Parter

Anklagemyndigheden

mod

T1
(advokat Gert Dyrn)

T2
(advokat Stig Gammelgaard)

og

T3 ApS
(advokat Troels Lind Pedersen)

Afsagt af landsdommerne

Erik P. Bentzen, Ida Skouvig og Kim Grunnet (kst.)

----------

Byrettens dom af 2. februar 2011, SS 4-1432/2010

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 7. juni 2010.

T1 er tiltalt for overtrædelse af

1

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til dels jf. straffelovens § 21, momssvig af særlig grov karakter, ved med fortsæt til at unddrage statskassen afgift for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

a	i tiden fra den 1. marts 2001 til den 30. juni 2008 i virksomheden H2, cvr.nr. ..., at have afgivet urigtige momsangivelser overfor SKAT, hvorved det offentlige blev unddraget 17.540.479 kr. i afgift,
b	i perioden 1. juli 2008 til 31. januar 2009 at have tilrettelagt sin virksomhed på en sådan måde, at der ville være blevet afgivet urigtig momsangivelse, idet han ikke førte regnskab, hvorved det offentlige ville være blevet unddraget 2.203.832 kr. i afgift,

T2 er tiltalt for overtrædelse af

2

straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, hæleri af særlig grov beskaffenhed, ved for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gennem modtagelse eller forstikkelse af udbyttet fra en strafbar lovovertrædelse,

a	den 16. august 2005 at have lånt mindst 4.500.000 kr. hidrørende fra den i forhold 1 omhandlede momssvig af sin søn, T1, hvorefter hun anvendte beløbet dels til køb af indbo og dels forhøjelse af kapitalen i selskabet T3 ApS, cvr. ..., der anvendte beløbet til køb af ejendommen H1,
b	i perioden 2004 til 2008 at have tilladt T1 at indskyde i alt 7.985.402,20 kr. hidrørende fra den i forhold 1 omhandlede momssvig i selskabet T3 ApS, cvr. nr. ..., som hun ejede og var direktør i, hvorved hun sikrede selskabet en tilsvarende formueforøgelse, ligesom hun sikrede sig selv en formueforøgelse gennem sit ejerskab af selskabet,

selv om hun vidste, at T1 skyldte tredjemand et betydeligt millionbeløb, og at T1 herved unddrog beløbene fra at tjene sine kreditorer til fyldestgørelse, ligesom hun havde en bestemt formodning for, at beløbene var udbyttet af en strafbar lovovertrædelse,

T3 ApS er tiltalt for overtrædelse af

3

straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, hæleri af særlig grov beskaffenhed, ved for at skaffe sig eller andre del i udbyttet af den forhold 1 omtalte momssvig,

a	den 16. august 2005 at have modtaget et indskud på 3.500.000 kr. fra T2, der havde lånt pengene af selskabets daglige leder T1, der havde skaffet pengene gennem den i forhold 1 nævnte momssvig, hvorefter selskabet straks anvendte beløbet til køb af ejendommen H1, hvorved selskabet sikrede sig del i udbyttet af momssvigen,
b	i perioden 2004 til 2008, at have modtaget i alt 7.985.402,20 kr., som stammede fra den i forhold 1 omhandlede momssvig, fra selskabets daglige leder, T1, hvorved selskabet sikrede sig del i udbyttet af momssvigen,

4.

Subsidiært til forhold 2

T2

skattesvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, til dels jf. straffelovens § 21 ved med forsæt til skatteunddragelse for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding i selskabet T3 ApS, idet T2, der var og er direktør og anpartshaver i selskabet, i forening med T1, der var og er daglig leder af selskabet, afgav urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen ved

a	for indkomstårene 2004 til 2007, at have undladt at selvangive skattepligtigt indskud i selskabet med i alt 6.257.750 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 1.620.329 kr. i selskabsskat,
b	i indkomståret 2008 at have tilrettelagt virksomheden på en sådan måde, at skattepligtigt indskud i selskabet med i alt 1.734.327 kr. ikke ville være blevet selvangivet, hvorved det offentlige ville være blevet unddraget 433.581 kr. i selskabsskat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf for T1 og T2.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf overfor T3 ApS.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en tillægsbøde på 18.640.000 kr. overfor T1, jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte T1 i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 1. punktum frakendes retten til at drive selvstændig virksomhed med handel med afgiftspligtige varer, samt i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. punktum, frakendes retten til at være stifter af, direktør i, bestyrelsesmedlem i eller medlem af ledelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af 12.485.402 kr. hos T2, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om konfiskation af 11.485.402 kr. hos T3 ApS, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Tiltalte, T1, har erkendt sig skyldig, men har påstået frifindelse for påstanden om rettighedsfrakendelse.

De tiltalte, T2 og T3 ApS, har nægtet sig skyldige, og har endvidere protesteret mod, at der, såfremt de kendes skyldige, sker konfiskation af samme beløb hos begge.

Sagens oplysninger

T2 har i et retsmøde den 10. januar 2011 forklaret, at de møbler med videre, der er på H1, tilhører hende. Hun har ikke talt med NS, som tidligere har ejet H1. Hun bor på ejendommen sammen med sin søn BB. T1 bor ikke på ejendommen. Han har boet der i en periode, hvor hun selv var så syg, at hun ikke kunne passe stedet. I 1996 flyttede hun til ...1 sammen med BB, som altid har boet sammen med hende. T1 boede ikke sammen med hende og BB på ...1. Det er muligt, at T1 fik tilsendt post fra banken til hendes adresse på ...1. Det husker hun ikke. Hun husker, at T1 købte et tilgodehavende vedrørende en ejendom på ...2. Da boede han heller ikke sammen med hende. Foreholdt brev af 11. februar 2004 fra Advokatfirmaet R1 til R2 Revision, som er fremlagt i mappen "Stiftelse af anpartsselskaber" under andet mørkeblå faneblad, side 11, hvoraf fremgår, at T1 bor hos hende, fastholdt hun, at dette ikke har været tilfældet. Han har ikke haft adresse hos hende. Det er rigtigt, at han har besøgt hende og BB mange weekender, men han har aldrig haft fast adresse hos dem. Hun søgte gældssanering i 2003 efter råd fra sin advokat LS. Det var også hendes opfattelse, at det kunne være en hjælp, når hun skulle finde et nyt sted at bo til hende og BB. Hun havde i tankerne at købe en ejendom, muligvis en mindre landejendom. Dette ville være nemmere, hvis hun ikke havde gælden hængende over sig. Hun husker ikke nøjagtig, hvor stor gælden var, da hun søgte gældssanering, men det er muligt, at hun skyldte ca. 9 millioner kr., som stammede fra kaution for hendes søn T1. De hæftede solidarisk for gælden. Det er muligt, at ca. 3 millioner kr. af gælden var til kreditforeningen, mens de ca. 6 millioner kr. var kautionsforpligtelse for T1' gæld til MT. Foreholdt bilag P-3-3- 0 i politiets ringbind 2, retsbogsudskrift af 24. februar 2003 fra skifteretten, side 2, andet afsnit, hvoraf fremgår, at hun blev opfordret til at trække ansøgningen om gældssanering tilbage som følge af, at hun ikke havde kendskab til BBs formueforhold, forklarede hun, at hun ikke husker, at hun blev opfordret hertil. Foreholdt samme bilag, samme side, tredje linje, hvoraf fremgår, at hun skulle have sagt, at hendes søn T1 ikke havde afdraget på sin gæld, forklarede hun, at hun ikke har talt med T1 om gælden. Hun mener ikke, at hun har sagt i skifteretten, at T1 ikke havde betalt på sin gæld. Det vidste hun ikke noget om. Hun har ikke betalt noget beløb efter gældssaneringen og har heller ikke fået at vide, at hun skulle betale noget. Foreholdt udskrift af 17. december 2003 fra skifteretten, hvoraf fremgår, at T2 var til stede, og at der blev afsagt gældssaneringskendelse for hende, forklarede hun, at hun ikke mener, at hun var til stede. Hun husker ikke, at kendelsen om gældssanering blev læst op. Foreholdt samme bilag, side 12, forklarede hun, at det godt kan være hende, der har underskrevet gældssaneringsforslaget, men hun husker det ikke. Foreholdt gældssaneringsforslaget forklarede hun, at hun ikke husker dette forslag og aldrig har betalt noget beløb i henhold til kendelsen. Efter gældssaneringen blev hun rådet til at oprette et selskab, fordi det så kunne blive nemmere for hende at købe en lille ejendom til hende og BB. Hun havde de 132.000 kr., som hun skulle bruge i forbindelse med stiftelsen af selskabet. Det var penge, hun havde sparet op, og som hun havde liggende hjemme. Foreholdt bilag P-3-3-0 i politiets ringbind 2, side 13, statusoversigt i gældssaneringssagen, hvoraf fremgår, at der var 0 kr. i aktiver, forklarede hun, at hun ikke tør sige, om hun i forbindelse med sin gældssanering oplyste, at hun havde en opsparing på ca. 130.000 kr. Hun hedder selv ... til efternavn, og H3 er en sammenskrivning heraf. Det er muligt, at hun har spurgt T1, om han syntes, det var en god idé at stifte selskabet, men hun har også talt med andre om det. Hun har muligvis talt med advokat LS, og hvis T1 har talt med en advokat om selskabsstiftelsen, har det også kun været med LS. Hun husker ikke, om de havde brug for en revisor til at starte med. Det er rigtigt, at de havde snakket om en ejendom på ...2 på et tidspunkt. Hun ved godt, at H3 ApS købte en fordring vedrørende denne ejendom af hendes søn T1. Hun mener kun, at fordringen var på ca. 20.000 kr., og de købte den ikke med henblik på at overtage ejendommen på tvangsauktion. Hun mener ikke, at hun har kigget på en ejendom i nærheden af ...3. Foreholdt faktura fra R2 Revision til H3 ApS af 31. oktober 2004, fremlagt i mappen "Grundbilag 6-3, under første røde faneblad, side 2, hvoraf fremgår, at der er opkrævet honorar for rådgivning vedrørende køb af ejendom på tvangsauktion i ...3, forklarede hun, at det husker hun ikke, men det kan da godt tænkes, at hun har spurgt til en ejendom eller to, som hun kunne være interesseret i.

For mange år siden, da hun og T1 var ude og køre, så de H1. Den var meget forfalden. En dag, hvor T1 var hjemme, fortalte han, at H1 var sat til salg, og han kørte ud forbi for at se, hvordan den så ud. Da han kom tilbage, oplyste han, at den var blevet istandsat. T1 ringede til advokat LS for at få ham til at undersøge, hvad ejendommen kunne koste. T1 sagde, at den nok ikke kunne koste mere end 10 millioner kr., og hvis det var tilfældet, kunne hun og BB godt komme til at bo der. Advokat LS ringede tilbage og sagde, at sælgeren ikke ville sælge for 10 millioner kr. De glemte derfor det hele indtil ca. 4-5 måneder senere, hvor advokat LS kontaktede dem på ny og spurgte, om de fortsat var interesserede i H1 til en pris på 10 millioner kr. T1 sagde, at han ville prøve at skaffe penge i Tyskland til købet. De kunne låne pengene til en rente på 2 %, og det mente hun godt, at hun og BB kunne betale, så de kunne sidde i ejendommen for deres pensioner, som efterhånden løb op i 24.000 samlet pr. måned. Forhandlingerne om købet af H1 foregik mellem hendes advokat og sælger og sælgers advokat samt revisor. Hun var ikke selv involveret i forhandlingerne. På et tidspunkt blev det sagt, at de kunne få inventaret med. Hun mener ikke, at hun betalte en million kr. for inventaret, og hun mener heller ikke, at det var så mange penge værd. Hun mener ikke, at der var tale om ægte tæpper. ToldSkat har selv været ude at kigge på inventaret, og hun mener, at de har vurderet det til ca. 60.000 kr. Foreholdt brev af 16. august 2005, fremlagt i mappen "Stiftelse af anpartsselskaber" under første grønne faneblad, side 6, fra advokat LS til R3 advokater vedrørende inventar på H1, forklarede hun, at det godt kan være, at de har sat inventaret til en million kr. i forbindelse med forhandlingerne om købsprisen. Hun har ikke givet mere end samlet 10 millioner kr. for ejendommen med inventar. Hun har aldrig set det pågældende brev. De penge T1 lånte i Tyskland til køb af H1, skulle han selv sørge for at betale tilbage. Det var hans bidrag til, at hun og BB kunne bo på ejendommen. Selskabet lånte ca. 6,5 millioner kr. i Danske Bank som et valutalån i forbindelse med købet. At det blev et valutalån var ikke noget, hun var involveret i. Det bestemte advokat og revisor. Det første halve år de ejede H1, var det udlejet, og det samme gjaldt de fem huse, der er på ejendommen. Det hele var lejet ud via G1. I dag er de fem huse, der er på ejendommen, lejet ud privat, og hun har en samlet lejeindtægt på ca. 250.000 kr. årligt vedrørende disse. G1 kommer ud til dem, når de skal tale sammen. Hun har talt med dem nogle gange, men hun har også nogle gange bedt dem vente til weekenden, hvor T1 var hjemme, fordi hun hører dårligt. Ejendommens opvarmning med træpiller foregår automatisk. Der skal fyldes op engang imellem, og det sker som regel i weekenden, hvor T1 har været hjemme. Det er dem begge, der har talt med de faste lejere. Hun kan ikke selv tale udenlandsk, og derfor har hun ikke selv talt med lejere som kom fra Tyskland eller som talte engelsk. Det er rigtigt, at der er lavet gartnerarbejde på ejendommen, men hun mener ikke, at der er betalt ca. 450.000 kr. for det. Foreholdt faktura fremlagt i mappe "Grundbilag 6-3" under tredje lyseblå fane fra G2, forklarede hun, at der er fældet træer, som er gået ud. Der er også lavet stier og andre ting. Det er T1, der har talt med gartneren de fleste gange, fordi hun ikke har forstand på den slags. Hun har heller ikke set på fakturaerne. Det har T1 ordnet. Grunden er fredet, og de kan derfor ikke selv bestemme, hvad der skal fældes, og hvad der skal gøres. Det er T1, der har stået for betalingen til gartneren. Tømreren, som har lavet tømrerarbejdet på ejendommen, skulle kontakte hende, og det gjorde han også det meste af tiden, men han talte også med T1. Hun har været med til at bestemme, hvad der skulle laves. Det har for det meste været T1, der har ordnet betalingerne til tømreren og til andre håndværkere. Hun har nok sagt, hvilke regninger der skulle betales. Foreholdt at der i 2006 er betalt i alt 1.048.000 kr. til tømreren, forklarede hun, at hun ikke er klar over beløbets størrelse. Hun har sendt alle papirer til revisoren. Foreholdt selskabets regnskab for 2006, side 4, fremlagt i mappen "Skattepligtig indskud" under det røde faneblad, forklarede hun, at det er rigtigt, at hun har underskrevet ledelsespåtegningen. Revisoren har nok sagt, at hun skulle skrive under, og så har hun gjort det. Foreholdt samme regnskab side 12, hvoraf fremgår, at der er en tilgang på 3.140 kr. på bygninger, forklarede hun, at det er revisoren, der har lavet regnskabet. Revisoren kom engang imellem og hentede nogle papirer og snakkede både med hende og T1. Hun kender ikke noget til regnskabet i øvrigt. Foreholdt samme regnskab side 9, resultatopgørelsen, forklarede hun, at hun ikke ved noget om regnskabet, som hun tidligere har oplyst. Foreholdt, at der er regninger på i alt 5 millioner kr. til tømrerfirmaet G3 i perioden 2006-2008, forklarede hun, at hun ikke husker, hvor stort beløbet til tømreren var. Det er muligt, at der er betalt et beløb i den størrelsesorden. G4 Entreprenørforretning har lavet en parkeringsplads på ejendommen. Det blev dyrere end påregnet, og det er muligt, at de har betalt ca. 500.000 kr. i alt over årene til G4 Entreprenørforretning. V.6 har lavet badeværelser. Hun har selv været henne og bestemme, hvilke fliser m.v. der skulle bruges. Det er muligt, at det har kostet ca. 430.000 kr. i alt. Det husker hun ikke. Det er rigtigt, at en del af materialerne er købt gennem Tyskland. Hun ved ikke, hvorfor disse materialer er gået igennem Tyskland. Det har muligvis været fordi, de har været billigere. Foreholdt, at der til G5 er betalt regninger på i alt 776.000 kr., og at stokerfyret er faktureret til det tyske selskab H4 GmbH, forklarede hun, at hun ikke kan svare på, hvad baggrunden er for, at regningen er sendt til det tyske selskab. Det er muligt, det var fordi, fyret var billigere i Tyskland. Hun ved heller ikke, om der er leveret ydelser for det beløb, der er foreholdt. Foreholdt at der er betalt regninger på i alt 1.250.000 kr. til V.7, G4 Murerforretning, forklarede hun, at den eneste der kan svare på spørgsmål om tallene må være hendes revisor. Det er rigtigt, at HTH har leveret køkkener til ejendommen. De er hentet i Tyskland, og hun går ud fra, det er fordi, de var billigere i Tyskland. Hun ved ikke, hvad grunden til dette er.

Hun mener, de lånte ca. 3,5 millioner kr. i banken til at restaurere ejendommen for. Hun var ikke med til at forhandle lånet i banken og ved ikke hvorfor, det var et valutalån, der blev taget. Hun har ingen regnskabsmæssig uddannelse. Efter hun flyttede hjemmefra, blev hun uddannet barneplejerske og har ellers haft købmandsforretning og landbrug sammen med sin ægtefælle. Da der blev pligt til at lave regnskab vedrørende landbrug, antog hun revisor, som hun sendte papirerne hen til. Det samme gør sig gældende vedrørende regnskabet for selskabet. Revisoren plejede at komme ud og læse regnskaberne op for hende, før hun underskrev. Hun havde ikke selv noget yderligere kendskab til regnskabet, men afleverede de papirer, han bad om. Hun har ingen indvendinger imod, at revisor afgiver forklaring i retten. Det er rigtigt, at der blev betalt 4,5 millioner kr. til advokat LS i forbindelse med købet af H1. Det var penge, T1 havde lånt i Tyskland. Han ville sørge for at betale dem tilbage i Tyskland med renter, og hun har ikke som sådan lånt dem af T1. Det var hans bidrag til, at hun og BB havde et sted at bo. Det er muligt, at man på en måde kunne sige, at han havde lånt dem ud til hende. Hun husker ikke, at hun skrev under på et gældsbrev til T1 på ca. 3,6 millioner kr. Det må være noget, revisoren har ordnet. Det er muligt, at T1 har betalt nogle af håndværkerregningerne, da det beløb selskabet havde lånt i banken til renovering ikke slog til. Der er ikke lavet nogen særlig aftale om dette. Hun regnede med, at T1 skulle overtage ejendommen, når hun engang er væk.

T1 har i et retsmøde den 10. januar 2011 forklaret, at han bor i Tyskland, men ikke vil oplyse sin adresse. Post til ham kan sendes til den postadresse, som hans tyske firma H4 har. Denne adresse er ..., Tyskland. Han har ikke boet i Danmark fra 1999 til 2008. Han boede i Tyskland, men vil ikke oplyse adressen. Han vil heller ikke oplyse, hvorfor han ikke ønsker at oplyse sin daværende adresse. Hans mor T2 var meget syg på et tidspunkt i 2009, og derfor mente han, det var nødvendigt, at han flyttede ind på H1 for at hjælpe hende. Han boede der i godt et år. Han har ikke boet på ...1, men har haft en postboksadresse i ...1 på et tidspunkt. Han interesserer sig ikke særligt for hverken skat eller moms. Forevist et billede, der viser et soveværelse på H1, hvor der står en PC, forklarede han, at det er det værelse, han bruger, når han er på H1. Det er muligt, at PC'en er hans. Det kan han ikke tydeligt se. Forevist et billede af et "skrivebord" på en PC, forklarede han, at det godt kan være hans. Han kan ikke forklare, hvorfor der er en genvej til SKATs hjemmeside på "skrivebordet".

T1 har i et retsmøde den 13. januar 2011 forklaret, at det er rigtigt, at han har betalt en del af regningerne for renoveringsarbejdet på H1. Han har ikke betalt alle regninger, og dem der er betalt kontant, er ikke nødvendigvis betalt af ham. Nogle af dem kan også være betalt af hans mor. Han overvejede ikke, om selskabet skulle betale skat af de beløb, han betalte regninger for. Han regnede med, at der ville blive lavet en form for pant eller lignende for de penge, han havde indskudt, når det hele var færdigt. Han mener, at banken antydede, at der ikke skulle ske tinglysning af noget i den retning, men husker ikke nøjagtigt, hvad der blev sagt. Det var meningen, at han skulle have de indskudte penge tilbage på et tidspunkt og regnede måske med, at der ville blive lavet et rente- og afdragsfrit lån. Han har ikke haft noget at gøre med selskabets selvangivelser.

Hans kontakt til G6 A/S kom i stand ved, at nogle andre leverandører til G6 fortalte, at G6 ønskede leveringer af raps. Under et møde med repræsentanter fra G6 A/S blev det aftalt, at de ville ringe til ham, når de gerne ville have leveret raps. Når han blev kontaktet af G6, bestilte han raps hos G7 i Tyskland. Han mener ikke, at G6 kunne undgå at vide, at rapsen kom derfra, men han tror ikke, at han har snakket med folk fra G6 om det. Han mener, det fremgår af fragtsedlerne. Det var ham, der kontaktede G7, når G6 ønskede leverancer. Leveringen foregik ved vognmand. Han har aldrig selv leveret rapsen med lastbil. Det var ham, der bestilte og betalte for transporten. Han har aldrig fysisk set rapsen, der blev kørt direkte fra G7 til G6. Han fik en kontrakt fra G6, der skulle underskrives, men han har aldrig skrevet den under og har heller ikke sendt den tilbage. G6 har heller ikke bedt om at få kontrakten retur. Herudover fik han kun månedsafregningerne. Han har ikke snakket med G6 om, hvem der skulle lave indberetninger vedrørende momsen til SKAT. G6 sagde til ham, at de ordnede det hele. Han skulle ikke spekulere på noget. Han har ingen regnskabsmæssige kundskaber og har derfor ikke foretaget nogen form for bogføring. Det er ikke korrekt, at han har sagt til politiet, at det skyldtes dovenskab, at der ikke var lavet bogføring. Han har heller ikke indberettet moms for købte varer eller ydelser.

V.1 har i et retsmøde den 11. januar 2011 forklaret, at han er indehaver af G5. Han har vedtaget en momsbøde for levering af et stokerfyr til tiltaltes tyske selskab H4 GmbH. Denne sag er endelig afgjort. Hans firma har leveret en del til H1. Hans firma lavede alt vvs-arbejdet på tårnbygningerne. Han mener, at alle fakturaer blev skrevet til T1. Han mener også, at han talte med T1, hver gang der blev aftalt noget. T2 var også med mange gange under deres aftaler. Hans firma har ikke solgt noget til de tiltalte, som ikke blev anvendt på H1. Det skal nok passe, at han har leveret ydelser for ca. 860.000 kr. Nogle af aftalerne med T1 blev lavet om fredagen og nogle på almindelige hverdage. Han husker ikke, om de også indgik aftaler i weekenderne. Det var vidnets indtryk, at det var T1, der stod for vejledningen af håndværkerne på stedet, men det var også hans indtryk, at T2 var med i det. Han leverede et stokerfyr til H1, som blev faktureret til det tyske selskab H4 GmbH. Det var T1, der bad ham fakturere fyret til dette selskab. Det var for at spare moms. Han skrev fakturaen til det tyske selskab uden at anføre momsbeløb. Fyret blev, så vidt han husker, afhentet på hans adresse. Han husker ikke, hvem der hentede det. Hans firma installerede fyret efterfølgende på H1. Han husker ikke, om han selv personligt var med til at installere fyret. Han husker ikke, om T2 var til stede i forbindelse med indgåelsen af aftalen om køb af fyret.

V.2 har i et retsmøde den 11. januar 2011 forklaret, at han er ansat hos G5. Han udførte arbejde på H1 i årene 2006-2008. Der var tale om vvs-arbejde i sidefløjene til tårnbygningen. Når der var noget vedrørende arbejdet, der skulle diskuteres, talte han enten med T1 eller T2. Det var hans opfattelse, at de to havde lidt af et parløb om arbejdets udførelse. Han arbejdede ikke i weekenderne, og en del af de gange han var på pladsen, var de begge til stede.

V.3 har i et retsmøde den 11. januar 2011 forklaret, at han er indehaver af firmaet G2. Han husker ikke præcist, hvornår han første gang lavede arbejde på H1. Foreholdt faktura af 23. april 2006 forklarede han, at det nok skal passe, at det var omkring det tidspunkt. Det første han lavede var indkørsler til tre af lærerboligerne samt hegn og noget træfældning på godssiden. Det var T1, han talte med første gang om arbejdet. Det var også ham, han indgik aftale med om, at arbejdet skulle laves. Han mener, at han har siddet i køkkenet, hvor T2 også var til stede, når de aftalte de enkelte projekter. T2 deltog i diskussionerne om projekterne. Det lyder rigtigt, at han har udstedt fakturaer på ca. 456.000 kr. i alt for udført arbejde på stedet. Det er hans opfattelse, at man tydeligt kan se på ejendommens udenomsarealer, at han har udført arbejdet. Der er blandt andet lavet nye indkørsler og nye terrasser, ligesom der er foretaget en del træfældninger. Han sendte den første faktura til T1, fordi det var ham, han havde talt med i første omgang, og da der ikke var indsigelser herimod, sendte han også de efterfølgende fakturaer til ham. Arbejdet blev udført på hverdage. Han arbejdede ikke i weekenden. T1 var til stede nogle af de gange, han var der. Han vil anslå, at T1 mindst var til stede 50 % af tiden.

V.4 har i et retsmøde den 11. januar 2011 forklaret, at han er indehaver af G3 A/S. Han overtog virksomheden for ca. fem år siden. Det kan godt passe, at det var i sommeren 2006. Han har ikke regnet sammen, hvor meget arbejde der er udført på H1, men det kan godt være, at der er udstedt fakturaer for ca. fire millioner kr. Foreholdt bilag K2-12-0 afhøringsrapport af 29. september 2010, side 2, 5. afsnit, forklarede han, at han muligvis har sagt til politiet, at der var udført arbejde for over en million. Han har som sagt aldrig regnet det sammen. Han og hans firma har ikke udført arbejde for de tiltalte andre steder end på H1. Alle de fakturaer, der er udstedt, vedrører derfor arbejde udført her. Renoveringen på H1 var i gang, da han overtog firmaet. Der blev løbende bestilt mere arbejde, og han mener, det både var T1 og T2, der deltog i bestillingen og planlægningen af arbejdet. Han har kun været på stedet på hverdage, og da har T1 også været til stede. Han mener, at både T2 og T1 bestemte, hvad der skulle udføres. Hvis der var noget vedrørende arbejdet, som de havde brug for at tale med ejeren om, mener han, at de talte med T1. Der er udstedt fakturaer til det tyske selskab H4, som tilhører T1. Han fakturerede nogle materialer til T1s tyske firma. Det skete efter ønske fra T1. Der var blandt andet tale om vinduer, som blev leveret på vidnets adresse, hvorfra T1 afhentede dem i en hestetrailer. Vidnets firma satte efterfølgende vinduerne i på H1. Han havde ikke selv med udstedelsen af fakturaerne vedrørende vinduerne at gøre. Det havde han en ansat bogholder til. Det er hans opfattelse, at faktureringen skete i overensstemmelse med, hvad de anså for rigtigt. Han har fortsat et tilgodehavende vedrørende arbejde på H1 på ca. 58.000 kr. samt et momstilgodehavende på 123.000 kr. vedrørende de vinduer, der blev faktureret til det tyske selskab. Han er efterfølgende blevet opkrævet momsen fra SKAT og har betalt denne.

V.5 har i et retsmøde den 11. januar 2011 forklaret, at han er ejer af G4 Maskinstation og Entreprenørforretning. De har løbende udført arbejde på H1 fra 2006-2008. Det har været arbejde med renovering af kloaksystemer med videre rundt om bygningerne. Det var T1, der kontaktede dem første gang og spurgte, om de var interesserede i at få et stykke arbejde på stedet. Det har altid været T1, der har kontaktet dem vedrørende arbejde. De har løbende gået fra det ene stykke arbejde til det næste. T2 var som regel også til stede, når de så på et stykke arbejde eller i øvrigt holdt møder. Han mener, at de aftaler, der er indgået, er indgået på hverdage, ligesom arbejdet er udført på hverdage. Han har ikke selv deltaget i selve arbejdet på stedet, men har ført tilsyn med sine folk. Han mener, at folkene kontaktede T1, hvis der var noget, der skulle drøftes med ejeren. Det skal nok passe, at der er udført arbejde for 525.000 kr. i alt. Han udstedte fakturaer til T1, T3 ApS, fordi det var T1, han aftalte arbejdet med.

V.6 har i et retsmøde den 11. januar 2011 forklaret, at han er indehaver af virksomheden G8. Han har ikke udført arbejde eller leveret varer til de tiltalte eller H4 GmbH, som ikke vedrører H1. Foreholdt faktura fremlagt under mappen "Grundbilag 6-2" under tredje røde faneblad, forklarede han, at side 2 er et brev til H4 GmbH, som er sendt fra hans virksomhed. Der er tale om opkrævning af et a conto beløb på 200.000 kr., som er betalt. Side 4 under samme fane er et tilsvarende brev til H4 GmbH, hvor der opkræves et a conto beløb på 100.000 kr. Dette beløb er også betalt. Side 8, fakturanummer 11900, er udstedt af hans firma til H1. Fakturaen er betalt. Side 10 er en faktura med nummer 11871, som er udstedt af hans firma til H4 GmbH. Han har skrevet på fakturaen, at han har modtaget 92.572 kr. De tidligere nævnte a conto beløb vedrører også denne faktura. Den første kontakt mellem ham og de tiltalte var under et besøg af T1 og T2 i vidnets forretning, hvor de fortalte, at de var ejere af H1 og skulle i gang med et byggeprojekt. De havde begge en mening om tingene, og han ved ikke, hvem af dem der havde den endelige beslutningsret. T1 krævede, at fakturaen vedrørende de leverede varer blev udstedt til det tyske selskab, hvis de skulle indgå aftale. Det fremgik under samtalerne, at det skulle ske på den måde, for at momsen kunne spares. Der blev ikke talt om, at varerne skulle køres ud af landet, for at dette var en lovlig fremgangsmåde. Tingene er leveret på H1 af vidnets firma. Foreholdt bilag K-2-10-0 i politiets bind 2, afhøringsrapport af 23. september 2010, side 2,4. afsnit, hvoraf fremgår, at vidnet under afhøringen skulle have sagt, at T1 anmodede om, at købet skulle faktureres til det af ham ejede tyske firma, hvortil afhørte gjorde ham opmærksom på, at varerne så reelt skulle udføres af landet, forklarede vidnet, at han ikke kan forstå, hvis han har sagt sådan. Han har ikke læst rapporten igennem efterfølgende. Det er muligvis, fordi han senere er blevet klar over reglerne, at han kan have kommet til at sige som anført. Foreholdt samme bilag, de næste to linjer, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at T1 sagde til ham, at han blot skulle sige, at varerne var afhentet af ham. Han var selv med til at udføre arbejdet på H1, der kun fandt sted på hverdage. Ved tvivlsspørgsmål var det T1, han talte med.

V.7 har i et retsmøde den 11. januar 2011 forklaret, at han er indehaver af G4 Murerforretning. Det skal nok passe, at han har udført arbejde for ca. 1.258.000 kr. i alt på H1. Aftalen om arbejdet kom i stand ved, at T1 kontaktede ham telefonisk og oplyste, at han skulle have lavet hestestald og garage. Han talte med T1 om garagen og med T2 vedrørende hestebokse. Det var ham selv, der udførte arbejdet, der blev lavet på hverdage. Både T1 og T2 var til stede, mens han lavede arbejdet, og det var også dem, han talte med, når der var noget vedrørende arbejdet, der skulle drøftes. Han har udført arbejde på stedet i perioden fra 2006-2008.

V.8 har i et retsmøde den 11. januar 2011 forklaret, at han er købs- og salgsansvarlig hos G6 A/S. Det har han været de sidste 8-9 år. De har igennem mange år handlet med T1. Han tror, at den første handel med T1 blev indgået med vidnets far. Når man køber raps, handler man typisk ud fra priser, der er fastsat på en børs i Frankrig kaldet Matif. Det er dog muligt, at der omkring høsttid kan aftales en lidt lavere pris end børskursen. Der bliver altid lavet salgsaftale og en skriftlig kontrakt, der sendes ud til kunden. Der er også lavet kontrakt med T1. Der bliver skrevet under fra G6 A/S på kontrakten, før den sendes ud. Det er ikke altid, at kontrakten modtages retur i underskrevet stand. I så fald er det den mundtlige aftale, der er gældende. Mængden og leveringstiden er angivet i kontrakten. Han mener, at der blev indgået aftaler om levering af mellem 500 og 1000 tons raps med T1. Han ved ikke, om G6 A/S fortsat er i besiddelse af kontrakterne. Det kan V.9 formentlig svare på. Når der laves aftaler om levering af raps, kan der enten aftales strakslevering eller løbende levering indenfor en nærmere angivet periode. Det er varierende fra kunde til kunde, om der betales a conto beløb, eller om der betales ved levering. Prisen afregnes, efter at rapsen er analyseret. Basisraps indeholder 40 % olie, 9 % vand og 2 % urenheder. Hvis der er afvigelser herfra i den indleverede raps, reguleres prisen herefter. Det er enten V.9 eller NL, der aftaler a conto betalinger. Han selv står kun for køb og salg. Den raps de købte af T1, var ikke specielt billig. Prisen blev fastsat efter den franske børs. Handlerne blev typisk lavet ved, at T1 ringede og sagde, at han havde et parti raps til salg. Hvis T1 ikke var tilfreds med børskursen, blev der ikke indgået en handel. Det er helt klar kutyme i branchen, at alle priser aftales eksklusiv moms. Det er generel viden for alle deres leverandører og kunder. Når der blev sendt afregninger ud, blev der tillagt henholdsvis salgs- og købsmoms til den aftalte pris. Han har ikke selv været involveret i udfærdigelsen af afregningsbilag til T1. Han ved ikke, om T1 kontrollerede de afregningsbilag/kontoudtog, han fik tilsendt fra dem. Det er hans vurdering, at de handler, der blev indgået med T1, udgjorde ca. 1% af deres samlede omsætning. Det er dog muligt, at det udgjorde en lidt større del. De køber ca. 200.000 tons raps årligt. Han husker ikke, om han til politiet kan have sagt, at handlerne med T1 udgjorde mellem 4 og 5%, men det er ret let at regne ud. Så vidt han husker, mener han, at de fleste kontrakter med T1 er indgået telefonisk. Der er ikke lavet nogle handler med T1, uden at der er lavet kontrakt. G6 A/S er en produktionsvirksomhed, som anvender raps i produktionen. De køber raps fra mange forskellige leverandører, herunder fra udenlandske leverandører både indenfor og udenfor EU. Han ved ikke, hvordan de afregner, hvis de køber fra f.eks. en tysk virksomhed. Det er V.9, der står for dette. Han ved ikke, hvor rapsen fra T1 kom fra. T1 kom selv i en lastbil og leverede rapsen. Han er ikke klar over, om der også blev leveret raps fra T1 via eksterne vognmænd. G6 A/S får leverandører dels via annoncer omkring høsttid dels via varemæglere, der ringer og formidler kontakt til sælgere. Typisk er mæglerne kun mellemmænd og har ikke selv opkøbt rapsen. Dette gælder dog ikke for foderstofforretninger, som selv opkøber raps og sælger videre. Foreholdt mappen "Merværdiafgift" under grøn fane, første side, hvoraf fremgår, at T1 har købt raps for ca. 84 millioner hos G7 gennem årene og solgt raps for ca. 80 millioner til G6 A/S, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad forskellen skyldes, fordi han ikke ved hvornår og til hvilken pris, T1 har købt rapsen hos G7. G6 A/S køber altid raps til markedspris på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Markedsprisen kan svinge fra time til time. G6 A/S har selv handlet raps med G7, men de handler med alle, der har en vare, som de kan bruge. Der er derfor ikke noget underligt i, at de også har købt raps af T1.

V.9 har i et retsmøde den 11. januar 2011 forklaret, at han er økonomiansvarlig for G6 A/S. Det har han været i ca. 30 år. Inden de indgik kontrakter med T1, blev det kontrolleret, at han var momsregistreret. Det gør de med alle leverandører og kunder. Han har ikke selv talt med T1 og ved ikke, om denne er blevet bedt om at aflevere sit momsnummer, eller om dette er skaffet via SKAT. Forevist mappen "Merværdiafgift" under grøn fane, side 2, forklarede han, at han ikke husker, om der er udbetalt ca. 16 millioner kr. a conto til T1 i 2008, men tallet lyder meget rigtigt. G6 A/S har aldrig handlet med T1, uden at der var lagt moms til priserne. De handler aldrig uden moms. Beløb, der er sendt til T1 via afregningerne, har derfor altid været tillagt moms. Han ved ikke, om de er i besiddelse af de kontrakter, der er indgået med T1. Dette vil han undersøge og melde tilbage til anklageren i morgen. Forevist mappen "Bankkonti og checkkopier" under mørkeblå fane, side 3, udskrift nr. 3, udskrevet den 2. april 2002, kontoudtog fra Nordea vedrørende T1, forklarede han, at de posteringer hvor der står "Fri ..." ikke kan være beløb, der hidrører fra G6 A/S. Hans gæt er, at der kan være tale om, at pengene kommer fra G9.

Bogholderiet hos G6 A/S består af fire personer foruden ham selv. Der bliver sendt kontoudtog til kunderne hver måned på baggrund af modtaget raps, som bliver vejet ind på en brovægt i virksomheden og herefter analyseret. Leveringstidspunktet, mængden og prisen står i den indgåede kontrakt. I kontrakten er ikke angivet, hvad standardindholdet er i raps, men det er standardraps, prisen er aftalt efter. Der reguleres derfor på afregningerne i forhold til det analyseresultat, der er kommet af den indleverede raps. Han kan i G6s systemer se, at rapsen fra T1 blev leveret med lastbiler. Han var ikke klar over, at rapsen kom fra G7 i Tyskland. De handler selv med G7 af og til. Prisen på raps er den samme, uanset om den bliver købt i Danmark eller i udlandet. Kontoudtogene, der sendes til kunderne hver måned, er det eneste, kunderne får tilsendt. Han mener, at toldvæsenet har godkendt denne fremgangsmåde omkring 1982, således at det er G6, der beregner momsen af det købte. På kontoudtogenes sidste side er nogle sumfelter for moms. G6 afregner momsen efter disse felter. Der laves også afregningsbilag, men disse sendes ikke ud til kunden. Afregningsbilaget er i princippet en kreditnota. Hvis de køber raps fra udlandet, sker afregningen på en anden måde. I disse tilfælde får de en faktura tilsendt fra kunden, typisk på den aftalte og leverede mængde, hvorefter der sendes yderligere en faktura fra kunden, når rapsen er analyseret, og der skal ske efterregulering for kvaliteten. Det er ikke G6, der analyserer rapsen, når der bliver købt fra udlandet. Rapsen bliver i disse tilfælde sendt til analyse ved eksternt laboratorium. Når der afregnes raps til udlandet, er der ikke tillagt moms.

Når der kommer et læs raps, bliver lastbilen vejet på en brovægt, og der bliver vægtstemplet. Efter aflæsning vejes bilen igen, og forskellen er den mængde raps, der er leveret. Ofte får de ingen papirer fra chaufføren, der blot oplyser, hvor rapsen kommer fra, hvilket bliver noteret på vejesedlen.

V.10 har i et retsmøde den 11. januar 2011 forklaret, at han er sælger hos HTH-Køkkener. Han har solgt køkkeninventar til H1. T1 og T2 rettede henvendelse i forretningen, hvor han blev tilknyttet dem som køkkenkonsulent. Der var tale om, at der skulle ske renovering af nogle udbygninger til H1. Han husker ikke, om der blev talt om, hvem der ejede H1. Han husker, at T1 fortalte, at han havde et tysk firma, der handlede med korn og raps. Han husker også, at de kom i en blå bil med tysk registreringsnummer, og at T1 fortalte, at han både var tysk og dansk statsborger. I forbindelse med indgåelse af aftalen blev der talt om, hvor inventaret skulle leveres, fordi T1 sagde, at han kunne spare momsen, hvis inventaret blev leveret i Tyskland. Han har ikke selv haft noget at gøre med at skrive fakturaen på det solgte inventar. Han er dog klar over, at inventaret blev faktureret til det tyske firma tilhørende T1. Vidnet husker, at der blev talt om, hvordan købet af H1 var blevet finansieret, idet T2 oplyste, at T1 havde lavet en god handel vedrørende køb eller salg af korn eller raps, og at det var baggrunden for, at H1 havde kunnet købes. Vidnet forstod det på den måde, at det var T1, der havde købt H1.

V.11 har i et retsmøde den 17. januar 2011 forklaret, at han er revisor for T3 ApS. I forbindelse med dette arbejde har han haft kontakt til både T1 og T2. Han har haft kontakt til dem både telefonisk, skriftligt og personligt. Årsregnskaberne i selskabet er lavet på grundlag af det regnskabsmateriale, han har fået udleveret fra selskabet. Regnskabet blev lavet på baggrund af udskrifter fra banken og tilhørende bilag, herunder specielt opgørelser fra udlejningsbureauer. Ham bekendt har der ikke været indtægter i selskabet, som ikke er gået over selskabets bankkonto. Han var med, da selskabet købte H1. Han var både med i købsforhandlingerne og i undersøgelserne af, om der var midler til rådighed til at købe H1 for. Han talte med både T1 og T2 om dette. Midlerne til købet af H1 kom dels fra lån og dels fra en kapitalforhøjelse i selskabet. Han ved ikke, hvor pengene til kapitalforhøjelsen kom fra, men så, at de var indgået på advokatens klientkonto. Det var som regel T1, der gav besked om forhold i selskabet. Man kan sige det på den måde, at han var talsmand, men vidnet ved ikke, hvem der traf de endelige beslutninger i selskabet. Vidnet var ikke med til at beslutte, at der skulle optages valutalån. Der var ikke noget egentligt møde i banken vedrørende dette. Det er hans opfattelse, at der blev optaget valutalån efter råd fra banken. Det var T2, der skrev under på regnskaber med videre, når han bad om det. Han har nok ikke talt nok med T2 til at vurdere, om hun forstod de økonomiske transaktioner, der blev foretaget i selskabet. I forbindelse med at selskabet optog lån til renovering af ejendommen, lavede han nogle beregninger, som fremgår af brev af 11. september 2007, fremlagt i mappen "Stiftelse af ApS" under første lyseblå fane, side 1. Han har fået tallene af T1. Det er hans opfattelse, at det lån, der er angivet i brevet som udlånt af anpartshaver, er udlånt af T2, idet det var hende, der var anpartshaver. De øvrige oplysninger om udgifterne til renovering må han have fået fra T1 eller T2. Foreholdt selskabets årsregnskab for 2007, fremlagt i mappen "Skattepligtig indskud" under rød fane, side 12 i regnskabet, hvoraf fremgår, at der er angivet en tilgang til grunde og bygninger på knap tre millioner kr., kunne han ikke forklare, hvorfor der var forskel på dette beløb og beløbet på ca. 4,5 millioner kr., der i brevet af 11. september 2007 er angivet som udgiften til renovering. Foreholdt samme regnskab, side 11, hvori er angivet, at der er en gæld til virksomhedsdeltager på ca. 95.000 kr., sammenholdt med at der i det tidligere omtalte brev af 11. september 2007 er angivet, at der er et udlån på ca. 2,7 millioner kr. fra anpartshaver, forklarede han, at han ikke i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for 2007 havde fået oplysninger om anpartshaverlån. Det blev han først opmærksom på i forbindelse med regnskabet for 2008, hvor han også har skrevet det i sin påtegning på regnskabet. Foreholdt bilag K-2-13-0 i politiets ringbind 2, afhøringsrapport af 18. oktober 2010, side 2, sidste afsnit, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have sagt, at det var hans opfattelse, at det var T2, der traf de endelige beslutninger, men samtidig vidnets opfattelse at T1 var med til at disponere, forklarede han, at denne udtalelse kom som følge af, at de havde været til et bankmøde i 2010, hvor han oplevede, at T2 bankede i bordet i forbindelse med, at banken ikke ville handle som ønsket af selskabet. Hvem der i øvrigt har truffet de endelige beslutninger i selskabet, er han ikke vidende om. Baggrunden for nedskrivningen af ejendommen i 2009 med ca. 3,5 millioner kr. er, at værdiansættelsen af ejendommen efter hans opfattelse var for høj. Værdiansættelsen skal være realistisk, og på baggrund af en mæglerforespørgsel og en henvendelse til kreditforeningen, samt på baggrund af en beregning af hvilken værdi der kunne forrentes ud fra de aktuelle udlejningsindtægter, blev ejendommens værdi nedskrevet til det anførte.

V.12 har i et retsmøde den 17. januar 2011 forklaret, at han var rådgiver for T3 ApS i Danske Bank. Kontakten blev skabt via V.11, der var selskabets revisor. Det er rigtigt, at selskabet købte ejendommen H1 i 2005. I den forbindelse blev der optaget et valutalån, som var en meget normal finansieringsmåde på det tidspunkt. Det var billigt at låne i schweizerfranc. De forskellige finansieringsmuligheder blev drøftet med revisor. Han ved ikke, hvem der traf den endelige beslutning om, at det skulle være et valutalån. Der var ikke fysiske møder i forbindelse med optagelsen af lånet. Han har efterfølgende deltaget i et møde på H1, hvor T1, T2, revisor og advokaten også var til stede. Der var tale om et besigtigelsesbesøg eller kundebesøg. Under dette besøg blev det ikke drøftet, hvordan ejendommen var blevet finansieret. På det tidspunkt var finansieringen på plads. T1 havde stillet kaution for driftskreditter m.v. Banken havde allerede fra kontaktens start fået oplyst, at T1 boede i Tyskland.

Politiassistent V.13 har i et retsmøde den 17. januar 2011 forklaret, at han var på H1 i maj 2008 i forbindelse med efterforskning vedrørende en tysk indregistreret bil. I forbindelse med at han var på ejendommen, mødte han T2 og hendes søn BB, som begge var tilmeldt på adressen. T2 oplyste, at hun havde yderligere en søn, T1, som ikke boede på adressen, men var der på det pågældende tidspunkt. Han afhørte T1 på stedet vedrørende den tysk indregistrerede bil. Vidnet havde tidligere været på stedet i 2007 i forbindelse med en arbejdsulykke, der var sket, mens ejendommen var under renovering. Under det aktuelle besøg i maj 2008 viste T2 ham rundt på ejendommen, hvor der var foretaget renovering. Hun fortalte, at hun var ejer af ejendommen, og at hun havde haft mulighed for at finansiere købet af den, fordi hun havde arvet pengene efter sin afdøde mand, som havde været forretningsmand. Han skrev ikke rapport om disse oplysninger, fordi han kun var på stedet i anledning af efterforskning vedrørende registreringsafgiftsloven. Foreholdt bilag K-3-14-00, afhøringsrapport af vidnet af 30. november 2010, forklarede han, at det var første gang, at han blev afhørt om oplysningerne om T2s formueforhold. Han har ikke tidligere givet disse oplysninger til politiet. Han har tidligere talt med V.14 fra SKAT om oplysningerne. Det gjorde han i forbindelse med, at han i øvrigt talte med hende vedrørende registreringsafgiftssagen. I den forbindelse stillede han spørgsmål ved, hvordan T2 havde været økonomisk i stand til at renovere ejendommen. Foreholdt politiets bind 1, bilag B- 3-1-0, "anmodning fra SKAT om bistand og fremskaffelse af ransagningskendelse på T2", som er udarbejdet af V.14, side 4, fjerde afsnit, forklarede han, at det er rigtigt, at han har fortalt V.14, hvad T2 havde fortalt ham om sine formueforhold, og at det var som anført det pågældende sted.

V.14 har i et retsmøde den 17. januar 2011 forklaret, at hun er ansat ved SKAT. Foreholdt bilag B-3-1-0 i politiets bind 1, som er en rapport udarbejdet af vidnet, side 4, fjerde afsnit, forklarede hun, at hun husker, at hun og V.13 har talt om T2s formueforhold som angivet i rapporten. I forbindelse med at hun fik oplysningerne fra V.13, undersøgte hun T2s formueforhold, herunder fandt hun ud af, at T2 ikke havde nogen større formue, og at hendes mand var død i 1977. Det er hende, der har lavet mappen "Skattepligtig indskud". Den er lavet på baggrund af bilag fundet under ransagningen på H1. Der var ingen regnskaber på stedet. Foreholdt første fane i mappen bilag 7, forklarede hun, at de tal, der er angivet i kolonne G, er tal, der er indeholdt i kolonne B, men som er beløb, der ikke kan henføres til en bestemt konto. Kolonne B udgør de regninger, der blev fundet på stedet. De tomme felter i bilag 6 vedrørende betalingsmåden giver samlet tallene angivet i kolonne G i bilag 7. Kolonne H og I angiver hævninger, som ikke kan henføres til specifikke fakturaer. Tallene i kolonne H og I fratrukket tallene i kolonne G giver tallene i kolonne J. Det vil sige, at der er ca. 2,9 millioner kr., som ikke kan henføres til en bestemt udgiftspost, og som derfor ikke er anset som indskudt i selskabet og dermed heller ikke omfattet af tiltalen i forhold 2. Hun har også lavet mappen "Merværdiafgift". Under det grønne faneblad i denne mappe som bilag 2, forklarede hun, at afstemningen heraf viser, at G6 havde et tilgodehavende, da de lavede deres slutafregning, og tilgodehavendet vedrørende denne moms er fratrukket den moms, som er beregnet af det udbetalte a conto beløb. Der er næsten overensstemmelse mellem de beløb, der er udbetalt a conto og indsat på T1s konto, og de beløb som fremgår af afregningerne fra G6. Købsmoms til andre, herunder blandt andet transportfirmaerne, udgør i alt 405.534 kr., som er trukket fra momsen vedrørende G6. Dette tal giver den samlede tiltale i forhold 1. Der er lavet en afgørelse om momsforhøjelse vedrørende beløbene, men denne er ikke accepteret af T1, og sagen er stillet i bero, indtil straffesagen er afgjort. Hun har gennemgået alle bankkonti og bilag i sagen nøje og har ikke under denne gennemgang fundet noget, der tydede på, at T1 har boet i Tyskland i den periode, bilagene drejer sig om.

SKAT og Politiet har i december 2008 foretaget ransagning på H1, hvor alt foreliggende regnskabsmateriale blev medtaget.

Der er desuden indhentet kontoudskrifter i henholdsvis Danske Bank, Nordea Bank og BG Bank over konti tilhørende henholdsvis T3 ApS og T1.

Endelig har SKAT indhentet kontrolbilag hos de virksomheder, der har leveret varer og tjenesteydelser til de tiltalte.

Det indhentede materiale har dannet grundlag for de beløbsmæssige opgørelser i sagen, som medarbejdere fra SKAT har udarbejdet.

De tiltalte, T1 og T2 er tidligere straffet for overtrædelse af straffelovens § 283 ved Vestre Landsrets ankedom af 23. juni 1998 med fængsel i 3 måneder, der blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år.

Rettens begrundelse og afgørelse

T1

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig, og tilståelsen støttes af sagens øvrige oplysninger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1.

Det fremgår af de fremlagte afregninger fra G6 A/S sammenholdt med oplysningerne om, hvad tiltalte havde betalt for rapsen i Tyskland, at tiltalte solgte rapsen med et samlet tab, hvis momsen var blevet afregnet. Under henvisning hertil, samt til, at der ikke er udarbejdet nogen form for regnskab vedrørende virksomheden, må det lægges til grund, at virksomheden alene blev etableret med det formål at få udbetalt salgsmomsen uden at afregne denne til SKAT. Dette, sammenholdt med, at forholdet er begået over en længere årrække og vedrører meget betydelige beløb, er tillagt skærpende betydning ved straffastsættelsen.

Straffen fastsættes på denne baggrund til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 21.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 18.600.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt jf. straffelovens § 54, stk. 1, sidste pkt.

Retten finder ikke, at der er fornøden sikker hjemmel i straffelovens § 79, stk. 2, til at frakende tiltalte retten til generelt at drive selvstændig virksomhed med handel med afgiftspligtige varer, hvorfor han frifindes for denne påstand.

Tiltalte har ikke drevet sin virksomhed i selskabsform, og uanset det måtte lægges til grund, at tiltalte har været daglig leder af T3 ApS, finder retten ikke, at dette har en sådan sammenhæng med tiltalen, at der er særlige omstændigheder, der taler for at frakende tiltalte retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig godkendelse, eller en fond. Retten tager derfor ikke anklagemyndighedens påstand herom til følge.

T2

Det er ubestridt, at beløbet på 4.500.000 kr., som fremgår af forhold 2 a, er overført fra T1s bankkonto til den berigtigende advokat til delvis dækning af købesummen for H1. Dette stemmer endvidere overens med sagens øvrige oplysninger, og det er derfor bevist, at dette beløb er betalt af T1 og anvendt som angivet i tiltalen, idet det fremgår af såvel købsaftalen vedrørende H1 som af et brev fra advokat R1 til berigtigende advokat, at T2 personligt erhvervede inventaret på ejendommen for 1 million kr.

Det fremgår af SKATs opgørelse, som er baseret på kontoudtog og øvrige bilag fundet under ransagningen i december 2008, at der i perioden i alt er anvendt 7.992.077 kr. på drift og renovering af H1, som ikke stammer fra selskabets egen konto i Dansk Bank. De tiltalte har ikke haft indsigelser mod SKATs opgørelse over de betalte beløb, men har protesteret mod, at det kan anses for bevist, at beløbene er anvendt i T3 ApS

Anklagemyndigheden har foretaget dokumentation af udgifter på i alt 8.470.387 kr., som det efter vidneafhøringen er bevist vedrører T3 ApS. Heraf har anklagemyndigheden dokumenteret, at 2.504.871,78 kr. er betalt af selskabet selv, mens resten enten er hævet på en konto tilhørende T1 eller er betalt kontant. Da T2 ikke har haft andre midler til rådighed end sin folkepension, finder retten det bevist, at hele beløbet på 5.965.515,22 kr. er betalt af T1.

Der er således ført direkte bevis for, at ca. 74%, af det beløb SKAT har opgjort, er anvendt i T3 ApS. Da det ikke på nogen måde er sandsynliggjort, at de resterende udgifter, som er betalt, skulle vedrøre andet end T3 ApS, finder retten det ubetænkeligt at lægge SKATs opgørelse til grund, og det findes herefter bevist, at hele beløbet på i alt 7.985.402 kr. er indskudt i T3 ApS af T1. Der er ved vurderingen heraf også lagt vægt på, at retten finder, at det ved sagens afgørelse kan lægges til grund, at T1 i hele den periode, som tiltalen vedrører, har haft bopæl på H1, og at han ikke er ejer af fast ejendom eller anden bolig, som de betalte udgifter kan vedrøre.

Det bemærkes vedrørende vurderingen af T1s bopæl, at han ikke har villet oplyse sin adresse i Tyskland, og der er under ransagningen i december 2008 ikke fundet dokumenter eller andet, der tydede på, at han har boet i Tyskland i den periode, sagen drejer sig om. Det er endvidere entydigt fremgået af de forklaringer, der er afgivet af håndværksmestre og leverandører, som har udført arbejde på H1 og/eller leveret materialer hertil, at T1 var tilstede på H1 på hverdage, når de var på stedet, ligesom det hovedsageligt var ham, de aftalte arbejdets udførelse med. Retten finder det på denne baggrund bevist, at T1 havde bopæl på H1 i hele perioden.

På baggrund af T1s erkendelse i forhold 1, og da han efter det oplyste ikke havde midler andre steder fra, er det bevist, at beløbet på 4.500.000 kr., som han har lånt T2, og de beløb på i alt 7.985.402 kr. han har betalt og dermed indskudt i T3 ApS, stammer fra den momssvig, der fremgår af forhold 1.

Efter de vidneforklaringer der er afgivet under sagen er det ubetænkeligt at lægge til grund, at T2 deltog på en sådan måde i driften af T3 ApS og i drøftelserne med håndværksmestrene og leverandørerne, at hun fuldt ud var klar over, hvilken størrelsesorden renoveringsudgifterne havde og over, at T1, ud over det beløb på 4.500.000 kr., som hun lånte i forbindelse med købet af ejendommen, betalte en meget betragtelig del af håndværkerregningerne og andre udgifter vedrørende driften af selskabet. Efter vidnet landbetjent V.13s forklaring lægger retten videre til grund, at T2 i maj 2008 fortalte ham, at hun havde været i stand til at finansiere købet af H1 som følge af en arv efter sin afdøde mand, hvilket ikke var sandt. Dette sammenholdt med, at T2 var klar over, at T1 havde en gæld på ca. 9 millioner kr., medfører, at det er bevist, at T2 enten måtte være klar over eller i hvert fald have en formodning for, at pengene stammede fra strafbart forhold, og T2 er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen i såvel forhold 2 a, som forhold 2 b.

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1.

Der er ved strafudmålingen lagt vægt på beløbets størrelse, og at forholdet er begået over en længere årrække.

Under hensyn til tiltaltes høje alder og det forhold, at hun passer sin voksne handicappede søn, finder retten det forsvarligt at gøre straffen betinget som nedenfor bestemt.

Straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge med 1.000.000 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1, da det resterende beløb er indskudt i T3 ApS og derfor bør konfiskeres her.

T3 ApS

Som følge af det anførte vedrørende T2, der er eneanpartshaver og direktør i T3 ApS, er selskabet skyldig i overensstemmelse med tiltalen, idet bemærkes, at det derfor ikke har betydning for vurderingen af skyldsspørgsmålet, om T1 var daglig leder af selskabet.

Straffen fastsættes til en bøde på 3.000.000 kr., jf. straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 306, jf. § 27.

Ved straffastsættelsen er der taget hensyn til, at forhold 2 og forhold 3 begge vedrører samme formuesfære.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge med 11.485.402 kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T1, skal straffes med fængsel i 3 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 18.600.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 3 måneder.

Tiltalte, T2, skal straffes med fængsel i 2 år.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse

• Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

   

Hos tiltalte konfiskeres 1.000.000 kr.

Tiltalte, T3 ApS, skal betale en bøde på 3.000.000 kr.

Hos tiltalte konfiskeres 11.485.402 kr.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salær til deres egen forsvarer.

----------

Vestre Landsrets dom af 14. december 2011, 12. afdeling, S-0343-11

Retten i Holstebro har den 2. februar 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. SS 4-1432/2010).

Påstande

Anklagemyndigheden har vedrørende tiltalte T1 påstået skærpelse af både fængselsstraffen og bøden. Anklagemyndigheden har endvidere gentaget påstanden for byretten om, at der skal ske frakendelse af retten til at være stifter af, direktør i, bestyrelsesmedlem i eller medlem af ledelsen i et selskab med begrænset ansvar eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.

Anklagemyndigheden har vedrørende tiltalte T2 påstået domsfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, således som det fremgår af byrettens dom, og i øvrigt skærpelse, herunder fastsættelse af en tillægsbøde. Vedrørende konfiskationen påstås stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har vedrørende tiltalte T3 ApS påstået skærpelse af bøden og konfiskation af 11.472.388 kr.

Tiltalte T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Tiltalte T3 ApS har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen således

I forhold 1 a ændres "17.540.479 kr." til "17.536.704 kr.".
I forhold 2 b ændres "7.985.402,20 kr." til "7.972.388,45 kr.".
I forhold 3 b ændres "7.985.402,20 kr." til "7.972.388,45 kr.".
I forhold 4 a ændres "6.257.750 kr." til "6.239.940 kr. "og "1.620.329 kr." til "1.616.514 kr.".
I forhold 4 b ændres "1.734.327 kr." til "1.732.447 kr.".

Supplerende oplysninger

SKAT har til brug for landsrettens behandling af sagen lavet en opgørelse over de fakturaer, der danner grundlag for tiltalen i forhold 2 b. Af opgørelsens sammenfatning fremgår følgende:

Betalt af T1, hævet på konto i Nordea

5.508.821,76 kr.

Betalt af T1, hævet på konto i BG Bank

1.492.429,72 kr.

Betalt kontant/posthuset

831.223,36 kr.

Yderligere udtaget

-12.984,55 kr.

Betalt af T2, hævet på konto i F1 Bank

      4.375,00 kr.

SUM

7.823.865.29 kr.

Betalt af T3 ApS, hævet på konto i Danske Bank

 3.263.015,34 kr.

Samlet renovering og driftsomkostninger

11.086.880.63 kr.

 

Forklaringer

De tiltalte T1 og T2 og vidnerne V.3, V.4, V.8, V.9, V.10, V.11 og V.13 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte T1 har oplyst, at han ikke ønsker at besvare spørgsmål fra anklagemyndigheden. På forespørgsel fra sin forsvarer har han supplerende forklaret, at han tog ophold i Tyskland omkring 2000. Han opholdt sig dog en del på H1 i forbindelse med renoveringen. Han var der hver uge på forlænget weekend fra torsdag til søndag, idet renoveringen krævede hans tilstedeværelse. Hans advokat skulle tage sig af at sikre ham pant i ejendommen for hans indskud. Banken var fuldt ud bekendt med, at han lånte H1 penge, idet det var en forudsætning for, at de ville låne penge til projektet. Pantet, som han skulle have for sine indskud, skulle etableres efterfølgende, idet det var vigtigt for banken, at hans pant ikke kom til at gå forud for bankens sikkerhed i ejendommen. Han havde lagt penge ud for sin mor til køb af de effekter, der skulle medfølge ved handlen.

G6 stod for faktureringen. Han havde aftalt med G6, at de skulle stå for alt det regnskabsmæssige og det afgiftsmæssige. G6 fortalte, at SKAT krævede, at der skulle sendes en afregning eller slutseddel ud for hver handel, som han skulle underskrive, og det gjorde han. Han forventede, at G6 derefter stod for resten, og derfor foretog han sig intet i forhold til momsen, men skrev blot "0 kr." på momsangivelserne til SKAT.

Når han ifølge byrettens dom erklærede sig skyldig, var det udtryk for hans forsvarers indstilling, og forsvarerens tilkendegivelse herom kom i stand efter en ganske kort drøftelse mellem dem af ca. 5 minutters varighed.

Tiltalte T2 har supplerende forklaret, at T1 er hendes søn. Han opholdt sig meget på H1 under renoveringen, idet hun ikke selv kunne styre håndværkerne. Han kom, når hun bad ham om det. Hans far døde, da han var 12 år, og derfor har de nok haft et særligt nært forhold til hinanden. T1 er også meget hjælpsom i forhold til BB, hendes handicappede søn. Han kom tit forbi nogle timer, hvis hun havde brug for det. Det kan godt være, at T1 kom hver weekend, men det var ikke noget, hun gik så meget op i. T1 fulgte løbende med i ombygningen. Hun var med i drøftelserne med håndværkerne om, hvordan det skulle se ud. Hun er meget lidt regnskabskyndig og har kun gået i skole i 7 år. BB havde fået en ret stor pension. Hun talte kun lidt med T1 om den økonomiske del af hendes forretning. De talte aldrig om T1s forretninger. Hun snakkede mest med T1 om sine dyr. Hun havde bl.a. en del katte. T1 havde noget med foderstof at gøre, men hun regnede med, at han selv passede det. Hun har aldrig spurgt ham, om det gik godt med hans forretning. Alt det der med forretninger interesserer hende ikke. Det var ikke hendes indtryk, at T1 var rig. Hun havde sagt til T1, at hun ikke ville have hans adresse. Hvis hun skulle have fat i ham, kunne hun få fat i ham via nogle venner i Tyskland. Hun har aldrig spurgt efter hans adresse eller hans telefonnummer, idet det ikke kommer hende ved, hvor han bor. Hun har aldrig besøgt ham. Hun vidste godt, at han boede i Tyskland. T1 kom nogle gange hjem med en ven, og de kørte i biler med tyske nummerplader. T1 havde et værelse på H1. Hun har aldrig talt med ham, om han skyldte penge væk. Det er rigtigt, at hun på et tidspunkt havde kautioneret for ham. Det var noget med nogle maskiner. Hun husker ikke, at hun og T1 er blevet dømt for skyldnersvig. Hun og BB fik til sammen udbetalt 24.000 kr. efter skat. De købte ejendommen for 10 mio. kr. og desuden skulle der bruges penge på renovering. Det var et stort arbejde. Der var mårer på ejendommen, og der var også meget svamp. De lånte lidt i banken, måske 6 mio. kr., og det kunne de sidde for, når de også tog lejeindtægterne fra de 5 boliger på ejendommen og dele af hovedbygningen med. Renoveringen blev nok dyrere end forventet. Hun har tidligere på samme måde købt og renoveret en anden gård. Udlejningen af de 5 huse og hovedbygningen skulle også bidrage til renoveringen. Hendes revisor sagde, at det kunne hænge sammen. Hun tror ikke, at det indgik i overvejelserne ved købet, at T1 skulle bidrage med finansiering. Hun har altid haft et meget mådeholdent forbrug. Det var nok hende, der skulle eje selskabet, idet det var hende, der havde brug for et sted at bo. Hun og BB boede i hovedbygningen. Hun ved ikke, hvorfor det var et selskab, der skulle eje ejendommen, og hun spurgte ikke derom. Det havde ikke noget med T1s kreditorer at gøre, at der skulle oprettes et selskab Hun ved ikke hvordan det er gået med driften af selskabet Det er kun revisoren, der ved det. Hun betalte månedligt 10.000 kr. for at bo på H1. Beløbet blev hævet på hendes bankkonto. Hendes nabo mente, at det var for lidt, og det mente SKAT. SKAT hentede bilagene fra renoveringen, og hun har ikke set dem siden. Hun ved ikke, om det fremgik af selskabets regnskaber, at der var foretaget en renovering af ejendommen. Hun gjorde ikke noget for at sikre sig, at de regnskaber, som hun skrev under på, var retvisende. Hun interesserede sig ikke for tal. De har nu solgt selskabet. Det kan godt være, at selskabet er gået konkurs. Hun ved ikke, hvorfor der nu er økonomiske problemer i selskabet. Hun kender ikke noget til, at T1 har begået noget strafbart. Da han i sin tid skyldte skattevæsenet en masse penge, blev han kaldt ind til et møde hos SKAT, og da fik han at vide, at han bare skulle glemme det hele. Hun har ikke tænkt over, hvad der er sket med hans gæld. Det var ikke så meget, som T1 finansierede vedrørende H1, idet hun og BB selv betalte en del. Hun tænkte ikke på, hvor T1 fik penge fra, men regnede bare med, at han gjorde forretninger i Tyskland, siden han opholdt sig der så meget.

V.3 har supplerende forklaret, at aftaler typiske blev indgået ved, at han gik rundt med T1, men nogle gange var T2 også med. Den endelige afgørelse blev truffet af dem begge, og det var hans indtryk, at de bestemte lige meget. Løbende ændringer blev indgået med den af dem, der nu var til stede. Det virkede, som om de begge to bestemte, men hvis der var noget, T2 ville have, så blev det sådan. T2 var ældet af udseende, men tænkte helt klart. Det mere forretningsmæssig, f.eks. aftaler om pris, stod T1 for, og det var ham, man skulle gå til, hvis der var noget med prisen. T2 brokkede sig på et tidspunkt til ham over, at tømreren havde sat prisen op, og han gik derfor ud fra, at hun også havde indsigt i denne del. T2 var enormt aktiv, f.eks. lavede hun selv det meste malerarbejde i de små lærerboliger, ligesom hun selv stod for rengøringen. Alderen taget i betragtning var hun fysisk meget velfungerende. T1 deltog også i et vist omfang i det fysiske arbejde, når han var til stede. T1 lagde vægt på den prismæssige del, f.eks. var den første opgave om træfældning i udbud, hvor også G9 var inde i billedet. T1 har ikke interesseret sig for momsen, og der var ikke tale om, at der skulle ske fakturering til et tysk selskab. Vidnet var ikke bekendt med ejerforholdene vedrørende H1. Han havde fået at vide, at T1 handlede med raps, og at han på et tidspunkt havde gjort en god handel, der havde givet ham et overskud på ca. 5 mio. kr. Der var vist også tale om, at man havde optaget et lån i schweizer franc. Han har nok fået dette at vide i forbindelse med, at han har spurgt, hvordan de havde erhvervet stedet. Han ved ikke, om T2 også havde bidraget til finansieringen. Han har ikke indtryk af, om T2 vidste, hvor pengene kom fra. T2 var ikke til stede, da han talte med T1 om, at denne havde tjent pengene på rapshandel. Det var vidnets indtryk, at T1 kun tjente sine penge på rapshandel. Han har ikke talt med T1 om, hvor denne boede, dog havde han fået at vide, at T1 havde en lejlighed i Tyskland, og at det var der, han handlede med raps. Det var vidnets indtryk, at T1 arbejdede i Tyskland, og at han var der ca. halvdelen af tiden. Han kan ikke huske, at der var et bestemt system i, hvornår T1 var tilstede på H1. Han har hørt, at T1 havde et værelse på H1, men han er ikke bekendt med, om T1 havde et kontor på ejendommen. Han har kun udført arbejde på H1, og han har ikke udført arbejde i øvrigt for T1.

V.4 har supplerende forklaret, at G3 A/S er et tømrerfirma. Firmaet var i gang med at renovere lærerboligerne, da vidnet overtog firmaet. Derefter blev der bestilt en renovering af nord- og sydfløjene. Det var et meget omfattende renoveringsarbejde. Bygningerne havde stået tomme i flere år. Han havde både med T2 og T1 at gøre. T2 vidste godt, hvad der foregik, men hun havde efter hans opfattelse ikke styr på økonomien. Det var hans indtryk, at det var T1, der styrede økonomien, men T2 havde indflydelse på, hvad der skulle ske med renoveringen. Hun har nok sagt noget om, hvordan arbejdet skulle udføres, og hun har flere gange kommenteret nogle af fakturaerne. Hun har f.eks. givet udtryk for, at der var noget, der var for dyrt, herunder at timelønnen var for høj. Han ved ikke, om hun var bekendt med, at nogle af fakturaerne blev sendt til T1s tyske firma. Han har ikke drøftet moms med hende. T2 gik til hånde, og hun kunne godt tage fat, bl.a. tapetserede og malede hun. Der var en del malerarbejde, og det stod de tiltalte selv for. Aftalen om fakturaer til det tyske firma kom vist i stand i forbindelse med, at T1 bad om at få udskiftet vinduerne. I den forbindelse bad han om at få sendt fakturaen til det tyske firma. Der blev som følge af, at fakturaen blev sendt til Tyskland, ikke skrevet moms på. Det var ikke noget, han drøftede med T1, men det var noget, som vidnets bogholder fandt ud af. Når vidnet kom ud på pladsen for at følge arbejdet, var T1 der altid. Det kunne nogle gange være hver dag og andre gange 2 gange ugentligt. Det var hans indtryk, at T1 boede der. Han har været inden for, men han har ikke set, om T1 havde et kontor på stedet. T1 har ikke fortalt noget om, at han boede i Tyskland. Han ved ikke noget om T1s arbejdsforhold, men det virkede, som om han havde god tid. T1 har været væk nogle gange. Han vidste, at T1 havde et firma i Tyskland, og at han handlede med korn. Han husker ikke, om T2 var til stede, når de talte derom, men hun var tit til stede, når de talte sammen. Han husker ikke, om hun har overhørt samtaler, hvor T1 fortalte, at han handlede med korn. Det var vist T2, der ejede stedet, men det var ikke noget, de talte om. Han ved ikke, hvordan købet og renoveringen blev finansieret. Det talte de ikke om. Han tror, at T1 betalt regningerne, men det er ikke noget, de har drøftet.

V.8 har supplerende forklaret, at G6 har en betydelig markedsandel i Danmark. Virksomheden er familieejet. Han havde den daglige kontakt med T1. Det foregik på normal forretningsmæssig vis, hvor de drøftede pris, og hvor varen kom til den aftalte tid. Han drøftede ikke personligt afregningerne med T1. Ved køb af raps talte de ikke om moms, idet den pris, der oplyses i forhandlingssituationen, altid er ex moms. Moms drøftes aldrig. Ved afregningen blev der tillagt moms, og det beløb, der blev afregnet var derfor større end den pris, der var drøftet. T1 har ikke henvendt sig til ham i anledning deraf. Der har ikke været tale om, at G6 skulle afregne moms for T1 eller lave regnskaber for ham. Han har ikke lavet nogen aftale med T1 derom, og de har ikke kunder, som de styrer momsen for. Man bliver ikke "styrtende" rig på at handle med raps. Der kan være gode og dårlige år, men det er ikke nogen guldåre. Det er svært at sige, hvad man kan tjene på de leveringer, som G6 har modtaget fra T1. Avancerne er ikke store ved rapshandel. Man kan eventuel spekulere i, at prisen stiger efter et indkøb og derved sikre sig en større avance ved et senere salg. T1 ringede nok ca. hver 14. dag, men der kunne også gå en måned mellem henvendelserne. Der kan også på Matif børsen handles med papirer, således at man ikke behøver at have rapsen liggende fysisk. Han oplevede ikke, at T1s handler var udtryk for spekulation. T1 kan ikke have været i tvivl om, at han selv skulle afregne moms.

V.9 har supplerende forklaret, at de for hele perioden har købt for ca. 80 mio. kr. raps + moms hos T1. De opfattede hos G6 T1 som en dansk leverandør, og han var oprettet i deres system med et dansk momsnummer. Af afregningsbilaget fra den 30. november 2008 fremgår bl.a., at G6 fra T1 den 1. november 2008 modtog ca. 26 tons raps til oplag. Oplag betyder, at rapsen ikke bliver købt af G6, men blot går ind på deres lager. Rapsen blev renset hos G6, der derefter havde et tilgodehavende herfor hos T1, og rapsen blev senere afregnet ifølge bilaget. Der skete ifølge bilaget adskillige leveringer i den pågældende måned, og der blev ifølge bilaget afregnet i alt 1,1 mio. kr. til T1 i den pågældende måned. Heraf udgjorde salgsmomsen 298.888,34 kr. Afregningsbilag af denne art bruges af leverandøren i dennes momsregnskab. Leverandøren behøver ikke at bogføre de enkelte transaktioner, men kan nøjes med sumtallene, som de fremgår af bilagets sidste side.

G6 køber ikke raps i Danmark uden moms. Beløbet inkl. moms afregnes til leverandøren, der derefter skal afregne momsen til SKAT. G6 kontrollerer efter aftale med SKAT altid, om sælger er momsregistreret i Danmark, idet man for nogle år siden var udsat for, at nogle forsøgte at sælge raps til firmaet uden at være momsregisteret. T1 er således også blevet "momstjekket", og han har i den forbindelse fremvist et dansk momsnummer. T1 var mellemhandler. Vidnet ved ikke, hvor meget T1 tjente på salgene, og han ved ikke, hvad avancen normalt er for sælgeren. Hvis man tager chancen og køber til lav pris i oktober og videresælger i februar, hvor prisen er steget, kan man nok godt tænke sig en betydelig avance. Ved almindeligt videresalg er avancen mindre. T1 kan ikke have været i tvivl om, at han skulle afregne moms. I modsat fald ville hans fortjeneste have været alt for stor. En fortjeneste på 16 mio. kr. set i forhold til den mængde, der blev handlet, ville være ganske stor og dermed iøjnefaldende.

V.10 har supplerende forklaret, at T1 fortalte, at han kunne spare momsen ved at få køkkenet leveret i Tyskland, da han havde et firma i Tyskland, og da han var både dansk og tysk statsborger. T2 var til stede under denne samtale, men hun sagde ikke noget, da spørgsmålet om moms blev drøftet. Han var nysgerrig og spurgte derfor, hvor pengene til købet af H1 kom fra. T1 sagde, at han havde tjent pengene på handel med raps, og han forstod det således, at T1 havde lavet én god handel med raps. Foreholdt politirapport af 22. september 2010, side 2, afsnittet "Afhørte spurgte også ... var han i stand til at købe H1", har vidnet forklaret, at han husker snakken således, at T1 havde solgt rapsen, inden den var blevet høstet, og at det viste sig at være fordelagtigt, da der senere blev afregnet efter høsten. T2 var til stede stort set hver gang, han talte med T1. Hun overhørt, at T1 fortalte, hvad han lavede, herunder at pengene kom fra handel med raps. Hun var meget energisk og blandede sig i samtalen. Hun var en meget robust dame, der vidste meget om tingene. Hun interesserede sig for, hvad tingene kostede, men han ved ikke, hvem der traf beslutningerne.

V.11 har supplerende forklaret, at der efter hans opfattelse var realitet i, at T2 var direktør og eneanpartshaver, idet hun skrev under på regnskaberne og hæftede. Hun fik dog hjælp fra sønnen. Han gennemgik regnskaberne pr. telefon med T2, inden hun underskrev. Han tog hovedposterne med i denne gennemgang. Han husker ikke, at hun havde bemærkninger dertil. Han er ikke sikker på, at hun havde en talmæssig indsigt, men hun vidste godt, hvad det drejede sig om. T1 var meget med, og det var tit ham, der henvendte sig til vidnet. Det var i realiteten ham, der styrede slagets gang, men engang i mellem sagde han, at han lige skulle snakke med sin mor. T1 havde indsigt i det talmæssige, og han kendte til selskabets forhold. T1 lavede beregninger og kalkulationer for driften af selskabet, f.eks. om indtægterne var tilstrækkelige til at dække udgifterne. Beregningerne indeholdt ikke moms, idet momsen var blevet meldt fra. Det skyldtes, at indtægterne bestod i lejebetalinger, som ikke var momspligtige. Man havde derfor heller ikke fradrag for moms. Vidnet ved ikke, om T1 kendte momsreglerne, idet de aldrig talte derom. Han går dog ud fra, at T1 var bekendt med, at der skulle betales moms. T1 var til stede på H1 de få gange, hvor vidnet var til møde der, og det var vidnets opfattelse, at han boede der. Han har set ejendommen efter renoveringen, og der var sket meget. Man lånte penge til renoveringen. Da han blev klar over, at der var bygget om for mere, end der var lånt, gav han udtryk for det i sin påtegning, men han ved ikke som revisor, hvor pengene kom fra. Der blev lavet en kalkulation for ombygningen, der var baseret på det, man havde lånt. Han ved ikke, hvor T2 havde penge fra til købet af H1. Ved handlen var det forudsat, at hovedbygningen skulle lejes ud til T2 for 10.000 kr. månedligt, og han studsede ikke over denne aftale, idet der var tale om en landligt beliggende bygning. Han tjekkede i den forbindelse den praksis om prisfastsættelse, der er gengivet i ligningsvejledningen. Der blev ikke talt om, hvad T1 lavede. Han ved ikke, om de tiltalte var rige, men der var de nødvendige penge i selskabet. Som grundlag for regnskabet havde han et kontoudtog fra banken. Han fik bilagene fra selskabet. De blev sendt til ham, og det var nok både T2 og T1, der sendte dem. Han havde som revisor kendskab til udgifter til ombygning på ca. 3 mio. kr. Udgifterne hertil blev i regnskabet tillagt ejendommens værdi, som derefter steg tilsvarende. Af det interne regnskab for T3 ApS for 2005 fremgår, at ejendommen blev købt for 10. mio. kr., og at der blev taget et valutalån på 6,4 mio. kr. til brug for købet. Af opgørelsen af egenkapitalen fremgår, at der er foretaget et ekstra indskud. Af selskabets årsrapport for 2007 fremgår at ejendommens værdi nu er fastsat til ca.12 mio. kr. Det skyldtes ombygningen, og af rapporten fremgår, at der var lånt 3 mio. kr. hertil. Det var udtryk for det, som han som revisor havde kendskab til. Af årsrapporten for 2008 fremgår, at ejendommens værdi var uændret i forhold til tidligere. Nedsættelsen af værdien i regnskabet for 2009 skyldtes en vurdering af, at det var det, som ejendommen var værd på det tidspunkt. Lånet på de 3 mio. kr. kunne efter de beregninger, der var lavet, godt hænge sammen med de indtægter, der var fra ejendommen. Han havde ikke kendskab til de tiltaltes privatøkonomi. Han deltog ikke i forhandlingerne om købet af H1, men blev blot orienteret derom. Der var tale om køb af inventar for ca. 1 mio. kr. Han har ikke tidligere set det fremlagte anfordringsgældsbrev, men det vedrørte de penge, der skulle anvendes til kapitalforhøjelse og til køb af inventar. Hans brev af 11. september 2007 til Danske Bank er en redegørelse for de oplysninger, som han fik fra selskabet. Han har intet kendskab til drøftelser mellem de tiltalte om økonomi. Han har været på ejendommen både før og efter ombygningen. Han havde nok 4-5 møder med de tiltalte på ejendommen, og han har i alt nok truffet dem 10 gange.

Politiassistent V.13 har supplerende forklaret, at han er tilknyttet landpolitiet. H1 ligger i hans distrikt. Han havde fået et tip om, at der på ejendommen stort set hele tiden befandt sig en tysk indregistreret bil. Han efterforskede sagen med henblik på at konstatere, om der var tale om unddragelse af registreringsafgift. Det førte til en afgiftssag mod T1. Han var i den forbindelse på besøg på H1, og T2 gav ham i den anledning en rundvisning på ejendommen. T2 så ikke ud, som om hun havde mange penge, og han undrede sig derfor over, at hun havde haft penge til den meget omfattende renovering. Han gav over for hende udtryk for, at der var tale om en enorm renovering, og det var i den forbindelse, at hun fortalte, at hun havde arvet pengene til købet fra sin ægtefælle. Han havde indtryk af, at det var millionbeløb, der var anvendt på renoveringen. De talte ikke om, at hun finansierede købet med lejeindtægterne. Det var hans indtryk, at T2 var mentalt velfungerende. På adressen var kun tilmeldt T2 og hendes søn, BB. T1 stod tilmeldt på en adresse i Tyskland. Postvæsenet havde imidlertid fortalt vidnet, at de afleverede post til T1 i en af de boliger, der var knyttet til ejendommen.

Landsrettens begrundelse og resultat

T1

Tiltalte T1 har forklaret, at det er korrekt, at han i momsangivelserne til SKAT for den periode, som tiltalen i forhold 1 a vedrører, skrev 0 kr., men at han ikke havde forsæt til momsunddragelse, idet han troede, at G6 A/S tog sig af alt vedrørende momsen.

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at T1 solgte rapsen til G6 A/S til en pris, der var lavere end den pris, som han havde købt rapsen til i Tyskland, og at handlerne samlet set ville have medført et tab på ca. 4 mio. kr. for T1, hvis salgsmomsen var blevet afregnet. T1, der ikke havde betalt købsmoms i Tyskland, fik af G6 A/S udbetalt salgsmomsen med et samlet momstilsvar i perioden på i alt 19.740.536 kr. til følge. Salgsmomsen, der fremgik af de kontoudtog, som T1 månedligt modtog fra G6 A/S, blev løbende indsat på T1s bankkonto.

Under hensyn hertil og til forklaringerne fra V.8 og V.9 findes det ubetænkeligt at tilsidesætte forklaringen fra T1 om, at han troede, at G6 A/S i forhold til SKAT stod for alt vedrørende moms, og at han derfor blot skulle angive købs- og salgsmoms til 0 kr. på momsangivelserne. Landsretten lægger derfor til grund, at T1 var klar over, at han selv skulle oplyse SKAT om sine momsforhold.

Ved i sine momsangivelser for perioden 1. marts 2001 til den 30. juni 2008 at have oplyst, at han ikke havde betalt eller modtaget købs- og salgsmoms har T1 derved gjort sig skyldig i forhold 1 a.

Af de grunde, der er anført ovenfor, tiltrædes det endvidere, at det er bevist, at T1 havde tilrettelagt sin virksomhed på en sådan måde, at der også ville være blevet afgivet urigtig momsangivelse for perioden 1. juli 2008 til 31. januar 2009. Det tiltrædes derfor, at T1 også er fundet skyldig i forhold 1 b.

Det tiltrædes, at der ved strafudmålingen er lagt vægt på de omstændigheder, som byretten har anført. Under hensyn hertil, til at udbyttet fra den strafbare handling blev gemt af vejen i en selskabskonstruktion og til, at en del af det strafbare forhold er begået, efter at straffen for overtrædelse af straffelovens § 289 blev skærpet ved lov nr. 366 af 24. maj 2005, finder landsretten, at straffen bør forhøjes.

3 voterende stemmer herefter for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år.

3 voterende stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder.

I overensstemmelse med stemmeafgivningen forhøjes straffen til fængsel i 3 år og 6 måneder.

Det tiltrædes, at T1 i medfør straffelovens § 50, stk. 2, er idømt en tiIlægsbøde. Bøden forhøjes under hensyn til det unddragne beløbs størrelse til 18.625.000 kr.

Efterbevisførelsen må det lægges til grund, at H3 ApS - senere H1ApS - blev stiftet på foranledning af T1 med henblik på, at han kunne skjule udbyttet fra momssvigen i dette selskab. Uanset at T1 ikke havde formel indflydelse på selskabets forhold, findes denne handlemåde at indebære en så nærliggende risiko for, at T1 på ny vil misbruge sin indflydelse på et selskab, at betingelserne er opfyldt for at frakende ham retten til at være stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond. Påstanden om rettighedsfrakendelse i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., tages derfor til følge. Frakendelsen sker under hensyn til forholdets grovhed i 5 år fra endelig dom.

T2

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at det er lagt til grund, at tiltalte T2 lånte mindst 4.500.000 kr. af T1, og at beløbet er anvendt som anført i tiltalens forhold 2 a.

Det er ubestridt, at T1 herudover i selskabet T3 ApS indskød et betydeligt beløb, der blev anvendt til drift og renovering.

SKAT har for landsretten opgjort det beløb, der er anvendt på drift og renovering af H1, og som ikke stammer fra selskabets egen konto, til 7.972.388 kr. Opgørelsen er baseret på fakturaer fra diverse leverandører udstedt til henholdsvis T3 ApS, T1 eller til dennes selskab, H4, og alle fakturaer vedrører ydelser, der direkte angives at være anvendt ved renoveringen eller driften af T3 ApS, eller som efter deres indhold kan være anvendt dertil. Af de grunde, som byretten har anført, er det bevist, at T1 i hele den periode, som tiltalen vedrører, havde bopæl på H1. Herefter, og da der ikke er oplysninger om, at de tiltalte ejede eller i øvrigt disponerede over anden fast ejendom, hvor de fakturerede ydelser kan være anvendt, er det bevist, at alle de ydelser, der er medtaget i SKATs opgørelse, vedrørte renoveringen og driften af H1.

Ifølge SKATs opgørelse er 4.375 kr. af beløbet på 7.972.388 kr. betalt fra T2s konto i F1 Bank. Det er derfor ikke bevist, at dette beløb hidrørte fra T1.

Ifølge SKATs opgørelse er der af de fakturaer, der er nævnt i opgørelsen, sket betaling af i alt 7.001.250,76 kr. ved hævninger på T1s konti i Nordea og BG Bank, og landsretten har dermed fundet det bevist, at selskabet har fået tilført dette beløb fra T1

For så vidt angår restbeløbet på 979.747 kr., der dels vedrører betalingen af fakturaer for 831.223,36 kr. ifølge SKATs opgørelse, dels vedrører betaling af olie med 148.524,30 kr., finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at også dette beløb hidrørte fra T1. Landsretten har herved lagt vægt på, at T2 efter det, der er oplyst om hendes indtægts- og formueforhold, ikke ville have mulighed for at betale beløb i denne størrelsesorden, hvorimod T1 - som følge af den begåede momssvig - havde midler dertil. Det bemærkes herved, at T1 ifølge SKATs opgørelse for perioden 2001 til 2008 har hævet over 3 mio. kr. i Nordea og BG Bank, hvor anvendelsen af beløbene er ukendt.

Det findes således i sagens forhold 2 b bevist, at T1 indskød i alt 7.968.013 kr. i T3 ApS.

Da T1 er fundet skyldig i momssvig i forhold 1, og da det, som anført af byretten, må lægges til grund, at han ikke havde midler andre steder fra, tiltrædes det, at det er bevist, at beløbene på 4.500.000 kr. og 7.968.013 kr. stammede fra momssvigen.

Efter det indtryk, som landsretten har fået af T2 i forbindelse med, at hun har afgivet forklaring for landsretten, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at T2 var bekendt med, at T1 udover det beløb på 4.500.000 kr., som hun lånte, betalte renoverings- og driftsomkostninger vedrørende selskabet i et omfang, som anført i forhold 2, og at dette skete med hendes accept.

Landsretten finder det efter bevisførelsen ubetænkeligt at lægge til grund, at T2 var bekendt med, at T1 havde en betydelig gæld efter en tidligere konkurs, og at han, der var hendes søn og havde bopæl på H1, jf. ovenfor, ikke derfra drev en virksomhed, der på lovlig vis kunne give ham en indtjening i den størrelsesorden, som lånet og indskuddet i T3 ApS forudsatte. Landsretten tiltræder, at det er bevist, at T2 vidste eller bestemt formodede, at de beløb, som hun og selskabet med hendes accept modtog, hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse, og at hun derfor er fundet skyldig i hæleri som beskrevet i forhold 2 a og for så vidt angår forhold 2 b i et beløb på 7.968.013 kr.

Den omstændighed, at T3 ApS tillige er skyldig i hæleri ved at have modtaget de samme beløb, jf. nedenfor, kan ikke føre til et andet resultat.

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at frihedsstraffen er fastsat som sket.

T2 idømmes endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, en tillægsbøde, der fastsættes til 6.700.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt. Landsretten har ved fastsættelsen af tillægsbødens størrelse lagt vægt på, at T2 tilhører samme formuesfære som T3 ApS, og at der derfor - for så vidt angår det beløb, som de begge findes skyldige i hæleri af - alene bør udmåles en bøde, der svarer til halvdelen af det beløb, som hæleriet angår.

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at der er sket konfiskation af 1.000.000 kr.

T3 ApS

Det tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, at T3 ApS er fundet skyldig i tiltalen, dog således at det beløb, som T3 ApS i forhold 3 b har modtaget fra T1s momssvig, alene kan opgøres til 7.968.013 kr. Det bemærkes herved, at den omstændighed, at T2 tillige er dømt for hæleri af de beløb, som selskabet modtog, ikke kan føre til, at selskabet, der er en selvstændig juridisk enhed, ikke kan straffes.

Bøden fastsættes til 5.700.000 kr. Landsretten har herved lagt vægt på, at selskabet tilhører samme formuesfære som T2, og bøden findes derfor passende at kunne fastsætte til halvdelen af det beløb, som hæleriet vedrører.

Det tiltrædes endvidere, at der er sket konfiskation, dog således at det beløb, der konfiskeres, nedsættes til 11.468.013 kr.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

T1

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at fængselsstraffen forhøjes til 3 år og 6 måneder, og tillægsbøden forhøjes til 18.625.000 kr.

Tiltalte T1 frakendes endvidere retten til at være stifter af, direktør i, bestyrelsesmedlem i eller medlem af ledelsen i et selskab med begrænset ansvar eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. Frakendelsen sker i 5 år fra endelig dom.

T2

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte T2 tillige idømmes en tillægsbøde på 6.700.000 kr.

Forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fængsel i 3 måneder.

T3 ApS

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at bøden forhøjes til 5.700.000 kr. og det beløb, der skal konfiskeres, nedsættes til 11.468.013 kr.

Alle de tiltalte

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især betaler salæret til egne forsvarere.