Vestre Landsrets dom af 8. juli. 2003, 3. afdeling, S-3356-02

Parter

Anklagemyndigheden,

mod

T
(advokat Michael Juul Eriksen)

Afsagt af landdommerne

Fabrin, Henrik Estrup og Karin Haisler Jessen (kst.) med domsmænd

----------

Mariager byrets dom af 28. august 2002, (SS 00306/2001.

Ved politimesterens berigtigede anklageskrift af 25. september 2001 til straf for overtrædelse af

1.

bedrageri efter straffelovens § 279, ved

i perioden fra den 30.1.1995 til den 15.10.1995 svigagtigt at have bestemt personalet i A.. kommunes Socialforvaltning til at udbetale sig sygedagpenge med et samlet beløb af 94.572,kr., idet tiltalte fremkaldte og udnyttede den vildfarelse hos personalet, at han var berettiget til de omhandlede penge, hvorved han, da dette ikke var tilfældet, idet han fortsat var beskæftiget i sin virksomhed som slagter, påførte kommunen formuetab svarende til ovennævnte beløb,

2.

momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1 og 2, ved

med forsæt til at unddrage statskassen afgift for perioden 1.1.1994 til 31.3.1998 i sin virksomhed Fjordby Slagtehus i A-by at have afgivet urigtige afgiftsangivelser og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget 7.535.732,- kr. i moms, idet tiltalte i perioden 1.1.1995 til 31.3.1998 udstedte afregningsbilag med moms, jfr. momslovens § 52, stk. 1, 4. punktum uden at sikre sig, at den angivne leverandør er en registreret virksomhed, hvorved tiltalte uberettiget opnåede et fradrag som indgående afgift på 7.535.732,- kr.

3.

hæleri med hensyn til tyveri efter straffelovens § 284, jfr. § 276, jfr. nugældende § 290, ved

29.12.1996 kl. 9.00 til 30.12.1996 kl. 9.00 i Fjordby Slagtehus, A-by, at have købt 10 - 11 slagtesvin, som stammede fra tyveri, til en værdi af ca. 10 - 11.000,- kr.

4.

hæleri med hensyn til tyveri efter straffelovens § 284, jfr. § 276, jfr. nugældende § 290, ved

10.1.1997 kl. 22.00 til 11.1.1997 kl. 18.00 i Fjordby Slagtehus, A-by at have købt 21 slagtesvin, som stammede fra tyveri, til en værdi af ca. 21.000,- kr.

5.

hæleri med hensyn til tyveri efter straffelovens § 284, jfr. § 276, jfr. nugældende § 290, ved

1. marts 1997 kl. 0.00 til 1.5.1997 kl. 0.00 i Fjordby Slagtehus, A-by at have købt 10 slagtesvin, som stammede fra tyveri, til en værdi af ca. 10.000,- kr.

6.

hæleri med hensyn til tyveri efter straffelovens § 284, jfr. § 276, jfr. nugældende § 290, ved

22.6.1997 kl. 0.01 til 22.6.1997 kl. 23.59 i Fjordby Slagtehus, A-by at have købt 15 slagterisvin, som stammede fra tyveri, til en værdi af ca. 15.000,- kr.

7.

hæleri med hensyn til tyveri efter straffelovens § 284, jfr. § 276, jfr. nugældende § 290, ved

4.10.1997 kl. 22.00 til 5.10.1997 kl. 22.00 i Fjordby Slagtehus, A-by at have købt 25 slagterisvin, som stammede fra tyveri til en værdi af ca. 24.000,- kr.

8.

hæleri med hensyn til tyveri efter straffelovens § 284, jfr. § 276, jfr. nugældende § 290, ved

11.10.1997 kl. 23.00 til 12.10.1997 kl. 23.00 i Fjordby Slagtehus, A-by, at have købt 25 stk. slagterisvin, som stammede fra tyveri, til en værdi af 25.000,- kr.

9.

hæleri med hensyn til tyveri efter straffelovens § 284, jfr. § 276, jfr. nugældende § 290, ved

6.12.1997 kl. 01.15 til 7.12.1997 kl. 23.00 i Fjordby Slagtehus, A-by, at have købt 18 stk. stjålne slagterisvin til en værdi af 13.104,- kr.

10.

skyldnersvig efter straffelovens § 283, stk. 1, nr. 3, ved

1. den 6.7.1999 at have forstukket ialt 400.000,- kr., hvilket beløb tiltalte overførte til sin bror V.5, hvorved beløbet blev unddraget tiltaltes kreditorer og
2. den 6.12.1999 at have forstukket 96.511,- kr., hvilket beløb tiltalte modtog fra firmaet C.C. fragt i anledning af et tilgodehavende hos firmaet, uden at beløbet indgik i tiltaltes regnskab, hvorved beløbet blev unddraget tiltaltes kreditorer.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde på ikke under 7.535.732,- kr. og har under proceduren yderligere påstået konfiskation af et hos tiltalte beslaglagt beløb på 216.113,- kr.

Forsvareren har påstået afvisning for så vidt angår konfiskationspåstanden og har i øvrigt påstået frifindelse.

Ad forhold 1

Der er afgivet forklaring af tiltalte og som vidner af V.1, V.2, V.3, V.4, V.5 og V.6.

Forklaringerne fremgår af retsbogen.

I sagens bilag 1 - 10, anmodning om dagpenge, underskrevet af tiltalte den 4.2.1995, er sket afkrydsning for fuld uarbejdsdygtighed.

I lægeattester af 28.3 og 24.7.1995 til 1.11 og 1.12 er ligeledes sket afkrydsning for fuld uarbejdsdygtighed.

Ad forholdene 3 - 9

Der af afgivet forklaring af tiltalte og som vidner af V.7, V.8, V.9, V.3 og V.5.

Forklaringerne fremgår af retsbogen.

Af retsbogen for Retten i Randers den 17.2.1999 i en sag, hvor V.7, V.8 og V.9 til dels i forening har erkendt sig skyldige i tyverier af svin svarende til beskrivelserne i sagens forhold 3 - 8, er afgivet følgende forklaringer

"De sigtede V.7 og V.9 forklarede samstemmende, at alle de grise, de har stjålet i de forhold, de nu er sigtet for, er afsat til Fjordby Slagteri ved T. De havde hørt, at han tog mod sorte grise, og inden de tog ud og stjæle grisene, spurgte de ham hver gang, om han kunne aftage nogle grise, hvilket han kunne. Han var ikke til stede, når grisene blev læsset af om natten. De er ikke i tvivl om, at han var klar over, at der måtte være tale om stjålne grise alene på grundlag af den måde, grisene blev afleveret på. De fik afregning 1 - 2 dage efter, at grisene var leveret. De har kun talt med T og ikke med dennes bror.

Sigtede V.8 kan bekræfte, at ved de tyverier af svin, han har foretaget sammen med V.7, da er svinene afleveret til T. "

Ad forhold 10

Der er afgivet forklaring af tiltalte samt som vidne af advokat V.10 og revisor V.11.

Forklaringerne fremgår af retsbogen.

Sagens bil. 12 - 12 - med påført regnskabsbilagsnummer 175 - har følgende indhold

" V.5 B-vej 8, C-by
Den 6.7.1999 har lånt 400.000,- kr.
T	V.5
Tilbagebetales på følgende måde
20.9.1999	200.000,- kr.
T	V.5
Tilbagebetaling
20.11.1999	200.000,- kr.
T	V.5 "

Sagens bilag 12 - 25 - udarbejdet af revisor V.11 og af denne påført regnskabsbilagsnummer 174 - er sålydende

" Iflg. T
modtaget a/c fra C.C. fragt
	96.000,- kr.
Vedr. kørsel november 1999. "

Af kontoudtog fra C.C. fragt - bil. 12 - 16 - fremgår, at der den 6.12.1999 ved check vedr. november til tiltalte er udbetalt 98.511,- kr. ( fejlskrift for 96.511,- kr. ).

Af sagens bil. 12 - 26 fremgår, at der den 5.7.1999 er udsendt tilsigelser til tiltalte til udlægsforretning på bopælen den 7. s.m. for afgiftskrav.

Ad forhold 2

Der er afgivet forklaring af tiltalte og som vidner af V.12, V.13 og V.14.

Af redegørelse af 6.2.2002 fra vidnet V.12, bil. 2-60 c, fremgår, at tiltalte - foruden eget leverandørnummer - har fået udleveret 15 leverandørnumre, hvert med tilknytning til et CHR-nummer.

Det fremgår af sagens bilag, at tiltalte har udstedt et meget stort antal afregningsbilag indeholdende afregningspris med tillæg af moms for køb af dyr fra leverandører, der alene er anført med navn, men uden adresse eller andre muligheder for umiddelbar identifikation.

Der har efter bevisførelsen og efter forsvarets gennemgang af et omfattende bilagsmateriale mellem forsvarer og anklager været enighed om følgende opgørelser over bilagsantal og samlede momsangivelser i disse bilag:

"95 - 97
omstridte bilag i alt	672
Ikke identif. sælgere	567	5.954.875,- kr.
Identificerede
ej vedgå ( 102)	105	973.636,- kr.
ej findes ( 3 )
1/1 - 31/3-98
Omstridte bilag	76	607.221,- kr.
Ikke identificerede
	748	7.535.732,- kr.

Tiltalte er ved Vestre Landsrets ankedom af 22.10.1997 straffet med fængsel i 40 dage efter straffelovens § 244 og § 291. Der er foretaget personundersøgelse.

Det fremgår af sagen, at tiltalebegæring er fremsendt den 11.1.2000 på grundlag af ToldSkats sagsfremstilling af 26.4.1999. Der har været afholdt retsmøde den 6.11.2000. Domsforhandlingen har måttet udsættes som følge af habilitetsindsigelse og beskikkelse af sættedommer.

Ved rettens kendelse af 4.6.1998 er beslaglæggelse hos tiltalte af 216.113,- kr. til sikkerhed for sagens omkostninger og erstatningskrav opretholdt.

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse for forhold 9 og har i forhold 1 alene påstået domfældelse med hensyn til halvdelen af det i anklageskriftet anførte beløb, idet det ikke afvises, at tiltalte ville have været berettiget til 50 % af fuldt dagpengebeløb. I øvrigt er tiltalte påstået dømt i overensstemmelse med anklageskriftet.

Med hensyn til konfiskationspåstanden har anklageren henvist til retsplejelovens § 807 d, hvorefter retten træffer afgørelse senest i forbindelse med dommen i sagen.

Forsvareren har henvist til, at konfiskationspåstanden først er nedlagt under anklagerens procedure.

Ad forhold 1

Tiltalte har ikke modtaget vejledning og forsæt er ikke bevist

Ad forhold 3 - 8

er henvist til uoverensstemmelserne mellem vidneforklaringerne og de tidligere afgivne forklaringer til retsbogen.

Ad forhold 10

Det er ikke bevist, at bogføring ikke havde fundet sted inden udlægsforretning og konkurs, og da det ikke er godtgjort, at V.5 ikke har kunnet tilbagebetale er tabsrisiko ikke bevist.

Ad forhold 2

Det må lægges til grund, at der har været tale om reelle køb. Faktureringspligten er opfyldt ved tiltaltes udskrivelse af afregningsbilag, jfr. momslovens § 52, stk. 1, 3. pkt., og tiltalte har alene undladt at opfylde det krav af formel karakter der indeholdes i § 52, stk. 1, 4. pkt. ved efter lovændringen pr. 1.7.1994 at fortsætte den fremgangsmåde, han hidtil havde anvendt, idet han efter sin forklaring har spurgt leverandøren som dennes momsregistrering. Anklagemyndigheden har ikke bevist, at leverandørerne ikke var registrerede, og tiltalte havde - inden hans leverandørlister gik til grunde ved brand - gennem disse kunnet identificere leverandørerne.

Tiltalte har ikke haft forsæt, idet han har befundet sig i en retsvildfarelse med hensyn til indholdet af momslovens § 52.

Domsmandsrettens bemærkninger

Ad forhold 1

Retten må lægge til grund, at tiltalte har fortsat udførelsen af sit arbejde i sin virksomhed - bortset fra arbejde af fysisk karakter - i den anførte periode. Idet tiltalte ved en simpel afkrydsning på anmodningen om dagpenge sagens bil. 1-10 har angivet sig som fuldt uarbejdsdygtig og tilvejebragt lægeattester af 28.3 og 24.7.1995 med samme angivelse, må tiltalte også uden egentlig vejledning - have indset, at han derved fremkaldte og udnyttede en vildfarelse hos Socialforvaltningens personale, hvorfor tiltalte findes skyldig efter straffelovens § 279, dog efter anklagemyndighedens endelige påstand alene med hensyn til halvdelen af det i anklageskriftet anførte beløb.

Ad forhold 2

Retten må lægge til grund efter bevisførelsen, at tiltalte for et meget stort antal køb af dyr til virksomheden har udfærdiget afregningsbilag omfattende moms af leverancen, men alene med angivelse af navn til identificering af leverandøren. Det er af tiltalte ikke bestridt, at det for så vidt angår ca. 600 af disse bilag ikke har været muligt at identificere leverandøren, og at ingen af de ca. 100 personer, der har kunnet identificeres, har kunnet anerkende at have foretaget de på bilagene anførte leverancer. Under disse omstændigheder og da identifikation ikke har kunnet ske gennem de af Vestjyske Slagterier udleverede leverandørnumre, jfr. vidnet V.12s forklaring, og da tiltalte ikke har kunnet anvise andre identifikationsmuligheder, finder retten det bevist, at tiltalte - som af ham forklaret for reelle køb - har udstedt afregningsbilag med momsangivelse, og hvorved har opnået fradrag for indgående afgift men har anført fiktive navne på leverandørerne, hvorved mulighederne for afgiftskontrollen er afskåret, og at denne fremgangsmåde må være valgt efter aftale med leverandørerne, som ikke har villet anvende bilagene i deres moms-regnskaber, og dermed i momsunddragelseshensigt.

Tiltalte findes herefter skyldig efter tiltalens pkt. 2, dog alene i perioden 1.1.1995 til 31.3.1998.

Ad forhold 3 - 9

Tiltalte vil være at frifinde efter anklagemyndighedens påstand.

Ad forhold 3 - 1 til 8

Efter vidnerne V.7, V.8 og V.9s forklaringer sammenholdt med tidligere til retsbogen afgivne forklaringer, og da vidnet V.7s nu afgivne forklaring om, at aftageren var en ukendt person må tilsidesættes, findes tiltalte skyldig i disse forhold.

Ad forhold 10

Efter indholdet af vidnerne advokat V.10 og revisor V.11s forklaringer samt uoverensstemmelserne mellem tiltaltes forklaring og det om bogføringen af bilagene dokumenterede, sammenholdt med den omstændighed, at der den 5.7.1999 var sendt indkaldelse til udlægsforretning til tiltalte, og der den 8.12.1999 blev afsagt konkursdekret, finder retten det tilstrækkeligt bevist, at transaktioneme havde til formål at unddrage tiltaltes kreditorer beløbene, hvorfor tiltalte findes skyldig i disse forhold.

Tiltalte bør efter straffelovens § 285, stk. 1, jfr. § 279 og § 283, stk. 1, nr. 3, nu § 290, stk. 1, jfr. § 276 og efter momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 1 og 2, jfr. § 52, stk. 1, 4. pkt. til dels sammenholdt med straffelovens § 89, straffes med fængsel i 1 år 6 måneder.

Der findes ikke grundlag for at bringe betinget dom - ej heller med vilkår om samfundstjeneste - i anvendelse.

Tiltalte bør betale en tillægsbøde på 7.500.000,- kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 60 dage.

Idet det følger af retsplejelovens § 807 d, at retten senest ved dommen skal tage stilling til om beslaglagt beløb skal konfiskeres, tages den af anklagemyndigheden under proceduren nedlagte påstand om konfiskation af det ved kendelse af 4.6.1998 beslaglagte beløb på 216.113,- kr. til følge som nedenfor bestemt.

Tiltalte udreder sagens omkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 1 år 6 måneder og med en tillægsbøde på 7.500.000,- kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Hos tiltalte konfiskeres et den 4.6.1998 beslaglagt beløb på 216.113,- kr.

Tiltalte betaler sagens omkostninger, herunder de nu og tidligere tilkendte forsvarersalærer.

----------

Vestre Landsrets dom af 8. juli. 2003, 3. afdeling, S-3356-02

Retten i Mariager har den 28. august 2002 afsagt dom i 1. instans (SS 00306/01).

T har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået nedsættelse af bøden til 7.450.000 kr. og har i øvrigt påstået stadfæstelse, dog således at dommens bestemmelse om konfiskation,udgår.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 2, således at det unddragne beløb nedsættes til 7.452.307 kr.

Af en erklæring at 6. november 1997 fra Kriminalforsorgen i forbindelse med foretagelse af personundersøgelse fremgår blandt andet, at tiltalte erklæres egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.7, V.8, V.9, advokat V.10, forhenværende revisor V.11, V.12, V.13 og V.5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere for landsretten afgivet vidneforklaring af kriminalassistent V.15 og kriminalassistent V.16.

Tiltalte har om forhold 1 supplerende forklaret, at han sygemeldte sig, idet han ikke kunne passe sit job. Han kunne blandt andet ikke løfte eller tage ud for at købe dyr. Han mente derfor, at han var fuldt uarbejdsdygtig. Han kom på slagteriet et par gange om ugen, men var kun i stand til at sidde på kontoret. Han handlede blandt andet dyr pr. telefon og udfærdigede afregningsbilag. Han passede også som hidtil slagteriets regnskab. Det anså han for fritidsarbejde. Foreholdt politirapport af 7. april 1997, side 2, hvoraf fremgår, at han skulle have forklaret, at han overhovedet ikke har været i slagtehuset i sygdomsperioden, har han forklaret, at han ikke mener at have sagt sådan til politiet. Han modtog blanketten om sygemelding med post, hvorefter han udfyldte den og returnerede den pr. post. Han talte ikke med nogen hos kommunen om, hvordan udtrykket "fuldt uarbejdsdygtig" skulle forstås.

Tiltalte har om forhold 2 supplerende forklaret, at han aldrig er blevet afhørt af politiet, hverken i forbindelse med ransagningen i hans hjem eller på slagteriet eller på politigården i Randers. Det er rigtigt, at han har talt med kriminalassistent V.15, men det var ikke en afhøring. Samtalen med V.15 fandt sted ad flere omgange den dag, ransagningen fandt sted, men der var ikke tale om, at V.15 skrev noget ned. Han har ikke forklaret de ting, der fremgår af politirapport af 12. maj 1998. V.15 spurgte ikke om, hvem tiltaltes leverandører var. Der var heller ikke andre fra kommunen eller politiet, der før branden bad ham om leverandørlister. Han var i besiddelse af leverandørlister, men der var ingen, der bad om dem. Listerne gik til ved branden. Han kan ikke svare på, hvordan det kan være, at ingen af de personer, der er nævnt i bilag 120, kan erkende at have leveret dyr til tiltalte. Han ved ikke, hvordan myndighederne har fundet frem til de navne, der fremgår af bilag 120. Foreholdt at bilaget er blevet til på grundlag af oplysninger fra tiltalte selv, og foreholdt stikprøver på navnene i bilag 120 har han forklaret, at det er rigtigt, at det er ham, der har oplyst navnene M.G., O.K. og N.P. Disse personer har han med sikkerhed modtaget leverancer fra. Han ved ikke, hvorfor de pågæIdende har erklæret, at de ikke har leveret dyr til ham. Vedrørende leverandørnumre brugte han ét nummer på hele leverancen fra en leverandør den pågældende dag. Det leverandørnummer, han havde brugt, kunne han godt bruge en anden dag i forbindelse med et andet CHR-nummer. Det er rigtigt, at man således ikke alene ved hjælp af det leverandørnummer, som grisene fik påstemplet, kunne finde frem til leverandøren af grisen. Denne oplysning kunne han imidlertid finde frem til ved at sammenholde leverandørnummeret med oplysningerne i kørebogen og den kontrolbog, han havde hjemme. Disse bilag gik tabt ved branden. Det er rigtigt, at han godt kan lide at spille, og at han på et tidspunkt har haft en obligationsbeholdning på, 2,2 mio. kr., som imidlertid er tabt i spil. Når har hentede dyr fra leverandørerne, spurgte han, om leverandøren var momsregistreret, hvis han var i tvivl herom, f.eks. på baggrund af bedriftens størrelse. Det var V.1, der vejledte ham om udfyldning af Ieverandørlisterne,

Tiltalte har om forhold 3-8 supplerende forklaret, at han af hensyn til f.eks. risikoen for penicillinrester aldrig ville have modtaget dyr, som han ikke vidste hvor kom fra.

Tiltalte har om forhold 10 supplerende forklaret, at hans bror skulle bruge de 400.000 kr. i forbindelse med sin forretning. Da tiltalte afgav forklaring i skifteretten den 8. december 1999, tænkte han ikke på at fortælle, at han 2 dage forinden retsmødet havde fået en check fra C.C. fragt på ca. 96.000 kr. Han blev ikke spurgt om det. Det beløb, han havde modtaget, opfattede han som et acontobeløb, og han mente derfor at have et yderligere tilgodehavende hos C.C. fragt på 60.000 - 80.000 kr.

V.1 har supplerende forklaret, at der ikke var anledning til at kontrollere tiltaltes leverandørlister, idet der ikke blev konstateret positive salmonellaprøver fra slagteriet. Hvis en salmonellaprøve havde været positiv, skulle han på baggrund af leverandørlisterne have fundet frem til leverandøren. En af vidnets opgaver var at sikre, at der forelå leverandørlister, og det gjorde der fra tiltaltes slagteri. Det var officielt udseende lister, ikke lister som den, der er fremlagt i forsvarerens bilagssamling, side 3.

V.2 har supplerende forklaret, at det ikke var unormalt, at folk selv udfyldte sygemeldingsskemaerne uden anden vejledning end den, der fremgår af skemaernes bagside. Der er tale om standardskemaer. Det skema, som tiltalte udfyldte, og som hun er i besiddelse af, er et sådant standardskema. Udbetalingen af dagpenge til tiltalte blev stoppet, da der var gået nogle uger, idet det fremgik af den første lægeerklæring, at sygdommen ville være af 3-4 ugers varighed. Udbetalingen blev påbegyndt igen, da der kom en ny lægeerklæring, hvorefter sygdommens varighed ville være "uger".

Tiltalte har yderligere forklaret om forhold 1, at han på intet tidspunkt i sygemeldingsforløbet kørte lastbil eller deltog i slagtearbejdet. Han udførte kontorarbejde, som han havde gjort hele tiden.

V.3 har supplerende forklaret, at han og tiltalte var de eneste, der hentede grise til slagteriet. Vidnet havde ikke noget med afregningen i forhold til leverandørerne at gøre. En køreliste og en leverandørliste er for ham det samme. Han afleverede kørelisterne til tiltalte, når han kom hjem fra en tur.

V.4 har supplerende forklaret, at han var arbejdsdreng hos tiltalte, Han går ud fra, at en leverandørliste er en liste med leverandørernes navne. Han har ikke set sådanne lister. Der var en periode, hvor tiltalte ikke hentede grise eller deltog i arbejdet i slagteriet, men vidnet kan ikke huske, hvornår denne periode lå, eller hvad der var baggrunden for, at tiltalte ikke deltog i arbejdet. V.3 var ikke ansat på slagteriet, da vidnet blev ansat.

V.7 har supplerende forklaret, at han nu er maskinfører hos en entreprenør. Han kender tiltalte, idet, denne hentede grise på den gård i ..., hvor vidnet arbejdede. Vidnet har aldrig leveret stjålne grise til tiltalte. De stjålne grise afleverede vidnet til en mand, som han ikke kender navnet på. Manden var almindelig af bygning, ca. 180 cm høj og med fuldskæg. Grisene blev afleveret i en container på en parkeringsplads ved E-by. Han så ikke, når manden hentede grisene. Afregningen fandt sted dagen efter leveringen. Afregningen skete forskellige steder, blandt andet i og uden for E-by. Manden kørte i en Mazda, der vistnok var metalgrøn. Han har ikke set manden, efter at han holdt op med at sælge stjålne grise til ham. Det var kun vidnet, der så denne mand. V.8 og V.9 så ham ikke. Foreholdt politirapport af 7. januar 1998, side 3, hvoraf det fremgår, at han skulle have forklaret, at de stjålne grise skulle til Fjordby Slagtehus ved T, har han forklaret, at det er rigtigt, at han har sagt sådan, men forklaringen er ikke sand. Det er også rigtigt, at han til rapporten har forklaret, at han traf tiltalte på slagteriet og fik penge af ham for de stjålne grise, men forklaringen er ikke sand. Det samme gælder de øvrige passager i rapporten, hvor tiltalte nævnes som aftages af stjålne grise. Det gælder også politirapport af 8. januar 1998. Vidnet afgav urigtig forklaring til politiet efter aftale med den mand i den grønne Mazda, der i virkeligheden aftog grisene. Det var denne mand, der havde strikket forklaringen sammen for at undgå selv at komme i søgelyset. Foreholdt teleoplysninger i politirapport af 27. januar 1998 har han forklaret, at han ikke vil bestride at have foretaget de pågældende opkald. Opkaldene drejede sig om, at tiltalte på normal vis skulle komme og afhente grise på den gård, hvor vidnet arbejdede. Det kan også godt være, at nogle af opringningerne fandt sted for at gøre historien om, at tiltalte var aftager af de nævnte grise, mere sandsynlig. Foreholdt sin forklaring som sigtet i Retten i Randers den 17. februar 1999 har han forklaret, at de dele af forklaringen, der involverede tiltalte, ikke er sand.

V.8 har supplerende forklaret, at det først var, da han var i retten som sigtet i sin egen sag, at han fik at vide, at de stjålne grise blev leveret til tiltalte. Det var vist anklageren, der sagde det. Foreholdt retsbogen for Retten i Randers den 17. februar 1999, side 3, 3. afsnit, har han forklaret, at han der blot gengav, hvad han fik at vide. Det samme gælder den forklaring, han er citeret for i dommen af 12. maj 2000 vedrørende V.5.

V.9 har supplerende forklaret:, at han har leveret stjålne grise til Fjordby Slagtehus. Grisene blev læsset af i en lade ved slagteriet. V.7 var med, når de afleverede grisene. Der var ikke nogen til stede fra slagteriet, når de læssede grisene af. Det foregik om natten. Det var V.7, der senere stod for afregningen i forhold til tiltalte. Det var også V.7, der fortalte, at tiltalte var aftageren af de stjålne grise. Foreholdt politirapport af 7. januar 1998, side 3, fra 8. linie, har han forklaret, at det er rigtigt, at han har forklaret som anført, og at forklaringen er sand. Foreholdt sin forklaring som sigtet i Retten Randers den 17. februar 1999, retsbogen side 3, 1. nye afsnit, har han forklaret, at han kan vedstå denne forklaring. Som han husker det, har han ringet op til tiltalte, men aldrig talt med ham. Sin forklaring om, at det var tiltalte, der aftog de stjålne grise, bygger han på, hvad han havde fået at vide af V.7.

Advokat V.10 har supplerende forklaret, at bogføringen af bilag 12-12 nu efter afsigelsen af dommen af 15. maj 2002 om overførslen af 400.000 kr. til tiltaltes bror kan verificeres. Bogføringen af tilbagebetalingen af beløbet er sket i tiltaltes bogholderi, den 18. december 1999 og i broderens bogholderi den 24. december 1999. Dommen er under anke. Om fakturaen fra C.C. fragt har vidnet forklaret, at det må være en fejl, at der i dokumentet forhold 12, bilag 17, (ekstrakten side 738), står 6. november 1999, idet kørslen for november i sagens natur først kan være afregnet i december.

Forhenværende revisor V.11 har supplerende forklaret, at det var ham, der foretog momsafstemningen af tiltaltes bilag, men betalingerne stod tiltalte selv for. Vidnet havde ingen form for fuldmagt eller prokura. Han har set lister som dem, der findes i forsvarerens bilagssamling side 3, men han har ikke "været nede i" bilagene. Han har set lånebilaget om tiltaltes udlån af 400.000 kr. til sin bror, forhold 12, bilag 12 (ekstrakten side 709). Han kan ikke i dag huske, hvornår han fik bilaget. Han mener, at han fik bilaget af advokat V.10. Han kan ikke huske, hvornår han bogførte lånet eller tilbagebetalingen heraf. Foreholdt kontoudskrift af 7. juli 1999, forhold 12, bilag 8 (ekstrakten. side 697), har han forklaret, at det sikkert er ham, der med håndskrift har påført bilaget nummer 104 i øverste, højre hjørne. Foreholdt finanskontokort udskrevet den 8. december 1999 (ekstrakten side 722), er det rigtigt, at nummeret 104 ud for den 6. juli 1999 med teksten "Hævet iflg. nota" modsvarer nummer 104 på den nævnte kontoudskrift. På samme måde modsvarer det håndskrevne nummer 175 på lånebilaget det nummer, der er anført på finanskontokort udskrevet den 23. januar 2002, jf. forsvarerens bilagssamling side 161, ud for henholdsvis den 20. september og den 20. november 1999 med teksten "Tilbagebetaling lån". Det er rigtigt, at man blandt andet kan udlede af disse dokumenter, at lånet blev bogført før konkursen.

V.12 har supplerende forklaret, at CHR står for Det Centrale Husdyrregister. Alle landbrugsejendomme har et CHR-nummer. Hos Danish Crown skal et leverandørnummer og CHR-nummeret "hænge sammen" så man ved hver leverance umiddelbart kan finde tilbage til leverandøren. Det er flere gange sket, at der har været uoverensstemmelser mellem numrene i forbindelse med leverancer fra tiltalte, men han kan ikke sige, hvor mange gange det er sket.

V.13 har supplerende forklaret, at han tidligere var ansat ved skattevæsenet i A-by kommune. Han er nu ansat hos revisionsfirmaet R1. Tiltalte blev helt fra begyndelsen af kontrolforløbet bedt om at identificere leverandørerne af grisene og fik i den anledning udleveret kopi af alle afregningsbilag. Det var med sikkerhed før den angivelige brand i 1998, at tiltalte blev bedt om at identificere leverandørerne. Listen fremlagt som forhold 2, bilag 43, (ekstrakten side 253), er udarbejdet af skattevæsenet på baggrund af afregningsbilagene og udleveret til tiltalte med henblik på nærmere identifikation. Som han husker det, sendte man denne liste, uden adresser, til tiltalte først, og derefter sendte man en mindre del af afregningsbilagene og senere alle bilagene til tiltalte. Han vil dog ikke afvise, at bilagene først kan være blevet fremsendt i forbindelse med straffesagen. Der blev ikke i forbindelse med ransagningen hos tiltalte privat eller på slagteriet fundet leverandørlister. Vidnet overværede ikke ransagningen af lastbilerne. Tiltalte kan ikke have været i tvivl om, at vidnet ønskede at få oplyst navn og adresse på hans leverandører. Det var jo det, sagen drejede sig om.

Tiltalte har yderligere forklaret, at der kun blev foretaget ransagning af en af lastbilerne, nemlig den, der stod ved hans bopæl, da politiet kom. Fra den anden lastbil var man ved at læsse grise af ved slagteriet, da ransagningen fandt sted. Denne lastbil blev, så vidt han så, ikke ransaget. Alle papirerne lå i denne lastbil, da han havde lejet slagteriet ud, og var ved at flytte til Vest-by.

V.5 har supplerende forklaret, at det kun var vidnet og tiltalte, der hentede dyr til slagteriet. Efter at vidnet var holdt op hos tiltalte, var det tiltalte og V.3, der hentede dyr. Det kunne godt ske, at andre kom med dyr til slagteriet. I den periode, hvor tiltalte var sygemeldt, var det alene vidnet, der hentende dyrene.

Kriminalassistent V.15 har forklaret, at han har deltaget i efterforskningen af sagen. I den forbindelse afhørte han tiltalte. Det skete den dag, ransagningen fandt sted. Afhøringen blev overværet af P.K.fra ToldSkat. Det kan godt passe, at afhøringen med afbrydelse varede ca. 4 timer. Tiltalte var forinden blevet sigtet og vejledt om sine rettigheder. Afhøringen fandt sted i en pæn og ordentlig tone. Et af temaerne for afhøringen var at få identificeret tiltaltes leverandører. Tiltalte kunne ikke være i tvivl om, at vidnet var interesseret i at få disse oplysninger.

Kriminalassistent V.16 har forklaret, at han kom ind i sagen i anledning af, at forsvareren sendte nogle lister med navne på leverandører. Det kan godt passe, at det var listerne fremlagt som forhold 2, bilag 43 (ekstrakten side 253). På grundlag af listerne henvendte han sig telefonisk til omkring 100-150 angivne leverandører. De fleste af personerne erklærede at kende tiltalte eller at vide, hvem han var. Der var imidlertid ingen, der kunne bekræfte at have leveret grise til tiltalte som angivet i afregningsbilagene.

Tiltalte har i tilknytning til dokumentationen af erklæringen i anledning af personundersøgelsen foretaget i 1997 erklæret sig villig til i givet fald at udføre samfundstjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Forhold 2

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder de forklaringer, der er afgivet af V.13 og kriminalassistent V.15, tiltrædes det, at det er lagt til qrund, at tiltalte, inden hans leverandørfortegnelse angiveligt gik til grunde ved en brand i en lastbil, ved flere lejligheder er blevet bedt om at identificere sine leverandører, men at tiltalte undlod at efterkomme disse opfordringer. Det har ikke på grundlag af de oplysninger, tiltalte senere har givet, været muligt at identificere de angivelige leverandører, bortset fra ca. 100 personer, der imidlertid alle har afvist at have foretaget de pågældende leverancer.

Det tiltrædes på denne baggrund, at det er lagt til grund, at navnene på afregningsbilagene i hvert fald delvis er fiktive.

Det lægges herefter og efter bevisførelsen i øvrigt til grund, at tiltalte hos en lang række uidentificerede leverandører har købt grise kontant uden at betale moms. Leverandørernes interesse i denne fremgangsmåde har været at holde indtægten ved salget af grisene uden for beskatning, og tiltaltes interesse har været at få godskrevet momsbeløb, han ikke har betalt.

3 voterende udtaler herefter

således som tiltalen i forhold 2 er formuleret, er det, der bebrejdes tiltalte, at han har afgivet urigtige afgiftsangivelser og fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, "idet tiltalte .... udstedte afregningsbilag med moms, jf. momslovens § 52, stk. 1, 4. punktum, uden at sikre sig, at den angivne leverandør er en registreret virksomhed ..."

Denne formulering, der udtrykkeligt og alene, jf. ordet "idet", tager sigte på momslovens § 52, stk. 1, 4. pkt., er ikke dækkende for den udførelsesmåde i forbindelse med tiltaltes momsunddragelse, som efter det anførte må lægges til grund at være fulgt, og udførelsesmåden er ikke i øvrigt angivet. Da anklageskriftet således ikke for så vidt angår forhold 2 kan anses at opfylde betingelserne i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 3, stemmer vi, for at frifinde tiltalte i dette forhold.

De 3 øvrige voterende udtaler

Det er i tiltalen blandt andet anført, at der er sket overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved at tiltalte i en angivet gerningsperiode i sin virksomhed Fjordby Slagtehus i A-by har fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han udstedte afregningsbilag med moms, hvorved han uberettiget opnåede et fradrag som indgående afgift på 7.452.307 kr.

Vi finder, at denne beskrivelse er dækkende for, at indholdet af de udstedte afregningsbilag var helt utilstrækkeligt til at identificere leverandørerne, idet tiltalte fortiede de oplysninger, der var nødvendige hertil.

Det har under bevisførelsen for såvel byretten som landsretten, fremstået som åbenbart, at det var et afgørende tema, om tiltalte havde vilje til at videregive de oplysninger om leverandørerne, der var nødvendige, for at disse kunne identificeres, og tiltaltes mulighed for forsvar har ikke været svækket af, at tiltalen ikke er udformet hensigtsmæssigt.

På den anførte baggrund finder vi, at tiltalen er beskrevet i tilstrækkelig grad, jf. herved retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 3.

Efter bevisførelsen, herunder forhenværende revisor V.11s vidneforklaring, finder vi det ubetænkeligt at lægge til grund, at de pågældende afregningsbilag har været anvendt som en del af grundlaget for tiltaltes momsangivelser, og at tiltalte har haft forsæt til at unddrage statskassen afgift.

Vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig forhold 2 for så vidt angår overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved på sted og tid som anført i tiltalen,

med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen i forbindelse med de pågældende afregningsbilag, hvorved statskassen blev unddraget 7.452.307 kr. i moms.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes tiltalte i forhold 2.

Forhold 3-8

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i hæleri med hensyn til tyveri som sket.

Forhold 10

Det tiltrædes, at tiltalte ved den 6. juli 1999 efter at være blevet tilsagt til en udlægsforretning den 7. juli 1999, at have overført 400.000 kr, til sin bror må anses for at have forstukket beløbet og dermed gjort sig skyldig i skyldnersvig.

Med hensyn til beløbet på 96.511 kr. fra firmaet C.C. fragt er der rejst tiltale for, at tiltalte har forstukket beløbet ved at modtage det, uden at det indgik i tiltaltes regnskab. Allerede fordi det på grundlag af de fremlagte finanskontokort må lægges til grund, at beløbet faktisk blev bogført, er det ikke godtgjort, at tiltalte har gjort sig skyldig i skyldnersvig som beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte frifindes derfor for tiltalen i denne del af forhold 10.

Straffen, der til dels fastsættes som en tillægsstraf til straffen i dommen af 22 . oktober 1997 , jf. straffelovens § 89, fastsættes efter forholdenes antal, karakter og størrelsen af de omhandlede beløb til fængsel i 1 år.

Navnlig på baggrund af den tid, der er gået, siden de strafbare forhold blev begået, er det forsvarligt at gøre straffen betinget bl.a. på vilkår om samfundstjeneste i 200 timer som nedenfor bestemt.

Som følge af frifindelsen i forhold 2 udgår dommens bestemmelse om betaling af en tillægsbøde.

I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand udgår endvidere dommens bestemmelse om konfiskation.

Med hensyn til sagens omkostninger for by- og landsret forholdes efter sagens udfald som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at straffen nedsættes til fængsel i 1 år, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 1 år.

Dommens bestemmelse om tillægsbøde og konfiskation udgår.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter, idet tiltalte dog skal betale 10.000 kr. plus moms af salæret til sin forsvarer for byretten.