Spørgsmål

1. Er spørger rette omkostningsbærer og dermed modtager af faktura for juridisk assistance i forbindelse med en i Danmark verserende retssag, når det mellem spørger og spørgers hovedaktionær er forudsat, at spørger er den berettigede og forpligtede, omend ikke direkte part, i en i Danmark verserende retssag?

Spørgers opfattelse

1. Ja

Skatteministeriets indstilling

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Før 2005 ejede spørger alene 20 procent af aktierne i Ejendomsselskabet X. I forbindelse med den daværende direktørs fratræden som direktør for Ejendomsselskabet X drøftede den fratrædende direktør og hovedaktionæren forskellige muligheder for overdragelse af den fratrædende direktørs 20 procents beholdning af aktier i Ejendomsselskabet X, herunder indfrielse af de tilgodehavender den fratrædende direktør/dennes selskaber havde hos Ejendomsselskabet X og dettes associerede selskaber. Drøftelserne blev af parterne nedskrevet in en "Draft Agreement", som er forelagt for Skatteministeriet, som bilag til anmodningen om bindende svar.

Nævnte "Draft Agreement" blev aldrig erstattet af anden aftale. I september 2005 overtog spørger - ikke hovedaktionæren - den fratrædende direktørs aktier i Ejendomsselskabet X, uden at bl.a. punkterne 8 og 9, i det for Skatteministeriet forelagte bilag, blev gennemført. Den fratrædende direktør har siden stævnet hovedaktionæren i spørger for opfyldelse af pkt. 8 og 9 i nævnte bilag, idet disse punkter ikke kunne opfyldes af Ejendomsselskabet X, der gik konkurs i 2006.

Under retssagerne har den fratrædende direktør gjort gældende, at hovedaktionæren på grundlag af bilag 1 har forpligtet sig til at opfylde pkt. 8 og 9 deri overfor den fratrædende direktør, da det konkursramte Ejendomsselskabet X, ikke har gjort dette.

Hovedaktionæren har overfor dette bl.a. gjort gældende, at bilaget ikke er retligt bindende for hovedaktionæren, da der alene har været tale om ikke afsluttede forhandlinger, da forpligtelsen påhviler Ejendomsselskabet X, og da aktierne blev solgt til spørger.

På det foreløbige, og af hovedaktionæren påstået ikke bindende, udkast til en udtrædelsesaftale fremgår alene hovedaktionærens navn, uden at det er angivet, om hovedaktionæren har underskrevet på vegne spørger eller andre.

Under en formalitetsprocedure fandt Københavns Byret ikke, at spørger var rette sagsøgte, hvilket er forelagt for Skatteministeriet som et bilag til anmodningen om bindende svar, hvilket dog blev omgjort af Østre Landsret, hvor Skatteministeriet har fået en kopi af dommen i forbindelse med anmodningen om bindende svar.

Sagen hjemvises til byretten, og hovedaktionæren er rette sagsøgte i sagen jf. den for Skatteministeriet, forelagte Østre Landsrets-dom. Den fratrædende direktørs påstande vedrørte, at hovedaktionæren tilpligtedes at tage skøde på en ejendom i Danmark og til at indfri et lån til den fratrædende direktør.

Københavns Byrets endelige dom og retsforliget under ankesagen for Østre Landsret er forelagt Skatteministeriet.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ydelsen, bistand i forbindelse med en i Danmark verserende retssag, er udnyttet i Danmark. Den udnyttende person er, uanset om det er spørger eller hovedaktionæren, bosiddende i England. Hovedaktionæren driver ikke momsregistreret virksomhed. Det kan lægges til grund, at spørger driver momsregistreret virksomhed.

Baggrunden for dette spørgsmål er, at det har været forbundet med en række omkostninger til rådgiver at deltage i ovenstående retssager. Spørgsmålet om, hvem der skal faktureres herfor samt den momsmæssige behandling af disse omkostninger, afhænger af, for hvem arbejdet reelt er udført. En person, hovedaktionæren, driver ikke økonomisk virksomhed, hvorimod et selskab, spørger, driver økonomisk virksomhed.

Dispositionen er gennemført derved, at hovedaktionæren løbende er blevet faktureret af rådgiver for omkostningerne til førelse af retssagerne.

Civilretligt hæfter hovedaktionæren for forligets opfyldelse. Uanset at spørger ikke er part i retssagen, er det spørgerens og hovedaktionærens opfattelse, at det er spørger, der endeligt (reelt) vil skulle opfylde dommen; herunder da hovedformålet med aftalen var spørgers erhvervelse af yderligere 20 procent af aktierne i Ejendomsselskabet X, mens eksempelvis andre punkter var accessoriske hertil. Det var naturligvis ikke hensigten, at hovedaktionæren skulle eje en del af aktierne personligt og en anden del via spørger.

Ydelsen, bistand i forbindelse med en i Danmark verserende retssag, er ydet for en klient med hjemsted i et andet EU-land. Uanset, at det formelt er hovedaktionæren der er sagsøgte i retssagerne, er det spørger, der er den reelle part i retssagerne. Af denne årsag, og da spørgers hjemsted er beliggende i et andet EU-land, og da spørger driver økonomisk virksomhed, gøres det gældende, at der ikke skal opkræves dansk afgift, da spørger er rette omkostningsbærer.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Momslovens § 3:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 16, stk. 4:

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en ikkeafgiftspligtig person og leverandøren har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet og ydelsen leveres herfra, jf. dog stk. 5 og 6 samt §§ 17, 18 og 19-21 d.

Momslovens § 18:

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen vedrører fast ejendom beliggende her i landet, herunder ydelser fra sagkyndige og ejendomsmæglere, indkvartering i hotelsektoren eller i sektorer med tilsvarende funktion, såsom ferielejre eller campingpladser, overdragelse af brugsrettigheder til fast ejendom samt ydelser i forbindelse med forberedelse eller koordinering af byggearbejder, herunder ydelser fra arkitekter og tilsynsførende.

Momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.: 

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

Begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Er spørger rette omkostningsbærer og dermed modtager af faktura for juridisk assistance i forbindelse med en i Danmark verserende retssag, når det mellem spørger og spørgers hovedaktionær er forudsat, at spørger er den berettigede og forpligtede, omend ikke direkte part, i en i Danmark verserende retssag?

Det momsretlige leveringssted afgøres efter leveringsstedsreglerne i momslovens §§ 14-21d. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af en vare eller en ydelse her i landet jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

I denne konkrete sag, handler spørgsmålet om, hvem der er rette modtager for ydelsen juridisk bistand - og dermed, hvor der er momsretligt leveringssted for ydelsen juridisk bistand i forbindelse med en retssag.

Østre Landsret, har i den for Skatteministeriet fremlagte dom, afgjort at den tidligere hovedaktionær i det nu konkursramte selskab, var rette sagsøgte for sagsøgers krav.

Da det ved dom civilretligt er afgjort, at hovedaktionæren personligt var rette sagsøgte i sagen og, at han hæfter for dommens opfyldelse personligt, er ydelsen, i form af juridisk bistand, fra en advokat i Danmark, ydet til hovedaktionæren direkte.

Det er for Skatteministeriet oplyst, at hovedaktionæren ikke driver momsregistreret virksomhed og ikke er en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3. Ligeledes fremgår af den fremlagte dom, at kravet, som den juridiske bistand vedrører, er et personligt krav mod hovedaktionæren.

Leveringsstedet skal afgøres i henhold til momslovens § 16, stk. 4, hvorefter leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en ikkeafgiftspligtig person og leverandøren har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet og ydelsen leveres herfra.

Da leveringsstedet således er i Danmark, idet advokaten har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her § 16, stk. 4 jf. § 4, skal advokaten levere ydelsen med moms, og sørge for afregningen heraf jf. momslovens 46, stk. 1, nr. 1.

Det ene krav, som sagsøger havde, under retssagen vedrører at hovedaktionæren tilpligtes at tage skøde på en fast ejendom beliggende i Danmark, hvorfor leveringsstedsreglen i momslovens § 18, for så vidt angår denne del af advokatens juridiske rådgivning, må overvejes. Momslovens § 18 fastlægger leveringsstedet til at være der, hvor den faste ejendom er beliggende, når ydelsen vedrører en bestemt fast ejendom her i landet.

Skatteministeriet bemærker dog, at det formentlig ikke vil være muligt at dele advokatens rådgivningsydelse op samt at advokatens rådgivningsydelse, i dette tilfælde, må fremstå som en samlet ydelse for modtageren, som vedrører rådgivning i forbindelse med en retssag, hvor tvisten især har gået på, at sagsøger havde et personligt krav imod hovedaktionæren, hvorfor momslovens § 16, stk. 4 fører til at leveringsstedet er i Danmark.

Skatteministeriet indstiller til Skatterådet, at der svares nej, til spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.