Dato for udgivelse
30 Jun 2010 09:46
Resumé

Skatteminister Troels Lund Poulsen er parat til at se på en nedsættelse af afgiften på elvarme.


Skatteminister Troels Lund Poulsen er parat til at se på en nedsættelse af afgiften på elvarme.

- Afgiften på elvarme er alt for høj i forhold til afgifterne på varme fra fossile brændsler, og det bremser forbruget af billig el fra vindmøller", siger skatteministeren.

Denne konklusion fremgår af skatteministerens nye "Redegørelse om muligheder for og virkninger af ændrede afgifter på elektricitet med særlig henblik på bedre integration af vedvarende energi (dynamiske afgifter)".

I redegørelsen er de mange indretninger af elafgifterne gennemgået. Der gøres op med den skrøne, at der er mest strøm om natten, og at man derfor bør vaske om natten og samtidig lade sin elbil op. Det blæser i gennemsnit mere om dagen.

Vindkraftproduktionen er størst om vinteren, hvor behovet for varme også er størst. Det viser sig, at det giver de smarteste løsninger, hvis der lempes i de eksisterende afgiftssatser og - ordninger for elvarme, så elvarmen bliver billigere. Derfor er skatteministeren nu parat til at se på en nedsættelse af afgiften på elvarme, herunder varmepumper.

- Det er i vid udstrækning selvfinansierende for statskassen, fordi der i høj grad er tale om et elforbrug, som ellers ikke ville eksistere, og derfor heller ikke give afgiftskroner til statskassen. Samtidig får vi gavn af elvarme fra vindmøllerne, siger Troels Lund Poulsen.

Læs hele redegørelsen om dynamiske afgifter

Yderligere oplysninger: Kommunikationschef Mette Thorn, Skatteministeriet,  tlf. 22 56 24 08,e -mail: mette.thorn@skat.dk