Til stede

Winnie Jensen (formand), Fagdirektør - Juridisk styring, Jura og Samfundsøkonomi

Bo Sandberg, Dansk Erhverv

Lene Nielsen, DI

Neel Gronemann, Finansraadet

Susanne Nørgaard, FSR

Mads Grønnegaard, FRR

Peter Nielsen, FRR

Jacob Thiel, Håndværksrådet

Jens Jul Jacobsen, Videnscentret for landbrug

Morten Mikkelsen, Landbrug & Fødevarer

Jørn Jensen, Dansk Byggeri

Birte Rasmussen, Danske Advokater

Carsten Vesterø, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Pension og Udland

Erna Christensen, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Selskab og aktionær

Søren Schou, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Person

Jan Muff Hansen, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Koordinering

Tage Christensen, kontorchef, Koncernfunktioner, Kommunikation

Henrik Kähler, kontorchef, Borger og Virksomhed, Afregning Person

Anne Munksgaard, viceskattedirektør, Sagscenter Person

Jørgen Rasmussen, viceskattedirektør, Sagscenter Erhverv

Marie Søbjerg Rasmussen, fuldmægtig (referent) Jura og Samfundsøkonomi, Koordinering

Ikke til stede

Svend Erik Holm, Advokatsamfundet

Torsten Schiøler, Forsikring & Pension

Jesper Wang-Holm, viceskattedirektør, Store Selskaber

Marianne Sigetty, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Erhverv og Ejendomme

Per Hvas, kontorchef, Jura og samfundsøkonomi, Proces

Lise Bo Nielsen, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Selskab og aktionær

Kaj-Henrik Ludolph, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Skatteadministration

John Lykkeberg Thomsen, viceskattedirektør, den landsdækkende enhed Udland

Referat af møde i Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg Skat den 13. oktober 2010 kl. 9.00-12.00.

1. Velkommen og nyt navn til udvalget (Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg Skat) - Skatteministeriet.

2. Godkendelse af dagsorden - Skatteministeriet.

Dagsordenen blev godkendt.

3. Mødedatoer i 2011 - 26. januar, 11. maj og 12. oktober - Skatteministeriet.
Mødedatoerne for 2011 blev godkendt.

4. Orientering om styresignaler udsendt siden sidst, eventuelle styresignaler på vej og andre afgørelser mv. af særlig interesse - Skatteministeriet.

Carsten Vesterø gennemgik SKM2010.519.SKAT om ændring af praksis vedrørende omberegning af ejendomsværdi, når der er sket genopbygning af en ejendom, efter at den hidtidige er gået til grunde som følge af brand, storm eller anden ulykke.

Erna Christensen omtalte styresignalet 2010.529.SKAT, der beskriver, hvordan erstatninger, som banker og andre pengeinstitutter betaler til kunder, skal beskattes. Styresignalet er udtryk for en pragmatisk løsning. Erstatning skal ikke indberettes som et salg, idet beløbet i relation til skattekontrollovens bestemmelser (§ 10 og § 10B) ikke betragtes som en salgssum.

Susanne Nørgaard gav udtryk for tilfredshed med resultatet. Jens Jul Jacobsen roste brugen af forklarende eksempler i styresignaler.

Erna Christensen omtalte desuden 2 styresignaler på vej.

Det første vil omhandle oplysning om aktier i udenlandsk depot erhvervet før 1. januar 2010 (dvs. oplysning om aktier optaget til handel på et reguleret marked og som ikke er omfattet af Skattekontrolloven).

Det andet styresignal, der arbejdes på, handler om at finde en praktisk model for indberetning af værdien af aktier ultimo 2010, da reglen om alle handler kl. 17 ikke har kunnet bruges i en række år.

Susanne Nørgaard spurgte til meddelelsen om karantæneordningen. Henrik Kähler oplyste, at formålet er at få en dialog med visse brugere, for hvem selvbetjeningssystemet er en udfordring.

Winnie Jensen oplyste at i og med, at der er kommet generel indberetningspligt på personalegoder, får Skatteministeriet en række henvendelser bl.a. om værdiansættelse af beskedne goder og gaver.  Skatteministeriet overvejer emnet, herunder hvilke initiativer vi kan tage i den anledning. Peter Nielsen efterlyste fokus på dette område. En ny skatterådsafgørelse lægger efter hans opfattelse en restriktiv linje. Han efterlyste redskaber til indberetning. 

5. Opfølgning - Skatteministeriet

a)      Økonomien i det samlede NemID-projekt

Tage Christensen oplyste, at der arbejdes på at få oplysningerne om projektets samlede økonomi fra Videnskabsministeriet. Han omtalte Skatteministeriets kanalstrategi (dvs. strategi for, hvilke kommunikationskanaler, der er bedst økonomi i), som blandt andet beror på udregninger af, hvad henvendelser koster i forskellige kommunikationskanaler. Men Skatteministeriet har altså ikke oplysninger om, hvad det fælles login koster.  Han nævnte, at der vil være  en tilvænningsperiode i forhold til NemID samt, at det er med dette som med alle lignende systemer - et tillidsspørgsmål.

Henrik Kähler frygtede mange henvendelser, hvis borgerne oplever, at de ikke kan logge på www.skat.dk, som de plejer.

b)      Bobehandleres adgang til afdødes oplysninger i skattemappen

Der var allerede orienteret om dette punkt på mødet i det eksterne kontaktudvalg.

Af referatet fra mødet i det eksterne udvalg fremgår det, at der blev redegjort for ministeriets bestræbelser på at forenkle processen med adgang til skattemappen. Der var blevet åbnet for, at de, der var blevet autoriseret af skifteretterne som kontaktpersoner, kunne få adgang direkte fra SKAT, men i praksis fungerede det ikke som forudsat. Løsningen er måske er en målrettet information til brugerne.

Birte Rasmussen gav udtryk for, at der var store forskelle mellem skifteretterne, men at hendes oplevelse var, at man de fleste steder fandt en praktisk løsning.

6. Lovprogrammet 2010/2011 - Skatteministeriet.

• Carsten Vesterø orienterede om den kommende tekniske ændring af pensionsbeskatningsloven.
  Der er indført en midlertidig skat på store pensionsudbetalinger (udligningsskatten). Lovændringen går ud på, at udbetalingsperioden for en ratepension og en ophørende livrente, der er under udbetaling, kan forlænges uden, at der skal betales en afgift på 60 pct.Peter Nielsen vurderede, at dette ville åbne mulighed for eliminering af udligningsskatten og spurgte til, om der lå provenuberegninger bag. Carsten Vesterø oplyste, at der ikke lå provenuberegninger bag, men at forslaget nok ikke har de store provenumæssige konsekvenser.
  Carsten Vesterø orienterede derefter om ændringerne i vurderingslovgivningen. Da en række tidsfrister vedrørende grundforbedringsfradraget i sin tid blev ophævet, medførte det en omfattende administration af ordningen. Der arbejdes nu på en løsning, men den endelige løsningsmodel ligger ikke fast endnu (man ser bl.a. på fristafkortelse og skærpede dokumentationskrav).
  Birte Rasmussen gjorde opmærksom på, at en eventuel fjernelse af fradraget vil betyde meget for visse skatteydere.
• Søren Schou orienterede først om forslaget, der af hensyn til skattestoppet og som led i aftalen om kommunernes økonomi for 2011 nedsætter bundskatten med 0,03 procentpoint som kompensation for kommunale skatteforhøjelser. Han orienterede dernæst om en præcisering af beskatningen af værdien af fri bolig for landbrugere, der driver deres virksomhed i selskabsform. Præciseringen indgår i lovforslaget, der også indeholder en forhøjelse af den skattefri bundgrænse ved sommerudlejning og har til formål at sikre, at ophævelsen af den personlige bopælspligt i landbrugsloven (af hensyn til EU-retten) ikke fører til en utilsigtet skærpet beskatning af de berørte landbrugere.
• Erna Christensen orienterede om lovforslag (reparationspakke - bl.a. om "mellemholding"), der allerede var sendt i høring med svarfrist den 20. oktober.
  Formålet er at gøre reglerne mere forståelige. Der var desuden lagt op til korrektioner, sådan at der rettes op på den situation, hvor et selskab kunne få fradrag for tab på en fordring, der reelt knytter sig til aktiekapitalen (manglende indbetaling ved kapitaludvidelse, hvor selskabet får en fordring på aktionæren) samtidig med, at aktionæren kan få fradrag for tab på aktierne, som han ikke har indbetalt købesummen på.
  Flere deltagere stillede spørgsmål til, hvordan man i den sammenhæng ville håndtere fonde. Erna Christensen svarede, at det vil man gerne se på en ekstra gang.
  Skatteministeriets departementschef havde tidligere givet udtryk for, at organisationerne ville blive inddraget i arbejdet. Det var der stor interesse for. Erna Christensen svarede, at det er der mulighed for via kommentarer til det udsendte lovforslag, samt at organisationerne kan give en melding om, hvilke elementer der har deres særlige interesse.
• Winnie Jensen orienterede kort om strafnedsættelsesforslaget, samt forslagene om dataspejling, inddrivelse og etablerings- og iværksætterordningen (finanslovsaftaleelement).
  For sidstnævntes vedkommende drøftede udvalget anvendelsesområdet og mulighederne for at udvide ordningen til også at omfatte leasing (dog er der ikke længere noget, der hedder "finansiel leasing" i de internationale regnskabsstandarder).

7. Kommunikationstiltag i Skatteministeriet - Skatteministeriet.

Tage Christensen udleverede og gennemgik en række plancher om kommunikationsaktiviteter i Skatteministeriet. Emnerne var følgende:

• eDag3-borgerkampagne - borger.dk (fra 1. november 2010)
• eDag3-virksomhedskampagne - virk.dk (fra 3. uge i januar 2011)
• Netværkskampagne for iværksættere og virksomheder i vækst (uge 46)
• Indsatsprojekter 2010
  -          Fraflyttere -          2 lufthavnskampagner
  -          Personalegoder og lønpakker
  -          Masseanparter
  -          Multimediebeskatning
  -          Fairplay 2010 - tak! - kampagnen
  -          Alternative behandlere og andre sundhedspersoner
  -          Aktier
  -          Udbetalingskontrol (internt projekt)
  -          Listesalg

Susanne Nørgaard havde en konkret bemærkning til formuleringen i ministerens handleplan om, at der skal prøves grænser af. Hun spurgte, om ikke dette var i modstrid med segmenteringstankegangen (SKATs bærende strategi). Det ville Erna Christensen følge op på. SKAT mener ikke, at disse ting skal ses i modsætning til hinanden, men at handleplanen er et element i strategien.

8. Erklæringer på skatteområdet - FSR

FSR er i gang med at se nærmere på de erklæringer, som revisorer skal afgive i forhold til offentlige myndigheder, som f.eks. SKAT. Af denne årsag anmodede FSR SKAT om at assistere med indsamlingen af erklæringer, herunder hvilken skatteretlig bestemmelse erklæringer afgives i forhold til og evt. det skema/den blanket, som er udarbejdet af SKAT til formålet. Som eksempel blev nævnt: Erklæring i medfør af pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 8, jf. § 14 i bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger.

Baggrunden for FSRs arbejde er at sikre, at erklæringer ikke afgives i strid med revisorloven eller erklæringsbekendtgørelsen. FSR vil derfor gerne hjælpe med, at de udarbejdede skemaer mv. tilpasses således, at revisorloven ikke overtrædes.

Henrik Kähler oplyste, at Skatteministeriet ikke har et fuldt overblik på erklæringsområdet. Der blev spurgt, om Skatteministeriet eventuelt har en søgefunktion, så det nemt kan tjekkes, hvilke love der indeholder forudsætninger om  revisorklæringer. Winnie Jensen gav tilsagn om at tjekke, om det er tilfældet.

9. Telefonbetjening - DI

DI havde spurgt, hvad status er for det projekt, der er sat i gang om SKAT's telefonbetjening.

Dette spørgsmål blev besvaret sammen med punkterne 12 (korrespondence fra SKAT uden personlig afsender) og 13 (opfølgning på svartider).

Henrik Kähler orienterede:

Området (telefonbetjening) har meget høj prioritet, da det er vigtigt både for SKM og ikke mindst for kunderne.

Der er nedsat en Taskforce med bredt mandat, der både skal optimere telefonbetjening i sig selv og se på andre forretningsprocesser, der giver anledning til (unødvendige) opkald. Taskforcen er nedsat på grund af de store udfordringer (lange ventetider) ved telefonisk kontakt til SKAT. Ventetiden på telefonen er p.t. gennemsnitligt 3 minutter 6 sekunder, dog noget mere på enkelte sluser (ventetiden er reduceret i forhold til sommerperioden). Status er, at borgersluserne funger fint, mens erhvervs- og rådgiversluserne endnu ikke har nået det ønskede niveau for svartid og kundetilfredshed - der er dog en  mindre  bedring.

Målet er at få kundetilfredsheden tilbage på 3,8 (den er pt. på 3,66 (på en 5-trins skala)) ved udgangen af 2010.

En del af problemerne vedrørende ventetider skyldes ny struktur i SKAT, der har øget behovet for kompetenceudvikling hos en række medarbejdere, der er blevet flyttet fra andre opgaver til nu at beskæftige sig med erhvervsområdet.

Taskforcen består af relevante afdelingsledere, direktører og relevante medarbejdere. Taskforcen skal søsætte en række forslag, der forbedrer kundeservicen pr. telefon.

Det første initiativ er allerede under implementering Det er bl.a. besluttet at etablere et brevleksikon, der vil skabe langt bedre sammenhæng mellem masseudsendelser og telefonbetjening. Formålet er at varsle kundecentrene, så de altid ved, hvilke masseforsendelser der er sendt ud, og på den måde er forberedt på de henvendelser, der kommer. Målet er færre omstillinger og bedre svar, og det vurderes, at der er potentiale for en professionalisering, blandt andet ved at forbedre koordineringen på tværs internt i SKAT. Man ser bl.a. på, om der kan etableres undersider og FAQ's på www.skat.dk for hver brevtype, så det bliver nemt for modtagerne at finde svar på de hyppigste spørgsmål, som SKATs breve giver anledning til.

Af andre initiativer kan nævnes diverse systemforbedringer samt en ny IVR-struktur (klikbar telefonsvarer) inden for den nærmeste fremtid. 

Susanne Nørgaard gjorde opmærksom på, at breve uden underskrift risikerer at gøre SKAT til en stor "black box" for modtagerne.

Mads Grønnegaard opfordrede til, at fejlmeddelelser på hjemmesiden blev tydeligere.

10. NemID - VFL

På sidste møde blev det nævnt, at der er planer om, at en virksomhed skal kunne udstede medarbejdersignatur til fx virksomhedens revisor mv. Det blev ikke nærmere konkretiseret, hvad det indebærer.

Videncentret for Landbrug og Dansk Landbrugsrådgivning samt formentlig øvrige revisorer mv. har stor interesse i, at dette kommer til at fungere på en overskuelig, fleksibel og ikke administrativt besværlig måde. Regnskabskontorerne i Dansk Landbrugsrådgivning har konkret behov for at få adgang til fx skatteoplysninger mv. på en sådan måde, at det kan håndteres på virksomhedsniveau, hvem der har adgang til hvad, samt at den enkelte medarbejder via en adgang har nem adgang til alt det, denne er tildelt rettigheder til. Mht. fleksibilitet er det vigtigt at være opmærksom på, at situationen kan være således, at der er tale om et regnskabscenter med fx 5000 kunder og 200 medarbejdere, hvor der sker udskiftning af både kunder og medarbejdere.

Videncentret for Landbrug spurgte, om det ville blive således, at fx det enkelte regnskabscenter kan få en autorisation, hvor centret så kan tildele denne autorisation til de medarbejdere, der konkret arbejder for den pågældende virksomhed? Og således at der er en adgang for det pågældende regnskabscenter? Eller vil det være således, at den enkelte medarbejders adgang vil være den samme, uanset hvilke kunder det er, medarbejderen skal finde oplysninger mv. på?

Videncentret for Landbrug tilbød at stille personer til rådighed for en evt. arbejdsgruppe, så det kan sikres, at løsningen bliver så overskuelig, fleksibel og ikke administrativt besværlig som muligt.

Henrik Kähler lovede at bringe budskabet tilbage om, at flere af udvalgsmedlemmerne gerne vil bidrage med testere af nemID-løsning. Hvis ikke vi gør brug af tilbuddet, orienterer vi herom på kommende møde.

En virksomhed kan ikke udstede medarbejdercertifikat til en anden virksomhed (rådgiver/revisor). Virksomheden kan tildele medarbejdercertifikater til egne ansatte. Ønsker virksomheden at give andre autorisation til at indberette fx på TastSelv Erhverv på ens vegne, så skal denne autorisation ske i TastSelv Erhverv.

I bilaget er beskrevet lidt mere detaljeret, hvordan det foregår, og her kan en massetilmelding til de enkelte ordninger give lettelser, når mange virksomheder skal give autorisation til en rådgiver.

På opfordring fra udvalget har Henrik Kähler efter mødet undersøgt, om det er muligt at identificere, om en besøgende ikke kan logge ind, fordi han mangler nemID, eller fordi han ikke har accepteret, at hans NemID kan benyttes til offentlige tjenester. Svaret er, at de besøgende, der ikke har accepteret, at deres NemID bruges til det offentlige, automatisk bliver identificeret, når de forsøger at logge ind, og at www.skat.dk linker direkte hen til nemid.nu, således at det bliver nemt for dem at vælge om, hvis de ønsker det. Derefter kan de logge på TastSelv med NemID.

11. Automatisk beregning af gevinster på obligationer - VFL

Ved vedtagelsen af L 112 blev det forudsat, at der på sigt vil komme automatisk beregning af gevinster på visse obligationer købt efter 1. januar 2011, ligesom tabsfradrag på obligationer optaget til handel på regulerede markeder betinges af indberetning. Videncentret for Landbrug spurgte, om Skatteministeriet kan bekræfte, at skatteyderne i skattemappen kan tjekke de foretagne indberetninger fra fondshandlere mv. inden selvangivelsesfristen, samt at der vil være adgang til umiddelbart at benytte beregningssystemerne også for de skatteydere, der ikke får en fortrykt selvangivelse.

Henrik Kähler svarede ja, men det tager tid at få løsningerne udviklet og implementeret.

På obligationsområdet har L112 virkning for de obligationer, der erhverves den 27. januar 2010 og derefter, samt for investeringsforeningsbeviser der er obligationsinvesterende fra 1. januar 2011.

 Vedrørende obligationerne

Indberetningspligten for ultimobeholdningen 31.12.2010 er tilrettet på en sådan måde, at investorerne kan få overblik over, hvilke obligationer og hvilken type han har i sin beholdning ultimo.

Indberetningen om køb/salg af obligationer kan først implementeres fra og med indkomståret 2011.

Vedrørende SLUT - selvangivelsesfelter, så har SLUT valg først at adskille obligationsavancerne til årsopgørelsen 2011.

Skatteyderen kan tjekke i sin skattemappe, om obligationerne er indberettet fra depotføreren til SKAT. Problemet er, at de obligationer, der ikke er indberettet, og som ikke kommer fra en dansk depotfører, skal skatteyderen selv oplyse om. Her er løsningen, at skatteyderen indsender en kopi af den depotudskrift, som han har modtaget fra den pågældende depotfører. Der er ikke taget særlige initiativer, og forretningsgangen vil være den normale, som sker ved indsendelse af bilag til årsopgørelsen/selvangivelsen.

På sigt er der planlagt samme systemmuligheder som for aktierne og beviserne, hvor data automatisk registreres, og der sker automatisk beregning. Systemet vil formentlig komme i luften vedr. indkomståret 2012.

Vedrørende investeringsforeningerne

Indberetning for 2010 sker efter de gamle regler. Der er indberetningspligt om køb/salg og beholdning, og foreningerne indberettes efter de gældende klassifikationer ultimo 2010.

Alle investeringsforeningerne skal omklassificeres, før de evt. udlodder i 2011, for at sikre, at evt. foretagne udlodninger administrativt, indberetnings- og skattemæssigt håndteres korrekt. SKAT har været i dialog med Investeringsforeningsrådet og VP, som har fokus på dette.

De nye klassifikationer afspejler sig så i 2011 indberetningerne, og SKAT har pga. vores "Aktieavanceberegningsprojekt" og L112 (2.000 - reglen) allerede rettet SLUT til med hensyn til flere selvangivelsesfelter for at kunne løse opgaven (rubrik 30, der er ny og 38. I rubrik 38 har der hidtil været selvangivet 3 kategorier af avancer - 1) obligationer, 2) blandet - altså både aktier og obligationer og 3) lagerbeskattede, men efter L112 er der kun én kategori tilbage i rubrik 38 - lagerbeskattede. De andre selvangives fremover i rubrik 30).

Investeringsforeningerne indgår i det kørende aktieavanceberegningsprojekt, så her vil skatteyderen få muligheden for at opdatere som for aktierne. Noget af det, der bruges kræfter på at få på plads p.t., er, at SKAT i vores nye beholdningsopgørelser for 2010 vil skulle omklassificere ud fra foreningernes investeringsprofil (aktieinvesterende eller obligationsinvesterende). En profil der kan ændre sig fra år til år.

Investorerne vil kunne se beholdningerne allerede fra 2010 samt kunne foretage supplerende indberetninger, hvis SKAT ikke kender til en beholdning, køb eller salg i 2010.

Birte Rasmussen bemærkede, at ikke alle kunder var opmærksomme på, at de skal betale skat af avancer, og hvilke pligter de har i den forbindelse. Hun opfordrede derfor til, at Skatteministeriet farer med lempe rent skattestrafferetligt.

12. Korrespondance fra SKAT uden personlig afsender - VFL.

Videncentret for Landbrug havde fået en henvendelse om, at erhvervsdrivende modtager standardbreve / rykkere mv. fra SKAT uden personlig afsender. I praksis giver det ifølge henvendelsen anledning til den tvivlsomme fornøjelse, det er at blive stillet rundt i SKATs telefonsystem, hvor den erhvervsdrivende ikke ved, hvem der helt konkret skal efterspørges, samt den langsommelige proces det er for SKAT at finde rette vedkommende i telefonsystemet. Mange gange ryger telefonbrugeren ifølge henvendelsen tilbage til telefonslusen for så på ny at blive forsøgt stillet videre. Dette er tidsmæssigt ikke hensigtsmæssigt for erhvervskunden og personer i det hele taget.

Det vil ifølge henvendelsen optimere kontakten til SKAT, hvis der kommer personlig afsender med telefon nr. og mail adresse i alle korrespondancer fra SKAT uanset årsag. Derved kan der foretages en direkte og hurtig personlig kontakt enten ved spørgsmål til eller ved afklaring af fejl mv. i materialet fra SKAT.

Videncentret for Landbrug spurgte, om det er korrekt, at der er indført en sådan praksis, hvad baggrunden er, samt i givet fald om den evt. bør revurderes i lyset af ovenstående mv.?

Der var før mødet fremsendt et eksempel på en standardskrivelse på gebyr for moms. Der er i skrivelsen gjort opmærksom på, at man bruger tlf. på SKAT og derefter skal man taste "2" og "4" for at nå frem til korrekt telefonbetjening - og det er blandt andet her, at dette ofte mislykkes.

Når sagen fremføres, bliver man stillet om og ryger så tilbage til "hoved omstillingen", hvorefter forestillingen starter forfra (det fremsendte eksempel er dog ikke det bedste, da Betalingscentret er god til at finde korrekt medarbejder til betjening).

Se Skatteministeriets besvarelse under pkt. 9.

13. Opfølgning på svartider - VFL

På sidste møde blev det oplyst, at svartiderne (telefoniske henvendelser) ikke var tilfredsstillende. Hvad er status på nuværende tidspunkt?

Se Skatteministeriets besvarelse under pkt. 9.

14. Forskelsbehandling af mindre erhvervsdrivende vedrørende multimediebeskatning? - FRR (Peter Nielsen).

FRR havde sendt flg. tekst til dagsordenen:

"Skatterådet har den 28. juni 2010 offentliggjort et bindende svar (SKM2010.409.SR(bilag 5)) som efter FRR's opfattelse medfører, at mindre erhvervsdrivende med medarbejdende ægtefælle, beskattes skærpende i forhold til almindelige lønmodtagere.

Skatterådet tager i sagen stilling til, om der skal ske multimediebeskatning af en medarbejdende ægtefælle vedrørende en virksomhed, der drives fra hjemadressen.

Ejeren af virksomheden multimediebeskattes af de multimedier, der er til rådighed i virksomheden. I denne sag er virksomheden i besiddelse af 3 computere, internetopkobling, mobiltelefon, fastnettelefon og øvrige it produkter. 

Den ene af computerne, internetforbindelsen og fastnettelefonen anvendes privat og medfører derfor helt korrekt multimediebeskatning af virksomhedens ejer.

Skatterådet er i sin afgørelse også af den opfattelse, at den medarbejdende ægtefælle skal multimediebeskattes af de samme medier, som virksomhedens ejer multimediebeskattes af. 

Det mener FRR er en forskelsbehandling af mindre erhvervsdrivende med medarbejdende ægtefælle i forhold til almindelige lønmodtagere.

Mange mindre erhvervsdrivende benytter sig af skattereglen vedrørende medarbejdende ægtefælle. FRR er af den opfattelse, at ejeren af virksomheden og den medarbejdende ægtefælle i disse tilfælde anses at have samme arbejdsgiver.

I SKATs vejledning omkring multimediebeskatning fremgår det, at ægtefæller kun skal dobbelt beskattes af multimedier, hvis ægtefællerne modtager multimedier fra hver sin arbejdsgiver.

Eksempelvis sker der ikke dobbeltbeskatning af ægtefæller, som begge er lønmodtagere, hvis den ene ægtefælle har privat adgang til multimedier via sin arbejdsgiver, og den anden ægtefælle også benytter disse multimedier privat.

En medarbejdende ægtefælle bør efter FRR's opfattelse sidestilles med lønmodtagere, således den medarbejdende ægtefælle ikke multimediebeskattes af de multimedier, der allerede beskattes hos ægtefællen.

Dette er dog resultatet i det bindende svar, som nu er offentliggjort fra Skatterådet.

Skatterådet bindende svar medfører efter FRR's opfattelse, at der skal ske dobbeltbeskatning af samme multimedier fra samme arbejdsgiver, hvilket er i strid med de regler, der gælder for lønmodtagere. 

FRR synspunkter vedrørende det bindende svar fra Skatterådet.

Der er efter FRR's opfattelse tale om en afgørelse fra Skatterådets side, som medfører en skærpet forskelsbehandling af medarbejdende ægtefæller.

I SKATs vejledning har FRR endvidere ikke kunne finde en særskilt beskrivelse af reglerne for medarbejdende ægtefæller, hvorfor disse efter FRR's opfattelse vel bør beh andles på lige vilkår som almindelige lønmodtagere?

På andre områder hvor der stilles goder til rådighed fra en arbejdsgiver/virksomheden (i VSO), og husstandens ægtefælle tillige bruger disse goder, sker der jo på andre områder også udelukkende beskatning af den ægtefælle, der får godet stillet til rådighed af arbejdsgiveren/virksomheden (i VSO).

Et eksempel herpå er fri bil. Bilen beskattes udelukkende hos den ægtefælle/ejeren af virksomheden (i VSO), der via sit ansættelsesforhold/ejerforhold får stillet bilen til rådighed. Der sker ikke beskatning af ægtefællen, den medarbejdende ægtefælle eller af børnene, hvis de anvender bilen.

Samme princip bør gøre sig gældende vedrørende multimediebeskatninger for virksomheder med medarbejdende ægtefæller, da de efter FRR's opfattelse arbejder for en og samme arbejdsgiver.

Hvad er SKATs holdning til Skatterådets bindende svar?"

Iflg. FRR medfører svaret fra Skatterådet en klar forskelsbehandling imellem almindelige lønmodtagere og de mindre virksomheder med medarbejdende ægtefæller.

Hvis SKAT er enig med Skatterådets bindende svar, bør SKATs vejledning vedrørende multimedieskat så ikke udvides med en klar tilkendegivelse af, hvorledes medarbejdende ægtefæller skal multimediebeskattes?".

Søren Schou svarede, at den nævnte afgørelse er korrekt - særligt når man tager hensyn til forarbejderne, hvor det bl.a. fremgår, at det i de omhandlede tilfælde vil være særdeles vanskeligt at afkræfte privat rådighed over et multimedie. I den konkrete sag havde virksomheden tre computere (to stationære og en bærbar), diverse programmer, internetforbindelse, fastnettelefon, mobiltelefon og en del tilbehør. Dette sammenholdt med ægtefællens arbejdsfunktioner i virksomheden førte efter en konkret vurdering til, at den medarbejdende ægtefælle i sagen skulle multimediebeskattes. Derimod skulle en søn, der i den konkrete sag også arbejdede i virksomheden, efter en tilsvarende vurdering ikke multimediebeskattes. Med hensyn til forskelsbehandling mellem lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller skal man tage i betragtning, at en lønmodtager ikke kan få et ubegrænset antal multimedier til rådighed under multimediebeskatningen. I forbindelse med opdateringen af Ligningsvejledningen vil det blive forsøgt at vejlede lidt nærmere om multimediebeskatningen af medarbejdende ægtefæller.

FRRs repræsentanter opfordrede til, at beskrive situationen "ét medie kontra flere" i vejledningen om multimediebeskatning.

Det bemærkes, at skatteministeren den 17. november 2010 - som led i aftalen om finansloven - har fremsat et lovforslag, der lemper multimediebeskatningen, når begge ægtefæller multimediebeskattes.

15, Årsopgørelsen tilbageholdt af SKAT - udenlandsk indkomst - FRR (Peter Nielsen).

Hos FRR er vi blevet kontaktet af en del medlemmer, der oplyser, at SKAT tilbageholder årsopgørelse vedrørende personer med udenlandsk indkomst. Primært er der tale om skatteydere, der har ejendom i udlandet og har lejeindtægter vedrørende ejendommen.

Skatteyderne har anvendt TastSelv ved indberetning af selvangivelsen, og alle danske indkomster og udenlandske indkomster er indberettet til systemet. Endvidere, er også udenlandsk skat indberettet. Der foreligger således alle data hos SKAT, således at en årsopgørelse kan udskrives.

Ved henvendelse til SKAT's kundecenter bliver man henvist til udlandskontoret, idet årsopgørelsen står registreret med en "fejlkode T2297?"

Hos udlandskontoret bliver det oplyst, at årsopgørelsen ikke kan udskrives før man fra SKAT's side har foretaget en manuel behandling/indberetning vedrørende sagen. Det bliver ikke oplyst, hvad der skal behandles/indberettes, men udelukkende oplyst, at sagerne ligger til behandling, og man må som skatteyder afvente, at SKAT har kigget på sagen.

Hvad er SKAT's kommentar til ovenstående?

Hvad er det, der skal efterprøves i disse sager?

Når nu alle indkomster og skatter omkring skatteansættelsen er indberettet via TastSelv, burde dette så ikke automatisk udløse en årsopgørelse som i alle andre tilfælde? 

Hvad med renter, hvis der opstår en restskat? Hvornår tilskrives disse? Fra skatteyders indberetning af tallene eller fra SKAT's frigivelse af årsopgørelsen? 

Henrik Kähler orienterede om, at det har været overvejet at få beregningssystemet med i udlandsmodulet, men at det så at sige blev sparet væk. Baggrunden for dette har formentlig været en vurdering af, om (system)investeringen ville stå mål med gevinsten ved at indføre det. 

Meddelelsen T2297 vises, når personen via TastSelv har selvangivet vedr. udenlandsk ejendom og afgivet oplysninger om lejeindtægten og den betalte udenlandske skat af lejeindtægten. Afvisningen skyldes, at det systemmæssigt er vanskeligt, at håndtere lejeindtægt og den dertilhørende betalte skat, når der er tale om udenlandsk ejendom. Det skyldes, at  lempelse for betalt skat afhænger af evt. DBO (det land, hvor ejendommen er beliggende, vil typisk have beskatningsretten af indtægt af en ejendom (ligesom landet har beskatningsretten til ejendommen)).

Når afvisningen T2297 opsættes, så er det ikke fordi, at der er noget, der skal efterprøves - afvisningen skyldes alene, at systemet ikke kan opsætte beløbene automatisk, det er der en sagsbehandler, som skal gøre.

I forbindelse med, at SKAT lavede TastSelv løsningen for udenlandsk indkomst (hvor løn og visse andre personlige indkomster ikke var medtaget), var vi på et tidspunkt også inde på, at udenlandsk indkomst og udenlandsk ejendom skulle samles, men af forskellige årsager blev det droppet igen. Det var således ikke muligt at få lavet en løsning, hvor lejeindtægt af udenlandsk ejendom fra den eksisterende løsning blev behandlet sammen med evt. andre kapitalindkomster fra udlandet fra den nye løsning (det er det samme udenlandske felt, alle kapitalindkomster fra udlandet skal ind i, når der er lempelse), og der blev derfor ikke ændret ved den eksisterende løsning.

I løsningen for udenlandsk indkomst vedr. kapitalindkomst har SKAT i det omfang, det var muligt, sørget for, at indkomsterne opsættes i de korrekte felter med korrekt lempelse. Udgangspunktet har været selvangivelsesblanketten for udenlandsk indkomst, dvs. at de rubrikker, der findes der, også blev lavet i TastSelv, men eftersom lejeindtægt ikke indgik på blanketten, er der ingen rubrik at selvangive det i under udenlandsk kapitalindkomst andet end under anden kapitalindkomst. Anden kapitalindkomst vil altid blive afvist, da lempelse afhænger af, hvilken kapitalindkomst det er, når indkomsten kommer fra lande, hvor der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst (der er ikke mulighed for at skrive, hvad anden kapitalindkomst dækker over). Er der ikke indgået en DBO med landet, vil der altid blive givet creditlempelse.

For så vidt angår renter gælder de almindelige regler, dvs. fra renteberegning fra indberetningsdatoen. Foretages den økonomiske beregning i december måned undgås dag-til-dag renten.

16. Skattefri kørselsgodtgørelse - FRR (Mads Grønnegaard).

FRR havde netop modtaget en Landsskatteretskendelse, hvor retten mener, at det er en betingelse for skattefri kørselsgodtgørelse, at man fører regnskab med bilens triptæller hver dag fra start til slut. Retten havde i sagen ikke stillet spørgsmål til klagerens kørebog, der på dagsniveau viste erhvervskørsel med angivelse af kunde og antal km. Begge klagerens biler var holdt uden for virksomhedsordningen.

Krav om at man også skal føre regnskab med bilens triptæller, mener FRR ikke fremgår af Ligningsvejledningen eller retskilderne. FRR ønsker en drøftelse af spørgsmålet.

Søren Schou svarede, at den konkrete afgørelse er udtryk for Landsskatterettens fortolkning af bekendtgørelsen om befordringsgodtgørelse i et tilfælde, hvor der efter praksis stilles skærpede krav, fordi der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende og dermed egenkontrol. Umiddelbart vurderes sagen at være opstået, fordi betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse på flere punkter ikke var opfyldt. Skatteministeriet læser ikke kendelsen således, at der skal føres en egentlig kørebog, der også omfatter privat kørsel. Kendelsen er/vil blive offentliggjort i afgørelsesdatabasen, men den vil ikke blive omtalt i Ligningsvejledningen.  

17. Orientering om faglige instruktioner - Skatteministeriet.

Winnie Jensen orienterede om, at den planlagte efterårsinstruktion om personalegoder udskydes til foråret.

18. Orientering om sort arbejde-projektet - Skatteministeriet.

Winnie Jensen orienterede om projektet, som lige nu er i en fase, hvor området "sort arbejde" forsøges afgrænset. Jacob Thiel opfordrede til, at man så på den svenske og den finske ordning.

19. Eventuelt

a)      På Mads Grønnegaards initiativ drøftede udvalget den situation, at et selskab kan vælge at anvende lagerprincip på debitorer.

Mads Grønnegaard har efterfølgende præciseret et spørgsmål til Skatteministeriet:

"I 2010 ligger det 100 pct. klart, at selskaber kan vælge at benytte lagerprincippet på deres forretningsdebitorer - det fremgår af KGL § 25, stk. 4.

Vores spørgsmål går så på, om muligheden for at vælge lagerprincippet yderligere lemper kravene til tab på debitorer.

Skatterådet har i SKM2010.380.SR tiltrådt, at en virksomhed kan foretage fradrag i momsgrundlaget, uanset at spørger ikke har konstateret tabene ved indenretlige skridt i forbindelse med, at de enkelte fordringer overføres til overvågningsbehandling hos inkassovirksomheden, og idet fordringernes værdi overstiger 3.000 kr. inkl. moms. Efter Skatterådet er der nu harmoni mellem de momsmæssige og de skattemæssige krav til tab på debitorer.

Skatterådet har lagt vægt på, at fordringerne har været gennem en rykkerprocedure i inkassoafdelingen hos spørger selv, at fordringerne herefter er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed, der har foretaget de inddrivelsesskridt, som inkassovirksomheden i relation til fordringens størrelse har fundet mulige, og ved fortsat manglende betaling først efter en individuel vurdering af den enkelte debitor og fordring, har vurderet om fordringen skal anses for tabt og overføres til overvågningslisten.

Skatterådets udmelding har givet sig udslag i styresignal SKM 2010. 393

Spørgsmålet er nu, om valg af lagerprincippet (muligheden gælder kun for selskaber) giver en yderligere lempelse i kravene til selskabers tab på debitorer, så det er nok, at selskabet selv har foretaget rykkerprocedure, og således at selskaber ikke behøver at sende fordringen til et eksternt inkassobureau for at få fradrag for fordringen.

FRR støtter en sådan fortolkning, da der så vil komme harmoni mellem de regnskabsmæssige regler og de skattemæssige regler, så selskaberne ikke behøver at foretage skattemæssige korrektioner af tab på debitorer.

SKAT må også gerne i referatet udtale sig om, det også gælder personer - altså om personligt ejede virksomheder også kan nøjes med at foretage en intern rykkerprocedure, eller om det er et krav, at fordringen er forsøgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed.

SKAT må også gerne forklare i referatet, hvad der konkret ligger i lagerprincippet, når vi taler debitorer. Man skal vel stadig foretage en individuel vurdering af hver debitor? Kan procentvis nedskrivning af debitorer tillades i visse situationer, hvor man har mange små debitorer, der erfaringsmæssigt medfører tab for en vis del."

Skatteministeriets svar er, at vælger et selskab lagerprincippet, for så vidt angår varedebitorer, skal der foretages en individuel værdiansættelse af den enkelte fordring ultimo året. Der skal foretages en konkret vurdering af den enkelte debitors betalingsevne, og der kan således ikke eksempelvis ske en procentvis nedskrivning på alle debitorer. Ved anvendelse af lagerprincippet, vil der normalt være sammenfald mellem den regnskabsmæssige værdiansættelse og den skattemæssige værdiansættelse ultimo indkomståret. Ved værdiansættelse af debitorer efter lagerprincippet, skal der ikke lægges samme kriterier til grund som ved konstatering af tabet. Der kan således tages hensyn til forventede tab på debitorerne ved opgørelsen af ultimoværdien.  Valg af lagerprincip kan dog ikke medføre, at der fratrækkes tab, som skattemæssigt ikke er fradragsberettiget.  Valg af lagerprincip er således ikke en regel, der træder i stedet for konstatering af tab.  

For så vidt angår personer, der ikke kan vælge lagerprincippet for debitorer, er kriteriet for fradrag fortsat, at tabet er endeligt konstateret.

b)      Mads Grønnegaard spurgte, om der var fradrag for udgifter til generhvervelse af frakendt kørekort. Skatteministeriets umiddelbare svar var, at det er der ikke.

Bilag

Udstedelse af medarbejdercertifikater mm.

For at kunne indberette for andre virksomheder, skal du tilmelde dig Revisorordningen i TastSelv Erhverv med dit eget CVR-/SE-nummer. Du skal tilmelde dig under "Administration" - "Tilmeldingsoplysninger". Din klient skal tilmelde sig indberetningsområdet med sit CVR-/SE-nummer og autorisere dig til at indberette.

Hvis du har mange klienter
Har du mange klienter, kan du aftale med SKAT, at du selv tilmelder klienterne via en Excel-skabelon, som du skal indsende til virksomhedens skattecenter. Vi forudsætter, at du har indgået en aftale med de enkelte klienter om, at du er autoriseret til at indberette på deres vegne. Du kan downloade skabelonen her.

Indberetning
Som revisor kan du indberette moms for dine klienter på to forskellige måder:

Du kan overføre en fil via TastSelv Erhverv med indberetninger for alle dine klienter. Læs mere i afsnittet "Når du indberetter" under "Filoverførsel".

Du kan indberette for den enkelte klient i TastSelv Erhverv.

Uanset, hvilken måde du vælger, skal du informere din klient om indberetningen.

Ønsker du at se de indberetninger, du har foretaget for dine klienter, skal du i menuen vælge "Revisorordningen" - "Vælg klient". I menuen til højre vil du se en liste med klienter. Efter valg af klient vil menuen ændres til kun at indeholde de indberetningsområder, virksomheden har autoriseret dig til.

Hvis din klient betaler via PBS
Hvis din klient betaler via PBS, skal du oplyse klienten om, hvilket beløb der bliver trukket på hans bankkonto senest dagen før, pengene trækkes. Beløbet står på den kvittering, du får, når du har indberettet i TastSelv Erhverv.

Du skal godkende indberetningen i TastSelv Erhverv senest kl. 16.00. på bankdagen før sidste rettidige betalingsdag. Gør du det senere, bliver betalingen ikke gennemført til tiden.

Læs mere om Betaling via PBS.

Hvis din klient betaler via netbank
Hvis din klient betaler via netbank, skal du oplyse klienten om den identifikationslinje, der står på kvitteringen fra TastSelv Erhverv.

Din klient skal bruge identifikationslinjen for at kunne betale via netbank. Husk at orientere din klient i god tid, så virksomheden kan nå at betale senest sidste rettidige betalingsdag.

Din klient kan selv hente kvitteringen
Din klient har også mulighed for selv at hente kvitteringen for indberetningen i TastSelv.

Hvis din klient har oplyst sin e-mail-adresse i TastSelv Erhverv, sender vi virksomheden en e-mail, så snart du har indberettet. Du kan aftale med din klient, at han selv går ind i TastSelv Erhverv og henter kvitteringen, når han har modtaget e-mailen fra os. Du bør dog sikre dig, at din klient er fortrolig med denne fremgangsmåde."

Når en virksomhed har autoriseret en rådgiver til at indberette fx moms på virksomhedens vegne, så skal rådgiveren oprette egne medarbejdere i TastSelv Erhverv. Disse medarbejdere skal så tildeles rettigheder til hvilke virksomheder de må indberette for og hvad de må indberette. Alt dette skal foregå i TastSelv Erhverv.

Vi kan henvise til en mere detaljeret beskrivelse på TastSelv Erhverv:

http://info.skat.dk/data.aspx?oid=1841451&vid=203653