Parter

Anklagemyndigheden

mod

T2
(advokat Ken Ellemose)
og
T1
(advokat Bruno Mikkelsen)

Afsagt af landsdommerne

Bjerg Hansen, Karen Foldager og Mette Østergård (kst.) med domsmænd

----------

Byrettens dom af 7. maj 2009 BS 12-342/2009

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. januar 2009.

T2 og T1 er tiltalt for overtrædelse af

1. straffelovens § 289, stk. 1, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved for indkomstårene 1999 til 2004 i forening på T2s selvangivelser med forsæt til skatteunddragelse, at have ansat overskud af virksomheden i forbindelse med drift af virksomheden H1, for lavt med i alt 1.152.322 kr., fordelt som følger:

1999	96.802 kr.
2000	271.300 kr.
2001	94.521 kr.
2002	321.895 kr.
2003	248.797 kr.
2004	119.007 kr.

hvorved det offentlige blev unddraget 395.188 kr. i skat, fordelt som følger

1999	43.692 kr.
2000	90.542 kr.
2001	27.713 kr.
2002	100.128 kr.
2003	80.480 kr.
2004	52.633 kr.

2

straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra november 1999 til 31. maj 2004 i forening til SKAT, med forsæt til afgiftsunddragelse, at have angivet det kvartalsvise momstilsvar for drift af den i forhold 1) nævnte virksomhed for lavt med i alt 1.035.806 kr.

3

arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk, 1, punkt a,

ved for indkomstårene 1999 til 2004 i forening i T2s selvangivelser til tidligere ... kommune, med forsæt til bidragsunddragelse, at have ansat overskuddet i den i forhold 1) nævnte virksomhed for lavt med 1.152.322 kr., hvorved der blev udeholdt arbejdsmarkedsbidrag med i alt 92.185 kr.

4. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i årene 1999 til 2004 i forening i forbindelse med drift af den i forhold 1) angivne virksomhed, at have udbetalt "sorte" lønninger til svende med i alt 2.990.902 kr., uden at indeholde A-skat, som ved den lovmæssige beskatning på 60% for ansatte, der ikke har udleveret skattekort til arbejdsgiveren, i alt androg 1.794.541 kr. Udbetalingerne fordeles som følger:

1999	87.688 kr.
2000	907.009 kr.
2001	791.472 kr.
2002	624.766 kr.
2003	417.186 kr.
2004	162.781 kr.

Anklagemyndigheden har påstået de tiltalte dømt efter tiltalen med ubetinget fængselsstraf og har endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, påstået hver af de tiltalte idømt en tillægsbøde på 3.317.000 kr.

De tiltalte har vedrørende forhold 1 erkendt sig skyldige i forsætlig skatteunddragelse med 33.047 kr., vedrørende forhold 2 erkendt sig skyldige i forsætlig mornsunddragelse med 540.778 kr., vedrørende forhold 3 erkendt sig skyldige i forsætlig bidragsunddragelse med 6.609 kr. og vedrørende forhold 4 erkendt sig skyldig i forsætlig unddragelse af A-skat med i alt 1.794.541 kr. De tiltalte har påstået domfældelse i overensstemmelse med deres erkendelse og i øvrigt rettens mildeste dom.

De erkendte unddragne beløb fremkommer i en opgørelse udarbejdet af de tiltaltes forsvarere således:

Ad forhold 1

"...

Indtægt eksl. moms			kr.	2.367.680,00
Udgifter
a. lønudgift gennemsnitlig pct. af omsætningen, jvf. vedlagte skema 75,2 % af omsætning	kr.	1.780.495,00
b. faste udgifter - gennemsnitlig pct. af omsætningen, jvf. vedlagte skema 10,8 % af omsætningen i alt kr. 255.709,- inkl. moms beløbet andrager kr. 204.567, eksl. moms	kr.	204.567,00
c. betaling for goodwill udbetalt til CC	kr.	300.000,00	kr.	2.285.006,00
Overskud i alt			kr.	82.618,00
Skat af overskud, 40 % af kr. 82.618			kr.	33.047,00

..."

Ad forhold 2

"...

Bruttoindkomst			kr.	2.959.600,00
Nettoindkomst (uden moms)			kr.	2.367.680,00
			kr.	591.920,00
Fradrag af omsætningen af moms af de faste udgifter, jvf. nedenfor brutto 255.709 - moms heraf			kr.	51.142,00
Unddraget moms i alt			kr.	540.778,00

Ad forhold 3

"...

Arbejdsmarkedbidrag
8 % af overskud på kr. 82.618,00			kr.	6.609,00

..."

Ad forhold 4

A-skat til personale
Manglende indeholdelse af A-skat hos svendene udgør 60 % af 1.780.495,00	kr.	1.068.297.00

Den anførte udeholdte bruttoindkomst svarer til indbetalinger i virksomheden for de pågældende indkomstår, som er kontrolleret af SKAT med indbetalingsbilag fra de tiltaltes pengeinstitut eller ved angivelse af indbetaler eller fakturaoplysning, jf. herved sagens bilag 2, "Kontrol/Verifikation af opgjort omsætning".

Der har for retten bl.a. været foretaget dokumentation fra den sagsfremstilling med bilag, der er udarbejdet af SKAT i anledning af sagen.

Der har endvidere været foretaget dokumentation af afskrift af telefonsamtaler af 23. august 2005, kl. 16.25 og kl. 17.09 mellem tiltalte T1 og hans søn BA og af telefonsamtale af 24. august 2005 kl. 14.53 mellem tiltalte T2 og BA. Det fremgår heraf, at der under disse samtaler bl.a. bliver talt om en kasse, som BA tidligere har fået af de tiltalte, og som han nu skal brænde, og om nogle harddiske, som BA har fjernet fra de tiltaltes computere.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at SKAT den 9. februar 2007 traf afgørelse om ændring af tiltalte T2s skatteansættelse i overensstemmelse med de beløb, der fremgår af tiltalen, og afgørelse om opkrævning af yderligere moms med i alt 1.035.806 kr., jf. herved forhold 2. Afgørelserne er efter det oplyste påklaget til Landsskatteretten, som har stillet behandlingen af klagerne i bero på denne straffesag.

De tiltalte har under sagen haft bistand af Revision R1, som i et udateret responsum, der er fremlagt i uddrag og dokumenteret under sagen, har foretaget en række beregninger, hvorefter bl.a. den omsætning, excl. moms, der er opgjort af SKAT, antages at være overvurderet med 559.000 kr., jf. herved sagens bilag A-C.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaringer af de tiltalte og af vidnet skatterevisor V.1.

Tiltalte T1 har vedstået sin forklaring afgivet i retten den 14. januar 2009, da sagen blev forsøgt fremmet som en tilståelsessag, med den bemærkning, at den kassebog, T2 førte, alene angik den lovlige del af virksomheden.

Tiltaltes forklaring er i retsbogen for den 14. januar 2009 gengivet således

"...

Sigtede T1 forklarede, at han på et tidspunkt i 1999 blev kontaktet af sin bror CC, der tilbød sigtede at videreføre hans virksomhed, da CC ville flytte til Thailand. Virksomheden "H1" blev på daværende tidspunkt drevet fra ... og omfattede dels salg af erhvervsbeklædning, dels drift af et vikarbureau for svende. Sigtede havde tidligere i en kort periode været ansat i CCs virksomhed, og sigtede havde i den forbindelse solgt erhvervsbeklædning og stået for kontakten til mestrene. CC havde drevet virksomheden i 6-7 år. Virksomheden blev drevet som enkeltmandsvirksomhed, og det viste sig senere, at rette indehaver af virksomheden var CCs søn, DC. Sigtede fik overdraget virksomheden i oktober 1999 i forbindelse med en fest, der blev afholdt med svendene i virksomheden. Han fik ikke udleveret regnskabsmateriale eller andet vedrørende virksomhedens drift, og han overtog ingen aktiver. Han fandt senere ud af, at virksomheden blev drevet med underskud, og at broderen bl.a. skyldte moms med 900.000 kr. Der blev ikke lavet en egentlig kontrakt mellem ham og CC, men CC skrev på et stykke papir, at sigtede overtog virksomheden "H1" for 600.000 kr. Sigtede fik ikke kopi af dokumentet. Han har senere betalt i alt 690.000 kr. til CC, men han ved ikke, hvad han har betalt for. Beløbet skulle give CC mulighed for at starte en ny tilværelse i Thailand. Foreholdt sin forklaring til politirapport, jf. sagens bilag 8-1, side 4, 2. afsnit, er det rigtigt, at han har forklaret som anført til politiet. Han gav både politiet og medarbejderne fra SKAT de svar, de ville have. Foreholdt sin forklaring til politirapport videre samme sted, 3. afsnit, er det også rigtigt, at han har forklaret som anført. Han frygtede, at han ville komme til at hæfte for CCs gæld, hvis han oplyste, at han havde overtaget virksomheden. Han føler sig i dag snydt af CC. Virksomheden var hans, men den skulle af skattemæssige grunde drives i T2s navn. T2 passede telefonen og den daglige drift, mens han selv traf stort set alle beslutninger. De fleste ansatte blev overtaget fra CC, men de få, der blev ansat, mens de drev virksomheden, blev ansat af ham. Han har dog kun ansat en enkelt medarbejder til den ulovlige del af virksomheden og ganske få til den lovlige del. Han har aldrig annonceret efter medarbejdere. Han husker ikke præcist, hvor mange medarbejdere, der var ansat i perioden, men det svingede nok fra 12 til 18 medarbejdere. Svendene blev anvist til mestre i hele landet, og det var T2, der stod for denne del. Han husker ikke navnene på svendene, bortset fra SK, TN og MT, som vist var med fra begyndelsen sammen med CC. De "sorte" svende, han overtog, var godt klar over vilkårene, mens der aldrig blev talt om "sort" løn med medarbejdere ansat i den lovlige del af virksomheden. De "sorte" svende blev aflønnet med 125-175 kr. i timen, mens mestrene blev faktureret 250 kr. med tillæg af moms pr. time. Han diskuterede ikke den ulovlige del af virksomheden med T2, men fortsatte bare, hvor CC havde sluppet. Han og T2 lavede en opdeling af fakturaerne, så fakturaer med 3 cifre vedrørte den lovlige del af virksomheden, mens fakturaer med 5 cifre vedrørte den ulovlige del. Fakturaerne i den ulovlige del af virksomheden var ikke fortløbende nummererede, men fakturaerne fra samme år begyndte med samme nummer. De udskrev fakturaerne i den lovlige del af virksomheden ved hjælp af et regnskabsprogram, som han ikke nærmere kan redegøre for. Fakturaerne i den ulovlige del af virksomheden blev smidt ud, når pengene indgik. Foreholdt sin forklaring til politirapport, sagens bilag 8-1, side 2, 4. afsnit, er det rigtigt, at han har forklaret som anført. Han brugte også et regnskabsprogram til den "sorte" del af virksomheden, men det lå på en anden computer. Programmet blev anvendt til at udskrive fakturaer, mens der ikke skete bogføring. Fakturaerne blev ikke lagret på en CD-rom. Det var T2, der førte regnskab i en kassebog, hvori også udgifterne vedrørende den ulovlige del blev anført. T2 indløste i reglen også de checks, de modtog. Virksomhedens revisor udførte alene revision og har intet set vedrørede den ulovlige del af virksomheden. Momsindberetningerne blev også udarbejdet af revisor. Den ulovlige del af virksomheden gav anledning til nogen diskussion mellem ham og T2, som syntes, at de skulle lukke virksomheden. De har selv kun fået højst 100.000 kr. om året ud af den "sorte" virksomhed, mens den øvrige indtægt på de anførte 690.000 kr. blev betalt til CC. Indtægterne i den ulovlige del af virksomheden blev indsat på CCs konto i F1 Bank, som både han og T2 havde fuldmagt til. CC disponerede også fortsat over kontoen. Det er rigtigt, at han den dag, han blev afhørt af politiet om sagen, bad sin søn brænde materiale fra virksomheden. Sønnen brændte en kasse, der indeholdt lister med navne og adresser på de"sorte" svende. Der var ikke fakturaer fra den ulovlige del af virksomhed i kassen. Han bad sin søn brænde bilagene, da han var chokeret over afhøringen hos politiet og gik i panik. Både indbetalingerne fra mestrene og aflønningen af svendene i den "sorte" del af virksomheden skete over CCs konto. De 690.000 kr., som CC fik af ham, blev afregnet dels kontant under CCs besøg hos ham og T2, dels ved overførsel til CCs konto i Thailand og betaling af nogle af CCs regninger. CC modtog betalinger fra ham helt frem til 2004, hvor de ikke længere talte sammen efter en uoverensstemmelse i foråret 2003. Hans nevø, DC, kom da til Danmark fra Thailand med forventning om arbejde, men da sigtede ikke kunne skaffe DC arbejde, blev han og CC uvenner, og de talte herefter ikke længere sammen. Han ved i dag, at det er CC, der har angivet ham til SKAT. Som han husker det, vedrørte CCs gæld ikke-afregnet moms i den lovlige del af virksomheden. CC havde undladt at bogføre nogle fakturaer. Den computer, sigtede brugte i den ulovlige del af virksomheden, blev destrueret efter at have været hos politiet. Formentlig ville man have kunnet hente de "sorte" fakturaer her. Han ville ikke have betalt pengene til CC, hvis han ikke havde overtaget virksomheden, og beløbet udgjorde ikke en gave. Han lavede en opgørelse over betalingerne til CC med angivelse af beløb og dato for betaling, men denne opgørelse lå i kassen, der blev brændt af hans søn. Politiet kunne ikke genskabe dokumentet, men det lykkedes for ham selv engang i 2005 via et program på internettet. Datoerne for betalingerne kunne dog ikke genskabes. Han afleverede opgørelsen til sin advokat.

..."

Tiltalte har i et retsmøde den 27. marts 2009 supplerende forklaret, at han betalte CC 690.000 kr. for virksomheden. Det blev aftalt, at CC skulle have 25.000 kr. hver måned. Tiltalte betalte dog løbende regninger, der vedrørte CC, og disse beløb blev månedligt fratrukket i de 25.000 kr. Det var ikke aftalt, hvornår CC skulle have det samlede beløb. Ud over overførslerne til Thailand og til CCs kone, ECs, konto fik CC også kontanter, når han var i Danmark. Foreholdt sagfremstillingens bilag 2, hvorefter der til ECs konto i december 1999 skulle være overført i alt 10.000 kr., forklarede han, at han ikke kan forholde sig til dette beløb eller de andre beløb anført i bilaget. Han må henholde sig til den opgørelse, som han tidligere har forklaret om, og som han har afleveret til sin advokat. Foreholdt at der ifølge bilaget flere gange er overført 5.000 kr. til kontoen, forklarede han, at disse overførsler udgjorde afdrag på en bil, som CCs søn, DC, havde købt. Det var aftalt med CC, at gælden til CC til dels skulle tilbagebetales på denne måde. Bilag 2 er ikke udtryk for det samlede beløb, han betalte til CC, da han som forklaret også betalte regninger for CC og endvidere betalte ham kontant. Han kan erkende unddragelse som opgjort af forsvarerne. Han og T2 har ikke haft det økonomisk godt i de indkomstår, sagen angår. Lønningerne til de sorte svende og beløbene til CC blev betalt af den "sorte" økonomi. Han kan ikke forklare, hvordan dette hænger sammen med den opgørelse, forsvarerene har udarbejdet vedrørede den "sorte" omsætning. Han kan i det hele taget ikke forholde sig til tallene i sagen. Foreholdt bilagsmappen, bilag 2.1., opgørelse over indbetalinger på kontonr. ... for perioden 2. januar 2004 til 21. juni 2004, hvori bl.a. er anført faktura nr. 982, har han forklaret, at denne faktura vedrører den lovlige virksomhed. Opdelingen i fakturaer på 3 og 5 cifre for henholdsvis den lovlige og den ulovlige del af virksomheden, var helt konsekvent. Det regnskabsprogram, der blev anvendt i virksomheden, anvendte fortløbende nummerering ved fakturering, men han fandt ud af, at numrene kunne ændres, hvilket han herefter gjorde i fakturaerne vedrørende den "sorte" del af virksomheden. Foreholdt bilag 3a til sagsfremstillingen, lønoplysninger vedrørende en række svende, forklarede han, at LL er en af de sorte svende, der var ansat, da han overtog virksomheden fra CC. Det samme gælder de svende, der er anført i de følgende bilag med undtagelse af JL, som han selv ansatte. Han kendte de pågældende svende i forvejen, og han behøvede derfor ikke en liste over dem fra CC. Ved hans overtagelse af virksomheden var svendene i beskæftigelse rundt omkring, og her fortsatte de blot. Han har betalt CC i alt 690.000 kr., men købesummen for virksomheden var aftalt til 600.000 kr. Han benægtede først over for politiet og SKAT at have overtaget virksomheden, da han frygtede, at han i så fald ville komme til at hæfte for CCs gæld. Som tidligere forklaret gav han politi og SKAT de svar, de ville have. Det lå i luften, hvad han skulle sige. Foreholdt sine skiftende forklaringer om købesummen for virksomheden har han forklaret, at han ikke husker at have nævnt et beløb på 300.000 kr. Han var løbende i kontakt med revisoren vedrørende den lovlige del af virksomheden, men han drøftede ikke med revisor, om han ved en overtagelse af virksomheden ville komme til at hæfte for CCs gæld. Det var heller aldrig på tale, at han skulle overtage hæftelsen. Han har ikke drøftet spørgsmålet om fradrag for goodwill med revisor, da betalingen angik den uofficielle del af virksomheden.

Tiltalte har i et retsmøde den 5. maj 2009 yderligere forklaret, at kontoen med et indestående på 31.272,07 kr., jf. sagens bilag 2, "Kontrol/Verifikation af opgjort omsætning", tilhører tiltaltes søn og blev anvendt til indbetaling af børnefamilieydelse. Sønnen havde i øvrigt som pengeinstitut Danske Bank, og kontoen blev derfor af praktiske grunde oprettet i tiltaltes navn. Kontoen blev oprettet, fordi Danske Bank foretog modregning for sønnens gæld til banken i de indbetalte beløb.

Tiltalte T2 har vedstået sin forklaring afgivet i retsmødet den 14. januar 2009, da sagen blev forsøgt fremmet som en tilståelsessag.

Tiltaltes forklaring er i retsbogen for denne dag gengivet således

"...

Sigtede T2 forklarede, at hun arbejdede i hjemmeplejen, før hun og T1 overtog "H1". Det var T1, der syntes, de skulle overtage virksomheden, og han begrundede det ikke nærmere over for hende. Hun deltog ikke i drøftelserne mellem T1 og CC. De modtog ikke lister over mestre og svende eller andet i forbindelse med overtagelsen af virksomheden. CC fik penge som forklaret af T1. Foreholdt sin forklaring til politirapport, jf. sagens bilag 8-2, side 3, øverst, hvorefter hun skulle have benægtet, at CC modtog betaling for virksomheden, husker hun ikke at have forklaret som anført, men når det står der, er det sikkert rigtigt. Hun stod for kontakten til svendene og mestrene og udskrev fakturaer. Hun kan ikke nærmere redegøre for det regnskabsprogram, der blev anvendt. Det er rigtigt, at de som forklaret af T1 gjorde brug af to sæt fakturaer til henholdsvis den lovlige og den ulovlige del af virksomheden. Hun førte også kassebog i den lovlige del af virksomheden. De "sorte" indtægter blev i det væsentligste indsat på CCs konto. Regnskaberne blev lavet af revisoren, der som forklaret af T1 kun havde kendskab til den lovlige del af virksomheden. Der blev hende bekendt ikke brændt noget ned på en cd-rom vedrørende den ulovlige virksomhed. Lønudbetalingerne til de "sorte" svende er foretaget af hende. Hun ved ikke, hvorfor de brugte en konto, der stod i CCs navn. Virksomheden, som gik dårligt, blev indstillet i maj 2004, da der ikke var arbejde til svendene. Hun var forinden blevet kontaktet af SKAT vedrørende nogle fakturaer, der ikke fremgik af regnskabet. Virksomheden ville under alle omstændigheder være blevet lukket. Hun havde det dårligt med, at de drev "sort" virksomhed, og hun ville gerne have haft virksomheden lukket flere år forinden, hvilket hun også sagde til T1.

..."

Tiltalte T2 har supplerende i et retsmøde den 27. marts 2009 forklaret, at hun ikke kan forholde sig til opgørelserne af omsætningen i den uofficielle virksomhed, men den opgørelse hendes forsvarer har udarbejdet må nok være rigtig. Hun kan ikke redegøre for, hvordan de har kunnet betale CC og "sorte" lønninger med et samlet beløb, der væsentligt overstiger den "sorte" omsætning, forsvarerne har opgjort. Hun kan ikke forklare, hvor pengene hertil er kommet fra.

Skatterevisor V.1 har forklaret, at SKAT blev opmærksom på de tiltalte, da man modtog krydsrevisionsmateriale fra G1 med fakturaer, der ikke fandtes i de tiltaltes officielle virksomhed. Ved en nærmere gennemgang af materialet viste det sig, at fakturaer med 3 cifre angik den officielle virksomhed, mens fakturaer med 5 cifre angik den uofficielle virksomhed. Opdelingen var konsekvent gennemført. Der har, så vidt han har kunnet se, også været tale om fortløbende nummerering af fakturaerne i den ulovlige del af virksomheden. I hvert fald er der fundet op til 5-6 fakturaer nummereret fortløbende, men der er i rækken af fakturaer flere "huller". De manglende fakturaer blev ikke fundet ved ransagningen hos de tiltalte. Det ville have været muligt at rekonstruere den uofficielle del af virksomheden, hvis man havde haft alle de udstedte fakturaer. De udgifter, der eventuelt skulle fradrages, ville tilsvarende kræve de underliggende bilag. Det har været forsøgt at opgøre den uofficielle omsætning ved at sammenholde fakturaerne med de beløb, der blev indsat på de tiltaltes konti. De indsatte beløb var imidlertid ofte checks, der omfattede flere beløbsposter, og det var derfor ikke muligt at anvende denne metode. Der blev herefter taget udgangspunkt i pengestrømmene på kontiene, som blev renset for beløb, der ikke kunne henføres til omsætning, eksempelvis overførsler fra en konto til en anden. I samarbejde med forsvarerne blev nogle større beløbsposter, der bl.a. angik overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag, også fratrukket. Forsvarerne har hele tiden haft mulighed for at udpege konkrete beløb, der ikke skulle indgå i omsætningen. Vedrørende de udgifter, der er sket fradrag for, blev der i bilagmaterialet medtaget ved ransagningen fundet bilag på forskellige driftsudgifter, som herefter er fratrukket opgørelsen. Forsvarerne har også fremsendt yderligere bilag, som der er sket fradrag for. Der er sket fradrag for udgifter med i alt ca. 140.000 kr. De "sorte" lønninger er beregnet på baggrund af de overførsler, der er sket til de "sorte" svendes konti. I første omgang tog man udgangspunkt i de konti, hvortil der var mange overførsler, hvorefter man fandt frem til kontoens indehaver. Der er også sket udbetaling til svendene ved checks, og disse checks har været indhentet for at finde frem til modtagerne af beløbene. Sagsmaterialet er herefter videresendt til de relevante skatteregioner med henblik på ændringer i de pågældendes selvangivelser. De "sorte" lønninger, der er udbetalt ifølge overførsler og checks, beløber sig til i alt 2.610.361 kr. I forhold til beløbet på 2.990.902 kr. anført i tiltalens forhold 4, har SKAT endvidere betragtet checks, som man af resourcemæssige grunde ikke har undersøgt modtageren af, som "sort" løn og derfor ved opgørelsen af virksomhedens overskud givet fradrag herfor. De tiltaltes skatteansættelser er påklaget til Landsskatteretten, hvor sagen er stillet i bero på denne straffesag.

Vidnet har i forbindelse med fremlæggelsen af et støttebilag oplyst, at han heri har foretaget beregning af omsætningen i den ulovlige del af virksomheden ved forskellig timeløn og forskellige priser på viderefakturering med udgangspunkt i beløbet på 2.610.361 kr. udbetalt som "sort" løn. I regneeksemplerne er den beregnede omsætning i alle tilfælde på nær et større end den omsætning på 4.282.286 kr, som SKAT har opgjort i sagen. Foreholdt forsvarernes opgørelse af det unddragne beløb har han forklaret, at beløbet på 2.959.600 kr. alene udgør en del af de indbetalinger, der er indgået i virksomheden i perioden. Der har på kontiene været yderligere indsættelser med i alt ca. 3.600.000 kr., og det er derfor ikke retvisende at tage udgangspunkt i det anførte beløb. Han har ikke af forsvarerne fået oplyst, hvor de manglende penge til betaling af "sort" løn og til tiltalte T1s bror er kommet fra. Han har først i dag set sagens bilag A-C. Lønudgiften i procent af omsætningen i den uofficielle del af virksomheden, jf. bilag B, vil, bl.a. fordi den "sorte" løn er lavere og uden feriepengeforpligtelse, normalt ligge på omkring 50-55 %. Hvis der tages udgangspunkt i de timebetalinger, som tiltalte oprindeligt oplyste, hvorefter svendene "sort" blev aflønnet med 120 kr. i timen og mestrene faktureret med 240 kr. i timen, udgør lønudgiften i % af omsætningen i overensstemmelse hermed 50 %. De udsving, der ses i skemaet i bilag B ved beregning af lønudgiften i procent af omsætningen, er derfor snarere begrundet i, at SKAT ved opgørelse af omsætningen har holdt sig til de beløb, der var grundlag for i pengestrømmene. Efter oplysningerne om lønudgifternes størrelse har omsætningen i flere af indkomstårene antageligt været en del større. Foreholdt bilagsmappen, bilag 2.1., opgørelse over indbetalinger på kontonr. ... for perioden 2. januar 2004 til 21. juni 2004 forklarede vidnet, at de indbetalinger, der fremgår heraf kan angå både den officielle og den uofficielle del af virksomheden. Beløbene, der vedrører den officielle virksomhed, er ved opgørelsen af den "sorte" omsætning trukket fra. Bilagene 2.1 og 2.2 er udarbejdet efter retsmødet i maj sidste år, hvor det blev aftalt, at SKAT skulle forsøge at indhente bilag vedrørende indkomstårene 2003 og 2004 for så vidt angår indbetalinger på 5.000 kr, og derover. De beløb, der i bilagene er markeret med gult, er kontrolleret med indbetalingsbilag fra F1 Bank A/S, mens indbetaleren ved de beløb, der er markeret med grønt, var angivet eller fremgik af fakturaer. Bilag 2.1. vedrører den konto, der var registreret i CCs navn, og de beløb, der figurerer herpå, er sandsynligvis overvejende sorte. Undersøgelsen af de underliggende bilag underbygger i øvrigt, at også de indbetalinger, der er angivet for eksempelvis 1999, og som på grund af manglende bilagsmateriale ikke har kunnet kontrolleres nærmere, udgør omsætning. Alle indbetalinger i 2004 viste sig nemlig at udgøre omsætning med undtagelse af 2 checks på i alt 601 kr. Ved gennemgangen af materialet er der konstateret enkelte fakturaer med 3 cifre, som ikke er indtægtsført, selv om de må antages at vedrøre den lovlige del af virksomheden, og det kan være nogle af disse fakturaer, der fremgår af bilag 2.1 og 2.2. Det er dog også muligt, at enkelte af indbetalingerne kan henføres til den officielle del af virksomheden. Ved opgørelsen af den "sorte" omsætning har man taget udgangspunkt i de samlede indbetalinger til virksomheden og herefter fratrukket den del, der kunne henføres til den officielle del. Omsætningen er forhøjet med de udgifter, der er fundet bilag på, men som ikke fremgår af kontiene, da disse udgifter må antages at være blevet betalt kontant. De samlede indbetalinger til virksomheden, herunder også den officielle del, udgør i perioden mere end 12.000.000 kr. Der har ikke været overtræk på kontiene i et omfang, så dette beløb sammen med omsætningen opgjort af forsvarerne kunne dække de sorte lønninger og betalingen til tiltalte T1s bror. Der er heller ikke overført beløb fra de officielle konti til de uofficielle konti for at dække et evt. underskud. I december 2004 må det antages, at man ville kunne have indhentet bilagene fra 1999.

Personlige forhold

Tiltalte T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig arbejder som eksportchauffør. Han kører til Sverige hver anden dag. De bor stadig i T2s hus. Han er fortsat i medicinsk behandling mod blodpropper, og han har nu endvidere fået konstateret leddegigt, som han også er i behandling for. Han har til hensigt at gå på efterløn, når han om et års tid bliver 60 år. Han vil miste sit job, hvis han skal i fængsel.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold forklaret, at der ikke i forhold til kriminalforsorgens erklæring er ændringer i hendes personlige forhold. Hun er således fortsat ansat som kontorassistent i et kølerfirma, og hendes indtægtsforhold er uændrede. Leddegigten er forværret, idet flere led nu er angrebet, og hun får yderligere medicin herfor. Hun ved ikke, hvilke konsekvenser en ubetinget fængselsstraf vil få for hendes beskæftigelsesmæssige forhold, men hun vil tro, hun bliver fyret.

Kriminalforsorgen har til brug for sagen afgivet erklæringer af 29. august 2006 vedrørende de tiltaltes personlige forhold. Af erklæringernes konklusion fremgår, at de tiltalte er fundet egnede til i givet fald at modtage en betinget dom, herunder med vilkår om udførelse af samfundstjeneste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter bevisførelsen, herunder de tiltaltes egne forklaringer til grund, at de tiltalte i indkomstårene 1999-2004 med forsæt til unddragelse af skatter og moms drev virksomhed med udlejning af svende, idet de tiltalte angav virksomhedens overskud og momstilsvar for lavt, ligesom de tiltalte udbetalte "sort" løn til de ansatte svende uden at indeholde A-skat.

De tiltalte har herved gjort sig skyldige i overtrædelse af skattekontrollovens §13, stk. 1, momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, lov om arbejdsmarkedsfonde (nu arbejdsmarkedsbidragsloven) § 18, stk. 2, jf. stk, 1, litra a, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Ad forhold 1

Anklagemyndighedens opgørelse af den udeholdte omsætning er foretaget på baggrund af de samlede indbetalinger i virksomheden sammenholdt med virksomhedens officielle regnskab. Ved opgørelsen er der sket fradrag for beløb overført mellem de konti, de tiltalte har rådet over, og for indbetalte overskydende skatter og arbejdsmarkedsbidrag. Den udeholdte omsætning er endvidere forhøjet med udgifter, der ikke ses betalt over de konti, de tiltalte har rådet over, og som heller ikke er fradraget i de tiltaltes regnskab. Der er samtidig sket fradrag herfor og for omkostninger, som bl.a. er konstateret ved gennemgang af det bilagsmateriale, der blev fundet ved ransagning hos de tiltalte, og som ikke allerede var fradraget i virksomhedens regnskab, ligesom der er sket fradrag for lønudgiften vedrørende de svende, som var ansat i den uofficielle del af de tiltaltes virksomhed.

Det lægges efter bevisførelsen, herunder skatterevisor V.1s forklaring, videre til grund, at ca, 45 % af indbetalingerne for de anførte indkomstår i den udeholdte del af virksomheden er kontrolleret og fundet at udgøre omsætning, og at en kontrol af indbetalingerne for indkomstårene 2003 og 2004, svarende til ca. 95 % af alle indbetalinger, på nær et helt bagatelagtigt beløb, udgjorde omsætning i virksomheden.

De tiltalte har ikke påvist yderligere konkrete indbetalinger, som udgør andet end omsætning i den udeholdte del af virksomheden eller i øvrigt redegjort for, hvad indbetalingerne i givet fald skulle dække over, og det må efter bevisførelsen lægges til grund, at i hvert fald en del af bevismaterialet er brændt og i øvrigt ødelagt af de tiltalte.

De tiltalte har afgivet skiftende og indbyrdes modstridende forklaringer om det vederlag, der skulle være betalt for good-will til tiltaltes bror CC, og efter de tiltaltes forklaringer har de ikke i forbindelse med overtagelsen af virksomheden modtaget regnskabsmateriale eller oplysninger om kunder eller svende. Der er intet skriftligt fremlagt til sagen vedrørende en evt. overdragelse fra CC til T1 af virksomheden, som efter oplysningerne i sagen endvidere var ejet af CCs søn, DC. Der er herefter og efter bevisførelsen i øvrigt ikke grundlag for at foretage fradrag i den opgjorte udeholdte omsætning med betaling for good-will.

Herefter, og da opgørelsen af den udeholdte omsætning endvidere støttes af oplysningerne om timelønnen til svendene i den udeholdte del af virksomheden sammenholdt med viderefaktureringsprisen pr. time og de tiltaltes forklaring om, at virksomheden fra T2s overtagelse heraf også bestod af en uofficiel del, lægges anklagemyndighedens opgørelse til grund. De tiltalte findes herefter skyldige i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, som nærmere anført i tiltalen. Under hensyn til det unddragne beløbs størrelse henføres forholdet dog ikke under straffelovens § 289.

Ad forhold 2

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at de tiltalte har opkrævet moms af ydelser leveret både i den officielle og den uoffcielle del af virksomheden, og at der ikke er sket afregning af momsen opkrævet i virksomhedens uofficielle del. Ved opgørelsen af det unddragne momsbeløb er der taget udgangspunkt i den i forhold 1 opgjorte udeholdte omsætning med fradrag for moms af omkostninger, som de tiltalte har oplyst om, og som ikke i forvejen var fradraget i virksomhedens momsregnskab.

Herefter og efter det, der i øvrigt er anført ovenfor vedrørende forhold 1, lægges anklagemyndighedens opgørelse også for så vidt angår dette forhold til grund. De tiltalte findes herefter skyldige efter tiltalen.

Ad forhold 3

Som følge af det, der er anført ovenfor vedrørende forhold 1, er de tiltalte endvidere skyldige i dette forhold, som tillige henføres under lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a.

Ad forhold 4

De tiltalte har erkendt forsætligt at have unddraget skat ved at undlade at indeholde A-skat af de lønninger, der blev udbetalt i den uofficielle del af virksomheden. Tiltalte T1 har forklaret, at de svende, hvis løn indgår i anklagemyndighedens opgørelse af det unddragne beløb, var ansat i den uofficielle del af de tiltaltes virksomhed, og der foreligger ikke oplysninger om, at beløb, der er overført eller udbetalt til de pågældende, angår andet end løn.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at svendene blev aflønnet ved checks og ved bankoverførsler. Opgørelsen af løn udbetalt i den udeholdte del af virksomheden er i overensstemmelse hermed sket på baggrund af checks, som ved kontrol er fundet udstedt til de pågældende svende, og på baggrund af overførsler til svendenes konti. Herudover er ved opgørelsen medtaget mindre checkudbetalinger, hvis modtager ikke er søgt oplyst, og checkudbetalinger, hvis modtager ikke har kunnet oplyses, da checken ikke længere findes.

Kontrollen har omfattet langt den væsentligste del af de checks, der er udstedt i virksomheden. De tiltalte har endvidere ikke nærmere angivet, hvilke udgifter checkudbetalingerne i givet fald skulle dække over, og det må som anført ovenfor efter bevisførelsen lægges til grund, at i hvert fald en del af bevismaterialet er brændt og i øvrigt ødelagt af de tiltalte.

Herefter lægges anklagemyndighedens opgørelse også for så vidt angår dette forhold i det hele til grund.

De tiltalte findes herefter skyldige efter tiltalen.

Straffen for hver af de tiltalte fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, og efter straffelovens § 289, stk. 1, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk, 1, litra a, (tidligere lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a) og efter kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, til fængsel i 1 år 3 måneder.

Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på forholdenes karakter og unddragelsernes omfang og på, at begge de tiltalte må antages at have haft en aktiv rolle i forbindelse med lovovertrædelserne.

Efter forholdenes karakter er der på trods af den tid, der er forløbet siden forholdene blev begået, og som til dels skyldes de tiltaltes egne forhold, ikke grundlag for at gøre straffene helt eller delvist betingede, herunder heller ikke med vilkår om udførelse af samfundstjeneste.

De tiltalte skal endvidere hver betale en tillægsbøde på 1.650.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.650.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.650.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

De tiltalte skal hver betale de sagsomkostninger, der vedrører dem.

----------

Vestre Landsrets dom af 17. februar 2010, 1. afdeling, S-1241-09

Byretten har den 7. maj 2009 afsagt dom i 1. instans (12-342/2009).

Påstande

De tiltalte, T2 og T1, har påstået frifindelse for de beløb, der er angivet i de fire forhold i tiltalen, men har erkendt sig skyldige i forholdene som angivet i byrettens dom, dog således at erkendelsen af forsætlig undladelse af at indeholde A-skat i forhold 4 alene omfatter et beløb på 1.068.297 kr., således som det er angivet i den opgørelse, som er udarbejdet af de tiltaltes forsvarere.

Subsidiært har de tiltalte påstået formildelse, navnlig således at straffene gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at fængselsstraffen for begge tiltalte forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder, og således at der for hver af de tiltalte fastsættes en tillægsbøde på 3.305.000 kr.

Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen i forhold 4 således, at den udbetalte sorte løn i 2002 reduceres med 20.000 kr. til 604.766 kr., hvorefter de samlede udbetalte sorte lønninger reduceres tilsvarende til 2.970.902 kr., og det unddragne beløb reduceres med 60 % af 20.000 kr. til 1.782.541 kr. Som en konsekvens heraf reduceres det samlede unddragne beløb for alle 4 forhold til 3.305.720 kr.

Supplerende oplysninger

I marts 2004 modtog skattemyndighederne oplysninger, der viste, at der af de tiltaltes virksomhed var udstedt fakturaer, der ikke var indtægtsført i virksomhedens regnskab for indkomståret 2001. Der blev taget kontakt til tiltalte T2, der blev indkaldt til et møde den 19. april 2004. Tiltalte T1 mødte, men han kunne ikke give nogen forklaring på forholdet. Efter mødet fremsendte han til skattemyndighederne et brev, hvori han oplyste, at der var tale om en fejl.

Skattemyndighederne indhentede derefter yderligere oplysninger fra samhandelspartnere, der fremgik af virksomhedens regnskaber. Der var i det indhentede materiale oplysninger, der viste, at der var yderligere fakturaer, der ikke var indtægtsført. Der blev herefter den 6. december 2004 indgivet politianmeldelse.

Den 28. december 2004 blev der indhentet aflytnings- og ransagningskendelser fra Byretten. Aflytningen af de tiltaltes telefoner blev gennemført i perioden fra den 3. januar til den 12. januar 2005. Derefter lå efterforskningen stille, efter det oplyste af resursemæssige årsager, frem til august 2005.

Telefonaflytningen blev genoptaget i perioden fra den 12. august til den 24. august 2005, og de tiltalte blev anholdt den 22. august 2005, hvor der blev foretaget ransagning hos dem og hos deres revisor. De tiltalte blev løsladt den 23. august 2005.

Tiltalte T1 blev på ny anholdt og afhørt af politiet den 24. august 2005, hvorefter han blev løsladt igen samme dag. Den 25. august 2005 afleverede tiltalte T1 til politiet en harddisk og oplysninger om de sorte svende.

Det materiale, der var kommet frem i forbindelse med bl.a. ransagningen, blev i løbet af 2005 og 2006 gennemgået af SKAT i en løbende dialog med de tiltaltes beskikkede forsvarere, og der blev foretaget korrektioner i de beregninger, som SKAT havde foretaget vedrørende den udeholdte omsætning mv.

I januar 2007 anmodede de beskikkede forsvarere byretten om en bevilling på 100.000 kr. til ekstern revisionsbistand, og anmodningen blev imødekommet den 13. april 2007.

Som anført af byretten ændrede SKAT den 9. februar 2007 tiltalte T2s ansættelse i overensstemmelse med den opgørelse, der fremgår af tiltalen. SKAT har ikke siden ændret på opgørelsen. I tiden derefter afventede man resultatet af den iværksatte eksterne revisionsbistand. Der blev holdt møde mellem de eksterne revisorer og SKAT i august 2007. SKAT indgav den 11. september 2007 tiltaleanmodning til politiet.

Den 21. december 2007 rykkede politiet forsvarerne for afslutning af den eksterne revisionsbistand.

Den 9. januar 2008 blev der indleveret retsmødebegæring, og der blev afholdt retsmøde den 30. maj 2008 med henblik på afklaring af, om sagen kunne gennemføres som tilståelsessag. I retsmødet blev det aftalt, at der skulle indhentes yderligere dokumentation. På baggrund af det yderligere indhentede materiale afgav SKAT den 2. oktober 2008 en redegørelse, og den 14. januar 2009 blev der igen afholdt retsmøde, hvor de tiltalte erkendte sig delvist skyldige. Anklageskrift blev derefter indleveret den 15. januar 2009.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, at han og T2 sammen stod for faktureringer, der foregik i weekenderne, når han var hjemme. T2 har ikke selv udstedt fakturaer. De sørgede begge for, at svendene fik deres betalinger. Det var T2, der udfyldte løncheckene, og det var hende, der hævede checkene fra mestrene, da han selv ikke var hjemme til hverdag, idet han kørte som eksportchauffør. Det var ham, der lavede regnskabet for den officielle del, da der ikke blev lavet regnskaber for den ulovlige del. Fra den ulovlige del var der alene fakturakopier, som blev smidt ud, når der blev betalt. Der var ud over lønudgifter udgifter til annoncering, udstillinger, messer og arbejdstøj mv. i den ulovlige del af virksomheden. Ikke alle udgifter gik ind i regnskabet for den officielle del. De udgifter, der blev betalt fra den uofficielle del, var bl.a. messe og udstillingsudgifter, da der ikke var midler hertil i den officielle del.

Han troede oprindelig, at det var CC, der ejede virksomheden. CC henvendte sig til ham og spurgte, om han ville køre virksomheden videre. Han fik ikke noget fra CC ud over den virksomhed, der var i gang. Der var ingen aktiver, regnskaber eller andet. Han videreførte de jobs, som CCs svende var i. Han fik af CC oplyst navne og adresser på de pågældende .... Der var nok tale om 10-15 ... Han fik ikke noget skriftligt fra CC. Han overtog både de lovlige og de sorte svende fra CC. Der blev lavet et dokument, som CC beholdt. Der stod i dokumentet, at han overtog virksomheden og skulle betale 600.000 kr. herfor. Han sagde til CC, at det ville blive svært at betale, hvortil CC svarede, at det ville det ikke blive, idet det kunne gøres sort. Han er sikker på, at det var 600.000 kr., der skulle betales med 25.000 kr. pr. måned.

Foreholdt at tiltalte til politiafhøringen den 24. august 2005 skulle havde fortalt, at han ikke vidste, om der var tale om betaling for konceptet, har han forklaret, at det kan godt passe, at han forklarede således. Anholdelsen var en chokerende oplevelse. Foreholdt at han til politiet den 23. august 2005 skulle have forklaret, at han i 2000 skulle have betalt ca. 300.000 kr. til CCs konto i F1 Bank, har han bekræftet at have forklaret således. Han har ikke over for sin revisor omtalt, at han skulle have betalt for købet af virksomheden, da han var bange for at komme til at hænge på det underskud, som CC havde haft.

Han tror, at ... i begyndelsen betalte 195 kr. ekskl. moms i timen for en svend. Disse timetakster steg efterhånden. Foreholdt sin forklaring til politiet den 23. august 2005, hvor han skulle have forklaret, at der blev faktureret med en timetakst på 240 kr. ekskl. Moms, har han forklaret, at det godt passe, da prisen var steget til dette beløb i 2005. Han husker ikke, at prisen steg over dette beløb. De sorte svende blev over hele perioden aflønnet med 110-130 kr. i timen. De andre svende fik den overenskomstfastsatte løn. De penge, der blev overført til CC, hidrørte alle fra de sorte indtægter. De svende, der arbejdede sort, arbejdede udelukkende i den ulovlige del af virksomheden. Det kan godt passe, at han har angivet navnet på 10-12 sorte svende.

Den kasse, som han bad sin søn brænde, indeholdt navne og adresser på de sorte svende. Det var jo ikke nødvendigt, at de pågældende kom i fedtefadet. Der kan også have ligget nogle af deres timesedler i kassen. Den computer, den ulovlige del var kørt på, fik sønnen på et tidspunkt. Tiltalte købte en ny harddisk til den. Han sagde til sin søn, at han skulle gemme den gamle harddisk, og det gjorde han også. Han havde kun en harddisk. Han overtog ikke nogen computer fra CC.

Svendene udfyldte timesedler, og når ugen var gået eller arbejdet var færdigt, attesterede mestrene disse timesedler, der var grundlaget for faktureringen. Han modtog stort set kun checks fra ... som betaling for svendene. T2 samlede disse checks sammen for sædvanligvis en uge ad gangen og indsatte dem på deres egen private lønkonto eller CCs konto. Der blev overført penge fra de forskellige konti. Det var ikke usædvanligt med op til flere transaktioner mellem de forskellige konti. Der var kun to slags fakturaer. De ulovlige var ikke fortløbende nummererede. De eneste, der var fortløbende fra den ulovlige del, var de fakturaer, der blev udskrevet i løbet af den samme weekend. Der var masser af huller i nummereringen.

Han og T2 har ikke haft noget højt privatforbrug og har lånt penge til køb af bil mv. Han kan ikke forklare, hvor en udeholdt indtægt af en størrelse som den, SKAT har beregnet sig frem til, skulle være blevet af. Den opgørelse, forsvarerne har lavet, er den rigtige. De indbetalinger, der er kommet ind på kontiene, som ikke er kommet fra mestrene, kan være hans og hans ægtefælles lønninger, idet disse lønninger blev indbetalt på lønkontoen i F1 Bank, der var en fælles lønkonto. Han var som eksportchauffør månedslønnet på det pågældende tidspunkt. Der er også gået lottogevinster ind på kontoen. T2 havde på det pågældende tidspunkt ikke andet arbejde end for virksomheden. Hun fik efter aftale med revisoren løn fra den legale del af virksomheden.

Når der blev faktureret i weekenderne, mens han var hjemme, kunne det variere meget hvor mange fakturaer, der var tale om, men det var nok noget i retning af 8-12 i gennemsnit. Både han, svendene og ... havde en genpart af timesedlerne. De havde både G2 og G3 som kunder. Den sorte virksomhed var dog koncentreret på mindre ... Når fakturaerne var udstedt vedrørende den sorte virksomhed, blev timesedlerne smidt væk. Han ved ikke, hvad det er for nogle udgifter, man har forhøjet den udeholdte omsætning med, som ikke er betalt over de konti, som han har rådet over. Dagen efter den sidste anholdelse var han hos politiet med den harddisk, som hans søn havde haft, og en liste med navne på sorte svende. Der blev betalt for indkvartering af svende og også i nogle tilfælde for transportudgifter. Svendene fik også T-shirts med firmaets logo. Han vil tro udgiften til tøj har været på 70-80.000 kr. Overnatnings og transportudgifter vedrørende de sorte svende blev aldrig bogført. Virksomheden fik sit eget moms nr. Revisoren overtog de heller ikke fra CC.

Han mener, at det er CC, der har angivet ham til SKAT, da de første sorte fakturaer kom fra en af CCs største kunder kort tid efter, han og CC var blevet uvenner.

Han var ikke klar over, at det var DC, der ejede virksomheden, som CC drev. Han var selv en kort overgang ansat i virksomheden.

Om de personlige forhold har tiltalte supplerende forklaret, at han fortsat er eksportchauffør. Han lider af kronisk leddegigt, som han bliver behandlet for. Han kan derfor ikke bestride et almindeligt fuldtidsjob, men kan bestride jobbet som chauffør på fuld tid. Han vil prøve at fortsætte med at arbejde, til han er 62 år.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at hun ikke fik noget at vide i forbindelse med overtagelsen af virksomheden. Hun sagde sit job i hjemmeplejen op, da de skulle starte virksomheden. De overtog ikke noget som sådan, så de må jo have startet virksomheden op. De betalte ikke umiddelbart noget til CC. Hun ved, at der er blevet betalt 690.000 kr. til CC. Hun har ikke selv opgjort dette beløb. Det var hende, der skulle stå for virksomheden, da hun tjente mindst i det job, hun havde. Hun passede telefonen og agerede mest som ansat. Det var ægtefællen, der bestemte. De penge, der gik ind fra den sorte del, blev sat i banken på enten deres lønkonto eller, hvilket var mest sædvanligt, på CCs konto. Hun ved ikke, hvorfor de havde fuldmagt til CCs konto. Det var T1, der bestemte, at pengene skulle ind på CCs konto. Hun ved ikke hvorfor. Hun vidste faktisk ikke, hvad der var i den kasse, T1s søn skulle brænde af. Hun ved ikke, hvorfor hun spurgte sønnen, om han var færdig med afbrændingen. Hun vidste dog godt, at der var noget i kassen, der ikke måtte komme frem. Pengene fra den ulovlige virksomhed er gået til lønninger til svendene. Hun ved ikke, hvis ide det var.

Hun har ikke stået for overførsler af penge til Thailand. Hun vidste godt, at der blev overført ret store beløb til CC. De har ikke sommerhus. De har haft deres hus siden 1994. Det er et almindeligt hus. De har været på skiferier en gang om året og ellers på almindelige ferier. Hun fik egentlig aldrig noget svar fra T1 på sine anmodninger om, at de skulle stoppe den ulovlige virksomhed. Hun har nok ikke villet risikere ægteskabelige problemer ved at presse ham for meget.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hun fortsat arbejder som fuldtidsansat kontorassistent. Der er stort set ingen ændringer i hendes personlige forhold.

V.1 har supplerende forklaret, at han har været involveret i sagen fra opstarten. I forbindelse med beregningen af den udeholdte omsætning valgte SKAT at tage udgangspunkt i indbetalingerne, da man så bl.a. undgik at lave analyser og teoretiske beregninger. De enkelte indbetalinger blev behandlet manuelt. De foretog flere fradrag, herunder vedrørende interne overførsler og den løn, som tiltalte T1 havde fra sit job som chauffør. Vidnet har videre forklaret, at også i det omfang, der var udbetalt løn til T2, blev der taget højde herfor. Det kunne direkte ses på kontoudtogene, hvis der var en indbetaling, der dækkede over løn til for eksempel tiltalte T1 fra dennes arbejdsgiver. Det kan godt passe, at der også på de uofficielle konti gik indbetalinger ind fra fakturaer fra den officielle virksomhed, men disse indbetalinger er trukket fra i opgørelsen over den udeholdte omsætning. Man har i de samlede indbetalinger fratrukket den samlede selvangivne omsætning. Der er foregået mange omkonteringer mellem de forskellige konti, og det er der taget højde for. Der var en del kontinuerlige kontooverførsler til de enkelte sorte svende. Man har ikke forestillet sig, at der er udbetalt løn fra de uofficielle konti, herunder CCs konto eller lønkontoen, til de officielle svende. Man kan ikke umiddelbart sammenligne økonomien i den officielle virksomhed med den i den uofficielle virksomhed, idet lønudgifterne alt andet lige vil være lavere i den uofficielle del af virksomheden. De har konstateret, at nogle få af fakturaerne med 3 cifre har været udeholdt.

Foreholdt SKATS brev af 2. oktober 2008, har vidnet forklaret, at han modtog materiale fra F1 Bank fra den 14. januar 2003 til maj 2004. Det var bl.a. checkkopier. Han havde i forvejen kontoudtogene. Han har lavet sammentællingerne over indbetalingerne på de enkelte konti. De antog, at indbetalingerne var omsætning, indtil noget andet blev dokumenteret. Driftskreditkontoen indgik i det officielle regnskab, og indbetalinger herpå vurderede de ikke. De opgjorde indbetalingerne på samtlige konti, og omsætningen fra den officielle selvangivne omsætning blev trukket fra. Af teksten på kontoudtogene fremgik det bl.a., hvis der var tale om en lønudbetaling til tiltalte T1. Sådanne indbetalinger indgår derfor ikke opgørelsen over den udeholdte omsætning. Han kunne klart se, hvis der var tale om overførsler fra den ene konto til den anden. Sådanne indbetalinger er taget ud af opgørelsen. Det er korrekt, at der blev indbetalt større beløb på for eksempel lønkontoen, og at der efterfølgende blev overført beløb til driftskreditten. Det blev der taget højde for. Den indbetaling på 48.933 kr., der den 28. februar 2000 er registreret på konto ... har han ikke haft bilag på, og han har derfor ikke kunnet fastlægge, hvorfra beløbet kom. Hvis T2s løn er overført fra en konto til en anden, er der taget højde herfor i opgørelsen, og en sådan løn er ikke indgået i opgørelsen af den udeholdte indtægt.

Hvis det forudsættes, at der er betalt goodwill med 690.000 kr. for virksomheden, skal der gives et nedslag herfor, således som det er beregnet i SKATS beregning af 6. marts 2009. Efter hans opfattelse skal der ikke ske et fradrag for betaling af goodwill til CC allerede af den grund, at virksomheden ikke tilhørte CC, men dennes søn. Der er heller ikke skriftlige aftaler om overdragelse eller om betaling af goodwill. Det kan godt undre, hvorfor der er overført så store beløb som sket til Thailand angiveligt til tiltalte T1s bror.

Det er nu blevet dokumenteret, at en udbetaling på 20.000 kr. har været betaling for en campingvogn, hvorfor disse 20.000 kr. nu er udgået af beregningen vedrørende forhold 4. Der har været fakturaer med 4 og 6 cifre. Disse er indgået i den uofficielle virksomhed. Der er ikke oversendt noget til de thailandske myndigheder vedrørende CCs skatteforhold i relation til overførslerne til ham.

Under efterforskningen valgte man ikke at ulejlige bankerne med at finde frem til checkmodtagere for mindre beløb.

Vidnet har i forbindelse med sin forklaring for landsretten forevist eksempler på kontoudtog vedrørende de uofficielle konti.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1

Det er under bevisførelsen for landsretten nærmere godtgjort, at den løn, som tiltalte T1 modtog fra sin arbejdsgiver som eksportchauffør, og også andre indtægter, som var den "sorte" virksomhed uvedkommende, herunder interne kontooverførsler, er blevet fratrukket i SKATS opgørelser og ikke er indgået i beregningen af den udeholdte omsætning. Det er heller ikke efter bevisførelsen for landsretten godtgjort, at der er grundlag for i den beregnede udeholdte omsætning at foretage fradrag for en påstået betaling af goodwill til tiltalte T1s bror for overtagelse af den virksomhed, der ejedes af broderens søn.

Herefter, og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at anklagemyndighedens beregning over udeholdt omsætning lægges til grund, og at de tiltalte derfor er fundet skyldige i forhold 1 som sket.

Forhold 2 og 3

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at de tiltalte er fundet skyldige i disse forhold som sket.

Forhold 4

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at der er udbetalt løn til de "sorte" svende med et beløb på 2.610.361 kr. Da der ikke foreligger oplysninger om modtagerne af de mindre checkudbetalinger på 368.541 kr., findes det efter en samlet vurdering ikke at kunne udelukkes, at disse udbetalinger fra kontiene kan vedrøre andet end "sort" løn. De tiltalte findes derfor i dette forhold alene skyldige i at have udbetalt "sorte" lønninger med et beløb på 2.610.361 kr., hvorved der blev unddraget A-skatter med et beløb på 1.566.215 kr.

Strafudmålingen

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at fængselsstraffen for begge de tiltalte som sket er udmålt til fængsel i 1 år og 3 måneder.

Efter forholdets karakter, og da tiltalte T1 må antages at have været den reelle beslutningstager i virksomheden, er der ikke grundlag for at gøre straffen for hans vedkommende helt eller delvist betinget, mens straffen for tiltalte T2 under hensyn til hendes rolle i virksomheden gøres delvist betinget, således at 6 måneder skal afsones, mens fængselsstraffen i øvrigt gøres betinget med vilkår som fastsat nedenfor.

Det bemærkes, at sagsbehandlingstiden ikke i sig selv kan medføre nedsættelse af straffene, eller at disse gøres betingede i videre omfang.

Det lægges til grund, at det unddragne beløb er kommet de tiltalte til gode i fællesskab, hvorfor tillægsbøden for hver af de tiltalte fastsættes til 1.500.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøderne fastsættes til fængsel i 60 dage.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

De tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 22. til den 23. august 2005, og tiltalte T1 har endvidere været frihedsberøvet den 24. august 2005.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom vedrørende tiltalte T1 ændres, således at tillægsbøden nedsættes til 1.500.000 kr.

Byrettens dom vedrørende tiltalte T2 ændres, således at 9 måneder af straffen gøres betinget, idet fuldbyrdelse af denne del af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at hun i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, og således at tillægsbøden nedsættes til 1.500.000 kr.

Byrettens afgørelse stadfæstes i øvrigt.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.