Parter
BS 7-375/2008
A
(Advokat Kåre Pihlmann)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen),
BS 7-376/2008
H1.1 ApS
(Advokat Kåre Pihlmann)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen),
og
BS 7-378/2008
H1.1 ApS
(Advokat Kåre Pihlmann)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen),
Afsagt af byretsdommer
Jeanette Thørholm Andersen
Indledning samt parternes påstande og anbringender
Sagsøgeren, A, er hovedanpartshaver i H1 ApS, der ejer anparterne i det sagsøgende selskab, H1.1 ApS. A er landmand, mens H1.1 ApS driver et vikarbureau. Der opstod uenighed mellem sagsøgerne og skattemyndighederne om skatteansættelsen for A for 2004 og skatteansættelsen for H1.1 ApS for 2004 og 2005. Landsskatteretten afsagde 3 kendelser herom den 19. december 2007. Der er stadig uenighed om, hvorvidt H1.1 ApS kan foretage et fradrag på 91.729 kr. for biludgifter og udgifter til værktøj til ansatte samt småanskaffelser for 2004 og et fradrag på 317.860 kr. for småanskaffelser for 2005. Samtidig med, at skattemyndighederne ikke har godkendt et fradrag for H1.1 ApS for biludgifter for 2004, har skattemyndighederne anset et tilsvarende beløb for maskeret udlodning til A, og der er derfor også stadig uenighed om As skatteansættelse for 2004. Sagsøgerne har herefter den 17. og 18. marts 2008 anlagt omhandlede 3 sager mod sagsøgte, Skatteministeriet. Sagen BS 7-375/2008 angår As skatteansættelse for 2004, sagen BS 7-376/2008 angår H1.1 ApS's skatteansættelse for 2004, og sagen BS 7-378 angår H1.1 ApS's skatteansættelse for 2005. Sagerne er i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, blevet forhandlet i forbindelse med hinanden, og retten udfærdiger en samlet dom i sagerne.
A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2004 nedsættes med 6.451 kr., subsidiært et mindre beløb.
A har til støtte herfor gjort gældende, at der er fremlagt behørig og tilstrækkelig dokumentation for udgifterne til bil, samt at udgifterne er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6.
Skatteministeriet har påstået frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende, at det ikke er dokumenteret, at de fratrukne biludgifter udgør fradragsberettigede driftsudgifter for H1.1 ApS, og at det derfor er rigtigt, at udgifterne er anset som maskeret udlodning til A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.
H1.1 ApS har nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelse for 2004 og 2005 nedsættes med henholdsvis 91.729 kr. og 317.860 kr., subsidiært mindre beløb.
H1.1 ApS har til støtte herfor gjort gældende, at der er fremlagt behørig og tilstrækkelig dokumentation for biludgifter, udgifter til værktøj til ansatte og udgifter til småanskaffelser, samt at udgifterne er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6.
Skatteministeriet har påstået frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende, at det ikke er dokumenteret, at de fratrukne udgifter udgør fradragsberettigede driftsudgifter for H1.1 ApS i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, a.
Øvrige oplysninger i sagerne
Landsskatterettens kendelser af 19. december 2007
I Landsskatterettens kendelse af 19. december 2007 angående indkomståret 2004 for A hedder det blandt andet:
"...
Sagens oplysninger
...
Klageren er endvidere ejer af en landbrugsejendom beliggende ...1 i ...2, som selskabet H1.1 ApS har lejet af ham for en årlig leje på 20.000 kr. Ifølge lejekontrakten påhviler den indvendige vedligeholdelse selskabet.
Lejemålet, der er på 400 kvm., vedrører stuehuset, der er fra 1880, og garagebygningerne på ejendommen. Herfra driver H1.1 ApS vikarbureau.
...
I 2005 er der på landbrugsejendommen ...1 i ...2 blevet tilbygget et garageanlæg med betongulv til selskabets biler på 1.700 kvm. Det indeholder desuden et værksted og en stokercentral til opvarmning.
Skattecenterets afgørelse
Skattecenteret har forhøjet klagerens skatteansættelse med en maskeret udlodning fra H1.1 ApS på 224.022 kr. Beløbet sammensætter sig af udokumenterede biludgifter på 7.000 kr., ...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten kan tiltræde Skattecenterets synspunkter og begrundelser, hvorfor den påklagede skatteansættelse i det hele stadfæstes.
..."
I Landsskatterettens kendelse af 19. december 2007 angående indkomståret 2004 for H1.1 ApS hedder det blandt andet:
"...
Landsskatterettens afgørelse
Skattecenteret har nægtet fradrag for udokumenterede biludgifter med 5.600 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattecenterets afgørelse.
...
Skattecenteret har nægtet fradrag for småanskaffelser med 86.359 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattecenterets afgørelse.
...
Sagens oplysninger
Selskabets hovedaktivitet er, at drive et vikarbureau, der skaffer vikarer til hjemmeplejen. Det har regnskabsår 1/7 - 30-6. ...
Selskabets revisor har til Skattecenteret oplyst, at bogføringen i H1.1 ApS ikke sker jævnligt.
...
Selskaber er ejer af ca. 9 brugte varebiler, som dets vikarer kører i, når de skal besøge klienterne.
I det påklagede år blev der endelig påbegyndt opførelsen af et garageanlæg med betongulv på ejendommen ...1.
Skattecenterets afgørelse
Skattecenteret har ikke indrømmet fradrag for udokumenterede biludgifter med 5.600 kr.
...
Det anses heller ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de fratrukne småanskaffelser på 86.359 kr. (byggematerialer) er blevet erhvervsmæssigt/driftsmæssigt anvendt begrundet i virksomhedens forhold, jf statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da det bl.a. ikke ud fra bilagsmaterialet er muligt at henføre materialerne til bestemte bygninger eller adskille dem fra øvrige bygninger ejet af A. Der anses i den forbindelse at være betydelige uregelmæssigheder i selskabets bogførings- og regnskabsforhold. En anmodning om, at omkostningerne må kunne aktiveres er heller ikke blevet imødekommet.
...
Selskabets repræsentants påstande og argumenter
...
I relation til udgifterne til småanskaffelser på 86.359 kr., der vedrører diverse indkøb af værktøj, sikkerhedsudstyr, blandemaskiner, stilladser mv. har repræsentanten henvist til, at udgifterne er blevet afholdt i forbindelse med opførelsen af en maskinhal. Udgifterne må derfor anses for fradragsberettigede.
...
Indsendelse af yderligere bilagsmateriale
Selskabet har efterfølgende til retten indsendt et omfattende bilagsmateriale.
Skattecenterets udtalelse
Skattecenteret har for Landsskatteretten henvist til, at der er tale om et usikkert regnskabsgrundlag i selskabet.
Det efterfølgende til retten indsendte bilagsmateriale består af en stor bunke usorterede bilag uden redegørelse for, hvilke forhold de fremsendte bilag skal dokumentere. Bilagsmaterialet kan således ikke øremærkes til klagen/punkter/år. Der findes derfor ingen mulighed for at efterprøve det fremsendte materiale. Mange af bilagene er også uden bilagsnumre.
Skattecenteret indstiller derfor, at der ikke gives selskabet medhold i de påklagede forhold.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten kan tiltræde Skattecenterets synspunkter og begrundelse, hvorfor den påklagede skatteansættelse i det hele stadfæstes.
..."
I Landsskatterettens kendelse af 19. december 2007 om indkomståret 2005 for H1.1 ApS hedder det blandt andet:
"...
Landsskatterettens afgørelse
Skattecenteret har nægtet selskabet fradrag for småanskaffelser med 317.860 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattecenterets afgørelse.
...
Sagens oplysninger
...
Selskaber er ejer af ca. 16 brugte varebiler, som dets vikarer kører i, når de skal besøge klienterne.
I 2005 er der på landbrugsejendommen ...1 i ...2 blevet tilbygget et garageanlæg med betongulv til selskabets biler på 1.700 kvm. Det indeholder desuden et værksted og en stokercentral til opvarmning. Der er ikke blevet fremsendt opgørelse til SKAT over lønudgifterne til håndværkere vedrørende nybyggeriet. Der er i virksomheden bl.a. udbetalt løn til SP med i alt 272.384 kr. Den pågældende er en arbejdsmand, der tidligere har været ansat i en murerforretning.
Skattecenterets afgørelse
Selskabet anses endvidere ikke at have godtgjort, at have foretaget småanskaffelser til 317.860 kr., da Skattecenteret ikke har modtaget den ønskede bilagsdokumentation.
...
Selskabets repræsentants påstande og argumenter
...
Udgifterne til småanskaffelser, byggematerialer mv. med 317.860 kr. er blevet afholdt i forbindelse med opførelsen af en hal. Udgifterne må derfor anses for fradragsberettigede.
Indsendelse af yderligere bilagsmateriale
Selskabet har efterfølgende til retten indsendt et omfattende bilagsmateriale.
Skattecenterets udtalelse:
Skattecenteret har for Landsskatteretten henvist til, at der er tale om et usikkert regnskabsgrundlag i selskabet.
Det efterfølgende til retten indsendte bilagsmateriale består af en stor bunke usorterede bilag uden redegørelse for, hvilke forhold de fremsendte bilag skal dokumentere. Bilagsmaterialet kan således ikke øremærkes til klagen/punkter/år. Der findes derfor ingen mulighed for at efterprøve det fremsendte materiale. Mange af bilagene er også uden bilagsnumre.
Skattecenteret indstiller derfor, at der ikke gives selskabet medhold i de påklagede forhold.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Landsskatteretten kan tiltræde Skattecenterets synspunkter og begrundelser, hvorfor den påklagede skatteansættelse i det hele stadfæstes.
..."
Vedrørende indkomståret 2004 for A
Det fremgår af en skrivelse af 24. august 2006 fra SKAT til H1.1 ApS, at selskabets skatteansættelse for indkomståret 2004 blandt andet ændres således, at der ikke godkendes fradrag for udokumenterede biludgifter den 12. april 2004 med 5.600 kr., og at udgifterne anses for afholdt i anpartshaverens interesse og dermed anses som maskeret udlodning. Det fremgår af en sagsfremstilling af samme dato, at bogføringsdatoen for udgiften er den 12. april 2004, at der står reparation på kontospecifikationen, og at der mangler bilag/dokumentation.
Det fremgår af en skrivelse af 24. august 2006 fra SKAT til A, at hans skatteansættelse for indkomståret 2004 blandt andet ændres således, at udokumenterede biludgifter på 5.600 kr. med tillæg af moms 1.400 kr., i alt 7.000 kr. anses som maskeret udlodning.
Det fremgår af en posteringsjournal for H1.1 ApS, at der den 12. april 2004 på kontoen med nummer 1476 og navnet "Autorep." er foretaget en debetpostering med 5.600 kr.
A har fremlagt en række bilag angående køb af diesel, benzin, lak og vask samt parkering i perioden 1. juli 2004 til 27. juni 2005 (ekstrakten side 140-155). Bilagene er sammentalt til 6.019,42 kr. vedrørende diesel, benzin, lak og vask og til 432 kr. vedrørende parkering, i alt 6.451,42 kr. A har endvidere fremlagt registreringsattester for biler registreret med H1.1 ApS som ejer.
Vedrørende indkomståret 2004 for H1.1 ApS:
H1.1 ApS har fremlagt en række bilag angående diesel og benzin samt udlæg til bil, der er sammentalt til 3.087.19 kr. vedrørende diesel og benzin og 2.283 kr. vedrørende udlæg til bil, i alt 5.370,19 kr. Udgifterne anføres at være udlagt privat og ikke fratrukket i regnskabet for regnskabsperioden 1. juli 2003 til 30. juni 2004 (ekstrakten side 297-309).
Det fremgår af en udskrift af kontonummer 1476 for H1.1 ApS, at der den 12. april 2004 under nummer 80149 skete en debetpostering af 5.600 kr. vedrørende "Autorep."
Det fremgår af sagsfremstillingen af 24. august 2006 fra skattemyndigheden som punkt 4, at fratrukne udgifter til småanskaffelser (byggematerialer) på 224.537 kr. reduceres med 86.359 kr. på grund af manglende dokumentation. I sagsfremstillingen hedder det nærmere:
"...
AD punkt 4:
fratrukne udgifter småanskaffelser (byggematerialer) kr. 224.53(7) reduceres med kr. 86.359 på grund af manglende dokumentation
Selskabsbeskatningens forslag til ændring/talmæssig opgørelse:
Ansættelsen forhøjes med kr. 86.359
Sagens faktiske forhold.
Diverse omkostninger/småanskaffelser er fratrukket med kr. 224.537
Ejendommen ...1 ejes af A . Der er tale om en landbrugsejendom med 1 stuehus på 286 m2. De fleste af landbrugsbygningerne 8-9 stk. er fra år 1880.
Landbruget er på 101 ha + skov 5 ha
A udlejer 635 m2 af denne ejendom til selskabet (m2 fordeling?) Vi har ingen kendskab til denne m2 fordeling ud over at stuehuset har et samlet areal på 276 m2.
Stuehuset er 1 1/2 plan med bebygget areal på 276 m2 og 182 m2 (ej benyttet) og kælder 30 m2
A er påbegyndt opførelse af nybygning 1.500 m2 - multihal? Der er udfærdiget lejekontrakt.
Oplysninger fra teknisk forvaltning samt systemet om byggesager på ejendommen ...1:
I maj måned 2000 er der ansøgt om opførelse af maskinhus. I december 2005 har A oplyst til teknisk forvaltning at byggeriet ikke var påbegyndt. Der er tale om en landbrugsbygning på 1147 m2 (maskinhus)
I 2001 er der søgt opførelse af maskinhus og nedrivning af hønsehus ej færdigmeldt.
I teknisk forvaltning ligger der ansøgning af ændret anvendelse af driftsbygning til vikarbureau, hvilket ikke er færdigbehandlet endnu.
As oplysning på mødet i ...3 i april md. 2005
A oplyste, at han/selskabet? var påbegyndt opførelse af multibygning (arkiv/velfærdsbygning for vikarb.). Men der var tale om et landbrugsbyggeri. Byggeriet skulle være på 1500 m2.
...
A har nægtet os adgang til at se virksomheden/lejemålet. Vi spurgte atter på mødet i ...3 og svaret var nej.
..."
I sagsfremstillingen er det videre anført, at følgende udgifter har givet anledning til bemærkninger:
G1 A/S, bilagsnummer 80189, 10.629 kr., bogført 10. juni 2004
G2, bilagsnummer 80191, 32.635 kr., bogført 20. juni 2004
G3 A/S, bilagsnummer 80204, 7.549 kr., bogført 25. juni 2004
G4, bilagsnummer 80227, 16.067 kr., bogført 30. juni 2004
G5, bilagsnummer 80247, 19.479 kr., bogført 30. juni 2004.
De nævnte beløb er sammentalt til 86.359 kr.
I sagsfremstillingen er følgende anført som selskabsbeskatningens endelige konklusion og begrundelsen herfor:
"...
Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om at afholdte udgifter har været erhvervsmæssig/driftsmæssig begrundet i virksomheden forhold , jfr. SL § 6a. Ansættelsen forhøjes derfor med kr. 86.359.
Grundbilagene/fakturaerne indeholder ikke oplysninger om, hvor "vareforbruget" er brugt . Det bemærkes, at fratrukne udgifter anses at være byggematerialer og ikke småanskaffelser.
Der er også henset til, at der er stor usikkerhed på, hvilke bygninger omkostningerne vedr:
* ombygning lejede lokaler
* nybygning på lejet grund
* landbrugsbygningerne i øvrigt der ejes af A
* privatboligen
Skattecenteret finder, at selskabet må bære bevisbyrden for at omtalte udgifter kr. 86.359 vedr. selskabet. Der henses også til de foreliggende omstændigheder, hvor det er konstateret betydelige uregelmæssigheder i selskabets bogførings- og regnskabsforhold som A har ansvaret for.
Idet udgiften ikke er behørigt dokumenteret, kan skattecentret ikke imødekomme anmodningen om at "omkostningerne" skal aktiveres.
Følgevirkning:
Udgiften anses afholdt i anpartshavers og ikke i selskabets interesse. Beløbet beskattes hos A som maskeret udlodning i 2004, jfr. Ligningslovens § 16 a.
..."
De omhandlede fakturaer er fremlagt. De er alle udstedt til H1.1 ApS, ...1.
Der foreligger en lejekontrakt af 3. august 1994 mellem A som udlejer og H1.1 ApS som lejer angående erhvervslokaler med et bruttoetageareal på 635 m2 beliggende ...1. Det anføres, at lejemålet træder i kraft den 3. august 1994, og at det lejede skal anvendes til virksomhed i form af vikarbureau. Det anføres endvidere, at eventuel ombygning/istandsættelser og indretning, der måtte blive forlangt at bygningsmyndigheder, arbejdstilsyn, andre myndigheder eller af lejer som vilkår for den af lejer påtænkte anvendelse af det lejede, foretages af lejer for egen regning. Det anføres endelig, at lejer er berettiget til at foretage ombygning og renovering af de lejede lokaler, og at lejer i tilfælde heraf er forpligtet til at indhente alle nødvendige offentlige tilladelser og godkendelser af de udførte arbejder.
Det fremgår af en kontrol- og udsøgningsblanket for 2004 for A, at han ejer ejendommene ...4, ...5 og ...1, ...2 samt ...7 og ...8. Det fremgår af udskrifter fra SKAT BBR-bygningsniveau, at ...1 er registreret som stuehus til landbrug med et bebygget areal på 275 kvm., og at ...5 er registreret som stuehus til landbrug med et bebygget areal på 80 kvm.
Det fremgår af en revisionspåtegning af 3. januar 2005 fra statsautoriseret revisor VJ, R1, på en årsrapport for 2003/04 for H1.1 ApS, at revisor har revideret årsrapporten. Det er anført, at selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten, og at revisors ansvar er på grundlag af revisionen at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Det er anført, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold. Konklusionen er, at det er revisors opfattelse, at årsrapporten givet et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2004 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. juli 2003 - 30. juni 2004 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Bruttofortjenesten er opgjort til 13.843.846 kr. mod 9.464.774 kr. i det foregående år, og årets resultat er opgjort til 636.935 kr. mod 38.760 kr. i det foregående år.
Det fremgår af en revisionspåtegning af 3. januar 2005 fra samme revisor på Specifikationer til årsregnskabet for regnskabsåret 2003/04 samt Opgørelse af skattepligtig indkomst for indkomståret 2004, at revisor ved udført gennemgang af de skattemæssige opgørelser for H1.1 ApS for indkomståret 2004 ikke er blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at de skattemæssige opgørelser for indkomståret 2004 er udarbejdet i overensstemmelse med gældende skattelovgivning.
I Genpart af revisionsprotokollatet af 3. januar 2005 vedrørende årsrapporten 2003/04 har revisoren blandt andet anført følgende:
"...
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsrapporten givet et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2004 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. juli 2003 - 30. juni 2004 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
...
4. Redegørelse for den udførte revision og rapportering
4.1 Kort redegørelse for den udførte revision og rapportering
...
Revisionen af årsrapporten for 2003/04 er ikke gennemført som oprindeligt planlagt, idet manglende bogføring og afstemninger har medført en øget indsats fra vores side.
...
4.2.2 Begrænsninger i selskabets interne kontrol
På baggrund af selskabets størrelse og organisation er der ikke mulighed for etablering af effektive interne kontroller og funktionsadskillelse. Vi skal derfor anbefale, at selskabets ledelse regelmæssigt gennemgår bogføringen og kontoudtog for de likvide beholdninger. Denne gennemgang kan kompensere for de manglende interne kontroller. Endelig skal vi gøre opmærksom på, at der altid er en risiko for besvigelser, og at en sådan risiko er påvirket af omfanget af ledelsens kontrol.
Vi anbefaler, at gennemgangen sker ugentligt eller månedligt og denne omfatter den seneste uges/måneds salg, indbetalinger samt en aldersopdelt liste over tilgodehavenderne. Vi anbefaler endvidere, at der som en fast procedure kun kan foretages udbetalinger til varekreditorer og andre omkostningskreditorer, som er godkendt af ledelsen.
...
5. Kommentarer til enkeltposter i selskabets årsregnskab
...
5.3. Skattemæssige forhold
Der kan efter vores vurdering herske tvivl om, hvorvidt skattevæsenet vil acceptere fradragsret for alle de udgiftsførte bilag.
...
7. Andre erklæringer og opgaver
7.2 Bogføringsloven
Vi har under vor revision konstateret, at selskabet ikke har foretaget løbende bogføring og afstemninger i årets løb. Vi skal opfordre til, at der fremover sker løbende bogføring og afstemning af selskabets beholdninger, således det sikres, at Bogføringsloven overholdes.
...
Vedrørende indkomståret 2005 for H1.1 ApS:
H1.1 ApS har fremlagt en række fakturaer, der er sammentalt til 317.859,93 kr. (ekstrakten side 403-571). Fakturaerne er udstedt til H1.1 ApS, ...1.
Revisors påtegninger på årsrapporten for 2004/05 og Specifikationen til årsregnskabet samt Opgørelse af skattepligtig indkomst er som det foregående år. Skatteministeriets svarskrift af 6. juni 2008 indeholder en opfordring til H1.1 ApS til fremlæggelse af revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten 2004/05, men fremlæggelse er ikke sket.
Det fremgår af en sagsfremstilling af 30. marts 2006 fra SKAT, at nybygningen på ...1 anses for at tilhøre H1.1 ApS og ikke A, idet der henvises til underskrevne kontrakter af 1. juli 2006. Det fremgår endvidere, at der ikke godkendes fradrag for fratrukne småanskaffelser på 317.336 kr., idet disse udgifter ikke er dokumenteret. Det er anført, at dokumentation ikke er sket ved at fremsende kontokort med bevægelse for perioden 30. januar 2005 til 31. december 2005, og at det er skattecenterets opfattelse, at A også skal føre et sikkert bevis for, hvor udgifterne er holdt. Der henvises herved til, at der er tale om betydelige uregelmæssigheder i selskabets bogførings- og regnskabsforhold.
Forklaring
A har i forbindelse med sin forklaring forevist en fotosamling og forklaret, at det er fra opførelsen af en hal på ejendommen ...1.
A har videre blandt andet forklaret, at H1.1 ApS blev stiftet i 1994 til drift af et vikarbureau for sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. H1 ApS ejer anparterne i H1.1 ApS. A ejer anparterne i H1 ApS. H1 ApS blev først stiftet senere. I 2001 var der 1000 ansatte i H1.1 ApS. I 2004 var antallet af ansatte steget til 1400. Halvdelen var sygeplejersker, og halvdelen var social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Virksomhedens aktivitet var hovedsageligt i hjemmeplejen. Virksomheden havde 80 % af markedsandelen inden for hjemmeplejen. De ansatte var i virksomhed 24 timer i døgnet 7 dage om ugen. Arbejdet foregik hovedsageligt om aftenen, natten og i weekenderne. Aktiviteten foregik således på tidspunkter, hvor værksteder ikke var åbne. Der blev stillet biler til rådighed for de ansatte. Det var nødvendigt for at gøre det muligt for de ansatte at køre ud og tage vagter i hjemmeplejen. Det foregik ofte ude på landet, eksempelvis i ...9, ...10, ...11 og ...12. Der var også aktivitet i ...13.
På grund af vilkårene for de ansatte efter overenskomsterne var det billigere for virksomheden at stille bil til rådighed for dem end at betale dem kørselsgodtgørelse. Der var flere vikarer, der kørte 30.000 til 40.000 kilometer pr. år. Overskuddet i virksomheden steg væsentligt, da der blev indkøbt en bilpark. Ved købet af biler til de ansattes rådighed indgik også et socialt synspunkt. Mange vikarer havde ikke mulighed for at købe en bil selv. I 2004 havde virksomheden 9 biler. I 2005 havde den 14 biler. De foreliggende fakturaer vedrørende tankstationer og parkering har med de ansattes virksomhed at gøre. Der blev parkeret i ...3 i forbindelse med arbejde i hjemmeplejen. Der blev parkeret i ...14 i forbindelse med deltagelse i møder om overenskomster. Det var virksomhedens direktør og bookingpersonale, der deltog i disse møder, og de kørte til møderne i virksomhedens biler. A deltog ikke i driften af virksomheden, men var med ved enkelte møder i ...14. Når de ansatte eksempelvis arbejdede for ...3 Kommune, kørte de også i virksomhedens biler. De ansatte lagde selv ud, når de tankede benzin, men de fik udlægget refunderet over deres lønseddel som konto nummer 4901.
A drev sin virksomhed med planteavl. Som landmand har han selv adgang til diesel på en billigere måde end ved at købe det på tankstationer. Fakturaerne vedrører således ikke hans indkøb af brændstof. Eksemplet på side 149 i ekstrakten på en bon om en tankning den 13. november 2004 kl. 05.39 er en typisk tankning inden afslutning på en vagt. Personalet arbejdede fra kl. 7.00-15.00, 15.00-23.00 og 23.00-7.00. Posteringen af 5.600 kr. i april 2004 på posteringsjournalen (ekstrakten side 78) angår driftsudgifter vedrørende virksomhedens biler. Kontoen skulle hedde "auto/rep". Det var altid revisoren, R1, der foretog bogføringen, og vedkommende har sikkert anvendt en forkortelse. Grunden til at, der alene er bogført 5.600 kr., selvom der er kvitteringer på 6.451 kr., er, at personalet nogle gange først afleverede fakturaer til refusion senere. Bogføringen blev derfor foretaget efter de foreliggende fakturaer. Det kan udelukkes, at benzinudgifterne er fratrukket på en anden konto i selskabet. Bogføringen skete på virksomhedens kontor, og A overværede det. Det er revisoren, der har foretaget den sammentælling, der fremgår af side 297 i ekstrakten. Der er igen tale om forbrug vedrørende benzin, diesel og parkering. Færgebilletter og bropenge angår møder i ...14 med fagforeningerne. Udgiften til G6 angår, at der var udenlandske sygeplejersker ansat.
Ingen af udgifterne vedrører A personligt. Nogle gange ventede de ansatte med at indgive arbejdssedler til januar for arbejde i november og december. Der kan derfor være periodemæssige forskydninger i opgørelserne. A bor selv 250 meter fra ...1. Der blev opført en hal på ...1 fra 2004-2005. På billederne fra opførelsen ses voksenlærlingen SJ fra Sudan deltage i arbejdet. Stålspærrene blev rejst på en dag. SJ ses på side 6 i fotosamlingen. På side 14 ses stilladset. På side 15 ses tømrerne. På side 16 ses sakseliften. På side 19 og 20 ses hallen. Til venstre i bygningen var der kontorlokaler i hele hallens længde. 300 m2 blev udlejet af H1.1 ApS til A. Han brugte arealet til opbevaring af landbrugsmaskiner. Han betalte en årlig leje på 120 kr. pr. m2. Den 1. juli 2006 blev der indgået en lejekontrakt med A som udlejer og H1.1 ApS som lejer angående jorden. A husker ikke præcist, hvornår hallen var færdig, men det var senest pr. 1. juli 2006. Det var vist tidligere, måske allerede i 2005. ...6 er As privatbolig. Han bor i stuehuset på ejendommen.
Han ejer også ...5, der er udlejet til en ingeniør. Ejendommen er på 5,5 hektar. Det er en landbrugsejendom. Lejeren har ansvaret for vedligeholdelse. A ejer også ejendommen ...4. Den er på 2,2 hektar. Den er ubebygget. Det er et naturskønt område. Han ejer også en ejendom i ...10, ...8 eller ...7. Det er en ubebygget grund, som han købte i 1991. Hans forlovede døde i 2001, og han fik derfor ikke bygget på grunden. Den nævnte ansøgning fra 2000 om opførelse af et maskinhus angår ikke hallen på ...1, men en anden bygning. Hallen blev taget i brug i 2005/2006. Hallen havde flere formål. Der var et stort kontor til H1.1 ApS på ca. 300 m2. Der var et værksted på flere hundrede kvadratmeter angående H1.1s biler. Der kunne skiftes dæk og ske bilvask i dette rum. Der var også et parkeringsområde til bilerne. Et par hundrede kvadratmeter blev anvendt til arkiv. Der var højreoler med 56 meter i længden og 1 meter i dybden. Opførelsesprisen var ca. 1,7 millioner kroner. Der var en aftale med SKAT om, at det hele kunne fratrækkes som småanskaffelser. Der er sket fratrækning med 1,7 millioner kr., hvoraf skattemyndighederne har anerkendt ca. 1,3 millioner kr.
Udgiften på 10.029 kr. til G1 vedrører bolte til byggeriet. Udgiften på 32.635 kr. til G2 vedrører pexrør til gulvvarme og forstærkninger af fundamentet. Fakturaen på side 287 i ekstrakten fra G3 vedrører også byggeriet. Fakturaen på 16.067 kr. vedrører kabler til strøm til byggeriet. Fakturaen på 19.479 kr. vedrører materiale til fastgørelse af muren til stålkonstruktionen. De fakturaer, der i ekstrakten på side 408-571, vedrørende udelukkende materialer til brug for hallen. Fakturaen på side 408 vedrører køb af et restparti vinduer og døre. Fakturaen side 409 vedrører gulvvarme. Fakturaen side 417 vedrører gulvplader til isolering ved stålsøjlerne. Fakturaen side 418 vedrører rejsegilde. Håndværkerne ønskede et rejsegilde. G7 gav optændingsblokke og trækulsbriketter til rejsegildet uden beregning, nok fordi H1.1 var en god kunde. Fakturaerne på side 427-429 vedrører spær til hallen. Fakturaen side 437 angår grej til de 2 voksenlærlinge. H1.1 var forpligtet til at anskaffe nødvendigt håndværktøj til dem. Fakturaen side 454 angår kontormøbler. Der blev indkøbt brugte G8 kontorstole. Fakturaen side 512 og 513 angik køb af støvsuger mv. for, at der kunne støvsuges i kontorbygningen. Der blev senere indkøbt en fejemaskine til hallen. Fakturaen side 414 angår indkøb til et badeværelse i kontorbygningen. Det var et lovkrav, at personalet havde adgang til bad. A havde 2 badeværelser i sit eget hus. Støvsugeren blev indkøbt, fordi hallen var ved at være færdig. A kan på tilsvarende vis som sket vedrørende de nævnte fakturaer redegøre for alle fakturaer i sagen.
Procedure
Sagsøgerne har til støtte for deres påstande nærmere anført, at der er sket dokumentation for afholdelse af de omhandlede transportudgifter, og at disse udgifter har den fornødne erhvervsmæssige relevans. Skattemyndighederne har ikke reel grund til at betvivle, at udgifterne er afholdt i virksomhedens interesse. H1.1 ApS drev en virksomhed med et udtalt transportbehov. Det ses af bonerne, at udgifterne er afholdt på skæve tidspunkter af døgnet og hovedsageligt i lokalområdet. Der er intet, der tyder på, at der er tale om private udgifter for A, der i øvrigt havde adgang til brændstof via sin landbrugsdrift. Der kan intet udledes af, at der i bogføringen er anvendt forkortelsen "autorep." Den beløbsmæssige divergens mellem de bilag, som A har fremlagt, og de bilag, som H1.1 ApS har fremlagt, har udelukkende baggrund i en periodemæssig forskydning. Vedrørende opførelsen af den nye hal har skattemyndighederne i hele forløbet været enige i, at opførelsesudgifterne som sådan var fradragsberettigede, men blot afvist fradrag for nogle enkelte udgifter med en begrundelse om manglende dokumentation.
Det er kun en løs antagelse fra skattemyndighederne, når det anføres, at udgifterne kan vedrøre en helt anden ejendom, og antagelsen er ikke underbygget på nogen måde. Alle fakturaer er udstedt til H1.1 ApS på adressen ...1, ...2. A har i sin forklaring på overbevisende måde redegjort for udgifternes sammenhæng med opførelse af hallen. Når Skatteministeriet under sin procedure har anført, at udgifterne til opførelse af hallen ikke kan tillades fradraget, fordi der ikke er tale om en driftsudgift, er der tale om et nyt anbringende, der ikke kan tillades fremsat så sent som under proceduren.
Sagsøgte har til støtte for sine påstande nærmere anført, at der ikke findes dokumentation for den udgift på 5.600 kr., der er bogført som vedrørende "autorep". Summen af de bilag, som sagsøgerne har henvist til, udgør et andet beløb end 5.600 kr., og nogle af bilagene har datering senere end bogføringsdatoen. Sagsøgerne bærer bevisbyrden for fradragets rigtighed, og bevisbyrden skærpes ved, at der efter revisionspåtegningerne var uorden i bogføringen. H1.1 ApS har ikke bevist, at fakturaerne fra G1 A/S, G2, G3 A/S, G4 og G5 vedrører fradragsberettigede driftsudgifter i selskabets virksomhed. Bevisbyrden skærpes af forholdet omkring uorden i bogføringen og af det forhold, at A ejer flere andre ejendomme, som fakturaerne kan vedrøre. H1.1 ApS har heller ikke bevist, at fradraget på 317.860 kr. vedrørende småanskaffelser vedrører driftsudgifter. Det er ikke dokumenteret, at udgifterne vedrører en hal på ...1, og flere af udgifterne har efter deres art en privat karakter. Det gælder eksempelvis udgifterne til badeværelsesinventar, grill og støvsuger.
A har under hovedforhandlingen forklaret, at udgifterne nærmere vedrører nyopførelse af en hal på ...1, og hvis det er tilfældet, kan udgifterne allerede af denne grund ikke fradrages, idet anlægsudgifter ikke kan være fradragsberettigede driftsudgifter. Der er ikke herved tale om et nyt anbringende, idet Skatteministeriets hovedanbringende under hele sagen har været, at sagsøgerne ikke har dokumenteret, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter. Sagsøgerne har trods opfordring hertil undladt tidligere at komme med nærmere oplysninger om, hvad udgifterne nærmere vedrører, og sagsøgte kan derfor ikke afskæres fra at gøre gældende, at udgifter efter deres art ikke kan være fradragsberettigede, hvis der er tale om udgifter til nyopførelse af en hal. Der henvises herved til, at Skatteministeriet i svarskriftet af 6. juni 2008 i BS 7-376/2008 på side 6 opfordrede sagsøgeren til at fremlægge dokumentation for opførelsen og færdiggørelsen af en maskinhal, hvis det også nu blev gjort gældende, at udgifterne eller dele af disse vedrører maskinhallen. I replikken af 10. oktober 2008 opfordrede sagsøgeren sagsøgte til at redegøre for relevansen af denne opfordring, herunder oplyse hvorvidt det blev bestridt, at der var opført en hal. I duplikken af 4. december 2008 genfremsatte Skatteministeriet herefter opfordringen og anførte, at opfordringen er relevant for vurderingen af, i hvilken forbindelse udgifterne til småanskaffelser er afholdt, herunder hvilke bygninger udgifterne relaterer sig til, og om bygningerne tilhører hovedanpartshaven eller selskabet. Skatteministeriet anførte endvidere, at dette var nødvendigt til vurderingen af, om udgifterne var fradragsberettigede driftsudgifter vedrørende sagsøgerens virksomhed. Hvis retten finder, at der er tale om et nyt anbringende, bør det tillades fremsat i medfør af retsplejelovens 363, stk. 1, idet det beror på manglende oplysninger fra sagsøgeren, at det ikke tidligere er kommet frem, at udgifterne relaterer sig til nyopførelse af en hal.
Rettens begrundelse og afgørelse
Vedrørende spørgsmålet om fradrag for biludgifter for indkomståret 2004:
Det fremgår af posteringsjournalen og udskrift af konto nummer 1476 vedrørende autodrift for H1.1 ApS, at der for datoen 12. april 2004 skete en debetpostering af et beløb på 5.600 kr. og med henvisning til bilag nr. 80149 og teksten "Autorep." Sagsøgerne har ikke fremlagt et bilag med nummer 80149, men en række kopier af diverse udgifter vedrørende køb af brændstof, parkering og færgetransport. Sammentalt beløbsmæssigt passer disse udgifter ikke med debetposteringen på 5.600 kr. Da sagsøgerne ikke på opfordring herom har kunnet godtgøre, at debetposteringen på 5.600 kr. vedrører en fradragsberettiget driftsudgift for H1.1 ApS, må det anses for at være med rette, at skattemyndighederne har ændret skatteansættelserne for sagsøgerne som sket for så vidt angår manglende godkendelse af et fradrag på 5.600 kr. for selskabet og antagelse af maskeret udlodning til A for et tilsvarende beløb. Fremlæggelse af de nævnte kopier angående andre biludgifter sammenholdt med As forklaring kan under de foreliggende omstændigheder, hvor revisor har haft bemærkninger til de bogføringsmæssige forhold i virksomheden, og hvor rigtigheden af en given postering ikke har kunnet dokumenteres, ikke anses som tilstrækkelig dokumentation for indrømmelse af et fradrag som påstået af sagsøgerne.
Vedrørende spørgsmålet om et fradrag på 86.359 kr. for indkomståret 2004 og et fradrag på 317.860 kr. for indkomståret 2005:
Det bemærkes indledningsvis, at H1.1 ApS tidligere i sagsforløbet har benævnt fradraget på 86.359 kr. som vedrørende værktøj til de ansatte, men af retten efter hovedforhandlingen forstår selskabet således, at fradraget i lighed med fradraget på 317.860 kr. vedrører nyopførelsen af hallen på ...1, men at der herunder også blev afholdt udgifter til indkøb af værktøj.
Vedrørende fradraget på 86.359 kr. fremgår det af sagsfremstillingen af 24. august 2006 fra Selskabsbeskatningen, at der var tvivl om, hvorvidt udgifterne vedrørte ombygning af lejede lokaler, reparation af landbrugsbygningerne i øvrigt, egen privatbolig eller nybygning under opførelse, og at udgifterne ikke kunne adskilles fra øvrige bygninger ejet af A.
I et brev af 24. august 2006 fra SKAT til H1.1 ApS anføres det vedrørende fradraget på 317.860 kr., at det er Skattecenterets opfattelse, at A skal føre et sikkert bevis for, hvor udgifterne er afholdt, idet der henvises til, at der er tale om betydelige uregelmæssigheder i selskabets bogførings- og regnskabsforhold.
Skatteministeriet har under hele sagen som sit hovedanbringende gjort gældende, at det påhviler H1.1 ApS at godtgøre, at udgifterne har karakter af fradragsberettigede driftsudgifter, og at dette ikke er godtgjort. Retten finder ikke, at H1.1 ApS kan anses for på et tidligere tidspunkt end under hovedforhandlingen at være fremkommet med oplysning om, at de omhandlede udgifter vedrører nyopførelse af en hal på ...1, ...2, selvom såvel skattemyndighederne forud for retssagen og Skatteministeriet under retssagen er fremkommet med opfordringer til H1.1 ApS om at præcisere udgifternes karakter. Skatteministeriet er derfor ikke afskåret fra under sit hidtidige hovedanbringende at gøre gældende, at udgifterne allerede efter deres karakter ikke kan være fradragsberettigede som en driftsudgift, hvis det kan anses som dokumenteret, at de vedrører nyopførelse af en hal.
Under de foreliggende omstændigheder, hvor revisor har haft bemærkninger til de bogføringsmæssige forhold i virksomheden, og hvor A via et holdingselskab ejer anparterne i H1.1 ApS, selv ejer den ejendom, hvorfra selskabet driver virksomhed og selv ejer og bor på en anden ejendom i nærheden, kan hans forklaring om de enkelte fremlagte fakturaer ikke i sig selv anses som tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter. Når dette sammenholdes med, at der efter forklaringen er tale om en udgiftstype, der ikke kan anses for en sædvanlig driftsudgift, finder retten ikke, at H1.1 ApS har godtgjort, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter, og det må derfor anses for at være med rette, at skattemyndighederne har ændret selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2004 og 2005 som sket.
Skatteministeriets påstand om frifindelse i de 3 sager tages herefter til følge.
Sagsomkostningerne er fastsat således, at beløbene vedrører sagsøgtes udgift til advokatbistand.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for de påstande, som sagsøgerne, A og H1.1 ApS, har rejst under disse sager.
I sagsomkostninger skal A betale 10.000 kr. til Skatteministeriet, mens H1.1 ApS skal betale 20.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage.