Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Jan Schneider)

Afsagt af dommerne

Kirsten Thorup, Würtzen og Mette Østergaard (kst.)

----------

Byrettens dom af 13. oktober 2009 2-2518/2009).

Anklageskrift er modtaget den 13. maj 2009.

T er tiltalt for overtrædelse af

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved for indkomstårene 1999, 2000 og 2001, med forsæt til skatteunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet han i de af ham indgivne selvangivelser for de pågældende år udeholdt skattepligtige renter med henholdsvis 60.779 kr., 21.412 kr., og 9.320 kr., eller ialt 91.512 kr., hvorved han unddrog det offentlige et samlet skattebeløb på 38.169 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på ikke under 45.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT i august 2003 anmodede politiet om bistand til efterforskning i skattesag mod tiltalte, og at der under efterforskningen er beskikket forsvarer for tiltalte og udstedt internationale retsanmodninger. Der er fortsat tvist om tiltaltes beskatning, men den til grund for sagen forliggende beregning er foretaget under forudsætning af det for tiltalte gunstigste udfald af skattesagen.

Tiltaltes forsvarer har den 29. september 2009 fremsendt opgørelser fra F1 Bank over tiltaltes renteindtægter. For året 2001 svarer rentebeløbet til den af SKAT foretagne beregning, medens beløbene for årene 1999 og 2000 er mindre, end det fremgår af tiltalen.

Forklaringer

T har forklaret, at han var fuld skattepligtig i Danmark indtil 1. juli 2001. Tiltalte havde et grosisttøjfirma indenfor textil, hvor han arbejdede som altmuligmand. Konen var direktør for selskabet. 1. juni 2001 flyttede de til Frankrig. Størstedelen af selskabet blev flyttet til England. Han erhvervede fast ejendom i Frankrig i 1995/96. Tiltalte havde konti hos F1 Bank, der blev oprettet i 1995. Han valgte den tyske bankforbindelse, da han kendte den gennem et nu konkursramt selskab. Den udenlandske konto blev anvendt til at sætte private midler ind på. Han havde en god forbindelse til banken og overvejede at flytte alle sine midler fra Danske Bank og til den tyske bank. Han følte sig ikke forfulgt af skattevæsenet. Han kan ikke redegøre nærmere for de 7 kontonumre. Han mener, at han alene havde en konto. Han husker ikke, om der var tilknyttet hævekort til nogen konto. De dokumenterede selvangivelser har hans revisor lavet. Når han har svaret nej til, at han havde midler i udlandet, skyldes det, at han opfattede det som private midler, der var beskattet. Han vidste ikke, at han havde obligationer i Tyskland. Han troede, at han alene havde aktier, idet han havde bedt banken om at investere i aktier. Alle papirer lå nede i banken i Tyskland, og banken tog stilling til, hvornår gamle papirer skulle destrueres. Banken bestemte selv, hvornår der skulle købes og sælges aktier. Han havde en lignende aftale i Danmark med Danske Bank. Tiltalte har ikke været bekendt med, at der var investeret i obligationer. Han har tabt 1.3 million kroner på de tyske aktier. De penge, der blev indsat, kom fra salg af privat kunst. Pengene blev indsat kontant, når han var i Tyskland. Det største beløb, han har indsat, har været omkring 80 - 100.000 danske eller norske kroner.

Udspurgt af forsvareren forklarer tiltalte, at hans løninkomst i perioden stammer fra firmaet H1. Han har haft et sommerhus i Danmark. Han har ikke haft nogle renteudgifter i Tyskland. Der var lån i huset i Frankrig, som han ikke har fået fradrag for, men det var småbeløb. Han har rekvireret årsopgørelser fra den tyske bank til brug for denne sag.

V.1 har som vidne forklaret, at han er specialkonsulent hos SKAT. Han har tidligere været skatterevisor, og han har beskæftiget sig med sager om økonomisk kriminalitet. Han har foretaget den renteberegning, der ligger til grund for sagen, på baggrund af kontoudskrifter fra den tyske bank. Renteterminerne fremgår til dels af udskrifterne. I nogle tilfælde har han selv via Internettet fundet frem til terminerne, og i nogle tilfælde, hvor terminen ikke har kunnet oplyses har han anvendt handelstidspunkterne. Posten difference udgøres af gebyrer, og den forskel der er på den tyske banks afregningskurs og den af den Danske Nationalbank fasatsatte kurs, skal anvendes ved beskatning.

Procedure

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at der foreligger doumentation for den udeholdte renteindtægt, idet beregningen heraf er baseret på udskrifter fra den tyske bank vedrørende de enkelte poster. Tiltalte har haft forsæt til unddragelsen, idet han har skrevet 0 i den relevante rubrik på selvangivelserne, og idet det må forkastes som helt usandsynligt, at han ikke var klar over, hvorledes hans penge var anbragt. Bøden bør fastsættes taktmæssigt.

Forsvareren har gjort gældende, at der ikke foreligger fornøden dokumentation for den påståede udeholdte renteindtægt. Der er mange usikkerhedsfaktorer ved den foretagne beregning, og det udeholdte beløb kan under ingen omstændigheder overstige beløbene i de fremsendte årsopgørelser, hvortil kommer usikkerheden med hensyn til eventuelle yderligere fradrag. Tiltalte har troet, at pengene var anbragt i aktier, og han har således ikke haft forsæt til at udeholde obligationsrenter. En eventuel bøde bør under hensyn til den lange tid, sagen har forløbet, nedsættes væsentligt.

Den af SKAT foretagne beregning af renteindtægter er foretaget efter sædvanlige retningslinier på basis af udskrifter fra depotbanken, og de enkelte beløb er ikke nærmere imødegået. På denne baggrund finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at der i den i anklageskriftet anførte periode har være en renteindtægt i den i anklageskriftet anførte størrelsesorden. Med disse bemærkninger findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Straffen fastsættes til en bøde på 22.500 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, idet der herved er taget hensyn til den lange periode, hvor sagen har verseret.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

T skal betale en bøde på 22.500 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Af salæret til den beskikkede forsvarer betaler tiltalte dog alene 16.000 kr. plus moms, medens salæret i øvrigt betales af det offentlige.

----------

Vestre Landsrets dom af 9. juli 2010, 14. afdeling, S-2438-09

Byretten har den 13. oktober 2009 afsagt dom i 1. instans (2-251812009).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at beløbet på 91.512 kr. ændres til 91.511 kr.

Supplerende oplysninger

Forsvareren har fremlagt de fulde årsopgørelser fra F1 Bank vedrørende tiltaltes depot og konti vedrørende årene 1999, 2000 og 2001.

Ved bødeforelæg den 15. december 2005 og 18. marts 2009 er tiltalte straffet med bøder for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det er rigtigt, at han ikke har selvangivet renteindtægterne. Selvangivelsen blev lavet af hans revisor, og han nævnte ikke for denne, at der var aktiver m.v. i Tyskland, da han anså dem for at være private midler. Det konkursramte selskab handlede også med tøj. De solgte kunstværker havde han købt billigt af G1 omkring 1996. På salget af kunstgenstande til venner og bekendte i Norge og Frankrig tjente han 3-4 mio. kr., som han satte i F1 Bank. Hans løn androg i de omhandlede år 30-40.000 kr. om måneden i alt. Han hævede først fortjenesten i 2002-2003; han brugte også en del af beløbet. Efter aftale med den tyske bank skulle beløbene anbringes i aktier efter bankens skøn efter en retninglinie om minimum risiko. 1 eller 2 gange i perioden blev han ved et par tilfældige besøg i banken orienteret om, hvordan depotet stod. Han fik hverken årsopgørelse eller meddelelser om renteindtægter og aktuelle handler. Disse papirer forblev efter aftale i banken og blev destrueret af denne. I 2008 bad han den tyske bank om nogle opgørelser i anledning af sagen, som banken har sendt til ham den 14. marts 2008. I 2001 eller 2002 fik han ved et tilfældigt besøg i banken at vide, at der var sket tab på aktierne. Han var i banken 3-4 gange om året, normalt kun ved kassen for at indsætte penge; han modtog blot en kvittering. Han har ikke ønsket at udtale sig til skattevæsenet i anledning af sagen, da han følte sig dårligt behandlet af myndighederne. Foreholdt at han ved politiafhøringen i Frankrig den 8. september 2004 skal have forklaret, at han gerne i løbet af nogle få måneder ville finde dokumentation for handlerne med kunst, har tiltalte forklaret, at dette har han gjort gennem sin advokat. Den borgerlige skattesag er for tiden i Landsskatteretten, hvor den er sat i bero på nærværende sag. Han ville ikke orienteres af den tyske bank, fordi der var få handler, og han sjældent var hjemme på sin bopæl. Han har ikke med sin revisor drøftet, hvorledes han skulle forholde sig med hensyn til værdipapirerne i sit depot.

Specialkonsulent V.1 har supplerende forklaret, at han har beskæftiget sig med økonomisk kriminalitet siden begyndelsen af 1990'erne. Fra september 2004 til april 2007 blev materialet fra Frankrig gennemgået. Det samme gjaldt oplysninger fra Tyskland, som blev indhentet ad flere gange. Tiltalte blev flere gange bedt om at medvirke, men det ville han ikke. Vidnet har forklaret, hvorledes han på grundlag af bankens konto- og depotudskrifter har beregnet de omhandlede renteindtægter og senere sammenlignet dem med bankens nu foreliggende årsopgørelser. Han har opgjort forskellen mellem renteindtægterne i sidstnævnte og de tilsvarende beløb i tiltalen. Renteindtægterne i tiltalen på 91.511 kr. er i alt 661 kr. større end efter bankens opgørelser. Forskelsbeløbet er ikke væsentligt og må antages at skyldes mindre afvigelser mellem de omregningskurser mellem EUR, DEM og DKK, som banken og han har anvendt. Der er i tiltalebeløbet hverken givet fradrag for depotomkostninger eller for kurstab.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forsætlig skatteunddragelse, og efter specialkonsulent V.1s forklaring på grundlag af de foreliggende dokumenter om opgørelsen af det unddragne rentebeløb tiltrædes det ligeledes, at det er bevist, at det udeholdte beløb udgør 91.511 kr., og at unddragelsen er 38.169 kr.

Tiltalte har undladt at selvangive rentebeløbet og holdt sig efter sin egen forklaring i uvidenhed om sine indtægter af værdipapirerne i depotet ved sin aftale med den tyske bank om destruktion af de opgørelser og handelsmeddelelser m.v., som han ellers ville have modtaget. Tiltalte findes derved at have modvirket sagens oplysning siden indkomsterhvervelsen på en sådan måde, at der ikke er grundlag for at nedsætte straffen på grund af den samlede sagsbehandlings varighed. Straffen, som tillige fastsættes i medfør af straffelovens § 89, fastsættes herefter til en bøde på 35.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til en bøde på 35.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 14 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.