Klagen vedrører modregning i tidligere administrationsselskabs overskydende skat for indkomståret 2008 til delvis dækning af restskat fra 2007 vedrørende tidligere sambeskattet selskab.

Landsskatterettens afgørelse
SKATs afgørelse ændres.

Sagens oplysninger
H1 A/S (herefter benævnt selskabet) ejede indtil 1. oktober 2007 100 % af anpartskapitalen i selskabet G1 ApS.

Selskabet G1 ApS udgjorde 1 af 7 selskaber i de sambeskattede selskaber kaldet "X1-gruppen", som alle indgik i en tvungen national sambeskatning fra 1. januar 2007 til 1. oktober 2007, i hvilken selskabet var udpeget til administrationsselskab, jf. selskabsskattelovens § 31.

Den 1. oktober 2007 frasolgte selskabet alle de sambeskattede selskaber i X1-gruppen.

Selskabet betalte som administrationsselskab den 20. marts 2007 1. acontoskatterate på 687.000 kr. samt udbytteskat på 80.976 kr. til SKAT.

Selskabets revisor har opgjort selskabsskatten i sambeskatningen for selskabet med tilhørende datterselskaber i 2007 således:

	Skattepligtig indkomst	Indeholdt udbytteskat	Udenlandsk udbytteskat	25 % selskabsskat	A-contoskat betalt	Skat før rentetillæg	Rentetillæg	Restskat
H1 A/S	236.231	236.231	-4.616	50.058	-687.000	-713.534	-41.671	-755.206
G2 A/S	-70.382	0	0	-17-595	0	-17-595	-1.028	-18.623
G1 ApS	15.436.699	0	0	3.859.164	0	3.859.164	225.379	4.084.543
G3 A/S	-1.477.124	0	0	-369.280	0	-369.280	-21.566	-390.846
G4 A/S	-2.073.187	0	0	-518.295	-687.000	-1.205.295	-70.390	-1.275.686
G5 A/S	-200.603	0	0	-50.151	0	-50.151	-2.929	-53.079
G6 A/S	-930.903	0	0	-232.725	0	-232.725	-13.591	-246.316
	10.920.731	-80.976	-4.616	2.730.175	-1.374.000	1..270.583	74.203	1..344.786

Det fremgår således, at G1 ApS i perioden fra den 1. januar 2007 til udgangen af september 2007 havde en skattepligtig indkomst på 15.436.699 kr. De øvrige selskaber i sambeskatningen havde alle negative skattepligtige indkomster, og G1 ApS havde en restskat for 2007 på 4.084.543 kr.

Det fremgår af selskabets årsopgørelse for 2007, at selskabets restskat blev opgjort således:

Selvangiven indkomst	10.920.731 kr.
Indkomstskat 25 %	2.730.175 kr.
Lempelser i alt	4.616 kr.
Slutskat	2.725.559 kr.
Aconto- og udbytteskat, jf. specifikation	-1.454.493 kr.
Restskat	1.271.066 kr.
Restskattetillæg 5,80 %	73.721 kr.
Restskat	1.344.787 kr.
Restskat til indbetaling	1.344.787 kr.

Det fremgår yderligere af årsopgørelsen for 2007, at selskabets acontoskat blev specificeret således:

Acontoindbetalinger	1.374.000 kr.
Udbytteskat i alt	80.493 kr.
Aconto- og udbytteskat i alt	-1.454.493 kr.

Selskabets revisor har oplyst, at G1 ApS på grund af økonomiske vanskeligheder ikke foretog betaling af sin selskabsskat til administrationsselskabet i 2007, da G1 ApS' midler var bundet i fast ejendom og i deponeringskonti til sikring af forpligtigelser på gennemførte projekter. Selskabet havde derfor ingen midler til at betale sin skat.

Selskabet bad ved brev af 22. oktober 2008 til G1 ApS om, at selskabet foretog indbetaling af selskabsskat for 2007. Det fremgår af brevet, som var underskrevet af MA:

"Til betaling af selskabsskat i sambeskatning for 2007 bedes 4.083.007 kr. indbetalt på (...) A/S' konto (...), i (...), senest den 19. november 2008.

Bekræftelse på modtagelse af dette brev og at betalingsfristen overholdes bedes venligst fremsendt."

G1 ApS svarede ved brev af 30. oktober 2008, som var underskrevet af BL og JP, at selskabet ikke havde likviditet til denne indbetaling, og selskabet oplyste yderligere:

"Vi vil med baggrund i denne alvorlige økonomiske/likviditetsmæssige situation kontakte Skat og øvrige kreditorer for at drøfte situationen, herunder drøfte en afdragsordning eller andre muligheder med kreditorerne".

Selskabet bad, vedrørende selskabsskatten for 2007, den 5. november 2008 G6 ApS, Selskabet af 29. januar 2008 ApS, G3 ApS, G4 A/S og G5 ApS om, at selskaberne på baggrund af G1 ApS´ betalingsvaskeligheder selv varetog indkrævning af overskydende skat i sambeskatning fra G1 ApS. Selskabet anførte yderligere:

"(...) A/S anser sig herefter for frigjort for enhver betalingsforpligtelse."

Selskabet har oplyst, at selskabet ikke har modtaget nogen indbetaling fra G1 ApS.

Selskabets revisor meddelte derfor SKAT den 10. november 2008, at selskabet havde 724.729 kr. til gode hos SKAT, mens G1 ApS skyldte 4.083.007 kr. i selskabsskat.

Selskabet bad efterfølgende SKAT om at få 1. acontoskatterate samt godskrivelse af indbetalt udbytteskat og godtgørelsestillæg, i alt 1.487.946 kr. tilbagebetalt fra SKAT. SKAT gav selskabet afslag herpå, hvilket Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af 14. januar 2010. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på tilbagebetaling af skatten under henvisning til, at selskabet ved betaling af 1. acontoskatterate havde erhvervet en fordring på datterselskabet på et beløb svarende til den del af den betalte acontoskat, der kunne henføres til datterselskabet. Dermed manglede der grundlag for at imødekomme anmodningen om tilbagebetaling af denne del af de betalte acontoskatter til selskabet, jf. SKM2009.460.LSR.

Selskabets repræsentant har anmodet Landsskatteretten om berostillelse af nærværende sag på afgørelse i landsretten af Landsskatterettens afgørelse. Ved dom af 1. december 2011, 8. afd. (...), stadfæstede landsretten Landsskatterettens afgørelse.

Det fremgår af landsrettens præmisser, at:

"Efter selskabsskattelovens § 31, stk. 4 hæfter hvert enkelt sambeskattet selskab kun for den del af indkomstskatten, aconto skatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Efter samme lovs § 31, stk. 6 skal hvert enkelt selskab i sambeskatningen forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til den betalte indkomstskat.

Da beløbet indbetalt til skattemyndighederne, og som aconto skatterate ikke overstiger det samlede endelige skattetilsvar for selskaberne, har (...) A/S ikke efterfølgende krav på tilbagebetaling af et beløb, svarende til det beløb, som acontoskatten overstiger selskabets egen skat. Herefter og efter indholdet af kildeskattelovens § 65, stk. 2, sammenholdt med selskabsskattelovens § 29, stk. 4 har (...) A/S som administrationsselskab i sambeskatningen heller ikke krav på tilbagebetaling af udbytteskat, da der efter skatteligningen af selskaberne ikke er overskydende skat."

Det fremgår af selskabets årsopgørelse for 2008, at selskabet havde en overskydende skat på 55.294 kr., som ifølge selskabets repræsentant kan henføres til indeholdt udbytteskat på selskabets beholdning af børsnoterede aktier.

Skattecentrets afgørelse
SKAT har foretaget modregning i selskabets overskydende skat for indkomståret 2008 på 55.294 kr. til delvis dækning af G1 ApS´ restskat for indkomståret 2007 på 4.083.007 kr. Ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT fastholdt denne afgørelse.

Modregningen er sket i overensstemmelse med dansk rets almindelige modregningsregler, der er fastsat ved sædvane og retspraksis. Det betyder, at hvis en borger/et selskab får et tilgodehavende hos staten, men samtidig skylder staten penge, kan der ske modregning af skylden med det tilgodehavende beløb.

SKAT har ved sagens behandling for Landsskatteretten supplerende anført, at selskabet i indkomståret 2007 var omfattet af national sambeskatning jf. selskabsskattelovens § 31 stk. 1. Moderselskabet, H1 A/S, var administrationsselskab, jf. bestemmelsens stk. 4, hvoraf det bl.a. fremgår, at administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat, herunder også restskat, tillæg og renter.

H1 A/S har som administrationsselskab den 20. marts 2007 indbetalt 1. acontoskatterate og har derudover også betalt udbytteskat, hvorved administrationsselskabet har erhvervet en fordring på datterselskabet.

Landsskatteretten har, som gengivet i SKM2009.460.LSR, allerede tilbage medio 2009 anlagt den betragtning, at hæftelsen overgår til administrationsselskabet på det tidspunkt, hvor datterselskabet var forpligtet til at betale sin andel af skatten, uanset om datterselskabet havde betalt eller ej, og uanset om datterselskabet havde midler eller ej.

Den gennemførte modregning er foretaget som tvungen modregning, hvor betingelserne om gensidighed, ujævnelighed, retskraftighed og afviklingsmodenhed alle var til stede på modregningstidspunktet.

Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at modregningen i den overskydende skat for indkomståret 2008 på 55.294 kr. ophæves, og at beløbet udbetales til selskabet.

Den overskydende skat for selskabet for indkomståret 2008 kan henføres til indeholdte udbytteskatter på selskabets beholdning af børsnoterede aktier.

Den restskat for 2007, som SKAT har foretaget modregning i, kan i det hele henføres til det tidligere sambeskattede datterselskab G1 ApS, som drev virksomhed med opførelse af boligejendomme.

Da det fremgår entydigt af sambeskatningsreglerne i selskabsskattelovens § 31, at hvert enkelt selskab i en sambeskatning alene hæfter for egne skatter, er der ikke hjemmel til den foretagne modregning.

Herudover hæfter administrationsselskabet for datterselskabernes skatter, når administrationsselskabet modtager betaling af indkomstskatten fra datterselskaberne, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, sidste pkt.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 2. sidste punktum, at danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til den betalte indkomstskat. Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 2. sidste punktum, angiver en pligt for sambeskattede selskaber til at betale deres andel af skatten på sambeskatningsindkomsten. Men bestemmelsen omhandler ikke hæftelsesproblematikken, der jo er behandlet i § 31, stk. 4, som beskrevet ovenfor.

G1 ApS var således forpligtet til at betale sin andel af restskatten til H1 A/S, men selskabet havde ikke midler hertil, og der blev derfor ikke foretaget nogen betaling til selskabet. Derfor kan selskabet ikke hæfte for G1 ApS' skat, da selskabet ikke har modtaget nogen betaling herfor, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4.

I forbindelse med vedtagelsen af de ændrede sambeskatningsregler i 2005, blev der gennemført en ændring af hæftelsens omfang i en sambeskatning. Ændringen kom ind som et ændringsforslag i en betænkning, hvori ændringen blev beskrevet således:

"I den nuværende udformning af lovforslaget påhviler den samlede skat af sambeskatningsindkomsten administrationsselskabet.

Med ændringsforslaget skal administrationsselskabet fortsat forestå indbetalingen af den samlede indkomstskat af sambeskatningsindkomsten, men administrationsselskabet hæfter altså først for skatten af indkomst i andre selskaber fra og med det tidspunkt, hvor administrationsselskabet modtager skatten fra de andre sambeskattede selskaber.

Indtil dette tidspunkt hæfter de andre sambeskattede selskaber selv for skatten, og skatten kan ikke inddrives hos administrationsselskabet."

Dette er anført i betænkningen af den 18. maj 2005 (L 121 LFB 2005-05-18) under afsnit 4, som bemærkninger til punkt 7 og 11.

Som anført, fremgår det af hæftelsesbestemmelsen i § 31, stk. 4, at administrationsselskabet overtager andre selskabers forpligtigelser til skattebetalinger, når administrationsselskabet har modtaget betaling.

Betalingsmodtagelse kan vel i princippet ske på flere måder, herunder eksempelvis som kontantbetaling, udstedelse af gældsbrev, modregning i andre fordringer/gældsbreve, konteringer på mellemregningskonto etc.

Men betalingsmodtagelse må nødvendigvis kræve, at der faktisk sker "betaling". Når datterselskabet ikke betaler, på trods af at selskabet er forpligtet hertil, overgår hæftelsen ikke til administrationsselskabet.

SKAT har i SKM2008.955.SKAT nærmere beskrevet, hvorledes reglerne skal fortolkes i relation til inddrivelse. Det fremgår af punkt 3.1.1., at:

"I fald et eller flere datterselskaber i koncernen ikke betaler deres pålignede skatter til administrationsselskabet, hæfter de pågældende datterselskaber fortsat over for skattemyndighederne, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4, 11. pkt., modsætningsvist. SKAT kan derfor i disse tilfælde kun foretage inddrivelse hos de enkelte datterselskaber for de respektive skattekrav og ikke hos administrationsselskabet. Dette gælder uanset, at datterselskabet eventuelt måtte være økonomisk nødlidende. Skatten kan altså ikke inddrives hos administrationsselskabet, før dette har modtaget betalingen fra datterselskabet."

I punktet 3.1.2. anfører SKAT videre:

"Først fra det tidspunkt, hvor administrationsselskabet har modtaget betaling fra de enkelte selskaber, hæfter administrationsselskabet igen for den samlede restskat, inkl. tillæg og renter."

Endelig anfører SKAT i punkt 3.3., at:

"Som det fremgår ovenfor, er selve betalingen af det beløb, der svarer til datterselskabets andel af den samlede indkomstskat m.v., mellem datterselskabet og administrationsselskabet afgørende for hæftelsesforpligtelsens overgang i forhold til skattemyndighederne.

Det påhviler datterselskabet at godtgøre over for skattemyndighederne, at selskabet har betalt sin andel af den samlede indkomstskat m.v. til administrationsselskabet. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om datterselskabet har løftet denne bevisbyrde.

Er der tale om, at datterselskabet har overført et beløb svarende til datterselskabets andel af den samlede indkomstskat mv. til administrationsselskabet, og administrationsselskabet har kvitteret for betalingen over for datterselskabet, foreligger der dokumenteret betaling med frigørende virkning.

Med henblik på at kunne godtgøre, at betalingen ikke har andet formål, bør det dog fremgå af teksten på datterselskabets pengeoverførsel eller af administrationsselskabets kvittering, at betalingen vedrører skattebetaling.

I praksis sker afregning mellem koncernforbundne selskaber dog ofte via en mellemregningskonto mellem selskaberne. Datterselskabet krediterer sin mellemregningskonto et beløb svarende til selskabets andel af den samlede indkomstskat m.v., hvorefter dette beløb betragtes som modregnet i administrationsselskabets gæld til datterselskabet. Afgørende for, om denne fremgangsmåde kan anses for en betaling med frigørende virkning efter selskabsskattelovens § 31, stk. 4, 11. pkt., jf. § 31, stk. 6, 5. pkt., vil være, om betingelserne for modregning er opfyldte."

Det anføres yderligere:

"Selv om betingelserne for modregning ikke er opfyldte, kan betaling med frigørende virkning godt alligevel være sket inter partes mellem datterselskabet og administrationsselskabet, hvis f.eks. administrationsselskabet accepterer "modregningen' blot som en forøgelse af datterselskabets gæld til administrationsselskabet. Der vil imidlertid i en sådan situation ikke være tale om betaling i selskabsskattelovens forstand, jf. § 31, stk. 4, 11. pkt., og hæftelsesforpligtelsen består derfor i dette tilfælde fortsat hos datterselskabet i forhold til skattemyndighederne."

Det vil altså sige, at selv rene posteringer på selskabernes mellemregningskonti ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt til at statuere overgang af hæftelsesforpligtelsen.

SKATs meddelelse i SKM2008.955.SKAT blev offentliggjort 28. november 2008.

SKAT har den 14. december 2009 ophævet meddelelsen fra 28. november 2008 og udsendt et nyt styresignal vedrørende inddrivelse af skattekrav i sambeskatninger.

I det omfang, at styresignalet fra december 2009 indeholder skærpelser i forhold til meddelelsen fra 2008, kan sådanne skærpelser alene have fremadrettet virkning, jf. SKATs juridiske vejledning om Processuelle regler på SKATs område, afsnit C.1, hvori det om ændringer af praksis i bebyrdende retning anføres:

"I princippet kan SKAT inden for den legale fortolkningsramme ændre en praksis, eksempelvis ved at vælge en anden fortolkning af en lovbestemmelse. Det gælder, selv om der er tale om en langvarig og hidtil konsekvent fulgt praksis. En skærpelse af praksis kan efter almindelige forvaltningsretlige regler kun ske med virkning for fremtiden, i hvilket er fastslået i dommen UfR 1983, 8 HD."

Den gennemførte modregning er baseret på en forkert antagelse om, at bestemmelsen om betalingsforpligtelsen i § 31, stk. 6, har forrang over hæftelsesbestemmelsen i § 31, stk. 4.

§ 31, stk. 4, er netop specialbestemmelsen, når det drejer sig om omfanget af administrationsselskabets hæftelse for andre selskabers skatteforpligtigelser. Bestemmelsen i § 31, stk. 6, styrer, hvornår datterselskaber skal forpligte sig til betaling, mens bestemmelsen i § 31, stk. 4, styrer, hvornår administrationsselskabet overtager forpligtigelsen.

Ved eventuel regelkonflikt må specialbestemmelsen have forrang, jf. princippet om lex specialis.

Set ud fra en grundlæggende almindelig dansk kreditretlig vurdering, hæfter de enkelte selskaber i en sambeskatning ikke for hinandens forpligtelser. Eventuelle bestemmelser i skattelovgivningen om indbyrdes hæftelse mellem selskaber er derfor stramninger forhold i til kreditretten.

Fortolkninger af hæftelsesbestemmelserne i sambeskatningsreglerne må derfor ikke ske restriktivt uden, at der er særlig hjemmel hertil i lovbemærkningerne.

Administrationsselskabet hæfter derfor ikke for datterselskabets forpligtigelser, førend administrationsselskabet faktisk har modtaget betaling herfor.

Det nærmer sig det absurde, at selskabet hvert år fremover skal acceptere, at selskabets overskydende skat, der udspringer af indeholdte udbytteskatter på børsnoterede aktier, bliver anvendt til modregning i en restskat for et andet selskab for et tidligere indkomstår.

Konsekvensen af en sådan modregning er, at selskabet, som tvungent administrationsselskab i sambeskatningen, er omfattet af en tidsubegrænset universalhæftelse, til trods for, at selskabet aldrig har modtaget betaling fra G1 ApS. En sådan betaling var jo netop hjemmelskravet til at lade hæftelsen overgå til administrationsselskabet, jf. alt ovenstående om selskabsskattelovens § 31, stk. 4.

Såfremt lovgiver ønsker disse regler ændret, må lovgiver gennemføre den ønskede ændring gennem sædvanlig lovgivningsprocedure.

Såfremt SKAT måtte ønske disse regler ændret, må SKAT rette henvendelse til lovgiver for at få gennemført den ønskede ændring gennem sædvanlig lovgivningsprocedure.

SKATs udtalelse om, at selskabets betaling af 1. acontoskatterate medfører, at selskabet har erhvervet en fordring på datterselskabet, hvorfor modregning kan foretages, er ikke korrekt. Det forhold, at selskabet eventuelt har erhvervet en fordring mod datterselskabet, giver ikke i sig selv adgang til den foretagne modregning. Spørgsmålet i nærværende sag er ikke, om selskabet har erhvervet en fordring på datterselskabet, men om SKAT kan indkræve datterselskabets restskat for 2007 i selskabets overskydende udbytteskat for 2008 vedrørende selskabets beholdning af børsnoterede aktier.

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet betaling af acontoskat for 2007 kan sidestilles med, at selskabet havde modtaget betaling fra datterselskabet til trods for, at der som anført ikke er sket betaling.

Såfremt den for indkomståret 2008 gennemførte modregning skulle være korrekt, måtte det være ud fra en betragtning om, at selve indeholdelsen af udbytteskat (hos de forskellige børsnoterede virksomheder) tilsvarende kan sidestilles med, at selskabet har modtaget betaling fra sit tidligere datterselskab. I modsat fald ville der jo ikke være hjemmel til den foretagne modregning.

En sådan forståelse af regelsættet er åbenbart forkert.

Såfremt selskabet havde investeret formuen på anden vis end i aktier, og der således ikke løbende blev indeholdt kildeskat (udbytteskat), så ville SKAT ikke kunne foretage yderligere modregning hos selskabet for så vidt angår restskatten for 2007 for det tidligere datterselskab. Selskabet ville i denne situation kun skulle betale skatten af sin egen indkomst, og så længe selskabet ikke indbetaler for meget acontoskat, ville der aldrig blive modregnet yderligere for så vidt angår det tidligere datterselskabs restskat for 2007.

Det forhold, at der i skattelovgivningen, af helt andre hensyn, er indsat en generel kildeskat på aktieudbytte, kan ikke føre til en udvidet hæftelse for administrationsselskabet under sambeskatningsreglerne. Såfremt det skulle være rigtigt, ville det medføre en helt åbenbart urimelig forskelsbehandling.

Selskabet overdrog i 2007 de sambeskattede selskaber, og har således ikke længere ejerandel heri. Den foretagne modregning i selskabets tilgodehavende må også derfor være forkert.

Det fremgår af den fremlagte dokumentation, at ingen del af den skyldige skat kan henføres til selskabet. Den skyldige skat i datterselskaberne vedrører alene indkomståret 2007. Der er således ingen skyldige skatter for perioden før 2007.

Det skal bemærkes, at selskaberne i november 2008 ved selskabsskattens forfald for indkomståret 2007 ikke bare kunne have tilgodeset SKAT med en indbetaling af den resterende skat. På forfaldstidspunktet var G1 ApS ikke betalingsdygtig, og der var en lang række kreditorer i selskabet. Det ville have været ansvarspådragende for ledelsen i selskabet, hvis det var blevet besluttet at fordele til enkelte kreditorer frem for andre. SKATs krav mod G1 ApS opstod først ved selskabsskattens forfald, og SKAT må naturligvis anmelde sit karv mod G1 ApS herefter.

Landsretten fastslog ved sin afgørelse af 1. december 2011, at selskabet ikke havde krav på tilbagebetaling af indbetalte acontoskatter eller udbytteskat for 2007. Landsretten fastslog, at der efter selskabsskattelovens § 31, stk. 4, gælder, at hvert enkelt sambeskattet selskab kun hæfter for den del af indkomsten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.

Landsretten fastslog herefter, at fordi acontoskatten er indbetalt til skattemyndigheden, og fordi den indbetalte acontoskatterate ikke overstiger det samlede endelige skattetilsvar for selskaberne, har selskabet ikke efterfølgende krav på tilbagebetaling af et beløb svarende til det beløb, hvormed acontoskatten overstiger selskabets egen skat.

Afgørende for landsrettens dom er således, at beløbet var indbetalt til SKAT, hvorfor der ikke kan foretages tilbagebetaling. På samme grundlag anfører landsretten, at udbytteskatter ikke tilbagebetales, da der efter skatteligningen af selskaberne ikke er overskydende skat.

For så vidt angår skattebeløb, der ikke er indbetalt, gælder således, som anført af landsretten, selskabsskattelovens § 31, stk. 4, hvorefter hvert enkelt sambeskattet selskab alene hæfter for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.

Der er derfor ikke grundlag for at foretage tilbageholdelse af udbytteskatten for senere indkomstår, ligesom der ikke er grundlag for at foretage udpantning hos H1 A/S for restskatter, som påhviler de øvrige selskaber i den tidligere sambeskatning.

Det fremgår endvidere af SKATs styresignal SKM2008.955.SKAT, pkt. 3.1.1., at:

"Dette gælder uanset, at datterselskabet eventuelt måtte være økonomisk nødlidende. Skatten kan altså ikke inddrives hos administrationsselskabet, før dette har modtaget betalingen fra datterselskabet."

Landsskatteretten har ved sin afgørelse offentliggjort i SKM2010.641.LSR yderligere truffet afgørelse om, at SKAT ikke kunne modregne et administrationsselskabs overskydende skat fra 1. januar 2006 i et datterselskabs restskatter for perioden indtil 31. december 2005, idet skatterne ikke udsprang af samme retsforhold.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af selskabsskattelovens § 31, stk. 4, at:

"Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Told- og Skatteforvaltningen kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Når administrationsselskabet modtager betaling efter stk. 6 til betaling af indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor."

Danske selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskaber, skal i henhold til selskabsskattelovens § 31, stk. 6, næstsidste pkt., forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til den betalte indkomstskat.

Selskabet har således ved den i marts 2007 til SKAT betalte acontoskat vedrørende G1 ApS erhvervet en fordring på G1 ApS på et beløb svarende til den del af den betalte acontoskat, der kan henføres til G1 ApS.

Det fremgår af landsrettens dom af 1. december 2001, at selskabet ikke har ret til at få den til SKAT indbetalte acontoskat tilbage fra SKAT, da beløbet er indbetalt til SKAT, og da beløbet ikke overstiger det samlede endelige skattetilsvar for selskaberne.

Da selskabet ikke har modtaget betaling fra G1 ApS til betaling af G1 ApS' resterende indkomstskat, og da det heller ikke kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at hæftelsen vedrørende denne del af indkomstskatten skulle være overgået til selskabet, hæfter G1 ApS efter selskabsskattelovens § 31, stk. 4, for sin restskat for 2007.

Det antages, at tilgodehavender hos det offentlige kan have en sådan karakter, at modregning heri er udelukket, jf. således Inddrivelsesvejledningen for 2010-1, afsnit K.6. Tilgodehavender i form af overskydende skat har ikke en sådan karakter.

Modregning kan kun gennemføres, hvis visse betingelser er opfyldt.

Det er en betingelse, at der foreligger gensidighed mellem de to fordringer, dvs. at fordringerne består mellem de samme personer eller myndigheder.

Selskabets krav på overskydende skat er et krav mod staten. Selskabets fordring på et beløb svarende til den del af den betalte acontoskat, som kan henføres til G1 ApS, er et krav mod G1 ApS. SKATs krav på betaling af restskat er et krav mod G1 ApS.

Der foreligger således ikke gensidighed hverken mellem SKATs krav på betaling af restskat og selskabets krav på overskydende skat eller mellem SKATs krav på betaling af restskat og selskabets fordring på et beløb svarende til den del af den betalte acontoskat, som kan henføres til G1 ApS.

Betingelsen om gensidighed er derfor ikke opfyldt.

Det er muligt at foretage modregning, selvom betingelsen om gensidighed ikke er opfyldt, såfremt der foreligger konneksitet mellem fordringerne.

Der foreligger ikke konneksitet mellem henholdsvis SKATs fordring på G1 ApS og selskabets fordring på SKAT og SKATs fordring på G1 ApS og selskabets fordring på G1 ApS, idet disse ikke udspringer af samme retsforhold.

Der er endvidere ikke tale om fordringer, der vedrører samme periode, idet selskabets krav på overskydende skat vedrører 2008, mens SKATs krav på betaling af restskat vedrører 2007.

Betingelserne for at foretage modregning til delvis dækning af SKATs krav på betaling af restskat var således ikke opfyldt.

Modregningen ophæves derfor.