RIM kan indgå i en afdragsordning eller give skyldner henstand med betalingen. Se INDOG § 3, stk. 2.
Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:
Som hovedregel fastsætter RIM afdragsordninger som en procentdel af den årlige nettoindkomst (tabeltræk).
Se afsnit I.1.1.3.3 Tabeltræk om fastsættelse af afdragsordninger efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
RIM kan fastsætte en afdragsordning ud fra en konkret betalingsevnevurdering hvis
særlige forhold taler derfor
skyldner anmoder om det.
Se afsnit I.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering om fastsættelse af en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6
Når der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst på grund af manglende slutligning, så kan RIM fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5.
RIM kan også acceptere skyldnerens forslag til en afdragsordning, når
særlige forhold taler for det og
hvis forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor rimelig tid.
Se afsnit I.1.1.3.5. om kulanceaftaler efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7