Dato for udgivelse | 09 feb 2004 11:14 |
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal | 29. januar 2004 |
SKM-nummer | SKM2004.67.HR |
Myndighed | Højesteret |
Sagsnummer | 364/2002 |
Dokument type | Dom |
Overordnede emner | Skat |
Overemner-emner | Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning |
Emneord | Pro forma, indkomstmodtager, forretningsmæssig, realitet |
Resumé | En forpagtningsaftale indgået mellem en fader og søn, hvorefter sønnen skulle forpagte faderens jordtilliggende blev ikke anset for at have haft en forretningsmæssig baggrund eller have været udtryk for et reelt forpagtningsforhold. Faderen blev derfor anset som rette indkomstmodtager af resultatet af ejendommens drift. Det var oplyst, at faderen for at opnå efterløn var nødsaget til enten at sælge jorden eller bortforpagte den. Indgåelse af forpagtningsaftalen var tidsmæssigt sammenfaldende med faderens overgang til efterløn, ligesom forpagtningsforholdet ophørte, da faderen overgik fra efterløn til folkepension. Faderen afholdt endvidere samtlige udgifter vedrørende ejendommen under forpagtningsforholdet, ligesom han modtog samtlige indtægter. Forholdet mellem faderen og sønnen resulterede alene i en bogholderimæssig mellemregning, der medførte en gæld til faderen, som efter forpagtningsforholdets ophør blev eftergivet ved gave. |
Reference(r) | Statsskatteloven § 4 Statsskatteloven § 5 Statsskatteloven § 6 |
Henvisning | Ligningsvejledningen 2004 - 1 A.A.1.1 |
Parter
A og B
(advokat Ole Møller Jespersen )
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen )
Afsagt af højesteretsdommerne
Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Torben Melchior, Poul Søgaard og Jytte Scharling.
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 1. afdeling den 14. juni 2002.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Påstande
Appellanterne, A og B, har gentaget deres påstand.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Højesterets begrundelse og resultat
Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal A og B in solidum betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.