Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår RIM kan ændre en lønindeholdelse.

Afsnittet indeholder:

  • Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse
  • Ændring af lønindeholdelsesprocenten ved ændring i skyldners økonomiske forhold
  • Forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten
  • Tilbagekaldelse af en lønindeholdelse
  • Retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

    Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse

    • Hvis skyldner beder om en afdragsordning i stedet for lønindeholdelse, kan dette ske efter en konkret vurdering.

    • Skyldners indsendelse af budgetskema blev af Landsskatteretten opfattet som et ønske fra skyldneren om at indgå en afdragsordning. Landsskatteretten fandt, at SKAT derfor skulle have pålagt skyldneren en afdragsordning i stedet for at iværksætte lønindeholdelse. Se SKM2010.642.LSR

    Ændring af indeholdelsesprocenten ved ændring i skyldners økonomiske forhold

    RIM kan træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 9. Bestemmelsen gør også opmærksom på, at ved en forhøjelse af indeholdelsesprocenten skal RIM iagttage reglerne om varsling. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4.

    Skyldner anmoder om betalingsevnevurdering
    RIM skal gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.

    Forhøjelse af lønindeholdelsesprocenten

    Landsskatteretten har afgjort, at RIM på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte en højere lønindeholdelsesprocent end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 ville føre til. Se SKM2007.627.LSR

    I den pågældende sag havde et skattecenter iværksat lønindeholdelse hos en skyldner med en lønindeholdelsesprocent på 11 %. Lønindeholdelsesprocenten var fastsat på baggrund af en konkret betalingsevneberegning i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.
    Landsskatteretten lægger i sagen til grund, at

  • hvis skyldners lønindeholdelsesprocent var blevet fastsat efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens ville den være på 9 %. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og SKM2006.756.SKAT.
  • hvis lønindeholdelsesprocenten var blevet fastsat efter en betalingsevnevurdering ville den være på 30 %. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 og § 13, stk. 1.

    • Den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret fastsatte på 11 %, er således højere end lønindeholdelsesprocenten i henhold til tabeltrækket, men mindre end den lønindeholdelsesprocent, som skattecentret kunne have pålagt skyldner ifølge betalingsevnevurderingen.
    Landsskatteretten udtaler herefter, at der ikke i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7, eller andet steds er tilstrækkelig grundlag for at antage, at der skal foreligge særlige omstændigheder for at RIM på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte lønindeholdelsesprocenten højere end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, ville føre til. Selv om lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, således i sagen ville være lavere end indeholdelsesprocenten opgjort på grundlag af en betalingsvurdering, er der derfor ikke grundlag for at ændre skattecentrets afgørelse.

    RIM har bemærket, at det kan lægges til grund, at såfremt skattecentret i den foreliggende sag havde fastsat lønindeholdelsesprocenten til 30 %, ville Landsskatteretten efter RIMs opfattelse være kommet til det samme resultat. 30 % er den lønindeholdelsesprocent, som Landsskatteretten har beregnet efter en konkret betalingsevnevurdering. Se SKM2007.647.SKAT.

    RIM har meddelt, at det på baggrund af Landsskatterettens afgørelse i SKM2007.627.LSR kan lægges til grund, at RIM kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner med den lønindeholdelsesprocent, som kan fastsættes på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, selvom RIM har varslet en lønindeholdelse med en lavere lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket. Se SKM2007.647.SKAT

    Resulterer betalingsevnevurderingen i, at den maksimale lønindeholdelsesprocent er højere end den lønindeholdelsesprocent, der er varslet overfor skyldneren, kan RIM, efter fornyet varsel, træffe afgørelse om, at der foretages lønindeholdelse hos skyldneren med den højere lønindeholdelsesprocent, som er beregnet efter betalingsevnevurderingen. RIM er således i denne situation, uanset varslingen i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, ikke bundet af den varslede lønindeholdelsesprocent.

    Tilbagekaldelse af en lønindeholdelse

    Det er ikke nærmere reguleret i inddrivelsesbekendtgørelsen, hvornår RIM skal tilbagekalde en lønindeholdelse hos skyldner. Derimod er der fastsat nærmere retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelser i SKM2008.495.SKAT.

    Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en skyldner var berettiget til at få de beløb tilbagebetalt, der efter 1. november 2005 var indeholdt med urette i førtidspension. RIM havde i henhold til SKM2008.329.SKAT tilbagekaldt disse lønindeholdelser med fremadrettet virkning. Se SKM2008.1009.LSR. Skatteministeriet har indbragt Landsskatterettens kendelse for Østre Landsret, der har afsagt dom i sagen den 12. oktober 2010. Afgørelsen er endnu ikke offentliggjort, men anfører samme begrundelse og resultat som Vestre Landsret afgørelse af 31. maj 2010 i SKM2010.569.VLR.

    Vestre Landsret har i afgørelse af 31. maj 2010 anført: "Ved lov nr. 429 - 431/2005 trådte nye, ændrede regler for inddrivelse af gæld til det offentlige i kraft med virkning fra 1. november 2005. Landsretten fandt, at der også efter de nye reglers ikrafttræden kunne ske lønindeholdelse i henhold til afgørelser truffet før 1. november 2005 i henhold til de dagældende regler.
    RIM var ikke forpligtet til at genoptage ældre afgørelser med henblik på tilbagekaldelse eller ændringer i lønindeholdelserne som følge af ændringerne i lovgrundlaget, og der bestod heller ikke en forpligtelse for RIM til generelt eller konkret at orientere om lovændringen. Se SKM2010.569.VLR.

    Restancen er indfriet
    Når restancen er indfriet, skal der naturligvis ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen.

    Tilbagekaldelse af lønindeholdelsen vil ske automatisk, idet indberetninger om indfrielse af gælden overføres dagligt fra eIndkomst til Det Fælles Lønindeholdelsessystem. Når gælden er indfriet stopper lønindeholdelsen 10 kalenderdage efter registreringen i Det Fælles Lønindeholdelsessystem.

    Der vil dog som hovedregel altid blive lønindeholdt for meget i den måned, hvor restancen bliver indfriet. Se nærmere om modregningsmuligheder i afsnit I.1.2.4.6.

    Retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen

    I modsætning til tidligere ophører lønindeholdelsen efter 1. juni 2008 ikke, hvis skyldner skifter arbejdsgiver. Lønindeholdelsesprocenten vil også i tilfælde af skyldners ændring af arbejds- og/eller indtægtsforhold vedblive med at være indregnet i eSkattekortet.

    På denne baggrund er der fastlagt følgende retningslinjer for RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelsen, når skyldners økonomiske forhold ændrer sig:

    Hovedregel:
    RIM tilbagekalder ikke lønindeholdelsen, men lader lønindeholdelsesprocenten forblive indregnet i eSkattekortet.

    Undtagelse:
    Retningslinjerne om RIMs tilbagekaldelse af lønindeholdelse fra eSkattekortet ændres som følge af forældelseslovens § 19, stk. 6, 2. pkt..

    RIM skal efter 1. januar 2009 først tilbagekalde lønindeholdelsen fra eSkattekortet, når der er gået 365 dage efter, at der ikke længere modtages afregninger (indberetninger om afregninger) fra Det Fælles Lønindeholdelsessystem og der ved undersøgelse af sagen konstateres nogle af de nedenfor nævnte grunde:

  • Skyldner er blevet selvstændig.
  • Skyldner er flyttet til udlandet.
  • Skyldner vil vedblivende eller over et langt eller længere tidsrum have A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse.
  • Andre forhold, der bør føre til at lønindeholdelsen tilbagekaldes.

    • Situationer omfattet af hovedreglen
    Det er hovedreglen, at RIM ikke tilbagekalder en lønindeholdelse, før restancen er indfriet. Hovedregel kan illustreres ved følgende eksempler:

    Eksempel 1:
    Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort.

    RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

    Skyldner mister nu sin betalingsevne. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

    I denne situation skal RIM ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu er uden betalingsevne. Dette er begrundet i, at skyldner, hvis de økonomiske forhold ændrer sig, i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen kan rette henvendelse til RIM med henblik på, at

  • få foretaget en betalingsevnevurdering. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10
  • få henstand, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 6 og § 7,

    • Skyldner vil tydeligt blive vejledt om dette i både varsel om lønindeholdelse og i selve afgørelsen om lønindeholdelse.

    Eksempel 2:
    Skyldner har betalingsevne efter reglerne om tabeltræk og modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i samt har et eSkattekort.

    RIM træffer afgørelse om lønindeholdelse, og lønindeholdelsesprocenten indregnes i trækprocenten i eSkattekortet.

    Skyldner overgår nu fra almindelig lønindkomst til udelukkende at have A-indkomst efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12..

    RIM skal ikke tilbagekalde lønindeholdelsen, selvom skyldner nu udelukkende har A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.Dette er begrundet i, at den indeholdelsespligtige rekvirerer et eSkattekort, hvor trækprocenten i henhold til forskudsregistreringen er angivet særskilt. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, stk. 3. Lønindeholdelsen vil derfor i denne situation blive inaktiv.

    Det vil tydeligt fremgå af afgørelsen om lønindeholdelse, at lønindeholdelsen ikke ophører eller ændres, hvis skyldner udelukkende har A-indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse. Skyldner vejledes derfor om, at hvis han på ny har A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, skal han rette henvendelse til RIM med henblik på, at

  • få fastsat en ny lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, sammenholdt med inddrivelsesbekendtgørelsen § 8, stk. 3.
  • få foretaget en betalingsevnevurdering. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.
  • få henstand, hvis det konstateres, at han aktuelt ikke har en betalingsevne. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 6 og § 7,

    • Hvis RIM konstaterer, at det er vedblivende eller over et længere tidsrum, at skyldner har A- indkomst, der er fritaget for lønindeholdelse, skal der dog ske tilbagekaldelse af lønindeholdelsen. Jf. den fastsatte undtagelsesregel, der er nævnt ovenfor.

    Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

    Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der vedrører emnet lønindeholdelser

    • Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

    Afgørelsen i stikord

    Yderligere kommentarer

    Landsskatteretten

    SKM2007.627.LSR

    Landsskatteretten har afgjort, at RIM på baggrund af en betalingsevnevurdering kan fastsætte en højere lønindeholdelsesprocent end den indeholdelsesprocent, anvendelsen af inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, ville føre til.

    RIM har meddelt, at det på baggrund af Landsskatterettens afgørelse kan lægges til grund, at RIM kan foretage lønindeholdelse hos en skyldner med den lønindeholdelsesprocent, som kan fastsættes på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering, selvom RIM har varslet en lønindeholdelse med en lavere lønindeholdelsesprocent efter tabeltrækket. Se SKM2007.647.SKAT

    SKM2008.1009.LSR

    Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en skyldner var berettiget til at få de beløb tilbagebetalt, der efter 1. november 2005 var indeholdt med urette i førtidspension. RIM havde i henhold til SKM2008.329.SKAT tilbagekaldt disse lønindeholdelser med fremadrettet virkning.

    Skatteministeriet har indbragt Landsskatterettens kendelse for Østre Landsret.

    Østre Landsret har den 12. oktober 2010 givet SKAT medhold. Afgørelsen er dog endnu ikke offentliggjort.

    Se SKM2010.569.VLR der omhandler samme problemstilling

    SKM2010.586.LSR Skattecentret havde indeholt løn med et for stort beløb. Landsskatteretten fandt, at beløbet som udgangspunkt skulle tilbagebetales. Det var ikke godtgjort, at klageren var blevet kompenseret ved berostillelse de efterfølgende to måneder
    SKM2010.642.LSR

    SKAT havde uden varsel iværksat lønindeholdelse overfor klageren på trods af, at klageren havde indsendt et budgetskema. Ind-sendelse af budgetskema blev af Landsskatteretten opfattet som et ønske fra skyldneren om at indgå en afdragsordning. Landsskatteretten fandt, at lønindeholdelse er et mere indgribende middel end fastsættelse af en afdragsordning, og at SKAT derfor skulle have pålagt skyldneren en afdragsordning i stedet for at iværksætte lønindeholdelse. SKATs afgørelse om lønindeholdelse blev derfor ophævet.