Dato for udgivelse
31 okt 2011 13:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 okt 2011 15:00
SKM-nummer
SKM2011.699.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1808/2010
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk indkomst + Personlig indkomst
Emneord
Dobbeltdomicil, ophold, ejendom
Resumé

Sagsøgeren var fraflyttet Danmark og havde i en årrække ikke været skattepligtig her. Sagsøgeren ansås imidlertid for fuld skattepligtig til Danmark i det omtvistede indkomstår, da sagsøgeren ejede fast ejendom i Danmark, da sagsøgeren opholdt sig i Danmark - sammen med sin familie - ca. en tredjedel af tiden, og da sagsøgeren varetog erhvervsmæssige interesser under sine ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Der forelå ikke dobbeltdomicil i sagen.

Reference(r)
Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1
Kildeskatteloven § 7, stk. 1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-2 D.A.1.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2011-2 D.A.1.1.1

Parter

A
(Advokat Peter Gerken)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Mette Sheraz Rovsing)

Afsagt af byretsdommer

Helle Korsgaard Lund-Andersen

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 11. oktober 2010, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark for indkomståret 2009.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten traf den 8. juli 2010 afgørelse i sagen, og det hedder i afgørelsen

"...

Klagen til Landsskatteretten skyldes, at klageren er anset for fuld skattepligtig til Danmark, og at klagerens forskudsopgørelse for 2009 er blevet ændret til 600.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for at være fuld skattepligtig til Danmark.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Klageren ejer virksomheden H1 ApS i ...1, hvori han også er direktør. I henhold til R75 er der ikke indberettet oplysninger om lønninger fra selskabet eller om fri bil for indkomstårene forud for 2009. Desuden ejer klageren virksomheden H2 e.K. i Tyskland, og har tidligere drevet anden virksomhed i Tyskland via virksomheden H3 GmbH. Der er ikke givet oplysninger omkring det tyske firmas aktiviteter til SKAT. Der er fremlagt oplysninger omkring klagerens tyske virksomhed fra de tyske myndigheder, og heraf fremgår blandt andet, at der ikke er ansat personale i Tyskland, og at det således er personale i Danmark, som varetager den tyske virksomheds aktiviteter.

Klageren ejer ejendommen beliggende ...2, ...11, hvor hans ægtefælle og børn bor. Overfor de tyske myndigheder har klageren oplyst sin adresse til at være ...3, Tyskland, men dette er ikke oplyst til det danske folkeregister.

På grund af ovenstående politianmeldte SKAT klageren, og der blev som følge heraf foretaget ransagning på ...2, ...11, og på ...3, Tyskland, samt på klagerens firmaadresse i henholdsvis Tyskland og ...1.

Der blev ved ransagningen blandt andet taget billeder fra ...2, ...11, hvoraf det fremgår, at klagerens navn står på navneskilt på huset og på postkassen, ligesom der forefandtes herretøj og -sko i huset og andre effekter, der kan knyttes til klageren, og som indikerer, at han har ophold i huset.

Der er fremlagt afhøringsrapport fra afhøringen af den person, som har bopæl på adressen ...3, Tyskland. Heraf fremgår blandt andet, at hun på vegne af klageren flyttede hans adresse til ...3, Tyskland, pr. 14. maj 2007. Der foreligger ikke nogen lejekontrakt. Han betalte et beløb om måneden, for at hun stillede folkeregisteradresse og værelset til rådighed for ham. Videre fremgår det af rapporten, at hun aldrig har set klageren på adressen, at han ikke havde nøgle til hoveddøren, og at hun er sikker på, at han aldrig har benyttet værelset, da hun eller hendes mand i så fald måttet have lukket ham ind.

SKAT har gennemgået det materiale, som blev beslaglagt på klagerens forretningsadresse i ...1, hvor selskabet H1 ApS holder til. Det er blevet konstateret, at selskabet har betalt samtlige udgifter vedrørende en personbil. Klageren har ikke selvangivet fri bil.

Ligeledes konstaterede SKAT ved gennemgang af regnskabsmaterialet fra selskabet, at der er udbetalt salgsprovision til klageren, ofte i form af kontante hævninger fra selskabets konto. I 2008 er der hævet 199.206 kr., og i perioden 1. januar 2009 til 31. juli 2009 er der hævet 88.524 kr. Her foruden har klageren oppebåret løn på 3.000 euro pr. måned, svarende til ca. 22.000 - 23.000 kr. pr måned.

Skatteankenævnets afgørelse

Efter gennemgang af det af SKAT fremlagte materiale herunder billederne fra ejendommen ...2, ...11, og kopi af afhøringsrapport er det skatteankenævnets opfattelse, at klageren har bevaret rådighed over bolig i Danmark og dermed er fuld skattepligtig til Danmark.

Klageren har ikke dokumenteret, at der er betalt forskudsskat i Tyskland af den forventede indkomst i Tyskland i 2009, ligesom der ikke ses at være indgivet selvangivelse for 2008 i Tyskland.

Alle udgifter vedrørende selskabets bil er afholdt af selskabet, og det er konstateret, at klageren tager bilen med til bopælen på ...2, ...11, ligesom den er blevet benyttet på dage uden for normal arbejdstid. Skatteankenævnet kan tilslutte sig SKATs afgørelse om, at klageren har fri bil til rådighed og kan ligeledes tilslutte sig, at værdien heraf ansættes til 100.000 kr., beregnet med udgangspunkt i en skønnet handelsværdi, der under hensyntagen til oplysninger om bilens stand og antal kørte kilometer er fastsat til 430.000 kr. - 450.000 kr.

Med udgangspunkt i oplysningerne om modtaget løn, salgsprovision og beregnet værdi af fri bil kan skatteankenævnet tiltræde, at klagerens forskudsopgørelse for 2009 ansættes til 600.000 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren er ikke fuld skattepligtig til Danmark men til Tyskland.

Sagen baserer sig udelukkende på materiale udarbejdet af SKAT i forbindelse med en undersøgelse af, hvorvidt klageren er skattepligtig til Tyskland eller Danmark.

Der er på intet tidspunkt fremlagt dokumentation for, i hvilket omfang klageren opholder sig i Tyskland henholdsvis Danmark, og der foreligger ikke dokumentation for, hvorledes forskudsopgørelsesreguleringen på 600.000 kr. fremkommer. Der forligger ligeledes ikke dokumentation for, at der ved ændringen er taget høje for, at klageren har betalt fuld skat i Tyskland, og der er således heller ikke taget højde for, hvorvidt klageren er fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark.

Der er intet civilretligt grundlag for beskatning i Danmark.

Det gøres gældende,

-

at klageren er skattepligtigt til Tyskland

-

at klageren har bopæl i Tyskland

-

at centrum for klagerens arbejdsliv og sociale liv er i Tyskland

-

at klageren har betalt skat af sin indkomst i Tyskland

-

at SKAT på ingen måde har dokumenteret, at grundlaget for beskatning i Danmark er til stede

-

at SKAT ikke har redegjort for det grundlag, der efter de almindelige regler om ophold i ind- og udland afgør, hvorvidt en borger er skattepligtig til Danmark

-

at SKAT bærer bevisbyrden herfor

-

at SKAT ikke har løftet denne bevisbyrde

-

at grundlaget for ændring af forskudsopgørelsen materielt set ikke er til stede.

Endvidere gøres det for så vidt angår størrelsen af den gennemførte ændring på 600.000 kr. gældende,

-

at beløbet er udokumenteret

-

at skønnet ikke hviler på et sagligt og veldokumenteret grundlag

-

at der ved opgørelsen ikke er taget højde for den skat, som klageren må forventes at betale i Tyskland

-

at SKAT ikke har forholdt sig til reglerne om begrænset skattepligt/lempelsesreglerne

-

at det af SKAT foretagne skøn hviler på et så ufuldstændigt grundlag, at dette må tilsidesættes.

Endeligt gøres det gældende,

-

at SKAT ikke nærmere har dokumenteret grundlaget for opgørelsen af skattepligt vedrørende motorkøretøjet.

Der er ikke selvstændigt fremdraget forhold, der kan begrunde skattepligt til Danmark.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der har bopæl her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I praksis vil statuering af bopæl efter kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Det er Landsskatteretten opfattelse, at klageren er fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1. Der er herved henset til, at klageren ejer en helårsbolig på adressen ...2 i ...11, hvor klagerens ægtefælle og børn bor. Der er endvidere henset til, at det af sagens materiale, herunder afhøringsrapporten og de billeder, der blev taget fra ejendommen ...2, ...11, må lægges til grund, at klageren opholder sig i Danmark.

Da klageren også anses for at have bolig til rådighed i Tyskland, idet det anses for godtgjort, at han lejer sig boligmulighed på ejendommen ...3, Tyskland, er han ligeledes skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, og der foreligger således dobbeltdomicil.

Hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i Danmark og i Tyskland skal vedkommende i medfør af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Tyskland og Danmark anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten:

1.

Har fast bolig til rådighed

2.

Har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, det vil sige hvor midtpunktet for livsinteressen er

3.

Sædvanligvis opholder sig eller er statsborger.

Der er tale om en prioriteret orden.

Klageren har under henvisning til ovenstående fast bolig til rådighed i såvel Tyskland som i Danmark, og derfor må der foretages en vurdering af, hvor midtpunktet for klagerens livsinteresse er.

Klageren har sin familie, herunder ægtefælle og børn i Danmark, ligesom han har økonomiske interesser her i landet via sit selskab, som han tilmed er direktør i. Henset hertil og til, at de erhvervsmæssige aktiviteter, som klageren efter det oplyste har i Tyskland, må anses for i væsentligt omfang at blive administreret fra Danmark, er det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens personlige og økonomiske forbindelser er størst til Danmark, hvorfor beskatningsretten tilkommer Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Den påklagede afgørelse om skattepligt stadfæstes derfor.

For så vidt angår den skønsmæssigt opgjorte forskudsregistrering henvises til skatteforvaltningslovens § 11 stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at Landsskatteretten ikke har hjemmel til at behandle klager over forskudsregistreringen.

..."

Supplerende oplysninger

Tysk politi afhørte den 18. august 2009 IU, ...3, Tyskland. Det hedder i referatet af afhøringen bl.a.

"...

Hr. A tildelte mig følgende opgaver:

At afhente hans post, at åbne den, at skanne den ind, at maile den til ham. Originalposten har jeg eftersendt til ham.

Det som jeg havde indskannet, er stadigvæk, som tidligere oplagret på min PC og er blevet undersøgt af Deres kolleger. "

...

Før den 14.05.2007 var Hr. A tilmeldt i ...4, Tyskland.

På hans vegne har jeg, den 14.05.2007, flyttet ham til min adresse.

På hans anmodning har jeg stillet et beboelsesværelse til rådighed for ham, i starten sågar en lille lejlighed (indtil 31.12.08).

Jeg har ikke tegnet nogen skriftlig lejekontrakt.

Allerførst inkasserede jeg 50,-- i kvartalet, så 50,-- om måneden, for nuværende 75,-- om måneden for til-rådighed-stillelsen af folkeregisteradresse og for værelset.

Hr. A overførte mine fakturabeløb fra forskellige banker.

...

Spørgsmål:

Hvor ofte har Hr. A benyttet beboelsesværelset?

Svar:

Det kan jeg ikke fortælle dem.

Jeg har aldrig nogen sinde set ham her. Han havde ikke nogen nøgle til hoveddøren/gadedøren. Derfor var det nødvendigt for ham at ringe på her. Jeg ved også fra min mand, at han aldrig ville have lukket ham ind, dersom jeg ikke havde været her. Jeg kan af den årsag kun entydigt sige, at han aldrig har benyttet værelset.

Jeg havde sagt til ham, at han skulle melde sig forud her, før han kom herhen.

På de tidspunkter, hvorpå han ikke ville komme, kunne jeg så nemlig benytte værelset privat, eller udleje det på anden vis. Begge dele har jeg da også lejlighedsvist gjort.

Hr. As navn har kun været på postkassen siden sidste uge. Tidligere er posten dog ankommet, endskønt hans navn ikke stod på postkassen, da postbuddet vidste besked.

Spørgsmål:

Hvor ofte var Hr. A på sit kontor i ...5, Tyskland?

Svar:

Jeg ved ikke, hvor ofte han var der.

På kontoret har jeg truffet ham to gange:

Ca. den 14.05.2007.

På en dag i juli 2008 havde han tilmed kundesamtaler på sit kontor. Det kan jeg se ud af min faktura af 30.09.08

Jeg kan ikke erindre noget om yderligere møder med ham, men jeg kan ikke udelukke, at der har været yderligere møder.

Jeg ved, at han vil komme til ...5, Tyskland den 15.09.09.

Nogle gange - i begyndelsen - ringede han til mig, for at sige til mig, at han var på vej til ...5, Tyskland. Dette er dog blevet sjældnere i den seneste tid.

Jeg ved, at Hr. A er kommet til logen igennem hr. HM.

Jeg har set invitationer til medlemstræf i logen, fordi disse er gået til ...6, Tyskland.

Jeg har ikke indskannet dem i almindelighed, men derimod bare eftersendt dem til ham direkte.

Hvorvidt han altid har benyttet disse invitationer, ved jeg imidlertid ikke.

Hvor han har boet, når han var i ...5, Tyskland, ved jeg ikke.

Spørgsmål:

Hvad kan De udtale Dem om med hensyn til Hr. As private situation i Danmark?

Svar:

Han har fortalt mig, at han har fem børn.

Hvor de bor, og hvor han bor, ved jeg imidlertid ikke.

Hans post sender jeg til adressen ...7 i ...1. Som telefonnummer har jeg indprogrammeret: 0045 .. .. .. ...

Han har fortalt mig, at der skulle være et dansk firma i ...1.

Jeg har også ført telefonsamtaler med nogle af hans medarbejdere. Jeg kan huske MM, IS, IT, IL, LN (Bogholder, som dog hurtig har sagt op, fordi hun ikke kunne komme ud af det med hans finansielle mentalitet).

..."

Det fremgår af et brev af 1. maj 2011 fra logen, ...5, Tyskland, at sagsøgeren har været medlem af logen siden 1996, og at sagsøgeren kom regelmæssigt i logen frem til 2007. Det fremgår videre, at sagsøgeren derefter er kommet sjældnere af personlige og arbejdsmæssige grunde.

Af et brev af 1. maj 2011 fra frisørforretningen G1, ...5, Tyskland, fremgår, at sagsøgeren 4-6 gange årligt siden 1995 er blevet klippet hos dem.

Industri- og Handelskammeret, ...5, Tyskland, har i et brev af 4. maj 2011 bekræftet, at sagsøgeren var medlem af kammeret i perioden 1996-2007.

G2 Sportsverein, ...8, Tyskland, har i et brev af 5. juni 2011 oplyst, at sagsøgeren var aktivt medlem af foreningen i perioden 2001-2008.

Læge dr. med. GM har i et brev af 10. juni 2011 oplyst, at sagsøgeren har været patient i hans og hans forgængers praksis siden 1995.

Endelig har tandlæge NP og tandlæge KV oplyst, at sagsøgeren har været patient hos dem i henholdsvis ...9, Tyskland og ...10, Tyskland. Tandlæge NP har angivet sagsøgerens private adresse til ...2, ...11.

Ved sagsøgerens erhvervelse af ejendommen beliggende ...2, ...11, erklærede sagsøgeren i forbindelse med skødets tinglysning, at han tidligere havde haft bopæl i Danmark i et tidsrum af mere end 5 år, og at han agtede at tage fast bopæl på den købte ejendom.

Det fremgår af en tankningsoversigt for 2008 udarbejdet af SKAT, at sagsøgeren har tanket 75 gange i Danmark, heraf 27 tankninger i eller tæt på ...11, mens der er tanket 37 gange i Tyskland og 4 gange i Holland.

Der er forevist fotos fra sagsøgerens ejendom på ...2.

Forklaringer

har forklaret, at han er uddannet korrespondent med en økonomisk overbygning, som han tog i Tyskland. Han flyttede til Tyskland i januar 1984, hvor han fik arbejde hos en agent for danske møbler. Efter få måneder blev han i stedet selvstændig agent i Sydtyskland, hvilket han var i ca. 3 år. Derefter flyttede han til ...12, Tyskland, hvor han fortsatte som agent frem til 1992, hvor han flyttede til ...5, Tyskland. I ...5, Tyskland arbejdede han i 4 år for erhvervsministeriet som rådgiver for danske virksomheder. Han havde kun bopæl i Tyskland og betalte skat i Tyskland. I 1996 startede han H3, der i begyndelsen var en personlig drevet virksomhed.

Senere blev det et GmbH, da ejerkredsen blev udvidet med bl.a. hans ekskone og hans daglige leder, PS. Han fik flere og flere henvendelser fra tyske firmaer, der gerne ville ind på det danske marked, og da de tyske kunder gerne ville have kontakt til et firma med base i Danmark, stiftede han et nyt selskab, H1 ApS, sammen med LJ, der ejede 40 % af selskabet. H1 ApS har flest tyske kunder, mens det tyske selskab har flest danske kunder. Det er ham, der er kundeopsøgende, og han arrangerer bl.a. foredrag. Han har arbejdet meget for G3, der er ejet af et antal kommuner, og han har til opgave at tiltrække udenlandske virksomheder, der vil slå sig ned i området. Det meste af hans arbejde består i kundemøder og etableringer af netværker. I starten lavede han alt selv, men som tingene udviklede sig, fik han også ansatte. H1 ApS var også kunde hos H3 Gmbh. Han kører 80-100.000 kilometer om året, og de fleste kilometer køres i Tyskland. Omkring 2003 mødte han sin nuværende hustru, VJ, der da boede i ...13. De var enige om, at han skulle udleve sit arbejde og sin frihed i Tyskland, og at de derfor skulle have et liv hver for sig, idet hun ville bo i Danmark sammen med sine to døtre. De valgte at købe hus i ...11 i 2003. Det var ham, der stod som køber, idet hans hustru stod i RKI. Han fortsatte sit arbejde i Tyskland, og når det var muligt, besøgte han familien i ...11. Der opstod uenighed i ejerkredsen omkring 2003, og det medførte økonomiske problemer for ham, idet en medarbejder efter hans opfattelse bl.a. tog af kassen. På grund af de økonomiske problemer måtte han opsige sin lejebolig i ...5, Tyskland. Han mener, at han i en periode både havde lejligheden i ...5, Tyskland og huset i ...11, men det havde han altså ikke råd til. Han måtte også opsige mange af sine medarbejdere. Han fik i stedet bl.a. et værelse stillet til rådighed hos hans logeven SM. Han havde også sin adresse der, men betalte ikke husleje. Han gav nu og da en middag. Derefter flyttede han til et værelse hos sin ven, HM, ...4, ...9, Tyskland. Han betalte ikke husleje, men gav også ham en middag engang imellem. Han havde nøgle til begge adresser. HM var ansat hos ham, men da han også tog af kassen, måtte han flytte igen. Han fik via sin tyske advokat kontakt til IU, der skulle hjælpe ham administrativt, og han lejede også et værelse hos hende.

Det fik han i midten af 2007. Han var kun på adressen en gang, da han ikke længere havde kontor i ...5, Tyskland, og når han var i ...5, Tyskland, var det ofte sammen med kunder, hvorfor han valgte at bo på hotel. Han har mange venner, bl.a. i ...14, Tyskland og ...15, Tyskland, og der bor han ofte, når han er i området. Han har fortsat adresse hos IU, hvor han også modtager sin tyske post. I 2009 havde han samme stærke tilknytning til Tyskland, som han havde haft i alle de foregående år. Han tjente alle sine penge i Tyskland. Foreholdt tankningsoversigten for 2008, der er udarbejdet af SKAT, har sagsøgeren forklaret, at han kører dieselbil, hvorfor han så vidt muligt tanker i Danmark, da diesel er væsentlig billigere i Danmark. Når han har tanket i ...11området, har han de fleste gange også været på besøg hos familien i ...11. Han vil tro, at han er ca. en tredjedel af tiden i ...11. Han har ikke ført registreringer over, hvor han har været de enkelte dage. Han deltager kun i begrænset omfang i familiens aktiviteter i ...11. Han har sine forældre i Danmark, og derudover har han kun to gamle venner i Danmark. Derimod har han en meget stor vennekreds i Tyskland, som han ses med jævnligt. Han deltager i møder i logen i ...5, Tyskland 1-2 gange om måneden, og han skal fejre sin 50-års fødselsdag med sine venner i Tyskland. Han skal også holde fødselsdag i ...11 med lidt familie og få venner. Hans navn står på postkassen i ...11, hvor han bl.a. modtager post vedrørende ejendommen, f.eks. forsikringspapirer mv. Han husker ikke, at han har underskrevet erklæringen vedhæftet skødet om, at han ville tage fast bopæl på adressen. Det er hans underskrift, men han må have skrevet under på den, da han skrev under på alle de andre papirer. Advokaten nævnte ikke noget om bopælspligt. Han havde ingen opgaver i det danske selskab. LJ arbejdede for det danske selskab, og senere overtog MM arbejdet. MM træffer alle beslutninger i selskabet. Det sker, at hun ringer til ham og vender enkelte ting, men de har aldrig været uenige. Hans personlige papirer opbevares på ejendommen i ...11. Han har ikke modtaget løn fra H1 ApS, men H1 ApS har udbetalt bl.a. salgsprovision til H3 GmbH. På grund af hans likviditetsmæssige problemer sammenholdt med problemerne med bankdage, er der i en periode afregnet direkte fra H1 ApS. I 2009 var kun fru IU ansat. De opgaver, som han skaffede til H1 ApS, afleverede han personligt til medarbejderne på H1 ApS' adresse i ...1. Det skete måske 2-3 gange om måneden. Han har en søn, der er afgået ved døden, og to fællesbørn med sin nuværende hustru, der også har to særbørn.

VJ har som vidne forklaret, at hun mødte sagsøgeren i 2002. Sagsøgeren havde da virksomhed i ...5, Tyskland og en filial i ...1. De mødte hinanden på en campingplads i Danmark. Sagsøgeren boede da i Tyskland, og det gør han stadigvæk. Hun vil tro, at sagsøgeren er i Tyskland 75 % af sin tid. Hun boede selv i ...13 med to børn. De drøftede, hvor de skulle bosætte sig. De så bl.a. på skoler og boligområder i ...5, Tyskland, men da sagsøgeren under alle omstændigheder ville være rigtig meget væk, var det mest hensigtsmæssigt at bosætte sig i ...11, så hun og børnene kunne bevare deres netværk i Danmark. Hun stod da i RKI, hvorfor det var sagsøgeren alene, der købte ejendommen i ...11. Sagsøgerens hovedinteresse ligger i Tyskland, hvor han har sit arbejde, venner og fritidsinteresser. Det eneste han har i Danmark er kone og børn. Det er hende, der står for alt det praktiske, herunder med hensyn til børnene. Sagsøgeren deltager ikke i børnenes aktiviteter, forældremøder eller lignende. Det var fra starten en del af "aftalen". I 2009 var han lige så meget i Tyskland som de foregående år. Han er måske i ...11 10 dage på en måned. Det er meget uregelmæssigt. Sagsøgeren bliver snart 50 år, men der bliver ingen fest, da han kun har tre gamle venner og sine forældre i Danmark. Når sagsøgeren kommer hjem, er det ofte sent om aftenen, så han hjælper ikke meget til. Han arbejder også nogle gange aften og nat, når han er hjemme. Bl.a. laver han afregninger. Der var store problemer med at låne penge til huset i ...11, da sagsøgeren ikke havde bopæl i Danmark eller en fast indkomst. Hun kender ikke noget til erklæringen om, at han ville tage bopæl i Danmark. Sagsøgeren har sikkert tænkt, at han på sigt - måske om nogle år - ville tage bopæl i Danmark. Hun mener, at hun deltog i skødemødet.

har forklaret, at han er bror til VJ og dermed svoger til sagsøgeren. Han bor i Holland, hvor han har sin egen virksomhed. Han mødte første gang sagsøgeren i 2002. Selv var han da inden for diskoteksverdenen, men da han flyttede til Holland, drøftede han med sagsøgeren, om de kunne etablere en form for samarbejde. Det var i 2006, og han fulgte derfor sagsøgeren en dags tid, og derefter etablerede han sin egen virksomhed i Holland, der havde et tæt samarbejde med sagsøgeren. Han laver derfor nu det samme i Holland, som sagsøgeren laver i Tyskland.

Bl.a. har han indtil for nylig også arbejdet for G3. For at arbejde for G3 er man nødt til at være på det pågældende marked, og for hans vedkommende var det Holland. Når han er i Danmark, bor han normalt hos sin søster i ...11. Det sker 4-5 gange om året. Oftest har sagsøgeren ikke været der samtidig med ham. Han har mest været i ...11 på hverdage.

MM har som vidne forklaret, at hun i 2005 blev fastansat som projektleder i H1 ApS. De var da 3-4 ansatte, men i 2009 var de 7-8 ansatte. Hun var daglig leder af selskabet, idet sagsøgeren foretog salgsarbejdet i Tyskland. 80 % af deres kunder var tyske. Hun var ret insisterende på, at sagsøgeren skulle passe kunderne i Tyskland. Han havde et værelse i ...5, Tyskland, men hun har aldrig været der. De mødes ikke privat. H2 e.K. var en tæt samarbejdspartner, og det var i det væsentlige derfra, at de fik deres opgaver, og de betalte vederlag for opgaverne til H2 e.K. Det er hendes klare overbevisning, at sagsøgeren "havde sit liv" i Tyskland. Bl.a. skulle der helst tages hensyn til, at sagsøgeren skulle kunne komme i logen tirsdag aften. Da H1 ApS nu er gået konkurs, har hun fået ny ansættelse i et andet selskab, der ejes af OO. Sagsøgeren udfører arbejde for G3 via H2 e.K. Hendes chef i H1 ApS i 2009 var sagsøgeren.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at han siden 1984 skattemæssigt har været og fortsat er hjemmehørende i Tyskland, idet han har sin bolig og sit arbejde i Tyskland. Bopæl er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse, hvorfor den omstændighed, at sagsøgeren tillige har erhvervet fast ejendom i Danmark ikke kan føre til andet resultat. Det har aldrig været meningen, at sagsøgeren skulle tage fast ophold hos familien i ...11, idet begge ægtefæller var enige om, at sagsøgeren fortsat skulle bo og arbejde i Tyskland, hvor han også havde sit sociale netværk.

I anden række har sagsøgeren gjort gældende, at selv om retten - som landsskatteretten - måtte nå frem til, at der er tale om dobbeltdomicil, er sagsøgeren alligevel på grund af dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke skattepligtig i Danmark, idet centrum for hans livsinteresser er i Tyskland.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2009, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Sagsøgeren har således haft bopæl i Danmark siden 2003, hvor han som eneejer erhvervede ejendommen beliggende ...2 i ...11. Sagsøgeren tog da ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, med den virkning, at han er fuldt skattepligtig her i landet. Den fulde skattepligt indtræder efter fast praksis første gang, sagsøgeren udfører arbejde i Danmark efter, at han har erhvervet en helårsbolig i Danmark, og efter de foreliggende oplysninger, har sagsøgeren varetaget sine erhvervsmæssige interesser, når han var i Danmark. Der foreligger ikke dobbeltdomicil, idet ransagningerne af ...2, ...11, og den påståede bolig i Tyskland, bekræfter, at sagsøgeren reelt bor i Danmark, hvilket også støttes af oplysningerne om sagsøgerens dieseltankninger i Danmark. Sagsøgeren har heller ikke - trods opfordret hertil - dokumenteret, at han tillige anses som skattepligtig i Tyskland. Selv om retten måtte nå frem til, at der er tale om dobbeltdomicil, er sagsøgeren på grund af den stærke familiemæssige og økonomiske tilknytning til Danmark skattemæssigt hjemmehørende her.

Rettens begrundelse og afgørelse

I 2002 mødte sagsøgeren sin nuværende ægtefælle, og han erhvervede som eneejer i 2003 ejendommen beliggende ...2, ...11, hvor hans ægtefælle og børn siden har boet. Sagsøgeren opholdt sig i skatteåret 2009, som denne sag vedrører, ifølge sin egen forklaring omkring en tredjedel af tiden hos familien i ...11.

Når dette sammenholdes med de afgivne forklaringer om, at sagsøgeren i 2009 også varetog sine erhvervsmæssige interesser, når han var i Danmark, er sagsøgeren fuldt skattepligtig her i landet for indkomståret 2009, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Efter bevisførelsen, herunder IUs forklaring til det tyske politi om, at sagsøgeren aldrig har været på den oplyste bopælsadresse, ...3, Tyskland, og resultatet af ransagningerne af ...2, ...11, og sagsøgerens oplyste bopælsadresse i ...5, Tyskland, må det lægges til grund, at sagsøgeren ikke reelt havde bopæl på ...3, Tyskland, idet der alene var tale om en proformaadresse. Der foreligger derfor allerede af denne grund ikke dobbeltdomicil.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

For så vidt angår sagens omkostninger bemærkes, at sagsøgeren, der har tabt sagen, til sagsøgte skal betale sagens omkostninger med 30.000 kr., der udgør sagsøgtes rimelige udgift til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, til sagsøgte betale sagens omkostninger med 30.000 kr.