Resumé

Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Indledning (D.A.1)
  • Momsområdet (D.A.2)
  • Momspligtige personer (D.A.3)
  • Momspligtige transaktioner (D.A.4)
  • Momsfritagelser uden fradragsret (D.A.5)
  • Stedet for momspligtige transaktioner (D.A.6)
  • Momspligtens indtræden (D.A.7)
  • Momsgrundlaget (D.A.8)
  • Momssatsen ML § 33 (D.A.9)
  • Momsfritagelser med fradragsret (D.A.10)
  • Fradrag (D.A.11)
  • Momsgodtgørelse ML § 45 (D.A.12)
  • Betalingspligtige personer (D.A.13)
  • Registrering (D.A.14)
  • Opgørelsen af momstilsvaret ML § 56 (D.A.15)
  • Særordning for elektroniske ydelser ML § 66 (D.A.16)
  • Særordningen for rejsebureauer (D.A.17)
  • Særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samleobjeketer og antikviteter (D.A.18)
  • Momskompensation for modermælkserstatning ML § 72 (D.A.19)
  • Moms ved konkursbehandling (D.A.20)
  • Moms ved byggeri (D.A.21)
  • Motorkøretøjer (D.A.22)
  • Momskompensation til velgørende foreninger mv. (D.A.23).
Tema(er)
Momsområdet Momspligtige personer Momspligtige transaktioner Leveringssted (momsmæssigt beskatningssted) Momsgrundlag Momsfritagelser uden fradragsret Momsfritagelser med fradragsret Momsfradrag Momsgodtgørelse Momsregistrering
Hvad er nyt?

Som følge af, at der ved lov nr. 474 af 17. maj 2017 er indført betalingspligt for moms for fogedretter og autoriserede auktionsledere ved leverancer, der foretages ved tvangsauktion, er der i vejledningen indsat et nyt afsnit D.A.13.12.

Faglige nyheder

Vejledningen er ajourført med seneste vedtagne lovgivning og praksis.

Som nævnt er der ved lov nr. 474 af 17. maj 2017, § 6, indført betalingspligt for moms for fogedretter og autoriserede auktionsledere ved leverancer, der foretages ved tvangsauktion med virkning fra 1. juli 2017. I tilfælde, hvor rekvirenten forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger om tvangsauktionssalgets momsmæssige behandling, hæfter rekvirenten og sælger solidarisk for betalingen af momsen. Bestemmelserne finder dog ikke anvendelse på tvangsauktionssalg, der sker fra et fællesbo m.v., der behandles ved bobehandler, fra et dødsbo, der behandles ved bobestyrer, eller fra et konkursbo, eller i tilfælde, hvor den afgiftspligtige person er under rekonstruktionsbehandling.

EU-domstolen har i dommen i sag C-471/15, Sjelle Autogenbrug I/S, at brugtmomsordningen finder anvendelse på salg af reservedele, der stammer fra udtjente køretøjer erhvervet fra privatpersoner. Ved redaktionens afslutning var SKATs overvejelser om dommens betydning for praksis endnu ikke afsluttede.

EU-domstolen har i sag C-699/15, Brockenhurst College, udtalt, at momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra i), skal fortolkes således, at aktiviteter, som udøves under sådanne omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, og som består i, at eleverne på en videregående uddannelsesinstitution i forbindelse med deres uddannelse mod vederlag leverer restaurations- og underholdningsydelser til tredjemænd, kan kvalificeres som ydelser ”med nær tilknytning” til uddannelsesydelsen og derfor momsfritages, når disse ydelser er uomgængelig nødvendige for deres uddannelse, og når de ikke tager sigte på at give denne institution yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve. Ved redaktionens afslutning var SKATs overvejelser om dommens betydning for praksis endnu ikke afsluttede.

EU-domstolen har i sag C-26/16, Santogal M-Comércio e Reparação de Automóveis Lda, udtalt, atmomssystemdirektivets artikel 138, stk. 2, litra a), er til hinder for nationale bestemmelser, som gør fritagelse af en levering inden for Fællesskabet af et nyt transportmiddel betinget af, at erhververen af transportmidlet er etableret eller har bopæl i bestemmelsesmedlemsstaten for det pågældende transportmiddel. Ved redaktionens afslutning var SKATs overvejelser om dommens betydning for praksis endnu ikke afsluttede.

EU-domstolen har i sag C-33/16, A Oy, udtalt, at momssystemdirektivets artikel 148, litra d), skal fortolkes således, at ydelser med lastning og losning af et fartøj er ydelser, der udføres for at dække et direkte behov i forbindelse med ladningen af de i artikel 148, litra a), nævnte fartøjer. Artikel 148, litra d), skal fortolkes således, at ikke alene ydelser vedrørende lastning og losning af et fartøj, der er omfattet af artikel 148, litra a), som finder sted i sidste omsætningsled for en sådan ydelse, men ligeledes ydelser, der gennemføres i et tidligere omsætningsled, såsom en ydelse, der leveres af en underentreprenør til en erhvervsdrivende, som derefter viderefakturerer den til en speditør eller transportør, kan være fritaget. Ydelser med lastning og losning, som leveres til ihændehaveren af denne ladning, såsom eksportøren eller importøren af denne, kan ligeledes fritages. Ved redaktionens afslutning var SKATs overvejelser om dommens betydning for praksis endnu ikke afsluttede.

EU-domstolen har i sag C-288/16, L.C., udtalt, at levering af transportydelser skal ske til afsender eller modtager af varerne for at være omfattet af fritagelsen i momssystemdirektivets artikel 146, stk. 1, litra e). Ved redaktionens afslutning var SKATs overvejelser om dommens betydning for praksis endnu ikke afsluttede.

I SKM2017.3.HR havde en virksomhed, der udøvede lånevirksomhed, som led heri antaget en underleverandør til løsning af visse it-opgaver i forbindelse med låntagernes tilbagebetaling af lån. Underleverandørens databehandlingssystem beregnede den ydelse, låntageren skulle betale, og systemet genererede en betalingsfil, der sendtes til Nets, der videresendte filen til låntagerens bank med henblik på betaling af ydelsen. Højesteret fandt, at underleverandørens ydelse set under ét måtte anses for at udgøre transaktioner vedrørende betalinger eller overførsler, der er momsfritaget i medfør af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c. Underleverandøren leverede således ikke blot en teknisk ydelse. Højesteret underkendte herved Østre Landsrets dom, SKM2016.47.ØLR. Ved redaktionens afslutning var SKATs overvejelser om dommens betydning for praksis endnu ikke afsluttede.

Landsskatteretten har i SKM2017.266.LSR og SKM2017.267.LSR taget stilling til den momsmæssige behandling af solcelleanlæg, hvor den producerede elektricitet dels bliver leveret til elselskabet dels bliver forbrugt direkte af ejeren selv i den private husholdning. Ved redaktionens afslutning var SKATs overvejelser om afgørelsernes betydning for praksis endnu ikke afsluttede.

Skatterådet har i SKM2017.18.SR bekræftet, at overdragelsen af aktiviteten fra spørger til en filial i Danmark af et selskab i et andet EU-land er en momsfri virksomhedsoverdragelse, jf. ML § 8, stk. 1, 3. pkt. Ved overdragelsen af en momsfritaget virksomheds aktiver, hvortil virksomheden hverken har haft hel eller delvist momsfradrag, er det ikke en betingelse, at den nye indehaver er eller skal momsregistreres.

SKAT har i SKM2017.8.SKAT fastsat en standardsats, som kan anvendes i forenklet ordning nr. 2 om fastsættelsen af momsgrundlaget for virksomhedskantiner.

SKAT har i SKM2017.26.SKAT gjort opmærksom på, at der kan være tale om et momspligtigt salg i tilfælde, hvor en byggegrund eller ny bygning med tilhørende grund sælges efter udlejning.

SKAT har i SKM2017.27.SKAT præciseret, hvornår en levering anses for en levering af en byggegrund i momsmæssig forstand.

SKAT har i SKM2017.231.SKAT meddelt, at retningslinjerne for opgørelsen af delvis fradragsret i realkreditinstitutter bliver ændret fra 1. januar 2018. Ændringen betyder, at den særligt forenklede ordning i pkt. 3.2.1.3.1 i SKM2015.119.SKAT om realkreditinstitutters delvise fradragsret fra 1. januar 2018 alene kan anvendes af realkreditinstitutter, der ikke deltager i en fællesregistrering.

SKAT har i SKM2017.415.SKAT udtalt, at undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning leveret uden for egentlige skoleforløb er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 3, når undervisningen har et fagligt indhold og niveau svarende til, hvad der udbydes på momsfritagne skoler eller universiteter. Der er tale om en praksisændring på baggrund af SKM2016.235.SR.

SKAT har i SKM2017.420.SKAT med baggrund i EU-domstolens dom i sag C-412/15, TMD, ændret dansk praksis for momsfritagelse af levering af blod fra mennesker, herunder blodplasma fremstillet af blod fra mennesker. Momsfritagelsen kan alene udstrækkes til at omfatte levering af blodplasma, som faktisk er beregnet direkte til sundhedspleje eller til behandlingsformål. Herved kan levering af blodplasma, der er bestemt til at indgå i en industriel produktion, bl.a. med henblik på fremstilling af lægemidler, ikke omfattes af momsfritagelsen.

Der er indarbejdet et større antal afgørelser mv. i vejledningen. Se evt. oversigt over indarbejdede afgørelser.

SKAT har indarbejdet en retningslinje fra det momsudvalg, der er etableret i medfør af momssystemdirektivets artikel 398, i vejledningen. Se evt. afsnit D.A.6.2.8.12.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se D.A.1.4.

Oversigt over indarbejdede afgørelser mv.

C- eller SKM-nr.

Afsnit

C-344/15

D.A.3.2.4

C-471/15

D.A.18.3.2

C-564/15

D.A.11.1.4.2 og D.A.11.1.4.3.2

C-571/15

D.A.4.9.3

C-592/15

D.A.5.6.2

C-699/15

D.A.5.3.5

C-21/16

D.A.10.1.1.3

C-26/16

D.A.10.1.1.4

C-28/16

D.A.4.1.2, D.A.11.1.2.3 og D.A.11.4.3.1

C-33/16

D.A.10.1.3.1 og D.A.10.1.3.2

C-36/16

D.A.4.3.2 og D.A.4.5.4

C-37/16

D.A.4.1.2

C-154/16

D.A.4.9.3

C-288/16

D.A.10.1.2.4

SKM2017.3.HR

D.A.5.11.6.3

SKM2017.8.SKAT

D.A.8.1.3.3.3

SKM2017.18.SR

D.A.4.5.3

SKM2017.19.SR

D.A.5.19.2

SKM2017.21.SR

D.A.5.19.2

SKM2017.23.SR

D.A.5.10.2

SKM2017.26.SKAT

D.A.5.22.2

SKM2017.27.SKAT

D.A.5.9.5

SKM2017.28.SR

D.A.5.2.2.3

SKM2017.30.SR

D.A.5.10.2

SKM2017.31.SR

D.A.5.19.2

SKM2017.32.SR

D.A.5.9.4.2

SKM2017.54.LSR

D.A.5.15.2

SKM2017.56.VLR

D.A.11.1.3.1.3

SKM2017.83.SR

D.A.5.15.2

SKM2017.84.SR

D.A.4.2.2

SKM2017.101.VLR

D.A.8.1.1.6.2

SKM2017.112.LSR

D.A.4.1.6.2 og D.A.5.12.3

SKM2017.117.ØLR

D.A.11.1.7

SKM2017.118.ØLR

D.A.6.1.3 og D.A.10.1.1.3

SKM2017.131.SR

D.A.5.2.3.1

SKM2017.150.SR

D.A.10.1.3.1

SKM2017.157.BR

D.A.13.5

SKM2017.189.SR

D.A.14.5.2

SKM2017.190.SR

D.A.5.11.8.3, D.A.5.11.8.7 og D.A.5.11.8.8

SKM2017.207.VLR

D.A.11.1.3.4

SKM2017.208.BR

D.A.11.1.4.2

SKM2017.210.BR

D.A.11.1.7

SKM2017.231.SKAT

D.A.11.4.2.2.3

SKM2017.258.SR

D.A.8.1.1.7.5.2, D.A.8.1.1.7.9.2 og D.A.11.4.3.1

SKM2017.266.LSR

D.A.4.3.2, D.A.8.1.1.10.1 og D.A.8.1.2.1

SKM2017.267.LSR

D.A.4.3.2, D.A.8.1.1.10.1 og D.A.8.1.2.1

SKM2017.269.BR

D.A.5.9.4.1

SKM2017.275.BR

D.A.5.9.4.1

SKM2017.293.SR

D.A.8.1.1.7.5.1 og D.A.8.1.1.12

SKM2017.299.BR

D.A.5.8.12

SKM2017.306.SR

D.A.6.1.5 og D.A.13.2.2.2

SKM2017.309.SR

D.A.4.3.2

SKM2017.310.SR

D.A.6.1.6

SKM2017.311.SR

D.A.5.1.2

SKM2017.312.SR

D.A.5.1.8

SKM2017.315.SR

D.A.3.2.4

SKM2017.318.SR

D.A.5.5.2

SKM2017.345.SR

D.A.5.18

SKM2017.351.SR

D.A.8.1.1.7.5.2

SKM2017.352.SR

D.A.5.11.8.2, D.A.5.11.8.4 og D.A.5.11.8.7

SKM2017.361.SR

D.A.8.1.1.7.5.2

SKM2017.368.SR

D.A.14.1.7

SKM2017.378.SR

D.A.5.11.9.3

SKM2017.379.SR

D.A.5.4.3

SKM2017.380.SR

D.A.5.11.8.7

SKM2017.386.SR

D.A.5.22.2

SKM2017.398.SKAT

D.A.10.1.4.4

SKM2017.415.SKAT

D.A.5.3.4

SKM2017.420.SKAT

D.A.5.1.2

åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A Moms" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.