Resumé

Skatteministeriet udgiver to gange årligt en juridisk vejledning om moms. 

Vejledningen giver udtryk for Skatteministeriets opfattelse af gældende praksis og har cirkulærestatus.

Link til Momsvejledningen 2011-1 og tidligere versioner
Tema(er)
Momsområdet Momspligtige transaktioner Momsfritagelser uden fradragsret
Hvad er nyt?

Denne del af vejledningen (D.A Moms) er omstruktureret og omskrevet i forhold til en række afsnit i Momsvejledningen version 2010-22011-12011-2 og 2012-1.

D.A Moms er følgende nye afsnit nu omstruktureret og omskrevet i forhold til sidste udgave af Den juridiske vejledning:

  • D.A.7 Momspligtens indtræden (tidligere Momsvejledningen, Afsnit F Momspligtens indtræden)
  • D.A.12 Momsgodtgørelse ML § 45 (tidligere Momsvejledningen, Afsnit K Momsgodtgørelse § 45)
  • D.A.13 Betalingspligtige personer (tidligere Momsvejledningen, Afsnit L Betalingspligtige personer)
  • D.A.14 Registrering (tidligere Momsvejledningen, Afsnit M Registrering §§ 47-51)
  • D.A.15 Opgørelsen af momstilsvaret ML § 56 (tidligere Momsvejledningen, Afsnit O Opgørelsen af momstilsvaret § 56)
  • D.A.16 Særordning for elektroniske ydelser ML § 66 (tidligere Momsvejledningen, Afsnit U Særordning for elektroniske ydelser § 66)
  • D.A.17 Særordningen for rejsebureauer (tidligere Momsvejledningen, Afsnit Q.3 Særordningen for rejsebureauer)
  • D.A.18 Særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samleobjekter og antikviteter (tidligere Momsvejledningen, Afsnit R Særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter)
  • D.A.19 Momskompensation for modermælkserstatning (tidligere Momsvejledningen, S.1 Afgiftskompensation for modermælkserstatning)
  • D.A.20 Turistkørsel med udenlandske busser ML § 73 (tidligere Momsvejledningen, S.2 Turistkørsel med udenlandske busser)
  • D.A.21 Moms ved byggeri (tidligere Momsvejledningen, Afsnit Q.1 Moms ved byggeri)
  • D.A.22 Motorkøretøjer (tidligere Momsvejledningen, Afsnit Q.2 Motorkøretøjer)

Faglige nyheder

Vejledningen er ajourført med seneste vedtagne lovgivning og praksis.

Lov nr. 277 af 27. marts 2012 indeholder med virkning fra den 1. april 2012 en ændring fra momsgodtgørelse til momsfradrag i forbindelse med personbefordring til og fra udlandet og visse finansielle ydelser leveret til aftagere uden for EU. Loven indebærer en styrket indsats mod uregistreret virksomhed. Endelig indeholder loven diverse tekniske ændringer og præciseringer.

Lov nr. 590 af 18. juni 2012 indfører med virkning fra den 1. juli 2012 omvendt betalingspligt ved indenlandske køb af metalskrot. Loven betyder en styrket indsats mod sort arbejde i form af solidarisk hæftelse, hvis betaling for varer og ydelser ikke sker elektronisk eller indberettes til SKAT.

Bekendtgørelse nr. 745 af 28. juni 2012 indeholder med virkning fra 1. juli 2012 diverse tekniske ændringer og præciseringer i momsbekendtgørelsen.

Se de relevante afsnit D.A.5.15, D.A.7.2.7, D.A.7.4, D.A.10.1.1.7, D.A.10.1.2.2D.A.10.3.1, D.A.10.3.3D.A.12.4, D.A.12.7D.A.13.2.2.4, D.A.13.2.2.7, D.A.13.10, D.A.14.1.1, og D.A.14.1.4.

Lov nr. 277 af 27. marts 2012 indeholder med virkning fra den 1. januar 2013 ændrede periodiseringsbestemmelser ved løbende vareleverancer i forbindelse med EU-handel.

Ændringerne pr. 1. januar 2013 vil blive beskrevet i Den juridiske vejledning, 2013-1.

Skatteministeriet har udsendt SKM2012.155.SKAT om uddannelseskrav til alternative behandlere og krav til dokumentation for uddannelsen. Styresignalet skærper SKATs administrative praksis på området.

Skatteministeriets har udsendt en kommentar (SKM2012.297.SKAT) til EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10 og et styresignal (SKM2012.298.SKAT) om ændring af praksis for privates salg af grundarealer. Skatterådet har afgivet en række bindende svar om momsfritagelse og momspligt i forbindelse med salg af "ny" fast ejendom. Se Den juridiske vejledning, afsnit D.A.3.1.4.2.1.

Se evt. Oversigt over indarbejdede afgørelser mv.

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A Moms" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.