Parter

H1 A/S
(Advokat Simon B. Clark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Marianne Trojahn Kølle)

Afsagt af byretsdommer

Christian Pedersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Ved en kendelse af 18. maj 2009 traf Landsskatteretten afgørelse om, at sagsøgeren, H1 A/S' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2005 og 2006 skulle forhøjes med "manglende lejeindtægt" på henholdsvis 50.000 kr. og 57.500 kr.

Landsskatterettens kendelse af 18. maj 2009 er vedhæftet dommen som bilag 1.

I en købekontrakt mellem H1x A/S og G1 A/S hedder det blandt andet

"...

Mellem H1x A/S

("sælger")

og

G1 A/S

("køber")

Er i dag indgået aftale med overdragelse af den Sælger tilhørende under navnet "H1x A/S" drevne virksomhed ("Virksomheden") til overtagelse fra og med den 1. september 2004 ("Overtagelsesdagen").

For overdragelsen er aftalt følgende vilkår.

...

13.	Købesum
13.1	Købesummen er foreløbigt aftalt til DKK 2.225.000, der fremkommer således
	Goodwill	DKK	1.500.000
	Inventar	DKK	125.000
	Varelager, anslået	DKK	600.000
	I alt	DKK	2.225.000
13.4	Den ovenfor anførte købesum for goodwill er foreløbigt ansat. Købesummen for goodwill forhøjes med en procentdel af det ved salg i H1x A/S afdelingen hos Køber konstaterede dækningsbidrag 1 i årene 2004-2007 efter følgende formel
	45% af DB 1 i intervallet DKK 2,0 mio. - DKK 3,0 mio.
	50% af DB 1 i intervallet DKK 3,0 mio. - DKK 3,5 mio.
	55% af DB 1, der overstiger DKK 3,5 mio.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, ...1, der er direktør i det sagsøgende selskab, og vidneforklaring af As ægtefælle, BA.

A har forklaret, at sagsøgeren købte den pågældende ejerlejlighed i 1994 til brug for hans ægtefælle, der arbejdede på fuld tid i H1x A/S' virksomhed i ...2. Hun tog fra bopælen i ...1 søndag aften og kom tilbage fredag aften. I 2005 og 2006 er det ham selv, der har brugt ejerlejligheden. Han er ansat hos G1 A/S og har stadig kontakt med sin gamle kundekreds. Det er på grund af earn out - bestemmelsen i sælgerselskabets interesse, at køber får så stort et dækningsbidrag som muligt. I 2005 og 2006 har han brugt lejligheden mellem 13 og 20 gange årligt. Han har hovedsageligt brugt lejligheden i forbindelse med sit arbejde hos G1 A/S, men han har også enkelte gange brugt den i forbindelse med, at han har været på besøg på G3. Han interesserer sig en del for slægtsforskning. Han og hans ægtefælle har overnattet i lejligheden i forbindelse med besøg hos venner og familie, og hans børn har lånt den 1 -2 gange årligt i forbindelse med besøg i G4. Han har aldrig søgt at udleje lejligheden. Han og hans ægtefælle har i ...1 et hus på 112 kvadratmeter med kælder og stor have. Herudover har de et sommerhus på ...3. De har aldrig brugt lejligheden til "rekreative formål".

BA har forklaret, at lejligheden blev købt, for at hun kunne bo i den, medens hun arbejdede i virksomheden fra 1994 til 2004. Hun arbejdede med tilbudsgivning og pasning af lageret. Lejligheden er aldrig blevet anvendt til private formål. Når deres børn enkelte gange har været der, har det hovedsageligt været for at fjerne post. Efter at virksomheden er blevet solgt i 2004, har hun kun overnattet i lejligheden 4 gange.

Sagsøgerens advokat har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for sin påstand

"...

Overordnet set gøres det gældende, at der var en erhvervsmæssig begrundelse for sagsøgers køb af lejligheden i ...4.

Købet af lejligheden og anvendelsen heraf var således helt nødvendigt for at få den samlede højeste købesum i henhold til earn-out-kontrakten...

Det tilkommer således hovedanpartshaveren A at tilrettelægge arbejdsindsatsen på en sådan måde, at unødvendig transporttid kan undgås.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det således gældende,

at	Sagsøger har stillet en lejlighed til rådighed for A i erhvervsmæssigt øjemed, hvorfor der ikke skal ske beskatning af sagsøger
at	Størrelsen af den samlede købesum som led i earn-out kontrakten var afhængig af A samlede salg,
at	Størrelsen af sagsøgers indtjening og en optimal tilrettelæggelse af As arbejdsindsats er erhvervsmæssige begrundelser, der kan begrunde, at A når det var nødvendigt af hensyn til tilrettelæggelse af arbejdsindsatsen, overnattede i lejligheden i ...4,
at	Det forhold, at sagsøger har hjemsted i ...1, mens erhvervsmæssig aktiv i form af salgsaktiviteter i vid udstrækning foregik fra lokalerne i ...2 til tider, nødvendiggjorde erhvervsmæssig overnatning i lejligheden i ...4,
at	Lejligheden i ...4 alene er anvendt i tilfælde, hvor As tilstedeværelse på ...5 næste dag var påkrævet af hensyn til sagsøgers forretningsmæssige virke,
at	Anvendelse af lejligheden var nødvendig for at få den bedste mulighed for at få den samlede højeste købesum i henhold til earn-out kontrakten,
at	Den højeste tilførsel af midler i form af reguleret købesum som følge af earn-out kontrakten kun kunne opnås, hvis A kunne spare tid ved overnatning i lejligheden i ...4,
at	Lejligheden i ...4 på ingen måde er luksus, og at begrundelsen for overnatning ikke har været rekreation eller lignende,
at	Det er sagsøger som erhvervsmæssigt udøvende selskab, der bedst har mulighed for at tilrettelægge en hensigtsmæssig varetagelse af forretningsmæssige strategier og daglig drift,
at	Hverken hovedanpartshaveren eller hans hustru har anvendt lejligheden til overnatning i andre tilfælde end, hvor der var en erhvervsmæssig begrundelse for det,
at	Der i en situation som den nærværende - med medarbejderes erhvervsmæssige anvendelse af overnatningsmulighed i lejligheden - ikke skal ydes vederlag for anvendelse, idet der netop er tale om en del af sagsøgers samlede forretningsmæssige tilrettelæggelse,
at	Der således ikke skal ske beskatning af sagsøger for manglende lejeindtægt, idet sagsøger udelukkende har stillet lejligheden i ...4 til rådighed som led i sagsøgers erhvervsmæssige udførelse og af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdsopgaver for medarbejdere.

..."

Sagsøgerens advokat har under sin procedure supplerende anført, at den brug af lejligheden, der ikke har været udelukkende erhvervsmæssigt begrundet, kun har haft karakter af vedligeholdelse som for eksempel fjernelse af post. Lejligheden har efter sin størrelse og indretning ikke været egnet til rekreative formål.

Sagsøgtes advokat har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for sin påstand

"...

Det gøres overordnet gældende, at selskabet i 2005 og 2006 vederlagsfrit stillede en helårsbolig til rådighed for selskabets hovedanpartshaver og dennes hustru, hvorfor selskabet skal beskattes af en fikseret lejeindtægt i medfør af statsskattelovens § 4b og ligningslovens § 2.

Det er efter statsskattelovens § 4b og ligningslovens § 2, ikke en betingelse for beskatning af en fikseret lejeindtægt, at den pågældende hovedanpartshaver rent faktisk har benyttet boligen privat, jf. også SKM2009.93.ØLR. Det er derimod afgørende, om helårsboligen er stillet til rådighed for den ansatte hovedanpartshaver.

I denne konkrete sag er helårsboligen benyttet privat. Lejligheden er en privat, praktisk foranstaltning for hovedanpartshaveren og dennes hustru, hvilket understreges af, at sagsøgeren i den supplerende stævning, side 4, andet og tredje afsnit, anfører, at hovedanpartshaveren kunne undgå en længere køretur til privatboligen i ...1 og retur i tilfælde af, at han havde kundemøder på ...5 på hinanden følgende dage.

Hovedanpartshaverens hustru kunne undgå denne køretur i de tilfælde, hvor hun på hinanden følgende dage skulle udføre arbejdsopgaver i lokalerne i ...2. Det er ej heller dokumenteret, at lejligheden ikke er benyttet privat.

Hovedanpartshaveren var i de omhandlede indkomstår, 2005 og 2006, ansat hos G1 A/S, og det udførte salgsarbejde foregik i dette selskabs interesse. Hvis de af sagsøgeren beskrevne overnatningerne i lejligheden skulle anses for erhvervsmæssige, ville dette således alene kunne være i relation til aktiviteten i selskabet G1 A/S, hvorimod de i relation til det sagsøgende selskab, i alle tilfælde må anses for private. Earn out-klausulen i punkt 13.4. i købekontrakten indgået mellem det sagsøgende selskab og det købende selskab G1 A/S ... ændrer ikke herpå. Endvidere kan det ikke uden videre lægges til grund - som antaget af sagsøgeren - at sparet transporttid for hovedanpartshaveren vil medføre en øget omsætning i selskabet G1 A/S, og dermed en højere salgssum til det sagsøgende selskab.

Der er i sagen tale om, at hovedanpartshaveren og dennes hustru har stor afstand mellem hjemmet og den faste arbejdsplads. Der er således ikke tale om, at hovedanpartshaveren eller dennes hustru er på rejse i ligningslovens forstand og i den forbindelse er berettiget til at få godtgjort omkostninger i forbindelse hermed, hvilket da heller ikke er gjort gældende af sagsøgeren. Dette forudsætter da også i henhold til ligningslovens § 9A, at der er så stor afstand mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted, at der ikke er mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl. Endelig vil det være sagsøgeren, der bærer bevisbyrden for, at han og hustruen var på rejse, hvilken bevisbyrde ikke er løftet.

Idet lejligheden har været anvendt af hovedanpartshaveren og dennes hustru privat, har lejligheden selvsagt også stået til deres rådighed. Under de i sagen foreliggende omstændigheder, hvor hovedanpartshaveren var eneejer af selskabet, og dette havde frasolgt sin aktivitet, er der en formodning for, at lejligheden har stået til rådighed for hovedanpartshaveren og hans ægtefælle hele året og ikke kun i forbindelse med udførelsen af arbejdsopgaver for selskabets G1 A/S. Det sagsøgende selskab har ikke heroverfor dokumenteret, at lejligheden ikke har stået til rådighed for hovedaktionæren helårligt. Også på denne baggrund er det derfor med rette, at selskabet er blevet lejefikseret.

Lejligheden blev erhvervet i 1995, og købekontrakten ... blev indgået i 2004. Selskabets køb af lejligheden har dermed ikke haft sammenhæng med earn out-klausulen i købekontrakten. Derimod har hovedanpartshaveren over for SKAT oplyst, at lejligheden blev erhvervet som en praktisk løsning til ægtefællens overnatning uden for hjemmet søndag til fredag, i forbindelse med hendes ansættelse dengang i selskabets afdeling i ...2...

Selskabets er med rette er blevet beskattet af en fikseret lejeindtægt, jf. statsskattelovens § 4b og ligningslovens § 2.

Den omstændighed, at hovedaktionæren har en helårsbolig i ...1 ændrer ikke herpå, jf. hertil blandt andet SKM2009.93.ØLR.

Selve den beløbsmæssige opgørelse af den fikserede leje er ikke bestridt.

..."

Sagsøgtes advokat har supplerende anført, at det efter de forklaringer, der er afgivet af sagsøgerens hovedaktionær, A, kan lægges til grund, at både han og hans familie i de 2 omhandlede indkomstår har anvendt lejligheden til private formål. Dette bestyrker sagsøgtes anbringende om, at lejligheden vederlagsfrit har været stillet til hovedaktionærens rådighed.

Rettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at A frit har kunnet disponere over den pågældende ejerlejlighed. Retten finder det godtgjort, at lejligheden i den periode, sagen vedrører, nogle gange er blevet brugt af ham og hans familie til private formål. Herefter og af de grunde, der er anført i Landsskatterettens kendelse af 18. maj 2009, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Under hensyn til sagens udfald og økonomiske værdi skal sagsøgeren betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte til dækning af sagsøgtes omkostninger til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 A/S, skal betale sagens omkostninger til sagsøgte med 15.000 kr., der forrentes efter rentelovens § 8a.