Referat
Koncerncentret
Koordinering
25. maj 2011
Referat af møde i Det Specielle Eksterne Kontaktudvalg Skat den 11. maj 2011 kl. 9.00-11.30.
Til stede
Winnie Jensen (formand), Fagdirektør - Juridisk styring, Jura og Samfundsøkonomi
Bo Sandberg, Dansk Erhverv
Lene Nielsen, DI
Neel Gronemann, Finansrådet
Susanne Nørgaard, FSR
Mads Grønnegaard, Drefo
Jacob Thiel, Håndværksrådet
Jens Jul Jacobsen, Videncentret for landbrug
Svend Erik Holm, Advokatsamfundet
Morten Mikkelsen, Landbrug & Fødevarer
Henrik Keinicke, Dansk Byggeri i stedet for Jørn Jensen
Jørgen Rasmussen, viceskattedirektør, Region Nordjylland, Sagscenter Erhverv
Carsten Vesterø, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Pension og Udland
Lise Bo Nielsen, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Selskab og aktionær
Marianne Sigetty, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Erhverv og Ejendomme
Søren Schou, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Person
Jan Muff Hansen, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Koordinering
Erna Christensen, kontorchef, Jura og Samfundsøkonomi, Selskab og Aktionær
Henrik Kähler, kontorchef, Borger og Virksomhed, Afregning Person
Birgitte Uhrenholdt, fuldmægtig, Koncernfunktioner, Kommunikation
Peter Kallfoed, chefkonsulent (referent), Jura og Samfundsøkonomi, Koordinering
Ikke til stede
Torsten Schiøler, Forsikring & Pension
Peter Nielsen, FRR
Gitte Skouby, Danske Advokater
Jørn Jensen, Dansk Byggeri
Dagsorden
- Godkendelse af dagsorden
- Orientering om styresignaler udsendt siden sidst, eventuelle styresignaler på vej og andre afgørelser mv. af særlig interesse
- Orientering om lovprogrammet
- Succession
- Kassekredit/lån i fremmed valuta /indlån i fremmed valuta
- Arbejdsgiverbetalt avis
- CCCTB
- Vedtægtsændringer /aktionærernes aktier /gaver
- Tab på debitorer for selskaber, der anvender lagerprincippet på varedebitorer
- Tab på debitorer - harmoni mellem moms og skat?
- Aktier og Investeringsforeninger, tast selv
- Svartider på mail og telefon
- Eventuelt
Referat
1. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.
2. Orientering om styresignaler udsendt siden sidst, eventuelle styresignaler på vej og andre afgørelser mv. af særlig interesse
Søren Schou orienterede om styresignal "Arbejdsgiverbetalt avis leveret på medarbejderens bopæl" (SKM2011.183). Der gælder en formodningsregel om, at avisen i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis arbejdsgiveren uden lønnedgang tilbyder sin ansatte fri avis. Hvis en ansat derimod går ned i løn, skal det konkret kunne begrundes, at avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til jobbet.
Marianne Sigetty orienterede om styresignal "Manglende indberetning af succession ved virksomhedsoverdragelse" (SKM2011.250). Der er tale om en fremadrettet praksisændring. Styresignalet understreger, at det ikke er en gyldighedsbetingelse, at successionen er meddelt SKAT ved indsendelse af selvangivelse, hvis det i øvrigt kan dokumenteres, at reglerne er anvendt. Svend Erik Holm, Advokatsamfundet, og Jens Jul Jacobsen, Videncentret for Landbrug, påpegede, at der kunne være en lignende problemstilling inden for andre områder bl.a. inden for genanbringelsesreglerne. Hertil oplyste Marianne Sigetty, at det vil man se på løbende. Styresignalet gælder kun for succession og kan ikke udstrækkes til genanbringelsesreglerne, hvor der er helt andre hensyn.
Marianne Sigetty fortsatte med at orientere om styresignal om "Den skatte- og momsmæssige behandling af væddeløbsheste og stutterier" (SKM2011.282). I styresignalet præciseres, at afklaringen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig i skatteretlig forstand, foretages ud fra en samlet vurdering, hvori alle relevante forhold inddrages. Styresignalet opregner disse forhold.
Carsten Vesterø orienterede om styresignal om "Kapitalpension - indskud i perioden 1.1. - 13.4. 2010" (SKM2011.255). Af styresignalet ses, at Skatteministeriets opfattelse er, at reglen om manglende fradragsret for indbetalinger til kapitalpensionsordninger skal praktiseres på den måde, at den har virkning for de indbetalinger på arbejdsgiverrelaterede kapitalpensionsordninger, som medarbejderen har erhvervet ret til som en del af lønnen for en optjeningsperiode, der påbegyndes den 14. april 2010 eller senere.
Endelig orienterede Carsten Vesterø om styresignal om "Ejendomsvurdering - årsregulering - genoptagelse" (SKM2011.272). Styresignalet handler om genoptagelse for år, hvor der ikke blev foretaget en vurdering og har baggrund i Højesterets dom af 16. december 2010.
3. Lovprogrammet 2010/2011
Søren Schou oplyste, at lovforslaget om skattefritagelse for mindre personalegoder mv. nu er fremsat og p.t. er under udvalgsbehandling. Adspurgt oplyste Søren Schou, at der er to små ændringer i det fremsatte forslag i forhold til det forslag, der blev sendt i høring: for det første en skattefritagelse af statslig godtgørelse til visse nyrepatienter og for det andet en justering af rejsereglerne, så ansatte på enkeltstående kortvarige tjenesterejser - uafhængigt af den såkaldte 12 måneders-regel - kan få skattefri godtgørelse med standardsatsen til dækning af udgifter til kost og småfornødenheder. Efter planen vedtages reglerne den 27. maj 2011.[1]
4. Succession
Punktet var blevet drøftet under pkt. 2.
5. Kassekredit/lån i fremmed valuta/indlån i fremmed valuta
Jens Jul Jacobsen, Videncentret for Landbrug, stillede følgende spørgsmål:
"Muligheden for at vælge lagerprincippet er afskaffet, ligesom der ikke anvendes gennemsnitsprincip længere (personer). Har personer kassekreditter/lån/indlån i fremmed valuta, kan det være en voldsom opgave at skulle opgøre gevinst/tab for hvert enkelt indskud/hver hævning, som der kan være mange af. Kan der gøres noget for at lette på dette?"
Lise Bo Nielsen ridsede kort reglerne op. Der kan enten være et ønske om at kunne bruge gennemsnitsmetoden i stedet for FIFO eller at kunne anvende lagerprincippet. For så vidt angår spørgsmålet om gennemsnitsmetoden eller FIFO, blev FIFO valgt i forbindelse med lovforslaget i sin tid, da det er det mest enkle at anvende for privatpersoner. For så vidt angår lagerprincippet, så kan der vælges lager, men på det hele. Der er ikke længere mulighed for at vælge lager kun på valutadelen. Det har heller ikke selskaber mulighed for.
Susanne Nørgaard, FSR, oplyste, at Skatteministeriet kan forvente en henvendelse fra FSR, idet reglerne efter FSR's opfattelse medfører store problemer med virksomhedernes værdifastsættelse
Jacob Thiel, Håndværksrådet, efterlyste en angivelse af omfanget af problemet. Jens Jul Jacobsen svarede hertil, at der ikke er tal på det, men at det er faldende - i hvert fald inden for landbruget.
6. Arbejdsgiverbetalt avis
Punktet var blevet drøftet under pkt. 3.
7. CCCTB
Lene Nielsen, DI, havde stillet spørgsmål i relation til CCCTB: "Forventer Skatteministeriet, at CCCTB bliver vedtaget? Vil Danmark være med, hvis blot nogle lande beslutter sig for at gå videre med forslaget? Hvorledes vurderes Danmark at være stillet provenumæssigt, hvis Danmark går med?"
Lise Bo Nielsen oplyste, at EU-Kommissionen først for nylig har udsendt et direktivforslag. Regeringen har sendt et grund- og nærhedsnotat til Folketinget vedrørende direktivforslaget. Herudover henviste Lise Bo Nielsen til skatteministerens talepunkter i forbindelse med den tekniske gennemgang af direktivforslaget i Skatteudvalget. Heraf fremgår det, at regeringen som udgangspunkt har en positiv holdning til ideen om en fælles selskabsskat, men at der klart er punkter, der skal arbejdes videre med.
Morten Mikkelsen, Landbrug og Fødevarer, oplyste, at så vidt han vidste, var England stærkt imod CCCTB, og at forslaget derfor ikke kunne forventes at have den store fremtid.
Lise Bo Nielsen afsluttede punktet med at sige, at det ikke er til at sige, hvordan det ender, men at Skatteministeriet ser på forslaget, som det ligger nu.
8. Vedtægtsændringer /aktionærernes aktier / gave
Susanne Nørgaard, FSR, havde skriftligt fremsat følgende synspunkt vedrørende afsnit SG2.3.1.1. i Ligningsvejledningen om vedtægtsændringer:
"Ligningsvejledningen beskriver, at ændringer af et selskabs vedtægter kan medføre, at aktionærernes aktier anses for afstået, når aktierne anses for at have ændret identitet. I praksis er det dog yderst sjældent, at en vedtægtsændring medfører en afståelse, hvilket også fremgår af det betydelige antal afgørelser, der er gengivet i Ligningsvejledningen. De få sager, der indikerer en afståelse, drejer sig alle om familieforhold (interesseforbundne parter), hvor der sker en formueforskydning mellem parterne. Disse afgørelser burde afgøres ud fra reglerne om gavebeskatning og ikke reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Der ses ikke at være offentliggjorte sager mellem uafhængige parter, hvor en vedtægtsændring anses som en afståelse. Afsnittet i LV S.G.2.3.1. giver derfor anledning til ubegrundet usikkerhed om konsekvenserne af en vedtægtsændring og bør som følge heraf udgå af Ligningsvejledningen."
Erna Christensen oplyste, at man er i gang med at omskrive Ligningsvejledningen - også på dette punkt -, og at man agter at skrive afsnittet på en sådan måde, at det ikke efterlader tvivl om, hvad Skatteministeriets praksis er. Det bør herefter være sådan, at det ikke er nødvendigt at bede om bindende svar i samme omfang, som det hidtil er sket.
Erna Christensen lovede afslutningsvis at sende tekst-udkastet til det nye afsnit til høring hos udvalgets medlemmer.
9. Tab på debitorer for selskaber, der anvender lagerprincippet på varedebitorer
Mads Grønnegaard, Drefo, havde skriftligt inden mødet stillet dette spørgsmål: "SKAT har tidligere bebudet, at der var et styresignal på vej vedrørende selskabers tab på debitorer. Vi rejste spørgsmålet allerede på mødet den 13. november 2010, hvor SKAT kom med et svar i referatet under pkt. 19 Eventuelt.
Er styresignalet på trapperne?"
Erna Christensen oplyste, at ministeriet er i gang med det. Et udkast vil blive sendt til udvalgets medlemmer til kommentering snarest.
10. Tab på debitorer - harmoni mellem moms og skat? (spm fra FRR, mail af 27. april 2011). Ansvarlig: Lise Bo Nielsen / Marianne Sigetty
Mads Grønnegaard, Drefo, havde skriftligt inden mødet fremsat denne kommentar:
"Dansk Revisorforening har overfor SKAT påpeget, at Skatterådets afgørelse SKM 2010.380 tilsyneladende ikke er blevet indarbejdet i Ligningsvejledningen afsnit E.B.2.6.5. Skatterådets afgørelse er overhovedet ikke nævnt, selvom den må anses som en væsentlig præcisering af reglerne. SKAT mente ikke, at Skatterådets afgørelse SKM 2010. 380 handler om den skattemæssige behandling af tab, men kun den momsmæssige behandling, og SKAT fandt derfor ikke, at det var aktuelt at indskrive afgørelsen i LV eller i øvrigt ændre teksten i afsnit E.B.2.6.5
Det kan man umiddelbart undre sig over. Ifølge resume til den omtalte praksisændring i SKM 2010.393 hedder det:
"Skatterådet har efter indstilling fra Skatteministeriet besluttet at ændre praksis, hvorefter der sker en harmonisering af moms- og skattereglerne således, at der for fordringer uden for konkurs og akkord mv. fremover gives mulighed for at foretage regulering af momsgrundlaget, når fordringen efter en konkret vurdering skønnes at være tabt"
Skatterådet mener altså selv, at der med praksisændringen er sket en harmonisering af moms- og skattereglerne. Derfor har SKAT og vi andre vel lov til at antage, at lempelsen ifølge Styresignalet også gælder skattemæssigt?
Det passer også med det, som skatteministeren er citeret for i pressen jf. fx.
"- Med den nye praksis behøver virksomhederne ikke længere kaste gode penge ud for at føre retssager, som de på forhånd ved, at de ikke får noget ud af. Og samtidigt er det en administrativ lettelse, at der nu skal foretages samme vurdering på skatte- og momsområdet, forklarer Troels Lund Poulsen."
Marianne Sigetty oplyste, at når det ikke i dag fremgår af det pågældende afsnit i Ligningsvejledningen, skyldes det, at det pågældende afsnit er et "skatteafsnit" og ikke et "momsafsnit", og at den skatteretlige praksis ikke er ændret. Styresignalet ændrer momspraksis, således at den tillempes den skatteretlige praksis inden for styresignalets rammer. Marianne Sigetty ville dog ikke afvise, at teksten i Ligningsvejledningen vedrørende den skatteretlige praksis kan skrives klarere, og hun lovede at se på det i forbindelse med omskrivningen af Ligningsvejledningen.
11. Aktier og Investeringsforeninger, tast selv
Jens Jul Jacobsen, Videncentret for Landbrug, havde skriftligt inden mødet stillet disse spørgsmål:
"Systemet med indberetning, oplysning og beregning har ikke været kundevenligt. Vi har fået mange henvendelser med følgende kritikpunkter:
A. Tidsforløbet |
|
|
i. Udsættelser mv. |
|
ii. Systemet kom for sent |
B. Indhold |
|
|
iii. Fejlagtige vejledninger |
|
iv. Forkerte beskrivelser af reglerne |
|
v. Spørgsmål der har været umulige at besvare |
|
vi. Fejl |
|
vii. Uoverensstemmelser mellem personlige skatteoplysninger og Aktier og investeringsforeninger |
|
vii. Uoverensstemmelser mellem personlige skatteoplysninger og Aktier og investeringsforeninger |
|
viii. Usikkerhed på hvad systemet kan håndtere, og en meget stor del, det ikke kan håndtere |
Det har givet/giver meget stor usikkerhed, frustration både i SKAT og hos skatteydere/regnskabsassistenter og revisorer mv. Med deraf følgende uforholdsmæssigt store omkostninger.
Hvad kan der læres heraf mht. fremtidige projekter og indfasninger?
Hvad gøres for at sikre skatteydernes retssikkerhed fremadrettet?"
Henrik Kähler beklagede de gener, som idriftsættelsen af tastselv-ordningen vedrørende aktier og investeringsforeninger havde påført kunderne. Der var tale om et nyt system med de børnesygdomme, der er uundgåelige. Der er og har været løbende fokus på at forbedre systemet, og håbet er, at det fremover bliver forbedret på en række punkter.
Winnie Jensen oplyste, at en af de erfaringer, der var høstet i forbindelse med indberetningsordningen, var vigtigheden af at sikre, at organisationen kan håndtere spørgsmål fra kunderne. Det havde vist sig at være mere kompliceret end forventet. Mængden af telefoniske henvendelser havde overrasket, og Skatteministeriet vil arbejde på at være bedre forberedt en anden gang.
Susanne Nørgaard, FSR, pegede på, at befolkningen var skræmt ved tanken om konsekvenserne af forkerte indberetninger / indtastninger, og hun mente, at SKAT i højere grad skulle gøre opmærksom på den 3-årige adgang til genoptagelse.
Mads Grønnegaard, Drefo, spurgte, om systemet er åbent for indberetning hele året, hvilket Henrik Kähler svarede ja til. Videre spurgte Mads Grønnegård om, der kan være en fordel ved at vente med at indberette, hvortil Henrik Kähler svarede nej.
12. Svartider på mail og telefon
Jens Jul Jacobsen, Videncentret for Landbrug, havde skriftligt inden mødet stillet dette spørgsmål:
"Svartider på mail og telefon
A. Mail: 30 arbejdsdage vedrørende værdipapirer
B. Telefonkøer på over en time
b. Ved viderestilling "forsvinder" oplysningen om, at man ringer som advokat, revisor mv., og man bliver bedt om at indtaste cpr.nr."
Lene Nielsen, DI, havde ligeledes skriftligt inden mødet bedt om en status for SKAT's projekt om telefonbetjening, herunder medarbejderes telefonnumre og mailadresser på hjemmesiden.
Henrik Kähler beklagede igen, at der kunne have været problemer i spidsbelastningsperioden. I forbindelse med en konkret sag om lang ventetid i telefonen, som var indsendt af en af udvalgets eksterne medlemmer, oplyste han, at en undersøgelse ikke havde kunnet bekræfte den oplyste ventetid, og at billedet generelt ikke var en utilfredsstillende lang ventetid. Imidlertid erkendte Henrik Kähler også, at der have været en særlig flaskehals vedrørende Motor. Der arbejdes målrettet på at få løst netop dette problem.
I tilknytning hertil oplyste Henrik Kähler, at callcenterløsningen klart er den mest effektive, så der er ikke planer om at vende tilbage til en ordning med en decentral telefonbetjening.
Blandt de tiltag som i øjeblikket tages for at forbedre telefonbetjeningen, nævnte Henrik Kähler ekstra linjer, så flere kan komme igennem samtidig, en forbedret slusestruktur, bedre vejledning på hjemmesiden samt opgradering af medarbejdernes faglige kompetencer. I øvrigt arbejdes på at udvikle en "call back-løsning", så ventende kunder kan bede om at blive ringet op i stedet for at vente i kø, vel at mærke uden at miste deres relative plads i køen.
I tilknytning hertil forklarede Jørgen Rasmussen, at baggrunden for, at det ikke længere er muligt at sende mails til SKAT på en hovedmailadresse, bl.a. er, at visiteringen af disse mails er meget ressourcekrævende. I dag er det kun muligt at sende mails ved at gå ind via skattemappen. Fordelen er bl.a., at mailen rammer de rigtige i SKAT straks, og at mailen er krypteret og knyttet til et cpr-nr. Udgangspunktet er, at man kan forvente svar inden for 5 dage. Som følge af et stort antal mails i forbindelse med idriftsættelsen af Tast selv-aktieavance blev auto-svaret ændret til 30 dage, da det viste sig umuligt at besvare mails inden for de normale 5 dage. I øvrigt oplyste Jørgen Rasmussen, at fortrinsretten for rådgivere ikke forsvinder, fordi samtalen bliver viderestillet, d.v.s. at rådgiveren bevarer sin plads i køen.
13. Eventuelt
Bo Sandberg, Dansk Erhverv, rejste spørgsmålet om en regulering af 100-krs.grænsen for gaveartikler. Han spurgte, hvem ønsket om en forhøjelse skal rettes til? Marianne Sigetty oplyste, at en ændring af 100 krs.-grænsen vil kræve en lovændring. 100 krs.-grænsen fremgår af momsloven § 5, stk. 1, 3. Pkt.
Mads Grønnegaard, Drefo, spurgte til status for en tidligere fremsendt forespørgsel vedrørende iværksætterskat og etableringskonto. Efterfølgende har Mads Grønnegaard fået en mundtlig orientering.
Lene Nielsen fra DI spurgte ind til blanket 23.001 Fremskyndet tilbagebetaling af energiafgift. Problemet er, at virksomheden ikke altid får en kvittering for indberetning. Winnie Jensen lovede at forelægge spørgsmålet for de relevante kolleger og melde tilbage i referatet. Borger og Virksomhed har efterfølgende oplyst dette: "Det er et kendt problem. På TastSelvErhverv-siden under NYHEDER den 7.4.2011 står der følgende: Nogle virksomheder oplever, at der ikke modtages den røde kvitteringsboks "SKAT har modtaget din indberetning", selvom indberetningen er registreret hos SKAT. Det har medført, at SKAT fra nogle virksomheder modtager indberetningerne dobbelt, hvis virksomheden indberetter på ny. Vi anbefaler, at du - hvis du ikke modtager den røde kvitteringsboks - opdaterer til nyeste version af Adobe Reader (version 10.0.0 også kaldet Adobe Reader X). Tryk på Adobe Acrobat Reader - ikonet, når du har valgt indberetning via eBlanketter. Du kan opleve - efter opdatering af Readeren - at der bliver blokeret på PDF-blanketten. Det kan derfor være nødvendigt (under Indstillinger) at vælge "Tilføj vært til priviligerede placeringer", eller at godkende den gule fejlmeddelelse om blokering i toppen af skærmbilledet. Forhåbentlig kan ovennævnte "work-around" afhjælpe problemets omfang."
Afslutningsvis foreslog Mads Grønnegaard, at der indføres et felt på selvangivelsen til fradrag for kurstab. Udvalgets sekretær vil lade forslaget gå videre til rette vedkommende.