Dato for udgivelse | 23 Feb 2011 12:34 |
SKM-nummer | SKM2011.104.SR |
Myndighed | Skatterådet |
Sagsnummer | 11-042965 |
Dokument type | Afgørelse |
Overordnede emner | Ejendomsvurdering |
Overemner-emner | Ejendomsværdiskat + Ejendomsvurdering |
Emneord | Ejendomsvurdering, ejendomsværdi, vurderingsskøn |
Resumé | Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsværdien pr. 1. oktober 2004 med henblik på nedsættelse.
Landsskatteretten har pålagt SKAT at forelægge sagen for Skatterådet med henblik på ekstraordi-nær genoptagelse af ejendomsvurderingen for ejendomme A pr. 1. oktober 2004 jfr. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. |
Hjemmel | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 |
Reference(r) | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3, Vurderingsloven § 6 Vurderingsloven § 9 Vurderingsloven § 10 |
Henvisning | Vurderingsvejledning 2011-1, afsnit B |
Landsskatteretten har under henvisning til vurderingsniveauet pålagt SKAT at forelægge sagen for Skatterådet med henblik på ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen for ejendommen A pr. 1. oktober 2004 jfr. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.
Ejendommen A er en fabrik- og lagerejendom (benyttelseskode 04). Under hensyntagen til at ejendomsværdien pr. 1. oktober 2006 er blevet nedsat væsentligt (fra 133 mio. kr. til 81 mio. kr.), finder Landsskatteretten, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2004 med konsekvens for årsreguleringen pr. 1. oktober 2005. "Der er herved henset til, at der må anses at foreligge en væsentlig afvigelse på mindst 30 - 35% i forhold til den oprindelige ejendomsvurdering på 102 mio. kr. for 2004, idet der i perioden 2004 - 2006 har været en positiv prisudvikling."
Skatterådet har nedsat ejendomsværdien pr. 1. oktober 2004 med 37 mio. kr. fra 102 mio. kr. til 65. mio. kr. Den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi er som konsekvens heraf ligeledes nedsat med 37 mio. kr.