Dato for udgivelse
03 Feb 2012 12:05
SKM-nummer
SKM2012.76.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-034235
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsværdi, grundværdi, omberegnet ejendomsværdi, omberegnet grundværdi, forkert vurderingsgrundlag
Resumé

På grund af forkert vurderingsgrundlag har Skatterådet ekstraordinært genoptaget ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005.

Vurderingsmyndigheden har fejlagtigt vurderet ejendommen som beliggende i byzone. Grundværdien er blevet ansat efter et forkert princip, og ejendommen skal ikke mere have ansat en stuehusværdi.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3,
Vurderingsloven § 6,
Vurderingsloven § 9,
Vurderingsloven § 10,
Vurderingsloven § 13 og
Vurderingsloven § 33 stk. 4, 8 og 15.

Henvisning

Vurderingsvejledningen 2012-1 afsnit B

Henvisning

Vurderingsvejledningen 2012-1 afsnit C 

Henvisning

Vurderingsvejledningen 2012-1 afsnit F

Ejendommen var indtil vurderingen pr. 1. oktober 2005 en landbrugsejendom (benyttelseskode 05) med et areal på i alt 24,2107 ha. I 2005 eksproprierede X kommune ejendommen

på nær 7.000 m2, som ejer beholdt for at opføre et nyt parcelhus. Kommunen registrerede efterfølgende fejlagtigt restarealet på de 7.000 m2 som byzonejord, selv om arealet lå i landzone udenfor lokalplanom-

området. Yderligere har kommunens behandling af ekspropriationssagen betydet, at 1.755 m2 fejlagtigt er blevet vurderet som vej i 2005.

Vurderingsmyndigheden har herefter fejlagtigt vurderet ejendommen som beliggende i byzone. Grundværdien er blevet ansat efter et forkert princip, og ejendommen skal ikke mere have ansat en stuehus-værdi.

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005 og ændrer ansættelserne således:

Ejendomsværdi: 2.300.000 kr. ændres til 1.750.000 kr.

Grundværdi: 688.800 kr. ændres til: 155.400 kr. 

Stuehusværdi: 2.280.600 kr. ændres til ejerboligværdi: 1.732.000 kr.

Omberegnet grundværdi i basisniveau 2001: 382.000 kr. ændres til: 103.600 kr.

Omberegnet stuehusværdi efter overdragelse: 2001 - niveau: 1.800.000 kr. bortfalder.

Omberegnet stuehusværdi efter overdragelse: 2002 - niveau: 1.900.000 kr. bortfalder.

Omberegnet stuehusværdi indtil overdragelse: 2001 - niveau: 1.101.700 kr. bortfalder.

Omberegnet stuehusværdi indtil overdragelse: 2002 - niveau: 1.101.700 kr. bortfalder.

Der ansættes en ejendomsværdi i 2001- niveau: 1.450.000 kr.

Der ansættes en ejerboligværdi i 2001 - niveau:  1.438.000 kr.

Der ansættes en ejendomsværdi i 2002 - niveau:1.550.000 kr.

Der ansættes en ejerboligværdi i 2002 - niveau:  1.538.000 kr.