Dato for udgivelse
26 jan 2011 11:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 nov 2010 13:35
SKM-nummer
SKM2011.44.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 150-110/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen
Emneord
Værdipapir, depot, hæverækkefølge, fondskode
Resumé

Placeringen af en obligationsbeholdning i et privat værdipapirdepot kunne ikke anses for en hævning fra virksomhedsskatteordningen, idet obligationerne klart kunne adskilles fra de værdipapirer, som i forvejen var placeret i depotet, og som ikke var omfattet af virksomhedsordningen.

Den omstændighed, at udbetaling at afkast fra obligationsbeholdningen indgik på sagsøgerens aktionærkonto og her blev sammenblandet med sagsøgerens øvrige likvide midler fandtes ikke at kunne føre til, at obligationsbeholdningen ved indlæggelsen i det omhandlede depot kunne anses for hævet fra virksomhedsordningen.

Sagsøgerens påstand blev derfor taget til følge.

Reference(r)
Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3
Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 4
Virksomhedsskatteloven § 5
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.G.2.2.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.G.2.1.5
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-1 E.G.2.6.1

Parter

A
(Advokat Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved adv.fm. Marianne Trojahn Kølle)

Afsagt af byretsdommer

V. Kahr Rasmussen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er modtaget ved retten den 21. januar 2010, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt to obligationsbeholdninger, erhvervet for midler omfattet af virksomhedsskatteordningen, må anses for hævet fra ordningen i forbindelse med, at de er indlagt i et værdipapirdepot, hvor der i forvejen var indlagt værdipapirer købt for private midler.

Sagsøgeren, A, har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at As anvendelse af ca. kr. 2 mio. af opsparede midler i virksomhedsskatteordningen til køb af 6 % Realkredit Danmark og 2 % Nykredit obligationer ikke anses som en privat hævning på trods af, at obligationerne blev placeret i et privatdepot, der i forvejen indeholdt værdipapirer med en anden fondskode.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det er oplyst, at den omhandlede obligationsbeholdning blev erhvervet den 5. december 2008.

Det fremgår af sagen, at obligationsbeholdningen, der bestod af 6 % Realkredit Danmark med fondskode ... og 2 % Nykredit obligationer med fondskode ... med valør den 10. december 2008 blev indlagt i depot ..., hvor der i forvejen var placeret værdipapirer af anden art købt for private midler Til depotet var knyttet en afkastkonto med konto nr. ..., der fungerede som afkastkonto for alle værdipapirer i det pågældende depot. Af en fremlagt kontoudskrift for afkastkontoen for perioden fra den 5. december 2008 til den 11. februar 2010 fremgår, at der var tale om en aktionærkonto og at kontoen var registreret under sagsøgerens cpr. nr.

Det er oplyst, at hverken depot eller afkastkontoen var nyoprettet ved erhvervelsen af obligationerne Det er i den forbindelse i et brev af 1. september 2010 fra det af sagsøgeren benyttede revisionskontor oplyst,

"at den pågældende afkastkonto har været medtaget i virksomhedsordningen siden 1999."

Sagsøgerens revisor anmodede efterfølgende i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskab for 2008 på vegne sagsøgeren SKAT om et bindende svar om en investering hvor der anskaffes værdipapirer for ca. 2. mio. kr. for midler i virksomhedsordningen hvor obligationsbeholdningen blev indlagt i et depot under sagsøgerens personnummer, og hvor der i samme arbejdsgang blev oprettet en privat konto, hvor afkastet af værdipapirerne skulle indsættes, ville anses for en hævning.

SKAT fandt ved afgørelse af 12. juni 2009, at dette var tilfældet og denne afgørelse blev senere stadfæstet af Landsskatteretten ved kendelse af 28. oktober 2009. Heri hedder det bl.a.:

"...

Landsskatteretten afgørelse

SKAT har anset en investering i obligationer for midler i virksomheden som en privat hævning

Landskatteretten stadfæster SKATs bindende svar.

Sagens oplysninger

Den 10. december 2008 anvendte klageren ca. 2 mio. kr. af opsparede midler i virksomhedsordningen til køb af 6 % Realkredit Danmark og 2 % Nykredit obligationer. Obligationerne blev placeret i et privat depot, der i forvejen indeholdt værdipapirer med en anden fondskode. Til depotet er der knyttet en privat konto, hvor afkastet af værdipapirerne løbende er blevet indsat.

Klagerens repræsentant anmodede efterfølgende SKAT om et bindende svar vedrørende de skattemæssige konsekvenser af købet. Repræsentanten ønskede svar på følgende spørgsmål:

"...

Der anskaffes værdipapirer for ca. 2 mio. kr. for midler i VO. Værdipapirerne lægges i depot under vor kundes personnummer. I samme arbejdsgang oprettes der en konto, hvor afkastet af værdipapirerne skal indsættes, konto oprettes privat.

Vil denne investering anses for en hævning?

..."

SKATs afgørelse

Den foretagne investering i obligationer vil være en hævning i indkomståret 2008, og et beløb svarende til investeringen vil være overført til den private økonomi.

Der er tale om en hævning i hæverækkefølgen i virksomhedsskattelovens § 5 og at beløbet anses for overført efter hæverækkefølgen. Der kan endvidere henvises til Ligningsvejledningen afsnit E.G.2.6.1. - overførsler i hæverækkefølgen.

SKAT har ved sin afgørelse henset til, at obligationer er indlagt i privat depot, og at afkastet fra investeringen indsættes på en privat bankkonto.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs bindende svar ændres til, at den gennemførte investering i obligationer foretaget for midler i virksomhedsordningen ikke skal anses som en hævning.

Begrundelsen for at indbringe det bindende svar for Landsskatteretten er at få afklaret, om Landsskatteretten er enig i SKATs bindende svar, således at der kan ydes korrekt rådgivning overfor kunden, samt at få afklaret en tvist mellem kundens bankforbindelse på den ene side og revisionsselskabet som rådgiver på den anden side.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen på indkomst fra virksomheden. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer , der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser mv., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3.

Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 5

Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i en bestemt rækkefølge. Den fremgår af virksomhedsskattelovens 5, stk. 1, nr. 1-5 og stk. 2.

En skatteyder, der anvender virksomhedsskatteordningen kan placere overskydende likviditet i obligationer uden at et beløb svarende til værdipapirernes værdi anses for overført til den skattepligtige efter den almindelige hæverækkefølge i virksomhedsskattelovens § 5.

Det er i sagen ubestridt, at de omhandlede obligationer, der er købt for virksomhedens midler; er lagt i et privat depot sammen med private værdipapirer, ligesom det er ubestridt, at afkastet af obligationer er indsat på en privat konto.

Under disse omstændigheder er Landsskatteretten enig med SKAT i, at et beløb svarende til investeringen skal anses for en hævning i virksomheden. Der er således ikke foretaget en tilstrækkelig adskillelse mellem privatøkonomien og virksomhedsøkonomien.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs bindende svar.

..."

Af sagens oplysninger fremgår yderligere bl.a. at Landsskatteretten ved kendelse af 13. august 2009 havde afvist en klage fra F1 Bank A/S over SKATs bindende svar i sagen, idet man ikke fandt, at F1 Bank A/S var klageberettiget.

Af årsudskrift for sagsøgerens depot pr. 31. december 2008 fremgår, at den omhandlede obligationsbeholdning pr. denne dato havde en kursværdi på 1.687.421,54 kr. I årsrapport for 2008 for sagsøgerens virksomhed indgår i balancen pr. 31. december 2008 i følge note 13 til årsrapportens balance værdipapirer med en værdi på i alt 1.687.432 kr. Af samme note fremgår, at der ikke indgik værdi at værdipapirer i virksomhedens årsrapport for 2007. At note 14 fremgår, at afkastkontoens indestående pr. 31. december 2008 indgik i virksomhedens likvide beholdninger med den saldo på 246.112 kr., der fremgår af det fremlagte kontoudtog for afkastkontoen.

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har bl.a. forklaret, at han har været beskæftiget som landmand siden 1972. I 2002 solgte han sin besætning og begyndte at arbejde for en anden landmand. Han havde jordtilliggender på i alt ca. 30 hektar. I 2008 solgte han 22 hektar fra og fik likvide midler til anbringelse. Det var VN, der som specialist rådgav ham herom. Han ved ikke, om VN var bekendt med, at midlerne hidrørte fra virksomheden. Det var VN, der rådgav ham om investeringen og også ham, der sørgede for anbringelsen at midlerne. Han er ikke klar over, om den omhandlede bankkonto blev brugt som afkastkonto for det oprettede depot.

Foreholdt indholdet af balancen på side 9 i årsrapporten for 2008, hvorefter værdien af værdipapirer 2007 er angivet til 0, har sagsøgeren forklaret, at han ikke er i stand til at svare på om virksomheden rådede over værdipapirer i 2007.

Foreholdt side 13 i årsrapporten og det oplyste beløb på 20.075 kr. under likvide beholdninger for 2007 har sagsøgeren forklaret, at han ikke ved, hvorfra beløbet stammer. Det er ikke ham, der har udarbejdet den oversigt over hævninger, der er fremlagt som bilag 5. Han ved ikke, hvem der har udarbejdet oversigten. De hævninger, der indgår i den fremlagte oversigt over kontobevægelser på aktionærkontoen som vedrørende "Mig selv" er ikke hævninger til privatforbrug. Han har ofte foretaget overførsler fra én konto til en anden. Umiddelbart ser det ud til, at der er tale om hævninger til ham personligt, men det tror han ikke er tilfældet.

VN har bl.a. forklaret, at han er kandidat i finansiering fra Handelshøjskolen. Han startede sin ansættelse i F2 Bank i 2006 og blev hurtigt investeringsrådgiver. Senere skiftede han ansættelse til F1 Bank, hvor han fortsatte som investeringsrådgiver. Han rådgav sagsøgeren om køb af værdipapirer under et længere møde. Det skyldtes, at sagsøgerens midler var placeret i virksomhedsordningen, og at der skulle foretages en analyse af sagsøgerens behovs- og risikoprofil. Sagsøgeren skulle bruge midler i 2011. Derfor blev der købt 2 % obligationer til udløb i 2011. Begge typer obligationer lå inden for de typer værdipapirer, der kan indgå i virksomhedsordningen. Baggrunden for, at værdipapirerne blev indlagt i det åbne depot, var et ønske om at lette identifikationen, således at oplysningerne nemt kunne løftes herfra og over i sagsøgerens regnskab. Man kunne hurtigt se, hvilke fondskoder, der vedrørte de private værdipapirer og hvilke fondskoder, der vedrørte værdipapirer omfattet af virksomhedsordningen. Det er i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Hvis sagsøgeren havde haft rigtig mange obligationer, ville han have oprettet et nyt depot, men i dette tilfælde var der ingen risiko for sammenblanding af midlerne. Det er både i F2 Bank og i F1 Bank normalt, at en kunde alene har ét depot, selvom nogle af værdipapirerne i depotet er købt for midler fra virksomhedsordningen, og andre er købt for private midler Depotet kan godt sammenlignes med en gammeldags bankboks, dog at værdipapirerne nu foreligger elektronisk, Hvis der var blevet oprettet flere depoter, skulle sagsøgeren desuden have betalt flere gebyrer.

De kvartalsvise adviseringsopgørelser indeholder oplysning om trækninger og renteudbetaling. Man kan derfor identificere afkast fra de enkelte typer af værdipapirer. Afkastkontoen var benævnt aktionærkonto, da sagsøgeren havde et kapitalpensionsdepot, hvori der indgik F1 Bank-aktier Disse aktier er solgt, uden at dette har givet anledning til en opdatering af kontoens benævnelse. Sagsøgeren kunne selv have valgt at kalde kontoen, hvad han ville. En aktionærkonto giver en marginalt bedre rente og adgang til billigere køb af valuta.

Afkastkontoen er tilført sagsøgerens cpr. nr., da dette er den primære angivelse ved fysiske personer i bankens registreringssystem. Der var efter hans opfattelse tale om en virksomhedskonto. Han studsede ikke i den forbindelse over benævnelsen af kontoen som en aktionærkonto, selvom der ikke kan indgå aktier i virksomhedsordningen. Det var kapitalpensionsdepotet, der gjorde, at sagsøgeren kunne have en aktionærkonto. Kontoen kunne også have været benævnt privatkonto eller erhvervskonto. Da man kunne adskille værdipapirerne i depotet; var det ikke nødvendigt at oprette et nyt depot. Han vil skyde på, at depotgebyret for oprettelse af et særskilt depot ville have været på 50-150 kr. Hvis sagsøgerens ægtefælle havde haft værdipapirer i depotet, ville han have spurgt til oprettelsen af et nyt depot. Han valgte at undlade at oprette et nyt depot, da det var i overensstemmelse med bankens sædvanlige praksis, og da værdipapirerne i depotet kunne adskilles fra hinanden. Det samme var tilfældet i forhold til afkastkontoen. Det er rigtigt, at han ikke kan sige, hvilke likvide midler, der er hævet fra afkastkontoen. Rente fra depotet indgår på kontoen og fordeles forholdsmæssigt på værdipapirerne. Han ved ikke, om der er rejst erstatningskrav overfor F1 Bank eller taget forbehold herfor i anledning af sagen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokumentet, der er uddybet under sagen, gjort følgende anbringender, der er uddybet under hovedforhandlingen, gældende:

"...

at det forhold, at obligationerne indkøbt af midlerne fra virksomhedsskatteordningen blev indlagt i et depot med private værdipapirer ikke medfører, at der er sket en overførsel mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at det er muligt at foretage en klar opdeling af værdipapirerne i virksomhedsskatteordningen og de private værdipapirer.

..."

Sagsøgte har heroverfor i påstandsdokumentet gjort følgende anbringender, der er uddybet under hovedforhandlingen, gældende:

"...

at investeringen i obligationerne er overført til sagsøgerens private økonomi, hvorfor den skal anses for hævet i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 5.

Obligationerne er placeret sammen med værdipapirer anskaffet for private midler i det private depot, hvortil der er knyttet en privat konto, hvor afkastet af værdipapirerne måtte forventes indsat og også faktisk er blevet indsat.

Den adskillelse mellem privatøkonomien og virksomhedsøkonomien, som udgør hele grundlaget for virksomhedsordningen, er dermed ikke opretholdt i relation til depotet og afkastkontoen.

Det er derfor med rette, at skatteforvaltningen ved placeringen af obligationerne i depotet har anset midlerne for hævet i virksomhedsordningen.

De renter og udtrækninger vedrørende de omhandlede obligationer, der er indsat direkte på afkastkontoen lader sig ikke identificere fra afkastet fra de øvrige værdipapirer, der er indsat på den private afkastkonto.

Det er ikke muligt, at adskille et aktiv og de indtægter det genererer, således at kun det ene omfattes af virksomhedsordningen.

Det bestrides, at afkastkontoen (konto ...) skulle være virksomhedens konto, som det anføres i replikken. Det fremgår af kontoudskriften (bilag 6), at det er en aktionærkonto, samt at den er registreret under sagsøgerens cpr-nr. og følgelig ikke under virksomhedens CVR-nr. Kontoen er dermed sagsøgerens private konto. Det forhold, at indeståendet på afkastkontoen fremgår af virksomhedens årsrapport for 2008 (bilag B) ændrer ikke herpå.

Den opdeling af værdipapirerne i depotet, som sagsøgeren ønsker at foretage, er dog ikke mulig, uanset om kontoen anses for at tilhøre sagsøgeren privat eller at tilhøre virksomheden, da det ikke er muligt i samme depot både at have værdipapirer, der tilhører privatøkonomien, og værdipapirer, der tilhører virksomhedsøkonomien, og hvor afkastet fra begge typer af værdipapirer indsættes på samme konto.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at den omhandlede obligationsbeholdning blev erhvervet med midler omfattet af virksomhedsskatteordningen.

Der foreligger ikke oplysninger, hvorefter det ved erhvervelsen af obligationerne eller indlæggelsen i det depot som i forvejen var etableret, har været påtænkt at foretage en hævning af midlerne fra virksomheden til sagsøgeren.

Det kan efter sagens oplysninger lægges til grund, at obligationsbeholdningen klart kunne adskilles fra de værdipapirer, som i forvejen var indlagt i depotet, og som ikke var omfattet af virksomhedsskatteordningen. Det kan endvidere lægges til grund, at obligationsbeholdningen blev medtaget i sagsøgerens virksomhedsregnskab for 2008.

Retten finder ikke, at der i kravet i virksomhedsskattelovens § 2 om en regnskabsmæssig adskillelse af virksomhedens økonomi fra den skattepligtiges økonomi kan indlægges en forudsætning om, at der tillige foretages en fysisk adskillelse af virksomhedens og den skattepligtiges aktiver, når en sikker identifikation af virksomhedens aktiver er mulig.

Under de foreliggende omstændigheder finder retten herefter ikke, at indlæggelsen af obligationsbeholdningen i det omhandlede depot kan anses for en hævning fra virksomhedsskatteordningen.

Det bemærkes, at den omstændighed, at udbetaling af renter m.v. af obligationsbeholdningen indgår på sagsøgerens aktionærkonto og her sammenblandes med sagsøgerens øvrige likvide midler ikke findes at kunne føre til, at obligationsbeholdningen ved indlæggelsen i det omhandlede depot kan anses for hævet fra virksomhedsskatteordningen.

Sagsøgerens påstand tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgeren. Der foreligger ikke nærmere oplysninger til belysning af sagens økonomiske værdi. Retten har herefter skønsmæssigt fastsat sagsomkostningsbeløbet til 29.000 kr., hvoraf et beløb på 4.000 kr. er ydet sagsøgeren til dækning af den afholdte udgift til retsafgift og det resterende beløb er ydet sagsøgeren til dækning af udgiften til advokatbistand, opgjort med tillæg moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgeren As anvendelse af ca. kr.2 mio. af opsparede midler i virksomhedsskatteordningen til køb af 6 % Realkredit Danmark og 2 % Nykredit obligationer ikke anses som en privat hævning på trods af, at obligationerne blev placeret i et privatdepot, der i forvejen indeholdt værdipapirer med en anden fondskode.

Inden 14 dage skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgeren med 29.000 kr.