Referat af møde i Det Specielle Virksomhedskontaktudvalg Skat den 27. januar 2010.

Mødet foregik i Østbanegade 123, 2100 København Ø i lokale 5218-30 kl. 9.00-11.00

Til stede:

 

Eksterne medlemmer

Jens Jul Jacobsen, Dansk Landbrugsrådgivning
Lene Nielsen, DI
Mads Grønnegaard, FRR
Susanne Nørgaard, FSR
Jacob Thiel, Håndværksrådet
Ulla Brandt, Dansk Erhverv
Svend Erik Holm, Advokatsamfundet
Martin Møller Andersen, Finansrådet
Jørn Jensen, Dansk Byggeri
Morten Mikkelsen, Landbrug & Fødevarer

 

Medlemmer fra Skatteministeriet

Winnie Jensen, Fagdirektør med ansvar for juridisk styring, Jura & samfundsøkonomi (J&S)
Lise Bo Nielsen, Kontorchef, Skat Erhverv, Selskab og aktionær (J&S)
Jan Muff Hansen, Kontorchef, Koordinering, (J&S)
Marianne Sigetty, Kontorchef, SKAT Erhverv, Erhverv og ejendomme (J&S)
Per Hvas, Kontorchef, Proces og Skatteadministration, Proces (J&S)
Carsten Vesterø, Kontorchef, Pension og udland mv. (J&S)
Erna Christensen, Kontorchef, Skat Erhverv, Selskab og aktionær (J&S)
John Lykkeberg Thomsen, Kontorchef, SC Udland
Jørgen Rasmussen, Viceskattedirektør, SC Erhverv
Henrik Kähler, Kontorchef, Personafregning, Borger & virksomhed
Annemette Ottosen, Chefkonsulent, Lønmodtagere & samfundsøkonomi (J&S)

Jane Christensen, Specialkonsulent, Kommunikation
Marie Søbjerg Rasmussen, udvalgets sekretær

 

Ikke til stede:

Eksterne medlemmer

Torsten Schiøler, Forsikring & Pension
Peter Nielsen, FRR

Medlemmer fra Skatteministeriet

Kaj-Henrik Ludolph, Kontorchef, Administration (J&S)
Jesper Wang-Holm, Viceskattedirektør, Store selskaber
Anne Munksgaard, Viceskattedirektør, Sagscenter Person

 

1. Velkommen - præsentationsrunde (Skatteministeriet)

 

Der er nye medlemmer

 

 

2. Godkendelse af dagsorden

 

Dagsordenen blev godkendt

 

3. Orientering om ny koncernstruktur i Skatteministeriet (Skatteministeriet)

 

Winnie Jensen orienterede kort om Skatteministeriets nye struktur, og oplyste  at Birgitte Christensen, som har været ansat i Skatteministeriets departement i en årrække, er udnævnt til ny Juridisk Direktør i Skatteministeriet. Juridisk Center (det gamle SKAT) er fusioneret med departementets "lovområder" og er nu en del af det nye Koncerncenter. En trykt pjece om den nye koncernstruktur i Skatteministeriet blev omdelt.

 

Se pjecen her: getfile.aspx?id=63336

Skatteministeriet vil som nu dække over det nuværende departement og SKAT. Koncerncentret vil være den nye betegnelse for det sammenlagte departement og hovedcenter. SKAT vil være betegnelsen for det regionale niveau, og i al kundevendt kommunikation vil vi som nu kalde os SKAT.

Det hidtidige departement har haft et samarbejde med organisationerne i Det Eksterne Kontaktudvalg, og SKAT har haft Det Centrale Virksomhedskontaktudvalg med tilknyttede underudvalg, bl.a. dette udvalg.  Det forventes, at det specielle kontaktudvalg for SKAT fortsætter.

 

4. Information/kommunikation (herunder multimedieskattepjecen) (Skatteministeriet)

 

 

 

 

Skatteministeriet (Winnie Jensen) gav udtryk for, at SKAT forventer at kunne udlevere en emneinddelt oversigt over kommunikationstiltag vedrørende Forårspakken til udvalget. 

 

5. Opfølgning fra seneste møde (Skatteministeriet).

 

A. Opfølgning/kvittering for bidrag til styresignal SKM.2009.759.SKAT

 

Skatteministeriet (Erna Christensen) takkede for høringsbidrag og fortalte kort om styresignalet, der beskriver reglerne om obligatorisk, national sambeskatning i selskabsskattelovens § 31 i relation til betaling og inddrivelse af selskabsskatter samt anmeldelse af selskabsskattekrav i konkursboer. Styresignalet ophæver og erstatter SKATs meddelelse af 28. november 2008 (SKM2008.955.SKAT).

 

B. Landsskatteretskendelse af 28. september, referatets pkt. 14

 

Skatteministeriet (Marianne Sigetty) redegjorde for kendelsen af 28. september 2009:

 

Landsskatteretten godkendte, at selskabet havde fradrag for udgifter til bonus (fantomaktier) til medarbejderne. SKAT har ikke indbragt Landsskatterettens kendelse for domstolene, fordi der er tale om en konkret begrundet afgørelse, som derfor ikke strider mod principperne i Højesterets dom SKM 2009.271.HR. Den 15. oktober 2009 afsagde Landsskatteretten en kendelse, som følger principperne i Højesteretsdommen. Der er desuden efterfølgende afsagt en Landsretsdom SKM2009.555.ØLR (se også SKM2009.603.ØLR).

Marianne Sigetty gjorde opmærksom på, at der er 2 bindende svar fra Skatterådet, (SKM 2008,956.SR og SKM2008.957.SR). De lægger en linie for praksis. Disse svar er udformet på baggrund af den landsretsdom (SKM2007.534.VLR) medio 2007 som Højesteret stadfæstede i april 2009 (SKM2009.271.HR).

 

Advokatsamfundet og FSR gav udtryk for, at sagen ved Højesteret skaber usikkerhed om, hvad der må anses for at være lønudgifter.

 

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom og fandt ikke, at selskabets udgift til en bonus til nogle direktører var fradragsberettiget som en driftsomkostning for selskabet. Højesteret henviste til, at direktørernes krav på bonus var betinget af, at der skete et endeligt salg af selskabet, og at direktørerne hver især fortsat var ansat på salgstidspunktet, ligesom bonussens størrelse alene afhang af salgsprisen for selskabet.

 

Efter indholdet af aftalen om direktørbonussen og efter de afgivne forklaringer lagde Højesteret til grund, at aftalen havde til formål at vederlægge de to direktører for at udføre arbejde i forbindelse med salgsbestræbelserne og for at sikre, at de forblev ansat, indtil endeligt salg var aftalt - begge dele med henblik på at opnå den højst mulige salgspris for selskabet. Den udbetalte bonus havde således ikke den tilknytning til selskabets drift - dvs. til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten - der må kræves, for at udgiften kan anses som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6 a.

 

6. Orientering om lovprogrammet, styresignaler og afgørelser af særlig interesse udsendt siden sidst (Skatteministeriet)

 

Skatteministeriet (Lise Bo Nielsen) orienterede om, at Skatteministeriet for øjeblikket er i dialog med Europa-kommissionen om lovforslaget om investering i vedvarende energi, og at den videre behandling derfor kan trække ud.

 

Lise Bo Nielsen orienterede desuden om, at den særlige danske regel med at blåstemple obligationer bliver ændret. Fra og med i dag (27. januar 2010) indføres generel skattepligt af privates gevinst og tab på fordringer.

Ændringerne gennemføres for at sikre, at EU-retten overholdes. Det sker ved at fjerne forskellen i beskatningen af obligationer i danske kroner og fremmed valuta. Ophævelsen af skattefriheden omfatter kun obligationer, der erhverves fra og med 27. januar 2010. Privates eksisterende beholdning af blåstemplede obligationer vil fortsat være skattefri efter de hidtil gældende regler.

Merprovenuet fra ophævelsen af skattefriheden for blåstemplede obligationer anvendes på kompenserende skattenedsættelser. Den højeste skattesats for positiv kapitalindkomst sættes ned fra 51,5 pct i dag til 42 pct. Derved minimeres udsvingene på det danske obligationsmarked. Satsen nedsættes gradvist i løbet af de næste fem år.

Herudover indføres en bagatelgrænse for kursgevinster på 2.000 kr.

 

Mindsterenten vil fortsat være at finde i lov om finansiel virksomhed på Økonomi- og Erhvervsministeriets område.     

 

FSR spurgte til, hvornår de kunne forvente svar på deres spørgsmål til de omvendte juletræer. Lise Bo Nielsen gav udtryk for, at der var et svar på vej.

 

FSR bemærkede i øvrigt, at man for øjeblikket (i forbindelse med Forårspakken) står i en usædvanlig situation, hvor man i større omfang end ellers støtter sig til høringssvar mv., når der er usikkerhed om lovteksten/hjemmelen. 

 

Håndværksrådet spurgte til lovforslaget om ejendomsvurdering, men Skatteministeriet kunne på nuværende tidspunkt hverken be- eller afkræfte, at fremsættelsen i februar vil holde.

 

Skatteministeriet (Carsten Vesterø) gennemgik

 

-         SKM2009.333.HR - fradrag for udgifter til kost mv. og logi på tjenesterejse - genoptagelse - styresignal">SKM2009.650.SKAT om rejsereglerne. Højesteret har (i SKM2009.333.HR, kommenteret i SKM2009.648.DEP) lidt populært sagt statueret, at der ved vurderingen af, om en tjenesterejse gør det nødvendigt at overnatte ude, skal tages hensyn til, hvilket transportmiddel arbejdsgiveren har pålagt den ansatte at anvende..

-         SKM2009.638.SKAT om 6-måneders reglen og 42 dages reglen i ligningslovens " 33A. Styresignalet afklarer praksis ved at præcisere, at skatteydere ikke ved at indrette sig på en bestemt måde selv kan bestemme, om vedkommende er omfattet af 6-måneders og 42 dages reglen. Lempelsen for dansk skat ophører, når betingelserne for lempelsen ikke længere er opfyldt. Skatteyderen kan ikke selv vælge at træde ud og ind af ordningen. 

 

Skatteministeriet (Erna Christensen) omtalte desuden SKM2009.595.SKAT og SKM2009.822.SKAT (den ene om personer, og den anden om selskaber) om overgang til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 og dermed lagerbeskatning som følge af lov nr. 98 af 10. februar 2009. FSR vurderede, at styresignalerne er rigtig gode at have på de områder, hvor lovgivningen er vanskelig at fortolke.

 

Winnie Jensen, Skatteministeriet, orienterede om, at man nu har benyttet sig af styresignalet som juridisk meddelelsesform i et års tid.  Det er aftalt med Skatteministeriets retssikkerhedschef, at  evaluere anvendelsen af styresignaler. Det sker ved hjælp af en af -egen - drift undersøgelse, der gennemføres af Koncerncentret  i samarbejde med SKATs retssikkerhedschef. Når undersøgelsen er færdig, vil Skatteministeriet tage den op i SVU-skat og -moms & afgifter for at få input fra de eksterne repræsentanter.

 

Winnie Jensen orienterede om, at SKAT i forbindelse med Forårspakken har gjort en massiv indsats for hurtigt at indstille en række principielle sager til afgørelse i Skatterådet. Det drejer sig blandt andet om multimedieskattesager og sager vedrørende ligningslovens § 7 H. Når Skatterådet har lagt en linje i fortolkingen af de principielle spørgsmål, vil lignende sager blive visiteret til behandling i sagscentrene. Skatterådets afgørelser er alle offentliggjort.

 

I forlængelse heraf blev styresignalet SKM2009.749.SKAT om ligningslovens § 7 H omtalt. Styresignalets formål er at lette overgangen mellem nye og gamle regler og lægger op til, at virksomhederne ser deres eksisterende aftaler igennem.

 

7. Aktieombytning, tilførsel af aktiver og spaltning. Udlodninger i indkomståret 2009 - dobbelt værnsregel (FRR)

Mads Grønnegaard redegjorde for punktet, som var sat på dagsordenen af FRR:

Ved ændringen af de objektive regler for aktieombytning, tilførsel af aktiver og spaltning i skattereformen L 202 indførte man et holdingkrav som erstatning for udbyttebegrænsningen. FRR hilste indledningsvist ændringen velkommen. Ændringen vil efter FRRs opfattelse skabe grundlag for et endnu mere gnidningsfrit forhold mellem SKAT og skatteydere og deres rådgivere fremover.

Efter FRRs opfattelse er der imidlertid et lille overgangsproblem. Loven er af en del skatterådgivere blevet tolket således, at udbyttebegrænsningen blev ophævet for aktieombytninger mv. der skete den 22. april 2009 og senere også for resten af indkomståret 2009. Denne fortolkning bygger på, at der i ikrafttrædelsesbestemmelsen i den endelige lov § 22 stk. 17 ikke står noget om, at udbyttebegrænsningen stadig skal finde anvendelse. Der står blot, at det nye holdingkrav i ABL § 36, stk. 6 finder anvendelse på ombytninger mv. der er sket den 22. april eller senere.

Ifølge FRR er det SKAT's opfattelse, at der i resten af indkomståret 2009 ved siden af holdingkravet stadig gjaldt en udbyttebegrænsning for aktieombytninger mv. i mellemperioden frem til 2010. En eksponent for denne opfattelse er bla. en navngiven medarbejder hos SKAT. Det betyder altså, at der gælder et dobbeltværn i de få måneder fra 22. april til starten af indkomståret 2010. For 30/6- regnskaber, starter indkomståret 2010 allerede 1/7 2009.

Det som ifølge FRR taler for, at SKAT har ret i, at udbyttebegrænsningen først udfases i indkomståret 2010, er, at ABL § 36 A ophæves i henhold til lovens § 1 nr. 51. Denne bestemmelse er ikke nævnt i undtagelserne til at loven jf. § 22, stk. 2 generelt har virkning fra indkomståret 2010. Et andet argument er ifølge FRR, at det af § 22, stk. 17 fremgår at 1. - 4. punktum ikke omfatter aktier, der afstås i indkomståret 2009. Det leder til spørgsmålet: Hvilke regler gælder så? Og der kunne svaret være: De gamle værnsregler i ABL § 36 A (anskaffelsessum og udbyttebegrænsning).

FRR kan derfor langt fra udelukke, at SKAT har ret i deres fortolkning, men ønskede en diskussion i udvalget, om man som borger ved at læse den vedtagne ikrafttrædelsesbestemmelse § 22, stk. 17 har en rimelig chance for at se, at udbyttebegrænsningen stadig skulle være gældende.

FRR opfordrede på baggrund af uklarheden i loven til, at SKAT lader nåde gå for ret, hvis der skulle dukke sager op, hvor man har udloddet mere end årets overskud efter skat i den tro, at udbyttebegrænsningen var ophævet for ombytninger mv. den 22. april eller senere, hvis det ved indgangen til indkomståret 2010 kan konstateres, at man har overholdt holdingkravet og ikke solgt aktier i datterselskabet. Det vil efter FRR's opfattelse ikke opleves som fair, hvis SKAT dømmer aktieombytningen skattepligtig, hvis selskaberne har overholdt holdingkravet og dermed den nye værnsregel. Dels fordi holdingkravet utvivlsomt gælder i disse sager og lovgiver har ment, at den yder tilstrækkeligt værn mod misbrug, dels fordi lovens ikrafttrædelsesbestemmelse selv for eksperter har givet anledning til tvivl.

FRR havde som grundlag for udvalgets drøftelse klippet den relevante ikrafttrædelsesbestemmelses fra L 202 som vedtaget:
§ 22stk. 17. Aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3.-5. pkt., og stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 50, finder anvendelse på aktier erhvervet den 22. april 2009 eller senere ved en skattefri aktieombytning uden tilladelse efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009. Hvis en spaltning vedtages den 22. april 2009 eller senere, er anvendelsen af reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 4. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Hvis en tilførsel af aktiver gennemføres den 22. april 2009 eller senere, er anvendelsen af reglerne i fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 4. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, betinget af, at det indskydende selskab ikke afstår aktier i det modtagende selskab i en periode på 3 år efter vedtagelsen af tilførslen. Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 6. og 7. pkt., § 15 a, stk. 6, 2. pkt., § 15 c, stk. 1, 6. og 7. pkt., og § 15 c, stk. 6, 2. pkt., jf. denne lovs § 8, nr. 7, 8, 12 og 13, finder anvendelse ved spaltninger og tilførsler som nævnt i 2. og 3. pkt. 1.-4. pkt. omfatter ikke aktier, som afstås i indkomståret 2009

Skatteministeriet (Lise Bo Nielsen) oplyste, at der ikke er noget overgangsproblem som skitseret af FRR. Virkningstidspunktet for ophævelsen af udbyttebegrænsningsreglerne fremgår udtrykkeligt af loven, og der gælder ikke et dobbelt værn i mellemperioden fra fremsættelsen af L 202 den 22. april 2009 og til udgangen af indkomståret 2009.

Det fremgår af den generelle bestemmelse om ændringslovens virkningstidspunkt, at ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2010, medmindre dette udtrykkeligt er fraveget, jf. § 22, stk. 2

Nyaffattelsen af reglerne om skattefri aktieombytning, spaltning og tilførsel af aktiver uden tilladelse - og herunder ophævelsen af de hidtidige værnsregler om udbyttebegrænsning - er ikke undtaget fra bestemmelsen om lovens generelle virkningstidspunkt. Det betyder, at både den nye (forenklede) affattelse af omstruktureringsreglerne og ophævelsen af udbyttebegrænsningsreglerne først har virkning fra og med indkomståret 2010.

Der gælder en enkelt modifikation til udgangspunktet om, at de nye omstruktureringsregler først har virkning fra og med indkomståret 2010. Således finder det nye holdingkrav som udgangspunkt også anvendelse på omstruktureringer, der gennemføres den 22. april 2009 eller senere, jf. overgangsbestemmelserne i § 22, stk. 17, 1.-3. pkt. Formålet er at forhindre en situation, hvor der i mellemperioden kunne gennemføres en skattefri omstrukturering, hvorefter de modtagne aktier - når indkomståret 2010 var begyndt - hverken ville være omfattet af udbyttebegrænsningsreglerne eller af det nye holdingkrav.

Det er dog vigtigt at bemærke, at holdingkravet ikke finder anvendelse på skattefri omstruktureringer i mellemperioden, hvis de omfattede aktier afstås inden udgangen af indkomståret 2009, jf. § 22, stk. 17, 5. pkt. Udtrykt anderledes: holdingkravet griber først de omhandlede aktier, hvis de ikke er afstået inden udgangen af indkomståret 2009.

8. SKM2009.130.VLR (Landscentret)

 

Ifølge Landscentret har SKAT i 2009 telefonisk oplyst Landscentret, at man fra centralt hold stadig overvejede, hvilken betydning Vestre Landsrets dom SKM2009.130.VLR har i forhold til begrebet "midlertidigt arbejdssted". I disse overvejelser indgik også betydningen af Højesterets dom af 5. maj 2009, jf. SKM2009.333.HR. Ifølge Landscentret oplyste SKAT endvidere, at de vil komme med en udmelding fra centralt hold, tidligst til efteråret 2009 samt, at man indtil videre vurderer konkrete sager ud fra den praksis, der er fastlagt i SKM2008.853.SKAT og SKM2008.849.SR, dvs. ud fra praksis fra før Vestre Landsrets dom af 11/2 2009. I den ene (SKM2008.853.SKAT) angives, at op til etårige kontrakter medfører, at der er tale om midlertidigt arbejdssted. Mens det i den anden (SKM2008.849.SR) forudsættes.

 

Landscentret havde derfor spurgt til status og til, hvorledes skatteyderne skal forholde sig.

 

Skatteministeriet (Carsten Vesterø), gjorde i hovedtræk rede for de principielle diskussioner vedrørende begrebet midlertidigt arbejdssted i relation til fri kost reglen. Det er fortsat praksis, at fri kost er skattefri såvel for midlertidigt arbejdssted efter rejsereglerne som for ansatte på midlertidig kontrakt i op til et år, selv om der ikke er tale om rejse. Dette er præciseret i ligningsvejledningen, og SKAT vil udsende et styresignal herom. 

 

Landscentret (Jens Jul Jacobsen) spurgte i øvrigt, hvorfor dommen SKM2009.130.VLR ikke fremgår af appellisten.

 

(Dommen er efterfølgende sat på listen).

9. VOL og tilgodehavender SKM2009.481.VLR - tilretning af ligningsvejledning (FRR)

 

FRR (Mads Grønnegaard) gjorde rede for punktet, som var sat på dagsordenen af FRR:

 

Ifølge FRR fastslog SKAT i det sidste referat fra mødet i udvalget den 30. sept. 2009 i punkt 8, at Vestre Landsrets dom SKM2009. 481.VLR var generel i den forstand, at der også i overensstemmelse med VOL kan optræde et kontantvederlag/tilgodehavende for den private boligdel af en blandet ejendom, også i de almindelige situationer, hvor der ikke er sket udligning af negativ indskudskonto. SKAT har endvidere den 1. sept. 2009 udsendt et styresignal SKM2009. 513.SKATom dommen.

På den baggrund undrede det FRR, at SKAT endnu ikke har beskrevet praksisændringen i ligningsvejledningen. I ligningsvejledningen fremgår det ingen steder, at man har mulighed for et kontantvederlag/tilgodehavende, selvom det et par steder ville være relevant at nævne denne undtagelse til kontantforbuddet. FRR havde klippet det mest relevante afsnit fra den nyeste udgave af ligningsvejledningen til illustration af problemet. Her nævnes den kendelse, som Vestre Landsret nu har underkendt, og det fremgår, at afgørelsen er "indbragt for domstolene", desuagtet at dommen blev afsagt den 1. juli og SKAT har udsendt styresignal herom den 1. september.

 

"E.H.2.1.3 Vederlaget for virksomheden

Hele vederlaget for virksomheden skal efter VOL § 2, stk. 1, nr. 3, ydes i form af aktier eller anparter i selskabet. Der er således ikke mulighed for at få stiftertilgodehavende som en del af vederlaget for overdragelsen. Overdrages den personligt ejede virksomhed til et allerede registreret selskab er det ikke nødvendigt at udstede nye aktier eller anparter, idet vederlaget for virksomheden anses for ydet ved, at aktierne eller anparterne i det allerede stiftede selskab stiger tilsvarende i værdi. Bestemmelsen i VOL § 2, stk. 1, nr. 3, er ikke til hinder for, at en omdannelse til et nystiftet selskab kan ske til overkurs på samme måde som ved omdannelse til et eksisterende selskab. Vedrørende stiftertilgodehavende kan i øvrigt henvises til Landsskatterettens afgørelse SKM2008.332.LSR, omtalt i afsnit E.H.2.1.5, hvorved det dog bemærkes, at afgørelsen er indbragt for domstolene."

FRR spurgte, om SKAT agtede at rette op på teksten i den kommende ajourføring af ligningsvejledningen, så det under afsnit E.H. 2.1.3 nævnes, at den private del af en blandet ejendom ikke er omfattet af virksomheden og derfor ej heller af kontantforbuddet med henvisning til dommen SKM 2009. 481.VLR?

FRR mente desuden, at det også ville være relevant at nævne dommen under afsnit E.H.2.5 under overskriften "blandet benyttet aktiv"

Skatteministeriet (Erna Christensen) oplyste, at ændringerne er indarbejdet i ligningsvejledningen. Den seneste udgave af ligningsvejledningen er blevet offentliggjort i den mellemliggende periode fra udarbejdelse af dagsorden og til mødets afholdelse.

 

Skatteministeriet (Erna Christensen) oplyste desuden, at der son anført af Mads Grønnegaard er udsendt et styresignal, se SKM2009.513.SKAT.

10. Skattetillæg selskaber (FRR)

 

FRR (Mads Grønnegaard) redegjorde for punktet, som var sat på dagsordenen af FRR:

 

FRR har modtaget en del medlemshenvendelser, der tegner et billede af, at man rundt omkring i de enkelte skattecentre har en forskellig opfattelse af, hvor restriktiv man skal være, når der pålægges skattetillæg for for sen indsendelse af selskabsselvangivelser.

I nogle skattecentre har man ifølge FRR en restriktiv praksis med udgangspunkt i SKM2006.221.LSR., hvorimod man i andre skattecentre har en lidt mere pragmatisk indgang til behandlingen af evt. for sent indkomne selvangivelser. FRR anser dette som et problem, da der gerne skulle være en ensartet behandling på landsplan.

FRRs spørgsmål var derfor: Er det det enkelte skattecenter der afgør hvor stram praksis skal være på området? Er der ikke udmeldt en landsdækkende praksis fra SKATs hovedsæde? Hvis nej bør dette så ikke finde sted, for netop at sikre en ensartet behandling på landsplan?

Skatteministeriet (Per Hvas), oplyste, at skattecentrene skal behandle sagerne ens, samt at regelsættet er klart beskrevet i Procesvejledningen. Skatteministeriet er imidlertid bekendt med, at der enkelte steder har været en uens sagsbehandling, hvorfor regelsættet allerede er indskærpet internt med henblik på, at der fremover pålægges skattetillæg som forudsat.

 

11. Objektiv lejeværdi - forældrelejligheder (FRR)

 

FRR (Mads Grønnegaard) redegjorde for punktet, som var sat på dagsordenen af FRR:

 

Efter FRRs opfattelse bør ligningsvejledningen tilrettes vedrørende en byretsdom fra Odense, som omtalt i artikel i TfS2008.987.

I den nuværende ligningsvejledning omtales dommen under aktionærer. Men den bør efter FRRs opfattelse omtales under afsnittet "udlejning til nærtstående", hvor den tidligere var optrykt. FRR bad SKAT forklare, hvorfor dommen ikke længere er omtalt i ovenstående afsnit af Ligningsvejledningen.

 

Efter en drøftelse af spørgsmålet pointerede FRR, at man ønsker, at SKAT respekterer den omkostningsbestemte husleje.

 

Skatteministeriet (Winnie Jensen) tilkendegav, at Skatteministeriet vil se tilbage i referaterne fra udvalgets tidligere møder og se på  tidligere udmeldinger til udvalget, og sammenholde dem med Ligningsvejledningen, Emnet tages op igen på næste møde.

 

Advokatsamfundet efterlyste desuden under dette punkt bedre krydshenvisninger mellem afsnittene i ligningsvejledningen. Winnie Jensen orienterede om, at en af de nye faciliteter i den nye (omskrevne) ligningsvejledning netop er at sikre bedre krydshenvisninger. Det er noget, som vi er opmærksomme på og arbejder med at gøre bedre.

 

12. Orientering om SKM2009.407.LSR om sign on fees (Skatteministeriet)

 

Skatteministeriet (Carsten Vesterø) orienterede om, at SKATs ændrede praksis vedrørende sign on fees, nu har fået det blå stempel af Landsskatteretten.

 

13. Justeringer af instruktioner/plancheshowet om skattereformen (Skatteministeriet)

 

Skatteministeriet (Winnie Jensen) orienterede om justeringerne af plancheshowet

 

Det justerede plancheshow blev sendt til medlemmerne af SVU-skat den 26. januar og vil blive sendt til CVU, når vi har hørt, om SVU har bemærkninger.

 

Plancheshowet vil ligeledes blive lagt på portalen sammen med en følgetekst, der giver overblik over rettelserne. Skatteministeriet, Koncerncentret, vil sende en intern meddelelse ud, når den rettede udgave er lagt på Intranet (en intern meddelelse er blevet sendt ud den 8. februar).

 

14. Orientering om låste felter i 2010 samt om oplysninger, som kan indberettes via TastSelv (Skatteministeriet/Landscentret)

 

Skatteministeriet (Winnie Jensen) orienterede om, at SKAT har haft en mailkorrespondance med Landscentret angående feltlåsninger og afgivelse af oplysninger via TastSelv

 

Den 17. november skrev Landscentret følgende til SKAT:

 

"?.I forlængelse af dagsordenens pkt. 6 fremgik det (dog) på mødet, at SKAT arbejdede med at udvide mulighederne for at afgive informationer via TastSelv. I den forbindelse vil det være rigtig fint, hvis I havde mulighed at fremsende en oversigt over de lovbundne oplysninger - f.eks. om succession, genanbringelse osv., der allerede er besluttet eller overvejes, om kan afgives via TastSelv med den væsentlig større sikkerhed for begge parter, det indebærer. Ift. pkt. 2 vil det også være nyttigt at få en liste over de konkrete felter, der forventes låst i næste omgang."

 

Den 4. december svarede SKAT Landscentret:

 

"Det bliver muligt at indgive oplysninger om genanbringelse via TastSelv for indkomståret 2009.

 

Der er ikke truffet beslutning om en TastSelv løsning på området succession endnu, men SKAT arbejder på det. SKAT arbejder desuden på at låse felterne løn, uddelinger fra foreninger og fonde, pension og dagpenge, fradrag for kapitalpension samt fradrag for tilbagebetaling af kontanthjælp (som nævnt i Forårspakken 2.0). Dette gælder dog kun erklæringsskatteydere, borgere med udvidet selvangivelse er fritaget for feltlåsning.

 

Vi er desværre ikke så langt i vores analyser, at vi på nuværende tidspunkt kan komme med en oversigt over felter, der bliver låst for indkomståret 2010, men vi har en oversigt klar i løbet af foråret. SVU-skat vil blive orienteret når oversigten foreligger."

 

Skatteministeriet (Henrik Kähler) orienterede om, at SKAT fortsat analyserer på højtryk.

 

Henrik Kähler orienterede desuden - i forlængelse af spørgsmål tidligere rejst af Landscentret (pkt. 6 i referat fra mødet den 30. september 2009) - om, at meddelelse for så vidt angår personers (og dødsboers) skattemæssige valg for gevinst og tab på visse investeringsforeningsbeviser har betydning for opgørelsen af gevinst og tab på visse værdipapirer fra indkomståret 2010.

 

SKAT arbejder for tiden med den videre udvikling af systemet BeregnAktier, som er en konsekvens af skattereformen, så SKAT med virkning fra indkomståret 2010 automatisk kan opgøre og beregne gevinst og tab på aktier og investeringsforeningspapirer for så mange borgere, som muligt. SKAT  vil her forsøge at medtage muligheden for, at borgeren kan give besked om de nævnte valg som en del af BeregnAktier. Hvis borgeren ikke giver besked via BeregnAktier, må borgeren give besked ved brev eller lignende til SKAT.

 

SKAT vil også forsøge at give erhvervsdrivende personer mulighed for at give oplysning om valget i BeregnAktier, selv om systemet ikke som udgangspunkt er beregnet for erhvervsdrivende. Hvis en landmand indsender et skatteregnskab til Skatteministeriet, og deri giver oplysning om valget vedrørende disse værdipapirer, har SKAT modtaget meddelelsen om valget derved. SKAT har dog af ressourcemæssige grunde ikke mulighed for at læse alle skatteregnskaber og overføre en eventuel besked om sådanne værdipapirer fra skatteregnskabet til BeregnAktier.

 

Jens Jul Jacobsen opfordrede til, at Skatteministeriet - i tilfælde af evt. manglende muligheder for elektronisk indberetning - overvejer sanktionerne for manglende indberetning. Per Hvas, Skatteministeriet, bekræftede, at Skatteministeriet ser på sanktionerne. 

 

15. Orientering om intern instruktionsplan i Skatteministeriet for foråret 2010 (Skatteministeriet)

 

Skatteministeriet orienterede om den foreløbige plan for interne instruktioner i SKAT.

 

Skatteministeriet (Winnie Jensen) orienterede om, at der ikke - som forventet i efteråret - bliver en selvstændig instruktion om opfølgning på skattereformen. I stedet sker opfølgningen på skattereformen emneopdelt på de relevante instruktioner. Baggrunden for dette er, at informationen bliver mere målrettet modtagergruppen.

 

Skatteministeriet (Winnie Jensen) orienterede om, at udvalgets medlemmer var velkomne til de interne instruktioner.

 

Skatteministeriet vil sende invitationer til udvalgets medlemmer.

 

16. Eventuelt

 

Skatteministeriet (Winnie Jensen) orienterede om, at dødsboskattevejledningen er blevet omskrevet efter den nye skrivemetode og offentliggjort. Hele opsætningen og den nye skrivemetode bygger imidlertid på de faciliteter, der ligger i SKATs nye portal. Den offentliggjorte version på SKATs gamle portal opfylder derfor ikke de ønsker vi har til den nye vejledning. Bl.a. ligger indholdsfortegnelsen fortsat øverst i dokumentet.

 

FRR spurgte, hvornår der bliver åbnet for skattemappen i år. (Svaret er, at skattemappen (virksomhed) er åbnet, men at ikke alle oplysninger for 2009 er med endnu).

 

Skatteministeriet (Winnie Jensen) orienterede om, at bobestyrernes adgang til oplysninger i afdødes skattemappe nu er en realitet. Adgangen er gældende for bobestyrere udpeget af Skifteretten. Den 25. januar 2010 blev der offentliggjort en fælles pressemeddelelse fra SKAT, Domstolsstyrelsen og Advokatsamfundet på skat.dk.

Marie Søbjerg Rasmussen