Faglige nyheder A.C.2 Kontrolbestemmelser Skattekontrolloven, Lov nr. 1535 af 19. december 2017 om skattekontrol, trådte i kraft den 1. januar 2019. Samtidigt ophævedes skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer. Den juridiske vejledning er som følge heraf fra og med version 2019-1 ændret på en række punkter. En lang række af bestemmelserne i den tidligere skattekontrollov er videreført i den nye skattekontrollov, i visse tilfælde med ændringer af redaktionel karakter. Desuden er gældende praksis i en række tilfælde blevet lovfæstet. Der er dog også sket ændringer og præciseringer i forhold til den tidligere gældende lov, ligesom en række bestemmelser er ophævet og således ikke videreført. Der er sket en systematisk opdeling af loven, så den bliver mere tilgængelig: Afsnit I - Kapitel 1 angår den almindelige pligt til at give Skatteforvaltningen oplysninger om den skattepligtige indkomst, og
- Kapitel 2, kapitel 3 og kapitel 4 angår de særlige oplysningspligter, som påhviler visse skattepligtige at afgive i eller sammen med oplysningsskemaet, samt opbevaring af visse oplysninger.
Afsnit II - Kapitel 5 angår den skattepligtiges egen oplysningspligt efter anmodning
- Kapitel 6 tredjemands oplysningspligt efter anmodning samt tilsyn med nedskrivninger og hensættelser i finansielle virksomheder m.v.
- Kapitel 7 samler bestemmelser om udveksling af oplysninger, registre og udlevering af oplysninger til kreditvurdering.
Afsnit III - Kapital 8 indeholder regler om administrative retsfølger af den manglende opfyldelse af en oplysningspligt
- Kapitel 9 og kapital 10 indeholder regler om straf og straffeproces.
Afsnit IV - Kapital 11 indeholder regler om ikrafttræden m.v.
Skattekontrolloven er indarbejdet i Den juridiske vejledning i afsnit A.C.2.1. De enkelte bestemmelser i skattekontrolloven er omtalt med udgangspunkt i forarbejderne til loven, samt med udgangspunkt i foreliggende praksis, hvor der er tale om en videreførelse af gældende ret. Der er i forbindelse med omtalen af den enkelte bestemmelse angivet, dels i et oversigtsskema, dels i teksten, hvorvidt der er tale om videreførelse af gældende ret, eller om der er sket en ændring. Overgangsbestemmelserne i loven er omtalt i afsnit A.C.2.1.1.2. De forvaltningsretlige grundsætninger og kontrolarbejdet Det er fremhævet i forarbejderne til skattekontrolloven, at Skatteforvaltningen skal anvende de forvaltningsretlige grundsætninger om væsentlighed og proportionalitet ved brug af kontrolbeføjelserne. Det er endvidere fremhævet i forarbejderne, at Skatteforvaltningen i forbindelse med en anmodning om oplysninger skal give en begrundelse for, hvorfor oplysningerne er nødvendige for skattekontrollen. En anmodning om indsendelse af materiale vil endvidere skulle konkretiseres. De forvaltningsretlige grundsætninger er omtalt i afsnit A.C.2.1.1.1. Vejledningen er til denne udgave opdateret med følgende love mv.: Der er vedtaget følgende ændringer af skattekontrolloven: - Ny lovbekendtgørelse: LBK nr. 1987 af 27. oktober 2021.
- Lov nr. 2194 af 30. november 2021 - § 1.
- Lov nr. 2195 af 30. november 2021.
- Lov nr. 2612 af 28. december 2021 - § 3.
- Lov nr. 2221 af 29. december 2020 - ikrafttrædelse ved BEK 1751 af 30. august 2021.
Der er vedtaget følgende ændringer af kildeskatteloven: - Lov nr. 1430 af 5. december 2018 - § 1 - delvis ikrafttrædelse ved BEK nr. 2631 af 28. december 2021.
Oversigt over indarbejdede afgørelser A.C.3 Straffeproces Vejledningen er ajourført, og der er foretaget en række sproglige ændringer og præciseringer. Oversigt over afgørelser indarbejdet til 2022-1-udgaven |