Dato for udgivelse
28 mar 2012 11:24
SKM-nummer
SKM2012.217.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
12-084431
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering, dækningsafgiftspligtig forskelsværdi
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2002, 1. januar 2003 og 1. oktober 2004 og ændret den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi fra henholdsvis 6.573.800 kr., 6.573.800 kr. og 8.779.300 kr. til "bortfalder".

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3,
Vurderingsloven § 6,
Vurderingsloven § 13 og
Vurderingsloven § 33, stk. 2,
Den kommunale Ejendomsskattelov § 23A, stk.1 og stk. 5.

Henvisning

Vurderingsvejledningen 2012-1, afsnit C

Henvisning

Vurderingsvejledningen 2012-1, afsnit E.1.1

Ejendommen X er en kombineret beboelses- og erhvervsejendom centralt beliggende i C by.

Ved fordeling af forskelsværdien på bolig og erhverv pr. 1. januar 2002 har vurderings myndigheden skønnes således:

                     

Areal

Vægt

Areal x vægt

Samlet vægtet areal

I pct.

Beboelse

1.270 m2

1,0

1.270 m2

1.270 m2

49,96

Værksted

141 m2

1,0

141 m2

 

 

Butik

285 m2

2,0

570 m2

 

 

Kontor

374 m2

1,5

561 m2

 

 

Erhverv

i alt

 

800 m2

 

 

 

 

 1.272 m2

 

50,04

I alt

2.070 m2

 

2.542 m2

 

Da vurderingsmyndigheden henfører mere end halvdelen af forskelsværdien til erhvervsdelen, er ejendommen dækningsafgiftspligtig jfr. den kommunale ejendomsskattelov § 23A, stk.1.

Vurderingsmyndighedens anvender samme fordeling i 2003 og 2004, hvorefter ejendommen ligeledes er dækningsafgiftspligtig.

Efter klage over ejendomsvurderingen i 2006 har vurderingsmyndigheden ændret fordelingen af forskelsværdien, således at alene 40 pct. henføres til erhvervsdelen. Ejendommen er herefter ikke længere dækningsafgiftspligtig  jfr. den kommunale ejendomsskattelov § 23A, stk.1.

Ejer anmoder herefter om ekstraordinær genoptagelse af vurderingerne i 2002, 2003 og 2004 med henblik på at få nedsat den andel af ejendomsværdien, som kan henføres til erhverv.

SKAT afslår ekstraordinær genoptagelse, da der efter SKATs opfattelse ikke foreligger en myndighedsfejl ved skønnet over størrelsen af den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi, ligesom der heller ikke ses at være sket vildledning af skatteyder. Herudover har SKAT lagt vægt på, at ejer ikke har klaget over ejendomsvurderingerne herunder den ansatte dækningsafgiftspligtige forskelsværdien.

Afslaget påklages til Landsskatteretten, som pålægger SKAT at forelægge sagen for Skatterådet da Retten finder, at vurderingsmyndigheden har foretaget "et væsentligt fejlskøn" ved at anvende langt højere beregningssatser, end hvad der fremgår af SKATs egne satser i Vurderingsvejledningen.

Af Vurderingsvejledningen afsnit E.1.1 fremgår:

SKAT tager udgangspunkt i følgende satser ved den procentvise vægtning:

Bolig        100

Kontor     100-120

Butik        100-140

Værksted  50-100

Lager        25-75

Garage      20-40 

Efter indstilling fra SKAT har Skatterådet ændret fordelingen af forskelsværdien pr. 1. januar

2002, 2003 og 2004 således:

                     

Areal

Vægt

Areal x vægt

Samlet vægtet areal

I pct.

Beboelse

1.270 m2

1,0

1.270 m2

1.270 m2

53,14

Værksted

141 m2

1,4

197 m2

 

 

Butik

285 m2

1,4

399 m2

 

 

Kontor

374 m2

1,4

 524 m2

 

 

Erhverv

i alt

 

800 m2

 

 

 

 

1.120 m2

 

46,86

I alt

2.070 m2

 

2.390 m2

 

Da mindre end halvdelen af forskelsværdien henføres til erhvervsdelen, er ejendommen ikke længere dækningsafgiftspligtig jfr. den kommunale ejendomsskattelov § 23A, stk.1.