Dato for udgivelse
14 May 2012 09:34
Til
Importører og eksportører
Sagsnummer
12-117821
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter + 72 22 18 18
Resumé

Kommissionens gennemførelsesforordninger om tarifering af et sikkerhedsnet til trampolin, en kuffert (til børn) og en hovedbeklædning (nissehus).


Kommissionen har den 7. maj 2012 vedtaget forordning (EU) nr. 399/2012, 400/2012 og 401/2012 (offentliggjort i EU-Tidende L 124 af 11. maj 2012).

Forordning nr. 399/2012 vedrører tarifering under pos. 9506 91 90 af et såkaldt "sikkerhedsnet til trampolin". Tariferingen er bestemt ved anvendelse af Almindelige tariferingsbestemmelser, punkt 2 a) og bestemmelser 1 t) i afsnit XI samt bestemmelse 3 til kapitel 95.

Forordning nr. 400/2012 vedrører tarifering under pos. 4202 12 50 af et kuffert. Kufferten forestiller en elefant. Tarifering er bestemt ved anvendelse af bestemmelse 1 d) til kapitel 95. 

Forordning nr. 401/2012 vedrører tarifering under pos. 6505 0090 af en hovedbeklædning (nissehue).

Forordningerne træder i kraft 31. maj 2012.

En bindende tariferingsoplysning (BTO) ophører med at være gyldig fra datoen for offentliggørelsen, såfremt den ikke længere er i overensstemmelse med fortolkningen af toldnomenklaturen som følge af de vedtagne foranstaltninger. BTO'er, der påvirkes af en forordning kan dog fortsat benyttes i en periode på tre måneder efter offentliggørelsen, såfremt der inden offentliggørelsen er indgået bindende og endelige kontrakt om køb (import) eller salg (eksport) af den pågældende vare.

Med venlig hilsen

Tariferingscentret