Til stede

Fagdirektør Winnie Jensen (formand), Jura og Samfundsøkonomi

Robert Mikelsons, Advokatrådet
Søren Lehmann Nielsen, Danske Advokater
Mads Grønnegaard, FRR
Kristian Koktvedgaard, Dansk Industri
Kim Pedersen, FSR
Leif Skytte, FSR
Jens Jul Jacobsen, Dansk Landbrugsrådgivning
Lars Eghøj, Landbrug og Fødevarer
Camilla Haas, Landbrug og Fødevarer
Jacob Thiel, Håndværksrådet
Katarina Johannesen, Danmarks Rederiforening

Kontorchef Susanne Reinholdt Andersen, Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Lene Henningsen (under pkt. 12), Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Jan Muff Hansen, Jura og Samfundsøkonomi
Kontorchef Tage Christensen, Kommunikation
Chefkonsulent Lars Rendboe, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Søren Jensen, Jura og Samfundsøkonomi
Specialkonsulent Michael Bisgaard, Jura og Samfundsøkonomi
Chefkonsulent Susanne Dybdahl, Borger og Virksomhed
Chefkonsulent Eva Damm, Jura og Samfundsøkonomi

1. Velkommen

Winnie Jensen bød velkommen til nye og gamle medlemmer, og der var en kort præsentationsrunde.

2. Godkendelse af dagsorden

Dagsordenen blev godkendt.

3. Orientering om ny struktur for kontaktudvalg og nyt navn til udvalget

Winnie Jensen orienterede om, at sammenlægningen af SKATs Hovedcenter og Skatteministeriets departement til Koncerncentret pr. 1. januar 2010, har medført, at Det Centrale Virksomhedskontaktudvalg og Det Eksterne Kontaktudvalg er lagt sammen. De specielle udvalg skifter i den forbindelse navn, og fremover hedder udvalget Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg Moms og Afgifter. Kommissoriet vil blive rettet til med det nye navn.

4. Opfølgningspunkter                  

a) Bespisning af forretningsforbindelser

Lars Rendboe orienterede om det nu udsendte styresignal SKM2010.622.SKAT  Genoptagelse - momsfradrag for bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden.

EU-domstolens dom i sag C-371/07 (Danfoss A/S og AstraZeneca A/S) har fastslået, at gratis levering af kantineydelser i visse tilfælde ikke er omfattet af reglerne om udtagningsbeskatning. Det gælder for bespisning af forretningsforbindelser under møder i virksomhedens lokaler, når måltiderne serveres med henblik på formål af strengt erhvervsmæssig karakter, og det gælder for bespisning af personalet under møder i virksomhedens lokaler, når virksomhedens behov - såsom behovet for at sikre, at møder forløber sammenhængende og godt - gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisning.

Dommen betyder, at praksis ændres, så der nu - når ovennævnte betingelser er opfyldt - er fradragsret for moms af udgifter til bespisning m.m. af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden. Dommen betyder endvidere, at der ikke skal betales udtagningsmoms, når bespisningen kommer fra egen kantine.

Styresignalet indeholder en opremsning af, hvornår betingelserne for fradrag er opfyldt:

·         møder med forretningsforbindelser

·         bestyrelsesmøder

·         interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage

·         interne kursusaktiviteter

og en opremsning af, hvornår betingelserne ikke er opfyldt:

·         daglig bespisning af medarbejdere

·         gratis frugt, kaffe, te mv., som står til rådighed for medarbejderne

·         sociale arrangementer (personalefester, julefrokost o.lign)

·         markering af medarbejdernes fødselsdage, jubilæer mv.

·         generalforsamlinger

Endvidere indeholder styresignalet nogle eksempler på situationer, hvor der er fradrag og hvor der ikke er fradrag. Eksemplerne tager udgangspunkt i, at servering inden for et fastsat mødetidsrum finder sted med henblik på varetagelse af strengt erhvervsmæssige formål - og dermed skal give fradragsret.

Efter offentliggørelsen er der rejst spørgsmål om eventuel fradragsret i følgende tilfælde:

·         daglig bespisning af konsulenter tilknyttet virksomheden

·         udgifter i forbindelse med virksomhedens jubilæum (f.eks. åbent hus)

·         bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er fradragsret for bespisning i de nævnte tilfælde.

Der er endvidere rejst spørgsmål om eventuel fradragsret for bespisning leveret fra cateringvirksomheder eller virksomheder, der driver diner transportable samt fra fremmed kantine.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er fradragsret for bespisning leveret fra cateringvirksomheder og virksomheder, der driver diner transportable. I TfS 1995, 630 er det fastslået, at sådanne indkøb ikke anses som restaurationsydelser omfattet af momslovens § 42, stk. 2.

TfS 1995, 630 behandler også spørgsmålet om køb fra fremmed kantine i relation til fradragsreglerne for restaurationsydelser i momslovens § 42, stk. 2. Det fremgår heraf, at tilknytningen mellem virksomheden og kantinen kan være så tæt, at der reelt er tale om egen kantine. Som eksempel nævnes, at kantinen drives med tilskud fra virksomheden. Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at der er fradragsret for bespisning fra fremmed kantine efter retningslinjerne i SKM2010.622.SKAT i de tilfælde, hvor SKAT ikke anser leveringen for omfattet af fradragsretten i momslovens § 42, stk. 2.

Der kan ske genoptagelse tilbage til 1. oktober 1994, dog kan der på grund af nye forældelsesregler kun ske genoptagelse 10 år tilbage for krav modtaget efter 1. januar 2011. 

Tilbagebetalingsbeløb vil blive forrentet fra indbetalingsdagen til udbetalingsdagen.

Leif Skytte spurgte, om det er muligt at fremsætte kravet inden fristen, men uden at kravet samtidig beløbsmæssigt er opgjort.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret/ønsker godtgørelse af afgift, inden fristens udløb skal fremlægge oplysning af faktisk og retlig karakter, der kan begrunde ændringen/godtgørelsen af afgiften.

Efter Skatteministeriets opfattelse omfatter "oplysning af faktisk og retlig karakter" ikke nødvendigvis en beløbsmæssig opgørelse.

Camilla Haas spurgte, om der er bestemte krav til, hvordan virksomhederne skal dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet, når muligheden for at fremsætte krav nu går helt tilbage til 1994, og virksomhederne formentlig ikke længere er i besiddelse af regnskabsmaterialet.

Efter Skatteministeriets opfattelse skal de fremsatte krav kunne dokumenteres gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan bidrage til at dokumentere kravet. Det afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om det fremlagte materiale er tilstrækkeligt til, at SKAT kan imødekomme anmodningen.

b) Momsfradrag relateret til salg af aktier

Søren Jensen oplyste, at et styresignal forventes udsendt meget snart. Det afventer alene finpudsning af nogle formuleringer.

Kim Pedersen henviste til, at dokumentationskravene bør fremgå.

Winnie Jensen gav tilsagn om, at det vil blive vurderet i hvilket omfang kravene til dokumentation kan beskrives i styresignalet.

Styresignalet forventes udsendt i december eller januar, og det vil fremgå, at fremsatte krav skal kunne dokumenteres gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan bidrage til at dokumentere kravet. Det vil afhænge af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om det fremlagte materiale er tilstrækkeligt til, at SKAT kan imødekomme anmodningen.  

c) Tilgift

Susanne Reinholdt Andersen orienterede om styresignalet SKM2010.636.SKAT og den tilhørende SKAT-meddelelse SKM2010.637.SKAT om tilgift, som netop er udsendt.

Meddelelsen og styresignalet er foranlediget af, at markedsføringslovens forbud mod tilgift til almindelige forbrugere er ophævet. Derudover gives der nu i et vist omfang også tilgift i handler mellem erhvervsdrivende, hvor "hovedkøbet" bruges erhvervsmæssigt, men hvor tilgiften nogle gange bruges privat af den erhvervsdrivende køber. Meddelelsen og styresignalet beskriver den momsmæssige behandling af begge situationer. Winnie Jensen forklarede, at styresignaler alene omhandler den juridiske udlægning af praksis, mens SKAT-meddelelser vedrører praktiske fremgangmåder f.eks. procedurer for behandling af en bestemt type sager.

5. Momspligt ved salg af byggegrunde

Susanne Reinholdt Andersen orienterede om, at udkast til bekendtgørelse og vejledning har været sendt i høring. Høringssvarene er ved at blive gennemgået, og bekendtgørelsen og vejledningen er ved at blive tilrettet og vil blive sendt ud hurtigst muligt.

Efterfølgende er både bekendtgørelsen nr. 1370 af 02/12-2010 og vejledningen offentliggjort.

Susanne Reinholdt Andersen gav forskellige eksempler på, hvor der kan blive tale om økonomisk virksomhed - og henviste til, at det hverken er muligt eller ønskeligt at harmonisere skatte- og momsreglerne på dette område.

Winnie Jensen supplerede med, at der er kommet mange anmodninger om bindende svar på området, og at Skatterådet bestræber sig på at svare på mange af dem inden 1. januar 2011. Ved flere ensartede spørgsmål vil Skatterådet tage et spørgsmål ud til besvarelse og resten bliver herefter besvaret i de regionale bindende svar-afdelinger.

Der er efterfølgende offentliggjort en række bindende svar om emnet.

FSR har i forbindelse med dette punkt spurgt, hvornår kommuner og regioner bliver afgiftspligtige personer i forbindelse med salg af fast ejendom.

Susanne Reinholdt Andersen oplyste, at kommuner og regioner kan blive afgiftspligtige, hvis de er i konkurrence med private. Om det er tilfældet, vil i de konkrete sager kunne afklares ved bindende svar.

Der følges op på emnet på næste møde i udvalget.

6. Listeangivelse for fællesregistrerede virksomheder

SKAT har konstateret, at der har udviklet sig en praksis, så fællesregistrerede virksomheder angiver moms under anvendelse af fællesregistreringsnummeret, hvilket er helt korrekt. Når de angiver listeoplysninger, så anvender de derimod ofte nogle af de SE-numre, der indgår i fællesregistreringen, hvilket ikke er korrekt.

SKAT har til hensigt at præcisere reglerne omkring listeangivelse for fællesregistrerede virksomheder.

Før det sker, vil vi dog gerne høre lidt om, hvorfor virksomhederne gør som de gør, og hvilke uhensigtsmæssigheder det evt. vil give for virksomhederne, når vi præciserer vores regler. Vi vil også gerne have forslag til tiltag, som SKAT kan gøre for at afhjælpe disse uhensigtsmæssigheder.  Der vil blive arrangeret et møde, se mere nedenfor.

Lars Rendboe orienterede om reglerne for fællesregistrering og delregistrering, som de fremgår af momsloven og momsbekendtgørelsen:

Momslovens § 47, stk. 3:

"Har en afgiftspligtig person flere virksomheder her i landet, skal de anmeldes til registrering under ét. Hvis der føres særskilt regnskab for de enkelte virksomheder, kan virksomhederne dog efter anmodning registreres hver for sig."

Momslovens § 47, stk. 4:

"Flere afgiftspligtige personer, der udelukkende driver registreringspligtig virksomhed, kan efter anmodning registreres under ét. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at personer med momsregistreringspligtige aktiviteter kan registreres med personer med ikke-registreringspligtige aktiviteter og personer uden økonomiske aktiviteter."

Momslovens § 3, stk. 3:

"Flere personer, der registreres under et, jf. § 47, stk. 4, anses som én afgiftspligtig person. Har en afgiftspligtig person flere virksomheder, der registreres hver for sig, jf. § 47, stk. 3, 2. pkt., anses hver af de selvstændigt registrerede personer som én afgiftspligtig person."

Momsbekendtgørelsens § 74, stk. 2:

"Virksomheder, der er registreret under ét efter lovens § 47, stk. 4, skal anvende det fælles CVR- eller SE-nummer samt navn og adresse, hvorunder virksomheden er registreret."

Momsbekendtgørelsens § 74, stk. 3:

"Virksomheder, der er delregistreret efter lovens § 47, stk. 3, 2. pkt., skal anvende den delregistrerede virksomheds CVR- eller SE-nummer, navn og adresse."

Susanne Dybdahl omdelte nogle plancher og orienterede om, at der vil blive strammet op på afstemningen mellem oplysningerne om salg af varer og ydelser i EU (rubrik B) i momsangivelsen og det listeangivne beløb. Skatteministeriet overvejer at fjerne de virksomheder, der indgår i en fællesregistrering, fra EU's system 'VIES on the Web'. Det betyder, at virksomhederne ikke kan anvende de SE-numre og navne, der indgår i en fællesregistrering, når de køber varer fra virksomheder i EU.

Forskellige ulemper ved dette blev drøftet. Susanne Dybdahl konkluderede, at der var grundlag for at indkalde til et møde med praktiske repræsentanter. Momsrefusion for fællesregistrerede virksomheder vil også blive taget op her.

7. Momsrefusion i andre EU lande for fællesregistrerede virksomheder

Danmarks Rederiforening havde bedt om at få punktet med på dagsordenen. Behandling af punktet indgik i behandlingen af punkt 6 om listeangivelse for fællesregistrerede virksomheder ovenfor og punkt 8 om opfølgning på momspakken nedenfor.

8. Opfølgning på Momspakken, herunder specielt momsportaler

Dansk Industri havde bedt SKAT redegøre for erfaringerne med portalen, herunder status for forbindelserne til de andre 26 EU-lande. Baggrunden er, at DI har forstået, at der er problemer med kommunikationen (og stabiliteten) i en række landes portaler. DI er derfor interesseret i at få en opdatering på driftsstatus set fra dansk side.

DI havde i den forbindelse henstillet til at vejledningen "Moms ved EU-varehandel" opdateres.  

Vejledningen vil blive opdateret snarest muligt, og det forventes at blive inden årsskiftet.

Susanne Dybdahl orienterede om, at 11.800 virksomheder ind til udgangen af 3. kvartal 2010 har ansøgt momsrefusion fra udlandet, mens 9.000 udenlandske virksomheder har søgt momsrefusion her. Der var forventet ca. 12.000 ansøgninger begge veje.

SKAT har modtaget ansøgninger fra alle de øvrige EU-lande og har modtaget kvitteringer fra alle de øvrige EU-lande. Der har dog været problemer i Luxemburg og Holland. Der er modtaget kvitteringer for alle ansøgninger frem til sommerferien, og der kommer en ny opdatering i november.

Fristen for indsendelse af ansøgning om momsrefusion for 2009 er efter mødet blevet udsat til den 31. marts 2011.

9. SKATs interne procedurer og værktøjer i tilfælde af, at der afgives modstridende svar i forskellige enheder i SKAT

Dansk Industri havde bedt om at få punktet på dagsordenen på baggrund af en konkret sag, hvor et medlem havde rettet henvendelse til to steder i SKAT og fået forskellige svar. Dansk Industri finder det bekymrende, at der kan fremkomme forskellige svar, og vil derfor gerne høre, om SKAT har nogle interne retningslinjer, når man bliver bekendt med, at der er afgivet modstridende oplysninger.

Winnie Jensen gav udtryk for, at Skatteministeriet gerne vil høre, hvis der er problemer, men at der ikke er faste meldesystemer. Medlemmerne er altid velkomne til at kontakte Winnie eller sekretæren for udvalget. Skatteministeriet er naturligvis interesserede i at følge op, hvis der er problemer. Lars Rendboe taler med Kristian Koktvedgaard om den konkrete sag.

10. Bruttolønsordninger  

FSR havde bedt om at få dette punkt med på dagsordenen, da valg af bruttolønsordninger netop nu gennemføres i virksomhederne - for visse typer ordninger med virkning for 3 år.

Set i lyset af praksis fra Vestre Landsret SKM2010.345.VLR om en virksomheds betaling af moms af lønreduktion for medarbejdernes deltagelse en kantineordning, Skatterådets SKM2010.426.SR om en virksomheds betaling af moms af lønreduktion for medarbejdernes deltagelse i en kantineordning og EU-domstolens dom i sag C-40/09, AstraZeneca UK, om en virksomheds betaling af moms ved udlevering af værdikuponer (vouchers) mod træk i medarbejdernes kontante løn, ønskes det oplyst, om praksis forventes ændret på de bruttolønsordninger, hvor der i dag ikke betales moms.

Susanne Reinholdt Andersen orienterede om, at Skatteministeriet er ved at vurdere konsekvenserne af EU-domstolens dom i sag C-40/09, AstraZeneca UK. I det omfang dommen medfører ændring af praksis, vil det blive offentliggjort i et styresignal, og der vil blive givet et passende varsel til at indrette sig på ændringen.

Kim Pedersen opfordrede til at sende et evt. styresignal i høring, hvilket der blev givet tilsagn om.

11. Orientering om styresignaler udsendt siden sidst, eventuelle styresignaler på vej og andre afgørelser mv. af særlig interesse

Oversigt var sendt ud til mødet. Skatteministeriet orienterede nærmere om:

a) fradrag for moms ved tab på debitorer SKM2010.393.SKAT

FSR havde til dette punkt spurgt, om der kan skabes mulighed for opfyldelse af kravene ved overholdelse af certificerede interne procedurer (f.eks. underlagt SOX-regler) frem for eksterne inkassoprocesser.

Lars Rendboe orienterede om, at Skatterådet i SKM2010.380.SR efter indstilling fra Skatteministeriet har ændret praksis, hvorefter der sker en harmonisering af moms- og skattereglerne således, at der for fordringer uden for konkurs og akkord m.v. fremover gives mulighed for at foretage regulering af momsgrundlaget, når fordringen efter en konkret vurdering skønnes at være tabt.

I SKM2010.380.SR tiltrådte Skatterådet, at en virksomhed kan foretage fradrag i momsgrundlaget, uanset at spørger ikke har konstateret tabene ved indenretlige skridt i forbindelse med at de enkelte fordringer overføres til overvågningsbehandling hos inkassovirksomheden, og idet fordringens værdi overstiger 3.000 kr. inkl. moms.

Skatterådet lagde vægt på, at fordringerne har været gennem en rykkerprocedure i spørgers inkassoafdeling, at fordringerne herefter er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed, der har foretaget de inddrivelsesskridt, som inkassovirksomheden i relation til fordringens størrelse har fundet mulige, og ved fortsat manglende betaling først efter en individuel vurdering af den enkelte debitor og fordring har vurderet, om fordringen skal anses for tabt og overføres til overvågningslisten.

Skatteministeriet har i tilknytning hertil fastsat følgende betingelser:

·         Der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte debitors betalingsevne, idet en procentvis nedskrivning på den enkelte debitor ikke tillades. Det følger heraf, at en procentvis nedskrivning på den samlede debitormasse ligeledes er udelukket som grundlag for fradrag i momsgrundlaget.

·         Det er endvidere en forudsætning, at fordringen er uomtvistet og endelig, og at der er foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse, idet der skal være et rimeligt forhold mellem fordringens størrelse og de omkostninger, der er forbundet med inddrivelse af fordringen.

·         Endelig er det normalt en forudsætning, at handelsforbindelsen med den pågældende debitor er ophørt, før fradraget foretages, men dette er dog ikke nogen absolut betingelse.

Efter Skatteministeriets opfattelse er det ikke en betingelse for at foretage regulering for tabet efter en konkret vurdering, at fordringen er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed.

b) passiv kapitalanbringelse og delvis fradragsret SKM2010.444.SKAT, SKM2010.445.SKAT, SKM2010.446.SKAT og SKM201.447.SKAT

Søren Jensen orienterede om de udsendte styresignaler, som vedrører betingelserne for at anse en særskilt udskilt del af egenkapitalen for at udgøre passiv kapital anbringelse. På forespørgsel tilkendegav han, at der ikke er tilsigtet nogen indholdsmæssig forskel i styresignalerne, selv om der kan være tale om sproglige forskelle.

c) grænsehandel - beskatningssted SKM2010.396.HR

I tilknytning til denne dom havde FSR spurgt om SKM2010.389.LSR og SKM2010.465.LSR vedrørende samme emne vil blive kommenteret i styresignalet, så der ikke opstår forkert praksis.

Lars Rendboe orienterede om, at Højesteret den 21. juni 2010 har truffet afgørelse i en principiel sag vedrørende det momsmæssige beskatningssted for transaktionerne i et dansk-tysk grænsehandelskoncept, der angik salg af jetski m.m. Højesteret fandt på baggrund af en konkret bedømmelse af de foretagne transaktioner, at de danske kunders købsaftaler måtte anses for indgået her i landet med den danske detailforretning og ikke med det tyske firma, der deltog i arrangementet, og som reelt alene havde fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med jetskienes udlevering til de danske kunder og købesummens betaling. Da jetskiene befandt sig her i landet på det tidspunkt, hvor transporten af varen til den danske kunde begyndte, var leveringsstedet her i landet, og der skulle betales dansk moms af salgene.

Der vil snarest blive udsendt en kommentar til dommen og et styresignal, der redegør for de konkrete forhold, der er afgørende for fastlæggelsen af det momsmæssige beskatningssted for transaktionerne i grænsehandelskoncepter. Vi vil dog ikke kommentere de konkrete landsskatteretsafgørelser, men komme med nogle generelle retningslinjer.

Kommentaren er offentliggjort den 17. november 2010 ved SKM2010.727.SKAT. Styresignalet er offentliggjort den 18. november 2010 ved SKM2010.734.SKAT.

d) momsfritagelse af sundhedsydelser - opfølgning på SKM2010.173.SKAT

Michael Bisgaard orienterede om, at styresignalet, der blev offentliggjort i foråret, opsummerer de generelle betingelser for momsfritagelse af sundhedsydelser efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Der gælder således både et behandlingskrav og et uddannelseskrav i relation til hver enkelt sundhedsydelse, jf. EU-domstolens praksis.

Styresignalet bliver fulgt op af supplerende styresignaler, som omhandler anvendelsen af de generelle betingelser på konkrete sundhedsmæssige områder. I første omgang vil der blive offentliggjort styresignaler vedrørende kosmetiske behandlinger, tilpasninger af briller og kontaktlinser, samt kostrådgivning. Disse styresignaler forventes offentliggjort i starten af 2011.

12. Lovprogrammet 2010/2011

Lovprogramlisten for Skatteministeriet var sendt ud til mødet.

Susanne Reinholdt Andersen orienterede om, at der er fremsat lovforslag om lønsumsafgift, momslov mv., som bl.a. drejer sig om en fremrykning af forhøjelsen af lønsumsafgiftsatsen for finansielle virksomheder fra 2013 til 2011 samt en overgangsregel for ejendomsadministrationsydelser. Derudover forventes der i efteråret fremsat lov om fedtafgift. Efter nytår forventes fremsat et forslag om tinglysningsafgift og skadesforskring. Sidstnævnte er en modernisering af stempelafgiftloven.

Lene Henningsen orienterede om, at der arbejdes med lovforslag om omlægning af pesticidafgiften, lempelse af affaldsafgiften af husdyrgødning til energiformål, tekniske justeringer af registreringsafgiften og tilbagerulning af en del af energiafgiftsforhøjelserne for erhverv i Skattereformen. Det sidste afhænger dog af den analyse af de konkurrenceudsatte energiintensive virksomheders konkurrencevilkår, som også blev aftalt i Skattereformen. Analysen forventes offentliggjort inden årets udgang. Kristian Koktvedgaard nævnte, at DI overfor Skatteministeriet har rejst et problem omkring den danske implementering af EU-reglerne vedr. mineralogiske processer mv. Lene Henningsen svarede, at vi er i dialog.

13. Orientering om sort arbejde-projektet

Winnie Jensen orienterede om, at skatteministeren har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at begrænse omfanget af sort arbejde. Der er hentet inspiration fra Norge, Sverige og Tyskland. Der arbejdes med mange forskellige initiativer, herunder at afgrænse begrebet, men også med hæftelses- og sanktionsbestemmelser og holdningsbearbejdende tiltag.

14. Orientering om faglige instruktioner

 Winnie Jensen orienterede om, at der i november/december afholdes en 5-timers instruktion på momsområdet for SKATs medarbejdere rundt om i landet. En "tilpasset" instruktion vil blive lagt i tilknytning til det næste møde i udvalget.

Instruktionen vil omfatte en gennemgang af reglerne for moms af rejsebureauvirksomhed og moms ved salg af fast ejendom samt en gennemgang af udvalgte offentliggjorte og kommende styresignaler.

15. Kommunikationstiltag i Skatteministeriet

Tage Christensen udleverede og gennemgik en række plancher om kommunikationsaktiviteter i Skatteministeriet.

16. Mødedatoer i 2011

Skatteministeriet foreslog den 26. januar, 11. maj og 12. oktober 2011 - alle dage kl. 13.00, og datoerne blev godkendt.

17.  Eventuelt

Der var ikke noget under eventuelt.