Dato for udgivelse
08 mar 2012 10:09
SKM-nummer
SKM2012.147.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-064103
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, Ekstraordinær genoptagelse, omberegnet grundværdi
Resumé

Skatterådet har i forbindelse med vurderingen pr. 1.10.2005 ændret den omberegnede grundværdi, ansat i 2001-niveau fra 425.300 kr. til 302.600 kr. Ændringen skyldes en objektiv myndighedsfejl, idet der ved vurderingen pr. 1.10.2005 fejlagtigt er anvendt en for høj områdepris ved en delberegning af den omberegnede grundværdi.

Hjemmel

Vurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 7;
Vurderingsloven § 33, stk. 18;
Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3.

Reference(r)

Vurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 7
Vurderingsloven § 33, stk. 18
Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3.

Henvisning

Vurderingsvejledningen 2012-1, afsnit F.2

Henvisning
Den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit A.A.8.6.

Sagen drejer sig om en ubebygget grund, som vurderet første gang i 2005. SKAT har i forbindelse med vurderingen pr. 1.10.2005 ansat grundværdien og samtidig foretaget en omberegning af grundværdien i 2001-niveau. SKAT har ved ansættelsen af den omberegnede grundværdi fejlagtigt anvendt en for høj områdepris ved en del af beregningen, hvorved at grundlaget for den kommunale ejendomsskat har været for højt.

Da fejlen er opdaget efter udløbet af fristerne for ordinær genoptagelse, kan den kun korrigeres ved ekstraordinær genoptagelse efter lovens § 33, stk. 3.

Efter sædvanlig praksis anlægges der i forbindelse med ekstraordinær genoptagelse en helheds-betragtning. Heri indgår forhold som at der foreligger væsentlige myndighedsfejl med hensyn objektivt konstaterbare forhold, at fejlen er åbenlys og at ændringen ikke er beløbsmæssig ubetydelig.

I det aktuelle tilfælde var der tale om en væsentlig fejl der har medført betydelig lavere kommunal ejendomsskat for efterfølgende år. Ansættelsen af den omberegnede grundværdi blev derfor genoptaget og ændret til den korrekte.

Skatterådet har besluttet at afgørelsen har skattemæssig virkning fra den 23. marts 2006.