Dato for udgivelse
08 mar 2011 14:35
Resumé
-

Referat af møde i Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg Skat den 26. januar 2011 kl. 9.00-11.00.

Til stede

Winnie Jensen (formand), Fagdirektør - Juridisk styring, Jura og Samfundsøkonomi

Bo Sandberg, Dansk Erhverv

Lene Nielsen, DI

Neel Gronemann, Finansrådet

Susanne Nørgaard, FSR

Mads Grønnegaard, FRR

Peter Nielsen, FRR

Jacob Thiel, Håndværksrådet

Jens Jul Jacobsen, Videncentret for landbrug

Morten Mikkelsen, Landbrug & Fødevarer

Jørn Jensen, Dansk Byggeri

Gitte Skouby, Danske Advokater

Carsten Vesterø, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Pension og Udland

Lise Bo Nielsen, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Selskab og aktionær

Marianne Sigetty, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Erhverv og Ejendomme

Søren Schou, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Person

Jan Muff Hansen, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Koordinering

Peter Kallfoed, chefkonsulent (referent), Jura og Samfundsøkonomi, Koordinering

 

Under orienteringspunktet om multimediebeskatningsprojektet deltog desuden

Anders Hillerup, specialkonsulent, Region Midt- og Sydsjælland

Connie Mankov, viceskattedirektør, Region Midt- og Sydsjælland

Jan Nielsen, afdelingsleder, Region Midt- og Sydsjælland

Ikke til stede

Svend Erik Holm, Advokatsamfundet

Torsten Schiøler, Forsikring & Pension

  1. Godkendelse af dagsorden - Skatteministeriet.

Dagsordenen blev godkendt med en ændring af rækkefølgen af praktiske årsager.

  1. Orientering om multimediebeskatningsprojektet

Anders Hillerup orienterede i fortsættelse af orientering på mødet i maj om de erfaringer, som SKAT har høstet ved gennemførelsen af Multimediebeskatningsprojektet. Et planchesæt blev udleveret.

Kort gengivet oplyste Anders Hillerup, at der var gennemført 250 vejledninger, heraf 23 % ved besøg. 63 % har svaret på spørgeskemaundersøgelse med en gennemsnitlig tilfredshedsscore på 4,1 (på en skala fra 1 til 5). Endvidere var der gennemført 233 kontrolbesøg, heraf 225 ved fysisk besøg. 62 % har besvaret spørgeskema med en gennemsnitlig tilfredshedsscore på 4,3. Der er afholdt 10 kurser om beskatning af multimedier for ca. 700 deltagere. De kommer fra ca. 350 virksomheder med over 265 ansatte. Der er også holdt et dialogmøde med Dansk Byggeri.

Anders Hillerup oplyste, at der var en del virksomheder, som havde kontrolleret i videre omfang end de krav, SKAT stiller, men havde ikke målt på, hvor mange virksomheder, der havde kontrolleret for meget. Der var måske tale om ca. hver tiende virksomhed, idet han dog understregede, at tallet ikke kan ganges op til at gælde på landsplan.

Jørn Jensen, Dansk Byggeri, kvitterede for den gode dialog, som Dansk Byggeri havde haft med SKAT.

Peter Nielsen, FRR, efterspurgte oplysning om den provenuemæssige konsekvens af multimedieskatten sat i relation til forventningen om et provenue på 525 mio. kr. Winnie Jensen svarede hertil, at det var for tidligt at sige noget herom, men at Skatteministeriet vil tage det op, når tallene foreligger.

  1. Orientering om styresignaler udsendt siden sidst, eventuelle styresignaler på vej og andre afgørelser mv. af særlig interesse

Winnie Jensen orienterede om styresignal SKM2010.752 om forbehold i afgørelser om genoptagelse efter anmodning og ved anvendelse af Tast-Selv. Baggrunden for styresignalet er, at der ved den maskinelle behandling ikke indgår en vurdering af det konkrete sagsforhold. Det er derfor nødvendigt at tage et forbehold for en eventuel efterfølgende omgørelse af  det maskinelle resultat, som skatteyderen har selvbetjent sig til.

Carsten Vesterø orienterede om styresignal SKM2010.707 om nedslag i ejendomsværdiskatten på fransk og spansk ejendom, der udsendes for at råde bod på de manglende dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nævnte lande.

Carsten Vesterø oplyste endvidere, at det på sigt overvejes at udsende et styresignal om grundforbedringsfradrag efter Højesterets dom af 16. december 2010, hvorefter ikke kun egentlige vurderingsår men også årsreguleringsår kan genoptages med henblik på ændrede fradrag for grundforbedringer.

Lise Bo Nielsen orienterede om et styresignal på vej om lagerbeskatning af selskabers fordringer - særligt vederlagsfordringer.

Susanne Nørgaard, FSR, gav udtryk for, at det haster rigtig meget, og at man gerne vil inddrages i arbejdet. Samtidig opridsede hun kort problemerne med den individuelle værdiansættelse af debitorerne, som de nye regler medfører, herunder de problemer, der opstår i de tilfælde, hvor der er tale om fordringer med lang betalingsfrist.

Lise Bo Nielsen oplyste, at man først for nylig havde hørt om disse problemer, og at man meget gerne vil i dialog vedrørende udformningen af styresignalet.

Dette gav Winnie Jensen anledning til kort at omtale Retssikkerhedshefens evaluering af  Skatteministeriets styresignaler. Evalueringen har ført til, at Skatteministeriet i videre omfang vil være opmærksomme på, at styresignaler skal være operationelle, det betyder bl.a. at mere omfattende juridiske overvejelser, som ligger til grund for et styresignal, vil blive offentliggjort i en særskilt domskommentar.

Gennemgangen har ligeledes ført til, at der etableres et skarpere snit imellem styresignaler og SKAT-meddelelser, ligesom Skatteministeriet fremadrettet vil involvere Kontaktudvalget i videre omfang end hidtil. Winnie Jensen takkede også for det input, nogle af kontaktudvalgets medlemmer var kommet med via afholdte fokusgruppeinterviews.

  1. Lovprogrammet 2010/2011

Med udgangspunkt i Decemberredegørelsen blev de forskellige lovforslag gennemgået.

Lise Bo Nielsen oplyste, at lovforslagene vedrørende ændring af selskabsskatten m v. (Mere effektiv selskabsbeskatning) og ændring af aktieavancebeskatningsloven m.v. (Skattefritagelse af iværksætteraktier) er forsinkede. Om sidstnævnte lovforslag nævnte Lise Bo Nielsen, at lovforslaget skal sendes til EU-notifikation. Det betyder, at man er nødt til at afvente Kommissionens godkendelse, inden de nye regler kan sættes i kraft. Man forventer, at dette lovforslag kan sendes i ekstern høring i februar i år.

Marianne Sigetty omtalte ændring af lov om indskud på etableringskonto m.v. (Forbedring af etablerings- og iværksætterkontoordningerne). Lovforslaget blev fremsat den 26. januar 2011 uden væsentlig ændringer i forhold til det forslag, som har været i ekstern høring.

Carsten Vesterø redegjorde for ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme (Grundforbedringsfradrag). Lovforslaget skal gøre administrationen mere smidig og hensigtsmæssig.

Carsten Vesterø redegjorde desuden for ændring af lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Frankrig og Spanien (Overgangsregler for danske tjenestemandspensioner).

  1. Opfølgning

Revisorerklæringer

Jan Muff Hansen oplyste, at undersøgelsen er i fuld gang og forventes klar til udsendelse til udvalgets medlemmer i uge 5 /2011.[1]

  1. Succession og bortforpagtning

Jens Jul Jacobsen, Videncentret for landbrug, havde fremsendt et spørgsmål vedrørende fast ejendom, bl.a. fordi der gik rygter om, at der forelå et uofficielt styresignal?

Baggrunden for spørgsmålet er:

"Efter Kildeskattelovens § 33 C kan der alene succederes i fast ejendom, som anvendes erhvervsmæssigt. Fra 2009 kan der succederes i hele ejendomsavancen, såfremt mere end 50 pct. anvendes erhvervsmæssigt. Anvendes mindre end 50 pct. erhvervsmæssigt kan der alene succederes i den del, der er erhvervsmæssigt anvendt. Henføres mere end 50 pct. af vurderingen på en landbrugsejendom til stuehuset vil der kunne ske overdragelse med succession på erhvervsdelen.

Ved afgørelsen af om der kan succederes i fast ejendom, anses udlejning ikke for erhvervsmæssig virksomhed. Undtaget herfra er dog bortforpagtning af fast ejendom, der efter vurderingslovens § 33, stk. 1 eller stk. 7 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Det betyder, at udlejningsejendomme ikke kan overdrages med succession, medmindre der er tale om landbrugsejendomme m.v. Den ældre landmand, der har droslet ned og nu bortforpagter sin ejendom til anden side, vil således kunne overdrage ejendommen med succession - forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Videncentret er bekendt med, at SKAT ved afgivelse af bindende svar om succession, hvor ejendommen er bortforpagtet, og hvor der sker overdragelse til forpagter, i visse tilfælde nægter succession. Baggrunden herfor er, at der ikke sker overdragelse af en virksomhed, idet det retlige grundlag for bortforpagtningsvirksomheden bortfalder sammen med overdragelsen til forpagter."

Marianne Sigetty oplyste indledningsvis, at der ikke foreligger et "uofficielt" ikke-offentligjort styresignal herom. Skatteministeriet offentliggør alle styresignaler. Det grundlæggende problem i relation til det rejste spørgsmål er, om den rå jord uden bygninger og maskiner kan anses for at være en erhvervsvirksomhed. Afgørelse af dette spørgsmål er velegnet til et bindende svar fra Skatterådet. Imidlertid er der ikke p.t. en sag på vej til Skatterådet, hvilket Marianne Sigetty beklagede.

  1. Værdiansættelse af jord ved anmodninger om bindende svar

Jens Jul Jacobsen, Videncentret for landbrug, havde tillige spurgt, om Skatteministeriet vil oplyse den gennemsnitlige ha-pris på landbrugsjord fastlagt i bindende svar opdelt på en hensigtsmæssig måde og inden for en hensigtsmæssig periode?  Der blev også spurgt om, hvorledes Skatteministeriet kommer frem til de værdiansættelser, der anvendes i forbindelse med anmodninger om bindende svar?

Baggrunden for spørgsmålet er:

"Priserne på fast ejendom er i de senere år faldet betydeligt. Dette gælder også på landbrugsejendomme, herunder jord. Dels som følge af værdifaldet, dels som følge af at der er få handler, er det vanskeligt at fastsætte handelsværdien ved ejendomsoverdragelser. Mange, herunder ved handler indenfor familiekredsen, vælger derfor at anmode om et bindende svar på, hvilken værdi Skatteministeriet kan godkende, eventuelt med udgangspunkt i en konkret ejendomsmæglervurdering. Videncentret oplever, at der kan være stor forskel på disse vurderinger."

CarstenVesterø oplyste, at han har drøftet spørgsmålet med den relevante afdeling i SKAT. De har oplyst, at der i hvert enkelt bindende svar foretages en individuel, konkret bedømmelse af handelsværdien af de pågældende arealer. Det sker på grundlag af oplysninger om bonitet, arrondering samt behov og efterspørgsel efter jord mv. i det pågældende område. Endvidere henses der til eventuelle ejendomsmæglererklæringer og andre informationer vedlagt spørgsmålet til brug ved besvarelsen. Derudover foretager SKAT selvstændige salgsundersøgelser af handler af jord/ejendomme i det pågældende område. På baggrund af de foreliggende oplysninger, salgsundersøgelser og erfaringer foretages herefter et konkret skøn over den handelsværdi, som skønnes passende for det pågældende areal.

Der er altså ikke tale om, at der kan opstilles en slags tabel over, hvilke handelsværdier der anvendes. Der tages ved hvert enkelt bindende svar konkret stilling til bedømmelse af jordens handelsværdi.

SKAT er fuldt opmærksom på, at der har fundet generelle prisfald sted på landbrugsejendomme inden for de seneste par år.

  1. Opsagte DBO'er med Frankrig og Spanien

Lene Nielsen, DI, havde stillet et spørgsmål i relation til de opsagte DBO'er.med Frankrig og Spanien.

Baggrunden for spørgsmålet er:

"Idet Danmark ønskede beskatningsretten til danske pensioner udbetalt til danskere bosiddende i Frankrig og Spanien, opsagde Danmark i 2009 ensidigt DBO'erne med Frankrig og Spanien. Opsigelsen medfører fortsat, at danske virksomheder kommer i klemme på en række områder både økonomisk og administrativt, når de driver virksomhed i Frankrig og Spanien. DI hører derfor gerne, hvorvidt Skatteministeriet har indledt forhandlinger om indgåelse af nye DBO'er med de to lande, eller hvornår forhandlinger vil blive indledt."

Carsten Vesterø oplyste, at der ikke foreløbig er udsigt til ændring af den nuværende situation. Hverken Frankrig eller Spanien har vist bevægelighed i forhold til Danmarks synspunkt om symmetri i pensionsbeskatningen. Og da det netop er dette symmetrisynspunkt, der er årsag til, at overenskomsterne er opsagt, har der ikke været egentlige forhandlinger mellem Danmark og de to lande.  Han påpegede samtidig, at der er taget flere tiltag for at afbøde eventuelle utilsigtede virkninger heraf, bl.a. det tidligere nævnte styresignal og lovforslag om dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Der udspandt sig en drøftelse af, om der i det hele taget fandtes eksempler på reel dobbeltbeskatning som følge af opsigelsen af overenskomsterne, idet det på personskatteområdet var erfaringen, at der blev set på løsninger i form af individuel lempelse.

I tilknytning hertil spurgte Lene Nielsen DI, om tilsvarende lod sig gøre for virksomheder.  Winnie Jensen oplyste, at der ikke kunne gives et generelt tilsagn herom, men opfordrede til, at DI tog kontakt, hvis der opstod problemer.

9.      En fælles henvendelse fra DE og HVR vedr. indberetningspligt i foreninger, blandt andet mht. administrative byrder

Dansk Erhverv og Håndværksrådet havde kort tid før mødet sendt et brev vedrørende en landsskatteretskendelse vedrørende indberetningspligt i foreninger. Kendelsen er imidlertid ikke kendt af Skatteministeriet, så det blev aftalt, at ministeriet ser på den og afgiver et hurtigt svar, som sendes til hele udvalget til orientering.

10.   En aktuel sag rejst af en medlemsvirksomhed vedr. medarbejder-pc

Bo Sandberg, Dansk Erhverv, havde et spørgsmål om beskatning af multimedier og lønnedgang.

Baggrunden for spørgsmålet er:

"Af pressen er det fremgået, at SKAT ifm med en arbejdsgiverkontrol hævder, at man ikke kan få en (evt. bruttolønsfiansieret) medarbejder-PC, såfremt man ligeledes har en arbejdsgiverbetalt PC, som man kan bruge privat, medmindre der var et arbejdsmæssigt behov. Med forbehold for, at sagen kan være forkert refereret, så er denne praksis efter Dansk Erhvervs mening helt forkert og en meget stor stramning af reglerne. Loven sætter ikke krav om arbejdsmæssigt behov, men alene om en reel begrundelse (som selvfølgelig kan være det samme) for at have mere end én PC. Dansk Erhverv mener ikke man ad omveje kan begynde at skærpe praksis - det er vigtigt, at vi har et system der er fremtidssikret og nemt at administrere. Det var ligesom hele formålet med multimedieskatten i sin tid."

Søren Schou kunne i det hele henvise til et svar afgivet til Folketingets skatteudvalg (nr. 229), som var kontaktudvalget bekendt. Svaret vedhæftes som bilag.

  1. Orientering om personalegoder

I tilslutning hertil oplyste Søren Schou, at der arbejdes på et nyt forslag om en bagatelgrænse for små skattepligtige personalegoder, jf. også skatteministerens udmeldinger i medierne. Bagatelgrænsen forventes at blive 1.000 kr. inkl. julegaver. Goder, der i forvejen er skattefri - bortset fra julegaver - medregnes ikke under bagatelgrænsen. Det er tanken, at forslaget skal fremsættes og vedtages i foråret, og at de ændrede regler skal have virkning for 2011. Samtidig er det tanken at fjerne indberetningspligten for de enkelte smågoder, som falder under bagatelgrænsen. Enkeltgoder på mere end 1.000 kr. skal stadig indberettes.

Søren Schou oplyste endvidere, at forslaget om en bagatelgrænse ikke i sig selv afgrænser skattepligtige og skattefrie personalegoder. Der arbejdes fortsat hermed, og det påtænkes at udarbejde styresignaler, hvor det skønnes nødvendigt - eksempelvis i relation til personaleforeninger.

Jacob Thiel, Håndværksrådet, fandt, at det var en god ide, ikke mindst hvis der blev brugt konkrete eksempler.

Susanne Nørgaard, FSR, foreslog, at hele foreningsområdet blev taget op til fornyet overvejelse i relation til beskatningen af personalegoder.

  1. Orientering om sort arbejde-projektet

Søren Schou oplyste, at der ikke er noget nyt om dette. Ministeren har fået en liste over mulige tiltag, og disse vil indgå i politiske drøftelser.

  1. Eventuelt

Gitte Skouby, Danske Advokater, spurgte til dataspejling. Hertil svarede Winnie Jensen, at hun ikke var orienteret om status, men at hun vil spørge det relevante fagkontor herom. Efterfølgende har Henrik Ludolph oplyst, at det er besluttet, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der ser på dette.

Peter Nielsen, FRR, påpegede endnu en gang det uheldige i, at navngivne personer i en konkret skattesag er omtalt på ministeriets hjemmeside. Hertil replicerede Winnie Jensen, at hun vil gøre de relevante personer i ministeriet opmærksom herpå.

Gitte Skouby, Danske Advokater, spurgte til et seminar om klagestrukturen på skatteområdet, som skulle finde sted samme dag. Winnie Jensen oplyste, at hun var bekendt med seminaret, men ikke havde været involveret i tilrettelæggelsen, så hun kunne ikke bidrage med oplysninger om det arbejde, der var gået forud for seminaret. Det var Winnie Jensens opfattelse, at formålet var at komme i dialog med relevante interessenter om, hvilke muligheder de så i forhold til en videreudvikling af området.

Næste møde er 11. maj 2011.

Bilag

Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 229 af 6. januar 2011 til Folketingets Skatteudvalg.

Spørgsmål: Vil ministeren på baggrund af oplysningerne i artiklen "Skat strammer grebet om PC-køb via bruttoløn", som www.dinepenge.dk offentliggjorde onsdag den 5. januar 2011 oplyse, om der er lovhjemmel til SKAT´s nye dobbeltbeskatningspraksis, hvor medarbejdere, som har fået en pc stillet til rådighed via en bruttolønsordning, både beskattes med multimedieskatten og med skat af værdien af pc´en, og vil ministeren forklare, hvordan den nye praksis hænger sammen med multimedieskatten?

Svar: Lad mig indledningsvis slå fast, at artiklen ikke handler om dobbeltbeskatning. En medarbejder vil således ikke både blive pålagt multimedieskat og skat af den samme pc. Det kan aldrig blive tilfældet. Artiklen handler derimod om, hvor mange pc'ere en medarbejder kan få stillet til rådighed under multimediebeskatningen på 3.000 kr. 

Der er ikke tale om en stramning af reglerne, når man fra SKATs side siger, at der er grænser for, hvor mange computere man kan få ind under multimediebeskatningen. Helt tilbage fra reglernes tilblivelse er der gjort opmærksom på, at der er grænser for omfanget af multimedier, som en ansat kan få ind under multimediebeskatningen.  Det fremgår også direkte af forarbejderne til loven.

Multimediebeskatningen omfatter telefon, computer med sædvanligt tilbehør og internet. Alle disse multimedier kan man få stillet til rådighed, og man beskattes kun af 3.000 kr. Det siger derfor også sig selv, at der skal være grænser for, hvor mange af samme slags multimedier man "propper ind" i ordningen. Får man eksempelvis to eller flere computere stillet til rådighed, så ses der på, om der er en reel begrundelse for det.

Forarbejderne anvender begrebet "reel begrundelse" - og der nævnes et eksempel på, at man godt kan have to computere og to internetforbindelser, hvis man har flere boliger. Forarbejderne bliver naturligvis fortolket af Skatterådet. I den forbindelse har Skatterådet anvendt udtrykket "arbejdsmæssig begrundelse". Det er naturligt, at man skeler til den arbejdsmæssige situation, når man skal begrunde, at man eksempelvis har to computere. Om man kalder det reel eller arbejdsmæssig begrundelse synes ikke at gøre den store forskel.

Skatterådet anerkender således også, at det er muligt at have mere end en pc'er eller telefon under multimediebeskatning. Rådet har eksempelvis taget stilling til en sag om en ansat, der fik to mobiltelefoner - en, der kunne anvendes privat, og en, der altid skulle være åben for erhvervsmæssige opkald. Skatterådet fandt, at begge faldt ind under multimediebeskatningen.

Jeg noterer mig i øvrigt, at det også fremgår af artiklen, at de konsulenter, der rådgiver virksomhederne, er meget opmærksomme på problemstillingen - og godt ved, at der skal være en god begrundelse for at få stillet flere computere til rådighed.



[1] Citat fra referatet af møde den 13.10.2010: "FSR er i gang med at se nærmere på de erklæringer, som revisorer skal afgive i forhold til offentlige myndigheder, som f.eks. SKAT. Af denne årsag anmodede FSR SKAT om at assistere med indsamlingen af erklæringer, herunder hvilken skatteretlig bestemmelse erklæringer afgives i forhold til og evt. det skema/den blanket, som er udarbejdet af SKAT til formålet. Som eksempel blev nævnt: Erklæring i medfør af pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 8, jf. § 14 i bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger. Baggrunden for FSRs arbejde er at sikre, at erklæringer ikke afgives i strid med revisorloven eller erklæringsbekendtgørelsen. FSR vil derfor gerne hjælpe med, at de udarbejdede skemaer mv. tilpasses således, at revisorloven ikke overtrædes. Henrik Kähler oplyste, at Skatteministeriet ikke har et fuldt overblik på erklæringsområdet. Der blev spurgt, om Skatteministeriet eventuelt har en søgefunktion, så det nemt kan tjekkes, hvilke love der indeholder forudsætninger om  revisorklæringer. Winnie Jensen gav tilsagn om at tjekke, om det er tilfældet."