Afsnittet indeholder:

  • Tilladte spil på et landbaseret kasino (J.A.10.1.1)

Spillemyndigheden kan udstede tilladelse til oprettelse og drift af landbaserede kasinoer. Se SPILL § 14, stk. 1. En liste over landbaserede kasinoer i Danmark findes på www.spillemyndigheden.dk under "Kasinoer".

En tilladelse kan gives for indtil 10 år ad gangen.

Se SPILL § 14, stk. 2.

Når én af de nuværende tilladelser bliver ledig, vil den blive udbudt offentligt. Endvidere kan regeringen beslutte, at der skal gives mulighed for yderligere tilladelser til etablering af landbaserede kasinoer.

Udbud af en ledig eller ny tilladelse vil blive meddelt via dagspressen, hvorefter der bliver mulighed for at søge en tilladelse hos Spillemyndigheden.

Ved afgørelsen af om en tilladelse kan meddeles, lægges der vægt på, om den der ønsker en tilladelse, må antages at ville drive det landbaserede kasino på fuld forsvarlig vis.

Se også

  • Afsnit J.A.4 om de krav der gælder alle ansøgere til en spiltilladelse
  • Afsnit J.A.4.4 om oplysninger om reelle ejere.
  • Afsnit J.A.2.3 om hvornår et spil kræver tilladelse
  • Afsnit J.A.10.1.1 om tilladte spil på et landbaseret kasino.