Klagen vedrører hæftelse for manglende registreringsafgift efter dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har opkrævet yderligere 1.377.963 kr. i registreringsafgift.

Klageren har betalt 529.204 kr.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen og nedsætter beløbet til 0 kr.

Sagens oplysninger

Klageren står registreret som 1. ejer af en bil af mærket X.

Bilen er importeret fra Tyskland og anmeldt til afgiftsberigtigelse den 23. oktober 2006 af selskabet G1 Aps, c/o BF. Selskabet er registreret i det Centrale Virksomhedsregister den 2. oktober 2006 under detailhandel med personbiler. Selskabet er ikke registreret efter registreringsafgiftslovens § 14.

Ved anmeldelsen er kilometerstanden oplyst til 700 km.

G1 ApS har ved afgiftsberigtigelsen angivet indkøbsprisen til 32.700 EURO svarende til 243.615 kr. ved en kurs på 745, hvorefter afgiften er beregnet til 529.204 kr. Indkøbsprisen er dokumenteret ved en falsk faktura, udstedt af selskabet G2, Liechtenstein.

SKAT har modtaget den originale faktura af 28. september 2006 udstedt af G3, Tyskland. Prisen ifølge fakturaen er 108.000 EURO eksklusiv tysk moms, svarende til 804.600 kr. Antal kørte kilometer er angivet til "000 km."

SKAT har beregnet den afgiftspligtige værdi til 1.086.454 kr. på baggrund af den originale faktura, hvorefter afgiften er beregnet til 1.907.167 kr., svarende til en samlet pris på 2.847.022 kr.

Ifølge forhandleren af bilen er den vejledende udsalgspris for bilen 2.807.994 kr.

BF har i mail af 18. september 2006 til klageren vedhæftet et dokument, som viser køretøjets pris i Tyskland på 107.300 EURO svarende til 799.385 kr. inkluderet ekstraudstyr.

Ifølge udateret salgsslutseddel har klageren købt den pågældende bil af G1 ApS for 1.580.000 kr. Moms og leveringsomkostninger er angivet til 0 kr. Klageren har i overensstemmelse med aftalen betalt 970.000 kr. den 5. oktober 2006 og restbeløbet på 610.000 kr. den 11. oktober 2006. Begge beløb er betalt ved bankudstedt check. Salgsslutsedlen er ikke underskrevet. Antal kørte kilometer er angivet til 1.000 km. Ifølge udateret og ikke underskrevet bekræftelse fra G1 ApS har G1 ApS modtaget bankudstedt check på 970.000 kr. svarende til 75.000 EURO til afhentning af en bil af mærket X.

Klageren har forklaret, at BF kontaktede ham i efteråret 2006 og fortalte, at han havde startet egen virksomhed med import af luksusbiler. Klageren kendte BF fra sin tidligere arbejdsplads, hvor BF havde arbejdet fra 1995 og nogle år frem. Klageren startede eget firma i 2003 inden for IT.

Klageren har videresolgt bilen den 8. marts 2007 for 2.175.000 kr. mod samtidig køb af en brugt bil for 660.000 kr., som han solgte umiddelbart efter for 500.000 kr.

SKAT har udsendt varsel om opkrævning af afgift den 17. december 2008.

Skattecentrets afgørelse

SKAT har opkrævet yderligere 1.377.963 kr. i registreringsafgift.

Klageren står registreret som 1. ejer af køretøjet og hæfter derfor for den manglende registreringsafgift.

På baggrund af de atypiske forhold omkring anskaffelsen af et køretøj til mere end 1.500.000 kr. anses klageren ikke for at have været i god tro vedrørende den manglende registreringsafgift, hvorfor hæftelsen fastholdes.

Der er henvist til registreringsafgiftslovens dagældende §§ 14 og 19, stk. 2.

Klagerens påstand og argumenter

Det gøres primært gældende, at afgørelsen er ugyldig.

Subsidiært gøres det gældende, at klageren ikke hæfter for afgiften.

Vedrørende den primære påstand bemærkes, at registreringsafgiftslovens § 19, stk. 1 naturligt må forstås således, at der i forbindelse med indregistreringen af et motorkøretøj foretages en prøvelse af grundlaget for indregistreringen, således at markedsværdien på dette tidspunkt endeligt fastsættes.

Hvis der netop ikke var foretaget en prøvelse og betalt en afgift, kunne køretøjet ikke anmeldes som tilhørende en ny ejer. Prøvelsen medfører således i sig selv, at Told- og Skatteforvaltningen ikke efterfølgende kan ændre på selve grundlaget for afgiftsberegningen. Den korrekte fremgangsmåde vil herefter være at begære bilen fremstillet til et eftersyn i medfør af registreringsafgiftslovens § 25, hvorefter køretøjet skal afgiftsberigtiges med udgangspunkt i den egentlige markedsværdi for den brugte demo-bil, som klageren har købt.

Vedrørende den subsidiære påstand bemærkes, at klageren har været i god tro med hensyn til den manglende afgiftsberigtigelse. Klageren anmodede i september 2006 BF om at komme med et tilbud på en bil af mærket X. Netop denne model var på daværende tidspunkt helt ny, og ventetiden på levering var i Danmark på op mod 8 måneder. BF vendte tilbage med et tilbud om køb af den demo-udgave af den ønskede bil til en stærkt reduceret pris. Efter en del forhandlinger blev klageren og sælgeren enige om en pris på 1.580.000 kr.

Efter en uge kontaktede BF klageren på ny, idet han oplyste, at han havde lavet en fejl ved beregningen af købesummen, og at han derfor havde tabt penge på handlen. Klageren fastholdt at der var indgået en bindende aftale, og at det var BF's eget problem, hvilket han nødtvunget accepterede.

Klageren har handlet i tiltro til, at BF har drevet en respektabel og hæderlig forretning, og at vilkårene for handlen har været sædvanlige inden for handel med dyrere biler. Klageren har ikke som forbruger haft noget videre kendskab til de almindelige vilkår for bilhandler i forbindelse med parallelimport af biler, herunder størrelsen af moms, avance og registreringsafgift.

Klageren har heller ikke som forbruger nogen forudsætning for at vurdere bilens pris i forhold til den vejledende udsalgspris. Danske forhandlere har ofte kampagner for salg af biler til stærkt nedsatte priser, hvilket fremgår af de fremlagte annoncer for parallelimporterede biler, ligesom det af de fremlagte artikler fra Berlingske Tidende og Penge & Privatøkonomi fremgår, at forbrugeren kan opnå en besparelse på op til 47 % i forhold til listepriserne ved køb af parallelimporterede biler. Klageren har med rimelighed forudsat, at BF ikke har solgt bilen til under indkøbsprisen, og at den gode pris alene skyldtes BF's gode kontakter i Tyskland. Den besparelse, som klageren har opnået er således procentuelt ikke stor nok til at statuere ond tro.

Endvidere medfører det forhold, at der er tale om en demo-bil, som har kørt over 1.000 km. i sig selv en betragtelig reduktion i markedsprisen.

SKAT foretager dagligt adskillige afgiftsberigtigelser og har derfor en særlig ekspertise i vurderingen af bilers værdi og har ved indregistreringen foretaget en prøvelse af bilens værdi uden at undre sig over den anmeldte indkøbspris. Man kan ikke forvente, at en forbruger bør have større kendskab til prisfastsættelsen på bilen end SKATs egne særligt uddannede medarbejdere.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2, nu § 20, stk. 1, havde følgende ordlyd:

"Stk. 2. For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registreret, jf. dog § 3 a, stk. 3."

Registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2 er ifølge lovens ordlyd en objektiv hæftelsesbestemmelse, hvorefter det påhviler den til enhver tid værende ejer eller den, i hvis navn køretøjet er registreret, en hæftelse for ikke betalt registreringsafgift.

Der ses ikke, hverken af lovens ordlyd eller forarbejder, at være hjemmel til at pålægge tidligere registrerede ejere en hæftelse for afgiften, medmindre den tidligere ejer er reparatør eller importør af et brugt køretøj, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 30, stk. 1 og 2, nu registreringsafgiftslovens § 20, stk. 2 og 3.

Det følger ligeledes af Landsskatterettens praksis, jf. afgørelse af 8. januar 2007, SKM2007.726.LSR, samt forudsætningsvist af Vestre Landsrets dom af 12. marts 1976, UfR.1976.592 vedrørende et civilt søgsmål, at det er den til enhver tid værende ejer af et motorkøretøj, som hæfter for afgifter over for det offentlige.

I Landsskatterettens afgørelse blev ejeren af et motorkøretøj anset for at hæfte for betalingen af manglende registreringsafgift, som ved en fejl ikke var blevet opkrævet ved den forrige ejers registrering af bilen hos Told- og Skatteforvaltningen, mens Vestre Landsret pålagde en sælger at godtgøre købers afholdte udgifter til vægtafgift, som var forfalden forud for salget.

Idet klageren har solgt bilen den 8. marts 2007, og dermed ikke er registreret som ejer af det pågældende køretøj på tidspunktet for SKATs varsel den 17. december 2008 hæfter klageren ikke for den manglende afgift, jf. dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2 modsætningsvist.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og nedsætter den opkrævede afgift til 0 kr.