Dato for udgivelse
19 mar 2012 15:26
Til
Havne m.v. i Danmark, der indberetter data om skibes ankomster og afgange
Sagsnummer
-
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Havne indberetter data om ankomster og afgange, der via Safe Sea Net, anvendes i Skats nye Manifestsystem


Havnenes indberetning til SKAT om skibes ankomst og afgang sker nu gennem Safe Sea Net.

SKAT systematiserer brugen af havnenes indberetning om skibes ankomst og afgang.

Havnemyndighederne er efter Toldlovens § 17 stk. 2 (nr. 765 af 5. juli 2004) og § 64 i bekendtgørelse om toldbehandling (nr. 361 af 22. marts 2010) pålagt at underrette told- og skatteforvaltningen om oplysninger, som de er i besiddelse af, om skibes forventede ankomst og afgang samt om uanmeldte skibes ankomst.

For at sikre at skibsoperatørerne indsendes oplysninger for alle relevante skibsanløb og afgang har SKAT centraliseret, systematiseret og automatiseret nævnte indberetningsforpligtigelse.

De hidtil anvendte lokalt aftalte procedurer for indberetning vil herefter gradvis ophøre og blive erstattet af nedenstående.

Indberetning gennem Safe Sea Net

For de skibsanløb, som havnemyndigheden indsender en 24 eller 72 timers "Pre-arrival Report" til Safe Sea Net på, får SKAT oplysningerne overført fra Søværnets Operative Kommando.

Såfremt havnemyndigheden supplerer "Pre-arrival" rapporten med oplysninger om faktisk ankomst umiddelbart efter skibets ankomst og med oplysninger om afgang umiddelbart efter afgang, skal der ikke indgives særskilt indberetning til SKAT.

Der er ingen eksakt tidsfrist for indberetning af faktiske ankomst og afgang, men havnemyndighederne skal være opmærksomme på, at SKAT ikke kan give attest for varers udførsel, før SKAT har modtaget oplysninger om skibets faktiske ankomst og afgang.

Indberetning gennem Manifestsystemet

For de anløb, som havnemyndigheden ikke afrapporterer gennem Safe Sea Net, kan den i stedet sende en elektronisk indberetning til SKAT's manifestsystem enten via fil overførsel fra eget system eller via SKAT's WEB-portal.

For yderligere information henvises til skat.dk/told erhverv/Manifest told dk

Med venlig hilsen

Skatteministeriet