksomhed, begyndte hun fra omkring 2010 at hjælpe A med driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvor hun hjalp til med at forsøge at skaffe charterkunder. Der blev iværksat mange tiltag, og herunder blev der indgået flere agentaftaler. Det viste sig, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke havde de samme kvaliteter som andre lystyachter i Y35-hav, der blev charteret af rigmænd. Det var A, B og IN som kaptajn, der sammen med en fast besætning på to personer, tog sig af selve driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Hvis der kom chartergæster om bord, blev der hyret yderligere besætning, som typisk kunne være søfolk fra Y5-nationalitet. Nogle gange tog man en kok med fra G3-virksomhed. Hun tog selv et søsikkerhedsbevis, så hun også kunne virke som kok på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). På et tidspunkt inden 2012 var man meget tæt på at sælge (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til en person fra Y38-land. Siden dette salg gik i vasken, har (red.lystbåd.nr.1.fjernet) uden held været sat til salg, selvom A nogle gange gav udtryk for, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke skulle sælges for en hver pris.

Da det omkring 2012 viste sig, at det ikke var muligt at drive charterforretning med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y35-hav, blev (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på et tidspunkt i 2013 sejlet til Y108-verdensdel. Der har i årenes løb været udfoldet meget store bestræbelser på at skaffe charterkunder til (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og selvom de charteragenter, som man indgik aftaler med, gerne ville have eneret, indgik man aftaler med flere agenter samtidig. For at undgå dobbeltbookinger, indgik man aftaler med klausuler som fx klausulen om "Booking and prices" i aftalen af 26. maj 2015 med G15-virksomhed. Baggrunden for denne klausul var ikke, at man selv i familien ville have mulighed for at benytte (red.lystbåd.nr.1.fjernet) privat, og det har aldrig på noget tidspunkt været hensigten, at nogen i familien (A, B, C og IA) skulle benytte (red.lystbåd.nr.1.fjernet) privat. JP var også en af de agenter, der forsøgte at finde charterkunder, men det var et problem, at han i sit forsøg herpå lavede gratis arrangementer på skibet. I sommeren 2013 var (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i en kortere periode chartret til en russisk kunde, der sejlede rundt i Y109-hav, herunder bl.a. til Y58-by. Hun var selv med som kok på denne tur, og på vej hjem forsøgte JP at markedsføre (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y48-by. Hun tog selv toget hjem fra en Y59-nationalitet havn, da hun var færdig med at virke som kok. I dag ligger (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y17-by, og man kan leje kahytter på skibet gennem f.eks. G25-virksomhed, som om det er hotelværelser. Hun har aldrig og vil aldrig tage med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for at holde fri eller ferie, og de gange hun har været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y44-by har det f.eks. været for at tale med personalet i forbindelse med hoteldriften på skibet.  

Den 25. juni 2013, hvor hun efter registreringen i logbogen forlod båden, lå (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y7-by, og som led i markeføringen blev der ombord arrangeret Y49-landsdel pølsebord, som hun var med til at stå for. Notatet i logbogen for den 10. juli 2013 drejer sig ikke om en person, men om (red.lystbåd.nr.1.fjernet) tender, der er en stor gummibåd. Notatet i logbogen for den 27. juli 2013 vedrører det tidspunkt, hvor hun arbejdede som kok på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på turen i Y109-hav. Hendes navn ikke nævnes i antegnelsen i logbogen den 2. november 2013. Hun passede denne dag sit arbejde på Y62-ø. Den 11. juni 2014, hvor det i logbogen er registreret, at hun er kommet ombord, lå (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y17-by, og hun kan huske, at hun kom med varer til skibet og kun var ombord i ca. 1 time. Den 9. april 2015 gik hun ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y17-by og afleverede 20 liter opvaskemiddel til opvaskemaskinen. Den 29. maj 2015, hvor hun i logbogen er registreret påsteget, gik hun ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y17-by sammen med en tekniker fra G3-virksomhed, der reparerede opvaskemaskinen. Den 17. august 2015 hentede hun 12 flasker whisky på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y17-by. Hun var vist ikke engang ombord på skibet. Den 2. september 2015 mener hun, at hun var på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y17-by for at aflevere nogle papirer, og den 22. september 2015 var hun ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y17-by for at aflevere varer og gøre skibet klar til hotelgæster. Den 18. august 2016 var hun vistnok ombord (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y17-by for at hente en kok, der arbejdede på G3-virksomhed. Den 18. september 2016 var hun vistnok ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y17-by for at bestille toiletartikler.

Hun er sikker på, at det altid havde noget med driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) at gøre, når hun var ombord på skibet. Hun har aldrig haft sin familie med om bord. Markedsføringsbrochuren, hvori A er citeret for beskrivelser af sine ture med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er blevet lavet i forsøget på at skaffe charterkunder til skibet. Der er tale om en reklametekst, og A har aldrig foretaget sig det, der fremgår af teksten. Når det visse steder af logbogen fremgår, at A var om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) "med venner", var det, fordi han altid kaldte sine forretningsforbindelser for venner. Det var nok hende, der i (red.supermarked.nr.1.fjernet) i Y7-by til brug for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har købt den proviant, som omtales i e-mail af 1. oktober 2013 fra IR til IN. Hun ved ikke, hvad der ligger bag ved købet af sko fra G35-virksomhed, men nogle gange blev der købt beklædningsgenstande til besætningen. KM er gift med A. Fotografiet på side 37 i bogen "(red.bog.nr.1.fjernet)", viser hendes bror B med sin familie, der spiser mad på agterdækket af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Der er tale om et fotografi, der blev brugt som reklame. Det er bl.a. hendes (red.relation.nr.6.fjernet), der ses på fotografiet i bogen på side 31. Fotografiet er ikke taget på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), men på et andet af de skibe, som A købte. Det er efter hendes opfattelse utænkeligt, at A på noget tidspunkt har anvendt (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til privat brug. De gange han har været om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), herunder når han har sejlet med skibet, har det altid tjent et erhvervsmæssigt formål.

På spørgsmål fra Skatteministeriets advokat har C forklaret, at logbogen for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke indeholder optegnelser vedrørende skibets besætning. Sådanne oplysninger fremgår af skibets besætningsliste, og hun går ud fra, at der foreligger sådanne lister. Det er ikke A, men en reklameperson, der har skrevet teksten til markedsføringsbrochuren, og A har aldrig været i Y110-verdensdel med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) eller siddet på agterdækket og drukket whisky. Hun har aldrig været ansat og fået løn for at arbejde på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Hun kan godt have overnattet på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i forbindelse med markedsføringsarrangementer. Det er mennesker, der har lavet antegnelserne i logbogen, og der kan derfor godt være fejl i den, og det kan være, at hun husker forkert f.eks. med hensyn til, hvornår kokken fra G3-virksomhed blev hentet. På turen med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med Y111-nationalitet i Y109-hav i juli 2013 sejlede hun som kok med fra Y66-by. Hun var nok om bord i ca. 6 dage, og hun arbejdede fra kl. 5 morgen til midnat. Det kan godt passe, at hun var om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og sov på skibet i 3 nætter fra den 17. april til den 21. april 2012, mens skibet lå i Y11-by, som anført i logbogen fra den 17. april 2012. A og IN var der også, og hun mener, at skibet blev synet, ligesom de holdt møder med en person, der var ansat til at forsøge at sælge (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og vist nok også agenten IC. Havnen i Y11-by og selve byen er ret kedelig og ikke et turistmål. Det er rigtigt, at A og hans (red.relation.nr.3.fjernet) IA var om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som angivet i logbogen fra den 16. marts 2012 til den 21. marts 2012, hvor A arbejdede på skibet. Hun tror, at IA arbejdede med design på skibet, men hun ved ikke, om IA var ansat og fik løn. B og hans familie var på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som anført i logbogen fra den 5. april 2012 til 16. april 2012, hvor han arbejdede på skibet. Imens han arbejdede, tog hans familie rundt på ture i området. IU, som står anført i logbogen fra den 2. juli 2012 til 5. juli 2012, er (red.relation.nr.5.fjernet) af A's bror KY. Hun tror, at IU var om bord for at indkøbe og klargøre en jetski. Hun ved ikke, hvorfor IU havde sin (red.relation.nr.3.fjernet) med.

Der var arrangementer på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), herunder et arrangement for 40 personer den 15. august 2013, hvor hun var om bord og lavede mad. Hun skulle forberede maden, hvorfor hun ankom den 13. august 2013 og forlod skibet den 16. august 2013, som anført i logbogen. Hendes (red.relation.nr.6.fjernet) har også været om bord, men de har aldrig overnattet i en kahyt på skibet. Det var forskelligt, hvem der førte logbøgerne, og hvad der blev skrevet i dem, herunder i året 2013.

Hun var om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som anført i logbogen den 29. maj 2015 i ca. 15 minutter og den 6. juni 2015 kom hun tilbage med en tekniker, som skulle udføre noget arbejde med en opvaskemaskine. Hun var ikke ombord den 7. juni 2015. Notatet i logbogen denne dag angiver ikke hendes navn, men omtaler bl.a. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) tender boat.

E-mailen af 2. august 2013 fra KY, som er gengivet i Skattestyrelsens afgørelse af 2. oktober 2019 vedrørende indkomståret 2013, drejer sig om betaling af et beløb vedrørende familiens flodbåd, (red.fartøj.nr.1.fjernet), der lå i Y16-land. Det er A's bror KY, der skrev mailen, og det ser ud som om, at han var på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y48-by i forbindelse med det arrangement på skibet, som JP stod for. Hun var som tidligere forklaret ikke med til arrangementet i Y48-by. A og KY har samarbejdet. KY har meget kendskab til det Y39-landområde marked.

IG var om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) den 7. maj 2013, som anført i logbogen, fordi han var kaptajn bl.a. med erfaring fra sejlads i Y112-nationalitet farvande, og han blev hyret ind til (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på flere ture. KI var nok fra G2-virksomhed, som stor for radioen på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). IN var kaptajn på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) indtil 2012, og JC var kaptajn bl.a. på turen med Y111-nationalitet i Y109-hav. Vedrørende datoen den 26. august 2013 var KS en kaptajn, der også blev benyttet på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). De havde ikke en fast kaptajn. KS' kone var ikke ansat. Det har nok været i forbindelse med en jobsamtale, at KS' kone er anført i logbogen for den 19. og 20 december 2013.

Hun ved ikke, hvem KW og hans kone er, som ifølge logbogen skulle have været ombord fra den 30. december 2013 til den 1. januar 2014. Hun ved ikke, hvem MN er, som står anført ved den 18. juli 2014.

A og KY arbejdede tæt sammen om driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvilket kan være baggrunden for, at det fremgår af logbogen den 19. juli 2014, at KY og hans familie forlod skibet. Hun ved ikke, hvorfor KY's familie tilsyneladende var med ombord.

Hun prøvede med alle midler at skaffe chartergæster til (red.lystbåd.nr.1.fjernet), men det gjaldt naturligvis kun i de perioder, hvor de forskellige agenter ikke kunne skaffe kunder til (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Vilkåret i kontakten fra 2013 med agenten G9-virksomhed om, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ejer skulle godkende de tilbud, agenten skaffede fra mulige kunder, blev indsat for at sikre en rentabel forretning med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og for at undgå dobbeltbookinger.

Hendes bror B fik udbetalt løn for det arbejde, han udførte om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), men hun ved ikke, hvor meget det drejede sig om.

B har forklaret blandt andet, at han er født i Y102-by. Han er uddannet inden for skibsbranchen og luftfartsbranchen som (red.profession.nr.4.fjernet). Han er senere fra ca. 2010 kommet tilbage til skibsbranchen.

Hans (red.relation.nr.2.fjernet) A har hele sit liv haft en maritim baggrund. Da A var ca. 18 år, købte de den første færge inden for offshore. Færgen blev ombygget til at kunne bruges indenfor oliebranchen. Senere købte de to fisketrawlere, der blev kaldt Kommandor B og Kommandor C. Kommandor B blev ombygget til seismiske målinger, og Kommandør C blev ombyttet til brandslukningsskib og med mulighed for at have dykkere ombord, så den kunne bruges indenfor oliebranchen.

Det er et familieforetagende, og han har været involveret i de fleste af A's investeringer. Han har været ombord på alle skibene og også ude at sejle samt med på skibsværfterne, men han har ikke skrevet kontrakterne eller i øvrigt været inde over det administrative. Han deltog i alt, men hans (red.relation.nr.2.fjernet) tog alle beslutningerne selv uden at tage ham og C med på råd.

Han ved ikke, hvordan ideen til (red.lystbåd.nr.1.fjernet) opstod. A ser muligheder og handler. A troede formentlig, at han kunne gøre det samme indenfor charterbranchen som indenfor oliebranchen. Det var IA, der fortalte ham, at A var ved at købe (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Han så derefter skibet på internettet og tænkte umiddelbart, at skibet var meget Y28-nationalitet præget med mørke farver, mat træ, køjesenge, kamre lige op til maskinrummet, og det hele var meget tungt. Han var imod købet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) lige fra begyndelsen, hvilket han sagde til IA, men på det tidspunkt var den allerede købt, og han talte ikke med sin (red.relation.nr.2.fjernet) om det. A igangsætter mange foretagender, og det kan man ikke stoppe.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) står ikke mål med andre skibe inden for lystyachtbranchen, og skibet har ikke den italienske stil, som Y27-nationalitete og Y6-nationalitet kunder efterspørger. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) passer på den måde ikke ind i markedet. Det er også derfor, de ikke kan sælge skibet. Hvis der er nogen, der vil købe skibet, skal alt det indvendige med al sandsynlighed pilles ud, og man skal starte forfra, for at forretningen kan blive konkurrencedygtig. Skroget var bygget til et andet formål og har ikke været nær stærkt nok, hvilket var et problem i forhold til blandt andet at sejle i isfyldte farvande ved Grønland, hvilket ellers havde været et godt marked i forhold til markedet i Y35-hav.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) har plads til 37 personer, herunder til 29 passagerer og 7-8 besætningsmedlemmer. Der er tilladelse til at sejle skibet med 12 passagerer. Til at begynde med var det IN, der var engageret som kaptajn i driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Senere var det KS og JC. A har været meget ombord, fordi han kender søfolkene og kan tale med dem om tingene. C har stået for markedsføringen. Der har typisk været Y5-nationalitet besætning ombord, men de har også haft danske og Y113-nationalitet besætningsmedlemmer ombord. Han kan lidt af hvert, og han har varetaget generelle opgaver og vedligeholdt skibet i rigtig mange år. Han kan også gå på dækket for at hjælpe og i øvrigt gå til hånde. Han har blandt andet brugt rigtig meget tid på det toiletsystem, der er på skibet. Så godt som hver gang, der var problemer, var han involveret. På fotoerne af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på land, kan man se, at der er rust på skroget. På tegningen sammen med billederne viser målinger af tykkelsen af skroget. Han var ikke på skibet på dette tidspunkt, og han er ikke bekendt med, hvor eller hvornår fotoerne er taget. Fotoerne indefra viser de forhold, der skulle laves ombord, blandt andet renovering af dør og nyt materiale på sofaen. Det er ikke ham, der har lavet disse renoveringer på skibet. Fotoerne giver et meget godt indtryk af, at skibet ikke er luksuriøst indrettet.

Charteragenterne arbejdede på at finde kunder til (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og planlægge ophold, herunder for kunder med særlige ønsker til eksempelvis mad. Agenterne har haft fuld rådighed over skibet. Han kan garantere for, at de som ejere aldrig har sagt nej til en kontrakt. Selvfølgelig var prisen et issue, men også prisen var til forhandling, for et skib har ikke godt af at ligge stille. Der var en begrænset kundeefterspørgsel og en begrænset interesseret i (red.lystbåd.nr.1.fjernet). G10-virksomhed er en meget kendt person inden for lystsejlads i Y16-land, og han har prøvet alt for at leje (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ud. Men det lykkedes ikke rigtig, og de prøvede derfor også med andre agenter, herunder i Y114-by for at få fat i de Y28-nationalitet kunder.

Det er mange gange kaptajnen, der fører logbogen, og ellers er det styrmanden, hvis kaptajnen ikke er ombord. Logbogen skal vise, hvis der er sket noget af betydning, og hvis der er noget, den næste kaptajn skal vide, når han stiger ombord. Der er en besætningsliste, og hovedformålet med logbogen er ikke at anføre, hvem der er ombord.

Han har været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i forbindelse med vedligeholdelsesopgaver. Han har herunder brugt meget tid på malerarbejde og den slags ting. Når han har været ombord, har der typisk været en eller to andre ombord, men han har også været der alene. I perioder, hvor de ikke har haft en maskinmester, har han blandt andet stået for at tjekket olieforbrug, rensningsanlæg, og at der ikke var vand i skibet, som man skal tjekke hver dag. Hvis skibet lå stille i en lang periode, skulle motorerne startes op. De startede nok motorerne op i hvert fald én gang om måneden. De behøvede ikke at sejle ud for at starte motorerne op og for at holde dem i gang. Han kan ikke sætte tal på, hvor meget olie der blev brugt, når skibet lå stille, men der blev brugt noget. I Y11-by var han ombord til at starte maskinerne op. Skibet var i Y11-by, fordi det skulle vedligeholdes. Der blev lavet en del reparationsarbejde i forbindelse med en episode, hvor en af de små både ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) faldt ned, og to personer kom til skade. Da (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var på værft i Y57-by i Y20-land, var det formentlig, fordi det skulle til syn med henblik på gennemgang af næsten alle skibets sikkerhedsfunktioner. Der er en masse papirarbejde forbundet hermed. Man kan godt have adgang til skibet, når det ligger på værft, men det er ikke normalt eller hensigtsmæssigt.

Det er ham og hans familie, der ses på fotoet side 37 i bogen "(red.bog.nr.1.fjernet)". Fotoet er taget for mange år siden. Fotoet er taget på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Han husker ikke, hvor skibet lå, da fotoet blev taget. Fotoet er taget i markedsføringsmæssig henseende. Familien er mange gange indgået i billeder og lignende i salgsmæssigt øjemed. Det er som sagt et familieforetagende. Han har aldrig holdt ferier på skibet.

Han har altid været meget imod skibet. Han bor i Y61-land, og hans families ferier er gået til Danmark og Y59-land hvert år samt på skirejser. Han kan ikke sejle (red.lystbåd.nr.1.fjernet) alene. Der skal være minimum fire personer ombord for at sejle skibet. Besætningen og brugen af motorerne er blevet neddroslet. De neddroslede også forsikringen for at reducere omkostningerne. Han har sejlet meget med (red.fartøj.nr.1.fjernet), som er en fritidsbåd, og som han har holdt ferier på. Han har også været i Y11-by med (red.fartøj.nr.1.fjernet), hvor den lå i lang tid. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var der ikke på det tidspunkt.

Han overvejer nu efter omstændighederne, om de skal give skibet væk til et godt formål, eller om det skal sælges til et andet formål. Man skal måske skrotte skibet. Det er ikke en lystbåd men et kommercielt skib, hvor der er utrolig mange krav, der skal efterleves.

På spørgsmål fra Skatteministeriets advokat har B forklaret, at han overfor sin (red.relation.nr.2.fjernet) kendegav, at han syntes, at det var en dårlig ide at købe (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Han ejer kun 20 % af G5-virksomhed, og det var begrænset, hvad han kunne gøre. Det var via IA, at han meddelte, det ikke var en god ide, men hun mente på det tidspunkt, at det allerede var for sent. Det er et familieforetagende, og der bliver taget nogen hurtige beslutninger. Det kan både være en styrke, men det kan også være en svaghed, fordi de ikke rigtig bliver involveret.

Skibet var bygget til et andet formål end til charter, og hvis der skulle være flere end 12 passagerer ombord, skulle der installeres sprinkleranlæg på hele skibet, hvilket var næsten ikke er praktisk muligt.

Fra 2012-2016 boede han med sin samlever og tre (red.relation.nr.6.fjernet) i Y61-land. Han har været ansat på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og fået løn. Han har også lavet noget arbejde i Y61-land. Huset, han og hans familie bor i, er ejet af firmaet. Han har brugt meget tid på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og det er nok det skib, han har brugt mest tid på. Han har måske været på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) to gange om året i 2-3 måneder ad gangen. I 2012 var han vist på skibet én gang i en længere periode, på det tidspunkt, hvor skibet var i Y11-by. I 2013 var han ikke så meget på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Han var også ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) en vinter, hvor det lå i Y44-by. Han har aldrig brugt skibet privat.

Billederne fra båden og beskrivelsen af A om bord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i salgsbrochuren, som fremstår som underskrevet af A, er rent salgsmateriale, og der er ikke realiteter bag beskrivelsen.

I marts 2012 var han som anført i logbogen på skibet, fordi maskinmesteren skulle hjem, og der var nogle problemer med blandt andet medicinskabet, hvilket var en større omgang. Han og familien var på ferie i Y16-land i nærheden af Y115-by, hvor hans mor og hendes mand KS har et hus, som de besøgte. Efter besøget tog de den 5. april 2012 forbi (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvor der var skibstilsyn, og G12-virksomhed også kom. Han arbejdede ombord på skibet, og hans familie kørte rundt i området omkring Y11-by i deres bil. Hans familie var ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) om natten i de ca. 10 dage, hvor han var på skibet, og de overnattede i kahytter. De har ikke sovet i den største kahyt øverst på skibet. Der var besætning ombord på skibet, fordi der som nævnt var skibstilsyn. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå i en industrihavn i Y11-by, hvilket ikke er det mest attraktive. De brugte ikke tiden på skibet privat. Han og hans familie var ikke på noget tidspunkt var ude at sejle med tenderen, uanset at det fremgår af logbogen, at tenderen var i vandet den 9. april 2012. De var heller ikke ude at sejle med selve (red.lystbåd.nr.1.fjernet), mens skibet lå til kaj i Y11-by.

IA fremgår af skibets logbog for 2012, fordi hun har stået for færgeriet på Y62-ø. Hun har arbejdet med skibe mere eller mindre hele sit liv, og hun var også involveret, da det er et familieforetagende. IA har også været involveret i (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Han har været på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), selv om det ikke fremgår af logbogen, men han har nok angivet i besætningslisten, når han har været på skibet i længere tid. Der er nok stor forskel på, hvordan en logbog og en besætningsliste bliver ført.

Han ved ikke, hvem KI, som står anført i skibets logbog den 2.-3. maj 2013.  

Han har ikke været ansvarlig for agentaftalerne eller været med til at indgå aftalerne. Han har talt med to potentielle købere af (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Han fik løn for det arbejde, som han udførte på skibet. C boede på Y62-ø, og det kan være derfor, hun kørte til (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y17-by, da opvaskemaskinen skulle repareres. Den Y5-nationalitet besætning lavede også noget af vedligeholdelsesarbejdet under hans supervision.

IN har forklaret, at han er (red.alder.nr.6.fjernet) og har boet på Y62-ø i mange år. Han startede som sømand og begyndte derefter at fiske. Han har drevet fiskeri i 50 år. Han mødte A på et tidspunkt i Y116-land. De samarbejdede om muslingefiskeri og opstartede senere hesterejefiskeri i Danmark. Muslingefiskeriet gik skidt de første år, men så var de heldige at komme ind i en stime. På et tidspunkt blev der købet et skib, der blev bygget om og brugt til fiskeri af kammuslinger ved Y117-by. Det gik ikke godt, og han mistede alle sine penge herved. Han var ikke involveret i selve købet af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), men han blev kaptajn på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), da A købte skibet, og han var kaptajn frem til april 2012. A købte (red.lystbåd.nr.1.fjernet), fordi han mente, det var en god investering, idet han havde hørt, at man tjente godt på at udleje lystyachter i Y35-hav. Efterfølgende var han og A rundt i Y38-land for at kigge på værfter, fordi A havde tanker om at bygge op til seks andre lystyachter om i samme stil som (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Det blev dog aldrig realiseret, fordi han bl.a. havde travlt med at ombygge den jernbanefærge, som han købte af de Y28-nationalitet statsbaner. A gav ikke på noget tidspunkt udtryk for, at han ville bruge skibet privat.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) blev oprindeligt bygget til offshore som vagtskib og blev bygget om til en lystyacht, hvor skibet blev forlænget i begge ender. Da A købte (red.lystbåd.nr.1.fjernet), lavede han nogle indendørs ombygninger, såsom saloner og lignende. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kom senere på land, hvor bunden blev renoveret.

Som kaptajn på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) sørgede vidnet for at føre skibet og for, at alt på skibet fungerede, samt at sikkerhedsudrustningen var på plads. I sin tid som kaptajn var de kun på fem eller seks charterture, hvilket ikke var ret mange. Der var rigeligt med skibe, som man kunne chartre til lignende ture, og de kom ind i finanskrisen. Folk ville ikke bruge de penge, det kostede at leje (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Han var skipper om bord under sejladsen med den Y118-nationalitet mand, der chartrede (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i en længere periode. Han var interesseret i at købe (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og de lå derfor i hans havn en vinter. Hans ven, som han skulle have brugt skibet med, døde desværre, inden den Y118-nationalitet mand fik skrevet under, og salget blev ikke til noget. Der har efterfølgende været flere at kigge på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og de har flere gange troet, at nu blev skibet solgt, men køberne endte med at springe fra. Det var ikke hans indtryk, at der aldrig blev gennemført et salg, fordi man selv havde lyst til at bruge (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Da han ikke længere var ude at sejle med (red.lystbåd.nr.1.fjernet), havde han en fiskekutter, som han overtog, da han kom hjem. Han har ikke været ude at sejle med (red.lystbåd.nr.1.fjernet), når han ikke var kaptajn.

Efter at B var stoppet som (red.profession.nr.4.fjernet), blev han ansat på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvor han lavede småting som at male og ordne rust. Han kom vist ikke så meget ind i maskineriet, da det skal være en maskinmester, der står for det. De havde brug for, at der hele tiden var nogle mennesker på skibet, der kunne starte det op ved behov.

Logbogen indeholder hovedsagelig søfartsrelaterede oplysninger som skibets position og kurs. Ham bekendt er der ikke krav om, at man registrerer passagererne i logbogen. Normalt kommer passagerer på en liste som crewlisten. Det var A's forretningsforbindelser, der står anført som venner i logbogen. G10-virksomhed var en, som skulle chartre skibet ud for A. Der kom også nogle gange en sekretær ombord for at få oplysninger. A betragtede sine forretningsforbindelser som sine venner.

Normalt noterede man i logbogen eller på et stykke papir, hvem der gik ombord på skibet. Han kan ikke huske, om de hele tiden noterede ned, hvem der kom ombord, og hvem der gik. Det er ikke hans håndskrift i logbogen for marts 2012. Det kan være en styrmand, der har udfyldt logbogen. Han kom først selv ombord den 10. april 2012. Han ved ikke, hvad C skulle på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) den 17. april 2012. Han tror ikke, at hun sov på ombord på skibet, men han ved, at C har overnattet på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) en eller to gange, da skibet lå i Y119-land, og skibet blev bygget om. C skulle have fat i nogle håndvaske og tapet. A må have sovet på skibet, og han sov i Owners Cabin. Det var meget sjældent, A var ombord på båden. Han husker ikke, at B var på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) sammen med familien, mens vidnet var der i april 2012.

IA arbejdede ikke ombord på skibet. Han kan godt huske, at IA har været på skibet sammen med A og sovet der.

Hvis der kom en chartertur ind, måtte de hurtigst muligt finde besætningsmedlemmer, der havde papirerne i orden, herunder sikkerhedscertifikat. Der kunne gå op til halvanden måned med at få papirerne i orden til at gøre (red.lystbåd.nr.1.fjernet) sejlklar med de Y5-nationalitet besætningsmedlemmer, og de var som regel ombord et år ad gangen. Det har været dyrt, at de var ombord, men på et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) bør der gå en dæksofficer, maskinschef og menig besætning. Man ændrede forsikringspolicen fra 90-dages sejlads til 30-dages sejlads for at få billigere forsikring.

Når (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var lagt op til reparation, var der ikke besætning, men alene en eller to mand ombord. Han mener, at det er hvert femte år, skibet skal på værft. Op til sæsonen skal skibet gøres klar og sikkerhedsudstyret skal tjekkes. Når skibet ligger til kaj, bliver det fyldt med skaller.

Han kan ikke svare på, hvor meget brændstof (red.lystbåd.nr.1.fjernet) bruger på daglig basis, når skibet ligger til kaj. Når skibet ligger til kaj, bruger de oftest el forbundet til land. Hvis skibet skal køre på generatoren, bruger den nok 300 liter brændstof i døgnet. Hvis der var problemer med landstrømmen, slog de over til generatoren. Mens han var kaptajn på skibet i havnen i Y11-by, var der ikke problemer med landstrømmen. Han mener, at skibets motorer skal tændes i nogle timer mindst en gang om måneden. Hovedmaskinen bruger temmelig meget brændstof.

A, B og C har aldrig brugt (red.lystbåd.nr.1.fjernet) privat, når han har været på skibet.

JN har forklaret, at hun blev uddannet (red.uddannelse.nr.6.fjernet) i 2007. Hun startede på G3-virksomhed umiddelbart efter, hvor hun var i lige knap otte og et halvt år frem til 2016. Derefter har hun haft forskellige jobs og arbejder i dag i Y129-by som (red.profession.nr.5.fjernet). Hun kender C og B fra sit arbejde på G3-virksomhed. C var hendes arbejdsgiver. B og A er C's bror og (red.relation.nr.2.fjernet). Det var en professionel og ikke privat relation mellem hende og C.

Hun kender ikke til, hvorfor man valgte at investere i (red.lystbåd.nr.1.fjernet), men hun er bekendt med, at A altid har haft en maritim interesse og har haft virksomheder indenfor det område, så det har nok været nærliggende at prøve at kombinere C's markedsføring i forbindelse med G3-virksomhed og A's interesse for skibe.

Det var hende og C, der stod for markedsføringen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med henblik på at få skibet udlejet. G3-virksomhed havde forskellige målgrupper, eksempelvis pensionistselskaber og teambuildings, som de inviterede ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for både at markedsføre G3-virksomhed og for at vise (red.lystbåd.nr.1.fjernet) frem, for skibet kunne også bruges til andre ting så som receptioner, møder og konferencer. De stod også for markedsføringen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) overfor hele MICE-markedet. MICE står for Meetings, Incentives, Conferences and Events. De tog også kontakt til luksuriøse rejsebureauer, som enten havde cruises i forvejen eller lidt mere luksuriøse grupperejser, som var skræddersyet til den pågældende gruppe, hvor de så markedsførte skibet overfor den gruppe. De markedsførte endvidere skibet overfor superyachtagenter, altså charteragents og brokers. De har endvidere haft kontakt til en hotelchef, der ville prøve at få skibet udlejet. Der har altid været en vis fokus på skibet, og hendes arbejde har både vedrørt G3-virksomhed og (red.lystbåd.nr.1.fjernet). På et år brugte hun nok gennemsnitligt 20-30 % af arbejdstiden på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). I spidsbelastningsperioder har det været mere, og i andre perioder har de droslet ned på markedsføringen på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for at fokusere på G3-virksomhed. Det var primært hende, der stod for markedsføringen, og C deltog, når hun havde mulighed for det. Andre medarbejdere har også on and off været engageret i markedsføringen af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i korte perioder. Hun lavede opsøgende salg, hvor hun ringede til charteragenterne, havde den indledende kontakt og tog imod forespørgsler. Det var hende, der udarbejdede markedsføringsmaterialet. Hun har lavet brochuren med tekst og billede af A, hvor det beskrives, at det var et højdepunkt for ham at sidde og nyde solnedgang med et glas vin på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Selve teksten var de flere om at skrive, herunder vidnet, C og A's kone. Det hele bar præg af, at de prøvede at sælge en meget unik oplevelse. Hun kan ikke forestille sig andet, end at det hele er opdigtet. Formålet var at leje skibet ud, og der har man kreativ frihed til at skrive.

C og vidnet deltog i messer i ind- og udland, blandt andet i Y120-bygning, Y8-by, Y121-by, Y116-land og Y42-by. Til messer havde de altid brochuren med. Der kunne også være andre medarbejdere med til messerne. Det er vidnet, der har lavet turforslagene til Y41-land mv. Programmerne blev sammensat ved at gå ind på rejsebureauers hjemmesider og finde seværdigheder, plotte dem ind på et kort og beregne sejltider. Folk var positive og syntes, det var spændende, at det var lidt anderledes, og at der var nogle alternativer til eksempelvis store cruiseships, hvor der er 2-3.000 gæster ombord. Der har været to ture ved Y56-landsdel og en tur ved Y109-hav mod Y122-land. På den sidstnævnte tur var C med. Vidnet ved ikke helt konkret, hvad C lavede på den tur, men C har altid haft som funktion at få alt til at glide som perler på en snor. Man kan kalde det en kvalitetssikring. De fik disse charteraftaler via en annonce, de indrykkede i en avis. Turen ved Y122-land var vist via en charteragent.

Turene foregik på forespørgselsbasis. Agenterne spurgte vidnet, om (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var ledig, og vidnet gik videre med det til C, så de var mellemled i forhold til deres agenter. Hun ved ikke, hvorfor det fremgår af agentaftalen med den Y28-nationalitet charteragent G9-virksomhed, at aftaler skulle godkendes af ejeren. Hun vil tro, det er fordi, C skulle koordinere udlejningen. Det var ikke, fordi skibet skulle stå til C eller A's rådighed. Det havde de ikke tid til. Selvfølgelig har de holdt lidt ferie. C har med sikkerhed holdt ferie, men hun kan ikke forestille sig, at de har været på ferie på skibet. C har altid været glad for heste og har svømmet og cyklet, men ellers har hun altid arbejdet. Hun har hørt om, at familien har forsøgt at sælge (red.lystbåd.nr.1.fjernet), men hun kender ikke nærmere hertil.

På forespørgsel af Skatteministeriets advokat har vidnet forklaret, at hun har været ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) én gang i 2008, mens skibet lå til kaj på Y50-ø. Det var deres plan at forsøge at chartre skibet ud derfra. Hun ved ikke, hvad C, A eller B lavede, når de var ombord på skibet. Det var ikke hende, der koordinerede og planlagde, når de skulle ned på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Hun havde udelukkende kontakt med C.

Parternes synspunkter

A, B og C har i deres samlede sammenfattende påstandsdokument anført:

"...

2. Anbringender vedrørende den primære påstand

2.1. Familien har udelukkende anvendt (red.lystbåd.nr.1.fjernet) erhvervsmæssigt

A, C og B erhvervede (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udelukkende med henblik på erhvervsmæssig drift af skibet og har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at drive en erhvervsmæssig chartringsvirksomhed med (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Familien har således bl.a. gennemført følgende tiltag:

-          Indgået aftaler med en række agenter om at finde charterkunder (E II 661ff)

-          Udarbejdet omfattende markedsføringsmateriale og markedsført

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) via flere kanaler (E IV 1875ff)

-          Deltaget i livsstilsmesser for at promovere (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (E II 1027ff)

-          Afholdt en række events på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (E II 779ff)

-          Drevet hotelskibsvirksomhed på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) via bla. G25-virksomhed, G26-virksomhed, G23-virksomhed og G24-virksomhed (E III 1245ff og E IV 2055ff)

-          Lavet annonceringssamarbejde med G22-virksomhed og annonceret på (red.avis.nr.1.fjernet) samt (red.avis.nr.2.fjernet) (E IV 2053)

-          Ansat JN, KD og IN til at assistere med virksomheden. Herudover antaget yacht managers JM og IP

-          A, C og B har selv deltaget aktivt som ejerledere i hele processen med salgsarbejde, reparation- og vedligeholdelse på skibet, diverse møder med potentielle kunder og forretningspartnere, klargøring til charters osv. B var formelt også ansat af G5-virksomhed og modtog løn for sit arbejde med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (E III 1389)

-          Lavet en kort- og langsigtet forretningsstrategi for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (E IV 2059).

Ved siden af virksomheden med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har A, C og B haft fuldtidsbeskæftigelse. A med (red.fuldtidsbeskæftigelse.nr.6.fjernet) i G2-virksomhed, C som daglig leder af G3-virksomhed og B som (red.fuldtidsbeskæftigelse.nr.7.fjernet) i flere forskellige flyselskaber. Hele familiens tid ud over fuldtidsbeskæftigelserne er derfor blevet anvendt på virksomheden med (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Oversigten (E IV 2069ff) over A, C's og B's tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og årsagen hertil viser, at A, C og B altid har haft et erhvervsmæssigt formål med de 42 gange fra 2012 til 2016, hvor de var tilstede på (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Sagsøgernes tilstedeværelse er begrundet i afholdelse af agentmøder, reparations- og vedligeholdelsesarbejde (E IV 2077ff, for eksempel på dette løbende vedligeholdelsesarbejde), fremvisning for potentielle kunder, besigtigelse af skader, test af motorer, klargøring til charters, vært for arrangementer, klargøring til hotelgæster (herunder indlogering, afregning, levering af proviant osv.) og tilsyn ifm. hærværksrisiko på skibet.

Videointerviews med salgs- og marketingassistent JN, bogholder KD og kaptajn IN bekræfter den erhvervsmæssige drift (bilag 11).

JN har også afgivet en skriftlig erklæring, hvor hun beskriver og bekræfter den erhvervsmæssige drift samt erklærer, at hun ingen viden har om, at C eller hendes familie skulle have afholdt ferie på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (E III 1387). JN var igennem adskillige år en af C's tætteste ansatte og desuden veninde, som hun selvfølgelig ville have fortalt om private oplevelser på et skib som (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvis de fandtes.

Både charteragenterne G10-virksomhed fra G10-virksomhed og G9-virksomhed fra G9-virksomhed har afgivet en skriftlig, underskrevet erklæring på, at A, C og B aldrig har holdt ferie eller i øvrigt chartret (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - al tilstedeværelse på skibet med agenterne var for at drøfte og planlægge forretningerne (E III 1385f).

(red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s forsikring blev endda også udformet på en sådan måde, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kun var forsikret til sejlads 30 dage om året (E III 1365), og at der ydes tilbagebetaling af præmie for oplægning af skibet i 334 dage (E II 689).

Forsikringen blev lavet på denne måde for at undgå en unødigt dyr forsikringspræmie, da udlejningen begyndte at svigte. Også forsikringsbetingelserne understøtter den erhvervsmæssige drift. Hvis man ønskede at have privat lystbåd til rådighed, ville man i sagens natur ikke kun forsikre skibet til sejlads 30 dage om året.

Forsikringsforhold kan i sig selv medføre, at en lystbåd ikke står til privat rådighed jf. f.eks. SKM 2008.20 SR (materialesamling, herefter "MS", s. 438) og SKM 2019.461 SR.

Kriterierne i Skatteministeriets Departements meddelelse af 12. september 2001, SKM 2001.363 DEP (MS 362), er styrende for, hvornår en lystbåd anses for at stå til privat rådighed for hovedaktionærer. Herfra citeres:

"Såfremt anvendelsen af bådene udelukkende er erhvervsmæssig, er der ikke grundlag for at beskatte den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd. Om erhvervsmæssig anvendelse af lystbåde se nærmere nedenfor. Er der omvendt tale om et selskab uden aktiviteter inden for bådbranchen, hvor hverken de almindeligt ansatte eller forretningsforbindelser anvender båden, taler det for, at båden er indkøbt for at tilgodese hovedaktionærens m.fl.'s private interesse for sejlsport"

"Anvender den ansatte hovedaktionær m.fl. udelukkende lystbåden erhvervsmæssigt - eksempelvis til demonstrations- og testsejladser, fremvisning på bådudstillinger o.lign. bliver vedkommende ikke beskattet af fri lystbåd. En korrekt ført logbog med tilstrækkelige og relevante oplysninger om karakteren af sejladserne, der viser, at lystbåden udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, kan benyttes som dokumentation"

"Demonstration af en båd for en potentiel køber eller udlejer er naturligvis erhvervsmæssig, ligesom testsejladser, hvor båden gennemgås for eventuelle fejl/mangler, eller klargøres til salg/udleje"

Det står på baggrund af de fremlagte bilag klart, at A, C og B har drevet erhvervsmæssig chartringsvirksomhed, hotelskibsvirksomhed og eventvirksomhed med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og alene været tilstede på båden for at varetage driften - A, C og B har således alene anvendt (red.lystbåd.nr.1.fjernet) erhvervsmæssigt.

I overensstemmelse med Skatteministeriets Departements meddelelse medfører dette, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke stod til privat rådighed for A, C og B i indkomstårene 2012 til 2016.

Der kan yderligere henvises til Skatterådets afgørelse af 25. oktober 2011, SKM2011.727.SR (MS 411), hvor Skattestyrelsen tiltrådt af Skatterådet fastslog:

"Hvis det i øvrigt kan lægges til grund at Y A/S driver en reel chartervirksomhed med udlejning af sejlbåde til tredjemand og X kun har adgang til at leje bådene på samme vilkår som øvrige kunder kan X ikke anses for at have lystbåd stillet til rådighed."

2.2 Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden

Østre Landsret har i dom af 9. januar 2009, SKM 2009.93 Ø (MS 173) fastslået, at Skatteministeriet har bevisbyrden for, at goderne nævnt i ligningsloven § 16, stk. 4-6, rent faktisk står til privat rådighed:

"Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af den øvrige bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer, finder landsretten, at Skatteministeriet i tilstrækkelig grad har bevist, at lejligheden i den omhandlede periode fra 1. maj 2002 til og med indkomståret 2004 har været stillet til MT's private rådighed, og at MT har benyttet lejligheden i privat øjemed i et ikke ubetydeligt omfang. Dette gælder, selv om MT i den omhandlede periode havde en helårsbolig til rådighed på xx-adresse."

At Skatteministeriet har bevisbyrden for privat rådighed stemmer også fuldt overens med almindelige retssikkerhedsprincipper og bemærkningerne til ligningsloven §§ 16 stk. 6 og 16 A stk. 5.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000, "Hovedaktionærers m.fl. personalegoder og udbytter" (MS 39f) fremgår:

"Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs. at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele året."

"Beskatningsprincipperne for fri lystbåd har stor lighed med beskatningsreglerne for fri sommerbolig. Dette er velbegrundet, i og med at goderne er luksusbetonede og anvendelsen af såvel lystbåd som sommerhus hovedsagligt er årstids- og fritidsbestemt. På baggrund heraf findes det hensigtsmæssigt, at forslaget til beskatning af fri lystbåd for ansatte hoved- aktionærer m.fl. udformes efter samme principper som for fri sommerboliger."

Det er altså først, når Skattestyrelsen eller Skatteministeriet har bevist, at A, C og B har privat rådighed, at formodningsreglen indtræder, og lystbåden anses for at stå til rådighed hele indkomståret. En så indgribende beskatning som rådighedsbeskatningen i nærværende sag medfører tilsvarende høje beviskrav.

Hverken Skattestyrelsen eller Skatteministeriet har løftet bevisbyrden for, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) stod til privat rådighed for A, C og B.

Henset til rådighedsbeskatningens indgribende karakter kræves der særligt klare beviser for, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) stod til privat rådighed for A, C og B.

Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser om privat rådighed baserer sig på:

-          (red.lystbåd.nr.1.fjernet)'s logbog

-          at aftalegrundlaget mellem selskabet og de forskellige agentbureauer ikke afskærer klagers rådighed

-          at det forretningsmæssige setup ikke forekommer rentabelt - at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været begrænset udlejet.

Eksempelvis fremgår det af Landsskatterettens kendelse for A for indkomståret 2012 (E I 17):

"Desuagtet, at fartøjet er erhvervet til erhvervsmæssige formål finder Landsskatteretten, efter en konkret vurdering, at klageren i det indklagede år har haft rådighed over fartøjet. Landsskatteretten lægger særligt vægt på fartøjets logbog, og at aftalegrundlaget mellem selskabet og de forskellige agentbureauer ikke afskærer klagerens rådighed overfartøjet. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at det forretningsmæssige setup i selskabet, ikke forekommer rentabelt, og at fartøjet ikke har været udlejet i det indklagede indkomstår, hvorefter der ikke kan ske nedslag i beskatningen."

De her nævnte forhold udgør ikke bevis for privat rådighed, hvilket omtales yderligere i det følgende.

2.3 (red.lystbåd.nr.1.fjernet) logbog

Skattestyrelsen har i det hele godkendt logbogen som retvisende, jf. Skattestyrelsens afgørelse (E III 1419f), hvoraf fremgår at:

"Efter at have gennemgået logbogen, bilag 13-1, og sammenholdt denne med de bestemmelsessteder der fremgår af bilagsmaterialet, må det konstateres, at logbogen giver et korrekt billede af, hvor skibet har befundet sig på et givet tidspunkt. Der er især sket sammenholdes til udgifter til havneafgift, køb af el og vand og køb af proviant."

Og videre (E III 1464):

"Som ovenfor anført anses logbogen for at være fyldestgørende m. h. t. skibets sejlads, hvorfor det også anses for korrekt, når det er anført hvem der har været ombord og hvornår."

I overensstemmelse hermed fastholdes det, at logbogen giver et retvisende billede af både hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har befundet sig og hvem der har været ombord hvornår. Transponderdata over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) placering bekræfter da også i det hele optegnelserne i logbogen.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at styrelsen er af den opfattelse, at angivelsen af A, C og B i visse tilfælde er nævnt i logbogen, uden at der også i logbogen er indskrevet et erhvervsmæssigt formål med tilstedeværelsen er bevis for deres private rådighed.

Den erhvervsmæssige årsag til A, C's og B's tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) fremgår af (E IV 2069ff). Oversigten viser tilstedeværelse 42 gange fra 2012 til 2016, hvilket er helt inden for rammen af, hvad der er påkrævet for at drive en chartringsvirksomhed, hotelskibsvirksomhed og eventvirksomhed med (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

At den erhvervsmæssige begrundelse for tilstedeværelsen ikke fremgår direkte af logbogen skyldes, at denne føres af Y5-nationalitet matroser eller stewardesser. Det kan derfor undtagelsesvist forekomme, at et ophold på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke har været angivet korrekt i logbogen, idet hverken sagsøgerne eller ansatte, kaptajnen og matroser, på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) dog aldrig bevidst har undladt at registrere ophold eller bevidst angivet ukorrekte oplysninger i logbogen.

At der i logbogen er noteret ukendte "guests" eller navngivne gæster uden begrundelse for tilstedeværelsen ombord på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skyldes, at de Y5-nationalitet matroser ikke har angivet navnene, hvis de ikke var klar over, hvem de pågældende gæster var og i hvilket ærinde den pågældende befandt sig på (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Hvis A, C og B virkelig anvendte (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til private formål, ville det være højst besynderligt at indskrive tilstedeværelsen i skibets logbog. Fortegnelserne i logbogen viser netop, at A, C og B aldrig har anvendt - og aldrig har haft i sinde at anvende - (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til private formål.

2.4 Forretningsmæssige setup forekommer ikke rentabelt og begrænset udlejning

Virksomheden med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har ikke været rentabel. Som allerede nævnt skyldes det primært den ekstremt uheldige timing af investeringen umiddelbart før Finanskrisen og det efterfølgende stigende udbud af yachts til charter (red.lystbåd.nr.1.fjernet) blev købt alt for dyrt, og man var derfor nødt til at tage en relativ høj charterpris for at dække bla. finansieringsomkostningerne, hvilket i et marked med faldende priser pga. stigende udbud gav sig udslag i få indgåede charteraftaler.

A, C og B forsøgte særligt fra 2014 til 2016 at få (red.lystbåd.nr.1.fjernet) solgt, men ingen var villige til at betale i nærheden af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) indkøbspris på 28,3 mio. kr., så et salg i perioden ville i sig selv resultere i et stort milliontab.

For at forstå hvorfor A, C og B fortsatte driften i 2012 til 2016 trods underskud, må man også se på A's tidligere virksomheder. Investering i skibe er særdeles omkostningstungt, og der går ofte meget lang tid, før virksomheden når break-even.

A har derfor fra sine mange investeringer i skibsbranchen været vant til, at der kan gå endog rigtig mange år, før virksomheden (investeringen) bliver profitabel.

Som eksempel kan nævnes A's investering i (red.skib.nr.5.fjernet), der fiskede efter kammuslinger ved Y117-by (E IV 1864). Herudover investeringen i (red.skib.nr.6.fjernet) (E IV 1869), som blev anvendt til at søge efter undervandsskatte i Y130-hav. Fælles for disse er, at A trods for store underskud fortsatte driften i en meget lang årrække, før projektet blev opgivet.

A har - trods protester fra særligt B, der tidligt ønskede at sælge (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - haft en fasttømret tro på, at virksomheden med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) en dag ville blive profitabel, idet han troede på, at folk i større omfang ville efterspørge charters af mindre skibe end de store kommercielle krydstogtskibe. På godt og ondt er A en mand, der nødigt vil erkende et forretningsmæssigt nederlag.

For så vidt angår Skattestyrelsens og Landsskatterettens hjemmelsgrundlag for at statuere privat rådighed, er der ikke i ligningslovens §§ 16 stk. 6 og 16 A stk. 5 (i 2012 stk. 6) støtte for, at en virksomheds manglende rentabilitet kan være et moment - og slet ikke et væsentligt moment - for at statuere privat rådighed.

Tværtimod fremgår det af Skatteministeriets Departements meddelelse af 12. september 2001, SKM 2001.363 DEP (MS 362), at der skal ses på "udlejebestræbelserne" og "forsøget på at udnytte båden til dets økonomiske fordel":

"Har et selskab anskaffet en lystbåd med salg eller udleje for øje, ses der på, om selskabet forsøger at udnytte båden til dets økonomiske fordel, herunder om der er udfoldet tilstrækkelige udleje- eller salgsbestræbelser, hvor lang tid der går inden båden faktisk sælges eller udlejes mv."

Som dokumenteret har A, C og B faktuelt forsøgt at udnytte båden til deres økonomiske fordel ved des mange udlejningsbestræbelser.

Skattestyrelsens og Landsskatterettens inddragelse af rentabilitet i rådighedsvurderingen indebærer, at virksomheder, der i forvejen er ramt økonomisk, risikerer at få en helt ødelæggende skatteregning, fordi den ringe rentabilitet ifølge Skattestyrelsen og Landsskatteretten tilsiger, at skibet står til privat rådighed.

Skattestyrelsen og Landsskatteretten fortolker formodningsreglen så restriktivt, at der ved urentable chartrings- virksomheder automatisk gælder en formodning for privat rådighed. Hovedaktionærerne bliver herefter pålagt den næsten umulige opgave at afkræfte formodningen. At føre et negativt bevis er som bekendt reelt umuligt - og er da heller ikke udtryk for den legale bevisbyrderegel, jf. ovenfor om Departementets udtalelse.

2.5 Charteragenter

Sagsøgerne har indgået aftaler med en række agentbureauer om, at agentbureauerne skulle sælge charterture på (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Der er tale om aftaler med G10-virksomhed, G9-virksomhed, JP, G14-virksomhed og G15-virksomhed (E II 661ff).

Som følge af, at der var flere charteragenter knyttet til (red.lystbåd.nr.1.fjernet) samtidig, var det nødvendigt at sikre sig, at skibet ikke var chartret i samme periode (dobbeltbooking). Ligeledes var det væsentligt for sagsøgerne at sikre sig, at chartringerne skete til priser, som de kunne acceptere. På trods af de i charteraftalerne angivne charterpriser, kunne potentielle charterkunder afgive et "bud" på en charterperiode til en given pris. Der var derfor ikke sikkerhed for, at charterkunder betalte "udbudsprisen", og i tilfælde at et lavt bud, hvor indtægten ikke modsvarede omkostningerne forbundet med en charter, kan det således ikke svare sig at indgå sådan en charteraftale.

Desuden ville charteragenterne potentielt kunne komme til at indgå charterkontrakter i perioder, hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var på værft grundet reparation og vedligehold. Det havde ikke været hensigtsmæssigt efterfølgende at skulle ophæve en allerede indgået charterkontrakt.

Sagsøgerne gjorde sig ligeledes selv store bestræbelser for at chartre (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ud direkte til gæster "uden om" charteragenterne. Da sagsøgerne selv fik direkte henvendelser fra potentielle chartergæster, var aftalen med charteragenterne, at sagsøgerne var berettiget til selv at håndtere de direkte henvendelser og dermed spare provision til charteragenterne.

Sagsøgernes accept af chartringer var således ikke begrundet i, at sagsøgerne skulle have båden til deres private disposition, men derimod alene i at sikre optimal drift.

2.6Fraskrivelse af privat rådighed

Det gøres gældende, at A, C og B har fraskrevet sig den private rådighed overfor den primære agent G10-virksomhed, som ved skriftlig og underskrevet erklæring har bekræftet, at A og familien ved aftale-indgåelsen d. 30. juni 2012 fraskrev sig retten til at anvende (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til private formål (E III 1385).

G10-virksomhed er en særdeles kendt Y123-nationalitet yacht broker i Y35-hav.

Den mundtlige aftale, der blev indgået mellem på den ene side A, C og B og på den anden side G10-virksomhed, er således bekræftet ved IC's erklæring, og der er ingen grund til at betvivle erklæringen. G10-virksomhed har intet familiært eller venskabeligt forhold til A, C eller B, men har alene været udlejningsagent for virksomheden med (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Retten kan derfor lægge til grund, at A, C og B mundtligt fraskrev sig den private rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ved aftaleindgåelsen med G10-virksomhed d. 30. juni 2012.

Som det bla. ses af Landsskatterettens kendelser for 2012 til 2016, lægges der i praksis vægt på, om hovedaktionærerne har fraskrevet sig rådigheden over for agentbureauer (eksempelvis E I 17):

"Desuagtet, at fartøjet er erhvervet til erhvervsmæssige formål finder Landsskatteretten, efter en konkret vurdering, at klageren i det indklagede år har haft rådighed over fartøjet. Landsskatteretten lægger særligt vægt fartøjets logbog, og at aftalegrundlaget mellem selskabet og de forskellige agentbureauer ikke afskærer klagerens rådighed overfartøjet [... ]"

I Roskilde Byrets dom af 17. juni 2013, SKM 2013.614 B (MS 265), tillægger retten det også afgørende vægt, at der i sagen ikke var lavet en rådighedsfraskrivelse:

"Der er ikke i de omhandlede indkomstår løbende ført kørselsregnskab, og der foreligger ikke nogen skriftlig aftale eller erklæring fra S' side, hvorved han afskærer sig fra retten til privat brug af bilen. S' forklaring om, at han med sig selv havde indgået en sådan mundtlig aftale kan ikke føre til en anden bedømmelse.

På denne baggrund har S ikke sandsynliggjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel."

A's, C's og B's rådighedsfraskrivelse over for G10-virksomhed skal derfor også føre til, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke stod til privat rådighed for dem fra 2012 til 2016.

2.7 (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er ikke en "lystbåd" efter ligningsloven

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er indregistreret i Skibsregisteret som et "General Cargo Ship" (E IV 1856), som på dansk er et "lastfartøj". Klassifikationen som General Cargo Ship følger også af G12-virksomheds (internationalt klassificeringsbureau) klassifikation af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (E I 543).

Reglerne om beskatning af lystbåde stillet til rådighed af en arbejdsgiver blev indført ved lovforslag nr. 286 af 19. maj 1993 ("Telefonudgifter og personalegoder"). Heraf fremgår det af de specielle bemærkninger (MS 66):

"Begrebet lystbåd må fastsættes i overensstemmelse med en traditionel opfattelse af begrebet. En vis vejledning kan dog hentes i praksis efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 31. marts 1993."

For det første omfatter en traditionel opfattelse af begrebet "lystbåd" ikke et skib indregistreret som lastfartøj som (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

For det andet ville (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på baggrund af klassifikationen som "lastfartøj" ikke være lystfartøjsforsikringsafgiftspligtig efter den praksis, der var gældende i indkomståret 2012. Derfor er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) heller ikke en "lystbåd" efter ligningslovens § 16, stk. 6 og 16 A, stk. 6 (nu stk. 5), jf. ovenstående citerede forarbejder.

Det følger af Skattestyrelsens praksis som udtrykt i Den Juridiske Vejledning E.A.6.2.2 (MS 459), at:

"Momsnævnet har truffet afgørelse om, at forsikringer for lystfartøjer, der af skibstilsynet er godkendt til sejlads med passagerer og optaget i Skibsregisteret som sejlskib med hjælpemotor (lastfartøj), ikke er afgiftspligtige"

Når det direkte er beskrevet i forarbejderne, at for så vidt angår definitionen af en "lystbåd" kan vejledning hentes i praksis efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, og (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke er et lystfartøj efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, har det formodningen imod sig, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er en "lystbåd" efter LL § 16, stk. 6 og LL §16 A, stk. 6 (nu stk. 5).

I beskrivelsen af gældende ret i lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 fremgår det (MS 36), at:

"Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed".

Denne sætning skal følgelig læses i sammenhæng med ovenstående henvisning til lov om afgift af lystfartøjsforsikringer. Med virkning fra 1. april 2019 blev definitionen af lystfartøjer klarlagt i loven (lovforslag nr. 103 af 14. november 2018) (MS 71). Det følger derfor nu af § 1, stk. 2 (MS 27), at:

"Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål"

Når lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 i beskrivelsen af gældende ret bruger "anvendes i fritidsøjemed", menes der ejernes anvendelse - ikke om båden generelt kan anvendes til fritidsformål. En fortolkning, hvor det afgørende er, om båden kan anvendes til fritidsformål, fører til ekstreme resultater. Tages en sådan fortolkning for pålydende, kan krydstogtskibe eller Y8-by-færgen falde ind under reglerne om fri lystbåd i LL § 16 stk. 6 og LL § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5), da krydstogtskibe og Y8-byfærgen anvendes i fritidsøjemed af de betalende gæster. Et sådant resultat er åbenlyst forkert, hvorfor "anvendes i fritidsøjemed" må betyde ejernes anvendelse.

Dette bekræftes også af § 1, stk. 2 i lov om lystfartøjsforsikringer, der definerer "anvendes til erhvervsmæssige formål" som personbefordring, godstransport, levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål. Det er således også her ejernes anvendelse, der er afgørende, da kun ejerne kan anvende en båd til personbefordring, godstransport, levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål.

Sagsøgerne har anvendt (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til erhvervsmæssige formål i form af levering af tjenesteydelser mod vederlag gennem udlejning af skibet til charterkunder. Også af denne grund falder (red.lystbåd.nr.1.fjernet) uden for definitionen af en lystbåd efter LL § 16, stk. 6 og LL §16 A, stk. 6 (nu stk. 5).

Skatteministeriets henvisning til beskrivelsen i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 kan ikke tillægges vægt, da (red.lystbåd.nr.1.fjernet) netop er anvendt erhvervsmæssigt af sagsøgerne - og ikke i fritidsøjemed.

En traditionel opfattelse af begrebet "lystbåd" fører også til, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke anses for en lystbåd. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er et skib med en længde på 53,45 meter, bredde på 7,70 meter og vægt på 453 ton (E IV 1859). Skibet drives af to motorer på hver 470 kW. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har omtrent samme længde og bredde som bilfærgen (red.bilfærge.nr.2.fjernet) (længde 53,80 meter og bredde 14,80 meter).

Endvidere er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke bygget på et lystbådeværft, men er derimod bygget på et traditionelt værft, hvor der bygges skibe. Det var en Y28-nationalitet klinikejer, der oprindeligt fik bygget (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med det formål hurtigt at kunne flygte fra Y106-kontinent til Y22-land, hvis der udbrød krig. For at kunne sejle over Y124-havet har skibet unormalt store tanke (fuel kapacitet på 79 m3 = 79.000 liter). Hensigten var således aldrig - og er fortsat ikke - at ejeren kan holde ferie, som det er for andre lystbåde.

Et skib, der har samme karakteristika som en bilfærge og som var indregistreret som et "general cargo ship" (lastfartøj) i Skibsregisteret, er ikke en "lystbåd". Lovgiver har aldrig haft skibe som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i tankerne, da reglerne blev vedtaget, hvilket den fuldstændig uproportionelle og ruinerende beskatning også indikerer, jf. hertil testen, om resultatet stemmer med almindelig sund fornuft jf. Skatteministeriets Departements meddelelse af 8. januar 1998, TfS 1998.137 (MS 364).

Det har desuden formodningen imod sig, at der opereres med én lystbådsdefinition efter LL § 16, stk. 6 og LL § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5) og en anden efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer. Som nævnt beskrives det også i de specielle bemærkninger til § 1 i lovforslag nr. 286 af 19. maj 1993 (MS 66), at:

"Begrebet lystbåd må fastsættes i overensstemmelse med en traditionel opfattelse af begrebet."

Lov om lystfartøjsforsikringsafgift anvender igennem hele loven begrebet "lystfartøj". Der er ingen betydningsmæssig eller i øvrigt indholdsmæssig forskel på begrebet "lystbåd" og "lystfartøj". Ved opslag i Den Danske Ordbog fremgår det da også, at lystbåd og lystfartøj er synonymer (E III 1653). En traditionel opfattelse af begrebet lystbåd fører derfor til, at begrebet også dækker over lystfartøj. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er dokumenteret ikke et lystfartøj efter lov om lystfartøjsforsikringsafgift, hvormed (red.lystbåd.nr.1.fjernet) efter en traditionel opfattelse af begrebet lystbåd (som synonym med lystfartøj) heller ikke kan være en lystbåd efter ligningsloven. At de to begreber skal fortolkes ens kan også støttes på de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.2. til lovforslag af 14. november 2018 (indførelse af definitionen af lystfartøj) som beskriver (MS 79), at:

"Det foreslås, at lystfartøjsbegrebet præciseres i bestemmelsen. Ordlyden tilpasses definitionen i energibeskatningsdirektivet, som vurderes at harmonere med afgørelserne fra Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens nuværende praksis."

Definitionen af lystfartøj efter lov om forsikringsafgift vurderes at harmonere med skatteforvaltningens nuværende praksis, hvilket dækker over Skatteforvaltningens praksis om rådighed over lystbåd.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) falder uden for anvendelsesområdet af ligningslovens § 16, stk. 6 og 16 A, stk. 6 (nu stk. 5), da (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - også på baggrund af ovenstående - ikke opfylder definitionen på en "lystbåd".

2.8 A, C og B har i forvejen adgang til privat lystbåd

A ejer den private lystbåd (red.fartøj.nr.1.fjernet), som A, C og B samt ægtefæller og (red.relation.nr.6.fjernet) har anvendt til privat feriesejlads. Billeder af ferieophold på (red.fartøj.nr.1.fjernet) fremgår af (E IV 2089ff).

(red.fartøj.nr.1.fjernet) er en flodbåd, der er valgt, fordi både A og B er bosiddende lidt uden for Y43-by. Med en flodbåd kan familien sejle via Y125-flod, ud i den Y27-nationalitete Kanal og herfra ind i de mange Y126-nationalitete floder.

Både A's kone, IA, og B's (red.relation.nr.6.fjernet) lider af søsyge, hvilket gør flodbådssejlads oplagt. Familien kan desuden selv sejle (red.fartøj.nr.1.fjernet). Sejlads med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kræver som sagt en uddannet kaptajn og minimum 4-5 besætningsmedlemmer for overhovedet at forlade kajen.

Skatteministeriet har i meddelelse af 12. september 2001, SKM 2001.363 DEP (MS 362), fremhævet, at ejerskab af privat lystbåd kan være med til at afkræfte privat rådighed over et selskabs lystbåd:

"Afgørelsen af, om en ansat hovedaktionær m.fl. må anses for at råde over en lystbåd, afhænger af en konkret skønsmæssig vurdering. I den forbindelse foretages en samlet vurdering af selskabets/arbejdsgiverens eventuelle erhvervsmæssige baggrund for at eje/leje lystbåden og den ansatte hovedaktionærs m.fl.'s levevis/rutiner, herunder om hovedaktionæren m.fl. eller dennes familie selv ejer en lystbåd, disses sejlkundskab, fritidsinteresser mv."

I Landsskatterettens kendelse af 16. november 2006, 2-7-1904-0185 (MS 444) var det også et afgørende moment i afgørelsen om ikke-privat rådighed, at skatteyder havde båd i privat regi:

"Selskabets båd af mærket Princess 415 blev erhvervet med videresalg for øje. Landsskatteretten finder ikke grundlag til at betvivle selskabets erhvervsmæssige begrundelse for anskaffelse af båden, selvom det tidligere alene har handlet med biler. Retten har ved denne vurdering henset til forholdene mv. omkring købet. Klageren havde i hele ejerperioden båd i privat regi. Det må endvidere lægges til grund, at båden alene har sejlet prøvesejlads i forbindelse med salgsbestræbelserne.

Retten finder på dette grundlag ikke, at klageren kan anses for at have haft rådighed over bådene til privat"

I overensstemmelse hermed bekræfter A's ejerskab af (red.fartøj.nr.1.fjernet) samt C's og B's adgang til at anvende (red.fartøj.nr.1.fjernet), at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke stod til privat rådighed for hovedaktionærerne.

2.9 Rådighedsbeskatningen er ekspropriation i strid med tillægsprotokol 1 til EMRK

Reglerne om beskatning af fri lystbåd indebærer et årligt beskatningsgrundlag på 104 % af bådens anskaffelsessum (inkl. moms og leveringsomkostninger). Forhøjelsen af sagsøgernes skattepligtige indkomst er forholdsmæssigt fordelt mellem dem og udgør i perioden 2012-2016 i alt 49.991.252 kr. for henholdsvis A (E I 15), B (E I 29) og C (E I 283), svarende til samlet 149.973.756 kr.

Rådighedsbeskatningen sker, uden der er tilført A, C eller B nogen likviditet eller er opnået nogen fortjeneste - tværtimod har familien i forvejen tabt meget store beløb på det fejlslagne erhvervsprojekt. Skatten skal derfor betales med allerede beskattede midler og er reelt økonomisk velfærdstruende.

Den ekstreme rådighedsbeskatning er ikke sammenlignelig med nogen anden dansk skat.

Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at national beskatning kan udgøre ekspropriation i strid med til-lægsprotokol 1 til Menneskerettighedskonventionen (20. marts 1952), artikel 1. Artikel 1 (MS 32) har følgende ordlyd:

"1. Enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til uforstyrret nydelse af sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de ved lov og folkerettens almindelige principper fastsatte betingelser.

Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde gøre indgreb i statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder."

"Testen" efter artikel 1 er, om indgrebet er lovhjemlet, om det forfølger et anerkendelsesværdigt formål, og om der i indgrebet foreligger en rimelige balance mellem samfundets og individets interesser jf. f.eks. KS Elo Rytter, "Individets grundlæggende rettigheder" (MS 612ff).

I Menneskerettighedsdomstolens dom af 14. maj 2013 NKM mod Ungarn, Gáll mod Ungarn og R.Sz mod Ungarn fandt domstolen, at betingelserne om lovhjemmel og formål var opfyldt, men at beskatningen var så uproportionelt høj, at den var i strid med artikel 1 (MS 310, 329 og 331):

"3. The applicant complained under Article 1 of Protocol No. 1 - read alone and inconjunction with Article 13 - that the imposition of a 98% tax on the upper bracket of her severance constituted an unjustified deprivation of property, or else taxation at an excessively disproportionate rate, with no remedy available. [...]

67.                                  In the instant case, the Court takes into consideration in the proportionality analysis that the tax rate ap-plied exceeds considerably the rate applicable to all other revenues, including severance paid in the private sector, without determining in abstracto whether or not the tax burden was, quantitatively speaking, confisca-tory in nature.

68.                                  [...] It does not appear that any other revenue originating from the public purse was subjected to similarly high tax.

75.                                  The Court concludes that the specific measure in question, as applied to the applicant, even if meant to serve social justice, cannot be justified by the legitimate public interest reliedon by the Government.

76.                                  The foregoing considerations are sufficient to enable the Court to conclude that there has been a violation of Article 1 of Protocol No. 1"

I sagen for Menneskerettighedsdomstolen var der tale om en effektiv skattesats på 98 % af den øvre del af en fratrædelsesgodtgørelse. For A, C og B er den effektive skattesats på 127 %.

Den daværende regering anerkendte selv i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 286 af 19. maj 1993 (Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, skattekontrolloven) (MS 64), at beskatning ud fra muligheden for at benytte et gode strider imod grundlæggende skatteevneprincipper:

"Regeringen har imidlertid afstået fra at gå så langt som foreslået af Personskatteudvalget vedrørende skærpelse af beskatningen af personalegoder.

Det skyldes for det første, at en generel beskatning ud fra den blotte mulighed for at benytte godet anses for stridende mod grundlæggende skatteevneprincipper. Er godet ikke blevet benyttet, er der intet afkast og ingen besparelse at beskatte."

Til trods for den åbenlyse erkendelse blev rådighedsbeskatning under anvendelse af formodningsreglen ikke desto mindre indført ved lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000.

Beskatningen af A, C og B efter ligningsloven § 16 A stk. 5 (i 2012 stk. 6) jf. ligningsloven § 16 stk. 6 er så ekstrem, at den er uproportional og dermed i strid med artikel 1.

3. Anbringender vedrørende de subsidiærepåstande

3.1 Nedsættelse af beskatningsgrundlaget

Der er subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgerne i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes af et mindre beløb end fastlagt ved Landsskatterettens kendelse af 12. oktober 2021.

Det gøres i den forbindelse gældende, at den erhvervsmæssige drift af G5-virksomhed og sagsøgernes aktive rolle i driften giver anledning til, at retten foretager et skøn over, hvor stor en del af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), der anses for hhv. anvendt erhvervsmæssigt og privat.

En sådan skønsmæssig vurdering af den skattemæssige værdi af den private rådighed er anvist i de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 (hovedaktionærers m.fl. personalegoder og udbytter) (MS 51):

"Anvendes dele af lystbåden udelukkende erhvervsmæssigt, anses denne del af lystbåden ikke for at være stillet til den ansatte hovedaktionærs m.fl. rådighed. Den erhvervsmæssige del fragår således i beregningsgrundlaget."

I den forbindelse gøres det gældende, at sagsøgerne ikke kunne råde privat over (red.lystbåd.nr.1.fjernet), dels i de perioder, charteragenterne afholdt fremvisninger mv. på skibet med henblik på at skaffe charterkunder, jf. nærmere nedenfor pkt. 3.1.1, dels i de perioder hvor skibet undergik reparations- og vedligeholdelsesarbejder, jf. nærmere nedenfor pkt. 3.1.2. 3.1.1 Charteragenter havde den fulde rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

I SKM 2001.363 DEP (MS 362) har Skatteministeriet fastlagt, at kriterierne for afgrænsning af privat og erhvervsmæssig råden over andre personalegoder er vejledende for vurderingen af privat rådighed over lystbåd:

"De kriterier, der anvendes i relation til afgrænsningen af privat og erhvervsmæssig råden for så vidt angår andre personalegoder, vil også være vejledende i relation til lystbåde."

Af Skattestyrelsens Juridiske Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 ("Vurderingen af, hvornår en bil er til rådighed for privat kørsel") (MS 451) følger det, at rådigheden over en firmabil kan være afskåret, fordi firmabilen er stillet til rådighed for en anden ansat:

"Der kan også være andre grunde til, at en ansat er afskåret fra at have rådighed over en firmabil. Eksempelvis kan rådigheden være udelukket, fordi bilen i en periode er stillet til rådighed for en ansat på en sådan måde, at skatteyderen ikke selv har adgang til at bruge bilen, eller fordi man ikke har kunnet bruge bilen på grund af skade"

Tilsvarende i Skatteministeriets meddelelse af 12. september 2001, SKM 2001.363 DEP (MS 362), hvor det afgørende er "muligheden" for at bruge en lystbåd privat:

"Har en ansat hovedaktionær m.fl. - når som helst - mulighed for at bruge en lystbåd privat, taler det for, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden, især hvis båden ikke i øvrigt anvendes erhvervsmæssigt i nævneværdig grad."

De agenter, som A, C og B har indgået agentaftaler med (E II 661), havde den fulde retlige og faktiske rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet), imens de arbejdede på at skaffe charterkunder. Agenterne har holdt fremvisninger, arrangementer og lignende på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) som led i promoveringsarbejdet.

Hverken A, C eller B kunne derfor - hvis de ville - råde privat over (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Endvidere bemærkes, at både A og B er bosiddende i Y61-land, hvilket i praksis effektivt har afskåret enhver potentiel privat rådighed, selv når (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har ligget i havn i Danmark.

Som eksempel på agenternes fulde rådighed henvises til mail fra agent JP til en potentiel kunde af 12. december 2012, hvor han netop beskriver, at han har den fulde råderet (E II 691):

"Skriver til dig, da jeg har lavet en aftale med den danske ejer af Yachten (red.lystbåd.nr.1.fjernet), om at skibet bliver sejlet til Danmark næste år. Udelukkende for at jeg kan gøre brug af den, og tilbyde arrangementer til mit netværk".

Perioder, hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) stod til rådighed for agenterne, skal fraregnes fra A's, C's og B's rådighedsbeskatning.

3.1.2 Fraregning af perioder hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var under reparationsarbejde

Ud fra samme princip om, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) skal stå til privat rådighed for at gennemføre rådighedsbeskatning, kan A, C og B ikke rådighedsbeskattes i de perioder, hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var uegnet til sejlads (og derfor ikke var til egnet til privat rådighed) på grund af reparationsarbejde, herunder særligt i perioden den 29. december 2011 til den 17. marts 2013 og 18. marts 2013 til 14. maj 2013 (E II 561ff og E IV 2071ff).

Som citeret ovenfor er det afgørende iflg. SKM 2001.363 DEP (MS 362), om hovedaktionærerne har mulighed for at råde privat.

Der kan også henvises til Østre Landsrets dom af 18. februar 2003, SKM 2003.126 ØLR (MS 181f), hvor en motorcykel kun blev anset for at stå til rådighed i den del af året, hvor motorcyklen ikke var "opstaldet". Opstaldningen bestod konkret i, at motorcyklen var parkeret i en garage på ejerens arbejdsplads kun 10 km fra ejerens bopæl.

Dommen fra Østre Landsret indgår også i Ligningsrådets/Skatterådets praksis jf. SKM 2003.181 LR (MS 447):

"I den ovenfor omtalte dom fra Østre Landsret (SKM2003.126.ØLD) blev den pågældende motorcykel kun anset for at være til rådighed den del af året, hvor den ikke havde været "opstaldet".

Tidligere fremgik det da også direkte af Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.7 (LV 2011-1) (MS 465) og cirkulære nr. 72 af 17/04/1996 (MS 353), at perioder, hvor skibet varigt var trukket på land, ikke skulle medregnes til rådighedsbeskatningen.

I bemærkningerne til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 (MS 51) er det beskrevet, at:

"Båden anses at være til rådighed, selvom den er lagt på land en del af året som følge af forsikringskrav"

Lovgiver valgte altså - jf. ordlyden af bemærkningerne - alene at medtage perioder varigt på land som følge af forsikringskrav til rådighedsbeskatningen. Hvis lovgiver generelt ønskede at medtage perioder varigt på land til rådighedsbeskatningen, ville man selvfølgelig ikke have indskrevet specifikt "som følge af forsikringskrav".

En lystbåd står ikke til privat rådighed, hvis hovedaktionærerne ikke har mulighed for at råde over lystbåden privat.

Der blev bl.a. udført omfattende reparationsarbejde på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), hvor (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var klodset op på land i Y11-by og Y57-by, i perioden 29. december 2011 til 14. maj 2013. Fakturaer for reparationen og billeder af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i Y11-by indgår i sagen (E II 561ff og E IV 2071ff).

Det gøres gældende, at - i hvert fald - perioden 1. januar 2012 til 14. maj 2013 skal fraregnes rådighedsbeskatningen.

At beskatningsgrundlaget skal nedsættes understreges desuden af forsikringsbetingelserne i henhold til hvilke, (red.lystbåd.nr.1.fjernet) alene var forsikret for maksimalt 90 dages sejlads i perioden 1. oktober 2013 til den 30. september 2014 og maksimalt 30 dages sejlads (årligt) i perioderne 1. oktober 2014 til 30. september 2017. Ligeledes dokumenterer korrespondancen med G7-virksomhed (E II 1038 og 1066), at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været lagt op.

..."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"...

4. Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gør Skatteministeriet overordnet gældende, at lystbåden (red.lystbåd.nr.1.fjernet) har været stillet til B's, A's og C's frie rådighed i indkomstårene 2012-2016, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5 (i 2012: stk. 6) (MS 11), og at den skattepligtige værdi af lystbåden sættes til 2 % per uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering, jf. ligningslovens § 16, stk. 6 (MS 8).

Ministeriet gør i den forbindelse gældende, at der under de foreliggende omstændigheder, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.1, består en formodning for, at sagsøgerne har haft privat rådighed over lystbåden, således at det påhviler sagsøgerne at føre bevis for, at dette alligevel ikke skulle være tilfældet.

Denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet.

Hertil kommer, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) faktisk er anvendt af sagsøgerne privat, hvorfor beskatning er uundgåelig.

--------------------

Nedenfor uddyber Skatteministeriet i afsnit 4.1 først sine anbringender til støtte for, at B, A og C skal beskattes af deres private rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet), jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5 (MS 11), og § 16, stk. 6 (MS 8).

Derefter vil ministeriet i afsnit 4.2 og afsnit 5 behandle rækken af B's, A's og C's indsigelser enkeltvist for at vise, at der ikke er noget grundlag for de forskellige indsigelser, og at indsigelserne derfor ikke ændrer på, at B, A og C skal beskattes af deres private rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

4.1. Sagsøgerne er skattepligtige af deres private rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet), jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5 (tidl.: stk. 6) og § 16, stk. 6

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5 (i 2012: stk. 6) (MS 11), at hovedaktionærer, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godets værdi ansættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 6 (MS 8).

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 6, 2. pkt., at hvis en lystbåd stilles til rådighed for en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses denne for at have haft lystbåden til rådighed hele året. Denne formodningsregel gælder, uanset om lystbåden en del af året måtte være lagt på land eller af anden grund ikke konkret kan anvendes, jf. cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, pkt. 3.3 (MS 338). Det er således ikke den faktiske brug, der beskattes, men derimod selve rådigheden over en lystbåd, jf. også UfR 2005.2427 H (MS 110), hvor dette princip utvetydigt stadfæstedes af Højesteret, som udtalte følgende om ligningslovens § 16, stk. 6 (MS 114):

"Bestemmelsen må efter ordlyden og forarbejderne forstås på den måde, at den skattepligtige værdi skal beregnes på grundlag af det tidsrum, hvori den ansatte har haft adgang til at benytte båden, og ikke kun på grundlag af det tidsrum, hvori den ansatte har udnyttet råderetten."

Dog nedsættes den skattepligtige værdi med antallet af dage, som båden udlejes til tredjemand, ligesom den skattepligtige værdi nedsættes med en eventuel egenbetaling for råderetten, jf. ligningslovens § 16, stk. 6 (MS 8).

I Skatteministeriets meddelelse i SKM2001.363.DEP af 12. september 2001 (MS 362) fremgår følgende vedrørende formodningsreglen og rådighedsreglen i ligningslovens § 16, stk. 6:

"Beskatning af en ansat hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd forudsætter, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden. Med anvendelsen af begrebet "rådighed" sigtes til en bredere anvendelse af reglen end begrebet "anvendelse". Afgørelsen af, om en ansat hovedaktionær m.fl. må anses for at råde over en lystbåd, afhænger af en konkret skønsmæssig vurdering.

(...)

Hvis det for eksempel fremgår af ansættelseskontrakten for den ansatte hovedaktionær m.fl., at vedkommende som en del af aflønningen kan benytte en lystbåd privat, beskattes den ansatte hovedaktionær m.fl. af fri lystbåd. Bruges lystbåden til private formål er det også klart, at den ansatte hovedaktionær m.fl. har privat rådighed over båden. Har en ansat hovedaktionær m.fl. - når som helst - mulighed for at bruge en lystbåd privat, taler det for, at vedkommende har privat rådighed over lystbåden, især hvis båden ikke i øvrigt anvendes erhvervsmæssigt i nævneværdig grad."

Og videre:

"Det vurderes således, om en lystbåd inddrages i privatsfæren for den ansatte hovedaktionær m.fl. Har den ansatte hovedaktionær m.fl. eksempelvis sin familie med på sejladser, og/eller sejles der uden for arbejdstid og i weekender, uden at sejladserne kan siges at have en erhvervsmæssig begrundelse, er der en formodning for, at vedkommende råder privat over lystbåden."

Det fremgår således af meddelelsen, at det er "klart", at hovedaktionæren har privat rådighed over båden, hvis den anvendes til private formål, og at det taler for privat rådighed, hvis en hovedaktionær - når som helst - kan bruge lystbåden privat, især hvis lystbåden i øvrigt ikke anvendes erhvervsmæssigt i nævneværdig grad (som i denne sag). Det fremgår også, at formodningen for privat rådighed desuden forstærkes, når hovedaktionæren har sin familie med på båden (som i denne sag).

I overensstemmelse hermed fandt KBHs Byret i SKM2023.321.BR (kollegialt behandlet, anket - MS 183) på baggrund af en konkret vurdering, at en hovedaktionær havde privat rådighed over en lystbåd i 2012. Retten lagde bl.a. vægt på, at hovedaktionæren havde anvendt båden privat i 40 dage i 2012, herunder sammen med sin kæreste, og at det ikke var godtgjort, at alle opholdene på båden i 2012 var erhvervsmæssigt begrundet som ellers påstået. Båden i SKM2023.321.BR var desuden kun udlejet i 77 dage i 2012 (hvilket dog langt overstiger udlejningsfrekvensen for så vidt angår (red.lystbåd.nr.1.fjernet)). KBHs Byret slog også fast, at hovedaktionæren skal beskattes af sin rådighed selv i perioder, hvor båden var på værft eller under transportsejlads mellem lejeperioder.

Skatteministeriet gør gældende, at SKM2023.321.BR (MS 183) viser, at der også i den foreliggende sag er en klar formodning for sagsøgernes private rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet), jf. nedenfor. Hertil kommer, at hovedaktionæren i SKM2023.321.BR gjorde præcis samme synspunkter gældende om bl.a. ekspropriativ beskatning, at privat ejerskab af anden lystbåd skulle udelukke rådighedsbeskatning, og at lystbåden som følge af sin størrelse ikke omfattedes af ligningslovens lystbådsbegreb. Disse indsigelser tog retten ikke til følge i SKM2023.321.BR, og der er heller ikke grundlag for dem i denne sag, jf. nedenfor i afsnit 4.2.

På samme måde fandt retten i SKM2016.522.BR (MS 234) på baggrund af en konkret skønsmæssig vurdering, at en hovedaktionær var omfattet af formodningsreglen og var skattepligtig af rådigheden over to lystbåde. I vurderingen indgik en række forhold, herunder lav udlejningsfrekvens af lystbådene og at hovedaktionæren rent faktisk havde benyttet lystbådene privat. På den baggrund påhvilede det hovedaktionæren at godtgøre, at han ikke havde haft privat rådighed over bådene. Den bevisbyrde formåede han ikke at løfte, bl.a. da der ikke var ført en logbog over sejladsen.

Tilsvarende tog Landsskatteretten i afgørelse af 6. oktober 2010 (journalnr. 10-00425 - MS 412) stilling til de omstændigheder, som indgår i vurderingen af, om en direktør har en sådan rådighed over en lystbåd som fastsat i ligningslovens § 16, stk. 6. Landsskatteretten udtalte i den forbindelse, at det tillægges vægt, hvorvidt båden anvendes privat, og at der henses til direktørens levevis, herunder direktørens sejlkundskaber, fritidsinteresser m.v. I den konkrete vurdering indgår også omfanget af udlejning af båden til tredjemand.

Der kan i denne sammenhæng yderligere henvises til den omfattende retspraksis om den væsensbeslægtede situation, hvor en skatteyder har fået stillet fri bil til rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Retspraksis om denne sammenlignelige situation - som i sagens natur er mere almindeligt forekommende - viser netop, at hvor aktivet er egnet til privat benyttelse og er konstateret parkeret i nærheden af skatteyderens bopæl, påhviler det skatteyderen at afkræfte formodningen for privat rådighed, jf. f.eks. SKM2017.477.VLR (MS 140), SKM2015.510.ØLR (MS 144) og SKM2014.426.ØLR (MS 152).

Også retspraksis vedrørende fri rådighed over andre aktiver end lystbåde viser således, at hvis hovedaktionæren er omfattet af formodningsreglen - f.eks. fordi det er godtgjort, at aktiverne i det konkrete tilfælde er benyttet privat, eller at omstændighederne i øvrigt gør det nærliggende at antage, at aktivet er anvendt privat - påhviler det hovedaktionæren at løfte bevisbyrden for, at han ikke har haft fri rådighed over bådene, jf. også f.eks. UfR 2009.1202 H (MS 105).

Det er ikke, som antydet i de supplerende stævninger, side 10, 2. afsnit nedefra (E 338), en forudsætning for beskatning efter formodningsreglen, at skattemyndighederne beviser, at hovedaktionæren faktisk har anvendt lystbåden privat (hvilket imidlertid er tilfældet i denne sag, jf. nedenfor). Det er således rådigheden, og ikke den faktiske brug, som beskattes, jf. ovenfor. Dette ses også indenfor den omfattende sammenlignelige praksis, der findes om beskatning af fri bil, jf. ovenfor, og frit sommerhus, jf. f.eks. UfR 2009.2883 H (MS 97), hvor Højesteret stadfæstede landsrettens dom i henhold til følgende grunde:

"Efter ordlyden og forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 9, og § 16, stk. 5, findes det ikke at være en betingelse for beskatning, at sommerboligen faktisk benyttes af en hovedaktionær. Det må således anses for at være formålet med bestemmelsens udformning bl.a., at skattemyndighederne ikke skal være nødt til at bevise, at sommerboligen er anvendt privat af en hovedaktionær.

Beskatning vil derfor også kunne ske, når der alene er tale om en adgang til at råde eller en råderet."

Reglerne i ligningslovens § 16 A blev således netop indført med henblik på at undgå, at skattemyndighederne skal føre bevis for den faktiske brug.

...................   

I denne sag fremgår det udtrykkeligt af logbøgerne fra (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for årene 2012-2016 (bilag Q-U, E 693, 835, 1081, 1173 og 1291), at sagsøgerne - ifølge logbøgerne - i hvert fald befandt sig på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) samlet henholdsvis 100, 35 og 13 dage, og at de i visse tilfælde havde ægtefælle, familie eller venner med. Der er ikke angivet noget nærmere formål med deres tilstedeværelse i logbøgerne.

Det må lægges til grund, at sagsøgernes ophold var af privat karakter, og sagsøgerne har ikke godtgjort, at deres adskillige ophold på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var erhvervsmæssigt begrundet.

Dette understøttes da også af de foreliggende oplysninger om flere af opholdene. F.eks. var B på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med sin familie fra den 5. april til den 15. april 2012 (bilag Q, side 10-11, E 702-703), og A's venner (9 stk.) var ombord fra den 7. maj 2012 til den 9. maj 2012 (bilag Q, side 13, E 705). A og IA befandt sig også på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) nytårsaften 2013/2014 med venner (bilag R, side 176, E 1010), som der bl.a. blev indkøbt spiritus til (E 1639, sidste afsnit, og E 1606, 3. afsnit nedefra). Videre kan det f.eks. konstateres, at C den 19. august 2015 befandt sig på båden, og hvor der i logbogen bl.a. angives "12 bottles whiskey" (bilag T, side 39, E 1211), og at hun holdt et arrangement på båden primo september 2013, hvor hun endda ikke var registreret i logbogen, jf. bilag V (E 807). Hertil kommer, at det kan konstateres, at A i 2014 fik refunderet udgifter til bl.a. vin og spiritus de samme steder, som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) lå i havn, men hvor han imidlertid ikke var registreret ombord på båden i logbogen.

Som nævnt i afsnit 3.4 ovenfor er logbøgerne desuden mangelfulde (modsat supplerende stævninger, side 12, 2. afsnit, E 340) for så vidt angår registreringen af ankomst og afrejse, ligesom der foreligger eksempler (bilag V-Z, E 807, 793, 1269, 1069 og 1035) på, at A og C befandt sig på båden, uden at det overhovedet var registreret i logbøgerne. Som følge af logbøgernes mangelfulde karakter må det lægges til grund, at der er yderligere tilfælde - udover dem, ministeriet allerede har påpeget - hvor sagsøgerne befandt sig på båden, men hvor det ikke er registreret i logbogen.

Det må derfor også - udover at sagsøgernes ophold på båden var af privat karakter - lægges til grund, at omfanget af sagsøgernes faktiske private anvendelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) endda overstiger de opgørelser, som fremkommer på baggrund af de mangelfulde logbogsregistreringer (samlet henholdsvis 100, 35 og 13 dage).

A har da også selv i markedsføringsmaterialet for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) bekræftet, at båden blev anvendt privat af både ham, C og B, jf. bilag 13, side 3, og side 106 (E 1877 og 1980), herunder til rejser til mere fjerne destinationer som "the Y15-hav, Y1-land's coast, the Y30-hav and the Y31-hav".

De indgåede agentaftaler for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (bilag L-O, E 659, 827, 1141 og 1135) begrænsede da heller ikke sagsøgernes adgang til at råde over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) privat. Tværtimod indebar aftalerne, at agenterne alene kunne udleje båden efter forudgående samtykke fra sagsøgerne.

Heller ikke bådens forsikringsforhold begrænsede sagsøgernes adgang til at råde privat over (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Det fremgår af forsikringspolicerne (bilag Å og bilag 49-53, E 671, 809, 1047, 1155, 1273 og 1037), at hvis båden sejlede mere end 30/90 dage om året, var konsekvensen blot, at sagsøgerne skulle betale yderligere forsikringspræmie, jf. bilag 49-52, side 7 (E 815, 1053, 1161, 1279), og bilag 53 (E 1037).

Hertil kommer, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i hele perioden 2012-2016 kun var udlejet i 5 uger (bilag 16, side 4-8, E 552-556). Udlejningsfrekvensen var altså yderst lav. Selvom udlejningen af båden var tæt på ikkeeksisterende, var der i perioden besætning til stede på båden, hvilket derfor muliggjorde både sagsøgernes ophold og sejlads på båden, jf. bilag Q-U (E 693, 835, 1081, 1173 og 1291). Samtidig var (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i 2014-2016 primært beliggende i danske havne (og Y44-by), jf. den supplerende stævning, side 7, 2. bullet øverst (E 335), således at sagsøgerne havde meget let adgang til båden.

Den lave udlejningsfrekvens skal desuden ses i sammenhæng med de høje udgifter, der var til såvel brændstof, lønninger som proviant. Navnlig udgifterne til proviant, 10.262,40 kr. pr. måned fordelt over alle år, giver en formodning for, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i vidt omfang også blev anvendt privat.

De opgjorte høje udgifter (gnsn. 1.041.353,60 kr. pr. år) og de beskedne indtægter (gnsn. 461.065,76 kr. pr. år) medførte, at G5-virksomhed's egenkapital faldt (støt) med samlet 8.796.085 kr. i perioden fra 30. september 2013 til 30. september 2016 (bilag F, side 10, E 1022), og bilag I, side 10, E 1360). Driften af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) nødvendiggjorde således modtagelse af millionbeløb i koncerntilskud, men til trods herfor blev driften ikke indstillet, og baggrunden for at beholde båden (med besætning) samt først at sætte den til salg i ultimo 2016 (bilag I, side 7, E 1357) er derfor helt uden forretningsmæssig begrundelse.

Sagsøgerne oplyser, at de forsøgte at sælge (red.lystbåd.nr.1.fjernet) også inden ultimo 2016. De oplyser, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) blev forsøgt solgt i 2012 til en chartergæst, og at de i 2014-2016 gjorde sig store bestræbelser på at sælge båden, jf. replikken, side 7, 2. afsnit (E 509). Skatteministeriet opfordrede (M) sagsøgerne til at dokumentere de påståede salgsbestræbelser (duplikken, side 5, nederst) (E 523). Sagsøgerne har ved processkrift 1 af 8. januar 2024 fremlagt bilag 59-61 for at dokumentere salgsbestræbelserne.

Bilag 59 (E 1271) er en "Central Agency Sales Agreement", der imidlertid først er indgået med virkning fra 20. september 2016. Bilag 60 (E 1675) er en præsentation fra "(red.hjemmeside.nr.4.fjernet)" fra (så vidt ses) 2023 vedrørende (så vidt ses) agentens salgsbestræbelser fra primo 2020 (bilag 60, side 13, E 1687), og bilag 61 (E 1697) er en overordnet oversigt fra G10-virksomhed over diverse korrespondance mellem G10-virksomhed og diverse personer fra 2009-2023 vedrørende (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på Y27-nationalitet og Y127-sprog. Det fremgår bl.a. af oversigten, at G10-virksomhed den 10. marts 2015 oplyste, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) "is not actively for sale but the owner will consider an offer", jf. bilag 61, side 155 (E 1851). Den 30. oktober 2023 var meldingen, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) "is very actively for sale", jf. bilag 61, side 1 (E 1697).

De fremlagte bilag viser ikke det påståede salgsforsøg i 2012, eller at sagsøgerne gjorde sig "store bestræbelser" på at sælge båden i 2014/2016.

Sagsøgerne beskriver i replikken, afsnit 1.3 (E 507), deres markedsføringstiltag for (red.lystbåd.nr.1.fjernet), herunder JP's rolle i markedsføringen, jf. bilag 25 (E 691), bilag 35, bilag 39-46 (E 771, 2099, 773, 735, 789, 799, 795 og 797) og bilag P (E 2105). Sagsøgerne nævner følgende konkrete markedsføringstiltag på (red.lystbåd.nr.1.fjernet):

-             Arrangementer den 11. juni 2013 og 11. oktober 2013 - alene dokumenteret ved et tilbud fra JP (bilag 41, E 773)

-             Arrangement den 15. august 2013 - alene dokumenteret ved et oplæg fra JP (bilag 43, E 789)

-             Arrangement den 23. august 2013 (bilag 44, E 799)

-             JP's møde med MA den 9. august 2013 (bilag 45 og 46, E 795 og 797)

-             Arrangement den 24. og 25. juni 2013 (bilag 47, E 2103)

Det er i sagens natur meget få konkrete markedsføringstiltag over en periode på 5 år (2012-2016), og det ændrer ikke på, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) kun i yderst begrænset omfang var udlejet i perioden 2012-2016.

Til det nævnte kommer yderligere, at A privat ejede en anden lystbåd, "(red.fartøj.nr.1.fjernet)", som også C og B holdt ferie på (bilag 34, E 2089), jf. de supplerende stævninger, side 16, 3. afsnit nedefra (E 344). Henset hertil og til A's udtalelser om (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (bilag 13, side 3 og side 106, E 1877 og 1980) samt familiens historie med skibe, jf. de supplerende stævninger, side 3, øverst (E 331), må det lægges til grund, at sagsøgerne havde en særlig (fritids)interesse for lystbåde, jf. SKM2001.363.DEP (MS 362). A har da også en række forskellige maritime uddannelser, herunder som (red.uddannelse.nr.1.fjernet), (red.uddannelse.nr.7.fjernet) og (red.uddannelse.nr.8.fjernet), jf. de supplerende stævninger, side 3, 3. afsnit (E 331), ligesom både han og C har taget et søsikkerhedskursus, jf. E 39, 3. afsnit nedefra.

Under de foreliggende omstændigheder er der en klar formodning for, at sagsøgerne havde privat rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i perioden. Sagsøgerne har ikke afkræftet denne formodning ved effektivt at have fraskåret sig deres rådighed:

.........................

Sagsøgerne har ikke fremlagt nogen fraskrivelseserklæring om, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke var til rådighed for deres private benyttelse. Det underbygger, at lystbåden har stået til rådighed for sagsøgerne, jf. f.eks. SKM2014.426.ØLR (MS 152) og SKM2012.464.ØLR (MS 155) (begge om fri bil). Der foreligger heller ikke andre forhold, som effektivt har hindret, at sagsøgerne har været i stand til privat at råde over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (tværtimod), jf. f.eks. UfR 2021.3915 H (MS 80), som også vedrørte rådighed over fri bil.

Den fremlagte erklæring fra G10-virksomhed (bilag 29, side 1, E 1385) beviser ikke, at der forelå nogen "mundtlig fraskrivelseserklæring" (modsat de supplerende stævninger, side 14, 5. afsnit, E 342).

Erklæringerne fra IC og G9-virksomhed (bilag 29, side 1-2, E 1385-1386) kan i øvrigt ikke tillægges afgørende bevismæssig betydning, idet erklæringerne er indhentet til brug for skattesagen, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H (MS 119). Derudover er erklæringen fra IC forkert, idet den angiver, at "(red.navn.nr.3.fjernet) [...] has never cruised on her", jf. bilag 29, side 1, sidste afsnit (E 1385), selvom A havde adskillige ophold på båden, jf. gennemgangen ovenfor i afsnit 3.4.

Heller ikke JP's salgspitch-mail til en potentiel kunde om, at JP skulle have "fuld rådighed" over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (bilag 25, E 691), kan tages til udtryk for, at sagsøgerne (på nogen måde) var afskåret fra at råde over båden (modsat de supplerende stævninger, side 6, sidste bullet, E 334). (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var da også kun udlejet én uge i 2013, som er det år, der omtales i JP's mail.

Det kan derfor ikke lægges til grund, at sagsøgerne på nogen måde effektivt fraskrev sig retten til at råde privat over (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Tilsvarende angiver logbøgerne ikke formålet med sagsøgernes tilstedeværelse på båden, og de dokumenterer derfor i sagens natur heller ikke, at deres tilstedeværelse udelukkende var erhvervsmæssig som hævdet. På linje med kørselsregnskaber, der er udarbejdet efterfølgende til brug for skattesagen, kan de forklaringer, som sagsøgerne - nu - kommer med (bilag 22, E 2069) om deres tilstedeværelse på båden, ikke tillægges nævneværdig betydning, jf. herved UfR 2021.3915 H (MS 80). Det er tilfældet, uanset om logbøgernes udformning skyldes "et valg fra kaptajnen" (supplerende stævninger, side 12, 1. afsnit, E 340).

Det forhold, at A og B efter det oplyste er bosiddende i Y61-land, udgør heller ikke nogen effektiv afskæring af deres rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) henset til de strenge krav opstillet i praksis, jf. modsat replikken, side 14, 2. afsnit nedefra (E 516).

B, A og C har således ikke afkræftet formodningen for deres private rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Konsekvensen er, at de er skattepligtige af denne rådighed, jf. ligningslovens § 16, A, stk. 5 (i 2012: stk. 6) (MS 11), jf. ligningslovens § 16, stk. 6 (MS 8), og at de indbragte afgørelser fra Landsskatteretten derfor er korrekte.

4.2. Sagsøgernes indsigelser

4.2.1. Sagsøgerne har ikke godtgjort, at deres ophold på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var erhvervsmæssigt begrundet

B, A og C gør i de supplerende stævninger, side 8, 2. afsnit (E 336), gældende, at deres tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udelukkende var erhvervsmæssigt begrundet, og at det er dokumenteret ved bilag 22 (E 2069), der udgør deres egne forklaringer om baggrunden for tilstedeværelsen på (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

Sagsøgerne henviser derudover (bl.a. supplerende stævninger, side 7, 4. afsnit, E 335) til en række markedsføringsmateriale og -tiltag (bilag 13 og bilag 39-47, E 771, 2099, 773, 735, 789, 799, 795, 797 og 2103), 3 screenshots af C's Outlook-kalender (bilag 14, E 1027), en mail fra G22-virksomhed (bilag 15, E 2053), eksempler på hotelbookings (bilag 17 og 18, E 1245 og 2055), eksempler på invitationer (bilag 19, E 779), en "kort- og langsigtet forretningsstrategi" på én A4-side (bilag 20, E 2059), C's (tabel)oversigt over forretningstiltag (bilag 21, E 2061) samt sagsøgernes egen (tabel)oversigt over vedligeholdelsesarbejder (bilag 27, E 2077).

Endelig henviser sagsøgerne (supplerende stævninger, side 8, 5. afsnit ff., E 336) til en erklæring fra den tidligere ansatte JN (bilag 28, E 1387), erklæringer fra IC og G9-virksomhed (bilag 29, E 1385) samt forsikringspolicerne fra G7-virksomhed (bilag Å og bilag 49-53, E 671, 809, 1047, 1155, 1273 og 1037).

Det fremlagte dokumenterer imidlertid ikke, at sagsøgernes tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) alene var erhvervsmæssigt begrundet, og at det skulle være tilfældet for samtlige af sagsøgernes registrerede (og ikkeregistrerede) ophold på (red.lystbåd.nr.1.fjernet).

For det første kan sagsøgernes egne (efterfølgende og ufuldstændige) forklaringer (bilag 22, E 2069) ikke i sig selv føre til en afkræftelse af formodningsreglen, jf. afsnit 4.1.

For det andet dokumenterer det (i mange tilfælde udaterede) markedsføringsmateriale, som sagsøgerne skulle have udarbejdet, selvsagt ikke, at deres tilstedeværelse på båden var erhvervsmæssig. Det samme gør sig gældende for de fremlagte tabeller, oversigter og (udaterede) billeder af båden (bilag 20-21 og 27, E 2059, 2061 og 2077). Sagsøgerne har i det hele taget ikke redegjort nærmere for, hvordan det fremlagte materiale skulle dokumentere, at deres konkrete tilstedeværelse på (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var erhvervsmæssigt begrundet.

For det tredje står omfanget af det arbejde, som sagsøgerne påstår, at de har udført på båden (og som B fik løn for, jf. bilag 26, E 1389), i modsætning til det forhold, at der blev indgået en række forskellige agentaftaler for (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og at agenterne således skulle stå for at markedsføre båden samt formidle kontakten til eventuelle kunder.

For det fjerde kan der som nævnt ikke lægges afgørende vægt på de erklæringer (bilag 28-29, E 1387 og 1385), som er udarbejdet til brug for skattesagen, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H (MS 119), og som i øvrigt ikke er konkret underbygget af det fremlagte materiale.

Den omstændighed, at der har været en meget begrænset erhvervsmæssig drift af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), beviser ikke, at samtlige af sagsøgernes ophold på båden var erhvervsmæssigt begrundede (modsat supplerende stævninger, side 9, 7. afsnit, E 337). Spørgsmålet i sagen er jo netop, om sagsøgerne sideløbende med eventuelle erhvervsmæssige hensigter havde privat rådighed over båden.

Det er da også udokumenteret, at B, A og C alene skulle have anvendt båden erhvervsmæssigt, og de har fortsat ikke redegjort for den erhvervsmæssige begrundelse for de ophold på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), der ikke var registreret i logbogen, jf. afsnit 3.4 ovenfor og ministeriets opfordring (D) og (E). Bl.a. A's egne udtalelser vedrørende familiens private anvendelse af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), jf. bilag 13, side 106 (E 1980), viser også, at der var en sådan privat anvendelse og rådighed, jf. i det hele afsnit 4.1 ovenfor.

4.2.2. Sagsøgernes adgang til "(red.fartøj.nr.1.fjernet)" ændrer ikke på, at de havde privat rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet)

Sagsøgerne gør med henvisning til SKM2001.363.DEP (MS 362) gældende, at A's private ejerskab af lystbåden "(red.fartøj.nr.1.fjernet)", som er beliggende i Y43-by, støtter, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke stod til sagsøgernes private rådighed, jf. supplerende stævninger, side 16, 3. afsnit nedefra f. (E 344).

A's ejerskab af en anden båd - og B og C's adgang til denne båd - afkræfter imidlertid ikke formodningen for deres rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet). Det har Københavns Byret for nyligt slået fast i den lignende sag SKM2023.321.BR (kollegialt behandlet - MS 183), jf. også SKM2016.522.BR (MS 234) samt princippet i UfR 1995.40/2 H (MS 126), UfR 2000.329 H (MS 122), UfR 2005.1691 H (MS 115) og SKM2009.239.HR (MS 105), som vedrører fri bil.

Ministeriet fremhæver yderligere, at sagsøgerne har oplyst, at "(red.fartøj.nr.1.fjernet)" er en "flodbåd", der altså er beregnet til en helt anden type sejlads end (red.lystbåd.nr.1.fjernet), jf. supplerende stævninger, side 16, 2. afsnit nedefra (E 344). Der er også markant forskel på "(red.fartøj.nr.1.fjernet)" og (red.lystbåd.nr.1.fjernet) størrelse, jf. bilag 13 og bilag 34 (E 1875 og 2089). "(red.fartøj.nr.1.fjernet)" er i øvrigt efter det oplyste beliggende i Y43-by. "(red.fartøj.nr.1.fjernet)" kan derfor ikke træde i stedet for (red.lystbåd.nr.1.fjernet), og sagsøgerne kan derfor ikke afkræfte formodningen for deres private rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ved at henvise til "(red.fartøj.nr.1.fjernet)", der som anført er en helt anden type og størrelse sammenlignet med (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og er beliggende et helt andet sted.

Rettere viser sagsøgernes henvisning til "(red.fartøj.nr.1.fjernet)", at de - og i hvert fald A - havde en (fritids-)interesse for lystbåde, jf. SKM2001.363.DEP (MS 362).

Den afgørelse fra Landsskatteretten af 16. november 2006 (j.nr. 2-7-19040185 - MS 440), som sagsøgerne henviser til (supplerende stævninger, side 17, 3. afsnit, E 345), vedrører et tilfælde, hvor båden (beviseligt) var anskaffet med videresalg for øje, og den er derfor ikke sammenlignelig med denne sag. Desuden var det ikke et "afgørende" moment - men derimod blot ét moment - at skatteyderen i sagen havde en båd til rådighed i privat regi.

4.2.3. (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er en lystbåd i ligningslovens forstand

B, A og C gør gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke er en "lystbåd" i ligningslovens § 16, stk. 6's forstand, jf. de supplerende stævninger, side 15, 4. afsnit nedefra f. (E 343), og replikken, side 10, nederst f. (E 512).

Deres synspunkt er, at fordi (red.lystbåd.nr.1.fjernet) - frem til april 2011 (bilag B, E 559) - var indregistreret som et "General Cargo Ship", der af sagsøgerne oversættes til "lastfartøj" (bilag 4 og 5, E 1855 og 543), så er båden ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6. Efter sagsøgernes opfattelse omfatter en "traditionel opfattelse" af begrebet "lystbåd" således ikke "et skib indregistreret som lastfartøj", og de henviser i den forbindelse til, at et lastfartøj efter deres opfattelse ikke er afgiftspligtigt efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer.

Sagsøgernes synspunkt er i bund og grund, at den slags lystbåde, som de i kraft af deres økonomiske evner er i stand til at finansiere erhvervelsen af, skulle sprænge rammerne for, hvad der er omfattet af bestemmelsen. Samme synspunkt blev gjort gældende af hovedaktionæren i den nyligt afsagte dom i SKM2023.321.BR (kollegialt behandlet - MS 183), hvor Københavns Byret afviste synspunktet.

Der er intet i ordlyden eller i hensigten bag bestemmelsen, der understøtter et sådant synspunkt:

Sagsøgerne overser med sit anbringende for det første, at skibet - fra april 2011 og frem - netop var indregistreret som en "Commercial Yacht" (bilag B, E 559), herunder med betegnelsen "YCH: Yacht engaged in commercial use carrying no cargo and not more than twelve (12) passengers" (bilag C, E 1045). (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er da også i det materiale, som sagsøgerne selv skulle have udarbejdet, omtalt som en "classic super yacht" (f.eks. bilag 13, side 12, E 1886).

I de i sagen omhandlede indkomstår (2012-2016) var (red.lystbåd.nr.1.fjernet) således registreret som henholdsvis en "Commercial Yacht" (bilag B, E 559) og en "Commercial Yacht" under betegnelsen "YCH: Yacht engaged in commercial use carrying no cargo and not more than twelve (12) passengers" (bilag C, E 1045).

Sagsøgerne anfører (supplerende stævninger, side 2, 2. afsnit nedefra, E 330), at det fremgår af bilag 4 (E 1855), at Søfartsstyrelsen har bekræftet, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) siden 2006 har været indregistreret som et "General Cargo Ship". Det bestrides. E-mailen fra Søfartsstyrelsen i bilag 4 er beskåret i en sådan grad, at datoen for Søfartsstyrelsens svar ikke fremgår. Ministeriet har opfordret (A) (svarskrift, side 2, 6. afsnit, E 402) sagsøgerne til at fremlægge mailkorrespondancen med datering i sin fulde længde, men opfordringen er ikke blevet besvaret.

I henhold til www.ordnet.dk (administreret af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab) er en "yacht" defineret som en "stor lystbåd, ofte meget luksuriøst indrettet" (bilag AB, E 1673).

Derudover er der intet i ordlyden eller i hensigten bag bestemmelsen, der understøtter sagsøgernes synspunkt.

Begrebet "lystbåd" er behandlet i forarbejderne til ligningsloven, hvor det i de specielle bemærkninger til § 1 i lovforslag nr. 286 af 19. maj 1993 anføres, at (MS 66):

"Begrebet lystbåd må fastsættes i overensstemmelse med en traditionel opfattelse af begrebet. En vis vejledning kan dog hentes i praksis efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 165 af 31. marts 1993."

I cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven specificeres begrebet lystbåd (MS 353):

"Udtrykket lystbåd dækker enhver form for båd, der kan anvendes i fritidsøjemed."

Begrebet lystbåd blev igen behandlet i lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 til lov om ændring af forskellige skattelove - herunder ligningsloven - hvor det af de almindelige bemærkninger under "gældende ret" fremgår, at (MS 36):

"Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed."

Med disse forarbejder blev det fastlagt, at begrebet "lystbåd" i ligningslovens forstand skal forstås som enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed - hvilket (red.lystbåd.nr.1.fjernet) både kunne og blev - og henvisningen til den dagældende praksis efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer blev ikke gentaget.

Det gøres derfor gældende, at den dagældende praksis efter lov om afgift af lystfartøjsforsikringer (lystfartøjsforsikringsafgiftsloven), som der henvistes til i forarbejderne fra 1993, og som der i henhold til de specielle bemærkninger til § 1 i lovforslag nr. 286 af 19. maj 1993 kunne søges en "vis vejledning i", ikke kan tillægges nogen betydelig vægt og i hvert fald ikke den af sagsøgerne anførte betydning ved vurderingen af, om (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er en lystbåd, jf. replikken, side 10 ff. (E 512).

Det er navnlig tilfældet henset til, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i de indkomstår, 2012-2016, som sagen omhandler, faktisk var indregistreret som en "Commercial Yacht" (bilag B og C, E 559 og 1045).

................................

Selv hvis der lægges vægt på forarbejderne fra 1993 (MS 66), og selv hvis der lægges vægt på indregistreringen som "Generel Cargo Ship" forud for april 2011, er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) dog stadig en lystbåd.

Da henvisningen til lystfartøjsforsikringsafgiftsloven blev indsat i 1993 i forarbejderne til ligningsloven, indeholdt dagældende version af lystfartøjsforsikringsloven ikke nogen fast definition af begrebet lystbåd. Lovens § 1 lød således (MS 29):

"Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer af enhver art, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr. Afgiften omfatter også forsikringer for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervsmæssigt."

Med lovforslag nr. 103 fremsat den 14. november 2018 blev der imidlertid indsat en sådan definition, og lovens § 1, stk. 2, fik følgende ordlyd (MS 27):

"Ved et lystfartøj forstås ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved erhvervsmæssige formål forstås personbefordring og godstransport eller levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål."

Følgende fremgår således af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 103 fremsat den 14. november 2018, pkt. 2.3.2.1 - MS 78):

"Hvad angår lystfartøjsbegrebet, indeholder hverken det oprindelige fremsatte lovforslag eller senere lovforarbejder en definition af et lystfartøj. Hvilke lystfartøjer, hvor forsikringen heraf er afgiftspligtig, er dog efterfølgende blevet fastlagt gennem praksis fra Skatteforvaltningen og Søfartsstyrelsen og afgørelser fra Skatterådet og det tidligere Momsnævn. Som eksempler på lystfartøjer kan bl.a. fremhæves fartøjer, der anvendes privat, herunder motorbåde, sejlbåde, joller, kajakker m.v. Derudover bliver også windsurf boards og husbåde med egen fremdrift (motor) anset som afgiftspligtige lystfartøjer. Hertil kommer en afgørelse fra det tidligere Momsnævn, hvor en forsikring for et lystfartøj, der af skibstilsynet var godkendt til sejlads med passagerer og optaget i Skibsregistret som sejlskib med hjælpemotor (lastfartøj), ikke blev betragtet som afgiftspligtig. [...]"

Det fremgår videre af forarbejdernes pkt. 2.3.2.2, at (MS 79):

"Det foreslås, at lystfartøjsbegrebet præciseres i bestemmelsen. Ordlyden tilpasses definitionen i energibeskatningsdirektivet, som vurderes at harmonere med afgørelserne fra Skatterådet og Momsnævnet og Skatteforvaltningens nuværende praksis."

Det fremgår således af forarbejderne, at den definition af begrebet lystfartøj, som blev indsat i § 1, stk. 2, i lystfartøjsforsikringsafgiftsloven på baggrund af lovforslag nr. 103 fremsat den 14. november 2018, tillige var den definition, som blev anvendt i praksis før lovens ikrafttræden, og at indsættelsen af § 1, stk. 2, således alene var en konstituering af gældende ret.

Efter lystbådsforsikringsafgiftslovens § 1, stk., 2 (MS 27), er et lystfartøj således ethvert fartøj, medmindre det udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) blev ikke udelukkende anvendt til erhvervsmæssige formål, og det vil sige, at selv hvis lystfartøjsforsikringsafgiftsloven og praksis i henhold til loven tillægges en "vis vejledning" som forudsat i forarbejderne til ligningsloven fra 1993, er (red.lystbåd.nr.1.fjernet) en lystbåd.

Selv hvis der efter søfartslovgivningen måtte blive lagt vægt på, hvorledes et fartøj faktisk er indregistreret i Skibsregistret, medfører det forhold, at en båd efter søfartslovgivningen måtte kvalificeres som eksempelvis et lastskib, ikke, at båden skattemæssigt kvalificeres som en lystbåd, jf. E 113, 3. afsnit.

Registreringen i skibsregisteret foretages da også ud fra andre hensyn og kriterier end dem, der ligger bag indførelsen af ligningslovens §§ 16 A og 16, som bl.a. har til formål at beskatte vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, og som i 1993 blev ændret således, at værdiansættelsen blev ansat på mere objektive kriterier, herunder en objektiviseret værdiansættelse af et vederlagsfrit gode i form af brug af en lystbåd. At (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (frem til 2011) af ikke nærmere beskrevne årsager måtte have været registreret som et lastskib, er ikke ensbetydende med, at det ikke er en lystbåd i ligningslovens forstand.

Også i andre dele af skatteretten har der været anledning til at forholde sig til, hvad en lystbåd er.

I retspraksis efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 8, er der således taget stilling til, hvornår der er tale om et "lystfartøj", jf. SKM2010.61.VLR (MS 157). Heri udtalte landsretten følgende (MS 162):

"Der er ikke i loven eller i lovens forarbejder nogen nærmere definition af, hvad der skal forstås ved "skibe" og "lystfartøjer". Afgrænsningen af, om der er tale om et lystfartøj i momslovens forstand, må derfor ud fra en naturlig sproglig forståelse af begrebet "lystfartøj" bero på, om fartøjet efter sin konstruktion, sin indretning og sin fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål.

På baggrund af de fremlagte oplysninger om fartøjet bl.a. i form af beskrivelse og specifikationer, tegninger, fotomateriale og markedsføringsmateriale finder landsretten, at "Where the Dreams have No End" fremstår som et lystfartøj bestemt til fritids- og lystformål, og fartøjet må derfor anses for omfattet af begrebet "lystfartøj" i momslovens § 34, stk. 1, nr. 8.

Det bemærkes i denne forbindelse, at G1-virksomhed i det fremlagte materiale markedsførte bådtypen som "yacht", hvilket efter det oplyste om klassificering er en lystbåd, og at selskabet under byggeriet registrerede skibet som lystyacht (Pleasure Yacht). [...]

Det forhold, at G1-virksomhed udstyrede båden, således den kunne godkendes til erhvervsmæssig udlejning, og efterfølgende lod den indregistrere som erhvervsfartøj (Commercial Vessel), kan ikke føre til andet resultat".

Vestre Landsret fastslog således, at i momslovens forstand er det afgørende, om fartøjet efter sin konstruktion, indretning og fremtoning fremstår som bestemt til fritids- og lystformål. Landsretten fastslog endvidere, at det ikke havde nogen betydning for bådens karakter af lystfartøj, at den blev indregistreret som erhvervsfartøj.

Også efter denne definition må (red.lystbåd.nr.1.fjernet) anses for at være et lystfartøj.

Det gøres således opsummerende gældende, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udgør en lystbåd i ligningslovens forstand, og at sagsøgerne ikke kan undgå beskatning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5 (i 2012: stk. 6), jf. ligningslovens § 16, stk. 6, ved at hævde, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (tidligere) var indregistreret som et "Generel Cargo Ship" og med henvisning til (red.lystbåd.nr.1.fjernet) størrelse, jf. replikken, side 12, 5. afsnit (E 514). Der er således intet i ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 6, eller i hensigten bag bestemmelsen, der skulle understøtte et sådant synspunkt, som da også ville medføre, at beskatningen var forbeholdt de, der "alene" havde økonomisk formåen til - gennem deres selskaber - at købe en lidt mindre lystbåd end én af den kaliber, som (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er udtryk for, jf. også SKM2016.522.BR (MS 234) og SKM2023.321.BR (MS 183).

For det tilfælde, at retten imidlertid måtte give sagsøgerne medhold i, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke er en lystbåd i ligningslovens § 16 A, stk. 5's (i 2012: stk. 6's), forstand, gøres det subsidiært gældende, at sagsøgerne er skattepligtige af deres rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 (MS 10). Det er Skatteministeriets opfattelse, at der i så fald skal ske hjemvisning med henblik på beløbsmæssig opgørelse af den skattepligtige værdi, jf. Skatteministeriets subsidiære påstand.

4.2.4. Der er ikke tale om ekspropriativ beskatning - Tillægsprotokol til EMRK af 20. marts 1952, art. 1

Sagsøgerne gør gældende, at beskatningen af deres private rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udgør en krænkelse af artikel 1 i tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Menneskerettighedskonventionen (EMRK) (MS 32), idet beskatningen er konkret uproportional, jf. de supplerende stævninger, side 17, 3. afsnit nedefra f. (E 345). Sagsøgerne har i den forbindelse påberåbt sig Menneskerettighedsdomstolens dom af 14. maj 2013, N.K.M mod Ungarn (MS 308).

Artikel 1 i tillægsprotokol af 20. marts 1952 til EMRK har følgende ordlyd (MS 32):

"Beskyttelse af ejendom

1.                       Enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til uforstyrret nydelse af sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de ved lov og folkerettens almindelige principper fastsatte betingelser.

2.                       Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde gøre indgreb i statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder."

Som det fremgår af artikel 1, stk. 2, begrænser beskyttelsen i artikel 1, stk. 1, på ingen måde "statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser nødvendige [bl.a.] for at sikre betaling af skatter". Indgreb i form af beskatning vil således som udgangspunkt være berettiget i medfør af artikel 1, stk. 2.

Praksis fra den Europæiske Menneskeretsdomstol (EMD) viser, at stater har en særdeles vid skønsmargin ved fastlæggelsen af den generelle skattepolitik, jf. blandt andet EMD's dom af 14. maj 2013, N.K.M mod Ungarn, pkt. 49-50 (MS 324), samt beskrivelsen af praksis i Nina HolstChristensen m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, 3. udg. 2011, side 1276 (MS 519), og Jon Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 5. udg. 2020, side 1392 (MS 596).

Den brede skønsmargin omfatter lovgivers valg med hensyn til definition af skattepligtig indkomst, beskatningsmåde og skatteprocent, jf. bl.a. EMD's afgørelse af 16. januar 2018, Cacciato mod Italien, pkt. 24-25 (MS 304), samt Jon Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 5. udg. 2020, side 1392 (MS 596).

I overensstemmelse hermed anså EMD det ikke for at udgøre en krænkelse, at beskatning af en fast ejendom skete på grundlag af en værdian sættelse, der var betydeligt højere end den markedsværdi, der var lagt til grund ved udbetaling af ekspropriationserstatningen, jf. Jokela mod Finland, pkt. 57-60 (MS 289). Kvadratmeterprisen i skattesagen var fire gange højere end kvadratmeterprisen i ekspropriationssagen.

EMD vil således respektere den nationale lovgivers vurdering, medmindre den helt åbenbart er uden rimeligt grundlag, jf. Jon Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 5. udg., 2020, side 1392 (MS 596).

Vurderingen af, om en konkret beskatningsordning udgør en krænkelse af EMRK, beror blandt andet på en afvejning af borgernes private ejendomsret over for staternes ret til at opkræve skatter, hvilket vil sige, at der skal være proportionalitet mellem de benyttede midler og det varetagne offentlige formål, jf. bl.a. Nina Holst-Christensen m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer, 3. udg. 2011, side 1276 (MS 519).

Beskatningen i den konkrete sag har hjemmel i og er i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 6, og § 16 A, stk. 5 (i 2012: stk. 6), og bestemmelsernes forarbejder. Beskatningen i den konkrete sag er med andre ord i overensstemmelse med Folketingets afvejninger og intentioner.

Beskatningen af lystbåde som personalegode blev bl.a. indført med det legitime formål at skærpe beskatningen af "personalegoder" og i den forbindelse indføre en objektiviseret værdiansættelse for så vidt angår bl.a. lystbåde, jf. de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 286 af 19. maj 1993 til lov om ændring af bl.a. ligningsloven (MS 63):

"Lovforslaget har til formål dels at skærpe beskatningen af personalegoder, dels at styrke den skattemæssige kontrol med beskatningen heraf. I overensstemmelse med Personskatteudvalgets anbefaling stilles der forslag om, at personalegoder skattemæssigt værdiansættes til markedsværdien af godet modsat i dag, hvor værdiansættelsen i praksis ofte foretages på grundlag af en bedømmelse af godets værdi for netop den pågældende modtager. For udvalgte større personalegoder stilles der forslag om en objektiveret værdiansættelse direkte i loven. Det drejer sig om bil, sommerbolig og lystbåd."

Med lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 til lov om ændring af forskellige skattelove, herunder ligningsloven, blev det foreslået, at der skulle indsættes en selvstændig beskatningshjemmel for udbytter i form af bl.a. lystbåde, hvis værdiansættelse skulle ske på baggrund af lignings lovens § 16, stk. 6, jf. de specielle bemærkninger til § 6, nr. 5 (MS 53):

"Det foreslås, at der indsættes en selvstændig beskatningshjemmel for udbytter i form af en sommerbolig, lystbåd eller helårsbolig, som stilles til rådighed af selskabet for en hovedaktionær. Med den selvstændige beskatningshjemmel udskilles de nævnte goder fra den sædvanlige udbyttebeskatning efter § 16 A, stk. 1. Udskillelsen er nødvendig, fordi det foreslås, at goderne i stedet for at blive beskattet som aktieindkomstskal beskattes som personlig indkomst, jf. forslagets § 7. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej.

Værdiansættelsen af goderne skal følge de i dette lovforslag foreslåede regler for værdiansættelsen af personalegoder. På denne måde sikres det, at der er overensstemmelse imellem værdiansættelsen af personalegoder og udbytter til en hovedaktionær."

Som det fremgår af citatet, tog lovforslaget således højde for, at værdiansættelsen af udbytte i form af (fri) lystbåd skulle svare til værdiansættelsen af et tilsvarende personalegode.

Med lovforslaget blev det desuden specificeret i ligningsloven, at der skulle ske beskatning af rådigheden over lystbåden og ikke den faktiske anvendelse af den. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det således af pkt. 1 (MS 35):

"Samtidig indføres en formodningsregel for ansatte hovedaktionærer o. lign., der har fri sommerbolig eller frilystbåd til rådighed, som medfører, at beskatningen heraf sker efter de gældende procentsatser svarende til rådigheden over personalegodet og ikke til den faktiske (beviste) anvendelse af personalegodet. Herved opnås en beskatning af fri sommerbolig og fri lystbåd, som er i overensstemmelse med hensigten med de hidtil gældende regler. Der er således snarere tale om justeringer end egentlige ændringer i principperne for fastsættelse af den skattepligtige værdi af at have rådighed over de pågældende goder."

Videre fremgår det af de almindelige bemærkninger, pkt. 3 (MS 40):

"I de tilfælde, hvor hovedaktionæren m.fl. er omfattet af formodningsreglen, foreslås ligeledes indført regler, som giver forholdsmæssigt nedslag for andre personers benyttelse af båden. Endvidere foreslås der nedslag ved egenbetaling. Der gives også nedslag, såfremt en del af en båd udelukkende anvendes erhvervsmæssigt."

Samtidigt med indførelsen af formodningsreglen blev det således indført, at der skulle ske forholdsmæssigt nedslag i en række tilfælde, hvor hovedaktionæren ikke kunne anses at have haft rådighed over lystbåden.

Som det fremgår af citatet, har lovgiver forholdt sig til, at beskatningen ikke må være uproportional, hvilket bl.a. er tilgodeset ved, at der gives nedslag i det skattepligtige beløb, eksempelvis for perioder, hvor det skattepligtige gode - båden - benyttes af andre.

Beskatningen af rådighed over lystbåd (enten i form af personalegode eller i form af udlodning) forfølger således et legitimt formål, nemlig at beskatte rådigheden over lystbåde på baggrund af en objektiviseret værdi, som er den samme, uanset om der er tale om en udlodning eller et personalegode. Beskatningen er desuden ikke uproportional, idet den netop ikke går videre end nødvendigt henset til det legitime formål.

Da den objektiviserede værdi, som beskattes, netop består i adgangen til at råde over lystbåden, er det også uden betydning, at sagsøgerne ikke er "tilført [...] nogen likviditet, eller der er opnået nogen fortjeneste" (supplerende stævninger, side 17, 2. afsnit nedefra, E 345). Det er i øvrigt forkert, at sagsøgerne ikke har opnået en formuefordel - det er netop forbundet med betydelige udgifter at leje en lystbåd af den pågældende størrelse i den periode, som sagen angår.

Det bestrides på denne baggrund, at beskatningen af sagsøgerne udgør et ulovligt indgreb i den private ejendomsret i strid med artikel 1 i tillægsprotokol af 20. marts 1952 til EMRK (MS 32).

Skatteministeriet bemærker desuden, at lovgiver var fuldt bevidst om, at formodningsreglen indebærer, at den årlige skattepligtige værdi af en lystbåd stillet til rådighed for en hovedaktionær faktisk overstiger bådens anskaffelsessum, hvilket fremgår af de specielle bemærkninger til § 6, nr. 3 (MS 51):

"Det foreslås, at såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over båden.

Den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes således som udgangspunkt af 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Formodningsreglen indebærer endvidere, at den årlige skattepligtige værdi udgør 104 pct. af bådens anskaffelsessum m.v.

Båden anses at være til rådighed, selvom den er lagt på land en del af året som følge af forsikringskrav."

Det fremgår videre af de specielle bemærkninger til § 6, nr. 5, at der for så vidt angår sommerboliger, lystbåde og helårsboliger er tale om "specielle" beskatnings- og værdiansættelsesregler, som ikke (nødvendigvis) svarer til markedsværdien (MS 53):

"De specielle beskatnings- og værdiansættelsesregler skal kun finde anvendelse, såfremt der enten er tale om en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig. For alle andre goder, der udloddes til hovedaktionæren, anvendes de almindelige værdiansættelsesprincipper, hvilket vil sige markedsværdien."

Det fremgår endvidere af høringssvar til lovforslaget (lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000), at Erhvervenes Skattesekretariat forholdt sig undrende over for værdiansættelsen af fri lystbåd (MS 43):

"Særligt om sommerhuse og lystbåde bemærkes, at det ikke er let at se, hvordan institueringen af en helårsbeskatning på op til 16,25% for sommerboliger og 104% for lystbåde kan bringe reglerne i overensstemmelse med hensigten i de gældende regler."

Hertil anførte Skatteministeriet (MS 43):

"Det har været hensigten med de gældende regler, at ansatte beskattes af deres rådighed over et sommerhus eller en lystbåd. Heraf følger også, at det var hensigten, at de gældende regler skulle sikre, at en hovedaktionær el. lign., der får et sommerhus eller en lystbåd stillet til rådighed udelukkende til eget brug af et selskab, må anses for at have rådighed over godet/goderne hele året."

Der er således ikke tvivl om, at lovgiver har haft til hensigt at indføre en formodningsregel, som indebærer den form for beskatning, som sagsøgerne er blevet omfattet af.

Sagsøgerne påberåber sig dommen EMD's dom N.K.M mod Ungarn (MS 308). Dommen er imidlertid ikke sammenlignelig med den foreliggende sag.

I N.K.M mod Ungarn var der tale om en ændring af skattesatsen for en afskedigelsesgodtgørelse til et niveau, der var mere end tre gange så højt som den almindelige indkomstskatteprocent. For indkomst ud over 3.5 mio. HUF udgjorde skattesatsen 98 %. Ændringen var vedtaget efter de indkomstår, hvori den afskedigede havde optjent ret til godtgørelsen og trådte i kraft ca. 10 uger før fratrædelsen, jf. dommens pkt. 74-76. Ændringen gjaldt alene afskedigelse af offentligt ansatte. Der var i den konkrete sag tale om en skatteyder, som havde indrettet sig i god tro på en længerevarende retstilstand, der blev ændret meget drastisk og med tilbagevirkende kraft til et væsentlige højere niveau, jf. dommens pkt. 52 (MS 325) og 75 (MS 331).

Ingen af disse forhold gør sig gældende i sagsøgernes sag.

Beskatningen af rådighed over lystbåd havde i indkomståret 2012 eksisteret i dens daværende form i ca. 12 år, og sagsøgerne kunne dermed ikke have indrettet sig i god tro på ikke at blive beskattet.

Derudover er det ikke rigtigt, når sagsøgerne anfører, at rådighedsbeskatningen ikke er sammenlignelig med nogen anden dansk beskatning, jf. de supplerende stævninger, side 18, 1. afsnit (E 346).

Beskatning af fri lystbåd har stor lighed med især beskatning af fri sommerbolig, hvilket også direkte fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 til lov om ændring af bl.a. ligningsloven (MS 40):

"Beskatningsprincipperne for fri lystbåd har stor lighed med beskatningsreglerne for fri sommerbolig. Dette er velbegrundet, i og med at goderne er luksusbetonede og anvendelsen af såvel lystbåd som sommerhus hovedsagligt er årstids- og fritidsbestemt. På baggrund heraf findes det hensigtsmæssigt, at forslaget til beskatning af fri lystbåd for ansatte hovedaktionærer m.fl. udformes efter samme principper som for fri sommerboliger."

Dertil kommer, at beskatning af fri lystbåd tillige har stor lighed med beskatning af rådighed over fri bil og helårsbolig.

Skatteministeriet fremhæver også, at skatteyderen forsøgte sig med præcis samme synspunkt om ekspropriativ beskatning i den nyligt afsagt dom i SKM2023.321.BR (kollegialt behandlet - MS 183), hvor Københavns Byret afviste synspunktet bl.a. med henvisning til Folketingets kendskab til beskatningskonsekvenserne, og at der ikke er tale om uproportional beskatning. Retten afviste også, at EMD's dom af 14. maj 2013, N.K.M mod Ungarn, skulle være et præjudikat i en sag om beskatning af fri lystbåd baseret på de skematiske beskatningsregler i ligningslovens § 16, stk. 6.

Supplerende fremhæves det, at EMD's dom i Jokela mod Finland, pkt. 57-60 (MS 289) netop viser, at en beskatning ikke krænker bestemmelsen, uanset om den er baseret på en højere beskatningsgrundlag end markedsværdien.

........................

I SKM2021.357.ØLR (MS 129) fremførte skatteyderen også synspunktet om, at beskatningen (i den sag i medfør af ligningslovens § 16 E) udgjorde en krænkelse af artikel 1 i tillægsprotokol af 20. marts 1952 til Menneskerettighedskonventionen (EMRK). Østre Landsret stadfæstede dog i SKM2021.357.ØLR byrettens dom (SKM2020.184.BR), hvor skatteyderen ikke fik medhold i et synspunkt om, at ligningslovens § 16 E var i strid med bl.a. artikel 1 i tillægsprotokol af 20. marts 1952 til EMRK. Skatteyderen forsøgte herefter at indbringe sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), hvilket imidlertid blev afvist af EMD som åbenbart ubegrundet, jf. EMD's afgørelse i "Application no. 5926/22" (MS 299).

4.2.5. De fremlagte videointerviews skal ikke tillægges bevisværdi

Sagsøgerne har som bilag 11 (supplerende stævninger, side 4, 3. afsnit, E 332) fremlagt videointerviews fra JN (salgs- og marketingassistent), KD (bogholder) og IN (kaptajn) indhentet til brug for sagens behandling ved Landsskatteretten, jf. de supplerende stævninger, side 4, 3. afsnit.

På ministeriets opfodring har sagsøgerne fremlagt "råmateriale" til de pågældende videointerviews, jf. bilag 55-57.

Det er udgangspunktet, at vidneforklaringer afgives umiddelbart for retten, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1, 1. pkt. Dette udgangspunkt skal bl.a. ses i sammenhæng med, at både den indkaldende part og modparten har adgang til at afhøre vidnet (kontradiktion), jf. retsplejelovens § 183, stk. 1.

Den mundtlige afhøring skal endvidere ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en sammenhængende, tydelig og sandfærdig forklaring, jf. retsplejelovens § 184, stk. 1 og 2. Vidnet formanes desuden til at tale sandt i retten, ligesom vidnet gøres opmærksom på strafansvaret ved falsk forklaring, jf. retsplejelovens § 181.

Karakteristisk for videointerviews - og navnlig videoerne i denne sag - er, at der med billed- og lydmediet søges at skabe den samme troværdighed som ved en fysisk forklaring afgivet i retten. Sagen er imidlertid den, at de rammer, som skal sikre en troværdig og fyldestgørende vidneforklaring, jf. ovenfor, ikke er til stede.

De i sagen fremlagte videointerviews er afgivet af personer, som tidligere har været ansat af og involveret med sagsøgerne. De stillede spørgsmål er derudover ensidige, hvortil kommer, at de fremlagte videofiler i høj grad er klippet mellem adskillige af spørgsmålene, og det vides derfor ikke, om og i hvilket omfang der er sket en "frasortering" af uønskede svar, samt hvor mange "takes" der var nødvendige for at opnå de ønskede svar.

Vidnernes og forklaringernes troværdighed kan som følge heraf ikke vurderes, ligesom forklaringernes (faktuelle) rigtighed heller ikke kan vurderes.

Interviewene af henholdsvis JN, KD og IN er i øvrigt så vidt ses udført af C personligt, og spørgsmålene omhandler bl.a. C's fritidsinteresser, ferier m.v. Det påvirker i sagens natur også bevisværdien af videoerne, og sagsøgerne har da også selv oplyst, at JN var en af C's "tætteste ansatte og desuden veninde", jf. de supplerende stævninger, side 8 (E 336).

Skatteministeriet gør på den baggrund gældende, at de pågældende videointerviews ikke kan tillægges nogen bevisværdi.

5. Særligt vedrørende sagsøgernes subsidiære og mere subsidiære påstande

5.1 Sagsøgernes subsidiære påstand om nedsætning af beskatning

B, A og C har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgerne i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes af et af retten fastsat mindre beløb end fastlagt ved Landsskatterettens kendelser af 12. oktober 2021, jf. bilag 1.

Sagsøgerne støtter det på, at de salgsagenter, som der var indgået aftaler med (bilag 12, E 661, og bilag L-O, E 659, 827, 1141 og 1135), havde den "fulde retlige og faktiske rådighed" over (red.lystbåd.nr.1.fjernet), imens de arbejdede på at skaffe charterkunder, herunder da de afholdt fremvisninger, arrangementer og lignende på båden. Perioderne, hvor agenterne "havde rådigheden", skal således ifølge sagsøgerne fraregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, jf. de supplerende stævninger, side 20, 4. afsnit ff. (E 348).

Ministeriet bestrider det synspunkt, idet agentaftalerne netop ikke afskar sagsøgerne fra at råde over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) (tværtimod), jf. det anførte i afsnit 3.3. Desuden er det anførte om agenternes afholdelse af fremvisninger og arrangementer udokumenteret.

Sagsøgerne har da heller ikke redegjort nærmere for eller dokumenteret, på hvilke tidspunkter de konkret skulle have været afskåret fra at råde over båden.

Heller ikke den påståede "mundtlige rådighedsfraskrivelse" (bilag 29, side 1, E 1385) eller salgspitchmailen fra JP (bilag 25, E 691) har afskåret sagsøgerne fra at råde privat over (red.lystbåd.nr.1.fjernet), jf. det anførte i afsnit 4.1.

Der er derfor af den grund hverken grundlag for at nedsætte beskatningen til et mindre beløb eller hjemvise sagen til Skattestyrelsen.

................................

B, A og C gør derudover gældende, at de perioder, hvor der blev udført reparationsarbejder på (red.lystbåd.nr.1.fjernet), skal fraregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, jf. de supplerende stævninger, side 20, 2. afsnit nedefra f. (E 348), og replikken, side 13, nederst f. (E 515).

Sagsøgerne oplyser, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var til reparation i Y16-land i perioden fra den 29. december 2011 til den 17. marts 2013, og til reparation i Y20-land i perioden fra den 18. marts 2013 til den 14. maj 2013, jf. de supplerende stævninger, side 6, tredjesidste bullet ff. (E 334). De har videre oplyst (supplerende stævninger, side 8, andensidste afsnit, E 336), at skibet var til oplægning i 334 dage, uden at det specifikke tidspunkt dog er nærmere angivet (sml. bilag 31, E 689).

Der er imidlertid ikke grundlag for sagsøgernes synspunkt.

Det fremgår af cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter, pkt. 3.3 (MS 339), at formodningsreglen om rådighed over lystbåden gælder hele året, uanset om lystbåden en del af året måtte være lagt på land.

Der stilles også i praksis (som i denne henseende er mest omfangsrig ved den sammenlignelige praksis om beskatning af fri bil) strenge krav til, hvornår der foreligger en effektiv rådighedsberøvelse, og det er også flere gange i retspraksis fra begge landsretter afvist, at rådighedsbeskatning kan undgås ved, at en bil eksempelvis henstår hos en forhandler eller opmagasineres, jf. SKM2019.159.ØLR (MS 136), SKM2015.676.VLR (MS 142), SKM2014.520.ØLR (MS 145) og SKM2013.539.ØLR (MS 154). Skatteyderen gjorde desuden samme synspunkt gældende i den nyligt afsagt dom i SKM2023.321.BR (MS 183), hvor Københavns Byret afviste synspunktet.

Sagsøgerne har i øvrigt ikke dokumenteret, at de ikke havde rådighed over (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i de påståede reparationsperioder, jf. Skatteministeriets opfordring I/J i svarskrifterne, side 29 (E 429), der ikke er besvaret.

Effektiv rådighedsberøvelse er ikke dokumenteret ved de fremlagte bilag 23-24 (E 561 og 2071).

Hertil kommer, at logbøgerne for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) viser, at der faktisk var personer, herunder både C, B med familie og A, til stede på båden i den periode fra 29. december 2011 til 14. maj 2013, hvor båden angiveligt skulle have undergået reparationsarbejder, jf. bilag Q, side 2-41 (E 694733), og bilag R, side 1-64 (E 835-898). Der er således under alle omstændigheder ikke grundlag for at fraregne denne periode i beskatningsgrundlaget.

Der er dermed ikke grundlag for at fraregne påståede reparationsperioder fra beskatningsgrundlaget, og der er derfor hverken grundlag for at nedsætte beskatningen eller hjemvise sagen til Skattestyrelsen.

...................................

Endelig gør sagsøgerne gældende, at retten skal foretage et skøn over, hvor stor en del af (red.lystbåd.nr.1.fjernet), der anses for anvendt erhvervsmæssigt henholdsvis privat. De henviser i den forbindelse til de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000 (MS 51):

"Anvendes dele af lystbåden udelukkende erhvervsmæssigt, anses denne del af lystbåden ikke for at være stillet til den ansatte hovedaktionærs m.fl. rådighed. Den erhvervsmæssige del fragår således i beregningsgrundlaget."

Det bestrides, at dele af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) alene skulle have været anvendt erhvervsmæssigt, og synspunktet er da i det hele også udokumenteret. Tværtimod er der en formodning for, at sagsøgerne havde privat rådighed over hele (red.lystbåd.nr.1.fjernet) og ikke blot en del af båden, jf. afsnit 4.1 ovenfor.

Skatteyderen gjorde i øvrigt samme synspunkt gældende i den nyligt afsagt dom i SKM2023.321.BR (MS 183), hvor Københavns Byret afviste synspunktet.

Der er således ikke grundlag for at foretage nogen opdeling af (red.lystbåd.nr.1.fjernet) på en erhvervsmæssig henholdsvis privat del. Der er derfor hverken grundlag for at nedsætte beskatningen eller hjemvise sagen til Skattestyrelsen.

5.2 Sagsøgernes mere subsidiære påstand om hjemvisning

Sagsøgerne har nedlagt en mere subsidiær påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen, men de har ikke fremsat nogen anbringender til støtte herfor. Det bemærkes hertil, at der for så vidt angår spørgsmålet om skattepligt efter ligningslovens § 16 A, stk. 5 (i 2012: sk. 6), ikke er grundlag for hjemvisning.

Sagsøgerne har heller ikke godtgjort, at en fornyet behandling af sagen er påkrævet, idet der ikke er grundlag for deres synspunkter om, at beskatningsgrundlaget skal nedsættes, jf. afsnit 5.1.

Skatteministeriet gør gældende, at der alene er grundlag for hjemvisning, jf. hertil Skatteministeriets subsidiære påstand, hvis retten måtte være enig med sagsøgerne i, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke kan karakteriseres som en lystbåd i ligningslovens forstand, i hvilket tilfælde sagsøgerne i stedet skal beskattes i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. afsnit 4.2.3.#

..."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

G5-virksomhed erhvervede i november 2006 (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for 3,8 millioner (red.valuta.nr.2.fjernet). G5-virksomhed ejedes i de omhandlede år 2012 til 2016 fuldt ud af moderselskabet G1-virksomhed, hvoraf A ejede 53,4 %, B ejede 24,5 %, og C ejede 22,1 %. Efter købet blev (red.lystbåd.nr.1.fjernet) udlejet til det koncernejede selskab G6-virksomhed for 80.000 kr. om måneden og herefter 130.000 kr. om måneden. G6-virksomhed har indgået 3 af de foreliggende agentaftaler vedrørende (red.lystbåd.nr.1.fjernet), mens (red.lystbåd.nr.1.fjernet) står som part i den sidste aftale.

Landsskatteretten har afgjort sagerne efter de dagældende bestemmelser i ligningslovens § 16 A, stk. 6, (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 6. Spørgsmålet for retten er, om A, B og C skal beskattes efter bestemmelserne, og i den forbindelse blandt andet om det kan lægges til grund, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er en lystbåd omfattet af bestemmelsen, og om A, B og C som aktionærer i moderselskabet G1-virksomhed, der ejede G5-virksomhed, som ejede (red.lystbåd.nr.1.fjernet), i indkomstårene 2012 til 2016 har haft båden stillet til rådighed.

(red.lystbåd.nr.1.fjernet) er et skib med en længde på 53,53 m og en bredde på 7,70 m. Retten lægger efter oplysningerne om bådens konstruktion, indretning og fremtoning til grund, at den er bestemt til fritids- og lystformål for et begrænset og købedygtigt segment. På den anførte baggrund finder retten, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) er en lystbåd omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 6 (nu stk. 5). Den omstændighed, at G5-virksomhed erhvervede (red.lystbåd.nr.1.fjernet) med det erklærede formål at leje båden ud, hvilket i årene 2012 til 2016 skete i fem uger, eller det forhold, at sagsøgerne i betydeligt omfang har bestræbt sig på at udleje båden, kan ikke føre til en anden vurdering. Det kan heller ikke føre til anden vurdering, at A i mange år har arbejdet i offshore skibsbranchen, eller at båden i det danske skibsregister ville blive registreret som et "lastskib". Tilsvarende gælder det forhold, at sagsøgerne har reduceret antallet af dage, hvor båden var forsikret til sejlads pr. år fra 90 dage i 2013/14 til 30 dage om året i de følgende år, og den omstændighed, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) ikke ville være omfattet af loven om afgift af lystbådsforsikringer.

Det følger af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 6, at hvis en lystbåd er stillet til rådighed for blandt andet en direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform "anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året". Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at "den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer." Retten finder henset til bestemmelsens ordlyd og formål, at formodningsreglen om "rådighed hele året" blandt andet omfatter de perioder, hvor lystbåden er på værft, eller hvor båden er på en transportsejlads mellem to havne for at blive stillet til rådighed for en ny lejer. Højesteret har i dommen UfR 2005.2427 statueret, at det ikke er afgørende, om den pågældende skatteyder rent faktisk har benyttet båden, men om den pågældende har haft adgang til at benytte båden.

Sagsøgerne har gjort gældende, at de ikke har haft hverken ønske, hensigt eller mulighed for at råde over båden privat og har blandt andet henvist til, at de over for G10-virksomhed mundtligt har fraskrevet sig retten til at råde privat over båden.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig indholdet af logbogen for (red.lystbåd.nr.1.fjernet) for årene 2012 til 2016, lægger retten til grund, at navnlig A og B, men også C rent faktisk har anvendt båden privat. Retten har herved lagt vægt på, at A har opholdt sig og overnattet på båden sammen med venner og familie, at B har overnattet på båden med sin familie og efter sin egen forklaring har opholdt sig på båden i længere perioder, ligesom C har opholdt sig og overnattet på båden, blandt andet sammen med A i de omhandlede år. Retten finder, at disse omstændigheder ikke er blevet afkræftet af de afgivne forklaringer, idet det bemærkes, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at sagsøgerne tillige har udført praktiske opgaver under deres ophold på båden. Det fremgår ikke af de foreliggende agentaftaler, at sagsøgerne var afskåret fra at råde over båden. De skriftlige erklæringer, som G10-virksomhed og G9-virksomhed har afgivet henholdsvis den 7. april 2018 og 22. juni 2018 kan ikke føre til andet resultat. Det kan heller ikke føre til andet resultat, at sagsøgerne havde rådighed over båden (red.fartøj.nr.1.fjernet).

Retten finder på dette grundlag og efter en samlet vurdering af den øvrige bevisførelse, at Skatteministeriet i tilstrækkelig grad har bevist, at A, B og C har haft adgang til at benytte (red.lystbåd.nr.1.fjernet) i indkomstårene 2012 til 2016, og at der dermed er en formodning for, at (red.lystbåd.nr.1.fjernet) var stillet til rådighed for dem som anført i ligningslovens § 16A, stk. 6, (nu stk. 5) jf. § 16, stk. 6, ligesom sagsøgerne ikke har løftet bevisbyrden for, at det ikke var tilfældet.

Som følge af det anførte tiltræder retten, at Landsskatteretten i afgørelserne af 12. oktober 2021 vedrørende A, B og C har statueret, at sagsøgerne efter ligningslovens § 16 A, stk. 6, (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 6, skal beskattes som om, at de havde (red.lystbåd.nr.1.fjernet) til rådighed hele året i årene 2012 til 2016 med fradrag af den periode, hvor båden var udlejet til 3. mand.

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at 2 %-beskatningen af fri lystbåd efter ligningslovens § 16 A, stk. 6, (nu stk. 5), jf. § 16, stk. 6, i de konkrete sager udgør en krænkelse af artikel 1 i tillægsprotokollen af 20. marts 1952 til EMRK. Det fremgår direkte af bestemmelsernes forarbejder, at en beskatning på 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering på baggrund af formodningsreglen om "rådighed hele året" indebærer, at den årlige skattepligtige værdi udgør 104 % af bådens anskaffelsessum, jf. de specielle bemærkninger til § 6, nr. 3 i forslag til lov om ændring af forskellige skattelove ... (Hovedaktionærers m.fl. personalegoder og udbytter), fremsat den 29. marts 2000 som lovforslag nr. 237. Retten lægger derfor til grund, at 2 %-beskatningen af rådigheden over fri lystbåd er vedtaget af Folketinget med fuldt kendskab til konsekvenserne. Der er tale om en generel og objektiv beskatningsregel, og retten finder, at det var lovgivningsmagtens intention at indføre den strenge beskatning. Hertil kommer, at der samtidig gives forholdsmæssigt nedslag for de perioder, hvor båden er udlejet til andre og for de egenbetalinger, som skatteyderen selv erlægger for sin brug af båden. Der er således ikke grundlag for at statuere, at 2%-beskatningen er uproportional. Det tillægges i den forbindelse også betydning, at de pågældende regler havde været gældende i ca. 6 år, da sagsøgerne anskaffede (red.lystbåd.nr.1.fjernet). På denne baggrund finder retten, at den omhandlede beskatning ikke udgør en krænkelse af artikel 1 i tillægsprotokollen af 20. marts 1952 til EMRK. Dommen af 14. maj 2013 fra EMD i sagen Case of N.K.M v. Hungary kan ikke føre til en anden vurdering.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand overfor sagsøgernes påstande til følge.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er efter sagernes værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 300.000 kr. i hver sag. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at de tre sager er behandlet samlet og har vedrørt samme faktum og juridiske spørgsmål. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes i sagerne BS-48625/2021-KBH, BS-48647/2021-KBH og BS-34505/2022-KBH.

I sagen BS-48625/2021-KBH skal A til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 300.000 kr.

I sagen BS-48647/2021-KBH skal B til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 300.000 kr.

I sagen BS-34505/2022-KBH skal C til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 300.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.