Dato for udgivelse
02 sep 2011 14:45
SKM-nummer
SKM2011.579.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-182430
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsværdi, dækningsafgiftspligtig forskelsværdi, myndighedsfejl
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsværdien pr. 1. oktober 2003, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2005 med henblik på nedsættelse.

Landsskatteretten har pålagt SKAT at forelægge sagen for Skatterådet med henblik på ekstraordi-nær genoptagelse af ejendomsværdien (med konsekvens for den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi) for ejendomme A pr. 1. oktober 2003, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2005 jfr. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3,
Vurderingsloven § 6,
Vurderingsloven § 9,
Vurderingsloven § 10

Henvisning
Vurderingsvejledningen 2011-2, afsnit B
Henvisning

Vurderingsvejledningen 2011-2, afsnit C4

Henvisning
Vurderingsvejledningen 2011-2, afsnit E.1.1

Ejendommen A er et større offentligt ejet ejendomskompleks, som ved vurderingerne i 2003, 2004 og 2005 var bebygget med 71 bygninger. Ved vurderingerne blev en bygning på 1.524 m2, som var opført i 2001/2002, medtaget to gange. Dels som færdigbygget, dels som igangværende byggearbejder med en værdi på 20.726.000 kr. 

Ejendomsværdien var ved årsomvurderingen 2003 sat til 404.000.000 kr., ved vurderingen 2004 til 427.000.000 kr. og ved årsomvurderingen 2005 til 498.000.000 kr. Heri indgår som tidligere anført fejlagtigt 20.726.000 kr. for igangværende byggearbejder, som var afsluttet allerede i 2002.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at der tale om en væsentlig myndighedsfejl.

Henset til fejlens karakter samt det væsentlige beløb på 20.726.400 kr. finder Landsskatteretten i den foreliggende sag grundlag for at pålægge SKAT at forelægge sagen om ekstraordinær genoptagelse af vurderingsårene 2003, 2004 og 2005 for Skatterådet jfr. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Skatterådet nedsætter ejendomsværdierne pr. 1. oktober 2003, 1. oktober 2004 og 1. oktober 2005 med 20.726.00 kr. til henholdsvis 383.000.000 kr. afrundet, 406.000.000 kr. afrundet og 478.000.000 kr. afrundet. Da grundværdien er uændret, nedsættes den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi ligeledes med 20.726.000 kr.