Dato for udgivelse
17 Jun 2011 10:49
Til
Danske og udenlandske vognmænd
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Hvis du er blevet opkrævet dobbelt dieselafgift (motorbrændstof), kan du nu ansøge om at få godtgjort den danske dieselafgift.
Du kan søge om at få godtgjort den danske dieselafgift, hvis du er blevet opkrævet tysk dieselafgift, efter at du har tanket i Danmark.
Du kan få godtgjort den danske dieselafgift, når følgende er opfyldt:
- Du skal have betalt opkrævningen på den tyske afgift. Bemærk, at det tyske kontrolgebyr ikke godtgøres.
- Kvitteringen for købet af motorbrændstoffet i Danmark må højst være dateret 2 døgn tidligere end den tyske opkrævning.
Du skal gemme dokumentationen for købet i Danmark og den betalte afgift i Tyskland. SKAT kan nemlig bede om kvitteringerne i 5 år efter regnskabsårets udløb.
Godtgørelsen sker efter gældende dansk afgiftssats for svovlfri dieselolie pr. liter + CO2-afgift af brændstoffet. I 2011 er afgiftssatserne for svovlfri dieselolie 252,4 øre/l og for CO2-afgift 42,0 øre/l.
Ansøgningen om godtgørelse må gerne indeholde flere opkrævninger af tysk afgift.
SKAT indsætter godtgørelsesbeløbet på virksomhedens NemKonto senest tre uger efter, vi har modtaget ansøgningen. Beløb under 50 kr. udbetales ikke. Hvis du er i restance med skat eller har anden gæld til det offentlige, bliver gælden modregnet før udbetalingen. For udenlandske vognmænd sker udbetalingen via bankoverførsel, hvis virksomheden ikke har en dansk NemKonto. Udgifter i forbindelse med overførsel til udenlandsk bank afholder virksomheden selv.
Ansøgning og dokumentation sendes til SKAT Regnskab, Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens.
De udenlandske vognmænd skal sende ansøgning (blanket 23.038EN) og bilag til Skattecenter Tønder, Udland, Pionér Allé 1, DK-6270 Tønder.