Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte, at ovenstående påtænkte dispositioner (1-7) mellem de nævnte uafhængige parter, med den aftalte forlods udbytteret på kr. x ikke udløser skattemæssige konsekvenser af nogen art for henholdsvis A- og B-anpartshaveren?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

C ApS er stiftet i 2002 ved en skattefri virksomhedsomdannelse af den tidligere drevne personlige virksomhed. Den nuværende direktør og ejer A overtog den personligt drevne virksomhed efter sin far i 1994. Virksomheden beskæftiger pt. ca. 6-8 personer og drives fra egne lokaler. Anpartskapitalen andrager nom. kr. xx og alle anparter ejes af B ApS.

Der bliver med virkning fra 1. januar 2010 gennemført en skattefri grenspaltning af C, Formålet med spaltningen er, at udskille ejendommen, som tjener som domicilejendom for selskabet i sit eget selskab. Ejendommens bygninger anvendes primært til lager, værksted, mandskabsfaciliteter samt administration. Ejendommen indeholder derudover tillige et boliglejemål som er udlejet eksternt.

De påtænkte dispositioner

A, som lige er fyldt 60 år, har siden efteråret 2009 været i dialog med X omkring et generationsskifte af virksomheden. A og X er ikke på nogen måde i familie med hinanden og er derfor uafhængige parter.

Der er ført forhandlinger og opnået enighed om, at en ansættelse af X i C i samarbejde med A dels kan styrke C's aktiviteter og indtjening og dels via et glidende generationsskifte kan C overdrages til X.

De uafhængige parter er derfor efter forhandling, blevet enige om et resultat som både motiverer begge parter og giver begge parter muligheder og relative sikkerheder. Aftalen om generationsskiftet indeholder følgende påtænkte dispositioner:

1. Der afholdes ekstraordinær generalforsamling i C. På generalforsamlingen træffes først beslutning om opdeling af selskabets anpartskapital i to anpartsklasser, A- og B-klassen. Den hidtidige anpartshavers (B ApS) anparter bliver alle A-anparter. A-anparterne har forlods ret til udbytte, jævnfør nærmere nedenfor.
2. X, eller dennes selskab, nytegner herefter anparter nominelt kr. xx i anpartsklasse B og ejer efter kapitalforhøjelsen følgelig 10 % af anparterne i C.
3. Tegningskursen ved nytegning af B-anparter er kurs 576.
4. Den forlods udbytteret som tilkommer A-anparterne er mellem parterne aftalt til kr. xx.
5. Restsaldoen i henhold til udbytteretten forrentes med en efter skat rente på 4,5 % p.a.
6. Udbytteretten er tidsmæssigt begrænset til 3 ½ år, og det forudsættes i denne periode, at årets overskud efter skat i C udloddes fuldt ud, indtil den fulde forlods udbytteret er udtømt.

Udbytteretten indeholder en reguleringsmulighed i både op- og nedadgående retning, denne er således:

Hvis det akkumulerede resultat efter skat i C i perioden overstiger den forlods udbytteret med tillæg af forrentning tilfalder det overskydende akkumulerede resultat A-anpartshaveren med 50 % og B-anpartshaveren med 50 %. Ved eksempelvis et akkumuleret resultat over perioden på kr. xx mio. tilfalder der i alt kr. xx + t.kr. xx til A-anpartshaveren før forrentning og i alt t.kr. xx til B-anpartshaveren.

Hvis modsat det akkumulerede resultat efter skat i C i perioden ikke overstiger den forlods udbytteret med tillæg af forrentning reduceres udbytteretten til det realiserede akkumulerede resultat med tillæg af normal forrentning og med tillæg af 50 % af forskellen mellem kr. xx og det realiserede akkumulerede resultat. Ved eksempelvis et akkumuleret resultat over perioden på t.kr. xx tilfalder der i alt t.kr. xx til A-anpartshaveren før forrentning.

Såfremt der er underskud i perioden reguleres der efter sammen principper, som når det akkumulerede resultat ikke overstiger den forlods udbytteret, dvs. tilfalder der i alt xx kr. til A-anpartshaveren før forrentning.

7) Efter forløbet af perioden som nævnt i pkt. 6, har X, eller dennes selskab køberet til de af B ApS ejede A-anparter til kurs 100.

SKATs indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at de nærmere oplistede dispositioner mellem de uafhængige parter, med den aftalte forlods udbytteret på kr. xx ikke udløser skattemæssige konsekvenser af nogen art for henholdsvis A- og B-anpartshaveren.

I anmodningen er oplistet 7 dispositioner. Da nogen af punkterne behandles samlet, er de nedenfor sammenfattet i 4 punkter, indeholdende det samme som anført i anmodningen.

De dispositioner, som SKAT forholder sig til i indstillingen er følgende:

1. Der afholdes en ekstraordinær generalforsamling i C. På generalforsamlingen træffes først beslutning om opdeling af selskabets anpartskapital i to anpartsklasser, A- og B-klassen. Den hidtidige anpartshavers (B ApS) anparter bliver alle til A-anparter. A-anparterne har ret til forlods udbytte kr. xx, som forrentes med 4,5 % p.a.
2. X, eller dennes selskab, nytegner derefter anparter nomielt kr. xx i anpartsklasse B og ejer efter kapitalforhøjelsen følgelig 10 % af anparterne i C. Tegningskursen ved nytegningen af B-anparter er kurs 576
3. Udbytteretten er tidsbegrænset til 3½ år, og det forudsættes i denne periode, at årets overskud efter skat i C udloddes fuldt ud, indtil den fulde forlods udbytteret er udtømt. Udbytteretten indeholder en reguleringsmulighed i både op- og nedadgående retning.Hvis det akkumulerede resultat efter skat i C i perioden overstiger den forlods udbytteret med tillæg af forrentning tilfalder det overskydende akkumulerede resultat A-anpartshaveren med 50 % og B-anpartshaveren med 50 %. Hvis modsat det akkumulerede resultat efter skat i C i perioden ikke overstiger den forlods udbytteret med tillæg af forrentning reduceres udbytteretten til det realiserede akkumulerede resultat med tillæg af normal forrentning og med tillæg af 50 % af forskellen mellem kr. xx og det realiserede akkumulerede resultat. I tilfælde af underskud følges samme princip.
4. Efter udløbet af perioden har X eller dennes selskab køberet til de af B ApS ejede A-anparter til kurs 100.

Ad 1)

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2010-1 S.G.2.3.1.2, at vedtægtsændringer efter praksis sidestilles med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet. Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer.

Vedtægtsændringer der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser anses normalt at indebærer en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning.

Ved vedtægtsændringen er B ApS eneanpartshaver i C.

Ved kapitaludvidelsen påvirkes den indtrædende anpartshaver ikke af vedtægtsændringen på tidspunktet for tegningen, idet en eventuel afståelse som følge af vedtægtsændringen må forudsætte at anpartshaveren er anpartshaver i selskabet allerede på det tidspunkt, hvor vedtægtsændringen sker. Den indtrædende anpartshaver opnår først status som anpartshaver når vedtægtsændringen er gennemført, jf. SKM2003.134.LR, SKM2005.549.LR og SKM2010.2.SR.

Den hidtidige anpartshaver, B ApS, påvirkes heller ikke af vedtægtsændringen, idet der kun er én anpartshaver på tidspunktet for vedtægtsændringen og dermed sker der ikke en formueforskydning mellem anpartshavere, jf. SKM2003.134.LR og SKM2010.2.SR.

Af praksis (fx SKM2004.416.LR og SKM2005.320.SR) fremgår en beregningsmodel til forlods udbytteret. Beregningsmodellen er hovedsagelig anvendt i sager vedrørende interesseforbundne parter, fx SKM2004.416.LR, hvor generationsskiftet skete fra far til to børn.

I den konkrete sag er det oplyst at A og X er uafhængige parter. Dette lægges til grund, da der ikke er grundlag for at statuere, at parterne har sammenfaldende interesser.

Henset til at der konkret er tale om uafhængige parter uden sammenfaldende interesser, finder SKAT, at parternes værdiansættelse af den forlods udbytteret samt forrentningen kan accepteres.

Ad 2)

Efter vedtægtsændringen i C vil anpartskapitalen blive udvidet med nominelt xx kr. i anpartsklasse B. Tegningskursen er 576.

Henset til at der konkret er tale om to uafhængige parter uden sammenfaldende interesser, finder SKAT, at der er tale om et forhandlingsresultat, som er opnået mellem to parter med modstridende interesser.

Ad 3)

Den forlods udbytteret er tidsbegrænset til 3½ år samt indeholder en reguleringsmekanisme. Det lægges til grund ved besvarelsen, at den forlods udbytteret samt reguleringsmekanismen, som beskrevet, vil fremgår af vedtægterne. Såfremt dette ikke er tilfældet vil skævdeling af udbytte i forhold til ejerandel, kunne indebære en skattemæssig konsekvens i form af indkomstskat.

Under forudsætningen, at den forlods udbytteret samt reguleringsmekanismen er uførlig beskrevet i vedtægterne, er det igen afgørende, at der konkret er tale om to uafhængige parter uden sammenfaldende interesser.

Ad 4)

En aftale mellem de to uafhængige parter vedrørende kursen på køb af A-anparterne efter udløb af perioden på 3½ år eller den forlods udbytteret er opfyldt, vil ikke have yderligere skattemæssige konsekvenser end de skattemæssige konsekvenser køberetten har for de respektive parter.

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med "ja", da SKAT ligger afgørende vægt på, at der er tale om to uafhængige parter uden sammenfaldende interesser.

Det er en forudsætning, at X ikke er ansat ved indgåelsen af aftalen for så vidt angår behandlingen af køberetten. Der er ikke foretaget en værdiansættelse af anskaffelsessummen på anparterne.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.